Forord: Børn skal både ses og høres

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord: Børn skal både ses og høres"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: Forord: Børn skal både ses og høres...4 Aktører og samarbejdspartnere...5 Arrangører:...5 Samarbejdspartnere:...5 Sponsorer:...5 FN' s Konvention om Barnets Rettigheder...6 Baggrund for NAKUUSA samarbejdet...7 SELVSTYRET...7 UNICEF...8 NAKUUSA...8 NAKUUSA Youth Forum...10 Formål og rammer Youth Forum...10 Målbeskrivelse vedr. NAKUUSA Youth Forum...10 Youth Forums praktiske mål...10 Youth Forums lærings- og vidensmål...11 Tre dokumentations- og vidensaktiviteter ved NAKUUSA Yotuh Forum...11 Børnepanel etablering, fastholdelse og koordinering...11 Rapport/handleplan baseres på de unges udmeldinger...12 Forløbsundersøgelse om børn og unges holdninger...12 Optakt og kriterier til NAKUUSA Youth Forum...12 Youth Forum...14 Debat om det gode børneliv...14 Workshopsene var inddelt i følgende emner:...15 Emnerne i interessegrupperne var inddelt på følgende måde:...16 Selvværd, identitet og grænser...16 Uddannelse...17 Opsummering...19 Slutdokument...20 Opsumering...23 Evaluering...23 Evaluering af Nakuusa Youth Forums forløb af deltagerne...23 Evaluering af topmødets forløb fra de unge deltageres perspektiv...24 De unge deltageres evaluering af workshops...26 De unge deltageres evaluering af interessegrupper...28 Evaluering af Nakuusa Youth Forums forløb fra observatørernes perspektiv...30 Afsluttende bemærkninger...31 Bilag 1: program for NAKUUSA Youth Forum

3 3

4 Forord: Børn skal både ses og høres (Udtalelse i MIPI s projekt Børnepanel). Følelsen af ikke at blive forstået, hørt og respekteret sætter grænser for menneskers engagement og virkelyst. Således er det et grundlæggende princip i FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, at alle mennesker har ret til at have indflydelse på deres eget liv dette princip gælder også for børn. Børnekonventionens artikel 12 fastslår, at børn har ret til at udtrykke deres mening og blive hørt om forhold, der berører deres liv. Børn skal anerkendes og respekteres som selvstændige individer. Det er derfor vigtigt, at voksne lytter til børns meninger og tager dem med i betragtning. På NAKUUSA Youth Forum i oktober 2011 i Ilulissat har 40 unge stemmer fra hele Grønland haft mulighed for at komme frem med deres syn på, hvad der kendetegner det gode børneliv i Grønland i og samtidig lære om, hvordan de selv kan bidrage til at styrke børn og unges rettigheder. NAKUUSA Youth Forum er således et vigtigt signal om, at Grønland tager Børnekonventionen alvorligt. Hvis børn skal vokse op til at blive aktive deltagere i det demokratiske samfund, er det vigtigt, at de i barndommen gives mulighed for at lære om, hvordan de kan være med i beslutninger i familien, i skolen, i fritidstilbud og andre steder, hvor børn færdes. Ønsker og evner til at udøve medindflydelse bliver ikke født, når et barn fylder 18 år. Tilliden til egne evner og meninger vokser derimod ud af tidlige erfaringer med at deltage i beslutninger om sit eget liv og miljø. Med NAKUUSA Youth Forum har børn og unge fået mulighed for at give deres meninger videre til politikerne. Disse er formuleret i et slutdokument, der blev overrakt til Naalakkersuisoq for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Mimi Karlsen, på vegne af børn i Grønland. Slutdokumentet indeholder klare ønsker og anbefalinger til politikerne, men det er ikke blot et dokument for den politiske top det er også et dokument for embedsfolk, forældre, fagpersoner og frivillige, der arbejder med børn og unge. Denne rapport beskriver aktiviteterne og anbefalingerne fra NAKUUSA Youth Forum, herunder deltagernes holdninger til, hvad der er det gode børneliv i Grønland i Udvalgte aktiviteter og anbefalinger er kommenteret i rapporten med udgangspunkt i bestemmelserne i FN s Børnekonvention. NAKUUSA vil frem til 2015 fortsætte arbejdet med at involvere børn og unge i henhold til artikel 12 i Børnekonventionen, ligesom den ny børnetalsmand vil bidrage til at synliggøre børns vilkår og rettigheder i samfundet. 4

5 Aktører og samarbejdspartnere Der har været mange aktører involveret i processen med at arrangere NAKUUSA Youth Forum. Hovedarrangøren er NAKUUSA-samarbejdet, som vil blive beskrevet i det følgende. Det praktiske forløb samt finansieringen af børnetopmødet, har dog involveret mange andre interessenter, der hver især har bidraget til arrangementets succes på relevant vis. Nedenfor præsenteres diverse aktører i vilkårlig rækkefølge. Arrangører: NAKUUSA PI/SPS samt bachelor studerende Samarbejdspartnere: MIPI Kompetence Kompagniet Foreningen Grønlandske Børn Oplægsholdere og ledsagere Sponsorer: Hotel Hvide Falk Air Greenland Tele/Post Greenland Bikuben Fonden Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond Ernst og Vibeke Husmands Fond og Frantz Hoffmanns Mindelegat Roskilde Festival Fonden MIPI fungerede som sparringspartner under planlægningen af forløbet, og deltog desuden som observatør under topmødet, med henblik på at udarbejde nærværende rapport. Foreningen Grønlandske Børn (FGB) lavede blandt andet et rollespil med børnene, omkring børns rettigheder, for at sikre at alle deltagere fik et grundlæggende kendskab til FNs Konvention om Barnets Rettigheder. FGB har udviklet et rollespil om børns rettigheder som de afviklede sammen med deltagerne på NAKUUSA Youth Forum. Rettighedsaktiviteten blev afsluttet med, at børnene byggede en varde af sten, som de hver især havde skrevet en børnerettighed på. PI/SPS stillede lokaler, pc er, bachelor studerende samt pædagogisk erfaring til rådighed. Aktiviteter og samtlige workshops blev afholdt i skolens lokaler, ligesom både studerende og lærere bidrog med deres respektive kompetencer, til at få de forskellige forløb til at fungere optimalt. Hotel Hvide Falk har sørget for ophold og forplejning til en fordelagtig pris, ligesom de hentede og bragte deltagerne til lufthavnen. Air Greenland har bidraget med at få logistikken til at gå op i en højere enhed, og har været imødekommende omkring fastsættelse af billetpriser til deltagerne i børnetopmødet. Tele/Post Greenland har sponsoreret kommunikationsudstyr, inklusiv internetopkobling, og har derved bakket op om dette store projekt. Samtlige fonde har alle bidraget med midler, der var uundværlige for at realisere NAKUUSA Youth Forum. 5

6 Kompetence Kompagniet stod for en stor del af børnetopmødets praktiske afvikling, de sørgede for alle de praktiske og logistiske detaljer og opgaver, der skal være styr på, for at få et arrangement af denne størrelse til at forløbe relativt problemfrit. Ledsagerne gjorde en stor indsats for at hjælpe og støtte børnene før, under og efter topmødet. Børnene blev inddelt i teams, med hver deres ledsager/kontaktperson. Således kunne børnene henvende sig til deres ledsager om stort og småt på alle tider af døgnet. Ledsagerne havde desuden til opgave at støtte deltagerne i at passe deres sengetider, mødetider og holde styr på at deltagerne befandt sig på det aftalte sted. Oplægsholderne var ganske uundværlige for de workshops der havde et mere praktisk fokus med at styrke deltagernes kompetencer og værktøjer til at stå frem med deres budskaber og tale i større forsamlinger. Således bidrog oplægsholderne med deres faglige viden. Hele dette imponerende samarbejde mellem mange relevante aktører, bunder i samarbejdsaftalen mellem Selvstyret og UNICEF. Grønland er desuden tiltrådt FNs Børnekonvention, hvilket forpligter Grønland til at implementere Børnekonventionen i gældende love og praksis omkring børn og unge. FN' s Konvention om Barnets Rettigheder 192 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen. Ud af FN' s medlemslande er det faktisk kun USA, der ikke har tiltrådt konventionen. Børnekonventionen er dog ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er mere et sæt retningslinjer, som de enkelte landes regeringer har forpligtet sig til at følge. FN' s Konvention om Barnets Rettigheder - eller Børnekonventionen, som den også kaldes - blev vedtaget på FN' s generalforsamling i 1989, og har til formål at beskytte børn og sikre dem en tryg opvækst. Fra UNICEFs hjemmeside, Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset hvor i verden, de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre: Børns grundlæggende rettigheder - fx mad, sundhed og et sted at bo Børns ret til udvikling - fx skolegang, fritid, leg og information Børns ret til beskyttelse - fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse Børns ret til medbestemmelse - som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed Ifølge FNs Børnekonvention har børn blandt andet ret til at blive hørt, og deres perspektiv bør inddrages i beslutningsprocesser der vedrører dem. Børnekonventionen er således et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De medlemslande der har valgt at tilslutte sig Børnekonventionen har således forpligtet sig til at forsøge at efterleve konventionens retningslinjer, for derved at sikre landets børn og unge de bedste livsbetingelser som muligt. 6

7 Baggrund for NAKUUSA samarbejdet I 2010 indgik Grønlands Selvstyre og UNICEF Danmark i et samarbejde, der har til formål at arbejde på at implementere børns rettigheder i Grønland. Samarbejdet har fået tilnavnet NAKUUSA (lad os være stærke). NAKUUSA-samarbejdet er et godt aktiv i forhold til at styrke implementeringen af børns rettigheder de kommende år. Gennem en 5-årig periode gennemføres forskellige projekter med henblik på at fremme implementeringen af børns rettigheder. Det er desuden hensigten at udbrede kendskabet til børns rettigheder i Grønland, både blandt børn og voksne. I de følgende afsnit gives en kort præsentation af NAKUUSAs samarbejdspartnere. SELVSTYRET Grønland valgte at tilslutte sig Børnekonventionen uden forbehold d. 26. marts 1992, og har derved forpligtet sig til at arbejde målrettet på at efterleve konventionens bestemmelser. De senere år har der både fra det offentliges og NGO ernes side været stigende fokus på barnets rettigheder, hvilket må siges at være meget positivt. Det er beskrevet eksplicit i Børnekonventionen, at børn har ret til medbestemmelse. Det betyder i praksis, at vi i Grønland skal blive bedre til at inddrage børn og unge i beslutningsprocesser der vedrører dem. UNICEF foretog i en større undersøgelse i Norden, kaldet Fællesnordisk undersøgelse om børns 7

8 ret til deltagelse Se for yderligere information. Denne undersøgelse viste bl.a. at grønlandske børn har mindre kendskab til deres rettigheder end børn i det øvrige Norden. Således bør vi også arbejde mere systematisk på at inddrage børn og unge i beslutningsprocesser der vedrører dem. MIPI Videnscenter om Børn og Unge, har for nyligt foretaget en undersøgelse blandt børn og unge i Grønland, kaldet Projekt Børnepanel. Undersøgelsen havde til formål at sikre, at børn og unges perspektiv blev inkluderet i behandlingen af et aktuelt lovforslag omkring en ny børnerettighedsinstitution i Grønland. Rapporten findes på Men derudover mangler vi en mere systematisk adgang til børn og unges perspektiv på sager der vedrører dem. Deltagerne i denne undersøgelse understregede blandt andet, at børn og unge bør inkluderes mere i beslutningsprocesser der vedrører dem, de udtrykte altså et meget tydeligt ønske om at blive hørt, samt om at deltage mere aktivt i samspil med de voksne. Det er således oplagt at vi voksne og ansvarlige imødekommer denne interesse fra de unge, og inviterer dem til at deltage aktivt i samfundsdebatten og giver dem muligheden for at fremføre deres holdninger og behov. Et børnetopmøde som NAKUUSA Youth Forum, er en oplagt måde at inkludere de unge på deres egne præmisser ved at respektere, at deres behov for kommunikation og information er anderledes end voksnes. Det er vigtigt at anerkende deltagerne for deres indsats, og opmuntre dem til at sige hvad de mener. Over de seneste år har forskellige undersøgelser vist, at en stor gruppe af børn og unge i Grønland har det svært, eksempelvis MIPIs rapportserie Børns levestandard i Grønland fra Der er behov for en langsigtet plan, der kan forbedre vilkår og muligheder for Grønlands børn og unge. Det er vigtigt at vi som samfund handler på den viden, som undersøgelser af denne art har givet os. Hvis beslutningstagere, forældre og andre aktører på børne- og ungeområdet ikke aktivt søger at forbedre vilkårene for disse børn, hvem gør så? Det er ikke alene uansvarligt bare at lade stå til, det er også utilgiveligt, det er vores fælles ansvar at tage vare på udsatte børn og unge. Selvstyret har derfor i efteråret 2010 indledt et samarbejde med UNICEF, der som den største humanitære børneorganisation i verden, har betydelig erfaring med at arbejde for at implementere børns rettigheder. UNICEF Organisationen blev oprettet af FN efter 2. verdenskrig, i 1946, for at hjælpe efterkrigstidens sultende og syge børn. I 1953 fik organisationen status som FNs børnefond med udviklingshjælp til verdens børn som sit arbejdsområde. I dag er UNICEF som nævnt verdens største børneorganisation, og har stor gennemslagskraft på den internationale scene. Læs mere herom på UNICEFs hjemmeside eller UNICEF Danmark på UNICEF samarbejder både med regeringer, NGO er og græsrodsbevægelser ud fra princippet om hjælp til selvhjælp, og har derved meget alsidige erfaringer at bidrage med. Ved at indgå samarbejde med lokale myndigheder og andre ressourcestærke aktører på lokalt plan, er det målet at sikre projekterne en vis kontinuitet, også efter samarbejdskontraktens udløb. Samarbejdet mellem Selvstyret og UNICEF tager udgangspunkt i respekt for og anerkendelse af Grønlands samfundskultur og historie. Derved sikres implementeringen af FNs Børnekonvention rod i den grønlandske kontekst og i de muligheder vi har. NAKUUSA Målet med Grønlands Selvstyre og UNICEFs kollaboration er at skabe de bedst tænkelige muligheder for børns opvækst og udvikling i Grønland. Samarbejdsaftalen der trådte i kraft den 1. januar 2011, løber over en periode på 5 år, samarbejdsaftalen findes på 8

