Det indledende hæfte til Vores rettigheder vores ansvar fremfører følgende tanker om temaet: Retten til at leve i fred:

Transkript

1 Indledning Det indledende hæfte til Vores rettigheder vores ansvar fremfører følgende tanker om temaet: Retten til at leve i fred: Af alle de temaer, som indgå i Aktivitetshæftet, er det nok Retten til at leve i fred, som får de fleste mennesker til at føle sig magtesløs. Hvad kan man gøre for at forebygge krige mellem lande, uvenskab mellem naboer, stridigheder mellem venner og skænderier mellem familiemedlemmer? Alle disse scenarier kan virke skræmmende og vi forsøger at undgå dem, enten for at beskytte os selv eller fordi vi føler os magtesløse. Af og til virker det ubegribeligt at der overhovedet kan være noget vi kan gøre for at stoppe vrede mennesker i at råbe eller skændes, eller at forhindre terrorangreb. På mange måder virker det rigtigst at undgå at blive involveret. Alligevel føler vi os ansvarlige og er bevidste om, at vi ikke bare kan vende ryggen til. Årsagen kan være, at konflikten foregår i vores eget hjem og derfor påvirker os direkte, eller den foregår i vores land og derfor påvirker vores muligheder og frihed eller det kan simpelthen være at konflikten foregår på jorden og påvirker vores globale bevidsthed. Hvordan kan den enkelte, trods alt dette, hjælpe til med at skabe en fredfuld verden og tage deres del af ansvaret for retten til at leve i fred alvorligt? Dette aktivitetshæfte er lavet for at hjælpe jer med at tænke over dette spørgsmål og til at finde en ordentlig måde at sikre jeres rettigheder og til at hjælpe med at beskytte andre mod problemer med vrede, skænderier og krig. Aktiviteterne i dette hæfte underbygger principperne i Retten til at leve i fred. Nogle af aktiviteterne er lavet for at hjælpe lederne med at opfordre pigespejdere til at tænke nærmere over, hvem de er, hvad der har betydning for deres liv, og hvilken rolle de kan og bør have i verden. Andre aktiviteter skal få folk til at tænke nærmere over værdier, eller skal hjælpe folk med at udtænke måder at fremme dem selv og deres fremtidsplaner på. Før I går i gang med at arbejde med aktiviteterne eller sætter andre i gang, bør I se på listen over rettigheder, som findes i Menneskerettighedskonventionen og i FN s børnerettighedskonvention. Hvilke stammer fra Retten til at leve i fred? Måske: Alle har ret til at leve, til frihed og til sikkerhed Ingen bør udsættes for tortur eller for ubarmhjertig, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller afstraffelse. Ingen bør udsættes for vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning. Ingen bør udsættes for vilkårlig indblanding. Alle har ret til bevægelsesfrihed. Alle har ret til at søge asyl. Alle har ret til fuld sikkerhed i samfundet. Alle har ret til samfundsmæssig og international orden, så disse rettigheder kan føres ud i livet. Alle har en samfundsmæssig pligt til at respektere disse rettigheder og frihed i forhold til andre.

2 Alle børn har ret til beskyttelse under krig. Børn bør ikke rekrutteres til væbnede styrker, hvis de er under 15 år. Du synes måske at listen burde være længere og at alle rettighederne på listen kan relateres til Retten til at leve i fred, eftersom de ikke kun angår fred mellem lande og mennesker, men også til den indre tilstand af fred, som er grundlæggende for personlig velvære. Resten af denne indledning undersøger begreberne fred og krig nærmere. Effekten af vold mod børn er alvorlig, lige såvel som unge menneskers rolle som borgere i demokratiske samfund. Til sidst vendes spørgsmålet om, hvordan man opnår fred. Aktivitetshæftet, som følger efter denne indledning, forsøger at samle op på emnerne og foreslår løsninger på, hvordan man rent praktisk kan arbejde nærmere med emnet. Hvad er fred? Når de gamle egyptere skrev hieroglyffen for ordet fred, tegnede de tegnet for et stykke brød på et blad. Dette symbol dækkede både fred, tilfredshed, fredfyldt og løftet om at ofre. Det kinesiske symbol for fred ligner det. Det består af to symboler. Det første betyder harmoni, det andet jævnbyrdig, ligeværdig eller rolig. Sammen beskriver symbolerne begreberne ro og stilhed. TRE SYMBOLER For mange mennesker er fred et aktivt og positivt begreb i forbindelse med tilfredshed og ligeværdig. I en norsk vejledning for lærere i menneskerettigheder (1) står der: Der kan kun være fred på jord hvis alle er lige værdigfulde, alle har tøj på kroppen og et sted at bo og alle har nok at spise og drikke. Hvis dette er tilfældet, så er der store kræfter, der arbejder imod fred, hvilket betyder at vi alle må arbejde hårdt for at opnå den fred vi higer efter. Mange, som skriver og tænker på fred, tror på at retten til fred bør anses for at være en sammenfatning af alle menneskerettigheder, fordi det kræver at samtlige fundamentale rettigheder og frihed kan opfyldes for alle. Det indbefatter fred i kroppen, fred i hjertet, fred i sjælen, fred med sig selv, samfundssind og universel ansvarlighed. Fred i denne forstand anses for både at være en betingelse for at kunne realisere sig selv og en tilstand man søger at opnå via harmoniske forhold. Dette kræver at mennesker har en fælles identitetsopfattelse, samtidig med at man er i stand til at se at vi er selvstændige individer med egne mål og udfordringer. Hvad er en konflikt?

3 Hvis fred handler om harmoni og tilfredshed, så må en konflikt være mangel på samme. Konflikter opstår når to eller flere har modstridende interesser og prøver at tvinge dem igennem. Der er to måder, hvorpå den slags situationer kan løses: Den stærkeste beslutter, hvordan det skal gøres (dvs. den der er stærkest på enten det fysiske, det militære eller det økonomiske område). En løsning hvor man indgår et kompromis (begge parter giver og får). Når en konflikt medfører at begge parter bruger vold for at løse konflikten, betegnes den som en væbnet konflikt. De største væbnede konflikter i verden indenfor de sidste 50 år har været: Krige om frihed eller befrielse i høj grad som afslutning på kolonistyre eller diktatur; Borgerkrige politiske og etniske grupper, som slås indbyrdes i deres eget land; Minoritetskonflikter etniske grupper, der forsøger at sætte en stopper for undertrykkelse, eller sågar selvstændighed; Grænsestridigheder stridigheder om landegrænser. (1) Teaching Human Rights: A Teachers resource Book. Norwegian Refugee Council Erfaringen har dog lært os at årsagerne til væbnede konflikter sjældent er så enkle, som de implicerede parter vil have os til at tro. Der er ofte tale om et sammenfald af flere årsager ideologiske, økonomiske, sociale og psykologiske for at nævne nogle. Skema: Af hensyn til forståelsen før lay-out: The Conflict Cycle: Konfliktcirkel Change for the worse: Forværring af situationen: f.eks. politisk ustabilitet Improvement in conditions: Forbedring af forholdene Underlying..: Uudtalte spændinger Threat..: Truende konflikt Confidence..: Skabe tillid Failure..: Det mislykkes at genopbygge tilliden War: Krig Cease-fire: Våbenhvile Permanent peace: Varig fred Fragile peace: Skrøbelig fred Causes of..: Årsager til uudtalte konflikter Skridtet fra konflikt til fred kan være lang og kompliceret. Hvis der ikke bliver taget hånd om grundlæggende årsag til konflikten, kan situationen blive ved med at fortsætte i en uendelighed, som vist i diagrammet. Men, som diagrammet også viser, er der altid en vej ud af konflikten ->

