Takord. Medlemmer af ad hoc-ekspertgruppen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Takord. Medlemmer af ad hoc-ekspertgruppen"

Transkript

1 Rapport fra ad hoc-ekspertgruppen om overgangen fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling

2 2

3 Takord Denne rapport er udarbejdet af en gruppe uafhængige eksperter, som kommissær Vladimír Špidla indkaldte i februar 2009 til at se nærmere på de komplekse aspekter af en reform af den institutionelle pleje. Hverken Europa-Kommissionen eller nogen anden person, som handler på Kommissionens vegne, kan gøres ansvarlig for, hvordan oplysningerne i denne publikation anvendes. De synspunkter, der udtrykkes i denne rapport, er forfatternes egne og fremsættes alene på deres ansvar, og de afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdninger. Medlemmer af ad hoc-ekspertgruppen Children's High Level Group: Jan Pfeiffer (formand), Georgette Mulheir AGE (Den Europæiske Platform for Ældre): Anne-Sophie Parent COFACE (Sammenslutningen af Familieorganisationer i Det Europæiske Fællesskab): Céline Simonin EASPD (European Association of Service Providers for Persons with Disabilities): Luk Zelderloo ECCL (European Coalition for Community Living): Ines Bulic EDF (Det Europæiske Handicapforum): Carlotta Besozzi, Ask Andersen Inclusion Europe: Geert Freyhoff Mental Health Europe: Josée van Remoortel Ad hoc-ekspertgruppen fik hjælp af et sekretariat bestående af Jan Jařab og Silvio Grieco fra Europa-Kommissionen. Foto Michel Loriaux De Europæiske Fællesskaber, 2009 Gengivelse tilladt med kildeangivelse. Manuskript afsluttet i september

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 5 Resumé...6 I. Begrebsmæssig ramme... 8 II. Den aktuelle situation i EU III. Argumenter for overgang fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje IV. Centrale udfordringer i overgangen fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje og forslag til, hvordan vi takler dem V. Fælles grundprincipper for overgang fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje VI. Anbefalinger

5 Forord Overalt i Den Europæiske Union tilbringer mange mennesker år i institutionel pleje. Nogle er fysisk eller psykisk handicappede, andre har psykiske lidelser, og atter andre er ældre og svagelige. Der er også mange børn i institutionerne, både med og uden handicap. I årtier opfattede vi denne institutionelle pleje som beviset på, at samfundet bekymrer sig, at det ikke lader sårbare personer i stikken, og at det sørger for, at de trængende får mad, husly, tøj og behandling. Men er det nu også den bedst mulige model, vi moderne europæiske samfund kan tilbyde disse mennesker i det 21. århundrede? Jeg er overbevist om, at vi i de europæiske samfund i en tid hvor vi i stigende grad finder immaterielle aspekter som menneskelig værdighed, selvbestemmelse og inklusion i samfundet altafgørende bør sigte mod mere humane, personcentrerede og individuelle plejemodeller. Brugerne selv og i givet fald også deres familier bør betragtes som partnere og inddrages i hele beslutningsprocessen. Enhver bør få mulighed for at udnytte sit fulde potentiale. Europa-Kommissionen har tidligere finansieret undersøgelser, der bl.a. gav mulighed for at sammenligne institutionel og lokalsamfundsbaseret pleje med hensyn til kvalitet og omkostninger. Det arbejde, som ad hoc-ekspertgruppen har udført vedrørende overgangen fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje, når et skridt videre. Gruppen har ikke blot frembragt et velunderbygget rationale for forandring, men giver også realistiske råd om, hvordan man når målet (plus hvad man bør undgå), og det er alt sammen resultatet af den erfaring, der er høstet i de medlemsstater, som allerede har gennemført en reform på området. Analysen af de største udfordringer fulgt af et sæt fælles grundprincipper og konkrete anbefalinger til medlemsstaterne og Europa-Kommissionen kan ses som en "vinderopskrift" på en række idealistiske mål og de konkrete, pragmatiske retningslinjer for, hvordan man når målene. De emner, der er blevet behandlet i denne rapport, er uløseligt forbundet med grundlæggende rettigheder og social inklusion værdier, som vi jo går så stærkt ind for i vores europæiske fællesskab. Derfor hilser jeg resultatet af ekspertgruppens arbejde velkomment en rapport med få, men vægtige ord og jeg håber, at det vil blive en kilde til inspiration for beslutningstagerne i medlemsstaterne såvel som på EU-plan. Vladimír Špidla Kommissær for Beskæftigelse, Sociale anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling 5

6 Resumé Mange mennesker i alle aldre og med forskellige plejebehov (ældre, børn, handicappede, herunder mennesker med psykiske lidelser) bor på døgninstitutioner, hvor de lever mere eller mindre afsondret eller segregeret fra det omgivende samfund. I denne rapport defineres disse institutioner ikke primært ved deres størrelse, men frem for alt ved de fremherskende træk ved deres "institutionskultur" (fremmedgørelse, stive rutiner, kollektiv behandling, social distance, formynderi). Størrelse er kun en indikator jo større stedet er, jo mindre chance er der for, at beboerne får individuelle, behovstilpassede ydelser, og at de deltager og inkluderes i lokalsamfundet. Det faktiske antal personer, der er i institutionel pleje, er vanskeligt at fastslå på grund af manglen på tilgængelige data, men det kan tælles i millioner. I visse medlemsstater udgør institutionel pleje stadig over halvdelen af de offentlige udgifter til plejeforanstaltninger. Denne model er fremherskende i primært Central- og Østeuropa. På grund af den aldrende befolkning vil antallet af personer med behov for langtidspleje under en eller anden form uvægerligt være støt stigende de næste årtier. Der findes klare beviser, der taler for en overgang fra institutionel pleje til lokalsamfundsbaserede alternativer (afinstitutionalisering). Disse kan være bedre for brugerne, deres familier og personalet, selv om udgifterne til dem ligger på niveau med den institutionelle plejesektors udgifter, forudsat at der er tale om sammenlignelige behov hos beboerne og sammenlignelige kvalitetsniveauer i plejen. Den aktuelle økonomiske krise bør derfor ikke betragtes som en grund til at udskyde igangværende eller planlagte afinstitutionaliseringsprocesser. Dyre forbedringer af de fysiske rammer i bestående institutioner, hvilket ofte foreslås til at afhjælpe problemet, hvis der er konstateret en ringe plejestandard, er også problematiske, fordi de ikke retter op på institutionskulturen og kun gør det vanskeligere at lukke disse institutioner på længere sigt. Vi har fundet frem til flere centrale udfordringer i afinstitutionaliseringsprocessen. Blandt dem er, at institutionskulturen genfindes i de lokalsamfundsbaserede plejeydelser, og at der opretholdes to parallelle plejetilbud (institutionen bliver ikke lukket). Omvendt er der risiko for, at man ikke får skabt de rette lokalsamfundsbaserede ydelser på grund af urealistiske mål og tidsplaner, som overstiger den kapacitet, der findes til udviklingen heraf. Det er især et sandsynligt resultat, når afinstitutionaliseringen primært opfattes som en omkostningsbesparende foranstaltning. Vi har udformet et sæt fælles grundprincipper på baggrund af bedste praksis på dette område og ud fra evalueringen af ovennævnte centrale udfordringer. Generelt må processen gennemføres under hensyntagen til brugernes rettigheder, og brugerne skal inddrages i alle led af beslutningsprocessen. Der skal være et helhedsorienteret system til forebyggelse af placering i institutioner. Der skal udvikles lokalsamfundsbaserede ydelser parallelt med lukningen af institutionerne. Processen kræver tilstrækkeligt og veluddannet personale med kvalifikationer, der egner sig til lokalsamfundsbaseret pleje, og tilstrækkelig støtte til familierne. Både overgangsprocessen og de ydelser, den munder ud i, kræver kvalitetskontrol med tydeligt fokus på brugertilfredshed. Det er nødvendigt med løbende bevidstgørelse. Rapporten indeholder anbefalinger til medlemsstaterne, som bærer hovedansvaret for indsatsen på området. De bør garantere, at brugerne bliver fyldestgørende informeret og aktivt 6

