INDHOLD. GIVSKUD ZOO 14 bliver et "Better Place" Event i efterårsferien: 15 Dyrepasserdrømme. GIVSKUD ZOOs sponsorer

Transkript

1

2 SIMBA GIVSKUD ZOO INDHOLD Udgives af GIVSKUD ZOO Løveparkvej 3, 7323 Give Tlf.: , Fax: Bladet udkommer 4 gange om året og udsendes til alle, der har købt et årskort til GIVSKUD ZOO. Redaktør: Lone Hoy Studskjær Leder 3 Masser af løveunger 4 Vi passer på løverne 5 Vildt nyt: 6 GPS skal redde løven Hestekød til løverne 8 Naturen i parken: Insekter på køl 9 Når en artikel går i ged 10 Verdens største 12 Forsidebillede: Løveunge Med et personligt årskort får du i hele 2011 gratis adgang til: Aalborg Zoo Odense Zoo Du får også 50 % rabat* på dagsbilletten i: Djurs Sommerland BonBon-Land Skandinavisk Dyrepark Samt 15 % rabat* på dagsbilletten hos de øvrige medlemmer af DAZA (Danske Akvarier og Zoologiske Anlæg): Aqua Akvarium og dyrepark Danmarks Akvarium Fiskeri- og Søfartsmuseet Fjord og Bælt Jesperhus Kattegatcentret Knuthenborg Safaripark København Zoo Nordsøen Oceanarium Randers Regnskov Ree Park Ebeltoft Safari Øresundsakvariet Se *Kan ikke kombineres med andre rabatter. Layout: PrinfoVejle Tryk: ATM Arktryk Midtjylland A/S Det er tilladt at citere fra Simba, når det sker med kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter skriftlig aftale. 2 GIVSKUD ZOO 14 bliver et "Better Place" Event i efterårsferien: 15 Dyrepasserdrømme GIVSKUD ZOOs sponsorer DYR Carlsberg sponsor for alle elefanter Entreprenør Anders Chr Jensen ApS - sponsor for alle rødpandede brune lemurer H. & V. Larsen - sponsor for en kattalemur Lalandia A/S - sponsor for en chimpanse Royal Canin - sponsor for en løve og en ulv Sydbank A/S - sponsor for alle gorillaer TRE-FOR - sponsor for alle javaaber ZOO BDO Statsautoristeret revisionsaktieselskab Gadbjerg Kloakservice Givskud El-forretning Givskud Smede- og Maskinværksted Givskud Vognmandsforretning H & P Frugtimport J. S. Produktion Kuwait Petroleum Malermester Armin Wistisen Murerfirmaet BKL Give Prinfo Vejle - Jelling Bogtrykkeri SER Hegn Thyregod VVS

3 SIMBA leder Kære årskortholdere Af Richard Østerballe, direktør I forordet til vores perspektiv- og masterplan for GIVSKUD ZOO fra 2004 skriver vi: For nogle hundrede tusinde år siden levede der løver på næsten alle jordens kontinenter. For få tusinde år siden var der stadig løver i det sydlige Europa, Asien og Afrika. For 20 år siden var der omkring løver i Afrika. I dag er der under vilde løver tilbage. Det skulle nødigt gå så galt, at der om yderligere 20 år kun er løver i GIVSKUD ZOO! At der er løver i GIVSKUD ZOO om 20 år, kan jeg næsten garantere for. Vi har nemlig i løbet af denne sommer fået skabt grundlaget for en hel ny løvegeneration i GIVSKUD ZOO. Vi har fået mange unger. Ikke alle har overlevet, men hovedparten har, og de er allerede klar til spilopper. for dyrene. GIVSKUD ZOO har netop engageret sig i et bevaringsprojekt, der sigter mod sameksistens af mennesker og løver i Kenya. Det kan du læse meget mere om i dette nummer af Simba. Ejerskab og ansvar er også et af hovedformålene med GIVSKUD ZOO og vores fremvisning af dyr. Og på samme måde som en ny løvegeneration starter med ungerne, så grundlægges ejerskab og ansvar også hos vore unger. Så grib nu årskortet og tag børnene med på en efterårstur i GIVSKUD ZOO til en dejlig og lærerig dag med familien, dyr og natur. Desværre kan man ikke konstatere et lignende babyboom i naturen. Overalt i dens leveområder er løven under stærkt pres fra mennesker. Den bliver jaget, udryddet og dens levegrundlag ødelagt. Som noget helt nyt bliver løver nu også skudt og solgt til det asiatiske medicinmarked. Det er klart, at løven ikke er en hyggelig nabo, så det kan være svært at bebrejde den afrikanske kvægfarmer, at han ikke ønsker løver på sine marker. Men der er ingen tvivl om, at vejen frem for bevarelsen af en række store besværlige dyr kun er mulig, hvis lokalbefolkningen føler et ejerskab og et ansvar 3