9 Samarbejdet har fået tilnavnet NAKUUSA og har følgende formål: NAKUUSA arbejder for, at børns vilkår og rettigheder skal styrkes i Grønland. Det skal ske gennem: Holdningsbearbejdelse og socialt ansvar Gennemgang af lovgivningen på børneområdet Styrkelse af frivilliges rolle Styrkelse af evalueringspraksis Som udgangspunkt har NAKUUSA valgt at fokusere på barnets ret til at blive hørt. Således var NAKUUSAs første store projekt at afholde et Børnetopmøde for Grønlands børn og unge, hvor deltagerne fik lejlighed til at drøfte og udtrykke børn og unges perspektiv på og behov til en tryg opvækst. Det er et vigtigt signal at sende til børn og unge, at beslutningstagerne interesserer sig for, hvad børn og unge mener om emner, der vedrører dem selv. Vi kan ikke forvente at de har lyst til at deltage aktivt i samfundsdebatten, hvis vi ikke vælger at inkludere dem. Departementet for Sociale Anliggender nu Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling (IKINN) har udarbejdet en gennemgribende Børne- og Ungestrategi, der skal hjælpe både politikere og andre aktører på børne- og ungeområdet til at få overblik over behovet for indsatser på førnævnte område. I den forbindelse er det væsentligt at vide, hvad børn og unge selv mener, der skal fokuseres på når der skal prioriteres indsatser. Det er dem, der på egen krop mærker hvordan det er at være barn og ung i Grønland i dag, og vi bør derfor lytte til deres prioriteringer omkring tiltag og forbedringer. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er nok kun at lytte. Vi voksne skal tage børnenes behov seriøst og handle ud fra de tilbagemeldinger de giver os særligt når vi selv har spurgt. Ellers risikerer vi at børn og unge fortsat ikke føler sig inkluderet i samfundet, hvilket sandsynligvis vil få effekt på deres videre engagement i samfundet. Det er derfor politikernes og øvrige aktører på børne- og ungeområdets ansvar og opgave, at vise de unge, at det betaler sig at deltage aktivt, for at yde indflydelse på egne vilkår. Det skal selvfølgelig understreges, at vi skal lytte til børnene og have deres behov for øje, men det er fortsat de voksnes ansvar, at prioritere indsatserne på en fornuftig og helhedsorienteret måde. Det er politikernes ansvar at sikre alle børn og unge i Grønland de bedste betingelser for en tryg barndom med mulighed for at udfolde deres potentialer, set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Naturligvis er det også grundlæggende forældrenes ansvar at give deres børn tryghed, kærlighed og støtte. Desværre må vi erkende, at ikke alle magter den opgave, og så må vi som samfund tage over. Et af deltagerne i NAKUUSA Youth Forums hovedbudskaber var netop, at børn og unge har brug for støtte, kærlighed og vejledning fra deres forældre. Deltagerne havde en god helhedsorienteret tilgang til deres behov i relation til en tryg opvækst, og afslørede derved et modent indblik i muligheder og begrænsninger i vores samfund i dag. Således formulerede de både ønsker og krav til politikerne, til forældre og til børn og unge selv. Det er bestemt værd at bemærke at deltagerne var meget bevidste om, hvilket ansvar der tilfalder hvem. En anden vigtig anerkendelse af deltagerne, der bør fremhæves, er den ærlighed og seriøsitet de præsterede i tilgangen til at nå frem til deres fælles budskaber. I det følgende afsnit vil resultaterne af de unges anstrengelser og engagement på børnetopmødet blive præsenteret og kommenteret. Der vil blive set bort fra aktiviteter uden for deltagernes budskaber i dette afsnit, da hovedfokus er at videreformidle børnenes perspektiv på børnelivet i Grønland. Derefter følger børnenes evaluering af NAKUUSA Youth Forum, samt en kort forløbsbeskrivelse ud fra mere generelle betragtninger. Alle deltagere ved NAKUUSA Youth Forum var mellem 13 og 15 år, og det er således denne gruppe der refereres til, uanset om de i rapporten kaldes deltagere, børn eller unge. 9

10 NAKUUSA Youth Forum Indledningsvis vil NAKUUSA Youth Forums rammer, opbygning og formål blive præsenteret, hvorefter deltagerne udsagn og konklusioner vil være i fokus. Formål og rammer Youth Forum Inden forberedelserne til et arrangement af denne størrelse, er det naturligvis essentielt at have formuleret og defineret hvilket formål arrangementet skal have, ligesom man bør have en klar beskrivelse af de resultater man ønsker at opnå ved at afholde et arrangement som NAKUUSA Youth Forum. Målbeskrivelse vedr. NAKUUSA Youth Forum Der er flere forskellige mål med at afholde et børnetopmøde i Grønland. Først og fremmest er det at høre de grønlandske børn og unge om, hvilke udfordringer og muligheder, de oplever i forhold til at styrke børns vilkår og rettigheder. Den viden, der kommer ud af at sætte børn og unge sammen er helt unik og uvurderlig, når indsatser, foranstaltninger og sågar lovgivning iværksættes og tilrettelægges på børneområdet. Børnetopmødets output er tosidet, fordi de unge også udover at levere unik viden til NAKUUSA selv vil gennemgå en læringsproces. De vil bl.a. lære om børns rettigheder og vilkår, og de vil også blive trænet i og få mulighed for at praktisere dialog- og debatskabende aktiviteter. Baggrund NAKUUSA arbejder ud fra værdierne i FNs Børnekonvention og visionerne for det femårige samarbejdsprojekt er: Børn og unge skal have større kendskab til deres rettigheder Forældre skal støttes, så de på bedste vis tager ansvar for deres børn Samfundet skal sikre de bedst tænkelige vilkår for børn og unges opvækst og udvikling Youth Forum er et børnetopmøde, som skal imødekomme NAKUUSAs værdier og visioner, herunder at sikre, at børn og unges stemme bliver hørt i initiativer og aktiviteter, der vedrører dem. Youth Forums output i form af de unges perspektiver, vil således også danne grundlag for NAKUUSAs videre arbejde og konkrete handleplan. Youth Forums praktiske mål NAKUUSA Youth Forum blev afholdt i Ilulissat i uge 42 i unge i alderen år bredt repræsenteret fra hele landet deltog på mødet NAKUUSA Youth Forum blev tilrettelagt og afholdt i tæt samarbejde med Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium/SPS) og andre relevante samarbejdspartnere NAKUUSA Youth Forum blev i øvrigt afholdt i overensstemmelse med UNICEFs minimumstandarder for børnemøder. For mere information se 10