7 inddraget i beslutningsprocessen. De bør gennemgå love og administrative regler, som direkte eller indirekte støtter institutionalisering, og ændre dem. De bør vedtage strategier og handlingsplaner baseret på de fælles grundprincipper. De bør udnytte EU's strukturfonde til formålet. De bør indføre systemer med obligatorisk kvalitetsovervågning af brugernes livskvalitet. De bør fremme bedre arbejdsforhold for det professionelle plejepersonale og yde systematisk støtte til de uformelle plejere m.fl. Sidst, men ikke mindst bør de tage sig af både den vertikale og horisontale koordinering mellem de forskellige myndigheder og kontorer, der er involveret i overgangsprocessen. Endelig indeholder rapporten også anbefalinger til Europa-Kommissionen, nemlig om at udarbejde en meddelelse om overgangen fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje, indarbejde de fælles grundprincipper i alle relevante EU-politikker, udstede retningslinjer for anvendelsen af EU's strukturfonde og andre finansielle instrumenter til afinstitutionalisering, fremme og befordre udvekslingen af modeller for god praksis på området, samle en gruppe af uafhængige eksperter i emnet, udbygge videngrundlaget ved at definere, hvilke data der som minimum skal findes for botilbud, finansiere forskning på området, rejse spørgsmålet om investering i lokalsamfundsbaseret pleje i debatten om den fremtidige samhørighedspolitik efter 2013 samt højne bevidstheden om emnet internt i Kommissionen. 7

8 I. Begrebsmæssig ramme Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet Den Europæiske Union og dens medlemsstater er grundlagt på fælles værdier som respekt for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne. Alle mennesker har ret til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet, ret til at vælge, hvor og sammen med hvem de vil bo, og ret til et værdigt liv. Alle børn har ret til at leve i en familie, enten deres egen eller en plejefamilie (hvis de ikke har en familie, eller hvis de lever udsat i deres egen familie). Disse rettigheder er fastlagt i de relevante internationale (FN) og europæiske menneskerettighedstraktater, herunder FNkonventionen om handicappedes rettigheder 1, FN's konvention om barnets rettigheder, den reviderede europæiske socialpagt 2 samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I praksis kræver retten til at leve i samfundet, at der findes lokalsamfundsbaserede ydelser, der kan støtte de mennesker, der har behov for støtte, og sætte dem i stand til at deltage i hverdagslivet. Langvarig anbringelse af mennesker i døgninstitutioner kan dermed ses som værende i strid med deres ret til at leve i samfundet. Brugere af ydelser Såvel de retlige rammer som den akademiske forskning anvender sædvanligvis forskellige strategier over for de fire forskellige brugerkategorier: handicappede, ældre, børn og mennesker med psykiske lidelser. Formålet med denne rapport er at skabe en tværgående strategi, idet vi forsøger at understrege de fælles træk og tilgange. Vi erkender imidlertid, at der er brug for at tilpasse de foreslåede løsninger efter de forskellige behov hos brugerne i de fire kategorier. F.eks. er det klart, at børn, både raske og handicappede, er særligt sårbare over for de skadelige følger af institutionsanbringelse, fordi institutioner ikke er velegnede som ramme om deres moralske, psykologiske og følelsesmæssige udvikling. Definition af institutioner Det er vanskeligt at give en fuldstændig dækkende definition af en "institution" eller af "institutionel pleje", primært fordi medlemsstaternes kulturelle og retlige rammer er forskellige. F.eks. medfører de retlige rammer i visse medlemsstater, at selv udbyderne af ambulante lokalsamfundsbaserede plejeydelser klassificeres som "institutioner". I denne rapport vil vi imidlertid betegne "institutionel pleje" som pleje, der gives i segregerende døgninstitutioner. Nogle definitioner på institutioner bygger på antallet af pladser på stedet; f.eks. kan en institution være et bosted med mindst 30 pladser. Denne definition kan være nyttig i forbindelse med indsamling af data, beskrivelser af tendenser og overvågning af fremskridt. Men en institution defineres ikke kun ved sin størrelse, idet denne kun er en indikator for de 1 2 Se navnlig artikel 12, 14, 15, 16, 17, 19, 23, 25, 26 og 28. Se navnlig artikel 15, 17 og 23. 8