4 TEMA I modsætning til tidligere år har man i løbet af sommeren kun kunnet opleve få løver i GIVSKUD ZOOs store løveanlæg. Det er heldigvis slut nu. Der er blevet født masser af unger, og de ældste kan nu opleves sammen med deres mødre og de andre voksne løver. Masser af løveunger 4 Af Lone Hoy Studskjær, biolog og formidler Som vi fortalte i Simba 92, har vi i løbet af vinteren introduceret de nye løvehanner fra England til vores store flok af hunløver. De oprindelige tre hanner er dog nu blevet til to. Den ene af de tre hanløver blev gentagne gange overfaldet af hunnerne, så vi besluttede at aflive ham. Introduktionen af de to andre hanner; Godfrey og Pike gik meget bedre. Det var en langstrakt proces, hvor hunnerne en efter en mødte én han ad gangen. Når en hun er i brunst, er hun meget interesseret i kontakt med en han og der er mindre risiko for, at de kommer op at slås. Hver sammenføring måtte altså vente, til den enkelte hun var i brunst. De første unger Da vi åbnede portene til sæson 2011, var de nye hanner kommet godt ind i flokken. Nu ventede vi blot spændt på, hvornår der kom unger. De første unger blev født i februar. Desværre Bonobo var det ikke muligt at få denne hun med unger tilbage i flokken. I naturen ville hun således være nødt til at forsøge at starte en ny flok, og vi har derfor flyttet hende, så hun nu går sammen med ungerne i det lille anlæg ved siden af indkørslen til løveområdet. Flere unger I løbet af sommeren er der blevet født yderligere i alt 9 kuld. Men da de fleste af hunnerne fødte for første gang, var de også urutinerede mødre. Dette gav en del problemer, og de har desværre mistet en del af ungerne. Vi har dog i skrivende stund stadig fire kuld, der består af i alt 13 unger. Og vi forventer endnu et kuld inden efterårsferien. Føder alene I naturen søger hunløven væk fra flokken og føder sine unger alene. Hun holder dem skjult i noget buskads eller under nogle træstammer. I denne periode kan hun godt opsøge flokken for at få noget at spise, men ungerne forbliver gemt. Først efter nogle uger bliver de taget med tilbage til resten af flokken. I GIVSKUD ZOO efterligner vi naturligvis denne adfærd, og skiller hunnerne fra, umiddelbart inden de skal føde. Vi venter dog 2-3 måneder med at lukke moren og ungerne tilbage til flokken. Når de har den alder, er ungerne mere robuste, og chancen for en vellykket sammenlukning med resten af flokken er meget større. Kun få løver ude De mange drægtige hunner og efterfølgende pleje af unger, har tvunget os til at holde rigtig mange af hunnerne inde i stalden. Det har betydet, at der i store dele af sommeren kun har været seks løver ude i køreområdet. Det har publikum selvfølgelig oplevet som en markant mangel på løver, men desværre har vi ikke kunnet gøre det anderledes. Glæd jer Nu bliver det imidlertid anderledes! Vi er nemlig begyndt at lukke hunnerne med de ældste unger ud i området, så de kan lære det, og hinanden, at kende. Så glæd jer. I løbet af efteråret vil der blive masser af legende løveunger at se og næste sæson vil hele flokken kunne ses, med både store og små unger. Flokken vil bestå af ca løver og er dermed nok den største gruppe af løver i nogen zoo i Europa. Mødrene blev mærket med farve, så vi kunne kende dem fra de andre hunløver Tre måneder gamle er ungerne allerede gode til at klatre