4 Børn og konflikter Der er mange måder hvorpå en konflikt, uanset hvilken slags der er tale om, påvirker børn. Alle børn har ret til at vokse op i et trygt og sundt miljø, og det er de voksnes ansvar at sørge for dette miljø. Børns behov for beskyttelse og vejledning er afhængigt af voksne. Et barn burde aldrig risikere at blive udsat for noget ondt, hverken hjemme, i skolen, på gaden, eller på arbejdspladsen. Alligevel er der hver dag børn over hele verden, som bliver udsat for dårlig behandling. Børn og krig Krig er blot en af måderne, hvorpå børn lider. Det antages at ca børn er involveret i væbnede konflikter i deres hjemland med tragiske konsekvenser til følge. Endnu flere udsættes for krig og er dermed tvunget til at leve i frygt; må opgive at fortsætte deres uddannelse; nogle mister livet; nogle mister familiemedlemmer; alle mister deres uskyld. Det er aldrig børn, der starter en krig. Børn og arbejde Krig er ikke den eneste form for konflikt, børn udsættes for der er mange andre måder, hvorpå modstridende interesser forringer børns livskvalitet. Der er for eksempel ca. 60 millioner børn i alderen 5-14 år, som udnyttes i den værste form for børnearbejde; ca. 120 millioner arbejder fuld tid næsten 80% af disse børn for ingen løn for deres arbejde. Ingen af disse børn har mulighed for at komme i skole. En sådan form for udnyttelse skal ikke kun ses som et udslag af fattigdom; det fastholder også fattigdommen. Uden uddannelse vil mange børn ikke have andre muligheder senere hen i livet. De fleste af dem vil senere hen bruge deres egne børn til at supplere familiens indkomst. Endnu flere vil komme til skade eller blive smittet med sygdomme, som vil gøre dem uarbejdsdygtige for resten af livet. Misbrug af børn Det er ikke kun fattige børn, som lider og som vokser op under dårlige livsvilkår. Der er en stigende tendens til at vanrøgt, samt følelsesmæssig-, fysisk- og seksuel udnyttelse af børn forekommer i alle samfundslag uanset økonomisk status. Det er chokerende, at de værste tilfælde af misbrug ofte sker i barnets egen familie. Krænkeren kan både være en voksen eller et andet barn. Sandsynligheden for at misbrug forekommer er større i forbindelse med sociale problemer, opsplitning af familien, eller hvis man bor på institution og disse betingelser alene kan ofte ses som en konsekvens af at misbruget i første omgang er startet i hjemmet. Mobning Når et barn udsætter et andet barn for fysisk eller følelsesmæssig vold, er der tale om mobning. Dette forekommer i mange udgaver og især i skolen. Holdningen til at mobning blot er en af livets udfordringer, som bare skal overvindes eller ignoreres, kan være meget nedværdigende for ofret, som i forvejen er meget sårbar og isoleret. Når mobning ikke er henvendt til nogen direkte, vil ofrene føle sig udenfor, at det er deres egen fejl at de ikke kan gøre stoppe mobningen, at de ikke har nogen mulighed for at vinde over mobberen, og de vil konstant leve i frygt for mobberen.

5 Påvirkning af adfærd I alle disse tilfælde vil det være svært for barnet at udvikle en indre ro. Deres frustration vil ofte kunne ses på deres opførsel og ved at lytte til, hvordan de taler. De vil sandsynligvis vise tegn på følgende: mangel på interesse og energi dårlig koncentrationsevne og rastløshed svært ved at lege manglende tillid til voksne frygtsom, trist eller irritabel opførsel fysiske symptomer Selv når årsagerne til problemet forsvinder vil barnet bære rundt på arrene efter misbruget og/eller mobningen i resten af deres liv. Unge, som er i konflikt med loven Børn og kriminalitet Af og til sker det at unge er årsagen til, i stedet for offer for, konflikt. De konflikter, som de skaber, kan meget vel gå længere end mobning, som beskrevet ovenfor. Selvom unge ikke er årsag til krig, begår de alligevel kriminalitet og ungdomskriminalitet er stigende. Ungdomskriminalitet er ikke kun blevet mere almindeligt, men har også skiftet karakter. Berigelseskriminalitet, såsom butikstyveri, hærværk og indbrud, står for mere end 2/3 af ungdomskriminaliteten i mange lande. Derudover er der også en stigning i unges andel af voldelige overfald. Antallet af drab, voldtægter, voldsomme overfald og sager med alvorlig legemsbeskadigelse begået af unge er i det hele taget stigende i mange lande. Børn og gruppepres Hvorfor begår unge kriminalitet? Det lader til at mange unge begår kriminalitet på grund af gruppepres fra den gruppe unge, de går sammen med. Man er med i en gruppe for at føle, at man hører til et sted og for at undgå at være alene. Desværre kan denne form for samfund få unge ud på et skråplan, hvorfra det kan være svært at komme tilbage. Børn og destruktiv adfærd Af og til sker det at unge kommer i konflikt med loven ikke på grund af gruppepres men fordi de enten er vrede eller frustrerede. I de tilfælde kan den rette hjælp på det rette tidspunkt betyde at den unge kommer tilbage på rette spor igen og opnår et mere konstruktivt resultat. Hjælpen kan betyde at de træder et skridt tilbage og lærer at løse problemer uden at skade andre eller komme i konflikt med loven. Hjælp til at generobre kontrollen Teknikken med de fire såkaldte visdomssøjler kan være en metode til at få unge til at komme tilbage på rette spor: 1. At lære at vide: Måske ved du ikke nok, eller også har du ikke set alle vinkler af situationen. 2. At lære at handle: Unge mennesker kan fuldføre sætningen: hvis bare jeg vidste hvordan for at beslutte, hvad de skal gøre for at komme ud af den konflikt de er i.