9 mere grundlæggende egenskaber, der gør ydelserne "institutionelle". Det ser ud til, at jo større stedet er, jo mindre chance er der for, at beboerne får individuelle, behovstilpassede ydelser, og at de deltager og inkluderes i lokalsamfundet. På den anden side er det modsatte ikke nødvendigvis sandt (for der findes også små steder, der yder en dybt institutionel type pleje). Institutionskultur Frem for at bruge en specifik bundgrænse for institutionsstørrelse vil vi her i rapporten anvende udtrykkene "institution" og "institutionel pleje" med udgangspunkt i brugernes menneskerettigheder og værdighed, deres livskvalitet og helbred, selvbestemmelse og sociale inklusion. Når vi taler om "institutioner", mener vi de døgninstitutioner, som udviser en "institutionskultur". De ydre tegn på en institution selve bygningerne anses for blot at være de mest synlige (men ikke nødvendigvis de vigtigste) blandt fænomenerne bag definitionen. De typiske karakteristika ved en "institutionskultur" blev allerede beskrevet og analyseret af fremsynede forskere for 40 år siden. Det har længe været fremført, at institutionel pleje segregerer brugerne og har tendens til fremmedgørelse (fjernelse af personlige ejendele, tegn og symboler på individualitet og menneskelighed), stive rutiner (faste tidsplaner for vækning, spisning og aktiviteter uafhængigt af personlige præferencer eller behov), kollektiv behandling (behandling af folk i grupper uden privatliv eller individualitet) og social distance (forskellen i status mellem personale og beboere) 3. Beboerne på disse institutioner udvikler en passiv ("institutionaliseret") adfærd i deres tilpasning til rutinerne, kedsomheden og manglen på meningsfyldte aktiviteter. Også plejepersonalet som i Goffmans berømte beskrivelse af en psykiatrisk institution 4 vil ofte blive mere og mere "institutionaliseret" med tiden. Til syvende og sidst afspejler plejemetoderne de holdninger og overbevisninger, som har været anset for nødvendige at have for personalet, hvis de skulle klare de opgaver, institutionen pålagde dem. Plejeetikken i døgninstitutioner har traditionelt været formynderisk frem for samspilsbaseret. I mange typer institutioner (for handicappede og mennesker med psykiske lidelser, men i et vist omfang også for ældre og børn) er overvægten af medicinsk personale og sundhedspersonale med til at fastholde den sociale distance mellem personalet og brugerne. Den medicinske plejemodel indebærer en risiko for at reducere brugeren til hans eller hendes diagnose. I denne rapport vil "institutionel pleje" derfor betyde enhver form for døgnpleje, hvor: brugerne lever isolerede fra det omgivende samfund i bred forstand og/eller er tvunget til at bo sammen disse brugere ikke har tilstrækkelig magt over deres egen tilværelse og de beslutninger, der påvirker dem organisationens egne krav har det med at komme før brugernes individuelle behov 5. 3 King, R. D., Raynes, N. V. and Tizard, J. (1971) Patterns of residential care: Sociological studies in institutions for handicapped children. London: Routledge and Kegan Paul. 4 Goffman, E. (1968) Asylums: essays on the social situation of mental patients and other inmates. Harmondsworth: Penguin. 5 Forfatterne anvender til dels den definition, som den canadiske aktivistorganisation People First har valgt for en særlig brugergruppe, nemlig psykisk handicappede: "An institution is any place in which people who have been labelled as having an intellectual disability are isolated, segregated and/or congregated. An institution is any place where people do not have, or are not allowed to exercise, control over their lives and their day-today decisions. An institution is not defined merely by its size." 9

10 II. Den aktuelle situation i EU Den seneste fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion 6, som udkom i 2009, understreger, at det er nødvendigt at genbekræfte løftet om at sikre universel adgang til langtidspleje af høj kvalitet til overkommelige priser. Selv om de fleste plejeafhængige mennesker foretrækker at modtage pleje i hjemlige eller lokale omgivelser snarere end på en institution, tegner institutionel pleje sig stadig for mere end halvdelen af de offentlige udgifter i mange lande. Selv om dette mønster er mere tydeligt i landene i Central- og Østeuropa, er det på ingen måde forbeholdt dem. I visse EU-medlemsstater gør overdrevent stive love og administrative regler (f.eks. om finansiering, sikkerhed og hygiejne) det vanskeligt at levere ydelser i andre omgivelser end store institutioner. I rapporten over en undersøgelse, der blev udført i EU-medlemsstaterne og Tyrkiet om afinstitutionaliseringens fordele og ulemper, De-institutionalisation and community living: outcomes and costs, (i det følgende DECLOC) 7, blev det konkluderet, at næsten 1,2 mio. handicappede børn og voksne boede på døgninstitutioner med langtidspleje. Mere end 25 % af pladserne i institutionerne optoges af psykisk handicappede, mens mennesker med psykiske lidelser var den næststørste gruppe. Det samlede antal beboere er sandsynligvis endnu højere, idet de fleste medlemsstater kun ajourfører data om institutionernes samlede antal beboere. Ifølge DECLOC blev der i 16 ud af 25 lande med tilgængelige oplysninger givet statslige midler (lokale eller regionale) til i hvert fald en del af driftsudgifterne på institutioner med over 100 pladser. I 21 lande ydes der statslige driftstilskud til institutioner med over 30 pladser. Inden for det psykiatriske område har der været en markant nedgang i institutionel langtidspleje gennem de seneste årtier. Denne tendens har været led i en generel nedskæring af antallet af psykiatriske sengepladser, som det er blevet påvist i MHEEN II-rapporten 8. Imidlertid varierer disse forandringer stærkt i omfang og er langt mere udtalte i Vesteuropa end i Central- og Østeuropa. Med hensyn til børn vurderer 9 man, at der på tværs af EU findes børn, der bor i døgninstitutioner, herunder specialskoler, spædbørnshjem, hjem for psykisk og fysisk handicappede, hjem for adfærdsvanskelige børn, institutioner for ungdomskriminelle og genoptræningshjem. I de fleste vesteuropæiske lande kommer børn, som det offentlige anbringer uden for hjemmet, for det meste i pleje i familieagtige omgivelser enten hos slægtninge eller en plejefamilie. Det er ikke tilfældet i Central- og Østeuropa, hvor døgninstitutioner stadig er det fremherskende. Ovennævnte data er dog stadig mangelfulde eller ufuldstændige, hvilket betyder, at der ikke kan tegnes et dækkende billede på nuværende tidspunkt Mansell J., Knapp M., Beadle-Brown J., and Beecham J. (2007) Deinstitutionalisation and community living outcomes and costs: report of a European Study. Volume 2: Main Report. Canterbury: Tizard Centre, University of Kent 8 Medeiros H., McDaid D., Knapp M., and the MHEEN Group (2008) Shifting care from hospital to the community in Europe: Economic challenges and opportunities. 9 Ifølge en række nationale undersøgelser om situationen på tværs af EU, som EUROCHILD for nylig har samlet. c14dc 10