5 Vi passer på løverne Løverne i GIVSKUD ZOO skal selvfølgelig have det godt. Derfor holder vi løbende øje med, hvordan de har det. Vi forsøger også at forebygge sygdomme ved for eksempel at vaccinere ungerne. Af Kim Rasmussen, dyrlæge Sundhedstilstanden blandt GIVSKUD ZOOs løver er meget høj. Vi har sunde og robuste dyr, og det er heldigvis sjældent, vi har syge dyr. Vi overvåger løbende deres ernæringstilstand og velbefindende, og dyrene trives såvel inde som ude året rundt. Nye løver Når vi introducerer nye hanløver i flokken, for eksempel i forbindelse med vores avlsarbejde, er det derfor vigtigt at undgå indføring af uønskede sygdomme til vores egne dyr. GIVSKUD ZOO modtager kun nye dyr fra fangenskab, og vi undgår på den måde smitte fra vilde løver. Inden en overflytning anmoder vi den zoologiske have, dyret kommer fra, om for eksempel at undersøge en gødningsprøve og eventuelt behandle mod parasitter. Efter modtagelsen isoleres dyrene i en boks og holdes herefter i karantæne i mindst fire uger. Først derefter introduceres de til de øvrige løver. Vaccineres mod kattesygdomme GIVSKUD ZOO er jo en del af det omkringliggende miljø, og vi kan ikke udelukke en smitte- risiko fra for eksempel vilde katte, som vi af og til ser her i parken. Derfor bliver løverne vaccineret. Vi anvender en kombinationsvaccine mod fire kendte kattesygdomme. En vaccinetype som også anvendes til tamkatte. Unger vaccineres Nyfødte løveunger bliver identitetsmærket og kønsbestemt umiddelbart efter fødslen. I praksis vil det sige, så snart dyrepasseren kan lokke moderen til at forlade sine unger. Familien holdes i de første par uger for sig selv i en boks i stalden. Moderens mælk indeholder store mængder af antistoffer og beskytter således mod smitsomme sygdomme. I ugersalderen begynder ungerne for alvor at tage fast føde til sig, og så er det tid til at blive vaccineret første gang. Igen bliver moderen isoleret, og vi indfanger så ungerne og vaccinerer dem. Vaccinationen gentages typisk efter et par uger og dyret er således basisvaccineret og kan modstå smitte fra de fire sygdomme i mindst et år. Støvallergiker For et par år siden havde vi mistanke om en inhalationsallergi hos en af vores gamle hunløver, og en allergitest viste, at hun havde store forekomster af antistoffer mod de såkaldte husstøvmider. Vi har siden testet andre dyr og fundet antistoffer, uden vi dog af den grund har haft syge dyr. På verdensplan er der ikke beskrevet andre allergitilfælde ved løver, men en mulig forklaring kan være, at det aldrig er blevet undersøgt. Fremadrettet planlægger vi at undersøge flere dyr, så vores viden på området bliver bedre. Forskning i tuberkulose Et voksende problem i de vilde løvebestande er sygdommen tuberkulose. I sagens natur er det svært at undersøge det præcise omfang, men GIVSKUD ZOO deltager i et hollandsk forskningsprojekt, der gerne skulle munde ud i bedre diagnostiske værktøjer og på længere sigt udviklingen af en vaccinationsmulighed. Hvordan hænger det sammen, for vores løver har vel ikke tuberkulose? Nej, de er opvokset i fangenskab i generationer, men det internationale forskningsprojekt har brug for dyr, der kan anvendes som reference, når man hjemtager prøver fra vilde løver. Når vi af andre årsager har løver under bedøvelse, udtager vi blodprøver, som så sendes til laboratoriet i Holland, og vores løver indgår så som smittefri løver. GIVSKUD ZOOs formål er netop at formidle og forske, og vi er derfor glade for også at kunne bidrage til bedre diagnoser og behandlingsteknikker. Nyfødt løveunge undersøges 5

6 Vildt nyt GPS skal redde løven Der bliver færre og færre løver i Afrika. Derfor støtter GIVSKUD ZOO et nyt projekt, der arbejder på at beskytte løverne i særlige områder, såkaldte conservancies. Af Niels Mogensen, biolog og projektleder for Mara Naboisho Lion Project De største trusler mod løven er tab af levesteder, fald i antallet af byttedyr og tiltagende konflikter med mennesker. Alt for mange af de løver, der lever uden for beskyttede parker og reservater, bliver dræbt af lokale landmænd og kvægdrivere. Samtidig bliver løvens naturlige byttedyr fortrængt fra deres levesteder af mennesker og udkonkurreres af for eksempel kvæg. Niels Mogensen er biolog og projektleder for Mara Naboisho Lion Project Beskyttede områder I et forsøg på at stoppe nedgangen i løvebestanden vil organisationen Basecamp Foundation derfor arbejde for at skabe nogle specielt beskyttede områder, såkaldte conservancies. Her skal der være plads til både mennesker og husdyr, men de vilde dyr skal også være fredede. Løve-varsler For at vide hvor der skal ligge conservancies, hvor store områder de skal omfatte, og hvilke fordele det vil medføre at lave dem, er det afgørende at vide præcis, hvordan løveflokkene bevæger sig i tid og rum. Derved kan man også rådgive masaierne om, hvor de ikke skal tage deres kvæg hen i forskellige perioder - og på den måde undgå direkte konfrontationer mellem masaier og løver. Projektet Mara Naboisho Lion Project går ud på at kortlægge antallet af løver og deres bevægelsesmønstre i et område på ca. 200 km 2 beliggende i Koiyaki-distriktet umiddelbart uden for Masai Mara naturreservatet i det sydvestlige Kenya. Kortlægningen foregår ved at fange nogle af de voksne dyr i de eksisterende flokke, forsyne dem med GPS-sendere og så følge dyrene dag og nat. På længere sigt skulle dette gerne give så megen information om løveflokkenes bevægelser, at det bliver muligt at udsende løvevarsler til masaierne, så de ikke sender deres kvæg ud i de områder, hvor løverne opholder sig netop nu. 6 Hvorfor fokusere på løver? Løver fungerer som en paraplyart, dvs. hvis man beskytter løver, vil man samtidig beskytte mange andre arter og savannens økosystem generelt. Får flora og fauna fred for menneskelige forstyrrelser, vil det genetablere de oprindelige omgivelser således, at også besøgende turister igen kan nyde godt af den storslåede vilde natur. Flertallet af turister har løven som et af de dyr, de helst vil opleve på deres safari. Hvis løverne forsvinder fra savannen, vil turismen dale og det samme vil indtægterne til de lokale, som er meget afhængige af indtægter fra turister.

7

8 Hestekød til løverne I Afrika ønsker befolkningen ikke, at løverne spiser deres husdyr. Danskerne ser derimod gerne, at løverne i GIVSKUD ZOO æder deres udtjente heste og køer. Af Kim Rasmussen, dyrlæge Rigtig fodring af dyrene i GIV- SKUD ZOO er naturligvis en af de største forudsætninger for at de trives, og det er derfor noget, vi har meget fokus på. Løver og ulve er rovdyr, og vi har heldigvis mulighed for at fodre dem med det mest naturlige foder, man kan give dem - nemlig aflivede, hele dyr. Hvor kommer foderdyrene fra? De dyr, vi bruger som foder, er altid dyr, som alligevel ville være blevet aflivet. Jersey-tyrekalve, som vi især giver til ulvene, købes fra udvalgte kvægbesætninger i vores nærområde. Tyrekalve er ikke en god forretning for landmændene, da det koster mere at fodre kalvene op, end de er værd ved slagtning. Vidste du, at ifølge den danske dyreværnslov skal dyr aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Derfor fodrer GIVSKUD ZOO ikke med levende dyr. Levende heste En gang om ugen modtager vi også heste fra private. Vi stiller dog tre krav: For det første skal hestene være transport-egnede i henhold til lovgivningen (de må for eksempel ikke være halte eller have kolik), og dernæst må de ikke være under medicinsk behandling. Endelig skal hestene leveres levende, idet vi selv ønsker at foretage aflivningen. Det skyldes, at vi så med sikkerhed ved, hvordan hesten er blevet aflivet, ligesom den er lettere at håndtere efterfølgende. Dyret aflives ved skydning med boltpistol, hvorefter halsen skæres over, så al blodet kan løbe af. Dette kaldes afblødning. Hestene bruges mest til foder til løverne. Hvis det passer i foderplanen, kan vi vælge at lægge hesten ind på foderpladsen i løveanlægget straks efter aflivningen også løver sætter pris på varm mad! Ellers kommer hesten på køl eller frost. Svær beslutning Vi er i øjeblikket i den gunstige situation, at rigtig mange hesteejere gerne vil betænke GIVSKUD ZOO, når de har taget den tunge beslutning at skille sig af med deres hest. Det er vi naturligvis meget taknemmelige for, og vi gør vores bedste for at gøre overdragelsen så hensynsfuld som mulig. Hesten bliver kørt ind i parken inden åbningstid, så vi har fred og ro, og mange ejere vælger at blive, til aflivningen har fundet sted. Vidste du, at mange zoologiske haver i verden ikke fodrer deres rovdyr med hele dyr, men med mindre kødstykker - fordi man er bange for gæsternes reaktion! Venteliste Da vi får rigtig mange henvendelser om heste, har vi været nødt til at oprette en venteliste. Derfor har vi ikke mulighed for at modtage heste i akutte situationer benbrud og lignende. Vi har desværre heller ikke mulighed for at videreformidle heste til andre zoologiske haver. Ingen kosttilskud Som et kuriosum kan nævnes, at vi tit bliver kontaktet af andre zoologiske haver, der gerne vil vide, hvilke vitamin- og mineralblandinger vi bruger i vores foderplan til løverne. Fordi de får det bedste foder, vi kan give dem, er svaret ganske enkelt: ingenting! 8

9 Naturen I P A R K E N Insekter på køl Vi ser aldrig rigtig insekterne om vinteren. Hvor bliver de af? Og hvad laver de hele vinteren? Nogle af dem drager sydpå ligesom fuglene, men der er også mange andre måder at overleve på. Af Tine Stausholm Christiansen, biolog og formidler Foto: John Severens De fleste pattedyr har en god tyk pels, der kan sikre dem mod vinterkulden, hvor de nu bor. Andre, blandt andet mennesket, har et lag af fedt lige under huden, der sammen med vores tøj sikrer, at vi kan klare os i det nordiske klima. Insekter har ingen af delene og kan ikke selv regulere deres kropsvarme ved eksempelvis muskelaktivitet, som pattedyrene gør. Insekterne har derfor opfundet et væld af andre metoder til at klare sig igennem vinteren. Migration En del større insekter, blandt andet nogle arter af sommerfugle og guldsmede, flyver sydpå til varmere vejr ligesom fuglene. Andre migrerer mere lokalt, for eksempel fra marker og enge til skove, hvor det er nemmere at finde beskyttede steder at overvintre. Huller i både levende træer og døde træstammer er glimrende gemmesteder. Andre finder ly ved at grave sig ned i laget af dødt løv, der dækker skovbunden og kan skabe frostfrie skjulesteder. Husgæster Nogle insekter har taget skridtet fuldt ud og er flyttet ind hos os mennesker i vinterperioden. Ikke ret mange insekter overvintrer som voksne. Men nogle sommerfugle, blandt andet dagpåfugleøje, kan allerede om efteråret, mens det stadig er lunt, ses lede efter beskyttede steder, hvor den kan slå sig ned for vinteren. En anden kendt gæst indendørs om vinteren er hus-edderkoppen. Ligesom dagpåfugleøje slår den sig ofte ned og spinder sit spind på uforstyrrede steder som stalde, kældre og loftsrum. Husedderkoppen er ikke et insekt, men en spindler ligesom flåter og mider, men den har samme problemer som insekterne med manglende isolering og har derfor også brug for et lunt sted, hvis den skal kunne overvintre som voksen. Diapause Det er rigtig svært for de voksne insekter at finde tilpas beskyttede steder, hvor de kan sidde i flere måneder uden at blive udsat for vind eller vejr. Derfor overvintrer langt de fleste insektarter ikke som voksne, men kan overleve som larver, æg eller pupper. Puppen virker nærmest som et lille beskyttende hus, der gør det umodne insekt i stand til at modstå mere kulde. Af de, der overvintrer som larver, graver nogle sig sågar ned i jorden i et forsøg på at undgå frost. Uanset i hvilket stadie går de fleste af dem igennem vinteren i en tilstand kaldet diapause, hvor stofskifte og vækst er sat kraftigt ned og næsten ikke kræver nogen energi. Derfor er der mere tilovers til overlevelse. Business as usual Der er dog også insekter, der bare forsætter som om intet var hændt. Mange vandløbsinsekter lever, som de plejer hele vinteren, så længe vandløbene ikke bundfryser. Kolonilevende dyr som honningbier pisker rundt inde i bikuben, og de mange tusinde dyr tæt sammen skaber så meget varme, at de hæver temperaturen over den udenfor. Så på den måde kan de altså ved samarbejde tilpasse miljøet til deres behov. Lidt ligesom vi mennesker gør. Dagpåfugleøje er en af de første sommerfugle, der kommer frem om foråret i Danmark, da den overvintrer som voksen Vidste du, at nogle insekter laver deres egen frostvæske i kroppen, så de kan tåle at fryse helt ned til minus 20 grader. Honningbien varmer selv bikuben op 9

10 Når en artikel går i ged Geden var et af de første dyr, der blev tæmmet af mennesker. I dag findes der rigtig mange forskellige racer du kan møde to af dem i GIVSKUD ZOO. Især klappegederne er populære hos de mindste gæster. Af Kim Skalborg Simonsen, biolog og formidler Dette kid er ikke mange dage gammelt I GIVSKUD ZOO kan du se to forskellige typer af geder: dværgged og nubisk ged. Dværggederne finder du lige ved de overdækkede spisepladser, hvorimod de nubiske geder befinder sig ved husdyrene, på stien mellem P2 og P3. Gederne er favoritter hos mange af vores yngste besøgende, da de er nogle af de dyr, man kan komme tættest på. Dværggederne er der fri adgang til og kaldes populært for klappegeder, og de nubiske geder stiller sig altid klar, når børnene får lov at fodre dem fra Safaritoget. De første husdyr Allerede for år siden begyndte vi mennesker at tæmme geden, og det gør den til et af de allerførste domesticerede dyr. Det var folk i Mellemøsten, der først begyndte at holde geder i små flokke, og brugte dem til at få mælk og kød, men også materiale til tøj samt brændsel (gedernes afføring). Dette samarbejde har vist sig at være en stor succes. Så i dag findes der mere end 600 millioner tamgeder fordelt på ca. 300 forskellige gederacer, og tamgeder kan findes over hele verden. Zoos importerede gederne Begge de gederacer, du kan møde i GIVSKUD ZOO, er indført til Danmark fra Tyskland af danske zoologiske haver og dyreparker. Dværggeden er lavbenet og kompakt, har strittende ører, kort pels og findes i mange forskellige farver. Den stammer oprindelig fra Vest- og Centralafrika. Den nubiske ged er middelstor, har en højere og længere krop end dværggeden, og så har den hængeører. Den stammer fra det nordlige Afrika. Begge racer er kødracer og er altså fremavlet med det formål at blive spist. Der findes også mælkeracer, samt racer med lang pels til produktion af tøj. Vidste du, at udtrykket Det er gået i ged oprindelig hed: det er blevet til et gedemarked det vil sige noget rodet og uoverskueligt. Den fattige mands ko Geden er et meget populært husdyr i fattige egne, da den er meget nøjsom og derfor billig at holde. Geden er drøvtygger og har en række enzymer i maven, som giver den en fantastisk fordøjelse. Den lever helst af skud og blade, men klarer sig fint på tørt græs, halvvisne blade og kviste med torne. Geden er kendt for at spise hvad som helst. Men det passer ikke, at den spiser dåser, som man ellers ofte ser i tegnefilm. Dyret kan dog være ret interesserede i limen under den etiket, der sidder på dåsen. Geden er i det hele taget meget nysgerrig og undersøger og smager på næsten alt. Også vore gæsters snørebånd, bukseben og frakkeknapper! Tilbage til naturen Fordi den er så nøjsom, kan geden nemt klare at blive sat fri i naturen. Blandt andet i Australien, New Zealand og på Galapagos lever der større bestande af fritlevende geder. Hvis de får lov til at formere sig uhindret, og når et større antal kan de gøre uoprettelig skade på den lokale natur. Men nogle steder sættes de også bevidst ud for at spise planter, som ikke hører til i et område eller for at genoprette den oprindelige flora. Gedernes tilstedeværelse fremmer en naturtype domineret af græsser og mindre buske. En bjergged Alle tamgederacerne stammer sandsynligvis fra bezoar-geden, der oprindeligt levede vildt i det østlige Europa og vestlige Asien. I dag er den forsvundet fra mange af sine naturlige levesteder, men findes stadig nogle få steder i Mellemøsten og på Kreta, selv om der nok også er blandet tamgedegener ind i disse tilbageværende vildgeder. Geden lever i naturen i klipperige egne og den er en fantastisk klatrer, der kan bestige selv næsten lodrette klippevægge. Der findes i alt 8 forskellige gedearter. 10 Dværggederne i GIVSKUD ZOO kaldes populært for klappegeder

11 Fra Safaritoget må man fodre de nubiske geder Bezoargeden lever stadig vildt på Kreta Kamp om hunnerne I naturen holder hunnerne sig sammen i mindre flokke, mens hannerne udenfor parringssæsonen normalt går for sig selv eller sammen med andre hanner. Når hunnerne kommer i brunst vil hannerne begynde at følge flokken. Når flere hanner ankommer til flokken, må de kæmpe for retten til at parre sig med hunnerne. Her kaster hannerne sig mod hinanden horn mod horn for at afgøre, hvem der er den stærkeste. Når disse kampe foregår på klippeskråninger, kan det ske, at en han forulykker og falder ned. Vinderen parrer sig derefter med hunnerne. En god makker I GIVSKUD ZOO holder vi også hannerne for sig selv, men de to går dog sammen. Så den nubiske gedebuk og dværggedebukken deler altså anlæg lige nu. Og så længe der ikke er nogen hunner at slås om, går det helt uden problemer. Først på året bliver de så sat sammen med deres respektive flokke og parrer sig med hunnerne. Det plejer at resultere i masser af gedekid hos begge racer i løbet af sæsonen. Vidste du, at hos geder har både hanner og hunner skæg Besvimende geder På internettet kan man finde en masse videoer af besvimende geder. Disse geder er tamgeder fremavlet i USA og beskrives som en race for sig selv. Når gederne bliver forskrækkede, falder de om, som om de besvimer. Men i virkeligheden besvimer de slet ikke. Gederne har en fejl i deres muskelceller, som gør, at musklerne overspændes, når dyrene bliver forskrækkede. Efter et par sekunder slapper musklerne af igen, og geden kan løbe væk. Gederne er altså ved bevidsthed hele tiden. Fejlen skyldes sandsynligvis en mutation, og lidelsen er arvelig så den gives hele tiden videre til næste generation. 11

12 Verdens største Foto: Carolina Ribas Af Richard Østerballe, biolog og direktør Snart kan du opleve et utrolig spændende og meget aktivt dyr i GIVSKUD ZOO - kæmpeodderen. Længe var det ren utopi at få den hertil, men nu er den på vej! Vi glæder os til at vise vores gæster dette fantastiske dyr i et af verdens bedste odderanlæg i sæson For en del år siden blev jeg meget betaget af en oplevelse med kæmpeoddere i Hagenbeck Zoo i Hamborg. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at dem måtte vi også have i GIVSKUD ZOO. Det viste sig imidlertid at være en nærmest uopnåelig drøm, for med blot en halv snes dyr i kun tre zoologiske haver i Europa, er der ikke ret mange dyr at gøre godt med. Den kæmpe store odder Den første tanke man får, når man ser kæmpeodderen, er netop, at den er en kæmpe. På mange måder ligner den en almindelig odder, bare i overstørrelse. Et meget stort individ kan således blive op mod 2 meter langt og veje mere end 40 kg. Familie-dyr En anden ting, der er markant, er kæmpeodderens adfærd. Højest usædvanligt for oddere er den nemlig social og danner små familiegrupper på op over 10 individer. Dette har givet den tilnavnet flodulven. Familieflokkene holder sammen ved hjælp af højlydt kalden og skrigen, når de svømmer op og ned ad floderne i urskoven i Sydamerika på jagt efter især fisk. Eller rettere, de plejede at jage i floden, for i dag er de meget truet af udryddelse. Kæmpeodderen er blevet jaget massivt i årtier på grund af sin utrolig fine pels. Oven i det sker der en stadig stigende ødelæggelse af regnskoven, og til sammen gør disse ting desværre kæmpeodderen til en af de mest truede arter i verden. Ikke længere kun en drøm Siden mit første møde med kæmpeodderen har situationen i de zoologiske haver ændret sig. For det første har man fundet ud af at skabe de rigtige betingelser for at få kæmpeodderen til at yngle i fangenskab, for det andet er det lykkedes at få lidt flere dyr ind fra sydamerikanske zoos, så der nu er skabt grundlag for et sundt avlssamarbejde. Planlægningen er i fuld gang Dette har gjort det muligt for GIVSKUD ZOO at få et ynglepar, såfremt vi kan bygge et anlæg, der kan godkendes af avlskoordinatoren. Sædvanen tro har vi besluttet, at vores anlæg skal være det bedste i Europa, og vi er allerede langt inde i planlægningsfasen. Det er planen, at vi modtager dyrene en gang sidst på året, og anlægget skal være klar til åbning til sæson Tropehus og udeanlæg Anlægget kommer til at bestå af et stort tropehus, der skal fungere som kæmpeoddernes stald og som deres hjem i de kolde måneder. Hertil kommer et meget stort udeanlæg, hvor man kan se dem det meste af sommeren. Tiden er allerede så langt fremskreden, at en hård

13 vinter kan gøre det svært for os at nå målet om at åbne anlægget til næste sæson. Men så vil vi koncentrere os om at få tropehuset færdigt, så man i det mindste kan se dyrene der. Det samlede anlæg kommer til at koste omkring 12 millioner kroner og bliver det største anlæg i GIVSKUD ZOO, siden vi byggede gorillaernes anlæg for over ti år siden. Må ikke forstyrres En meget speciel udfordring ved at have kæmpeodderne i fangenskab er, at de under ingen omstændigheder må forstyrres, når de får unger. Det betyder, at vi kan få perioder på 4-6 uger, hvor vi ikke kan vise dyrene for publikum. Føler dyrene sig ikke helt trygge og uforstyrrede, opgiver de ungerne og kan nemt finde på at æde dem. Det giver selvfølgelig et dilemma, når man gerne vil vise dyrene frem. Vi satser på at løse problemet med en meget omfattende video-overvågning af redekasser og huler, hvor publikum så får mulighed for at se, hvad der sker. Følg med i projektet Frem mod åbningen af anlægget vil vi holde jer orienteret om udviklingen af projektet, og I vil kunne læse her i SIMBA, hvad der sker, og hvordan det går med dyrene. Der vil selvfølgelig også med jævne mellemrum være nyt på Zoo TV og i vores nyhedsbrev. Kæmpeoddere i Duisburg Zoo i Tyskland 13

14

15 Event Dyrepasserdrømme Nogle børn drømmer om at blive brandmand eller popstjerne. Andre børn vil rigtig gerne være dyrepasser! Men hvad laver en dyrepasser i en zoologisk have egentlig? Det kan du komme og få svar på, når GIVSKUD ZOO i efterårsferien giver dyrepasserdrømmene luft under vingerne. I løbet af efterårsferien, fra lørdag d. 15 til søndag d. 23. oktober, er det nemlig muligt at komme bag kulisserne i zoo. Du kan blandt andet besøge næsehornsstalden og elefantstalden samt høre en dyrepasser fortælle om sit arbejde. Hvis du selv har lyst til at give en hånd med, kan du hjælpe med at muge ud i stalden hos elefanterne. Der er også brug for hjælp, når elefanterne og nogle af de andre dyr skal aktiveres. Vil du høre, hvordan drømmen om at blive dyrepasser kan blive til virkelighed, kan du møde en underviser fra dyrepasserskolen Hansenberg i Kolding. Der bliver også sjove konkurrencer, hvor du og din familie kan afprøve jeres evner som dyrepassere og deltage i lodtrækningen om fine præmier. Kig forbi i efterårsferien og kom endnu tættere på dyrene. 15

16