Undervisningen i natur/teknik vil hele tiden relaterer sig til de fire overordnede temaer: Kommunikation, Konstruktion, Bevægelse og Kredsløb

Transkript

1 Natur/teknik Klasse: Lærer: 3. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber omnatur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Undervisningsforløbene i natur/teknik vil hovedsageligt være opbygget på baggrund af læringsteoretikeren John Dewey. Han er især kendt for sin beskrivelse af erfaringspædagogikken, der handler om personlig udvikling gennem erfaringer, hvilket beskrives som "learning by doing". I en sådan undervisning vil den aktive arbejdsform være udpræget undersøgende og problemorienteret. Endvidere ser han en særlig kvalitet i udvekslingen af erfaringer mellem individet. Dette kan i forlængelse af "learning by doing" passende benævnes "learning by talking". Gruppearbejdet vil blive vægtet højt, da jeg, i lighed med John Dewey, mener at samtale fremmer forståelsen. De individuelle præstationer/udvikling/viden vil dog løbende blive evalueret via diverse test og samtaler. Det er tanken med undervisningen at eleverne selv er med til at opdage og skabe den viden, der er målet for undervisningen. Undervisningen vil i metode og arbejdsform lægge målrettet op til den undervisning eleverne skal have i fysik/kemi, geografi og biologi når de kommer i 7. klasse. Undervisningen i natur/teknik vil hele tiden relaterer sig til de fire overordnede temaer: Kommunikation, Konstruktion, Bevægelse og Kredsløb Eleverne vil i starten af skoleåret blive udstyret med en logbog (en mappe til øvelsesvejledninger og et kladdehæfte). Logbogen har flere funktioner. Den kan: - Forankre oplevelser og erfaringer - Bearbejde oplevelser og erfaringer - Være en personlig faglig dagbog - Vise forældre, hvad der arbejdes med - Være til hjælp for lærerens evaluering

2 Der vil i løbet af året blive arbejdet med følgende 4 faglige hovedområder: Kommunikation (Føl, mærk, snus og smag/dyrs sprog), konstruktion (Skeletter/Træer), bevægelse (Mekanik og bevægelse/at finde vej) og kredsløb (Solens energi/planter overalt/fra græs til kød) Undervisningen tager udgangspunkt i følgende bøger: Fra natur til teknik klasse. Socialisering: Følgende sociale mål for klassen - at eleverne udviser respekt, forståelse og ansvar for klassen, kammeraterne, læreren og skolen - at eleverne lærer at lytte til hinanden (specielt i klassediskussioner) Status og evalueringsformer: Evalueringen af natur/teknik undervisningen vil først og fremmest finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af øvelser og forsøg. Under udførelsen af øvelserne fungerer læreren først og fremmest som konsulent, men øvelserne giver også gode muligheder for at evaluere den enkelte elevs udbytte. Det er oftest i forbindelse med øvelser, at det viser sig, om eleven har forstået teorien. Udover arbejdet med øvelser og forsøg vil der alt efter hvilket emne der arbejdes med, også benyttes andre former for evalueringsredskaber, som multiple choice test og begrebskort. IT i undervisningen: Den daglige undervisning vil være præget af at klassens Smartboard benyttes til gennemgang af øvelser samt til teori om nyt stof. Konkret undervisningsforløb med fokus på IT og digitale medier: I forbindelse med forløbet Føl, mærk, snus og smag skal eleverne i grupper lave en digital præsentation af hver deres sans. Der skal i præsentationen indgå digitale billeder og egne producerede tekster. Selve fremlæggelsen skal laves som en række dias i Notebook og fremlæggelserne skal ske foran resten af klassen på Smartboard. I henhold til faghæfte 48 vil der i forløbet arbejdes med de følgende hovedgrupper: - informationssøgning og indsamling - produktion og formidling - kommunikation, vidensdeling og samarbejde

3 Faglig læsning: Naturfagene har sine særlige faglige registre, som bl.a. er kendetegnende for teksternes opbygning, mundtlige og skriftlige formuleringer samt fagspecifikt ordforråd. En naturfaglig tekst er oftest multimodalt opbygget frem for en klassisk skønlitterær danskfaglig tekst. For 3. klasse er der følgende mål i henhold til faglig læsning: - Eleverne skal have kendskab til læseruten i natur/teknikbogen. Dette sker gennem samtale og vejledning. I den forbindelse benyttes til tider indskannede sider fra natur/teknikbogen - Eleverne skal danne naturfaglige begreber ved hjælp af repræsentationsformer. Dette gøres ved at der løbende benyttes begrebskort suppleret med tegninger. - Elevernes begrebsdannelse og perspektivering skal udvikles. Dette sker gennem samtale og aktivering af elevernes forforståelse hvad ved vi, og hvad skal vi med teksten? - Dansk som andet sprog: I dagligdagen tilstræbes det at eleverne er sprogligt aktive og får lov til at bruge deres sprog i undervisningen. Det betyder at undervisningen skal lægge op til, at eleverne kan bruge talesproget naturligt, klart og varieret, i et aktivt kommunikativt forum, hvor eleven kan føle sig tryg. Da2 skal medtænkes inden for alle fagområder, og det gavner den tosprogede elev, hvis undervisningen bl.a. har fokus på elevernes forforståelse, førfaglige ord, funktionsord, fagenes faglige registre samt kommunikativ undervisning (sproget i brug). I arbejdet med tosprogede elever er der en række såvel fagbegreber som førfaglige ord som eleverne skal kunne efter forløbet. Der er bevidst lagt vægt på at også de førfaglige ord i talesættes og forklares for eleverne.

4 EMNE TRINMÅL LÆRINGSMÅL DANSK SOM ANDETSPROG EVALUERING Føl, mærk, snus og smag (Kommunikation) - fortælle om menneskets kropsfunktioner - formidle - mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier føle-, smage- og lugtesansen - bliver bevidste om deres personlige sanseapparat Sanser, nerve, hjerne, sansecelle, følesans, hud, muskel- og ledsans, lugtesans, næse, smagssans, tunge Modtager, kommunikere, signal, opfange, indtryk, følsom, påvirke, klementin, hukommelse, besked Eleverne skal i grupper lave digitale fremlæggelser af hver deres sans. Eleverne skal i den forbindelse tage billeder der illustrerer sansen og lave fremlæggelse i Notebook. Der fremlægges for klassen på Smartboard Dyrs sprog (Kommunikation) - kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser - formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser - bliver bevidste om dyrs (og menneskers) brug af kropssprog dyrs brug af farver og lyde som signaler den teknologiske udvikling baseret på dyreadfærd (eks. ekkolod) Signalsprog, adfærd, han, hun, køn, kropssporg, markere, territorium, underkaste sig, dominere, koloni, parring, forsvare, høre, lydbølger, ekko Medfødt, artsfælle, kropssprog, hvæsse, snuse, udnytte, rede, flokken, ekko Eleverne besøger Zoologisk have i uge 38. Her skal de bl.a. besøge regnskoven og abejunglen og i grupper studere hhv. pattedyr (chimpanser), insekter (sommerfugle) og fugle (tukaner) med fokus på hvordan de signalere til hinanden ved hjælp af farver, lyde, ansigtsudtryk m.m. Eleverne får udleveret opgaveark der skal laves. Skeletter (Konstruktion) - beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis - stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser EFTERÅRSFERIE - bliver bevidste om forskellige skeletters opbygning og konstruktion afhængig af dyrets vægt, form, levested og evolution - formår at skelne mellem hvirveldyr med indre skelet og hvirvelløse dyr med ydre skelet - kan skelne mellem forskellige dyregrupper Skelet, knogler, konstruktion, kranium, rygsøjle, kalk, led, ledbånd, pattedyr, hvirveldyr, lemmer, luffer, vinger, kæbe, hvirvelløse dyr, hudskelet Indeni, stillads, udseende, stive, fjedre, lemmer, forme, ydre, elastisk, skaller Begrebskort

5 Træer (Konstruktion) Mekanik og bevægelse (Bevægelse) - redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer - give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning - give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir - beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider - kende månens bevægelse omkring Jorden og Jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener, herunder årets og døgnets længde og årstider, månens faser - lærer at skelne mellem forskellige trætyper bestemmelse af træers alder ud fra årringene - forholder sig aktivt til diskussionen om genplantning af skove grundlæggende tiltrækningskræfter i Solsystemet grundlæggende lære om tyngdekraft og kædereaktioner - diskuterer problematikken omkring dannelsen af en evighedsmaskine Stamme, krone, bark, årring, kerne, nåletræ, stedsegrøn, kogle, løvtræ, løvfældende Før faglige ord: Næring, stængel, transporteres, foder, rør, knopper Tiltrækning, tyngdekraft, centrum, kraft, kædereaktion, gnidnings-modstand, varme, hjul, rullemodstand, tandhjul, mekanik, bevægelse, maskine Satellit, retning, virke, tandhjul, jævn, apparat, indviklet Eleverne skal ud og samle blade i nærområdet. Bladene tørres og klistres ind i egen notatbog Mulitiple choice test på ElevIntra JULEFERIE

6 At finde vej (Bevægelse) Solens energi (Kredsløb) - kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne - sortere og beskrivematerialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier - kende oxygen, kuldioxid - give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer - kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner de fire klimazoner og deres plantebælter, herunder typiske husdyr - kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa - kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur - bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed - opnår grundlæggende viden om magnetisme og teori om faste magneter steder i deres hverdag hvor de anvender magneter hvordan man i tidligere tider fandt vej når man var på lange rejser (eksemplificeret med Odysseus rejse) VINTERFERIE - opnår kendskab til grundlæggende strukturer i CO 2 og O 2s kredsløb - opnår kendskab til fotosyntesen det globale vindsystem herunder lavtryk, højtryk og vendekredse - opnår indsigt i dannelsen af skyer samt forskellige former for nedbør Bevægelse, Solen, N,S,Ø og V, magnet, tiltrække, frastøde, pol, magnetfelt, misvisning, nordlys, jern, magnetkode, computer Transport, vejviser, mos, yngle, partikler Solen, liv, energi, kredsløb, fotosyntese, vand, kuldioxid, ilt, fødekæde, byggesten, Ækvator, klima, polerne, Golfstrømmen, vind, højtryk, lavtryk, varme, kulde, vejr Skinne, stråle, dannet, opbygge, rødder, byggesten, ånde, strømning, rotere, krystaller, Begrebskort

7 Planter overalt (Kredsløb) - kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur - kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper - beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder PÅSKEFERIE - lærer om forskellige typer planters evne til at tilpasse sig klimatiske forhold - opnår kendskab til opbygningen af fødekæder Ørken, regnskov, alger, plankton, tang, planteæder, kødæder, fødekæde Dybt, stængler, torne, spire, organisme, svaje, afhængig Fra græs til kød (Kredsløb) - beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår - kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner - sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser - Stifter bekendtskab med forskellige typer landbrug og dyrehold (herunder nomadisme) - Opnår grundlæggende viden om drøvtyggere - Stifter bekendtskab med forskellige typer dyrehold grundet klima og natur SOMMERFERIE Polarklima, tundra, nedbør, samer, nomader, tempereret klima, mælk, kød, drøvtygning, koens fire maver, subtropisk klima, horn, klove, tropisk klima, rismarker, luftfugtighed Mos, lav, opsuge, dækhår, fordøje, vandre, gylpe, sparsom, forædle, fugtige, pløjning, sejt Ret til ændringer forbeholdes