11 III. Argumenter for overgang fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje Materielle og immaterielle aspekter af institutionel pleje De materielle levevilkår synes at være værre i institutioner end for de fleste mennesker ude i samfundet. Desuden er de fire "klassiske" institutionstræk fremmedgørelse, stive rutiner, kollektiv behandling og social distance ofte særlig udtalte, hvis de materielle forhold er ringe. Hvis ledelsen har nok at gøre med at sørge for mad, varme og andre basale fornødenheder, er der ikke megen plads til terapi eller meningsfyldte aktiviteter. Der er for nylig dokumenteret ekstreme tilfælde af materiel forarmelse kombineret med omsorgssvigt og/eller misbrug, først og fremmest i visse "nye" medlemsstater, men også i "gamle" EUlande. Den institutionelle plejes problematiske sider er imidlertid ikke udelukkende knyttet til ringe materielle forhold, og det er tvivlsomt, om de kan afhjælpes, ved at man løser de økonomiske problemer. Det er indlysende, at bedre personaledækning og øget vægt på meningsfyldte aktiviteter kan forbedre plejens kvalitet. Ikke desto mindre findes der fortsat problemer med fremmedgørelse, stive rutiner, kollektiv behandling og social distance også i institutioner, hvor de overordnede materielle vilkår er relativt gode. Derudover erkendes det i stigende grad, at nogle af de karakteristika, der definerer institutionerne, stigmatiserer brugerne, der fysisk og socialt afsondres (segregeres) fra det omgivende samfund. Uanset om det er politisk motiveret eller sker af mangel på alternative støttetilbud, har de fleste beboere ikke let ved at forlade institutionen for at bo for sig selv. Dette ser også ud til at være et iboende problem ved institutionel pleje, som man ikke kan løse ved at øge institutionernes budgetter. Der er store udsving i kvaliteten mellem medlemsstaternes institutioner i dag, ligesom der er forskelle inden for de enkelte landes grænser med hensyn til størrelse, materielle forhold og plejemetoder. Derfor udviser disse institutioner også førnævnte karakteristika i varierende grad. Men man kan hævde, at nogle af problemerne i princippet stadig er iboende i institutionen som sådan. Den tilgængelige forskning er temmelig kraftigt koncentreret om engelsktalende lande, men en nylig undersøgelse 10 af institutionerne i Frankrig, Ungarn, Polen og Rumænien afdækkede samme ringe resultatniveau for beboerne på institutionerne i disse EU-medlemsstater om end der var forskelle som de institutioner, der var genstand for undersøgelser i Det Forenede Kongerige, USA og Sverige i 1970'erne. Derfor forekommer den institutionelle plejemodel i stigende grad utilstrækkelig. Der er om ikke klar enighed om, så dog en voksende erkendelse af, at den institutionelle plejes karakteristika, uanset hvor mange penge der bruges på institutionerne, uvægerligt vil gøre det yderst vanskeligt at give brugerne en ordentlig livskvalitet, sikre overholdelsen af deres menneskerettigheder og nå målet om social inklusion. 10 Freyhoff G, Parker C, Coué M, Greig N. (2004) Included in Society: Results and recommendations of the European research initiative on community-based residential alternatives for disabled people. Brussels: Inclusion Europe. 11

12 Institutionel pleje vs. pleje i lokale omgivelser Mens de tidligere store institutioner i visse medlemsstater eller regioner for det meste blev erstattet med mindre enheder, er der andre steder sket en reel afinstitutionalisering, hvor store institutioner gradvis er blevet erstattet af støtteydelser i lokalsamfundet (lokal pleje, hjemmepleje). Blandt pionererne inden for afinstitutionalisering finder vi Sverige og Det Forenede Kongerige samt tredjelande som Norge og USA. Forskningen og evalueringen af alternativer til institutionel pleje har leveret argumenter til 11 støtte for overgangen til lokalsamfundsbaserede ydelser. Et stort antal forskningsundersøgelser viser med overvældende tydelighed, at resultaterne af denne type pleje er bedre for brugerne, deres familier og personalet, der yder den. En gennemgang i midten af 1990'erne 12 af 73 undersøgelser om afinstitutionalisering og pleje i lokale omgivelser gav et billede af forskellene mellem ydelserne målt på en række forskellige parametre. Dataene viste, at der var en høj grad af overlapning mellem store og små institutioner og lokalsamfundsbaseret pleje, hvad angik deres score på de forskellige parametre. I gennemsnit var det den lokalsamfundsbaserede pleje, der så ud til at være den bedste løsning. Når virkningen af en flytning fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje i Det Forenede Kongerige og Irland er blevet evalueret, viser de fleste undersøgelser positive virkninger på fem eller seks områder (kompetence og personlig udvikling, observeret udfordrende adfærd, deltagelse i lokalsamfundet, deltagelse i meningsfyldte aktiviteter og kontakt med personalet). Kun på et enkelt område (rapporteret udfordrende adfærd) var der ifølge flertallet af undersøgelserne ingen forandring. Undersøgelser fra USA og Australien har givet anledning til lignende (om end lidt mindre klare) konklusioner. Generelt bekræfter de tilgængelige undersøgelser, at hvis der leveres lokalsamfundsbaserede plejeydelser af høj kvalitet, foretrækker de fleste tidligere institutionsbeboere klart at få pleje i lokale omgivelser og giver udtryk for en højere grad af personlig tilfredshed og social inklusion og færre problemer med usikkerhed eller ensomhed end forventet. Konklusionen på projektet Included in Society, som blev finansieret af Europa-Kommissionen, og som mundede ud i en rapport over generelle problemer med institutionel pleje såvel som succeshistorier om afinstitutionalisering med tilhørende anbefalinger, var, at lokalsamfundsbaserede plejeydelser i gennemsnit gav bedre resultater med hensyn til livskvalitet for handicappede end institutioner, men det erkendtes også, at erstatningen af institutioner med lokalsamfundsbaserede alternativer ikke i sig selv garanterede et bedre udbytte ("en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning"). De tydeligste forskelle i resultaterne kan påvises på området for pleje af børn (både handicappede og raske). Det er veldokumenteret, at børn, der vokser op i institutioner, har rystende ringe chancer for et normalt liv som voksne (på grund af alkoholisme og afhængighed af stoffer, kriminel adfærd og selvmord). Derimod ser unge mennesker, der er vokset op i familiepleje, ud til at blive integreret i samfundet uden nævneværdige vanskeligheder. Der findes i stigende grad beviser 13 for, at virkningerne af institutionalisering 11 DECLOC-rapporten. 12 Emerson, E. and Hatton, C. (1994) Moving Out: Relocation from Hospital to Community. London: Her Majesty's Stationery Office. 13 United Nations Secretary-General s Study on Violence against Children (2006) The World Report on Violence against Children, p

13 af børn selv når de pågældende institutioner råder over gode materielle forhold og kvalificeret personale 14 kan være ringe fysisk helbred, alvorlige udviklingsforsinkelser, (yderligere) handicap og potentielt uoprettelige psykiske skader. Samlet vs. spredt beboelse Landsbyagtige beboelser (samlede beboelser eller klyngebeboelser) kan anses for en overgangsløsning mellem institutionel og lokalsamfundsbaseret pleje. De kan indebære visse fordele for en brugergruppe med beskedne støttebehov, og de kan, hvor de findes, blive en vigtig del af viften af plejeydelser, men de kan aldrig blive andet end en niche i plejesektoren. En nylig sammenligning mellem samlede beboelser og spredte beboelser i lokalsamfundet viste, at spredte beboelser overgik klyngebeboelser på de fleste af de undersøgte kvalitetsindikatorer. Forholdet mellem omkostninger og udbytte Politikere vurderer uvægerligt udbyttet af institutionel og lokalsamfundsbaseret pleje i lyset af omkostningerne. Det komplekse forhold mellem behov, omkostninger og udbytte blev behandlet særdeles indgående i DECLOC-rapporten. Det fremherskende resultat var, at der ikke findes bevis for, at lokalsamfundsbaserede plejemodeller automatisk er mere bekostelige end institutioner, når der sammenlignes på grundlag af sammenlignelige behov hos beboerne og sammenlignelige kvalitetsniveauer i plejen. Andre undersøgelser viser, at døgnpleje faktisk kan være dyrere end lokalsamfundsbaseret pleje 15, men vurderingen af alle direkte og indirekte omkostninger og af de langsigtede fordele ved øget social deltagelse kan stadig fortolkes. Visse politikere, som udelukkende bekymrer sig om økonomi (navnlig i lyset af den aktuelle økonomiske krise, jf. næste afsnit), vil måske alligevel finde en vis beroligelse i den omstændighed, at institutionel pleje af lav kvalitet kan være billigere end god lokalsamfundsbaseret pleje, som giver et bedre udbytte. Forfatterne til denne rapport mener dog, at en sådan prioritering vil være alvorligt forfejlet. At fastholde billig institutionel pleje af lav kvalitet er ikke en etisk acceptabel løsning og heller ikke pragmatisk bæredygtig. Før eller siden vil presset fra offentligheden føre til forbedringer i kvaliteten af plejen i de institutioner, hvor den traditionelt har været ringe og til den tid vil lokalsamfundsbaseret pleje sandsynligvis være et reelt alternativ, som ikke blot i sig selv er bedre for brugeren, men også en omkostningseffektiv løsning set fra udbyderens side. 14 Et typisk eksempel er spædbørnsinstitutionerne i visse "nye" medlemsstater, som ofte drives af de respektive sundhedsministerier. Deres problem er hverken materiel nød eller mangel på medicinsk personale, men den strengt medicinske plejemodel, som ikke giver spædbørnene den sensoriske eller følelsesmæssige stimulering, der er nødvendig for en sund udvikling. 15 Ward, H., Holmes, L. and Soper, J. (2008) Costs and Consequences of Placing Children in Care. London: Jessica Kingsley Publishers. I undersøgelsen hævdedes det, at den gennemsnitlige enhedsomkostning ved at anbringe et barn i døgninstitution i en uge var 4,5 gange så stor som selvstændige boligordninger, 8 gange så stor som familiepleje, 9,5 gange så stor som anbringelse hos familie eller venner og over 12,5 gange så stor som ophold hos egne forældre. 13

14 Den aktuelle økonomiske krise Førnævnte dilemmaer med hensyn til omkostninger og udbytte sættes i et nyt perspektiv af den seneste udvikling. Den økonomiske krise indebærer en meget reel risiko for, at staten (de offentlige myndigheder) bliver fristet til at holde budgettet i balance ved at skære ned på udgifterne til sociale ydelser, hvoraf størstedelen går til personaleomkostninger. Som følge heraf vil personalet i enhver plejeordning (institutionel såvel som lokalsamfundsbaseret) kunne opleve en øget risiko for fyringer, mens plejens kvalitet for brugerne kan være truet af generelle nedskæringer og en indskrænket personaledækning. I betragtning af den sandsynlige udvikling i plejesektoren forekommer sådanne beslutninger fra myndighedernes side at være kortsigtede. Ikke blot er det etisk uacceptabelt at underminere de plejestandarder, der allerede er opnået (og som stadig ofte ligger langt fra idealet), men det står også i skarp kontrast til de forventede demografiske udviklingstendenser og følgerne heraf. Plejesektoren er en af de få, som sandsynligvis ikke kommer til at opleve et fald i efterspørgslen i fremtiden tværtimod vil befolkningsaldringen få antallet af langtidsplejekrævende personer til at stige støt gennem de næste årtier. Generelle nedskæringer i plejesektoren og fyringer af kvalificeret personale vil derfor virke stik mod hensigten i det lange løb, fordi man risikerer, at det kvalificerede personale flytter over i andre sektorer og gør de fremtidige behov sværere at opfylde. Naturligvis kan den økonomiske krise ikke bare ignoreres. Men hvis vi skal sætte reformprocessen i forhold til den aktuelle økonomiske krise, forekommer det nødvendigt at se krisen som en chance og ikke en undskyldning for at forsinke igangværende eller planlagte processer med overgang fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje. 14

15 IV. Centrale udfordringer i overgangen fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje og forslag til, hvordan vi takler dem De største forandringer, der kræves for at bevæge sig fra et system, der hviler på døgninstitutioner, til et andet med diversificerede lokalsamfundsbaserede plejeydelser, har konsekvenser for en lang række mennesker. Uden korrekt planlægning og forberedelse kan de berørte brugeres rettigheder og interesser blive glemt blandt mange andre forhold, der optager lokalsamfundene, institutionspersonalet og lokalpolitikerne. 1. Overinvestering i eksisterende institutionsordninger Dette er en almindelig reaktion på nødsituationer, dvs. som regel situationer, hvor der "opdages" ekstreme tilfælde af meget ringe kvalitet i plejen og/eller misbrug (eller snarere at det rapporteres af menneskerettighedsorganisationer og opsøgende journalister). Selv om sådanne uacceptable situationer kræver øjeblikkelig handling, er der risiko for, at det ensidige fokus på disse ydertilfælde afleder opmærksomheden fra de nødvendige forandringer af selve systemet. Overinvestering i bygninger. En almindelig reaktion på ringe kvalitet i plejen i institutionerne er at forbedre de fysiske rammer. Imidlertid vanskeliggør dette ofte lukningen af institutionerne på mellemlangt sigt, idet myndighederne ikke er meget for at afvikle en ordning, som de har investeret store summer i. Eksterne donationer bruges ofte til dette formål. Fænomenet forekommer også i andre sammenhænge end i indlysende ydertilfælde, der skal afhjælpes. Selv pleje af jævn kvalitet kan være genstand for initiativer med sigte på at forbedre den materielle standard (gennem investeringer i de fysiske rammer), personaledækningen eller andre parametre. Selv om den slags forandringer i visse tilfælde kan forbedre livskvaliteten for brugerne, repræsenterer investeringerne ofte en forpasset chance for at igangsætte en mere systemisk forandring, fordi det bliver vanskeligere at argumentere for lukning og reform af systemet som sådan. Ensidigt fokus på personansvar. Naturligvis er det nødvendigt at fremme personlig ansvarsfølelse hos de enkelte ansatte (og navnlig ledelsen). I tilfælde med særligt uacceptable vilkår og overtrædelser af menneskerettighederne bør de ansvarlige udpeges og i givet fald retsforfølges. Men det ville være en fejl kun at fokusere på enkeltpersoners manglende ansvarlighed og overse de systemfaktorer, der er på spil. Faktisk kan mange ansatte, der har været medudøvende af en klart utilfredsstillende plejepraksis, omskoles til at levere ydelser af meget bedre kvalitet i andre omgivelser. 2. Risiko for opretholdelse af parallelle ordninger Hvis opbygningen af alternativer ikke forbindes med gradvis lukning af eksisterende institutioner, kan det føre til en situation, hvor de nye lokalsamfundsbaserede plejeydelser fungerer side om side med de hidtidige institutioner. En del af brugerne forbliver i institutionel pleje uden mærkbare forbedringer i deres tilstand, hvilket i sig selv er utilfredsstillende. Desuden kan det indebære følgende risici: 15

16 Personer med alvorlige handicap og/eller komplekse behov efterlades. Der er en tendens til at vælge den lette løsning først, når det gælder afinstitutionaliseringsprojekter. Personer med lette til moderate handicap flyttes til lokalsamfundsbaseret pleje i en gradvis proces mod lukning af store døgninstitutioner. I mange situationer har disse mennesker hjulpet personalet på døgninstitutionen med at tage sig af mere alvorligt handicappede. Afinstitutionalisering af højtfungerende brugere som de første fører dermed til en situation, hvor det resterende personale står tilbage med et antal svært handicappede beboere, som det vil være svært at finde pladser til i det nye lokalsamfundsbaserede system, hvor der kun er fokus på de behov, som lettere handicappede brugere har. Disse risici skal undgås ved fra starten at inkludere svært handicappede og brugere med komplekse behov fuldt ud i afinstitutionaliseringsindsatsen. Generering (overopfyldelse) af yderligere behov. Hvis der ikke flyttes tilstrækkelig mange brugere fra institutionel pleje til nye plejeydelser, er det meget sandsynligt (som eksempler fra USA viser), at man i disse nye plejeordninger for at berettige sin eksistens vil opsuge andre potentielle brugere, som måske oprindelig ikke havde særlig meget brug for dem. Samtidig har de institutioner, hvis pladser bevares, selv om brugerne flyttes, en naturlig tendens til at tiltrække andre potentielle brugere, selv fra grupper, som de ikke var beregnet til. Langvarige dobbeltbudgetter. Desuden er der risiko for dobbeltudgifter for de to systemer, der fungerer side om side. Det må erkendes, at der både vil være en udgiftspukkel i form af investering i nye lokale faciliteter, så de kan komme i gang, og et dobbelt driftsbudget til at opretholde både de gamle plejeydelser og drive de nye parallelt i nogle år, indtil institutionen er helt lukket ned. Disse omkostninger skal indbygges i budgetterne for afinstitutionaliseringsstrategierne. Men det må ikke føre til en langvarig situation, hvor begge typer pleje opretholdes side om side på ubestemt tid. Sådan et todelt system ville sandsynligvis ikke kunne bære i det lange løb, og navnlig i krisetider eller i forbindelse med nedskæringer kan myndighederne foretrække at opgive den nye plejeform til fordel for den gamle etablerede form. Faktisk kan den fortsatte drift af den hidtidige institution blive brugt som argument for, at afinstitutionaliseringen som sådan har spillet fallit, fordi den ikke automatisk reducerede antallet af sengepladser i institutionen. 3. Alternativerne er for "institutionelle" Selv hvor alternativerne er oprettet, og den hidtidige institution er under afvikling og/eller er lukket, kan arten af alternativerne være problematisk, fordi de i sig selv er for "institutionelle" ved ikke at bygge på hver enkelt persons behov og præferencer, hvilket ofte skyldes utilstrækkelig inddragelse af brugerne (og i givet fald deres familier) i planlægningen, forvaltningen og evalueringen af plejeydelserne. Alternativer af forkert størrelse. På grund af manglende forståelse for, hvad lokalsamfundsbaseret pleje er, findes der eksempler på såkaldte afinstitutionaliseringspolitikker, hvor "alternativerne" ligner institutionsmodellen for meget. Det kan skyldes deres størrelse ja, i visse lande ender selv ret store døgninstitutioner (op til 80 beboere) med at blive alternativet, når endnu større institutioner afvikles. Alternativer, som fører institutionskulturen videre. Selv hvor de alternative faciliteter er eller synes små, kan de adskille sig for lidt fra det hidtidige plejetilbud. Sommetider etableres der nye tilbud i nærheden af den oprindelige institution med det enkle formål at sikre, at personale og bygninger fortsat kan bruges. Sommetider tilbydes den selvsamme bygning som alternativ 16

17 efter en indvendig ombygning til mere familieagtige lejligheder. Resultatet er, at brugerne fortsat lever i det samme isolerede miljø, om end i lidt bedre fysiske rammer, og at der ikke gøres meget for at integrere dem i lokalsamfundet eller undgå, at nye brugere kommer til. Alternativer med fremherskende institutionskultur. Denne risiko er til stede i begge ovennævnte alternativer, navnlig når reformen er indskrænket til ombygning af selve boligerne uden bevidst fokus på omskoling af personalet for at ændre institutionskulturen. 4. Lukning uden tilstrækkelige alternativer I nogle lande er der fastlagt statslige afinstitutionaliseringsstrategier med vilkårlige mål i stil med "50 % færre institutionsbrugere inden fem år". Sådanne mål er sjældent beregnet ud fra statens og de lokale myndigheders evne til at udvikle egnede alternative plejetilbud inden for samme periode. Ofte opfattes de mere som en nedskæringsrunde. Når myndighederne først indser, at anbringelse uden for institutioner er billigere, lukkes institutionerne for at spare penge. De urealistiske frister kan også være sat af eksterne donorer, der fremtvinger en forhastet afinstitutionalisering eller en ufuldstændig proces. Det kan give skadelige virkninger for brugerne, hvis de ikke er parate til at flytte, eller hvis deres nye pladser ikke er ordentlig forberedt. Uanset om de stammer fra en bureaukratisk tilgang, krav om nedskæringer eller pres fra eksterne donorer, så kan ringe gennemførte afinstitutionaliseringspolitikker føre til, at der træffes uhensigtsmæssige foranstaltninger for at nå målet. Det indebærer følgende risici: Mangel på tilgængelige og økonomisk overkommelige alternativer af egnet kvalitet. Hvis der er indført vilkårlige mål og urealistiske frister (og drivkraften er en intention om nedskæringer), er der ofte ikke tilstrækkelige midler til rådighed til at gennemføre processen på en måde, der garanterer, at hver enkelt bruger får en tilstrækkelig pleje. Vi må ikke glemme, at selv om den lokalsamfundsbaserede pleje for de fleste brugere sandsynligvis vil være billigere end plejen på en døgninstitution, findes der brugerkategorier, som vil kræve massiv og mere bekostelig støtte (f.eks. handicaphjælpere i døgndrift). Hvis denne type plejeydelser ikke udvikles, fordi vægten lægges på nedskæringer, kan disse brugere faktisk opleve et tilbageskridt i forhold til den institutionelle pleje som følge af reformprocessen. Det er også nødvendigt at indføre ordninger, der støtter familieplejere, for at undgå tilbageskridt. Den lette løsning. Et af resultaterne af vilkårlige mål er, at de får fokus til at rette sig mod flytningen af de brugere, der er "lettest at placere" i samfundet, og dermed får nedbragt det samlede antal brugere i institutionerne (se ovenfor). Denne strategi efterlader ofte de brugere, der har de tungeste støttebehov, f.eks. svært handicappede, på institutionen (selv om disse brugere med de mest komplekse behov bør prioriteres i afinstitutionaliseringsprocessen). Rent administrative "løsninger". For at nå vilkårlige mål og/eller spare omkostninger tager lokale myndigheder ofte den beslutning at slå institutioner sammen, når antallet af brugere er nedbragt. Det kan medføre, at brugerne flyttes fra én utilstrækkelig institutionsanbringelse til en anden og traumatiseres heraf undervejs. F.eks. kan alvorligt handicappede børn endog dø af chok som følge af en pludselig flytning. Sammenlægninger af institutioner kan også føre til uhensigtsmæssige grupperinger af brugerne (f.eks. at spædbørn anbringes sammen med ældre børn, som udviser udfordrende adfærd) og øget risiko for overgreb og misbrug. 17

18 Den fjerde type risiko har i særlig grad manifesteret sig i den forhastede og uforberedte afinstitutionaliseringsproces, der er foregået på psykiatriområdet i adskillige lande siden 1970'erne 16. Selv om disse processer i sidste ende udmøntede sig i en række positive situationer med bedre livskvalitet for mange tidligere beboere, manglede de også en tilstrækkelig parallel udvikling af alternativer (i hvert fald i begyndelsen), hvilket betød, at brugerne reelt ikke havde adgang til plejeydelser. 16 Der blev rapporteret sådanne tvetydige resultater af afinstitutionaliseringsprocessen i lande som Italien, Det Forenede Kongerige og USA (staten New York). 18

19 V. Fælles grundprincipper for overgang fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje Vi har udformet et sæt fælles grundprincipper på baggrund af bedste praksis i forbindelse med overgangen fra institutionel pleje til lokalsamfundsbaseret pleje 17 og ud fra evalueringen af ovennævnte centrale udfordringer. 1. Overholdelse af brugernes rettigheder og inddragelse af dem i beslutningstagningen: Brugerne (og deres familier) bør være fuldgyldige partnere i overgangsprocessen. De bør aktivt inddrages og høres undervejs i udviklingen, ydelsen og evalueringen af den pleje, de modtager. Brugerne skal have passende information på en måde, som de kan forstå. Om nødvendigt bør de få støtte af en person efter eget valg til deltagelsen i beslutningstagningen. Hver enkelt persons behov og krav bør opfyldes. For så vidt angår børn, bør alle anbringelser ske til barnets bedste. 2. Forebyggelse af institutionalisering: Der bør træffes de nødvendige forholdsregler for at forebygge anbringelse af mennesker i institutioner 18. Det er nødvendigt med helhedsorienterede politikker for at støtte familierne og andre uformelle plejere og for at styrke lokalsamfundets evne til at inkludere. 3. Udvikling af lokalsamfundsbaserede plejeydelser: Der skal opbygges en række tilgængelige og økonomisk overkommelige ydelser af høj kvalitet i lokalsamfundet til erstatning for den institutionelle pleje. Disse ydelser bør tage udgangspunkt i de enkelte brugeres behov og personlige præferencer. De bør være til støtte for familieplejere og uformelle plejere. Formålet er at hindre yderligere anbringelser i institutionel pleje, sikre udflytning af brugere, der aktuelt er i døgnpleje, og desuden hjælpe de mennesker, der lever i lokalsamfundet (og deres familier eller på anden vis), men som får utilstrækkelig støtte. 4. Lukning af institutioner: Denne proces bør om muligt tage udgangspunkt i pilotprojekter. I planlægningen bør indgå udarbejdelse af en individuel plan for hver bruger og en vurdering af uddannelsesbehovet hos det personale, som ønsker at arbejde i lokalsamfundet. Brugerne bør forberedes ordentligt på flytningen for at minimere risikoen for traumer som følge af forandringen. Institutionerne bør lukkes ned på en sådan måde, at ingen brugere efterlades i uegnede rammer. De mest støttekrævende bør prioriteres højest (f.eks. spædbørn, børn og voksne med svære handicap og personer i døgnpleje, hvor der er meget ringe fysiske rammer, og/eller hvor der finder misbrug sted). 5. Begrænsning på investeringer i bestående institutioner: Overgangen fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje tager typisk mange år. I mellemtiden lever mange brugere 17 Jf. DECLOC-rapporten og Second Disability High Level Group Report on Implementation of the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities (2009), 18 I nogle tilfælde er dette ikke ønskeligt på grund af risikoen for skadelige følger, f.eks. med børn og ældre, der er blevet misbrugt eller er i fare for misbrug i de hjemlige omgivelser. For børnene er det næstbedste alternativ en erstatning for familien (familiepleje eller adoption), og kun når disse alternativer ikke er tilgængelige, bør mulighederne for døgnpleje overvejes. 19

20 under uegnede og uhygiejniske forhold. Derfor kan det være påkrævet at renovere de eksisterende bygninger. Men dette bør begrænses til investeringer, der er strengt nødvendige for at sikre tilstrækkelige sanitære installationer, vand og varme. For store investeringer i en bygning gør det sandsynligvis vanskeligt at lukke den på et senere tidspunkt. 6. Udvikling af menneskelige ressourcer: Det er afgørende at sørge for, at der findes tilstrækkeligt med veluddannet personale, der har de rette færdigheder til at yde lokalsamfundsbaseret pleje, som bygger på partnerskab, inkluderende holdninger og en tværfaglig tilgang. Dette kan indebære omskoling og opkvalificering af personale, som tidligere har arbejdet i institutionskulturen. Ved at omfordele personalet, som kan uddannes til at arbejde i lokalsamfundet, kan man mindske modstanden mod reformprocessen. Det er ønskeligt, at der optræder repræsentanter for brugergruppen som undervisere i den indledende omskoling og i efteruddannelsen af personalet på alle niveauer. Også familieplejere bør have adgang til uddannelse med sigte på at forbedre kvaliteten af deres plejeydelser. 7. Effektiv udnyttelse af ressourcerne: Det nuværende institutionelle system kræver enorme ressourcer drift, bygninger og udstyr. Så vidt det er muligt, og i brugernes interesse bør disse ressourcer overflyttes fra de eksisterende institutioner til nye plejetilbud. Genbrug af eksisterende ressourcer sikrer, at reformprocessen bliver mindre dyr og mere bæredygtig. Driftsbudgetter kan overføres til dækning af omkostninger ved driften af de lokalsamfundsbaserede plejeydelser såsom små bofællesskaber og familiestøttecentre. Til tider kan bygningerne genbruges til andre formål (hvis de ligger et velegnet sted og er i tilstrækkelig god stand). 8. Kvalitetskontrol: Kvalitetskontrolsystemerne bør omfatte både overgangsprocessen og de nye plejeydelser med klart fokus på brugertilfredshed. Det er afgørende at inddrage brugerne, deres familier og deres repræsentative organisationer i overvågningen af kvaliteten. 9. Helhedsorienteret tilgang: Spørgsmål vedrørende overgangen fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje skal løses på tværs af alle relevante politiske områder såsom beskæftigelse, uddannelse, sundhed, socialpolitik og andre. En sådan helhedsorienteret tilgang bør være en garanti for samordning og politisk konsekvens på tværs af de forskellige politikområder samt for kontinuiteten i plejen, f.eks. fra barndom til voksenliv Løbende bevidstgørelse: Forandringsprocessen skal ledsages af en indsats, for at de centrale faglige organisationer støtter den med hensyn til de værdier, som de formidler til nuværende og potentielle medlemmer samt til samfundet som helhed. Samtidig bør der foregå folkeoplysning over for beslutningstagere og opinionsdannere uden for plejesektoren samt offentligheden generelt for at sikre konsekvensen mellem deres holdninger og de ønskede værdier. Man skal navnlig være opmærksom på at udvikle lokalsamfundets holdning til at inkludere brugerne de steder, hvor de nye plejeydelser skal tilbydes. 19 Dette gælder især for brugere med mere komplekse behov. 20

21 VI. Anbefalinger I forbindelse med reformen af den institutionelle pleje bør både medlemsstaterne og EUinstitutionerne respektere og forfægte de rettigheder og principper, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Desuden skal man være opmærksom på forpligtelser, der stammer fra relevante internationale menneskerettighedstraktater: den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den europæiske konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om barnets rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination 20 samt den nye konvention om handicappedes rettigheder, som skal ratificeres snarest muligt af medlemsstaterne og Den Europæiske Union. 1. Anbefalinger til medlemsstaterne Gennemgå og ændre love og administrative regler for at garantere aktiv inddragelse af brugerne af plejeydelserne, herunder børn, i beslutningsprocessen, der vedrører dem, samt i udformningen af plejetilbuddene. Identificere love og administrative regler, som direkte eller indirekte støtter institutionalisering eller blokerer for overgangen til lokalsamfundsbaseret pleje og ændre dem for at understøtte leveringen af ydelser af god kvalitet i lokalsamfundet. Vedtage strategier og handlingsplaner baseret på de fælles grundprincipper fulgt op af en klar tidsramme og et budget til udvikling af lokalsamfundsbaseret pleje og lukning af døgninstitutioner til langtidspleje. Udvikle et velegnet sæt indikatorer til at måle, om disse handlingsplaner gennemføres. Udnytte strukturfondene til overgangen fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje. Den Europæiske Socialfond kan bevilge midler til uddannelse (og efteruddannelse) af personale, mens Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) samtidig kan udnyttes til udvikling af social infrastruktur til at understøtte de nye lokalsamfundsbaserede plejeydelser 21. Medlemsstaterne bør sørge for, at midlerne fra EFRU ikke anvendes til at bygge nye segregerende døgninstitutioner, og at de kun anvendes til forbedring af infrastrukturen i de eksisterende institutioner på den betingelse, om overhovedet, at det sker i tilknytning til en reform af hele plejesystemet og ikke overstiger 10 % af de samlede udgifter. Indføre systemer med obligatorisk kvalitetsovervågning af brugernes livskvalitet frem for inputindikatorer. Disse systemer bør bygge på inddragelse af brugerne, deres familier og deres repræsentative organisationer i overvågningsprocessen. 20 Denne er særlig relevant i forbindelse med den klare overrepræsentation af romabørn blandt børn i institutionel pleje i flere medlemsstater. 21 I begyndelsen af 2009 igangsatte Europa-Kommissionen et samarbejdsinitiativ med Bulgarien med det formål at udnytte strukturfondene (både EFRU og ESF) til opbygning af centre for lokalsamfundsbaseret pleje og dermed lette afinstitutionaliseringsprocessen. Dette eksempel vil kunne efterfølges i andre medlemsstater. 21

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

7377/18 tm/dr/clf 1 DGG 2B

7377/18 tm/dr/clf 1 DGG 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. marts 2018 (OR. en) 7377/18 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet FIN 250 CADREFIN 19 FC 10 FSTR 10 REGIO 13 De Faste Repræsentanters

Læs mere

Bedre inklusion af mennesker med udviklingshæmning - erfaringer fra Storbritannien og Australien

Bedre inklusion af mennesker med udviklingshæmning - erfaringer fra Storbritannien og Australien Bedre inklusion af mennesker med udviklingshæmning - erfaringer fra Storbritannien og Australien Julie Beadle-Brown Tizard Centre, University of Kent Living with Disability Research Centre, La Trobe University,

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en) EUCO 25/10 CO EUR 18 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD DEN 28.-29. oktober

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Det er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale

Det er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale ANSØGNING OM AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD (udfyldes af kandidatbyerne) (Dansk oversættelse af EU Kommissionens engelske version af Proposed Application. Der henvises til EU Kommissionens engelske

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Toldsamarbejde inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

Toldsamarbejde inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed; GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Toldsamarbejde inden for området for

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

Bedre forhold for børn og voksne med handicap BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, fre@sum.dk og jurpsyk@sum.dk I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

#1 Undersøgelse af unge hjemløse

#1 Undersøgelse af unge hjemløse #1 Undersøgelse af unge hjemløse - viden om unge hjemløse med særligt fokus på deres forhistorie Den stigende hjemløshed blandt unge er en kendt tendens, og forvaltningen har derfor styrket ungehjemløseindsatsen.

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen

Læs mere

Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU):

Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU): Livsduelighed og et aktivt voksenliv: Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU): Livsduelighed er en persons overskridelse af, hvad talentet tilsiger af kompetenceudvikling.

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere