Inklusionsstrategi Stevns Kommune november

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusionsstrategi Stevns Kommune november 2012 1"

Transkript

1 Inklusionsstrategi Stevns Kommune november

2 Inklusionsstrategi, herunder indsatser og handleplan for Stevns Kommune. 1. Indledning 2. Målsætning 3. Udfordringer 4. Deltagere 5. Indsatser 6. Den videre proces Indledning Stevns Kommune ønsker, at styrke børnenes selvværd og evne til at indgå i fællesskaber. Børnene skal mødes med en ramme af tryghed og et niveau af udfordring, der kan bringe hvert enkelt barn videre. Formålet er at de kan: tage ansvar for eget liv skabe og tilpasse sig forandringer indgå i et ansvarligt fællesskab med andre Med inklusion forstås at igangsætte pædagogiske aktiviteter, der er med til at støtte, at så mange som muligt bliver livsduelige. Inklusionsstrategien skal have fokus på et menneskesyn, der forhindrer, at for mange børn bliver helt udelukket fra fællesskabet tidligt i deres liv. Omsorg og hensyn er en vigtig værdi. Begrundelsen for at inkludere flest mulige børn og unge i de almene fællesskaber kan anskues fra 4 forskellige vinkler (Bent Madsen: Inklusionens pædagogik 2011): Etisk Alle har ret til ligeværdig deltagelse i almene fællesskaber. Dette er en hensigt fra Salamancaerklæringen som Danmark tilsluttede sig i 1994 og fra Handicapkonvention fra FN s Børnekonvention, ratificeret af Danmark 1991, støtter alle børns lige muligheder for at udvikle sig. Den almene skole skal være mangfoldig. Pædagogisk Læring i segregerede miljøer kan have utilsigtede konsekvenser. Det er meget svært at vende tilbage til almenområdet, når man har været skilt ud. Stigmatiserende effekter forringer livschancer og kompetencer (Christian Quang : En grundbog - Specialpædagogik 2011, s.47). På den anden side vil der altid være børn, der i en kortere eller længere periode vil kunne drage nytte af at være segregerede. Politisk Den sociale og kulturelle diversitet er et grundvilkår i samfundet. Der skal derfor ikke dannes for mange parallelsamfund i uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Økonomisk På landsplan er der stigende udgifter til specialundervisningsområdet, udgifterne til udsatte børn og unge og specialundervisning af voksne stiger (KLs statistik fra ). Stevns har ikke oplevet samme stigning som andre kommuner, men området er under pres og der er et 2

3 udbredt ønske om at smidiggøre ressourceallokeringen således at der kan opnås en tættere og mere fleksibel relation mellem special- og almenområdet. Danmark tilsluttede sig Salamanca-erklæringen fra 1994 (UNESCO), som bringes i uddrag: Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau. Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov. Uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov. De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. Stevns Kommune gør allerede en stor indsats for børn og unge. Udgangspunktet for indsatsen består af Stevns Kommunes Sammenhængende Børnepolitik. Citat: Det professionelle arbejde med udsatte børn og unge skal være kendetegnet ved, at de professionelle voksne viser forståelse og omsorg overfor barnet/den unge og dets nære relationer, og at de via vejledning og konkrete tilbud er med til at sikre, at udsatte børn og unge ikke marginaliseres. Indsatsen skal sikre, at de personer, der omgiver barnet tidligt får øje på og hjælper de børn og unge, som har problemer. En analyse foretaget af Deloitte i 2011, viste at Stevns Kommunes udgiftsniveau til specialundervisning og andelen af ekskluderede børn i skolealderen ligger på niveau med eller lidt under gennemsnittet for landet. Udgangspunktet for inklusionsstrategien er, at der skal arbejdes vedvarende og langsigtet. Meget fungerer allerede godt. Inklusionsstrategien skal således samle den nuværende indsats og danne grundlag for en fortsat styrkelse af indsatsen. Det vil være en proces i konstant udvikling. Målsætning for inklusionsstrategi Børneudvalget har fastsat følgende målsætninger: 1. Høj trivsel og faglighed i inkluderende fællesskaber 2. I forhold til 2011 skal 22 færre børn gå i skole adskilt fra almenområdet ultimo Uddannelse til alle Stevns Kommunes mål er trivsel og høj faglighed med henblik på uddannelse til alle. Flere børn skal rummes indenfor almenområdet. Kommunens organisationsstruktur skal støtte en målrettet børnepolitik med en tænkning, hvor et kvalitativt samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger styrkes. Vi skal have mere udbytte af det, vi allerede gør. 3

4 Samarbejdet skal vedligeholdes og øges mellem de faggrupper, der arbejder med børn og unge. Formålet er at koordinere indsatsen på det almene pædagogiske område i samspil med tiltagene for udsatte børn og unge. Stevns Kommune prioriterer en tidlig og forebyggende indsats. Målet er livsduelighed og reel adgang til arbejdsmarkedet. Udfordringer Inklusionen skal gøres til en fælles opgave for både forældre, børn og pædagogiske medarbejdere. Der skal tænkes anderledes for at fremme inklusion. Stevns Kommune er præget af socio-økonomiske forskelle. Samarbejdet mellem skoler og dagtilbud skal udvikles, så den samlede indsats for at gøre børnene skoleparate kvalificeres. Samarbejdet mellem skole og Klub/ungdomsskolearbejdet skal udvikles med gensidig kommunikation, så den samlede indsats for eleverne kvalificeres. Gensidig afstemning af forventninger og gensidig respekt for hinandens faglighed er nødvendig; vidensdeling og supervision af kolleger er et område, der kan udvikles. Ventetiden til f.eks. psykologsamtale og undersøgelse er på ca. 6-8 måneder. Overgange mellem forskellige institutioner kan være en udfordring for nogle udsatte børn og unge. Det er væsentligt at både kompetencer og ressourcer er tilstrækkelige i forhold til at øge inklusionen. Deltagere 0-6 års-området: Sundhedsplejen og dag- og specialinstitutionerne Skoleområdet: Folkeskoler, ungdomsskole, uddannelsesvejledning, skolesundhedspleje og specialskoler Fritidsområdet: SFO-Skolefritidsordninger, ungdomsskole og klubområdet Den kommunale forvaltning: Sundhedsafdelingen, Skole- og Institutionsafdelingen samt Familieafdelingen 4

5 Indsatser Stevns Kommune arbejder i forvejen med inklusion i mange forskellige sammenhænge. Et af formålene med denne strategi at beskrive disse indsatser samlet og derved danne et overblik som kan bidrage til at prioritere og samordne indsatsen. Denne samordning blev anbefalet i Deloittes analyse fra Vi har valgt at gruppere indsatserne i 4 hovedgrupper: Uddannelse og netværksdannelse Kommunikation Organisation og ledelse Økonomi De fire indsatsområder er valgt, fordi vi anser kompetenceudvikling for helt nødvendig, kommunikation som væsentlig i forhold til det konkrete samarbejde, ligesom den mindst lige så væsentlige kulturudvikling af organisering og ledelse fremdrages i flere undersøgelser som væsentligt i forhold til inklusionsindsatsen. Endeligt er det nødvendigt løbende at vurdere økonomien og økonomimodellen for området, således at det meget væsentlige ressourcetræk kan prioriteres bedst muligt. Uddannelse og netværksdannelse Prioritering af formel inklusionsefteruddannelse til alle personalegrupper Netværksdannelser med gensidig sparring Konkret erfaringsudveksling og opdatering af viden gennem fælles temamøder og projekter Kommunikation En samlet oversigt Alle afdelingers tiltag, som allerede er sat i gang i forhold til inklusion kortlægges, (f.eks. distriktssamarbejdet) se bilag 1. Formålet med bilaget er at have et grundlag for at informere alle områdets interessenter om de igangværende tiltag og dermed give mulighed for videndeling. IT-understøttelse af vidensdelingen. Det kunne indeholde gensidig løbende kommunikation, gensidig faglig sparring, videndeling, evaluering og udvikling. Kridthuset og/eller Skole- og Børneintra kunne bruges og mulighederne for integration skal belyses. Senere kunne vi forpligte hinanden på at levere materiale til fælles brug, således at erfaringerne kan deles. 5

6 En oversigt over kommunens personaleressourcer Det er vigtigt at have en overordnet oversigt over alle medarbejderes kompetencer i forhold til inklusion: Sprogansvarlige i dagtilbud, sundhedsplejersker, AKT-vejledere, special- pædagogiske undervisere, IT-vejledere, to-sprogsvejledere, familievejledere, læsevejledere, matematikvejledere. Erfaringsudveksling af metoder Der laves et ide-katalog /en værktøjskasse med inkluderende aktiviteter og redskaber, der kan bruges i arbejdet. Kataloget gøres tilgængeligt for alle medarbejdere digitalt. Det skal indeholde en buket af forskellige metoder til brug overfor forskellige typer af børn, forskellige typer af medarbejdere og deres teams. Brobygningsskemaer og brobygningsprocedurer udvikles fortsat. Der kunne afholdes fælles højskole temadage for alle berørte i kommunen Forældrekommunikation Alle forældre inddrages aktivt i samarbejdet om inklusion, netværk og oplysning Der oplyses til alle forældre om inklusionsarbejdet både generelt og specifikt Organisation og ledelse Distriktssamarbejde Der er igangsat distriktssamarbejde i 4 distrikter ( de 3 skoler og Rødvigs institutionsdistrikt). Det foregår dels i dagtilbuds-samarbejdsteam, dels i skole-samarbejdsteam. Her er institutionernes medarbejdere, områdeledere, sundhedsplejersker, skolelederne, psykologer, socialrådgivere, familiekonsulenter, AKT-konsulenter og talehørelærere repræsenteret. Der arbejdes forebyggende, konsultativt, tværfagligt og med gensidig faglig sparring. Distriktssamarbejdet vedligeholdes og udvikles. Handlings- og visitationsproceduren For at sikre en høj faglighed og en nødvendig systematik er det væsentligt, at der på et tidligt tidspunkt i forløbet følges en fælles og dokumenteret procedure. Helt centralt for denne del står den igangsatte implementering af ensartede faglige handleguider for alle skoler og dagtilbud. Handleguiden har været gældende i dagpasningen siden Familieafdelingen og PPR s rolle Samarbejdet med skolerne og dagtilbuddene prioriteres højt dels via distriktssamarbejdet, dels via jævnlig kontakt mellem skolerne, dagtilbuddene og familieafdelingen. Familieafdelingen koordinerer samarbejdet mellem AKT-konsulenterne på skolerne. Skole og Institution koordinerer samarbejdet mellem de sprogansvarlige i institutionerne. Formålet er at give og udveksle supervision og sparring til både dagtilbud og skoler, så der kan sættes tidligt ind dels i relationsarbejdet i den enkelte klasse og børnegruppe, dels i det konkrete forældrearbejde. PPR s rolle er central i forhold til konkret, rådgivende virksomhed, konsultativ tilgang, faglige oplæg og sparring, kurser og hjælp til forældrearbejde. Økonomi Der skal arbejdes med budget- og styringsmodeller for området. Flere kommuner (og lande) har gode erfaringer med en øget decentralisering af budgetterne. En øget decentrali- 6

7 sering af budgettet vil kunne give skole og institutioner mulighed for at prioritere og udvikle mere fleksibelt. Den videre proces Ideer til mindre, fagrettede projekter, hvor der kunne arbejdes målrettet med et delområde indenfor inklusion, f.eks.: Dagtilbudsområdet: Vidensudvikling og opkvalificering af pædagogerne Udvikling af brobygningsindsatsen mellem sundhedsplejen og dagpasning Udvikling af brobygningsindsatsen mellem dagpasning og skole Sundhedsplejen: Livsstilsprojekter, der løbende sættes i gang for at sikre barnets /den unges trivsel Mødregrupper, hvor alle får et tilbud om deltagelse -behovsstyret kontakt til førstegangsmødre Skoleområdet: Forældresamarbejde - opkvalificering af forældrearbejdet. Det skal være både for, til og med forældre. Særligt fokus på forældre til børn med særlige udfordringer. Vidensudvikling og opkvalificering af alle lærere. Læse- og skrivekompetencecenteret. Det vil få en anden type overblik, som vi kan bygge videre på i fællesskab. Læse- skrivekompetencecenteret er et vigtigt tiltag, der udvikles, følges og evalueres. Den fælles kommunale AKT-gruppe opprioriteres på alle skoler, den skal vejlede lærerteamene. Gruppen koordineres og støttes fra familieafdelingen Et fælles kommunalt specialundervisernetværk kunne udvikles Arbejde med familieklasser Udvikling af brobygningsindsatsen mellem skoler og ungdomsuddannelser Fælles erfaringsudveksling Samarbejde mellem skole-fritidstilbud-ungdomsskole-familieafdelingen-ppr-uuv-sspom børn med særlige udfordringer Er vi gode nok til at sætte tidligt ind med personlige kontakter for gråzoneeleven, før eleven bliver en sag? Familieklasser og andre tiltag på skolerne beskrives og skal inspirere resten af kommunen Der kunne arrangeres temadage/aftner for forældre og medarbejdere med oplysning om inklusion, konflikthåndtering, mobning og psykisk førstehjælp både generelt og specielt Der kunne på sigt vedligeholdes et inklusionsnetværk på tværs af dagtilbud, skoler og forvaltningsansatte 7

8 Konkrete planer 2012/2013 Dagtilbudsområdet: Forår 2013 Kursus for sprogansvarlige i institutioner Evt kursus i inklusion Fortsat implementering og udvikling af brobygningsskemaer mellem institutionerne i kommunen Fokus på 0-3 års pædagogik Fokus på og kurser i forældreinddragelse Skoleområdet: Skoleår : Inklusion og klasserumsledelse, et kursus for lærere og pædagoger på skolerne i samarbejde med Professionshøjskolen UC-Sjælland (Bilag 4). Forår 2013 Maj måned - Kursus i sprogvurdering og testning for pædagoger i indskoling Skoleår : Opstart af Læse-og skrivekompetencecenteret for hele kommunens elever ledet af St. Heddinge Skole (Bilag 5). Netværksdannelser med henblik på samarbejde om relevante emner på tværs af de tre skolekulturer. Faglige handleguider om tiltag overfor barnet skal implementeres i skolerne. 8

9 BILAG 1 - Oversigt over kommunens nuværende indsats for inklusion års området Skoleområdet Ungdomsskole og klubområdet Indsatser for Dagtilbud: Pædagogiske læreplaner Sprogvurdering af børn i 3 års alderen Støtte til børn i dagtilbud Specialgrupper integreret i institutionerne Overleveringsmøder mellem dagtilbud og skole Kostpolitik Rygepolitik Alkoholpolitik Retningslinjer for viden om og mistanke om vold og seksuelle overgreb Indsats for Skoler: AKTnetværksgruppen v/ PPR Dysleksinetværksgruppen af test og kontaktlærere samt læsevejledere v/ PPR Læse og skrivekompetencecenter Pædagogisk ITnetværk i samarbejde med udvikling af IT-centeret Kursus i inklusion og klasserumsledelse Specialklasser Gruppemøder internt på skolen om særlige tiltag indenfor specialundervisning Familieklasser Indsats for klubområdet: Udsatte børn inkluderes i det almindelige klubarbejde Sundhedsområdet Mødre grupper, hvor alle får et tilbud om deltagelse -behovsstyret kontakt til førstegangsmødre Brobygningsskemaer på alle børn når de er 8. mdr. Rutinemæssige sundhedssamtaler på klassetrin Behovssamtaler med elever, forældre og lærere. Hjælp til sundhedsundervisning Overvægtige børn Guldklumperne skal hjælpe familier til en sundere livsstil og forsøge at øge børnenes selvværd, så de kan deltage på lige fod med jævnaldrende i sportsklubber og lign. 9

10 Særlige Tiltag: Kursus i ny sprogvurdering i børnehaver Sproggruppen i institutionerne Handleguide før eksklusion Brobygningsskemaer for alle børn Familietelefonen Handleplaner for udsatte børn Regelmæssige distriktssamarbejdsmøder på dagtilbudsområdet Særlige tiltag: Netværk på tværs af skoler, naturfag, international dimension, IT Kursus i sprogstimulering og sprogvurdering i børnehaveklasser Handleguide før eksklusion Familietelefonen Gruppetilbud under familieafdelingen, f.eks. angst, skilsmisse Regelmæssige distriktssamarbejdsmøder på skoleområdet Særlige Tiltag: 4. og 5.klasse Svømning for alle 7.klasse Intro forløb til USK - aktiviteter 8.klasse maritime aktiviteter for alle i samarbejde med folkeskolen 9.klasse førstehjælp for alle i samarbejde med folkeskolen 10

11 Bilag 2 På hvilket tidspunkt af et menneskes liv får samfundet mest ud af sin investering i menneskelig kapital? Grafen stammer fra et oplæg af E. Melhuish og er hentet fra hjemmesiden KL s -børnetopmøde i Aalborg Februar

12 Bilag 3 Oversigt over Stevns Kommunes specialundervisning og specialdagtilbud juni 2012 (Oplysninger fra Vagn Sørensen og Helle Sigaard, Familieafdelingen og Birgit Bjørkman, Skole og Institution): Ungdomsdagskolen (20 elever) Stevns Kommunes heltidsundervisning. Tilbuddet retter sig mod børn, der ikke for tiden kan rummes i folkeskolerne. Stevns Dagskole (35 elever) For normaltbegavede børn fra 0. kl. til 7. klasse med sociale, adfærdsmæssige og emotionelle problemstillinger, som ikke trives i en almindelig folkeskoleklasse. Specialklasserækken på Store Heddinge Skole (24 elever) Et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder (ca. IQ 70-85). De fleste børn modtager al deres undervisning i specialklassen, men deltager i skolens sociale arrangementer. H-klasserækken på Hotherskolen (32 elever) Et undervisningstilbud til børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder ( IQ under 70). Regnbuen på Strøbyskolen (19 elever) Målgruppen er børn indenfor det lettere autismespektrum og meget ængstelige, indadvendte børn. Solstrålen på Strøbyskolen (4 elever) Målgruppen er børn med svær autisme Taleklassen på Hotherskolen (6-8 elever) Taleklassen er oprettet til elever, der har så store sproglige vanskeligheder, at det er svært at klare sig i en almindelig klasse. Dagtilbud - Tryggevælde Vest (6 børn) Fortrinsvis autister og svagt begavede Dagtilbud - Strøby Børnehave (7 børn) Blandede problemstillinger Humlebien (8 børn) Blandede problemstillinger 12

13 Bilag 4 Kursusprogram Dato Program Litteratur 25/ 10 Kl På Strøbyskolen 8/11 Kl På Store Heddinge Skole/Erikstrup 6/12 Kl På Hotherskolen Hvad er inklusion? Forskningsbaseret viden Det inkluderende børnesyn Praksisfortællinger som metode Udarbejdelse af praksisfortælling Fokus på undervisningsdifferentiering EDP elevdeltagelsesprofiler Cooperative Learning Dagens teori i spil med fortællingen fra dag 1 Fokus på ledelse i læringsrummet Classroom management At skabe det gode læringsmiljø Caseanalyse med anvendelse af dagens teori Christian Quang (2011) Susan Tetler (2009) Susan Tetler (2011) Susanne Idun Mørch ( 2006) E magasinet evaluering nov Susan Tetler (2011) Anette H. Jensen (2012) Maria-Christina Secher Schmidt (2011) 17/1 Kl På Strøbyskolen 14/3 På Store Heddinge Skole/Erikstrup Kl Samarbejde i teams Vejledning, sparring og supervision af kolleger Systematisk refleksion i teamet over igangværende aktioner. Tværfagligt samarbejde Hvordan får vi vigtig viden til at vandre i Stevns kommune? Mads Hermansen m.fl. (2009) Kristian Dahl og Andreas Granhof Juhl ( 2011) Undervisning i samarbejde med PPR-Stevns 13

14 Bilag 5 Orientering om Stevns kommunes Læse- og Skrivekompetencecenter v/jannick Stærmose Stevns kommune har i skoleåret 12/13 oprettet et tilbud i form af et læse- og skrivekompetencecenter med IT-baserede redskaber til elever med store læsevanskeligheder. Ved store læsevanskeligheder forstås, at eleven læser mindst to trin under det niveau, der forventes på pågældende klassetrin. Læse- og skrivekompetencecenteret hører ledelsesmæssigt og administrativt under Store Heddinge Skole, men selve undervisningen foregår på skift på hver af kommunens skoler, der så stiller et undervisningslokale til rådighed i kursusperioden. Der indledes med et undervisningsforløb på Store Heddinge Skole i uge 2-6, derefter på Hotherskolen uge 9-14, og afslutningsvis på Strøbyskolen i uge Læse- og skrivekompetencecenteret har to faste undervisere; disse er lærere fra to af kommunens skoler. På hvert kursus er der højst plads til tolv elever, primært fra klasse. Det er hver enkelt elevs dansklærer, der sammen med skolens leder og læsevejleder indstiller eleven til læse- og skrivekompetencecenteret. Derefter tager et visitationsudvalg stilling til, hvilke elever, der får tilbud om et kursusforløb. Et kursus på læse- og skrivekompetencecenteret er formet som et kursusforløb på syv uger, hvoraf eleverne får undervisning i fem uger. Ugerne før og efter forløbet bruger underviserne til at forberede eleverne og deres forældre og lærere på kurset samt bagefter at følge op på hver elev og sikre, at de nye færdigheder fungerer i hverdagen. De fem ugers undervisning i læse- og skrivekompetencecenteret består af fem lektioner om dagen 25 lektioner om ugen. Dette betyder, at eleven tages ud af klassens normale undervisning i denne periode for at kunne koncentrere sig om kurset. Meningen med tilbuddet er, at eleverne skal lære at deltage ligeværdigt i alle klassens fag ved at bruge IT-baserede hjælpemidler. Man kan kalde det at læse med ørerne i stedet for med øjnene. Da eleverne i læse- og skrivekompetencecenteret lærer at bruge disse hjælpemidler som en naturlig ting i hverdagen, går de på denne måde fra at være afhængige af andres hjælp til at kunne klare opgaverne selv og opnår derved større tro på deres egne evner. Undervisningen i læse- og skrivekompetencecenteret tager udgangspunkt i hver enkelt elevs læsestandpunkt, og udover undervisning i brug af IT-hjælpemidler får eleverne dagligt individuel læsetræning. Som udgangspunkt undervises der inden for det danskfaglige område, men de indlærte metoder kan eleverne i vid udstrækning bruge i andre fag som eksempelvis matematik og sprogfag. Efter kurset udarbejder underviserne fra læse- og skrivekompetencecenteret en handleplan for hver elev, som gennemgås med forældre og lærere, så de kan støtte elevens brug af de indlærte færdigheder fremover. Underviserne kommer også ud i hver enkelt elevs klasse og sikrer sig, at tingene fungerer i hverdagen og at de nødvendige hjælpemidler er til rådighed. Alle forløb i læse- og skrivekompetencecenteret evalueres af elever, forældre, læse- og skrivekompetencecenterets undervisere samt skolens læsevejleder i samarbejde med elevens lærere. Evalueringen foregår via afkrydsningsskemaer samt mulighed for uddybende kommentarer. Læse- og skrivekompetencecenteret er i første omgang oprettet for en treårig periode. 14

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter Grønnevang et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter Grønnevang Hvad omfatter det? Specialpædagogisk

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Inklusion - inkluderende specialpædagogik Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner) Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Forslag til Kvalitetsmål for dagtilbud 2015

Forslag til Kvalitetsmål for dagtilbud 2015 Forslag til Kvalitetsmål for dagtilbud 2015 Mål nr. 1 Indikator Resultatkrav Børns kondition og motionsvaner Børn i dagpasning kan gå længere ture og er vant til det Alle børn kan umiddelbart før overgang

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1 Omlægning af Børnecenter København (BCK) Baggrund Inklusion har været en vigtig politisk dagsorden

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 1 Børnepolitik i Odsherred kommune Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere