Nummer 11 - juli 2009

Transkript

1 Nummer 11 - juli 2009 Kære alle læsere. Hermed sendes juliudgaven af det elektroniske Nyhedsbrev fra UU Randers. Nyhedsbrevet vil indeholde en kort beskrivelse af: 1. Indledning 2. Introforløb i 8. klasse og brobygningsforløb i 9. og 10 klasse 3. Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne m. flere 4. Vejledning af unge mellem år 5. STU særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 6. Afslutning 1: Indledning De forskellige områder i Nyhedsbrevet er også denne gang skrevet af nogle af de funktionsansvarlige, som sammen med de øvrige UU vejledere gør en meget stor indsats for at vores vejledning kan blive til størst mulig gavn for den enkelte elev. Mange nye love trådte i kraft den 1. august 08, og vi er i fuld gang med at implementere dem. For at få alle de nye love ført ud i livet, og for at Regeringens vision om at 95 % af de unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, deltager UU Randers i mange udvalg og møder med vore mange samarbejdsparter. UU Randers deltager fortsat i adskillige undersøgelser fra UVM/Rambøll m.fl. Resultatet af de forskellige undersøgelser drøftes stadig. I øjeblikket er Bertel Haarder på banen med en udmelding om, at der efter sommerferien kommer en ny vejledningsreform. Citat: Oplægget kan vedrøre såvel den konkrete prioritering dels på de enkelte uddannelsesområder, dels på tværs af uddannelsesområderne som vejledningens organisering. UU lederne er kaldt til møde i UVM den 23. september for at høre hvor vinden bærer hen. I forbindelse med de nye love revideres alle samarbejdsaftalerne. De indsættes efter underskrivelse i Virksomhedsplanen, som kan ses på Vi er endnu ikke flyttet, men nu har vi fundet egnede lokaler. Det drejer sig om 1. salen oven på Vagn Larsen. Men der er lige noget økonomi, som skal på plads. Da vi flyttede til Skolestræde 7, var vi 7 ansatte. Nu er vi 15 personer i huset, der har behov for kontor + eller samtalerum. Vi har lige nu ingen samtalerum. Vi bruger mødelokalet til dette, men ellers finder samtalerne sted på et kontor, hvor der også er andre til stede. Vi anvender vores mødelokale til møder flere gange om ugen, så derfor er ovenstående løsning ikke holdbar. Vi har også behov for at indrette arbejdspladser/rum til vores kollegaer, som til daglig arbejder ude på grundskolerne. Vi drøfter et evt. samarbejde om lokalerne oven på Vagn Larsen med Randers Ungdomsskole og andre parter, der arbejder med unge mennesker. Der er flere etager, som står tomme.

2 Pr. 1. august er der følgende ændringer i ansættelser og arbejdsområder i UU Randers. 1. Bent Gindesgaard har valgt ikke at fortsætte som vejleder på Nørrevangsskolen. I stedet overtages vejledningen af Peter Schønning, der pr. 1. august ansættes som fuldtidsvejleder. Peter fortsætter også som vejleder på Rismølleskolen. 2. Anne Mette Rasmussen på Hadsundvejens skole går på barselsorlov. Vejledningen overtages af Ole Eeg Sørensen. Ole ansættes også på fuldtid som vejleder og fortsætter endvidere med at være vejleder på Assentoftskolen. 3. Lars Kronborg gik på pension pr. 31/ Indtil ferien har Lars s job været besat med vikarer. Efter sommerferien er det Anni Hansen, som fortsætter med at være vejleder på Hobrovejens Skole. Anni ansættes som fuldtidsvejleder og er tillige fortsat vejleder på Randers Lille Skole, Randers Kristne Skole og Fussingø Friskole. Vejlederopgaven på Nyvangsskolen overtages af Martin Mortensen, som også er vejleder Munkholmskolen. Lars opgaver i specialvejledningen er overtaget af Kirsten Mikkelsen og Elsebeth Holm. 4. Torben Olsen ansættes som fuldtidsvejleder. Torben er vejleder på Langå Skole og næste år skal Torben endvidere være ungevejleder for de unge i Munkholm Skolens område. Ovenstående medfører, at der pr. 1. august er 35 ansatte i UU Randers. Heraf er der 10 på udlånsaftale med en grundskole. 2: Introforløb i 8. klasse og brobygningsforløb i 9. og 10. klassse ved Poul Erik Sørensen I skoleåret 2008/09 har vi på ungdomsuddannelserne indenfor UU Randers gennemført 5022 forløb. Eleverne er fortrinsvis fra grundskolerne i Randers. Men Favrskov, Djursland, Mariagerfjord og Viborg kommuner har også tilmeldt en stor del. Derudover har en del efterskoler deltaget i det obligatoriske forløb for 10. klasse. Elever fra Randers har også deltaget i forløb på medie i Århus og Grenå, samt på landbrugsskoler. Introduktionskurser i 8. klasse Eleverne i 8. klasse har været på 2 forløb et 3-dages og et 2-dages. Disse forløb har været obligatoriske. Eleverne har fordelt sig noget spredt på de forskellige indgange. Højdespringeren har været Krop og stil, som har haft 430 forløb. Dette store antal bevirker, at vi næste år må lave en kvoteordning, da den forholdsvis lille uddannelse ikke har mulighed for at tilbyde så mange forløb næste år. Erfaringerne fra introduktionskurserne har været overvejende positive. Ungdomsuddannelserne var inden forløbene lidt skeptiske over at skulle lave forløb for så unge elever, men de har i evalueringer bagefter være meget positive. Eleverne har gennemgående været meget interesserede og positive. På vores hjemmeside kan man se en evaluering fra ca. 500 elever. Brobygning 9. klasse I den frivillige brobygning i 9. klasse for de uafklarede elever var 557 elever på brobygningsforløb. Dette tal var forholdsvis højt, men det skyldes, at 9. klasse eleverne ikke havde været på introduktionskurser i 8. klasse. De kommende 9. klasser har været på introduktionskurser i 8. klasse, og de har allerede tilmeldt sig til brobygningsforløb til efteråret. Antallet af tilmeldte er som forventet faldet. 243 elever har tilmeldt sig. Brobygningsforløbet i 9. klasse er af en uges varighed. Eleverne fra 9. klasserne har overvejende været positive. Brobygning 10. klasse Der blev gennemført 1628 brobygningsforløb i 10. klasse. Forløbene var obligatoriske, og eleverne skulle vælge 2 forløb af en uges varighed hver. Mindst et af forløbene skulle være erhvervsrettet eller erhvervsgymnasialt.

3 Det store antal og det faktum, at eleverne skulle vælge to forløb, gjorde, at nogle elever ikke var så positive overfor forløbene fra deres andet valg. Dette gav problemer på nogle af ungdomsuddannelserne. Men generelt var både elever og ungdomsuddannelserne tilfredse med forløbene. Krop og stil og de gymnasiale uddannelser var de mest søgte i 10. klasse. Generelt har der været stor tilfredshed med de nye forløb. Koordineringsarbejdet har været stort, men det gode samarbejde med grundskolerne/uu vejlederne og ungdomsuddannelserne har gjort, at de fleste elever har fået deres ønsker opfyldt. Nogle få grundskoler har desværre fået deres elever fordelt ud på flere uger, og dette forsøges ændret næste år. Fordelingen af forløbene i 2008/09 Brobygning 2008/09 10.kl. 9. kl. 8.kl-3 8.kl-2 I alt Bil, fly og transport Bygge og anlæg Krop og stil Mad til mennesker Merkantil Minervavej Merkantil Rådmands B Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pæd Transport og logistik HHX Minervavej HHX Rådmands Boulevard HTX Alm. gymn. Statsskolen Alm. gymn. Paderup HF/Statsskolen HF/Paderup Randers HF og VUC I alt : Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser m. fl. Ved Ole Eeg Det siger næsten sig selv, at det altoverskyggende emne i foråret 2009 har været tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne, der foregik digitalt over hele linjen via Rent teknisk blev vi forskånet for de helt store problemer, selv om der på et fremskredet tidspunkt var opløb til noget grumset. Vanskelighederne blev dog løst i tide, og det kan konkluderes, at den digitale tilmelding rummer klare fordele ikke mindst tidsmæssigt. Tilmeldingstallene kan ses på UUR s hjemmeside.

4 Som en naturlig konsekvens af den ændrede tilmeldingsprocedure og den mere grundige og detaljerede uddannelsesplan (der var vedhæftet ansøgningsskemaet), har vi i foråret revurderet det dialogdokument, der bruges som arbejdspapir i forbindelse med elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Dokumentet beskriver væsentlige procedurer, og er udarbejdet af repræsentanter fra ungdomsuddannelserne (ledere og studievejledere) og fra UUR. Dokumentet kan læses på UUR s hjemmeside. UUR og de lokale ungdomsuddannelser har også foretaget den årlige evaluering af samarbejdsaftalen, der bl.a. omtaler de gensidige ydelser og samarbejdsrelationer. Årsplanen for er på plads. Vi holder fast i de traditionelle og meget velbesøgte kontaktskolemøder, hvor UUR-vejlederne over en tre måneders periode aflægger alle de lokale ungdomsuddannelser et besøg og her informeres om aktuelle tiltag. På disse møder bruges der også relevant tid til drøftelser af UUU underretning om elevens udbytte af undervisningen. Hvilke forventninger har ungdomsuddannelserne til de nye elever og hvilke initiativer sætter ungdomsuddannelserne i gang for bedst muligt at kunne modtage og fastholde - de mange forskelligartede unge. Vi er enige om, at denne diskussion er meget væsentlig. Vi har lagt slagplanen for afviklingen af de mange uddannelsesaftener, der igen skal foregå i Kulturhusets store sal. I inviterer vi også forældrene med fra 8. årgang, så vi forventer og håber på et meget stort fremmøde. Sidste år deltog op mod 1000 forældre/elever, og vi regner med mindst lige så mange i Vi har afsat tre aftener til erhvervsuddannelserne og fire aftener til de gymnasiale ungdomsuddannelser alt sammen i løbet af uge 46 og 47. Vi holder fast i sammenlignelighedsmodellen, der giver det bedst tænkelige overblik specielt inden for det gymnasiale område. Vi er ved at lægge sidste hånd på programmet for det årlige vejlederseminar, der traditionen tro afvikles over et par dage i slutningen af oktober på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. Her deltager op mod 70 UU-vejledere og studievejledere fra ungdomsuddannelserne m.m. Dette seminar er i den grad med til at fremme det uvurderlige lokale vejledernetværk, der sikrer de positive og konstruktive samarbejdsrelationer. 5: Vejledning af unge mellem år. Ved Steen Borgstrøm I det forgangne år fik vi vejledningen af de unge op til 25 år. Vi er nu godt i gang med at registrere og følge op på de årige, der ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse. Dette kræver dog en stor ekstra indsats af ungevejlederne, idet vi kun fik en ¾ stilling extra til dette. Vi håber, at der i den kommende tid vil blive bevilliget en ungevejleder mere. Vi er pt. meget tæt på at lægge sidste hånd på en ny samarbejdsaftale mellem Jobcenter og UU vedr. de unge årige. Vi har som forsøg haft en UUvejleder på Jobcenter i 2 mdr. hver anden tirsdag. Det var en succes så dette samt et styrket uddannelsesfokus vil bl.a. komme til at indgå i samarbejdsaftalen Der er bl.a. pga. finanskrisen kommet en del unge på kontanthjælp, så UU vil meget gerne mere på banen vedr. vejledning til uddannelse af denne gruppe unge, som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Det er i dag de unge uden uddannelse, der først mister job. Vi vil også i det kommende år fastholde og udbygge samarbejdsrelationer mellem de interessenter, der er om de unge såvel uddannelsesmæssigt som erhvervsmæssigt. Derfor deltager UU vejlederne i mange udvalg og netværk som fx børne- og familieafd., netværksmøder for projekter i Randers kommune, Jobcenter, vejledermøder i region Midt, gruppen vedr. de 17½ årige, socialforvaltningen, Sprogskolen (her netop indgået en samarbejdsaftale), uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler, superbrugermøder i region Midt (vedr. vores fælles ITprogram), temadage i beskæftigelsesrådsregi. UU har også repræsentanter i det nye CABI projekt Lokale Ungepartnerskaber for de unge årige, som pga. komplekse problemstillinger i dag ikke kommer videre med uddannelse.

5 Ligeledes er UU repræsenteret i et projekt mellem produktionskole og jobcenter. I dec. 08 udsendte UU en del kampagnebreve til de unge for at gøre opmærksom på de forsk. uddannelsessteders studiestart i foråret dette gav flere positive tilbagemeldinger. Vi har i 2009 fortsat vores virksomhedsbesøg for vejledere - det har været spændende og givende for begge parter. Vi fortsætter i den kommende tid med flere besøg. Statistikker om de unge i Randers kan ses på 6. STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse ved Katty Kannegaard STU vejleder STU nærmere betegnet Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse har nu været en realitet i Randers Kommune et år. Lov 564 af 6. juni 2007 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov lever op til internationale konventioner og ligestiller unge med særlige behov med andre unge, således at alle unge har mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Formålet med uddannelsen er at udvikle den unges personlige, sociale og faglige kompetencer, så den unge kan få en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt komme videre i uddannelse og beskæftigelse. Loven, som giver de unge retskrav på uddannelsen fastslår, at Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse er en tre årig ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Den omfatter udelukkende de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en eksisterende ungdomsuddannelse selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Målgruppen omfatter blandt andet psykisk udviklingshæmmede, multihandicappede, bogligt svage eller sent udviklede unge, unge med erhvervet hjerneskade, unge med autismespektrumforstyrrelser og unge med ADHD eller andre psykiske lidelser. Ungdomsuddannelsen tilrettelægges individuelt, og der tages hensyn til den unges forudsætninger, behov og interesser. Det er altså ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan, som revideres løbende. Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det er muligt at vurdere, om der sker en udvikling. De unge undervises i fag og aktiviteter, der dækker følgende områder - udvikling af den unges personlige egenskaber og evne til at deltage aktivt og selvstændigt i samfundslivet, herunder bo-undervisning. - Udvikling af den unges sociale kompetencer og evne til at få et aktivt og selvstændigt fritidsliv. - Udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og/eller beskæftigelsessituationer, herunder praktik. Undervisningstimetallet skal minimum udgøre 21 timer pr. uge. Andelen af praktik kan efter loven højst udgøre 280 timer årligt, men undervisningsminister Bertel Haarder har udtalt sig om, at praktikdelen kan være en væsentlig del af uddannelsesforløbet for en del STU-elever og erkender, at behovet for praktik derfor kan være større. Han åbner konkret mulighed for, at praktik kan fylde op mod halvdelen af en STU. Efter ungdomsuddannelsens afslutning udstedes et kompetencebevis, der indeholder en beskrivelse af de opnåede kompetencer og en vurdering af, om den unge har opfyldt målene for uddannelsen. Unge fra Randers Kommune visiteres til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse på CSV Randers, som også udbyder pladser til andre kommuner. Det er vigtigt at pointere, at hvis en ung ikke passer ind i rammerne eller ikke kan profitere af skolens tilbud, er der mulighed for at tilkøbe forløb andre steder.

6 På CSV Randers er uddannelsen tilrettelagt således, at eleverne på tværs af årgange inddeles i grupper efter sociale og personlige kompetencer. Undervisningen organiseres i basisundervisning, linjefag, valgfag og idræt. En del af undervisningen består af forskellige praktikforløb. Praktikken foregår dels internt, dels i revalideringsinstitutioner og i beskyttet beskæftigelse samt på det ordinære arbejdsmarked. CSV Randers har i det forløbne skoleår løftet en stor opgave. Opgaven har båret præg af, at de har skullet bygge båden, mens de sejler. Overgangen fra deres treårige ungdomsuddannelse efter lov om kompenserende specialundervisning for voksne til STU uddannelsen har været vanskelig. Der har været stor forandring i målgruppens sammensætning og i uddannelsens indhold. Ikke mindst den individuelle uddannelsesplan med mulighed for længere praktikforløb har krævet stort overblik og særlig planlægning. Jeg har været både medbygger og styrmand på udvalgte projekter undervejs, og det har været både spændende og lærerigt at deltage i sejladsen. Jeg oplever, at processen, fra jeg møder den unge første gang, til den endelige uddannelsesplan foreligger, er spændende - men den er også lang og krævende. Der er ofte rigtig mange personer involveret i forhold til den unge, personer der alle har vigtige informationer at byde ind med. Der er ofte mange nuancer i en sag og mange behov, der skal imødekommes, men alt i alt synes jeg bestemt, at vi er på vej i den rigtige retning, og at vi i Randers Kommune tilbyder en rigtig god ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Pr. august i år er der 44 STU elever på CSVR. Der er ud over ledelsen ansat otte lærere, syv pædagoger og fem omsorgsmedhjælpere. 7. Afslutning Som det fremgår af ovenstående, er UU Randers en arbejdsplads, hvor udvikling af vores områder - i et tæt samarbejde med vores mange samarbejdsparter, prioriteres højt. Alt sammen med dette formål, at vi kan give den enkelte unge, den bedste vejledning! Tak til alle vores samarbejdsparter for den store samarbejdsvilje, I altid udviser. Uden dette samarbejde, kan vi ikke udføre vores arbejde i UU Randers Skulle der være spørgsmål vedrørende UU Randers, vil jeg bede jer om at henvende jer til mig. Min adresse er Inge.Mikkelsen@Randers.dk GOD SOMMER TIL JER ALLE Venlig hilsen Inge Mikkelsen leder UU Randers Skolestræde 7, 8900 Randers