11 Youth Forums lærings- og vidensmål Børnetopmødets lærings- og vidensmål er tosidet. På den ene side ville de unge i forummet gennem en lang række af debatskabende aktiviteter levere helt unik viden til NAKUUSA og samarbejdspartnere om børns perspektiver på udfordringer og muligheder for et godt børne- og ungeliv. Den viden gruppen af unge leverede, blev dokumenteret, og der vil løbende blive nedsat aktiviteter til videre dokumentations- og vidensopsamling. På den anden side gennemgik de unge selv en læringsproces. De har bl.a. lært om børns rettigheder og vilkår, og de også blev trænet i og fik mulighed for at praktisere dialog- og debatskabende aktiviteter, som de unge kan tage med sig og bruge i deres eget lokalområde. Youth Forum skulle opfylde følgende konkrete videns- og læringsaktiviteter: Et dokument til Naalakkersuisut udarbejdet af de unge om de unges prioriteringer og anbefalinger til at styrke børns vilkår og rettigheder i Grønland En uddybende rapport om de unges perspektiver Nedsættelse af et nationalt børnepanel bestående af en gruppe unge som fremadrettet rådgiver Naalakkersuisut og NAKUUSA (og eventuelle andre samarbejdsparter) i forbindelse med beslutninger og initiativer, der vedrører børn og unges vilkår og rettigheder En forløbsundersøgelse som kortlægger de unges holdninger om hverdagslivsvilkår, særlige problematikker og fremtidsdrømme udarbejdet i fællesskab med en faglig ekspert. Undersøgelsen vil blive gentaget over en femårig periode med henblik på at følge udviklingen i de unges holdninger Opkvalificering af de unges kendskab til og praksis med debatskabende aktiviteter Udbredelse af de unges kendskab til Børnekonventionen og dens værdier, herunder retten til basale behov, retten til udvikling, retten til beskyttelse og retten til indflydelse Youth Forum var bygget op om aktiviteter, som giver de deltagende unge mulighed for at ytre sig på kvalificeret og brugbar vis. Dette skete med anerkendelse og respekt for, at de unge selv definerer problemstillinger og løsningsmodeller, samt at formidlingen af disse kan foregå på anden vis end en traditionel skriftlig dokumentationsform. Tre dokumentations- og vidensaktiviteter ved NAKUUSA Yotuh Forum Det er afgørende for Børnetopmødets effekt, at den store mængde af viden og ressourcer, som de unge leverede på Børnetopmødet bliver dokumenteret, og at denne viden også efterfølgende aktivt vil blive udnyttet. NAKUUSA har derfor planlagt tre væsentlige dokumentations- og vidensaktiviteter, som præsenteres nedenfor, og som skal ses som oplæg til samarbejde med de nævnte parter. Børnepanel etablering, fastholdelse og koordinering Formål: Børnepanelet skal sikre, at børn og unge bliver hørt i beslutninger, der vedrører dem. Udover den rapport (punkt 2), der sammenskriver de unges perspektiver, er Børnepanelet er et af de vigtigste formål med Børnetopmødet. Børnepanelet er samtidig et afgørende redskab til at opfylde NAKUUSAs og dermed også Børnekonventionens hensigtserklæring om, at børn skal have indflydelse. 11

12 Anvendelse: Landstinget og NAKUUSA og evt. MIPI vil løbende og mindst en gang årligt trække på et Børnepanel bestående af et antal udvalgte unge i forbindelse med, at parterne har behov for at høre unges holdning/mening/kendskab til relevante emner om børns vilkår og rettigheder. Form: Børnepanel bestående af ca. ti udvalgte unge i alderen (13-15 år i 2011, herefter af årige) bredt repræsenteret fra hele Grønland. Børnepanelet forløber som et pilotprojekt frem til Panelet blev nedsat til børnetopmødet 2011, og vil blive samlet til et fysisk arrangement en gange over de næste fem år. Ud over de fysiske arrangementer kan panelet blive indkaldt til høringsmøder over video. Det skal sikres i forbindelse med høringer i Børnepanelet, at medlemmernes perspektiver inddrages i beslutninger om aktiviteter og regler, som NAKUUSA igangsætter. Det vil sige, at NAKUUSA skal kunne dokumentere denne inddragelse. Deltagerne af NAKUUSA Youth Forum udarbejdede desuden et Slutdokument, der kort og præcist definerede deres konklusioner fra topmødet. Slutdokumentet vil blive præsenteret senere i denne rapport (se side 20), og er således de unges eget syn på forudsætningerne for et godt børneliv. Rapport/handleplan baseres på de unges udmeldinger Formål: At indsamle og dokumentere de unges perspektiver og vurderinger i arbejdet i workshopsene vedrørende udfordringer og muligheder for et godt børne- og ungeliv. Der er tale om nærværende rapport, som er udarbejdet af MIPI. Anvendelse: Opsamlingen skal anvendes som grundlag for NAKUUSAs handleplan frem til De unge præsenterede væsentlige perspektiver på emner, der påvirker deres dagligdag, og alle interessenter på børne- og ungeområdet, er velkomne til at inddrage afrapporteringen i deres virke for at fremme børn og unges rettigheder og trivsel. Forløbsundersøgelse om børn og unges holdninger Formål: At følge udviklingen i unges holdninger om børns vilkår og rettigheder over en femårig periode ved at bruge den samme gruppe unge som respondenter. Anvendelse: Som dokumentationsgrundlag og udredning af unges holdning og attitude omkring relevante emner om børns vilkår og rettigheder. Samtidig fungerer forløbsundersøgelsen som evalueringsredskab for NAKUUSA-projektet. Form: Fire mindre rapporter baseret på fire dataindsamlinger. SFI er hyret til at varetage dette forløb. Metode: 40 unge respondenter mellem år (deltagerne fra børnetopmødet) besvarer et semistruktureret spørgeskema den første gang på børnetopmødet og efterfølgende tre gange mere frem til udgangen af Spørgeskemaet vil indeholde holdningsspørgsmål om de unges syn på deres rettigheder, holdninger til eksisterende vilkår og visioner for fremtiden. Optakt og kriterier til NAKUUSA Youth Forum I dette afsnit beskrives hvordan optakten til NAKUUSA Youth Forum blev gennemført. Hvordan børn og unge blev udvalgt, samt hvad der ligger bag udvælgelsesproceduren. Dette beskrives i forhold til topmødets formål. 12

13 Meningen var at samle 40 børn fra hele Grønland, hvilket er en udfordring i sig selv. Det var desværre en enkelt deltager der ikke nåede frem, og NAKUUSA Youth Forum bestod derfor reelt af 39 børn og ikke 40. Det er dog stadig et meget flot resultat. Således deltog 23 piger og 16 drenge i NAKUUSA Youth Forum. Formålet med NAKUUSA Youth Forum var, at samle 40 børn og unge mellem 13 og 15 år fra hele Grønland, for at give dem mulighed for at diskutere, hvad de mener, der er behov for af politiske indsatser med det formål at forbedre børn og unges daglige trivsel. Deltagerne skulle således udpege de udfordringer de finder mest påtrængende eller vanskelige, samtidig med at de definerede hvad der skal til for at sikre et godt børneliv. Derved får voksne der arbejder med børn og unge, et unikt indblik i børn og unges perspektiv på de kriterier som børn og unge selv udpeger som forudsætninger for hhv. gode og dårlige opvækstvilkår. Det er naturligvis et meget stort ansvar at pålægge unge i alderen år, at definere så betydningsfulde begreber på vegne af alle landets børn. NAKUUSA har derfor lagt vægt på at udvælge deltagere, der udviser en stærk profil i deres ansøgning, da det er nødvendigt for børnetopmødets succes, at deltagerne både kan og vil give udtryk for deres umiddelbare mening, klart og tydeligt. For at samle disse stærke børn og unge har NAKUUSA sendt ansøgningsskemaer til alle skoler, der har med 8., 9. og 10. klasse at gøre. Man kunne også tilmelde sig direkte fra NAKUUSA s egen hjemmeside. Hvis man ikke har adgang til internettet, og hvis man ikke har fået et tilmeldingsskema fra sin lærer, kunne man ringe til NAKUUSA og få hjælp til at udfylde skemaet. Derved har man forsøgt at give alle børn og unge lige muligheder for at deltage. Kriterierne for at blive udvalgt har været, at man skal være stærkt motiveret for at styrke børns rettigheder i Grønland. Desuden så NAKUUSA på hvad ansøgeren selv påpegede som udfordringer for bedre tilværelse for børn og unge i sin egen by/bygd i særdeleshed, samt i det grønlandske samfund i almindelighed. Ansøgeren skulle desuden argumentere for deres egen deltagelse i ansøgningsskemaet. Der har været 149 ansøgninger, hvilket betyder at 6 % af den samlede aldersgruppe har søgt om deltagelse. Dette tal var højere end der forventet, da arrangementet faldt nogenlunde sammen med skoleelevernes hhv. praktikperiode samt efterårsferie, hvilket givetvis kunne begrænse muligheden for at når ud til målgruppen. I udvælgelsen af deltagere blev der ligeledes lagt vægt på at sikre en så stor geografisk spredning blandt deltagerne, således at hele landet så vidt muligt kan repræsenteres. Derfor fik alle byer og/eller bygder, hvor ansøgningerne kom fra, tildelt kvoter for hvor mange af børn/unge der kan komme med til NAKUUSA Youth Forum. Ud af 149 ansøgninger blev 40 af dem udvalgt, både på baggrund af deres argumentering og deres bosted. Efter udvælgelsen af ansøgere sendte NAKUUSA s eller ringede både til samtlige ansøgere, både udvalgte og ikke-udvalgte børn og unge, for at fortælle dem om de var blandt de heldige. Efterfølgende fik NAKUUSA kontakt til de udvalgtes deltageres klasselærer og forældre/værge, der fik en forberedelsespakke, så barnet/den unge kan blive klædt på til topmødet. Samtidigt med forberedelsespakken sendte NAKUUSA også en samtykke-erklæring til forældrene, for at sikre, at forældrene/værgerne godkender deres barns deltagelse. Vedlagt var ligeledes et skema, hvor NAKUUSA blev informeret om, hvorvidt barnet har en sygdom, som NAKUUSA skal være opmærksom på under hele forløbet. Efterfølgende fik alle udvalgte børn og unge deres billetter til Ilulissat. Nogle deltagere kom til Ilulissat før end andre afhængig af hvor de kommer fra. Alle ankomne børn og unge blev modtaget af NAKUUSA. Alle børn og unge blev fordelt på hotelværelser både i forhold til deres køn samt hvor længe de skal blive i 13

14 Ilulissat. For hver to hotelværelser var der en ledsager til børn og unge, som skulle følge børn og unge med til og fra konferencestedet (Perorsaanermik Ilinniarfik). Youth Forum Den første konferencedag begyndte med at børnene, arbejdede med Børns Rettigheder. Denne aktivitet inkluderede bygning af en varde med sten, der var påskrevet rettigheder, og havde til formål både at gøre deltagerne bevidste om deres rettigheder og ryste dem sammen. Denne lille event var en god opvarmning til det arbejde der ventede deltagerne, og som i sidste ende skulle munde ud i et slutdokument, der indeholder børn og unge i Grønlands krav, ønsker og behov for at sikre deres fremtid. Debat om det gode børneliv Indledningsvis blev deltagerne bedt om i grupper at definere hhv. et godt og et dårligt børneliv. De efterfølgende dage arbejdede de så mere målrettet på at formulere mere konkrete behov og krav til at forbedre mulighederne for et godt børneliv for alle børn i Grønland. De unge fremhæver nøgleord som bl.a. tryghed, kærlighed, venskab og god skolegang samt positive fritidsmuligheder som nødvendige for at sikre børn og unge en god og tryg opvækst. Som den tidligere nævnte UNICEF-undersøgelse bl.a. viser, er en del børn og unge i Grønland fortsat ikke klar over, at disse begreber ikke kun er en forudsætning for en positiv barndom, men at det også er deres ret. FNs Børnekonvention påpeger eksempelvis alle børns ret til tryghed, uddannelse og beskyttelse mod overgreb og vold. Heldigvis arbejder flere aktører på det grønlandske børne- og ungeområde på at oplyse både børn og voksne om børns rettigheder, også uden for det offentlige regi. NGO er som Foreningen Grønlandske Børn (FGB), Bedre Børneliv (MIBB) og Nanubørn har gennem forskellige projekter bl.a. arbejdet på at forbedre børn og unges viden omkring deres rettigheder. Desuden er MIPI, i samarbejde med ICC, i gang med at udarbejde en børnebog samt en medfølgende lærervejledning omkring børns rettigheder ud fra en grønlandsk kontekst. Disse bøger vil bliver fordelt på samtlige skoler i Grønland i Deltagerne er også meget specifikke i deres udmelding om, hvad der kendetegner et dårligt børneliv. De siger helt konkret at børn får det dårligt hvis ikke de får den kærlighed og støtte fra familie og venner som alle mennesker har brug for, for at trives. Den manglende støtte og dermed trivsel udspringer, ifølge deltagerne selv, bl.a. af misbrugsproblemer i hjemmet, mobberi og ensomhed. Det er tydeligt at børn og unge selv er udmærkede klar over hvorfra problemerne opstår, hvilket ligeledes fremgår af førnævnte Projekt Børnepanel fra MIPI. Set med MIPIs briller, er der derfor vigtigt at informere børnene om deres muligheder for at få hjælp, så de har mulighed for selv at handle på deres situation, hvis ingen andre gør det. Det skal dog i den forbindelse understreges, at det er yderst vigtigt at hjælpen rent faktisk findes, og at børnene tages alvorligt når de henvender sig! Deltagerne gav nemlig udtryk for, at der ingenting sker, når de prøver at få hjælp fra de voksne, og det mener MIPI er yderst problematisk. Det bør undersøges om det er en generel oplevelse blandt børn og unge, for at vi som samfund kan komme problemet til livs. 14

15 Det er sundt som barn at blive elsket af sine forældre, og det er vigtigt at have et varmt hjem og have venner. Hvis et barn skal leve sundt, skal hun/han spise sund mad. (pige) - Som barn er det ikke godt ikke at have noget at glæde sig til og ikke få kærlighed, og at der er nogen der griner af én og nedgør én. Det er heller ikke godt ikke at have et trygt hjem. (dreng) Efter den første dag, hvor deltagerne fik defineret hvad der hhv. skaber og forhindrer et godt børneliv, blev de inddelt i grupper der havde til formål både at styrke deres kompetencer for at turde udtrykke sig, og vise dem måder at gøre det på. Sideløbende var der workshops inddelt i temaer, der gav deltagerne mulighed for at tilkendegive deres mening om emnet. Børnene skiftede mellem de forskellige workshops, så alle havde mulighed for at høre oplæggene og deltage i en debat om de givne emner. Workshopsene var inddelt i følgende emner: Public speaking deltagerne gives redskaber der kan styrke deres lyst og mod til at tale i større og mindre forsamlinger. Selvværd, identitet og grænser deltagerne debatterer begreberne set ud fra deres perspektiv Talking walls deltagerne præsenteres for forskellige muligheder for menigstilkendegivelser og medier til offentlig debat. Eksempelvis opslagstavler, forsamlingshuse, læserbreve m.m. Uddannelse de unge debatterede forudsætninger og muligheder for at tage en god uddannelse, og dermed skabe sig en god fremtid. Fritid i denne workshop var der fokus på børn og unges mulighed og ønsker for at kunne udfolde deres potentialer og bruges deres fritid på fornuftig vis. Drømme de unge fik til opgave at definere deres drømme, og komme med løsningsforslag til hvorledes de kunne opnå disse drømme. Sociale medier og blogs deltagerne blev introduceret til sociale mediers muligheder, lige som de lærte at oprette en blog. 15

16 Sidst men ikke mindst var der de såkaldte interessegrupper, der skulle munde ud i konkrete events eller meningstilkendegivelser på konferencens sidste dag. Børnene kunne så vidt muligt selv vælge interessegruppe efter præference, dog med det forbehold at ikke alle kunne få sin første prioritet opfyldt. Desuden fulgte deltagerne samme interessegruppe hele konferencen igennem, i modsætning til workshopsene, hvor alle på skift fik lejlighed til at deltage. Emnerne i interessegrupperne var inddelt på følgende måde: Fest/event planlagde og forberedte afslutningsfesten Slutdokument gruppen formulerede ud fra input fra diverse workshops teksten til slutdokumentet, der skulle afleveres til Naalakkersuisoq Mimi Karlsen. Sang denne gruppe skrev og komponerede en sang med udgangspunkt i børns rettigheder. Presse deltagerne formulerede pressemeddelelser og lod sig interviewe til både radio og TV. Design en workshop gruppen blev introduceret til forskellige muligheder for fælles aktiviteter, der kan fremme viden om eksempelvis rettigheder. I denne rapport fokuseres ikke på hvert enkelt emne, da det vægtes at få børnenes væsentligste budskaber formidlet videre. Således behøver processen til hvert budskab ikke lige meget opmærksomhed, da et overordnet indblik heri er tilstrækkeligt. Nogle workshops var mere praktisk orienterede, og havde til formål at give børnene nogle redskaber til at styrke deres kompetencer og lyst til at udtrykke sig mere eller mindre offentligt. Public speaking, talking walls og sociale medier er eksempler herpå. Denne type workshop inkluderede oplæg og cases, som deltagerne kunne perspektivere over. I de resterende workshops havde de unge selv en mere aktiv rolle i at formulere og definere begreberne, set ud fra børn og unges eget perspektiv. Her var det målet at få deltagerne til at reflektere over begreberne, og samtidig gav det mulighed for at få indblik i børnenes tanker omkring de respektive emner. Konklusionerne fra diverse workshops skulle desuden videregives til den interessegruppe, der havde til opgave at formulere Slutdokumentet. Derved er Slutdokumentet (mere herom senere) baseret på samtlige deltageres synspunkter. Derudover var der arrangeret en høring den sidste dag, hvor samtlige deltagere var med til endeligt at beslutte, hvad der skulle stå i det færdige dokument, som blev overrakt Naalakkersuisoq for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Mimi Karlsen på konferencens sidste dag. Selvværd, identitet og grænser Deltagernes refleksioner over dette emne, kan sættes i sammenhæng med deres betragtninger omkring et godt/dårligt børneliv. Helt elementært fastslår deltagerne, at de basale behov skal dækkes, før der kan blive overskud til at koncentrere sig om skolegang. Det vil sige at børn og unge skal sikres et trygt hjem, mad nok og tøj på kroppen. Generel trivsel er en vigtig forudsætning for positiv identitetsdannelse, og dermed vigtig for det overskud og den motivation som barnet møder sine omgivelser med. Det har således betydning for den selvtillid barnet er i stand til at opbygge. Behovet for en styrkelse af selvtilliden blandt børn og unge i Grønland, er så væsentlig for deltagerne, at alle var enige om, at det burde medtages som et punkt i Slutdokumentet. For at styrke børn og unges trivsel, og dermed selvværd og identitet, udpeger deltagerne positive relationer der giver barnet tryghed. Eksempelvis nævner de kærlighed og tryghed i familien, gode venner, mulighed for sunde fritidsaktiviteter gerne med inddragelse af naturen, samt dét at blive taget med på råd, dvs. inkluderet i beslutninger der vedrører dem selv og familien. 16

17 De unge udpeger ligeledes de udfordringer der resulterer i dårligt selvværd og trivsel. Nøgleord i denne sammenhæng er misbrug af rusmidler, fysisk og psykisk vold, mobning og ensomhed. Alle disse emner har negative konsekvenser for individet, hvad enten man har de basale behov i orden eller ej. Børn er særlig sårbare, og er afhængige af at ansvarlige voksne sikrer dem en tryg opvækst. Det er desuden deres ret, og MIPI vil derfor gerne opfordre til en mere koordineret og inkluderende handlingsplan, der har til formål at arbejde på at efterleve denne ret, for alle børn uanset bosted og øvrige forhold. I forhold til grænser, efterlyses et større ansvar for forældrene. De unge ønsker, at deres forældre fraråder eller ligefrem forbyder deres børn at begynde at ryge eller drikke, for at vejlede deres børn. Det forudsætter selvfølgelig, at forældrene ikke selv er misbrugere, og kan være gode rollemodeller for deres børn. Samtidig med at deltagerne understreger, at seksuelt misbrug er en væsentlig faktor for et dårligt børneliv, siger de direkte, at de har oplevet at henvende sig til voksne med problemer som selvmordstanker og misbrug, uden at de voksne handler på det. Enten fordi der lige kommer en ferie i vejen, eller den voksne ganske enkelt vælger ikke at tage det alvorligt ifølge deltagerne selv. Det bør naturligvis ikke forekomme, og MIPI mener, at vi som samfund bør tage sådanne udtalelser fra børnene meget alvorligt. Der er formentlig en sammenhæng mellem disse oplevelser, og det udtrykte ønske om kvalificerede lærere og pædagoger, som vil blive kommenteret i afsnittet uddannelse. Børn der oplever en eller flere af disse ubehagelige ting, kan blive mærket af det for livet, hvis ikke de får hurtig og relevant hjælp og støtte fra de voksne. Deltagerne er sig dog også bevidste om at de selv kan gøre en indsats for at forbedre deres vilkår, hvilket også fremgår af nedenstående citater. Rose sig selv, når man synes man er kommet godt i gang. Udfordre sig selv, stille krav til sig selv. Børn med medbestemmelse, hvor det ikke kun er forældrene der bestemmer. Det er upassende for et barn under 18 år at drikke alkohol. Barnet har ret til at fortælle når han/hun har oplevet noget grimt. Mobning, fejltagelser, generthed, skamfølelse kan medføre tab af selvtillid og vedvarende tavshed. Uddannelse Ved samtlige emner diskuterede deltagerne hhv. hvad deres forældre kunne gøre, hvad de selv kunne gøre, og hvad politikerne kan gøre. Hvis vi ser nærmere på emnet uddannelse, har børnene defineret ansvarsfordelingen meget præcist. Forældre: Deltagerne understreger vedholdende, at de ønsker at deres forældre lytter til dem, og støtter op omkring deres barns uddannelsesvalg. Forældre bør opmuntre og vejlede deres børn efter bedste evne, og sørge for trygge rammer for at barnet kan fokusere sine kræfter på sin uddannelse. Gennem hele forløbet har de unge efterlyst større forældreansvar, da de mener at børn og unge har brug for anvisninger fra deres forældre om rigtigt og forkert. forældre skal støtte, opmuntre og sætte pris på barnets valg, og de skal ej heller være tilbageholdende med at give deres barn penge. Forældre skal sørge for at deres barn ikke mangler noget under sin uddannelse. Forældre er medskyldige, hvis det ikke går godt med eleven i skolen. 17

18 Politikere: Børn og unge i Grønland opfordrer politikerne til at investere i uddannelse. De fremhæver problemer som dårlig undervisning/uuddannede lærere, nedslidte skoler og manglen på ordentlig information omkring uddannelsesmulighederne. De foreslår ligefrem restriktioner for lærere der ofte melder sig syge, for at motivere dem til at komme på arbejde. Børnene foreslår at fraværende lærere bør trækkes i løn. Det er ganske tankevækkende. En anden ting der bør nævnes og handles på er, at deltagerne beskriver en utidssvarende pædagogik i skolerne. De giver eksempler på at børn udelukkes fra undervisning når de kommer for sent, fordi læreren låser døren, nogle nævner at blive udelukket en uge fra undervisningen stik imod barnets ret til at blive undervist.. Det skal naturligvis nævnes, at det af materialet ikke fremgår, og det at blive udelukket en uge fra skolen alene hænger sammen med at komme for sent. Der kan være andre grunde til en sådan bortvisning som ikke fremgår. Derudover har flere deltagere oplevet, at lærerne forskelsbehandler eleverne eller opfører sig nedladende, hvilket naturligvis opleves som ubehageligt af børnene. Desuden efterlyser børnene en mere pædagogisk tilgang til elever på skolehjem og kollegier, hvor beboerne tages med på råd og respekteres som individer. Dermed ikke sagt, at børnene ikke skal lære og respektere regler og grænser, såfremt de ikke har lært det hjemmefra. Men det bør foregå under konstruktive former, for at have den ønskede effekt. Børn fra visse bygder kommer meget tidligt hjemmefra, og har brug for omsorg, støtte og vejledning frem for hvad børnene selv opfatter som skæld ud og regelrytteri. Det er politikernes ansvar at sikre anstændige rammer for børnenes skolegang og skoleophold. Indirekte kan man også udlede af datamaterialet, at børnene savner en mere varieret undervisning, der ikke kun fokuserer på det boglige, se nedenstående citatboks. Nogle af disse ting klarede ikke den skarpe prioritering til Slutdokumentet, men bør alligevel nævnes, da deltagerne har beskrevet det som en udfordring for dem i deres skolegang. politikerne må ikke spare for meget på uddannelsesområdet, og de skal støtte os. Fornyede skoler, fordi de gamle skoler er ulækre Pauser fra det boglige i forbindelse med undervisning, fordi når vi skriver hele tiden, så bliver vi trætte og triste. Naalakkersuisut/politiet kan ellers få orden i tingene ved at fortælle lærerne at de skal opføre sig ligeværdigt. Indføre faglærte kollegievagthavende, som ikke er for gammeldags og fortælle dem, at de ikke skal være for diktatoriske. Vi har haft en lærer, der overhovedet ikke kunne lide børn, han/hun bliver vred og underviser ikke ordentligt, og der var ingen der gjorde noget ved problemet. Børn skal beskyttes mere. Børn og unge selv Deltagerne understreger, at de har brug for deres forældres støtte og vejledning i forbindelse med deres uddannelse og uddannelsesvalg. De ønsker, at forældre generelt tager mere ansvar for deres børns fremtid, og MIPI mener, at NAKUUSA bør gøre en indsats for at dette budskab når ud til Grønlands befolkning. Børnenes anbefalinger kan vise sig meget nyttige i NAKUUSAs fremtidige arbejde med holdningsbearbejdelse i det grønlandske samfund. Man kan håbe, at forældre vil tage det alvorligt, når budskabet kommer direkte fra børn og unge selv. Dog er de unge ligeledes meget bevidste om, at de også selv har et ansvar i forbindelse med deres uddannelse. Det hviler på dem selv at følge undervisningen og passe deres skolegang. De har også selv et ansvar for at tænke over hvad de vil og søge information omkring det. Deltagerne fremhæver desuden, at børn og unge bør sætte sig mål og arbejde for at nå dem. Derved gør de en aktiv indsats for at sikre sin egen fremtid og skabe den tilværelse de ønsker sig. Det fremgår desuden af 18

19 datamaterialet, at de unge har reflekteret over, at man sandsynligvis vil støde på forhindringer og nederlag undervejs. De konkluderer dog selv, at det er vigtigt ikke at opgive, man må prøve igen, hvis man vil nå sine mål. De mener desuden, at børn og unge også har et ansvar for hinanden, og at de kan blive bedre til at hjælpe og støtte hinanden med at nå deres mål. Vi skal være viljestærke og have viljen til at lære. Jeg har brug for at blive støttet af mine forældre med hensyn til uddannelse. Jeg sætter mål for mig selv fra dag til dag, og søger selv efter information. Jeg synes det er meget vigtigt for mig at tage en uddannelse, jeg vil opfylde mine drømme, f.eks. drømmer jeg om at blive pilot i fremtiden. Hvis drilleri skal stoppes, f.eks. hvis et barn som virker tillukket, bliver drillet i skolen, og der ikke er nogen der gør noget, så skal jeg gøre noget Opsummering At børnene har valgt at placere ansvar på alle aktører, altså også på dem selv, fortjener en vis anerkendelse. Det er udtryk for både modenhed og ansvarlighed, at deltagerne også fremhæver deres eget ansvar for en bedre fremtid. Ifølge børnene er det altså politikernes ansvar og opgave at sikre anstændige rammer for børn og unges mulighed for at gennemføre en uddannelse. Dvs. de fysiske rammer i form af skolebygninger og undervisningsmateriale, skal være i orden. Børn har, lige som voksne, brug for et inspirerende arbejdsmiljø, for at fungere optimalt. Derudover påpeges det, at lærerstaben kan trænge til efteruddannelse, idet børnene beskriver en til tider meget upædagogisk og forældet tilgang til børn og undervisning. MIPI må naturligvis give deltagerne ret i, at pædagoger og lærere, der er i direkte kontakt med børn og unge, bør have en respektfuld tilgang til børn, samt den rette uddannelse til at udfylde den funktion de er ansat til at varetage. Forældrenes rolle er at støtte og vejlede deres børn, herunder også at fastsætte rimelige grænser, foruden at sikre dem en tryg og kærlig opvækst. Derved sikres børnene den ro og stabilitet, der giver dem mulighed 19

20 for at bruge deres kræfter og energi på deres skolegang, frem for på konflikthåndtering i hjemmet, eller destruktive fritidsaktiviteter. Med den rette støtte fra forældre og samfund, bliver det lettere for børn og unge selv også at tage et ansvar for deres egen fremtid. Det er deres ansvar at følge med i skolen og tænke over hvad de ønsker af deres fremtid. De unge bør selv formulere deres mål og søge at nå dem. Men MIPI vil gerne understrege, det er de voksnes opgave, at sikre dem det nødvendige overskud samt motivationen til at kunne tage det ansvar. Slutdokumentet nedenfor udtrykker børnenes behov og ønsker meget præcist. Deltagerne har formået at fremhæve essensen af de forudsætninger, der skal være i orden for at sikre et godt børneliv. De unge har haft mulighed for at debattere, hvad der efter deres mening kendetegner et godt børneliv, og i den proces har de blandt andet haft behov for at definere en klar ansvarsfordeling. Deltagerne har valgt nogle meget relevante punkter i deres Slutdokument, som det fremgår af nedenstående dokument, som er formuleret af deltagerne på NAKUUSA Youth Forum. Slutdokument Udgivet på Slutdokument Kære Naalakkersuisut og Inatsisartut Vi unge i Grønland beder om, at I handler på nedenstående ønsker: 1. Uddannelse Naalakkersuisut skal ikke spare på børneområdet og skal støtte uddannelsesområdet Skolernes renovering skal prioriteres, for de nedslidte og skimmelsvamp ramte skoler er sundhedsskadelige Selvtillid bør være et fag fra første skoledag, så børn lærer at stå frem, for på den måde kan man bekæmpe generthed og tilbageholdenhed. For eksempel skal børn kunne prøves og undervises i selvstændig fremstilling, til det ligger på rygraden. Hvis vi skal nå resultater i fremtiden, skal vi stole mere på os selv. I takt med mere selvstændighed skal der i højere grad undervises i engelsk, for vi skal have mere kontakt med omverdenen. Engelsk skal have højere prioritet end dansk. Børn skal kunne uddanne sig inden for de fag, de interesserer sig for. Eksempler: Danseskole, musikskole, idrætsskole (ikke kun fodbold). Der bør oprettes svømmehaller, biografer mv. i de større byer. De unge, der skal rejse væk fra deres by for at gå i skole, skal have uddannet personale på skolehjemmene. Man opdrager nemlig i for høj grad børnene efter gammeldags principper; man formaner kun og rådgiver for lidt. Børn og unge skal i højere grad tages med på råd, når det gælder regler på skolerne og skolehjemmene. 2. Fritid Vi kan ikke acceptere besparelser på væresteder for børn, idrætshaller og lignende faciliteter i fritiden. Eksempelvis er de lukkede i sommerferien, således at man fristes til at lave noget andet, som ikke er ønskeligt. Man skal ikke spare på grønlandske radio- og tv-udsendelser for børn, for børn vil gerne se og høre noget, som de er glade for. 20

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

QAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia

QAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området. Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Børnemiljøvurdering (BMV)

Børnemiljøvurdering (BMV) Børnemiljøvurdering (BMV) Lovgrundlaget: 30. maj 2006 vedtog folketinget Børnemiljøloven ikrafttrædelses dato 1. august 2009 Formål: BMV en skal sætte fokus på og bidrage til, at børnene har et godt fysisk,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere