Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

Transkript

1 Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion INKLUSION En politisk vision alle borgere har ret at deltage i samfundets demokratiske processer uanset deres særlige behov (konventioner) Et pædagogisk mål at skabe inkluderende lærings og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til læring og udvikling (lovgivning) Et dannelsesideal alle børn og unge skal have mulighed for at være deltagere i almene fællesskaber (daginstitution, skole, fritid, uddannelse) 2

2 Inklusion skolen for nogle eller for alle? Inklusion er det forhold mellem individ og fællesskab hvor problemer i forholdet først og fremmest søges løst gennem forandringer i fællesskabet, men hvor individet har ret til et andet fællesskab, hvis det vurderes at være til den enkeltes bedste Inklusion er en proces, der fordrer elevens aktive medvirken Alle børn er i princippet inkluderbare men det er ikke alle skoler, der råder over de nødvendige resurser til at skabe inkluderende lærings og udviklingsmiljøer 3 Salamanca erkl erklæringen ringen UNESCOs verdenskonference 1994 Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle. Inklusiv skolegang er det mest effektive middel til at skabe solidaritet mellem børn med særlige behov og deres jævnaldrende. At flytte børn permanent til specialskoler eller specialklasser eller særlige afsnit inden for en skole skal være undtagelsen, som kun kan anbefales i de få tilfælde, hvor det klart er demonstreret, at undervisning i almindelige klasser ikke opfylder et barns uddannelsesmæssige eller sociale behov, eller når hensynet til barnet eller andre børn kræver det. 4

3 FN konventionen om handicappedes rettigheder (2006) ARTIKEL 24 OM UDDANNELSE: Børn med handicap har ret til uddannelse på lige fod med alle andre Regeringerne skal sikre at der findes et inkluderende uddannelses system på alle niveauer med livslang læring mennesker med handicap på grund af deres handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem der ydes individuel støtte i et miljø, der fremmer indlæring og social udvikling i overensstemmelse med en målsætning om fuld inklusion DEFINITIONER Funktionshæmning: fysisk/psykiske hæmninger i livsudfoldelse Handicap: de sociale konsekvenser af funktionshæmningen, der opstår i mødet med omgivelserne 5 Børn med hindringer og forhindringer i deltagelse Barnet: et individ perspektiv Børn med særlige behov børn med vanskeligheder Udviklingsopgaven placeres hos barnet EX: Et barn med (varig) nedsat funktionsevne Barnet: et relationelt perspektiv Børn med forhindringer børn i vanskeligheder Udviklingsopgaven placeres i omgivelserne EX: Et barn med handicap 6

4 Må jeg også være med? 7 Faglig og social diversitet Effekterne af specialpædagogiske indsatser i folkeskolen: Dyssegård m. fl. 2007: Specialpædagogik i praksis et felt i bevægelse AKF. Lærerne skelner mellem elever med faglige vanskeligheder elever med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder Der er større tolerance over for elever med faglige vanskeligheder end over for elever med sociale vanskeligheder større faglig diversitet end social diversitet Det giver god mening at inkludere fagligt svage elever, mens elever med adfærdsproblemer opleves som nogle, der forstyrrer undervisningen og ikke magter at indgå klassens sociale liv på en positiv måde. Hverken den urolige elev selv eller resten af klassen menes at have fordel af at være inkluderet 8

5 Specialundervisnings elevers skolegang og tiden efter (Jill Mehlbye, AKF, 2008) 128 unge i specialskoler og specialklasser som i 2006 og 2007 forlod folkeskolens afgangsklasser Specialundervisning har en positiv effekt: ingen mobning, tilpasset faglighed, tryghed i mindre grupper Specialundervisning har en negativ effekt: stigmatisering, lave forventninger og for lavt fagligt niveau Specialundervisningens hovedproblemer: for stor spredning i elevgruppen, en placeringsløsning to sprogede elever: sproglige problemer forveksles med indlæringsvanskeligheder forældre kræver faglighed, lærerne vægter også social læring Efterskoler, højskoler, produktionsskoler er hovedvalget befriende at slippe for at være specialklasseelev 9 Specialundervisning en god hjælp for nogle børn Effekter af specialundervisning, pædagogiske vilkår, komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater (DPU 2009) Den positive effekt knytter sig ikke til bestemte indsatsformer, men er først og fremmest knyttet til den professionelle støtte (samarbejdsformer) Professionelle kompetencer er afgørende og kræver efter og videreuddannelse Specialundervisningen har størst effekt over for børn med specifikke vanskeligheder (fx læsevanskeligheder og matematik vanskeligheder) Stor usikkerhed over for børn med socio emotionelle problemer Lærerne efterlyser bedre faglig støtte i specialundervisningen PPR løser ikke denne opgave tilfredsstillende Ønske om tættere samarbejde i den daglige undervisning med tværfagligt sagkundskab 10

6 Det almene og det specielle INTEGRATION INKLUSION Almen område For alle børn Special område For særlige børn Indsatser i differentierede fællesskaber To fagligt og administrativt adskilte systemer Alle tilhører det samme faglige og administrative system 11 Inklusion et fagligt begreb Udvide og differentiere forestillinger om det normale Skoler og daginstitutioner skal afspejle social diversitet Deltagelse er en lovfæstet rettighed medborgerskab Fællesskaber kan udvikles lige som individer kan det Skabe adgang til differentierede fællesskaber Social og kulturel diversitet kræver tværfaglighed Ressourcerne skal komme til børnene ikke omvendt 12

7 To perspektiver påp forholdet mellem individ og fællesskabf INTEGRATION Afvigelse defineres individuelt Intervention over for individet Resurser tilføres individet Normalisering (ensartethed) Forskellighed som problem Udvikling identitet behov Integration kræver segregering INKLUSION Afvigelse defineres relationelt Intervention i det sociale miljø Resurser tilføres fællesskabet Diversitet (mangfoldighed) Forskellighed som resurse Læring deltagelse medborger Inklusion at undgå eksklusion 13 Fire niveauer for inklusions opgaven opgaven 1.INKLUSION I ALMEN KLASSE 2. INKLUSION I SPECIALKLASSE Almene grupper Almene klasser Specialgruppe (åben) Special-klasse (lukket) 3. INKLUSION PÅ SPECIALSKOLE 4. INKLUSION PÅ ANBRINGELSESSTED Distriktsskole Specialskole Bo-afdeling Intern skole Intern fritid Lokalskole Fritid Familie 14

8 Anbragte børns b undervisning en sammenfatning af tre delrapporter. Dines Andersen, Marie Dam Mortensøn, Anette Sejer Perthou & Maja Natacha Neerbek. SFI 2008 To forskellige syn på udvikling og læring på anbringelsessteder: Omverdens inkluderende perspektiv Kompetencer (resurser og mestring) Forhandling om individuelle initiativer Socialisering til livet uden for institutionen Undervisning kompetencer selvværd Kontrol over egne handlinger Opdragelses orienteret Individualiserende perspektiv Kompensation (problemer og beskyttelse) Faste rammer, rutiner, forudsigelighed Socialisering til livet i institutionen Tilknytning tillid undervisning Kontrol over egen uro, kaos og usikkerhed Behandlings orienteret Der er ikke forskel på kompleksiteten i børnenes problemer på anbringelsessteder med et omverdens inkluderende og individualiserende perspektiv 15 INKLUSION forøgelse af deltagelsesmuligheder OPLÆG TIL DISKUSSION (1) Er inklusion et perspektiv, der formelt indgår i institutionens formål og målsætninger? På hvilken måde mener I at inklusion vil kunne forbedre anbragte børns livschancer? Og på hvilke måder ikke? Hvad er de væsentligste barrierer for at øge børnenes deltagelsesmuligheder i livet uden for institutionen? Hvilke kompetencer og resurser er der brug for hvis praksis skal være mere inkluderende? Hvad kendetegner et inkluderende anbringelsesforløb? hvilke betingelser skal være til stede? 16

9 Hvilke deltagelses arenaer er der adgang til? Familie: Forældre Søskende Slægt Fritidsjob Uddannelse Skole Forbrug ANBRINGELSESSTED de andre børn professionelle voksne Fritids aktiviteter Venner Lokalmiljø 17 Behandling og undervisning en prioritering med slagside Sagsbehandlerne vægter et godt behandlingstilbud frem for et godt undervisningstilbud, når det er nødvendigt at prioritere. Understøtter en udbredt pædagogisk holdning: sociale og psykiske vanskeligheder skal håndteres før børnene har udbytte af undervisning Børnenes skolegang op til anbringelsen er præget af: uregelmæssighed, ringe skolekundskaber og mangelfuld undervisning Sagsbehandlerne er enige om, at folkeskolen over en årrække er blevet mindre rummelig i forhold til elever med særlige behov. Jo mindre rummelig folkeskolen anses for at være, jo oftere vil sagsbehandlerne visitere til intern undervisning på anbringelsesstedet Behandling og undervisning i intern skole en pakkeløsning på mange anbringelsessteder 18

10 Hvad virker ved en anbringelse? de andre børn! b Hvilke faktorer påvirker børns udvikling og læring ved en anbringelse på døgninstitution? Ole Steen Kristensen (red.) 2006: Mellem omsorg og metode. Forlaget PUC Samspillet i børnegruppen og det enkelte barns position og deltagelse i børnegruppen Personalegruppens måde at tale om og til børnene på orientering mod kompetencer for fremtiden er afgørende Institutionens tilrettelæggelse af børnenes hverdag med rammer for social udvikling og læring Forældresamarbejde og inddragelse af forældres viden 19 Børns fællesskaber f et uudnyttet potentiale? Tine Egelund og Turf Böcker Jacobsen (2009): Omsorg for anbragte børn og unge. Akademisk Forlag OPLÆG TIL DISKUSSION (2) Den socialpædagogiske praksis udøves i et modsætningsforhold mellem hensynet til det enkelte barns behov (omsorg og udvikling) og hensynet til børnegruppen (sociale kompetencer) Der bruges mange faglige resurser på at skabe ro og orden for at gennemføre hverdagens aktiviteter (konfliktløsning og undgåelse). Ex.: Måltider og fælles aktiviteter Børnene har mere fokus på hinanden end på pædagogerne og orienterer sig i alle sociale situationer ved at påkalde hinandens opmærksomhed Konflikter mellem børnene indbyrdes øges i store børnegrupper og institutioner Børnegruppen udgør et uudnyttet potentiale, hvor læringsperspektivet mellem barn voksen relationer og børnenes indbyrdes relationer skal balanceres Konklusion: anbringelse i mindre grupper eller udvikling af fællesskabets pædagogik 20

11 Hvad kendetegner en inkluderende kultur? Alle føler sig velkomne Børnene hjælper hinanden Pædagogikken afspejler hele børnegruppen Inklusion er et centralt lederperspektiv Personalet deltager i tværfagligt samarbejde Special indsatser tager afsæt i almenpædagogik Kollegial videndeling er en del af den faglige udvikling Forældresamarbejde er højt prioriteret og formaliseret Sammenhæng mellem familie og institutionsliv Dialog med lokalsamfundet Inklusion er en fælles vision for kommunalbestyrelse, forvaltning, forældre og personale 21 BENT MADSEN: Socialpædagogik inklusion og integration i det moderne samfund Hans Reitzels Forlag 2005 CARSTEN PEDERSEN (red.): Inklusionens pædagogik -mangfoldighed og fællesskab i daginstitutionen Hans Reitzels Forlag