6 3. At lære at leve sammen: Handler om at finde løsninger, som er baseret på en bedre forståelse for andres behov. 4. At lære at være: Handler om at være i stand til at acceptere, hvem man er og hvad man har gjort; det er ved at lære at acceptere at man kan begå fejl; det handler om at fortsætte, selvom det betyder at man skal indgå et kompromis. Børn og retfærdighed Ligesom alle andre, begår unge også fejl. Et vigtigt krav for at Børnerettighedskonventionen for alvor kan føres ud i livet er indførelse af effektive og humane systemer, når der gælder retssager der involverer unge systemer, der hjælper dem med at ændre adfærd uden at ignorere forbrydelsen og uden at skade barnet permanent. Der opfordres til at man styrker unge i at nægte at deltage i kriminalitet. Man opererer med tre forskellige former for strategi: 1. Første prioritet: Landets politik for at hæve levestandarden og for at forbedre unges muligheder styrkes 2. Anden prioritet: Unge, som er i risikogruppen for at begå kriminalitet, skal tilbydes bedre netværk, rådgivning og andre former for sociale tilbud. 3. Tredje prioritet: Der skal gøres en indsats for at finde alternativer til frihedsberøvelse for unge lovovertrædere. Det overordnede mål for disse strategier er ikke at straffe, men at støtte unge i at blive bedre borgere, hvilket betyder at sikre at de får en forståelse for ikke blot deres egne rettigheder, men også deres eget ansvar. Hvad er borgerskab? Borgerskab og medbestemmelse: Borgerskab er bemyndigende det giver dig rettigheder, såsom adgang til en fødselsattest, lægehjælp, retshjælp og uddannelse. Man skal dog huske på at med rettigheder følger der også ansvar. Dette betyder ikke, at unge skal udelukkes fra at tage beslutninger, eller at de skal overvåges indtil de har lært at opføre sig ordentligt. Der er i dag mange, der mener at den bedste måde at forberede unge på at blive aktive og deltagende borgere er, at opfordre dem til at tage del i enhver beslutningsproces som vedrører deres liv. Som aktiv medborger, der tager del i beslutningsprocesser, kræver det at man er ansvarsbevidst. BESLUTNIGSPROCES At tage andres meninger med i sine egne overvejelser Finde yderligere information Undersøge om informationen er sand eller falsk Ændre eller tilpasse egne meninger, hvis det er nødvendigt for at overveje flere mulige beslutninger Overveje mulige effekter af hvert alternativ Træffe din egen beslutning og tage konsekvensen af den

7 At give udtryk for sine synspunkter og at tage beslutninger er et vigtigt bidrag til at støtte og opretholde demokrati og social retfærdighed. Hvad menes der med demokrati? At lære at leve sammen: De fleste regeringer verden over anser sig selv for at være demokratiske, selvom deres styreform er forskellig. Nogle lande er republikker med en præsident som statsoverhoved, mens andre er konstitutionelle monarkier med enten en konge eller en dronning. De fleste lande har et parlamentarisk system, men der er dog undtagelser, som f.eks. USA og Schweiz. Nogle lande har kun enkelte politiske partier, mens andre har mange. Nogle lande har system hvor afgørelser om vigtige spørgsmål afgøres ved folkeafstemninger, og andre bruger folkevalgte repræsentanter. En del lande er organiserede som føderationer. Det betyder, at de er inddelt i områder, som har en vis form for selvstyre med hensyn til vigtige afgørelser som har betydning for området. Uanset hvilket system der er tale om, er der et gennemgående træk, som er et af de vigtigste demokratiske aspekter, nemlig at leve sammen på en måde, som fremmer fred og harmoni, medmenneskelig forståelse, respekt for menneskeværdighed, retfærdighed, og respekt for andres rettigheder. Den bedste måde at opnå det, og til at forbedre at samfundet på er, at blive en del af det, hvilket gøres ved at være interesseret i og ved at tage aktivt del i, hvad der sker i det område og det samfund, man bor i. En aktiv deltagelse i vores samfundsliv er fundamentalt for vores forståelse for demokrati, fordi det lærer os om ansvarlighed såvel som om rettigheder; det viser at vi ikke kun har ret til at leve i fred, men at vi også har et ansvar for at skabe fred. At skabe fred Fred og værdier: Der er uden tvivl visse universelle værdier, som udgør fundamentet for fred. Den vigtigste er måske anerkendelsen af, at alle mennesker er ligeværdige med hensyn til basale behov og rettigheder. Alligevel har disse værdier deres egne udtryk i hvert eneste samfund og kultur. Derfor kan processen med at skabe en verdensomspændende kultur for fred bedst ske gennem en fortsat proces af mellemfolkelig dialog af sammenhængen af en verdensomspændende menneskerettighedserklæring. Fredsprocessen: Selv i demokratier vil der altid være konflikter uanset hvad man gør. Uanset hvilket samfund, kultur, eller baggrund for konflikten der er tale om, er det gennemgående træk, at konflikterne ofte udvikles efter samme mønster en spiral af mistænksomhed, stolthed, fastlåste holdninger, stereotype indstillinger og fjendtlighed. Det er næppe muligt helt at undgå konflikter, men man kan lære at tackle dem og løse dem på en ordentlig måde. Der er forskellige måder, at gøre det på: To vindere løsninger, som begge parter har glæde af En vinder en taber løsninger, som kun den har glæde af To tabere løsninger, som ingen har glæde af

8 De følgende syv stadier viser en reel og metodisk model til konfliktløsning. AFVÆGRING AF KONFLIKT 1. stadie: Accepter forhandling og overvejelser 2. stadie: Definer problemet 3. stadie: Afgør hvad behovet er 4. stadie: Overvej forskellige løsninger 5. stadie: Diskuter løsningerne 6. stadie: Vælg den bedste løsning 7. stadie: Evaluer processen og beslutningen Det giver mening, eftersom den indbefatter respekt for andre og velvilje til at indgå kompromis. Den universelle menneskerettighedsdeklaration udtrykker klart og tydeligt, at man ikke må bruge sine egne rettigheder til at undertrykke andres. Det er derfor vigtigt, at der er balance i forholdet mellem den enkeltes rettigheder og gruppens. Du kan bruge denne fremgangsmåde til at finde en passende løsning næste gang du er involveret i en meningsudveksling. Eksemplets magt Børns rettigheder bliver ofte ignoreret i forbindelse med konflikter uanset om det er en konflikt i hjemmet, i samfundet, eller en væbnet konflikt i mellem lande. Det er en forfærdelig fejl. Holdningen er, at eftersom de alligevel ikke er i stand til at løse konflikten, er der ingen grund til at involvere eller informere dem. Det har en direkte konsekvens i form af, at deres rettigheder ikke overholdes, men også en indirekte konsekvens i forhold til, hvad børn lærer om ansvarlig opførsel. Dette digt af Dorothy Law Nolte opsummerer den indirekte effekt ved at gøre opmærksom på, at hvis vi forventer at unge yder deres bedste, må vi gøre det samme ved at foregå dem med et godt eksempel, så de oplever, hvordan man bedst lever i fred. BØRN LÆRER AF, HVORDAN DE VOKSER OP Hvis børn vokser op med kritik, lærer de at fordømme Hvis børn vokser op med fjendtlighed, lærer de at slås Hvis børn vokser op i frygt, lærer de at være bange Hvis børn vokser op med medlidenhed, lærer de at have ondt af sig selv Hvis børn vokser op med latterliggørelse, lærer de at være sky Hvis børn vokser op med jalousi, lærer de at være misundelige Hvis børn vokser op med skam, lærer de at føle sig skyldige Hvis børn vokser op med opmuntring, lærer de at være tillidsfulde Hvis børn vokser op med tolerance, lærer de at være tålmodige Hvis børn vokser op med ros, lærer de påskønnelse Hvis børn vokser op med accept, lærer de at elske Hvis børn vokser op med anerkendelse, lærer de at elske sig selv Hvis børn vokser op med påskønnelse, lærer de at det er godt at sætte sig et mål

9 Hvis børn vokser op med at dele, lærer de være gavmilde Hvis børn vokser op med ærlighed, lærer de at være retfærdige Hvis børn vokser op med venlighed og hensynsfuldhed, lærer de at vise respekt Hvis børn vokser op i tryghed, lærer de at tro på sig selv og på andre Hvis børn vokser op med venlighed, lærer de at verden er et rart sted at være WAGGGS bidrag til fred DOROTHY LAW NOLTE Ved at være en del af WAGGGS kan vi alle bidrage til en mere fredfyldt verden fordi vores værdier og arbejdsmetode bygger på en grundlæggende forståelse for omfanget af fred, som tidligere forklaret. Vi er stolte af vores bidrag til mellemfolkelig dialog og læring, til samfundsengagement og harmoni, og mest af alt, til vores fortsatte globale bidrag til at sikre rettigheder og udvise ansvar for andres rettigheder. De følgende aktiviteter er baseret på og udtrykker nogle af de idéer, som indtil nu er kommet frem. Aktiviteterne kan rettes til, så de passer til jeres behov, og andre aktiviteter kan udvikles i forhold til jeres egne behov og lokale forhold. Vi håber, at de vil fungere som et godt udgangspunkt, men brug tid på at udvikle jeres egne aktiviteter. Husk også at Retten til at lære er et ud af seks emner omkring rettigheder I vil sikkert kunne forbinde aktiviteterne i emnerne med hinanden og derved opnå en større sammenhæng mellem rettigheder og ansvar. Held og lykke!

10 AKTIVITETSHÆFTE Vejledning til brug af aktiviteterne Alle aktiviteter kan bruges til selv-hjælp eller til at hjælpe andre. Nogle aktiviteter egner sig bedst til en person ad gangen, andre til en hel gruppe. Nogle aktiviteter opfordrer ril at man arbejder i lokalsamfundet, andre har et mere globalt perspektiv. Aktivitetsarkene vejleder Jer i hver enkelt aktivitets formål. Hver gang I har planlagt og udført en aktivitet, skal I huske Venskab: Kan vi involvere en anden organisation i denne aktivitet? PR: Kan vi bruge denne aktivitet til at gøre opmærksom på vores spejderarbejde? Arkiv: Hvordan kan vi gemme erfaringerne fra vores arbejde, så vi får et personligt udbytte af aktiviteterne? Aktivitetsarkene er lavet til ledere til at blive brugt direkte til WAGGGS medlemmer eller til pigespejdere, som arbejder alene. Bearbejd dem, så de passer til Jeres behov. Arkene kan fotokopieres og delt ud, eller kan bruges i mindre dele, som enten læses højt, skrives på en tavle, eller flipover i løbet af spejdermødet. De forslåede aktiviteter er kun tænkt som et udgangspunkt, som forhåbentlig vil vække jeres interesse. En af ansvarsdelene i hæftet er jo at tænke selv og finde ud af, hvad der er den bedste måde at opnå vores mål. Vi håber, at I vil udvikle nye idéer, som passer bedst til jer og jeres lokale forhold og behov, og dele disse idéer med andre. Vi forventer, at I vil bearbejde aktiviteterne, inklusive sproget, så det passer til lige præcis jeres lokale forhold.

11 RETTEN TIL AT LEVE I FRED INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE 1. AKTIVITET FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At fremme medlemmernes egen forståelse for fred og konflikt. METODE Hvad er fred? 1. Bed alle i gruppen om hver især at skrive ned, hvad de mener med fred. Bed et par frivillige om at læse deres definition op for de andre. 2. Læse nogle af udsagnene fra ark 1 højt for dem. 3. Bed nogle af gruppens medlemmer om at sammenligne disse udsagn med deres egne. Hvilke forskelle/sammenligninger er der? Hvad er en konflikt? 1. Skriv ordet konflikt på midten af et stort stykke papir. I 3-4 minutter beder du pigerne nævne alle de ord, det får dem til at tænke på. Uanset hvad der bliver sagt, skal det hverken diskuteres eller kommenteres. Husk at der hverken er rigtige eller forkerte svar. Skriv alle ordene ned. 2. Kig på ordene sammen med gruppen. Hvad tænker de om konflikt? Er det kun negativt? Kan en konflikt nogensinde være positiv? 3. Vælg nu en eller flere af udsagnene, som I vil se nærmere på. På et nyt stykke stort papir skriver I de valgte udsagn med ordet konflikt i midten. Bed gruppen om at tænke på årsager til hvert af udsagnene. Legen kan udvides ved at tænke på årsagerne til årsagerne (se ark 2). RESULTAT Emnet fred og konflikt er blevet bragt på banen, og medlemmerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan folks forskellige livserfaringer påvirker deres opfattelse af begrebet fred. Man kan gentage aktiviteten som afslutning på forløbet for at se i hvilken udstrækning deres holdninger har ændret sig. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. Hæng diagrammet op på opslagstavlen i mødelokalet. ALDERSGRUPPE Egner sig til alle aldersgrupper BEMÆRK

12 Gode hjælpemidler og gode visuelle effekter er vigtige for at få denne øvelse til at fungere ordentligt. Brug tuscher i klare farver til at skrive med.

13 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 1. AKTIVITET 1. ARK HVAD ER FRED? De følgende udsagn stammer fra unge i alderen år i konflikt-situationer. Peace means gaining..: Fred betyder at vi opnår selvstændighed og frihed til at flytte hvorhen vi vil. When I..: Når jeg tænker på fred, er det mit ønske at begge parter vil gøre en indsats for forandring. Peace means that..: Fred betyder, at vi ikke længere behøver at være bange. True peace..: For mig vil virkelig fred betyde, at vi ikke længere behøver at være bange for hinanden. Vi kunne køre bil med nedrullede vinduer og gå ind og få noget at drikke, hvis vi havde lyst. Peace means loving: Fred betyder at elske. Fred betyder samarbejde. Fred betyder loyalitet. I used to..: Før hen troede jeg på, at fred betød at vi alle ville være venner. Men nu tror jeg på en mere realistisk form for fred, hvor vi bor hver for sig, hvor mit folk og deres folk har hver sit land. Peace is..: Fred er når der er fred og ro uden eksplosioner eller ballade. Det er når man kan gå fra det ene land til det andet uden problemer: når man kan gå udenfor om aftnen uden at være bange for om der kommer nogen og gør dig noget ondt. Det er en tid i fred uden bekymringer. Peace means..: Fred betyder, at du kan gå udenfor uden at være bange for om du bliver skudt eller slået ihjel.

14 RETTEN TIL AT LEVE I FRED Depression skænderier ET NET AF KONFLIKTER lærer 1. AKTIVITET 2. ARK Fysisk vold regler Stoffer Understøttelse Ufaglært Arbejdsløshed Pengemangel Konflikt mobning Nationalitet Eksamener skole Udseende Magtmisbrug Race Hudfarve Skilsmisse Folk, familie venner Lyst til at gå fysisk vold Racisme Politi for få

15 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 2. AKTIVITET AKTIVITET: BILLEDER AF EN KONFLIKT INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At vise at der findes mange forskellige former for konflikt. METODE 1. Finde billeder, som viser forskellige former for konflikt. Man kan bede medlemmerne om at tage nogle med til spejdermødet. Opfordre dem til at kigge forskellige steder, såsom tegneserie striber, personer i computerspil, fotografier og tegninger. 2. Del medlemmerne ind i mindre grupper og bed dem om at kigge på og tale om de forskellige billeder. Bed medlemmerne om at skrive ned, hvilke budskaber billederne sender. Vises konflikten som noget sjovt, modigt, smerteligt, voldeligt, ønskværdigt eller uønskværdigt? Vises personerne som værende stærke, svage, gode eller onde? 3. Lad hele gruppen samlet diskutere, hvor realistiske billederne er. Hvilken effekt har billederne på de mennesker, som ser på dem? 4. Man kan bede de ældre børn i gruppen om at se på de overskrifter, som dækker billeder i avisen og diskutere, hvordan overskrifterne kan bruges til at fremme en bestemt fortolkning af billederne. 5. Lav to plakater, hvor man bruger de samme billeder, men forskellige overskrifter. RESULTAT At blive mere bevidst omkring at konflikter vises på mange forskellige måder ikke alle lige negative og at holdningerne til billederne af konflikten kan være ligeså forskellige. Der findes ikke neutrale billeder og der laves ikke overskrifter uden at de har et bestemt formål. UDVEKSLING AF IDÉER OG PR Undersøg om I kan få lov til at udstille jeres plakater på det lokale bibliotek, medborgerhus eller skole. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. Plakaten er et glimrende eksempel. ALDERSGRUPPE

16 Egner sig til alle aldersgrupper, bortset fra arbejdet med overskrifter, formål og det at se på emner omkring beskrivelser og fortolkninger, som egner sig bedre til de ældre børn. BEMÆRK Vær opmærksom på at vælge billeder, som er alderssvarende. Der er ingen grund til at overdrive billederne for at opnå en større effekt af denne aktivitet.

17 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 3. AKTIVITET AKTIVITET: ÅRSAG OG KONSEKVENS INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At blive opmærksom på personlige erfaringer med konflikter og reaktionerne på dem; at blive opmærksom på skjulte årsager til konflikt; at undersøge forskellige måder hvorpå konflikter kan undgås; at udvikle evnen til at lytte og forstå, hvordan folk føler i konfliktsituationer. METODE 1. Uddel kopier af pyramidediagrammet på ark Bed hver enkelt om at tænke på et eksempel på en konflikt i deres eget liv for eksempel noget de har oplevet i skolen eller derhjemme. De skal kort beskrive, hvad der skete og skrive det i den øverste del af pyramiden. I midten af pyramiden beskriver de selve situationen. 3. Bed dem derefter om, at fortælle om oplevelserne til hinanden to & to. Sammen skal de nu tænke over forskellige årsager til konflikten og skrive deres forslag i den nederste del af pyramiden. 4. Til sidst skal de stadig to & to komme med forslag til, hvordan konflikten kan løses. 5. Diskuter sammen med hele gruppen, hvilke skjulte årsager der kan være til at en konflikt udvikler sig, såsom at føle sig uretfærdigt behandlet, føle at der ikke bliver lyttet til en, eller at der ikke lyttes til andre. Spørg dem hvor vigtigt det er at man forstår hinandens følelser i en konflikt. 6. Hvis man vil arbejde videre med emnet kan man kigge på Toms historie på ark 2. De skal herefter gøre det samme med udgangspunkt i en af Toms oplevelser. Hvilke følelser mon Tom har haft som barn? Hvordan mon de har kunnet hjælpe ham? 7. Ældre børn kan evt. bruge diagrammet over årsager & ansvar på ark 3 som en hjælp til at tænke over årsager og konsekvens til konflikt. RESULTAT En større forståelse for årsager og konsekvens af konflikter, men også at styrke evnen til at se tingene udfra andres synspunkt, og til at forstå at konflikter går ud over begge parter. Evnen til at se konflikter på en mere konstruktiv måde vil også være en færdighed man vil kunne få glæde af senere. UDVEKSLING AF IDÉER & PR

18 Hvis I har en lokal rådgivning, kan I spørge om der er nogen, som har lyst til at komme og fortælle gruppen om processen i at forstå en konflikt og finde frem til en løsning. Eller I kan opfordre en skole til at sørge for at man får en legeplads makker eller et problemknuser -team, som kan hjælpe de yngre elever med at løse konflikter på en venskabelig måde. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. Medlemmerne kan lave en lille notesbog med tomme pyramider, som de kan tage med hjem og bruge i forbindelse med konfliktløsning. ALDERSGRUPPE Egner sig til alle aldersgrupper, men især til de ældre medlemmer. BEMÆRK Denne aktivitet kræver god planlægning for at sikre at personlige problemer af alvorlig karakter ikke luftes i fuld offentlighed, hvis det ikke er det personen har til hensigt at gøre. Vær opmærksom på at når man beder gruppen om at tænke på årsager, er det ikke meningen at nogen skal hænges ud.

19 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 3. AKTIVITET 1. ARK KONFLIKTPYRAMIDE TEGNING AF PYRAMIDE!

20 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 3. AKTIVITET 2. ARK TOM S HISTORIE Tom, 21 år Min far forlod os, da jeg var 12 år gammel, så nu bor jeg alene med min mor. Jeg har boet i denne her by siden jeg var 7 år gammel og nu studerer jeg fredsstudier på universitetet. Mine oplevelser med konflikter hænger sammen med mine forældre. Min far har et heftigt temperament og tyranniserede os andre derhjemme. Det er blevet bedre efter han er flyttet, men lige siden har jeg haft en del konflikter med min mor. I starten var det bare det sædvanlige teenage-oprør om ting som at gå ud og at bruge penge. Hun beskyldte mig hele tiden for ikke at gå nok op i min skole, men i virkeligheden var min holdning til skolen den samme som alle andres.

21 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 3. AKTIVITET 3. ARK ÅRSAGER OG ANSVAR Hvad er der indtil videre kommet ud af det? Hvilke forsøg er der blevet gjort for at finde en løsning? Hvordan har resultatet påvirket de involverede Parter? Hvad handler Konflikten om? Hvordan har konflikten påvirket de involverede parter? Hvad skal forandres for at forhindre at konflikten opstår igen? Hvad er årsagen til konflikten?

22 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 4. AKTIVTET AKTIVITET: AT VÆRE I EN ANDENS SKO INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At undersøge hvordan det er at være flygtning; at udvikle forståelse for dem, som har oplevet krig; at gøre noget for at øge opmærksomheden for følgerne af krig. METODE 1. Spørg gruppen om, hvordan de forestiller sig det er at være flygtning i et nyt land. Hvordan mon den første dag er? Hvad mon de har efterladt i deres hjemland? Hvilke håb og frygt mon de har for fremtiden? 2. Bed derefter pigerne om to & to at læse udsagnene på ark 1 og 2 igennem og derefter fortælle hinanden om deres følelser omkring det. 3. Bed dem om hver især at skrive et brev til nogen de måtte have forladt i deres hjemland, hvis de var flygtning, hvor de fortæller om deres nye liv og oplevelser. RESULTAT At opnå en større medfølelse overfor flygtninge og end dybere indsigt i de forfærdelige, vidtrækkende og langsigtede følger af krig. UDVEKSLING AF IDÉER OG PR Måske får medlemmerne lyst til at kontakte en velgørende organisation, som arbejder til fordel for flygtninge og her igennem finde en måde, hvorpå de kan tilbyde deres hjælp. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. Hæng de imaginære breve op på en opslagstavle, hvis I har en. ALDERSGRUPPE Egner sig bedst til de ældre medlemmer. BEMÆRK Vær sikker på at diskussionen passer til den pågældende aldersgruppe.

23 RETTEN TIL AT LEVE I FRED Mirsada, 15 år 4. AKTIVITET 1. ARK Min familie består af min mor og far. Jeg er det eneste barn. Min far var førhen buschauffør og min mor havde en café, som min far havde bygget med hjælp fra sine venner. Min mor er serber og min far er kroater. I Bosnien var de fleste familier blandede sådan har det altid været. Jeg tænkte aldrig over nationaliteter. Jeg syntes at alle havde den samme det er lige meget om du er serber, muslim eller kroat. Da krigen brød ud, begyndte folk at spørge mig om min nationalitet. Nogle af mine serbiske venner ville ikke længere tale med mig. Jeg turde ikke sige noget, fordi jeg var bange for om de ville slå mig ihjel eller gøre min familie noget. Det værste der kan ske, er at blive fjender med sine naboer; med folk som man har kendt hele sit liv. Da krigen mellem Slovenien og Kroatien brød ud, virkede det bare så fjernt, at ingen rigtig troede at det ville brede sig til Bosnien. En nat i 1992 kom min far meget chokeret og fortalte, at krigen havde bredt sig til en by i nærheden. Vi blev meget bekymrede, fordi vi havde familie der, og telefonerne virkede ikke. Næste dag blev min by besat af serberne og meget hurtigt blev alle kroater og muslimer fyret fra deres job. Fra de nærliggende byer kom der nu grædende flygtninge gående hen ad gaderne i vores by. Så begyndte serberne at flytte kroaterne og muslimerne i koncentrationslejre. I juli kom de og tog min far. Jeg så ham ikke i 373 dage. I de første par måneder vidste vi ikke, hvor han var henne, men så ringede han. Han sagde: I skal ikke være bekymrede for mig, men jeg kunne høre på hans stemme, at han ikke havde det godt. Han nåede at være i syv forskellige lejre, hvor han hele tiden fik tæv og næsten ingen mad. De fleste døde. Livet blev sværere og sværere efter at min far havde forladt os. Min mor fik frataget sin café, fordi hun var gift med en kroat. Jeg hadede at gå i skole. De fleste af mine venner ville ikke tale med mig. Og der kom nye folk i skolen, fordi der var serbere, som var flyttet fra landet ind til vores by. Jeg hadede at gå forbi caféen på vej til skole, fordi den ikke længere var vores. I juli 1993 hørte vi, at min far var kommet ud af lejren. Jeg blev meget glad, men også meget ked af det, fordi det betød at jeg snart skulle forlade min by. Min far kunne ikke komme hjem til os, fordi han ikke var serber, og andre der var kommet tilbage fra lejrene var blevet slået ihjel. Jeg havde aldrig tænkt på at forlade det sted, som jeg elskede for at begynde en nyt liv, men der var ikke noget valg. På vejen til Kroatien skulle vi igennem en masse kontrolsteder. Jeg var meget bange, fordi vi ikke var sikre på at de ville lade min mor tage af sted. Efter to dage kom min far tilbage. Han var så tynd, at jeg var bange for at røre ved ham.

24 Vi boede i Kroatien i fire forfærdelige måneder. Min mor forlod aldrig huset. Jeg blev behandlet rigtig dårligt, fordi jeg talte anderledes. Vi kom til Europa i november Jeg har bygget mit liv op igen her. Jeg savner Bosnien meget. Jeg tror, at mine oplevelser har gjort at jeg er modnet meget hurtigere.

25 RETTEN TIL AT LEVE I FRED Patience, 20 år 4. AKTIVITET 2. ARK Da jeg kun var 11 år, forlod vi vores hjem efter at høsten slog fejl på grund af tørken. Min far deltog i krigen og vi vidste ikke hvor han var henne. Min mor, min storebror, min lillesøster og jeg blev nød til at rejse uden at fortælle ham, at vi var taget af sted. Min familie stammer fra Zambezi provinsen, så for at komme i sikkerhed blev vi nød til at rejse til Malawi. Rejsen til fods var meget hård. Vi havde ikke ret meget mad og vi blev nød til at rejse om natten for at undgå at blive taget til fange af soldaterne. Vi var meget sultne og til sidst blev vi nød til at spise hvad som vi helst vi kunne finde, selv græs. Mange af de vandløb, vi kom forbi, var udtørrede, så vi var også meget tørstige. Min søster blev meget syg. Til sidst nåede vi frem til en flygtningelejr i Malawi. Min søster kom på hospitalet med det samme og heldigvis blev hun rask. Vi flettede måtter af græs og brugte dem til at bygge et hus. Efterhånden som flere og flere flygtninge kom til lejren, blev det sværere og sværere at finde brændsel, som vi brugte når vi skulle lave mad. Jeg blev tit nød til at gå i tre timer for at finde noget. I flygtningelejren fik vi noget mad og et lille bitte stykke jord. I regntiden nåede nødhjælpen dog ofte ikke frem til lejren, fordi vejene var så dårlige. Da vi havde boet i Malawi i seks år, blev der underskrevet en fredsaftale. Vi fik af vide, at vi kunne tage hjem, men kunne vi nu også tro det var rigtigt efter så lang tid? Vi ventede i flere måneder indtil vi var helt sikre på at kampene var stoppet. Jeg ville gerne hjem, men min søster var ikke enig. Hendes hjem var i Malawi. Da vi kom hjem, så vi at vores hus var delvist ødelagt. Skolen og klinikken var ødelagte. Vi skulle passe meget på, hvor vi gik, fordi der var så mange landminer. Vi fik udleveret såsæd og redskaber, og nu venter vi på at kunne høste vores første afgrøder. I alle de år vi var væk har vi intet hørt fra min far, og vi troede derfor, at han var død. Jeg kunne næsten ikke huske, hvordan han så ud. Men til vores store overraskelse boede han i nabobyen. Han vidste ikke, hvad der var sket med os. Han blev meget glad og vi græd alle sammen. Min far var blevet ramt af en landmine og havde derfor tilbragt lang tid på hospitalet. Nu er han ikke længere i stand til at arbejde, så min storebror tog til Maputo og fik et job på en byggeplads. Hver måned sender han os lidt penge, så vi kan købe de mest basale ting som sæbe, sukker, olie og brød.

26 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 5. AKTIVITET AKTIVITET: FAKTA, HOLDNINGER, RYGTER! INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At fremme en skelnen mellem fakta, holdninger og rygter, og at forbinde dem med den information, der er tilgængelig under en konflikt. METODE 1. Begynd med at diskutere problemerne ved at bedømme kvaliteten af de informationer, man får under en konflikt. Spørg, hvad de mener, der kan påvirke sandheden eller værdien af informationerne. Definer herefter tre måder, man kan inddele informationerne på udfra fakta, holdninger og rygter. Bed pigerne om at definere de tre ord, eller brug de følgende definitioner: Fakta: En almengyldig sandhed i forhold til tid og sted. Holdning: En persons eller en gruppes mening om et specifikt emne. Rygte: Ubekræftede informationer fra en ukendt kilde. 2. Læs udsagnene på ark 1 og bed hver person om at vurdere hver enkelt udsagn ved at markere med armene. Når udsagnet er: Fakta: løft en arm Holdning: læg hænderne på hovedet Rygte: læg armene over kors foran kroppen 3. Bed medlemmerne om at arbejde sammen to & to om at skrive et nyt udsagn, som er relevant for hele gruppen og som indeholder både fakta, holdninger og rygter. Gentag legen hvor I bruger de nye udsagn. RESULTAT En af konklusionerne skulle gerne være, at det er individuelt, hvordan man dømmer informationer, eftersom den der hører informationen, vil fortolke den udfra egne forudfattede holdninger eller tidligere erfaringer. Dette skærper ofte en konflikt. UDVEKSLING AF IDÉER OG PR I kan for eksempel besøge andre grupper og medbringe jeres egne sedler med fakta holdninger - rygter og fortælle dem om processen med legen, men husk at der også skal være en seriøs side af legen, såsom hvad ved I egentlig om fodbold/elektricitet/månen, etc.

27 ORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. Lav en fakta holdninger rygter bog, som I kan bruge, når I besøger andre grupper. ALDERSGRUPPE Egner sig til alle aldersgrupper punkt 3 vil dog egne sig bedst til de ældre medlemmer. BEMÆRK Diskussionen i denne leg kan også handle om, hvornår information bliver til et faktum, hvordan rygter og holdninger kan uddybes nærmere og hvad der egentlig er med til at skabe vores holdninger.

28 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 5. AKTIVITET 1. ARK FAKTA, HOLDNINGER, RYGTER Kunne du tænke dig at høre lidt om vores landsby? Der er 420 husstande (F), to butikker (F), og egnens bedste moské (H). De fleste bønder har ikke nok jord (H/F). De dyrker hirse og jordnødder (F) og majs som en ekstra afgrøde (F). Frugt er meget vigtig (F), men jeg tror at flere og flere vil begynde at dyrke bananer og vandmeloner (H). Prisen er høj (F) og eftersom der næppe falder ret meget regn i år (R) vil prisen fortsat være høj (H). Vi bliver dog nød til at bryde vores tradition med undgå at dyrke nye afgrøder. De siger, at ændringen indtraf uden de store problemer i Kerewan (R), men jeg har hørt at der har været store problemer i Sinchu Madado mellem de gamle og de yngre mænd (R).

29 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 6. AKTIVITET AKTIVITET: AT HÅNDTERE MOBNING INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At se på, hvordan mobning i skolen opstår; at se nærmere på en mobbe-situation og hvilke følelser, den er forbundet med både for offeret og for mobberen. METODE 1. Bed pigerne om at tænke over, hvad det vil sige at blive mobbet. 2. Bed dem derefter om at forestille sig, hvordan det ville være at være den, der mobber. 3. Kopier kortene til rollespil på ark 1 og klip dem ud. Inddel gruppen i mindre grupper på tre personer og giv halvdelen af grupperne de tre engelske kort og den anden halvdel de tre brasilianske. 4. Bed de engelske grupper om at læse på deres roller og dernæst at øve sig på en scene, hvor mobberen og ofret bliver kaldt ind på skoleinspektørens kontor efter at de har haft en episode i skolegården. 5. Bed de brasilianske grupper om, at læse på deres roller og dernæst øve sig på en scene, hvor et gadebarn og en politibetjent hver især fortæller en politiker deres side af sagen om et barn, der er død på gaden. 6. Bed grupperne om at opføre deres rollespil. 7. Bed derefter hele gruppen om at gå sammen to & to for at tale om ligheder og forskelle på de to situationer. 8. Lad hele gruppen sammen diskutere, hvilke rettigheder der berøres i rollespillene. Kan alle få overholdt sine rettigheder uden at krænke andres? Hvis ja, hvordan? RESULTAT Opgaven skal opfordre pigerne til at tænke over, hvad der ligger til grund for andres opfattelser. UDVEKSLING AF IDÉER OG PR Bed andre grupper om at invitere jer til at vise rollespillet for dem og få medlemmerne i din egen gruppe til at lave øvelsen med værtsenheden. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. ALDERSGRUPPE

30 Egner sig til alle aldersgrupper, bortset fra den brasilianske del, som egner sig bedst til de ældre medlemmer. BEMÆRK Nogle mennesker/kulturer bryder sig ikke om at spille rollespil, hvilket man dog ikke skal tage for givet. Man kan måske forsøge sig med mere passende scener du vil måske oven i købet blive overrasket over reaktionen og deltagelsen!

31 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 6. AKTIVITET 1. ARK KORT TIL ROLLESPIL Et brasiliansk gadebarn Du er 13 år. For tre år siden flyttede du hjemmefra, fordi din mor ikke længere havde råd til at have dig boende. Siden da har du boet på gaderne i Rio, ligesom hundredvis af andre børn. Af og til tjener du lidt penge ved at sælge noget eller ved at vaske biler. Ind i mellem stjæler du eller tigger fra turisterne. Du er bange for politiet og for oprydnings-holdet. De tæver tit gadebørnene. Det sker af og til at gadebørn bliver slået ihjel og efterladt i rendestenen. Det synes du ikke er retfærdigt. En brasiliansk politimand Du er 35 år gammel og har to børn. Det er svært at få job i Rio, så du føler dig ret stolt og heldig over at være politimand. Rio er en stor by med mange problemer. Der er nogle meget magtfulde kriminelle bagmænd. Der er også en del småkriminalitet, primært begået af gadebørn. Du får tit ordre på at rydde gaden for børn, især i områder med mange turister. Nogle gange tager tingene overhånd og der er børn, som får tæv eller bliver slået ihjel. Men de er ikke som dine børn det at leve på gaden gør børnene til de rene dyr. En brasiliansk politiker Du er byens leder. Du bliver nødt til at sørge for at Rio er attraktiv for turister og forretningsfolk, fordi de har de penge, som Brasilien har brug for. Fattige er et stort problem. De bor i beskidte områder, deres børn tigger på gaden og generer turisterne. Du udsteder tit ordrer om, at der skal ryddes op. Bagefter bliver du kritiseret, hvis politiet går får vidt og folk kommer til skade. Hvad skal du stille op? Man kan ikke gøre alle tilfredse. Dit job afhænger af folk med penge og indflydelse. Engelsk skoleelev A Du er 12 år gammel. Du har ingen nære venner i skolen. For det meste bliver du holdt udenfor, fordi du ikke har råd til at købe det nyeste tøj og derfor af og til ser lidt luset ud. Nogle af lærerne har heller ikke særlig meget tid til at hjælpe dig. Du klarer dig ikke specielt godt og de bliver utålmodige, når du beder om hjælp. Nogle af eleverne fra klassen over dig er begyndt at vente på dig udenfor skolen. De skubber til dig, forhindrer dig i at komme med bussen, og komme med ubehagelige bemærkninger. Du er bange for at det vil blive værre endnu. Engelsk skoleelev B Du er 14 år gammel. Du synes, det er kedeligt at gå i skole, og du kan ikke rigtigt se formålet med de fleste af timerne. Du kan bedst lide at hænge ud med dine venner. I stjæler i butikkerne og får fat i det tøj, I vil have din far er syg, så han kan ikke give dig de penge, du gerne vil have. Han har også et heftigt temperament, så du er ikke ret meget hjemme. På det sidste har du moret dig lidt med at skræmme livet af ham den lusede knægt fra klassen under dig. Engelsk skoleinspektør

32 Du er 45 år gammel og er netop startet på skolen. Du er meget opsat på at gøre et godt indtryk. Der er masser at tage sig til loftet er utæt, der er mangel på lærere, og der er snart inspektion. Du kan ikke nå det hele på en gang. Det vigtigste er at forbedre skolens ansigt udadtil, især eksamensresultaterne. På den måde vil skolen tiltrække flere elever og dermed også flere penge. Du ved godt, at der også er andre problemer, såsom mobning, men det må vente.

33 RETTEN TIL AT LEVE I FRED 7. AKTIVITET AKTIVITET: HVORFOR UNGE BRYDER LOVEN INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At overveje hvilke typer lovovertrædelser, der begås af unge i det kvarter, hvor du bor og årsagerne til at det sker. METODE 1. lad gruppen samlet lave en liste over alle de forskellige typer lovovertrædelser, som begås i dit kvarter (brug ark 1). 2. Sorter dem efter hvor sandsynligt det er, at unge begår kriminalitet ved at bruge skemaets 1-5 skala. Diskuter hvorfor unge begår de lovovertrædelser, som ligger på 4. og 5. pladsen. 3. Diskuter hvad man kan gøre for at forhindre unge i at begå kriminalitet. 4. Sorter dem igen, men denne gang efter, hvor alvorlig du synes forbrydelsen er. Brug igen 1-5 skalaen. 5. Spørg gruppen om de tror, at deres forældre ville have sorteret forbrydelserne på samme måde, da de var i deres alder. Hvad er forskellen? 6. Diskuter hvad gruppen synes er alvorlig kriminalitet. 7. Forklar hvad de fire visdomssøjler fra introduktionsdelen går ud på og spørg gruppen om der er noget i denne fremgangsmåde, som kunne bruges i forbindelse til at løse nogle af de problemer som opstår, når man kommer i konflikt med loven. RESULTAT En større følelse af kontrol over situationer, hvor unge fristes til at bryde loven. UDVEKSLING AF IDÉER OG PR Hvis det er passende, kan du bede en lokal politibetjent om at besøge gruppen og tale om, hvordan det lokale politi ser på ungdomskriminalitet og afstraffelse. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Før dagbog eller tag notater for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. I kunne gemme arkene med 1-5 skalaerne, så I kan se på dem igen om et års tid for at se om holdningen har ændret sig og i så fald om det er til det bedre eller værre. ALDERSGRUPPE