Manual. MindSpring for og med flygtninge- og indvandrerforældre med teenagebørn. Udgivet af Center for Udsatte Flygtninge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual. MindSpring for og med flygtninge- og indvandrerforældre med teenagebørn. Udgivet af Center for Udsatte Flygtninge"

Transkript

1 Manual MindSpring for og med flygtninge- og indvandrerforældre med teenagebørn Udgivet af Center for Udsatte Flygtninge

2 Udgivet af: Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, København K Telefon: I samarbejde med: Center for Inklusion og Beskæftigelse Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Københavns Kommune Bernstorffsgade København V Metodehæftet kan downloades på eller rekvireres ved at kontakte Center for Udsatte i Dansk Flygtningehjælp på Tekst: Vibeke Hallas Forsidefoto: Jesper Lambæk, Historiefabrikken.dk Oplag: 200 eksemplarer ISBN: Layout: Lenny Larsen/Design Now Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne manual eller dele heraf er tilladt med gengivelse af kilde. December 2014

3 MIND SPRING MANUAL 3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Hvad er MindSpring?...6 Målsætning for et gruppeforløb...7 Materialet i manualen...7 Gruppeledere MindSpring-trænere og medtrænere...7 Kursus og træning af trænerne...8 Rollefordeling mellem trænerne...8 Tolkning...8 Tidsramme...8 Gruppestørrelse...9 Konsultation, råd og vejledning...9 Gruppemetoder/gruppeøvelser...9 Gruppemøde Velkomst og introduktion til MindSpring Lær hinanden at kende At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i...13 Forskellige normer og værdier at træffe valg Forskellige normer og værdier dilemmaer og modsætninger? Afslutning på dagens program...15 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer Jeg- og vi-kultur Normer og værdier i konflikt? Hvad er social kontrol? Årsager til social kontrol Afslutning...29 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer Opdragelses- og læringsmetoder Kommunikation med teenagebørn Afslutning på dagens program...40 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer Bekymringer Tillid og mistillid Straf og belønning Afslutning...50 Ekstramateriale til gruppemøde

4 4 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Indholdsfortegnelse (fortsat) Gruppemøde Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer Hvad er identitet og identitetsforandring? Børns identitet Afslutning...60 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer Hvad er stress? Uheldige og på længere sigt ineffektive måder at afhjælpe stress på Energizer Afslutning...67 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer Hvad er et traume, og hvad vil det sige at være traumatiseret? Børn og traumer Afspændingsøvelser Afslutning...75 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer At reagere med følelser Gode råd til at få kontrol Afslutning...84 Ekstramateriale til gruppemøde

5 MIND SPRING MANUAL 5 Forord Denne manual er udarbejdet til gruppeforløb for flygtninge og indvandrere, der er forældre til børn i teenagealderen og er den tredje i rækken af manualer til MindSpring-metoden. Den adskiller sig fra Mind- Spring-manualen til forældregrupper ved at have særligt fokus på forældre med teenagebørn og herunder emnet social kontrol, men har derudover samme temaer. Udviklingsarbejdet er medfinansieret af og foregået i samarbejde med Københavns Kommune, Center for Inklusion og Beskæftigelse i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Fem boligsociale projekter i København har deltaget i udviklingsforløbet. Det drejer sig om boligsociale projekter i Tingbjerg, Bispebjerg, Sydhavnen, Sjælør og Lundtoftegade i København. De har stået for at rekruttere deltagere til grupperne samt frivillige MindSpring-trænere. De har også haft ansvar for at organisere gruppeforløbene, finde lokaler, tolk o.lign. Og det er medarbejdere fra de pågældende boligsociale projekter, der er indgået som medtrænere i grupperne. Fem frivillige MindSpring-trænere har gennemgået et kursus i MindSpring-metoden med udgangspunkt i denne manual. Samtlige fem har efterfølgende gennemført gruppeforløb med flygtninge- og indvandrerforældre sammen med ovenævnte medtrænere og er efterfølgende blevet certificeret som MindSpringtrænere. Center for Udsatte Flygtninge en del af Dansk Flygtningehjælp har forestået en intern evaluering. Center For Boligsocial Udvikling (CFBU) har bidraget til evalueringen med særligt fokus på at vurdere, om MindSpring er en metode, som naturligt ligger i boligsocialt arbejde, og på, hvad deltagerne i gruppeforløbene får ud af deltagelse. Denne evaluering vil være færdig medio 2015 og vil sammen med de øvrige evalueringer, der foreligger, kunne ses på MindSprings hjemmeside Center for Udsatte Flygtninges evaluering peger på, at særligt peer-to-peer-tilgangen og det, at gruppeforløbet foregår på deltagernes modersmål, er vigtige faktorer for deltagernes udbytte af gruppeforløbene. Deltagerne finder emnerne højst relevante og måden at drøfte disse på god. Især det, at få lejlighed til at dele synspunkter og erfaringer med andre i samme situation og med samme baggrund og på den måde få ny indsigt og viden, er givende. Stor tak til de frivillige, som modigt har givet sig i kast med kursus og træning i metoden, som villigt har brugt egne erfaringer som eksempel og inspiration til temaerne i manualen, og som i praksis har afprøvet metoden. De har desuden bidraget til indholdet i manualen, som først er blevet færdiggjort efter afprøvningsfasen. Også stor tak til Københavns Kommune og særligt de medtrænere, der har gjort det hele muligt, samt til CFBU, som har bidraget til evalueringen.

6 6 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Hvad er MindSpring? MindSpring er navnet på en gruppemetode, som oprindeligt er udviklet i Holland, hvor den anvendes med både asylansøgere og flygtninge med det formål at styrke deltagernes egen handlekraft. Metoden fokuserer på særlige eksilproblematikker og temaer, der udspringer af deltagernes virkelighed. Metoden bygger på følgende principper: Inddragelse af flygtninge/indvandreres egne erfaringer med livet i eksil Peer-to-peer-tilgang (ligesindede deler erfaringer) En manual følges med faste temaer, som er aktuelle og relevante for deltagerne Forskellige øvelser sikrer, at deltagerne får lejlighed til selv at reflektere over temaerne og opnå ny indsigt og bevidsthed derigennem Deltagerne får ny handlekompetence Samarbejde mellem frivillig med flygtninge-/indvandrerbaggrund og professionel fagperson. Det særlige ved metoden er, at grupperne ledes af den frivillige (MindSpring-træneren) med samme sprog og kulturelle baggrund som deltagerne. MindSpring-træneren kan via sin kulturelle baggrund og sine erfaringer som flygtning eller indvandrer genkende og forstå mange af de situationer og problemer, gruppedeltagerne er i. For deltagerne giver det tryghed at vide, at træneren har personlige erfaringer, der ligner deres egne med at skulle omstille sig til livet i det nye land. Temaer og problematikker anskues såvel ud fra eget kulturelle perspektiv som fra et flygtninge-/indvandrerperspektiv med oplevede eksempler og erfaringer. MindSpring-træneren suppleres af en professionel fagperson (medtræner) fra det regi, hvor et gruppeforløb organiseres, som bl.a. kan bidrage med facts såvel teoretisk som praktisk vedrørende lokale forhold. Alt tolkes løbende af en professionel tolk, da gruppeforløbet foregår på deltagernes modersmål, som ikke forudsættes behersket af medtræneren. MindSpring er et sammensat engelsk navn, der har mange betydninger. I denne sammenhæng betyder det En ny begyndelse. Det illustrerer, at deltagerne i en MindSpring-gruppe gerne efter et gruppeforløb skulle have en ny bevidsthed og viden, der kan føles som en ny begyndelse en ny måde at håndtere forskellige daglige problemer på, både praktiske og følelsesmæssige. Det, man som MindSpring-træner prøver at fremme i gruppen, er således nye perspektiver og ny indsigt. MindSpring-trænerne forbereder til hvert møde nogle eksempler til anskueliggørelse af mødets tema og problematikker. Eksemplerne tjener desuden til at normalisere temaet til at skabe tryghed om det at

7 MIND SPRING MANUAL 7 tale om svære og personlige emner og til at vise, at det ikke er farligt. Det kræver en del behændighed og diplomati fra MindSpring-træneren at inddrage og håndtere meget personlige situationer på en måde, der gør dem relevante og bibringer deltagerne følelsen af ikke at stå alene med deres problemer. Det er vigtigt for MindSpring-træneren at understrege, at fokus ikke er den enkelte deltagers personlige historier, men hvad man kan lære af hinandens historier. Det gør det meningsfuldt for deltagerne. Styrken i gruppeforløbene findes først og fremmest i gruppedeltagernes forskellige erfaringer. Man kan lære af andres måder at håndtere tingene på, og deltagerne får igennem gruppeforløbet energi og redskaber til at prøve igen på en ny måde. De erfarer også, at de ikke er alene om de forskellige problemstillinger. De får desuden gennem gruppeforløbet opbygget et fællesskab omkring de temaer, der indgår, som kan være begyndelsen på et nyt netværk deltagerne imellem. Målsætning for et gruppeforløb Deltagerne i MindSpring-grupper forventes at opnå ny indsigt, viden og bevidsthed om temaerne, som de kan omsætte til handling i deres hverdag med det formål at forebygge psykiske, sociale og familiemæssige problemer, som har udspring i de eksilproblematikker, der behandles i gruppeforløbet. Et af temaerne, der er særligt for dette forløb for forældre med teenagebørn, er social kontrol. Det er ligeledes et mål, at deltagerne får opbygget et netværk med hinanden og efter gruppeforløbet også kan bruge hinanden til at tale om mere personlige emner, som har været bearbejdet på gruppemøderne. Materialet i manualen I dette hæfte findes en konkret manual for hvert af de otte gruppemøder på hver to timer, som et gruppeforløb normalt består af. Til hvert gruppemødes tema gives der inspiration til et eller flere korte, teoretiske oplæg og forskellige måder at drøfte temaet på i gruppen. Derefter følger ekstra materiale og øvelser, der knytter sig til temaet, og som alene er beregnet på yderligere at informere og inspirere MindSpringtrænerne. Det skal understreges, at denne ekstra information alene er tiltænkt trænerne som inspiration og eksempler på, hvordan de kan håndtere de forskellige temaer og emner til gruppemøderne. To timer ikke er lang tid. Man kan ikke nå at bruge alt materialet i manualen, men skal altid vælge. Dette valg er også afhængigt af deltagerne i gruppen. Er der f.eks. nogle, som ikke kan skrive og læse, er det selvfølgelig ikke en god ide, at uddele skemaer, der skal udfyldes skriftligt. Det er her nødvendigt at tænke kreativt f.eks. bede deltagerne tegne i stedet eller hjælpe hver enkelt med at udfylde, hvis man ønsker at benytte et skema. Rækkefølgen af temaerne er i denne manual beskrevet i den rækkefølge, som det har givet god mening at følge i tidligere forløb, men det er op til trænerne at beslutte, i hvilken rækkefølge temaerne skal komme. Ligeledes er det trænerne, der finder ud af, hvilke temaer, der eventuelt skal have længere tid end andre, hvis de for den aktuelle gruppes deltagere er ekstra vigtige, og hvad der i så fald ikke skal have samme vægt. Dog bør alle temaer tages med i et gruppeforløb, da det erfaringsvist er temaer, der optager og er vigtige for forældre med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Gruppeledere MindSpring-trænere og medtrænere MindSpring-grupper ledes altid af to kursusledere. En frivillig MindSpring-træner, der selv har flygtninge/ indvandrerbaggrund, og som leder gruppeforløbet med oplæg og instruktioner til øvelserne. Desuden en medtræner, som er en fagperson fra det regi, som gruppeforløbet organiseres i. Medtræneren har flygt-

8 8 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE ninge/indvandrerfagligt samt lokalt kendskab, og er garant for faktuel viden f.eks. om lokale forhold og muligheder for hjælp og støtte. Medtræneren sikrer endvidere, at der henvises til professionel hjælp ved behov. Begge har fået en forudgående introduktion til metoden. Kursus og træning af trænerne MindSpring-trænerne deltager i et omfattende kursus- og træningsforløb, hvor de får lejlighed til at prøve temaer og øvelser efter manualen. Dvs. at man som MindSpring-træner selv har oplevet det gruppeforløb, som man skal ud og praktisere efterfølgende. Ud over temaerne og øvelserne omhandler kurset også pædagogiske færdigheder til at facilitere gode gruppeprocesser samt øvelse i at håndtere svære situationer i grupperne og rolle- og forventningsafklaring. Det er vigtigt, at medtrænerne også introduceres til metoden inden afvikling af MindSpring-forløb. I udviklingsprojektet har medtrænerne deltaget i et par temadage om projektet og metoden, men en grundig forudgående introduktion til metoden kan foregå på en halv til en hel dag. Ydermere har MindSpring- og medtrænere sammen fået konsultation, råd og vejledning under gruppeforløbene til bearbejdelse og hjælp til diverse faglige spørgsmål vedrørende metoden samt til afklaring af rolle- og opgavefordeling. Rollefordeling mellem trænerne Rollefordelingen er således, at MindSpring-træneren har hovedopgaven med at guide og lede gruppen igennem temaerne med medtræneren ved sin side. Medtræneren fungerer som sikkerhedsnet for særlige problematikker for deltagerne. Det kan være i forhold til eventuel henvisning til anden professionel hjælp, f.eks. til læge eller psykolog, da der kan være tale om konkrete personlige problemstillinger, som kommer op hos deltagerne under gruppeforløbet. Medtræner kan også have selvstændige indlæg i grupperne, oftest om faktuelle emner som lokale forhold og muligheder (f.eks. hvor man kan gå hen, hvis man har behov for professionel hjælp), men kan også bidrage med egne personlige erfaringer, eksempelvis som forælder. Det er medtræners ansvar at sørge for lokale, tolk, bespisning og andet praktisk til møderne. Det er vigtigt, at deltagerne i gruppeforløb bliver orienteret om rollefordeling mellem trænerne ved gruppestart og får information om, hvilke forventninger de kan have til MindSpring-træner og medtræner. Ingen af de to er personlige rådgivere eller personlige hjælpere for deltagerne, men hjælper gerne deltagerne med at finde rette hjælp, hvis dette er nødvendigt. Tolkning Foruden de to trænere er der en tolk til stede på gruppemøderne, som tolker helst simultant for medtræner, der sædvanligvis ikke taler gruppens sprog. Tolken skal orienteres om metoden inden gruppeforløbet, så han/hun er forberedt og ved, hvad der forventes på møderne. Det anbefales, at man bruger samme tolk til hele gruppeforløbet. Tidsramme Gruppemøderne afholdes som udgangspunkt otte gange af to timers varighed. Det er nødvendigt, at MindSpring-træner og medtræner forud for hvert gruppemøde forbereder dette sammen, aftaler indhold og opgavefordeling inkl. det praktiske (bordopstilling, papirer, bespisning og lignende). Det er også vigtigt, at trænerne efterbehandler gruppemødet sammen. Det er fornuftigt at afsætte en halv time før og efter hvert møde. Tolken skal ligeledes informeres om indhold og metode forud for møderne.

9 MIND SPRING MANUAL 9 Et gruppeforløb ligger normalt en gang ugentlig på samme ugedag og tidspunkt. Dog kan der være lokale forhold, der gør, at det er mere hensigtsmæssigt f.eks. at holde møder to gange ugentligt eller endda som et samlet intensivt forløb. Dette afhænger af, hvad der passer ind i deltagernes dagligdag samt trænernes muligheder. Det skal overvejes før start og drøftes med deltagerne, hvad der er muligt. Gruppestørrelse Det er vores erfaring, at en gruppe på otte til ti deltagere fungerer bedst til MindSpring-grupper. Denne størrelse giver den bedste mulighed for, at alle deltagerne kommer til orde i gruppen samtidig med, at der er tilstrækkeligt med forskellig erfaring, som kan bidrage til refleksion og bibringe deltagerne ny viden og ny indsigt. Dog vil større og mindre grupper også kunne få gavn af MindSpring-metoden. Konsultation, råd og vejledning Et gruppeforløb kan være meget intenst, og der kan komme mange personlige emner op, som for trænerne kræver behændighed og professionel håndtering. Desuden baserer metoden sig på, at trænerne bruger egne erfaringer i gruppen. Et gruppeforløb fordrer tilmed et tæt samarbejde mellem en frivillig og en professionel med behov for klare aftaler om opgavefordeling m.m. Derfor kan det anbefales, at der til hvert gruppeforløb ydes konsultation, råd og vejledning til trænerne, når de er ca. halvvejs gennem gruppeforløbet. Gruppemetoder/gruppeøvelser Som gruppeleder kan man anvende forskellige metoder til at inddrage deltagerne aktivt i temaerne, som de enkelte gruppemøder er bygget op om. De nedenfor nævnte grupperedskaber kan bibringe dynamik og gøre et møde levende. Det er vigtigt at komme med oplæg og forklaringer til temaerne, men også at have en levende og afslappet gruppe.

10 10 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Eksempler på metoder/øvelser: Brainstorm Hvad kommer I til at tænke på...? Hvad ved I om? Hvilken erfaring har I? Lave en oversigt over deltagernes associationer eller viden på flipover, tavle eller lignende. Dette er også en god metode til at finde nye måder at håndtere problemer og kulturelle aspekter på. Diskussion og øvelser i små grupper I store grupper deltager ikke alle i en diskussion. Mindre grupper vækker større tillid og byder på intimitet. Generte personer vil have lettere ved at deltage aktivt. Cases eksempler fra den virkelige verden At have eksempler fra det virkelige liv om en bestemt situation, som omhandler temaet, der ønskes drøftet, er en god måde at få deltagerne til at arbejde med en bestemt problemstilling. En anden måde er at fortælle sin egen historie, sit eget eksempel, om et bestemt tema både trænere og deltagere. At udveksle historier med henblik på at få deltagerne til at dele erfaringer og opleve, at de ikke er alene om en bestemt problematik, kan virke støttende for den enkelte. Rollespil Rollespil er en god måde at anskueliggøre og indleve sig i en situation. Kreativ formidling Brug af illustrationer (tegninger, fotos, ikoner, film) kan være gavnligt, hvis der i gruppen er deltagere, som f.eks. er analfabeter. Med musik kan nogle udtrykke sig om ting, de ikke kan udtrykke med ord, og musik kan bruges til afslapning og afspænding. Sang og dans kan være behageligt at udføre og kan virke afslappende. Små indslag med bevægelse og leg kan være godt at benytte, hvor temaerne er tunge og svære at tale om. Tegning Fortæl din (eller en andens) historie ved hjælp af tegninger. Lad deltagerne tegne. Dette er f.eks. en god måde at introducere hinanden på i gruppen (deltagerne interviewer hinanden og præsenterer derefter hinanden for gruppen ved hjælp af tegninger). Fortælle historier, der omhandler temaerne Fortæl din historie til andre, eller (i nogle tilfælde tryggere) fortæl din ven(inde)s historie til andre. Fælles vidensopsamling/ status i gruppen Hvad har gruppen af viden eller erfaring, opfattelser og meninger om et bestemt emne lige nu? Afspændingsøvelser Gør brug af tillærte eller egne afslapningsøvelser efter de svære temaer, og hvis situationen bliver anspændt. Musik og leg kan også virke afspændende og løsne op for en stemning. Energizers Alle grupper har brug for pauser, hvor der sker noget andet, som kan skabe ny energi, bryde en trist stemning eller varme op til nye opgaver - f.eks. en kort fysisk øvelse: Op at stå og strække sig, eller andre små lege. Summegrupper Lad deltagerne drøfte et begreb, et tema, f.eks. med sidemanden. Det er en god måde at sikre, at alle deltager, og at der er fælles forståelse af temaet. Saml evt. op i den store gruppe efterfølgende med referat fra hver gruppe. Spilleregler I enhver gruppe er det vigtigt at aftale hvilke regler, der skal gælde for gruppen, når den er samlet. Disse aftaler kan justeres og suppleres med nye, hvis nye problemstillinger opstår, og der bliver behov for en ny aftale. Sådanne spilleregler er med til at skabe tryghed og tillid i gruppen.

11 MIND SPRING MANUAL 11 Gruppemøde 1 Temaer: Hvad er MindSpring? Lær hinanden at kende At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i Forskellige normer og værdier at træffe valg

12 12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE 1. Velkomst og introduktion til MindSpring Byd alle deltagere velkommen. Vis, at du er glad for, at deltagerne er der, og at mødet kan begynde. Præsenter dig/jer selv: sig dit/jeres navn og fortæl, at du/i skal lede gruppemøderne, og orienter om rollefordeling mellem jer: MindSpring-træner, medtræner og tolk. Uddel navneskilte, som deltagerne kan skrive deres navn på. Fortæl hvad MindSpring er, om formålet med MindSpring, og hvordan gruppemøderne kommer til at foregå. Oplæg Hvad er MindSpring? MindSpring er navnet på en gruppemetode, hvor man inviterer forældre med samme sprog, samme kulturelle baggrund og aktuelle situation til at deltage i et gruppeforløb (normalt otte gange) om temaer, som er relevante for deres aktuelle situation og eksilproblematikker i særdeleshed. Gruppeforløbet gennemføres med en MindSpring-træner som gruppeleder. MindSpring-træneren er frivillig og tilbyder sin fritid til dette forløb. MindSpring-træneren taler samme sprog som deltagerne og har erfaring med de temaer, der arbejdes med i gruppen. MindSpring-træneren har ved sin side en medtræner, som er en fagperson fra det regi, hvor gruppeforløbet organiseres. Begge har ansvar for, at gruppeforløbet følger MindSpring metoden, som den er beskrevet i manualen (se i øvrigt i indledningen om MindSpring s. 5-10). Forældre med teenagebørn MindSpring-metoden kan bruges til at arbejde med forskellige udfordringer, som mennesker med etnisk minoritetsbaggrund oplever i tilværelsen i Danmark. I denne version af MindSpring er deltagerne flygtninge- eller indvandrerforældre med teenagebørn. Erfaringen er, at forældre, der opdrager deres børn i en anden kultur end den, de selv er opvokset i, vil opleve udfordringer, spørgsmål og overraskelser, som kan være svære at håndtere. Særligt når børnene er omkring teenagealderen, kan der opstå svære temaer, som f.eks. fritidsliv, kærlighed og uddannelse. MindSpring sætter fokus på de mest almindelige udfordringer for forældre med teenagebørn og skaber refleksion over, hvordan man ønsker at opdrage sit barn i en kulturelt kompleks kontekst. Formål At deltagerne bliver mere bevidste om de dilemmaer, der kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer og eventuelle forskellige normer og værdier om opdragelse, og om de valg, de som forældre er nødt til at træffe. De skal opnå kendskab til og viden om forskellige måder at håndtere dette på og viden om de vilkår, de har som forældre, der tilmed har en eksilproblematik og eventuelt en flugthistorie bag sig. De skal efter gruppeforløbet føle sig mere bevidst om og bedre klædt på til at håndtere opgaven som forældre med disse vilkår til gavn for deres børn. Gruppemødernes indhold og form Fortæl om mødernes opbygning, indhold og form: Hvert møde består af korte oplæg om temaerne fra MindSpring-træneren, forskellige øvelser om temaerne og udveksling af erfaringer deltagerne imellem. Til sidst opsamles fælles viden, som er summen af det, der er kommet frem om det enkelte tema. Opsamling er MindSpring-trænerens ansvar. Medtræner kan have enkelte indlæg, hvilket i så fald oversættes af tolken. Giv et overblik over hele gruppeforløbet. Udlevér eventuelt et program og en mappe til notater og papirer. Afstem forventninger: spørg deltagerne hvad de forventer og afstem herefter.

13 MIND SPRING MANUAL 13 Spilleregler: Lav en aftale med deltagerne om hvilke regler, der skal gælde for gruppemøderne. Hver aftale skrives f.eks. på et A4 papirark og sættes op på væggen. Disse regler følger gruppen og sætter op på hvert gruppemøde. Nye kan komme til undervejs. Særligt vigtig er én aftale en regel om fortrolighed. Alle skal være trygge ved at fortælle om egne erfaringer og vide, at deres historier ikke fortælles videre, med mindre de selv har accepteret dette. 2. Lær hinanden at kende Inden vi går i gang med dagens tema, skal vi lære hinanden lidt at kende Bed hver enkelt deltager om kort at fortælle lidt om sig selv foreslå hvad og hvordan de kan fortælle om sig selv. Deltagerne kan f.eks. tegne deres familie, som den er her i Danmark, deres navn, alder og køn. 3. At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i Forskellige normer og værdier at træffe valg Oplæg Nu skal vi i gang med dagens tema om opdragelse, normer og værdier Formål Formålet med dette tema er, at deltagerne bliver bevidste om de dilemmaer og valg, man som forældre kan komme til at stå i, når man skal opdrage sine børn i en ny kultur med andre og nye normer og værdier. Har man f.eks. som forælder gjort sig klart, hvordan man vil opdrage sine børn her (i Danmark)? Opdrager man dem delvist med sit oprindelseslands kulturelle skikke, normer og værdier, og delvist med danske værdier for at de bedre kan indgå i det danske samfund? Eller opdrager man med tanke om, at man vender tilbage til sit oprindelsesland på et tidspunkt og derfor prøver at beskytte sine børn mod påvirkninger fra det danske samfund? Man kan ønske at beskytte sine børn mod de kulturelle påvirkninger i Danmark og derfor opdrage med de normer og værdier, som man selv er blevet opdraget med. Men børnene og de unge skal begå sig i det danske skolesystem og senere uddannelsessystemet og kan ikke undgå at møde danske kammerater og dermed blive påvirket af normer og værdier, der er udbredte i Danmark. For både forældre og børn gælder det, at de har bedre muligheder for at begå sig i det danske samfund, hvis de kender til gængse normer og regler og kan begå sig i dem. Men hvad er opdragelse? Og hvorfor opdrager vi vores børn? Opdragelse er at vejlede sine børn i deres udvikling Opdragelse er at beskytte sine børn Opdragelse er at lære sine børn at være selvstændige og forberede dem på, hvad livet kan indebære Opdragelse er at give sine børn muligheden for at udvikle sig optimalt.

14 14 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE ØVELSE Tag endnu en flipover og spørg gruppen: Hvad finder I, er vigtigt ved opdragelsen af jeres teenagebørn? Skriv svarene fra gruppen op og giv evt. dine egne eksempler eller tag eksempler fra følgende: Tale meget sammen Give kærlighed Være åben overfor barnets problemer og forsøge at forstå disse Have tålmodighed med dine børn Være en god rollemodel Opdrage dine børn til at blive selvstændige individer, således at de kan prøve deres muligheder af Vise tillid og give dine børn selvtillid Lære dine børn at kende forskel på godt og dårligt Udvikle deres selvrespekt og have respekt for andre Opdrage dine børn til at blive selvstændige voksne. Fortsæt øvelsen med at udtage et par eksempler og spørg deltagerne, hvordan man så gør -f.eks. Give kærlighed og få forskellige forslag. Både MindSpring-træner og medtræner kan supplere med egne forslag, hvis det er nødvendigt. 4. Forskellige normer og værdier dilemmaer og modsætninger? Oplæg Børn i daginstitution, i skole, på uddannelsesinstitutioner og i samvær med andre børn og unge bliver mødt med gældende danske normer og værdier og bliver påvirket heraf. Det er derfor vigtigt, at forældre lærer disse normer og værdier at kende og ikke får opbygget myter eller fejlopfattelser af, hvad almindelig dansk opdragelse går ud på, så man kan træffe kvalificerede valg og er bevidst om konsekvenserne heraf. Som indledning til dette vil vi først se på, hvordan I selv er opdraget, og om I har andre normer eller værdier i forhold til jeres børns opdragelse i dag. ØVELSE Lad os se på, hvordan I er blevet opdraget og sammenligne med jeres opdragelse af jeres børn i dag. Skema 1 Bed deltagerne udfylde skemaet alene eller to og to, hvor deltagerne også hører om hinandens eksempler. Saml op i plenum med et par eksempler. Formålet er, at deltagerne dels bliver bevidst om, at normer og værdier for opdragelse ændrer sig med tiden eller ved, at man som forælder træffer valg, men også at deltagerne lærer hinanden lidt bedre at kende. Oplæg Hvilke normer og værdier ligger bag danske opdragelsesnormer? I Danmark har børn og unge rettigheder, som følger FNs børnekonvention, og som har til formål at forhindre overgreb på børn. Det betyder, at alle børn betragtes som selvstændige individer med rettigheder og

15 MIND SPRING MANUAL 15 pligter, som børnenes forældre (og staten) er garant for d.v.s. retten til undervisning, retten til privatliv og til ikke at opleve fysiske og psykiske overgreb. Dansk lovgivning er bygget op omkring dette, og børn og unge undervises om det i skolen. Børn har rettigheder, og der er fokus på, hvordan børn og unge udvikler sig, og hvordan de bliver behandlet. F.eks. er det forbudt at slå sine børn eller true dem med fysisk afstraffelse. Det er strafbart at få omskåret piger, også selv om det foregår i et andet land. Alle har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de ved, at et barn bliver slået eller på anden måde svigtes af sine forældre. Selv om man bor i Danmark, har man ret til at bruge sit eget sprog og til at have sin egen kultur og religion, så længe det ikke går ud over børnenes rettigheder. ØVELSE Lad os se nærmere på normer og værdier, der er typiske for dansk opdragelse af teenagebørn, og hvordan du forholder dig til dem. Skema 2 Bed deltagerne udfylde skemaet eller lav øvelsen på flipover i plenum med forslag fra deltagerne. Formålet med denne øvelse er, som foregående øvelse, at forældrene bliver bevidste om de normer, deres børn og unge typisk møder i Danmark i skolen og på uddannelsesinstitutionerne, og som derfor præger deres børn. Samtidigt er formålet, at forældrene bliver bevidste om eventuelle modsætninger og konflikter med egne normer. Fortsæt eventuelt øvelsen med følgende: Oplever I modsætninger og konflikter om nogle af disse normer? Hvilke eventuelt? Hvad gør I ved det? Vi kommer tilbage til emnerne omkring normer og værdier på næste gruppemøde. 5. Afslutning på dagens program Sammenfatning af mødets hovedbudskaber Hvad har vi været igennem i dag? Har du/i nogen spørgsmål til dagens tema eller program? Hvordan synes du/i, det har været at være her i dag? Hvad har været hjælpsomt/nyttigt for dig i dag? Bed deltagerne tænke over dagens temaer for at samle op på eventuelle spørgsmål næste gang Fortæl hvad næste møde handler om.

16 16 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Ekstramateriale til gruppemøde 1 Temaer: Hvad er MindSpring? Lær hinanden at kende At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i Forskellige normer og værdier at træffe valg

17 MIND SPRING MANUAL 17 Lær hinanden at kende Det er en vigtig forudsætning for at opnå tryghed og tillid i gruppen, at man starter et gruppeforløb op med en præsentation af hinanden - en præsentation, som er lidt mere end blot navn. Det kan foregå på mange måder, f.eks. kan man bede deltagerne tegne et stamtræ over deres familie og præsentere det for de andre, eller de kan tegne en tegning af deres nærmeste familie, evt. påføre navne og alder, som de præsenterer for hinanden i gruppen. Desuden er det vigtigt at give tid til at forklare om gruppeforløbets formål, om trænernes rolle og også at give tid til at definere de spilleregler, der skal gælde under forløbet. At opdrage sine børn i et andet samfund end man selv er opdraget i Forskellige normer og værdier at træffe valg Hvad ved man som forælder egentlig om kultur, normer og værdier i Danmark og om det danske samfund? Ved man f.eks., at dansk lovgivning bl.a. bygger på FNs børnekonvention om børns rettigheder? Børn lærer hurtigere og bedre end voksne at tale sproget og bliver hurtigere bekendt med det nye samfund gennem skole, sociale aktiviteter, uddannelse etc. Hvordan kan man som forælder vejlede og beskytte børn, hvis man ikke kender det samfund særlig godt? Som forælder vil man sine børn det bedste, men samtidigt kan man være nervøs for at miste kontrollen med sine børns udvikling, netop fordi børnene går i skole, går på uddannelsesinstitutioner o.lign. og påvirkes her. Hvis man tilmed ikke rigtigt har kontakt med danskere eller samfundet som helhed, måske fordi man ikke er i arbejde, ikke mestrer det danske sprog, måske har gamle traumer at bearbejde eller usikkerhed omkring opholdstilladelse, får man ikke egen erfaring og viden om det omgivende samfund. Hvad gør man som forælder? Gode råd: Tal med jeres børn om udfordringerne. Lyt og spørg. Vær nysgerrig og oprigtigt interesseret. Undersøg og opsøg viden. Tag kontakt med det nye. Deltag i forældrearrangementer på skolen. Få på den måde så megen viden som mulig på egen hånd. Det kan være svært at finde rundt i det nye samfund og dets kultur, normer og værdier, skikke og traditioner. På gruppemøderne er det derfor også meningen, at forældrene finder ud af noget sammen, så de som forældre kan træffe flest mulige bevidste valg for sine børn og for sig selv. Derved undgår de at bygge deres beslutninger på myter og manglende kendskab til det danske samfund.

18 18 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Kilde: Amnesty International.

19 MIND SPRING MANUAL 19 Skema 1 Teenagere må Hvordan blev du opdraget? Hvordan opdrager du dine børn i dag? Hvor sent må man være ude om aftenen? Dreng Pige år år år år Være alene i byen? Dreng Pige Sove hos ven(inde) Dreng Pige Selv vælge skole/uddannelse? Dreng Pige Selv vælge/købe tøj, få tøjpenge? Dreng Pige Have en kæreste? Dreng Pige Bo alene? Dreng Pige Tage alene på ferie med venner? Dreng Pige Tage på diskotek? Dreng Pige Have sin egen mening og vilje? Dreng Pige Tiltale andre voksne uden først at være blevet spurgt? Dreng Pige Evt. flere eksempler Dreng Pige Øvelsen følges evt. op med en drøftelse af forskelle og ligheder mellem drenge og piger, og hvorfor der måske er forskelle.

20 20 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Skema 2 Lad os se nærmere på normer og værdier, der er almindelige i det danske samfund, for teenagebørn, og hvordan du forholder dig til dem. Vær opmærksom på, at der er stor forskel fra familie til familie og nedenstående eksempler gælder derfor ikke alle danske familier. Hvordan forholder du dig? Normer og værdier for teenagebørn, der er almindelige i Danmark Normer og værdier må gerne diskuteres, og som ung forholder man sig til disse. Unge og børn forventes at stille spørgsmål til, og skal lære at forholde sig kritisk til, hvad de oplever og lærer. Unge forventes at udvikle egne meninger om politik, om religion, om samfundet. Unge har frihed men under ansvar. Dvs., at de skal lære at tage konsekvenserne af deres handlinger. Unge forventes at udvikle selvstændighed og at træffe selvstændige valg i forhold til uddannelse, erhverv og ægtefælle. Unge forventes at flytte hjemmefra og klare sig selv efter de bliver myndige (18 år). Unge kan danne par, flytte sammen og få børn uden at være gift. Piger og drenge anses for at være ligestillede med samme rettigheder.

21 MIND SPRING MANUAL 21 Gruppemøde 2 Temaer: Kulturspecifik opdragelse, jeg-kultur og vi kultur Social kontrol

22 22 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens temaer Byd alle velkommen og vis, at du er glad for at se dem igen Spørg om der er kommentarer eller spørgsmål fra sidste mødes tema Gentag om nødvendigt de vedtagne spilleregler (hav dem evt. med som posters på væggen) Fortæl lidt om formålet og opbygningen af dette møde. Formål At deltagerne bliver mere bevidste om, hvilke forskelle (og ligheder) på normer og værdier, der ligger som baggrund for den måde, man opdrager sine børn på. Forældre fra ikke-vestlige kulturer vil ofte være opdraget i en kollektivistisk vi-kultur og står over for den opgave at skulle opdrage deres børn i Danmark i en individualistisk jeg-kultur med andre værdier og normer i forhold til opdragelse. Formålet er desuden, at deltagerne bliver bekendte med, hvad social kontrol er, og hvad konsekvenserne heraf kan være. 2. Jeg- og vi-kultur Oplæg Fortæl om den individualistiske jeg- og den kollektivistiske vi-kultur. I en vi-kultur er familien og familiens ære den vigtigste værdi. Det indebærer, at børn og unge opdrages til at følge de regler, som familien pålægger dem, uden større mulighed for selv at diskutere og påvirke reglerne. Heroverfor står jeg-kulturen, hvor det enkelte individs frihed er den vigtigste værdi. Opdragelsens formål i jeg-kulturen er derfor tidligt at gøre barnet/den unge så selvstændigt som muligt med større frihed til at vælge sin egen livsbane. Når vi taler om kulturer, er det en simpel måde at beskrive nogle måder at være og handle på, og i det her tilfælde opdrage på. I praksis er enhver person og enhver familie ofte præget af flere kulturer på forskellige måder og er dermed helt særlige hver for sig. Der er således stor forskel fra familie til familie, fra person til person, også inden for det vi normalt kalder samme kultur. Vi vil alligevel prøve at skitsere nogle forskelle på den tænkning, der ligger bag den individualistiske og den kollektivistiske kultur. Forskellen kan f.eks. illustreres ved følgende figur: Kollektivistisk vi-kultur Individualistisk jeg- kultur Ung Ung Barn Barn Fra få krav og forventninger til småbørn, som plejes og passes og har stort råderum Til lille frihed og kun lidt selvstændighed som ung og voksen, samt mange krav og forventninger fra familien. Lille råderum. Fra mange krav og forventninger til småbørn. De skal lære at klare sig selv, blive selvstændige og har et lille råderum Til stor frihed og selvstændighed som ung og voksen. Stort råderum.

23 MIND SPRING MANUAL Normer og værdier i konflikt? Oplæg I enhver familie findes normer for god opførsel, og det har betydning for forældrenes værdier og for, hvordan de opdrager deres børn. Ligesom normerne kan være forskellige og deres betydning variere, håndhæves de også forskelligt over for familiens medlemmer. Familienormer er dog ofte kulturelt betingede og hænger sammen med den kultur, man er præget af, f.eks. jeg- og vi-kultur. Men normer og værdier er under konstant forandring og påvirkning. De kan brydes og kobles på nye måder og udvikles til nye normer. I Danmark er de fleste familier præget af jeg-kultur. Det vil sige, at den unges selvstændighed og drivkraft til selv at skabe sin egen tilværelse og fremtid anses for at være afgørende. Lever den unge ikke op til forventningerne om selvstændighed eller har forældrene ikke muligheder eller evner til at støtte den unge til en selvstændig tilværelse, findes forskellige muligheder i det offentlige system for at hjælpe den unge videre, og det anses ikke kun som familiens eget problem. Det kan f.eks. være studievejledning eller at den unge får økonomisk eller social støtte af kommunen. I familier, som er præget af vi-kultur, anses det for at være familiens ansvar at træffe beslutninger for den unge, og familiens ære kan her være afgørende for de valg, der træffes. Lever den unge ikke op til disse forventninger, betragtes det som familiens ansvar, og det kan få alvorlige konsekvenser for den samlede families ære og omdømme. I Danmark vil vi-kulturen ofte komme i konflikt med jeg-kulturen omkring ungdomslivet, fordi der kan være markante forskelle på, om og hvordan den unge har egne rettigheder, selvstændighed og ansvar. Unge, som lever i en familie i Danmark, der er præget af en vi-kultur, vil også opleve disse konflikter i form af forskellige forventninger hjemme og udenfor hjemmet (f.eks. i skolen). Som ung kan det være meget vanskeligt at agere i disse forskellige forventninger, og det kan være årsag til megen usikkerhed og utryghed, som i værste fald kan gå ud over indlæringsevne og udvikling. Nogle forældre forbyder kontakter eller aktiviteter af angst for forkerte venner eller ulykker, men også af angst for at miste kontakten til egen kultur og familie udenfor Danmark. Eller fordi de er bange for at afvige fra familiens traditionelle opdragelsesmønstre og for den sociale kontrol (hvad vil onkler, tanter og naboer tænke om mig?). De er bange for familiens ære og for reaktionerne i omgangskredsen og familien. Kender I til situationer, hvor familiens ære kommer i spil i opdragelsen af jeres teenagebørn? ØVELSE Spørg deltagerne hvad de har af erfaringer eller kendskab til, hvad der kan krænke en families ære. Det kan være eksempler fra deres egen eller andres familier, eller noget de forestiller sig. Skriv deltagernes svar op på en flipover. Eksempler til trænerne: At en ung har haft sex før ægteskab At en pige bliver set alene med en dreng At der går rygter og sladres om en familie At en ung stiller spørgsmål til familiens normer og værdier og adskiller sig herfra.

24 24 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Øvelsen følges op med endnu en øvelse enten i plenum eller som gruppearbejde: Hvad kan man som forælder gøre, når ens værdier sættes på prøve? Det kan f.eks. være: Tale med sit barn om usikkerheden Drøfte problemet med venner og familie Tale med en anden, f.eks. læreren eller en ven/veninde Indhente viden om normer og værdier i Danmark. Fortæl herefter forældrene, at I senere på mødet skal arbejde med disse temaer og snakke om, hvordan man som forældre kan forholde sig til opdragelse. Du kan også nævne for dem, at I på næste møde skal snakke om forskellige opdragelsesmåder. 4. Hvad er social kontrol? Oplæg I Danmark tales der om social kontrol i forbindelse med opdragelse. Men hvad er det egentlig? Forældre holder jo øje med, hvordan deres børn opfører sig og skrider så vidt muligt ind, når børnene ikke overholder familiens husregler. Det er nødvendigt og ganske naturligt, at forældre bestemmer, hvordan deres børn opdrages. Samfundet forsøger også at styre og kontrollere befolkningens adfærd ved hjælp af regler og love. Så der er kontrol og skrevne og uskrevne regler på flere plan og måder. Men når kontrollen overskrider børns rettigheder, og det går ud over deres sociale og personlige udvikling, kalder vi det social kontrol. Det kan være så alvorligt, at de sociale myndigheder griber ind med foranstaltninger for børnene og forældrene for at sikre børnenes udvikling, men kan også være decideret ulovligt og forbundet med straf for forældrene. Lad os se på nogle eksempler: ØVELSE Start med et eksempel (som nedenfor) og uddel derefter cases (find dem på s. 33). Bed deltagerne f.eks. to og to drøfte hvor og hvornår børnenes/de unges rettigheder overskrides, og/eller om der er risiko for, at det kan gå ud over barnets/den unges personlige og sociale udvikling, og hvad man kan gøre som forælder. Der samles op i plenum med eksempler fra deltagerne. Eksempler på besvarelser til casene, som MindSpring-træneren evt. kan bruge: 1. En datter vil gerne deltage i en fest på skolen for klassen (6.klasse). Forældrene forbyder det ud fra det synspunkt, at hun så vil være sammen med drenge, og der er risiko for, at hun vil have fysisk kontakt (danse/kysse), hvilket de ikke ønsker. Overskrider det datterens rettigheder, og går det ud over hendes personlige eller sociale udvikling? At holde klassefest er noget, der ofte arrangeres i klasserne, hvor børnene/de unge kan få lov til at være sammen i friere rammer, og hvor de kan lære at begå sig overfor hinanden og det andet køn, men under opsyn. At forhindre datteren i at prøve denne form for samvær med klassekammeraterne kan gå ud over hendes personlige udvikling og i hvert fald forhindre, at hun får et naturligt forhold til sine kammerater også af det modsatte køn og derfor ja! Forældrene kan f.eks. i stedet tale med klasselæreren om, hvad der skal foregå, og aftale med datteren, at de henter hende efter festen og derved bliver trygge ved at lade hende deltage.

25 MIND SPRING MANUAL En søn vil gå på gaden om aftenen og mødes med nogle drenge fra bandemiljøet. Forældrene forbyder det ud fra det synspunkt, at det er dårligt selskab, som de ikke ønsker, han skal komme ind i. Overskrider det sønnens rettigheder, og går det ud over hans personlige og sociale udvikling? Nej der er reelt en risiko for, at drengen kommer ind i et kriminelt miljø, og det er forældrenes pligt at beskytte ham. Det vil tværtimod kunne gå ud over hans udvikling og person, hvis de tillader det. Indespærring vil dog være rettighedskrænkende og ulovligt. Forældrene kan f.eks. hjælpe sønnen i gang med nogle sociale aktiviteter, sport eller lignende, så han får andre venner. 3. En 16-årig søn har fået en dansk veninde og kæreste. Forældrene forbyder det og forbyder ham at gå ud, så han ikke kan være sammen med kæresten. Overskrider det sønnens rettigheder og går ud over hans personlige og sociale udvikling? Ja i mere end en forstand: Både i forhold til valget af ven/kæreste og i forhold til udgangsforbud. Det er ikke en ret at have en kæreste som 16 årig, men sønnen er i gang med at udvikle egen voksenidentitet og seksualitet, hvilket er helt naturligt og normalt for alderen. At forhindre denne udvikling er rettighedskrænkende og kan forhindre sønnen i at udvikle sociale kompetencer. Det er tilmed forbudt at spærre andre inde. 4. En 17-årig datter ønsker en kæreste, som forældrene tror, er voldelig. Forældrene forbyder datteren at gå ud og sætter sønnen på 15 til at vogte datteren. Overskrider det datterens rettigheder, og går det ud over hendes personlige udvikling? Ja og nej. Som i eksempel 3 er det ikke en rettighed for datteren at have en kæreste, men i bund og grund er omgangskreds og venner hendes eget valg, og det er hendes følelser, der er på spil. Det er imidlertid også forældrenes opgave at beskytte hende mod farer, så at forsøge at forhindre dette møde er rigtigt, men måden er afgørende. At begrænse hendes udgang er decideret ulovligt. At sætte sønnen til at vogte er yderligere et indgreb i sønnens frihed og i datterens selvstændighed. 5. En 12-årig dreng og hans venner har set drengens 17-årige søster på gaden uden tørklæde på. Drengen fortæller forældrene om det. Forældrene truer datteren med fysisk afstraffelse, hvis det sker igen, og de opfordrer drengen til altid at holde øje med sin søster og fortælle dem om afvigelser. Overskrider det børnenes rettigheder og går ud over deres personlige og sociale udvikling? Ja, Både overfor datter og sønnen og på flere måder. De begår overgreb på datteren både i forhold til religionsfrihed (friheden til selv at vælge religiøs overbevisning og fortolkning) og hendes frihed og selvstændighed ved at lade broren overvåge hende. Det er tilmed ulovligt at true med og/eller straffe fysisk. De begår overgreb på sønnen i forhold til hans frihed ved at lade ham overvåge søsteren og at pålægge ham den opgave er tilmed et kæmpe ansvar for ham, som ikke er hans. Opdragelse er forældres ansvar ikke brødres. Oplæg Konsekvenser Når forældre overskrider børns/unges rettigheder, kan det i nogle tilfælde føre til de sociale myndigheders indblanding for at sikre børnenes/de unges rettigheder og selvstændighed, og for at tilbyde hjælp til løsning af konflikterne. Som forældre ønsker man det bedste for sine børn, og man forsøger at opdrage og påvirke dem i den retning, man selv synes er bedst. Som i eksemplerne kan det være fornuftige årsager, der ligger til grund for et forbud. Det kan f.eks. være, at aktiviteten er bandetilknytning, eller at kæresten er voldelig, og som forældre ønsker man at forhindre noget ulykkeligt/noget dårligt i at ske. Derudover er der i Danmark som tidligere nævnt grænser for forældres ønsker og muligheder over for deres børn. De grænser følger FN konventionen for børn. Og de grænser betyder, at nogle måder at forsøge at beskytte sine børn på kan være ulovlige. I Danmark taler vi i disse forbindelser om social kontrol.

26 26 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Social kontrol betegner altså situationer, hvor børn/unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøg på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, som familien har udstukket, og hvor dette overskrider FNs børnekonvention, og de rettigheder børn og unge har i Danmark. Social kontrol kan have alvorlige konsekvenser for børn, f.eks. teenagebørns skjulte dobbeltliv, fysisk adskillelse mellem forældre og børn, f.eks. fordi myndighederne har grebet ind eller den unge er løbet hjemmefra, og/eller psykiske og sociale vanskeligheder hos børnene. Derfor er det meget vigtigt, at man som forælder er bevidst om eventuelle konflikter, der kan opstå mellem omgivelsernes, familiens, ens egne ønsker, værdier og normer for et godt ungdomsliv og de unges ønsker, som vil være påvirket af de normer og værdier, de møder i skole og blandt danske venner. Samtidig er det vigtigt, at man er bevidst om, hvad der styrer ens valg af opdragelse, og om de er hensigtsmæssige for ens børns udvikling og fremtid i Danmark. 5. Årsager til social kontrol Årsagen kan f.eks. være, at forældrene oplever pres (sladder og rygter) fra den øvrige familie og miljøet omkring dem til at sætte bestemte regler op for deres børn, eller de kan være så nervøse for at miste ære, at de begrænser barnet for at undgå risici. Manglende kendskab om faktiske forhold kan også være årsag til forældres restriktioner (f.eks. hvad laver man på lejrskoler, og hvorfor skal de overhovedet på lejrskole?). Vi vil se på forskellige måder at opdrage og kommunikere med sine børn og unge næste gang, men lad os se på nogle eksempler på, hvordan I håndterer forskellige normer og forventninger. ØVELSE Hvordan håndterer jeg forskellige normer og forventninger i opdragelsen af mine børn? (Skema 3) Skema 3 uddeles og deltagerne udfylder de første fire felter af skemaet individuelt. De kan vælge de temaer, som optager dem mest eller tilføje andre, hvis de har nogle. Derpå drøfter de deres eksempler med hinanden to og to med henblik på at drøfte handlemuligheder hvad kan de gøre i de forskellige konflikter. Der følges op efter øvelsen i plenum med eksempler fra deltagerne. Start med at give et eksempel eller to af egen erfaring eller med et par eksempler, som nedenfor beskrevet.

MindSpring for og med flygtninge

MindSpring for og med flygtninge MindSpring for og med flygtninge Krig, flugt og migration påvirker enhver. I Danmark har vi i de senere år kvalificeret vores integrationsarbejde med stort fokus på danskundervisning og beskæftigelsestilbud.

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Manual. MindSpring for unge. Grupper for og med unge flygtninge Forebyggende og identitetsstyrkende indsats

Manual. MindSpring for unge. Grupper for og med unge flygtninge Forebyggende og identitetsstyrkende indsats Manual MindSpring for unge Grupper for og med unge flygtninge Forebyggende og identitetsstyrkende indsats Manual MindSpring for unge Udgivet af: Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Borgergade

Læs mere

MindSpring. Metodehæfte

MindSpring. Metodehæfte Metodehæfte MindSpring Forældregrupper for og med asylansøgere og flygtninge. Om at give sine børn, der vokser op i to kulturer, en bevidst og tryg opdragelse og om stress, traumer og identitet. Udgivet

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: UNGE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: UNGE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: UNGE Eftermiddagens program 12.45-14.00 Den dobbelte identitetsudfordring 14.00-14.15 Pause 14.15-14.45 MindSpring metode 14.45-15.00

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen

Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen Samvirkende Menighedsplejer Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen Til frivillige og andre interesserede 05-08-2015 Dette materiale beskriver procedurer og rammerne omkring selvhjælpsgrupper i dette

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

fødselsdato Skole Hørt via Ledige eftermiddage Interviewguide Uddybning Noter/bemærkninger Rammen om samtalen Et billede af dig

fødselsdato Skole Hørt via Ledige eftermiddage Interviewguide Uddybning Noter/bemærkninger Rammen om samtalen Et billede af dig Bilag 3.1 Spørgeguide til forældre og piger Piger i Trivsel i Gl dsaxe netværksgupper for stille piger Navn datter Alder og fødselsdato Skole Hørt via Ledige eftermiddage Navn mor/far Mail Mobil Interviewguide

Læs mere

MINDSPRING- FORÆLDRE- GRUPPER. Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt i fem udsatte boligområder i København

MINDSPRING- FORÆLDRE- GRUPPER. Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt i fem udsatte boligområder i København MINDSPRING- FORÆLDRE- GRUPPER Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt i fem udsatte boligområder i København MINDSPRING-FORÆLDREGRUPPER MINDSPRING-FORÆLDREGRUPPER Resultater og erfaringer fra et pilotprojekt

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet TEMADAG forebygvold.dk OPSKRIFTEN PÅ EN TEMADAG OM VOLD OG TRUSLER Sæt vold og trusler på dagsordenen Vold

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere