Centerledermøde, Kangerlussuaq Referat

Transkript

1 Centerledermøde, Kangerlussuaq Referat Mandag d. 27. april 2009 Ref. for ISN: Bo Nørreslet 15:00 Velkomst Afdelingschef Isak Nielsen Kleist bød velkommen. Efter flytningen af EUD tilbage til KIIIN måtte finde en ny måde at samarbejde. Arbejder på mange felter med udarbejdelse af diverse værktøjer, personaleudvikling og samarbejdsformer. Glædeligt at en række faglærere også kan deltage i dette møde for at kunne styrke deres indsats. Vi skal diskutere den videre udvikling af AEU, retning og form. Vi skal videreudvikle vores arbejde med e-læring, så vi bedre kan udnytte disse muligheder. Det har været spændende at Sydkommunen er ved sat udvikle en plan for arbejdsmarkedsudviklingen, som vi så kan medvirke i. Servicekontrakterne ophører næste år. Der er indledt et samarbejde med KA- NUKOKA om den fremtidige ordning. Ønsker et godt kursus- mødeforløb. Peter Madsen gennemgår programmet og baggrunden for programmets udformning. (Bilag 1 + 2) 15:30 Introduktion til Skab-let. v/ Henrik Flygare, Center for fleksibel voksenuddannelse, VUC Sønderjylland. (Bilag 3) 16:00 Slut Man arbejder nu kun med Smart Board. Kan koble uv-lokaler sammen vhja. Smartboard m.v. (parallelundervisning), og har desuden 2 mobile uv-lokaler til kurser. Opnår fleksibilitet mht. tid, sted, fremmøde (erstattes af aktivitetskrav!), indhold. Digitale materialer inddrages: Billeder, video, lyd, tilgængelighed via nettet, videndeling (materialedatabase til lærerne), testmuligheder indbygget, udviklingspotentiale (podcast, brug af mobiltelefonen). Fælles materialeudvikling, erfaringsudveksling med støtte fra UVM. Omfatter nu 11 VUC + fængselsskoler. Fælles materialedatabase, hvorfra der kan hentes digitalt og distribueres til elever. Går væk fra brug af materialer på papir. Kan hele tiden ændres. VUC.NU Fjernundervisning Alle fag HF- og kursusfag ligger der. Eleverne behøver ikke fremmøde, blot aflevere. Inspirerende orientering om det pædagogiske arbejde med it inden for voksenundervisning. Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/2009 1

2 Tirsdag d. 28. april Ref. for ISN: Bo Nørreslet 09:00 Morgenhilsen. v/ Afdelingschef Isak Nielsen Kleist. Isak byder velkommen til nyankomne Esben, Torben og Bente. Gennemgang af programmet. Centerlederne og deres faglærere beder om, at punktet om AEU bliver et fællespunkt for alle. Det imødekommes. 09:10 Status og orientering om Piareersarfiit. v/ Koordinator for Piareersarfiit Peter Madsen (Bilag 4 + 5). PM fremlagde sin redegørelse. (jf. bilag) Johanne Olsen Ludvigsen: Vi skal netop ikke lave Folkeskole 2. Foreslår en fremgangsmåde som den anvendte ved udviklingen af Atuarfitsialak med arbejdsgrupper med eksperter tilknyttet. AEU-prøverne i dag er jo kopier af folkeskolens prøveformer! Peter: Helt enig! Ansvaret for studieordningen for AEU har gennem det seneste år påhvilet 7 forskellige personer. Derfor er arbejdet med udviklingen af den gået langsommere end ønsket. Det er en udfordring, at der skal være ensartede prøver på alle Piareersarfiit. Det kan p.t. kun ske ved skriftlige prøver eller ved udstrakt brug af prøver med online billede/lyd forbindelser til censor. Kununnguaq Olsen: Interessant med overvejelserne om, hvordan man kan motivere personer til at gennemløbe en personlig udvikling, der sætter dem i stand til at gennemføre en uddannelse. Poul Jørgensen: Når man siger, at Piareersarfik-idéen har det svært, så skyldes det bl.a. de meget forskelligartede forventninger til Piareersarfik. En ny udfordring er det, at afgangseleverne fra FSK nu og fremover vil være 1 år yngre end hidtil. Den dobbelte årgang fra FSK gav ikke det store pres på EUD, da mange i stedet ønskede at komme på efterskole. Der synes at være en tendens til, at mange unge efter FSK søger efterskole, derefter PIA og så?? Desuden søger mange uddannelse i deres hjemby. Selve uddannelsesvalget udskydes altså gang på gang. Claus Jochimsen: De er for unge, når de forlader folkeskolen. Efterskolerne har ingen afsluttende prøver, og de unge forbedrer således ikke deres formelle standpunkt som giver adgang til en uddannelse. Esben Toftdahl: BR har endnu ikke observeret et boom i ansøgningerne efter den dobbelte FSK-årgang. Susanne Møller: En række forældre vurderer, at deres børn ikke er klar til at rejse på uddannelse i DK eller en anden by. De beder PIA, om de ikke kan gøre noget. Der er ikke tale om egentlige PIA-klientel. Måske højskoler!? Josef Petersen: Når de ikke er klar til en EUD, men starter alligevel, så kommer de hurtigt retur til PIA. Mange er slet ikke klar til at rejse på skole. Claus Jochimsen: En række kommer til PIA og beder om hjælp, selv om de fak- Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/2009 2

3 tisk opfylder kravene til optagelse. PIA kan ikke lave yderligere opkvalificering til disse elever. Ulla Broberg: Optager ikke ansøgere før de har været mindst 1 år ude efter FSK. 10:45 Kommunernes organisering. v/ Seniorkonsulent Simon Lennert, KANUKOKA. Kommunerne ansætter ikke længere tjenestemænd. Ansættelse må ske på andre vilkår. Imidlertid er der ikke p.t. en overenskomst, der dækker området. Faglærere kan således ikke ansættes som tjenestemænd i dag, men ansættes i stedet på tjenestemandslignende vilkår. Der blev i 2004 afsat en pulje (med EU-tilskud) til indsats mod frafald i uddannelserne. Poul H. Jørgensen blev udpeget som medlem af den arbejdsgruppe med repræsentanter for KANUKOKA og de forskellige uddannelsesområder. Puljen har været på 3-7 mio. om året. Der er udarbejdet en evalueringsrapport, som (måske) kan findes på NANOQ (se vedlagte). Arbejdsgruppens indstilling til Styrelsen om, at vellykkede projekter overgik til drift og blev indarbejdet i FL mislykkedes blev desværre ikke fulgt. I samarbejde med KANUKOKA skal der udpeges en ny PIA-repræsentant til arbejdsgruppen. Poul blev genvalgt. Hver kommune fremlægger deres organisation omkring PIA: Kommune Kujalleq: Meget lig den gamle organisering. Forvaltningschef i Narsaq, afdelinger i hver af de 2 øvrige byer. I Narsaq og Qaqortoq er AMK/ERH-opgaver på Kommunekontoret, PIA ligger for sig. Hver sin afdelingsleder. Nogle opgaver går på tværs. I Nanortalik er alt samlet ét sted. Har medført øget intern snak om organisering og arbejdsopgaverne i øvrigt. Bruger meget telefonmøder. Kommuneqarfik Sermersooq: (BILAG 6) Ugentlige møder mellem PIA vhja. telefon. Tættere samarbejde end tidligere, men større afstand til politikerne. Qeqqata Kommunea: Tre udvalg: Familie-, Uddannelsesudvalg med en chef for hvert udvalg i hver af de 2 byer: Sisimiut og Maniitsoq. Piareersarfiit sorterer under Uddannelsesudvalget. Erhvervs-/AMK-udvalget har ingen forvaltning. Desuden ansat en direktør. Resten af forvaltningen er uændret. Qaasuitsup Kommunea: Foreløbig model. (BILAG 7) Pia sorterer under undervisningsområdet. Én direktør, 4 undervisningschefer, heraf en for erhvervsuddannelserne. Denne chef har under sig 4 forvaltningschefer, hvoraf én er chef for Piareersarfik. Institutionerne forventes at blive kontraktstyret. 12:00 Frokost 13:00 Økonomi og driftstilskud. v/ Konsulent Erik Ljungdahl. Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/2009 3

4 ELJ gennemgik kort, hvorledes økonomitilskuddene til Piareersarfik fra hjemmestyret er opbygget. (BILAG 8 og 9). Oversigter over økonomien vedrørende den enkelte skole blev uddelt og gennemgået. (BILAG 10) Som svar på et spørgsmål blev det oplyst, at nogle af ledernes løntillæg af HJST ikke blev betragtet som henhørende til arbejdet med hjemmestyreopgaver. Økonomiaftaler med enkelte brancheskoler om særlige opgaver (regionsskole) skal indgås med pågældende skole, og ikke med HJST. Det viser sig, at der allerede foreligger en række forskellige modeller. Den tidligere fællespulje til store anskaffelser/personaleudgifter er erstattet af en øget tildeling til den enkelte skole, som over en længere periode udgør samme beløb pr. skole. Det blev ønsket, at opgørelser som denne fremover udsendes i fx november måned, direkte til Piareersarfiit til gennemsyn/kommentarer. Peter Madsen oplyser, at det endnu ikke er besluttet at økonomien skal lægges ind i det kommunale bloktilskud. Beklager den sene udmelding i år, det vil ske tidligere på året fremover. Beslutning må afvente en ny bekendtgørelse på området. Susanne Møller: Synes ikke, at tallene afspejler de arbejdsopgaver, som PIA beskæftiger sig med i dag, herunder opkvalificering af lokale elever. Erik oplyser, at de nævnte opgaver også er lagt ind i regnearket. Erik Ljungdahl: Ønsker PIA en økonomitildeling, der i højere grad afspejler det konkrete aktivitetsniveau, eller ønskes der en fortsat, fast tildeling på fx det foreliggende grundlag? Poul Jørgensen: Eksisterer den kommunale forpligtigelse til at tilbyde prøveforberedende voksenundervisning på FSK-niveau stadig? Det har KIIN oplyst. Simon Lennert: KANUKOKA er opmærksom på denne uklarhed. Har taget kontakt til KIIN om emnet. Der er ikke sammenhæng mellem nuværende voksenundervisnings-bekendtgørelse og den nye skoleforordning. 14:00 Status på arbejdet med Registreringsværktøjet. v/ Konsulent Bo Nørreslet. Registreringsprogrammet installeret og funktionsdygtigt. Kurser afholdt for brugerne i en række kommuner. På en række områder medfører systematisk brug af programmet forenkling for både vejlederne og lederne. Målet er, at flere programmer samkøres, så dobbeltregistrering kan undgås. Der er vi endnu ikke! I overgangsperioden vil der på flere områder fortsat være tale om dobbeltregistrering. Kommunerne har indgået aftale med hjemmestyret om systematisk brug af programmet, således at der løbende udvikles statistik. Desuden har KIIIN brug for data vedrørende igangværende opkvalificeringstiltag, således at HJST fortsat kan hente økonomisk støtte fra EU, i kraft af Partnerskabsaftalen. Der blev udtrykt bekymring over at skulle arbejde med endnu et registreringsprogram, mener ikke at have tid til det. De kommende brugere (vejlederne), som har været på kursus i programmet har Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/2009 4

5 14:45 Pause udtrykt stor tilfredshed med det, idet det vil være en hjælp for vejlederne i deres daglige arbejde. Takanna! 15:00 Hvad kan højskoler og hvad kan højskoler ikke? v/ Lillian Hjorth-Westh og Axel Lasthein-Madsen, Bornholms Højskole (Bilag 11) 16:00 Slut Lillian redegør for højskolernes historik og pædagogiske grundlag siden Grundtvig. Samarbejde (sammen med Brenderup og Køng højskoler) med HJST siden 2005 for at kunne tilbyde ophold for unge grønlændere, der havde behov for et højskoleophold. Der blev tilrettelagt et særligt program med vægt på undervisning i dansk, engelsk og matematik. Højskoler er eksamensfrie. Dog kan der gennemføres prøver. Bornholms Højskole er forskole til kunst- og glasuddannelser og specialiserer sig i kunst og musik. Ellers er det især netværksdannelse, de personlige og sociale kompetencer, der udvikles. Højskoleophold kan opfattes som en dannelsesrejse, som deltagerne aldrig vil glemme. Generelt fungerer grønlandske elever godt, og de udvikler sig gevaldigt i løbet af et ophold. Men nogle burde måske på 2 højskoleophold, så deres udvikling kan fortsætte! Bornholms Højskole går fra efteråret 09 ind i et samarbejde med erhvervsuddannelserne i Danmark for at få flere unge i gang med et udviklende forløb. Ugeprisen på for et ophold på Bornholms Højskole er kr Uddannelsesstøtten betaler opholdet, men højskolen har udgifter på i alt ca. kr. 750 pr. elev (inkl. lommepenge på kr. 300/uge). Peter Madsen: Højskoletilbuddet er et meget vigtigt element i den vifte af tilbud, som PIA skal have til de unge. Interessant at kunne samle erfaringer med om opholdene bringer de unge videre hvad er udbyttet? På forespørgsel oplyser Peter, at det er målet, at alle grønlandske elever får samme økonomiske vilkår under opholdene. Der er uklarhed omkring de forskellige økonomiske vilkår ved højskoleophold via hhv kommunerne og Oqaatsinik Pikkorissarfik. Der efterspørges et papir efter et højskoleophold, hvor der fx kunne anføres opnåede kompetencer i løbet af opholdet. Ungdomshøjskolerne (16-18-årige) giver mere vejledning mhp. uddannelse m.v. Poul Jørgensen kunne fremlægge en redegørelse for, hvor forskelligt 20 grønlandske elever oplever vilkårene (herunder de økonomiske) omkring højskoleophold. Meget tyder på, at der er behov for mere ensartede regler og beskrivelser. Torben Hansen (NIQ): Både gymnasier og brancheskoler opfatter et højskole- eller efterskoleophold som et meget positivt element i ansøgerens baggrund. Derfra og til et egentligt retskrav på optagelse er der dog meget langt. Isak Nielsen Kleist slutter af: Der er mange aspekter at arbejde videre med! Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/2009 5

6 Onsdag d. 29/4-09 Ref. for ISN: Erik Ljungdahl 8:30 Dagen i går / dagens program v/ Isak Nielsen Kleist Isak åbnede dagen og takkede for en givtig dag i går, herunder højskoleaftenen, samt de emner, der var blevet behandlet på en udbytterig måde. Status-emnet køres videre i dag, herunder AEU, målgrupper, og den særlige udfordring der ligger i de nu yngre årgangen, vi får med at gøre. Fastholdelse. KA- NUKOKAs oplæg og status med bekræftelse og de 4 storkommuner, og hvordan det forholder sig der. Økonomien og bloktilskud med beregningsmodeller. Vejledningsindsatsen skal nok styrkes i forhold til at opgaverne ændres, og i det hele taget mht kerneydelser og andre opgaven, som også Departementet skal være opmærksom på. IT-registreringsværktøjet måske noget ret nyt, som dog i forhold til sidste år, er kommet betydeligt længere, og vi skal prøve at finde frem til en anvendelighed af det nye værkstøj, som vi ikke kommer uden om. Højskoler og tanker med deres anvendelse er genstand for revurdering, også mht effekt og konsekvenser for de unge, ved anvendelse deraf. Dejligt med en god bekræftelse som skaber eftertanke til, hvorledes vi vil følge op herpå. Hvorledes sådant ophold kan være adgangsgivende, kan måske behandles i en arbejdsgruppe, idet vi ikke vil skabe barrierer, men muligheder. Informationen om hvorledes det foregår, nu med en klarhed omkring hvorledes det kan foregå fremover. Forholdet mellem AEU og de øvrige muligheder. 8:45 Orientering om VGU v/ Sonja Christensen (Bilag 12) Planer for 2009: Grunduddannelsen VGU Efteruddannelse Videreuddannelse Netbaseret efteruddannelse Tilpassede efter/videreuddanelse VGU: Grundforløb, 3 moduler incl. praktikforløb + afsluttes med prøve som blev yderligere gennemgået mht tanker om indhold Specialdel, 3 moduler afsluttes med eksamen. 16 personer startede, nu 15 i gang. Spændende at følge mht deres specieler. Der kan være max 15 personer pga erfaringer for tidligere år, ansøgningsfrist 15. maj. Efteruddannelse: Kollektiv supervision kursus. 3 kurser i år i syd, nord og midt. Susanne Møller bidrog: Kommunikationsregler, etik, spørgeteknikker. Foregår i det faglige rum. Erfaringen fra Qaqortoq er god. Også til at kunne sortere i alle Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/2009 6

7 de forhold man bliver informeret om, og som en vejleder skal kunne lægge fra sig. Undgå konfrontationssituationer også deltagere fra andre forvaltninger. Sonja henviste videre til hjemmesiden og vejlederportalen. Kyndighed i dansk og IT er nødvendig, herunder IT-baserede værktøjer, samt over nettet. Materialet er alt sammen på dansk (og lidt engelsk), UV ved brug af grønlandsk og dansk sprog forstås og derved giver en sproglig understøttelse, med en positiv læring som resultat. MHT de 15 i gang med specialeopgaven bedes lederen sætte sig ind i deres ansattes opgaver. Avgo Otto Sørensen supplerede i f. med at 4 i Aasiaat er i gang, og ledelsen udviser åbenhed og skemalægger muligheder i forhold til opgaverne, og i dialog med centerlederen herom. Videreuddannelse; kursusrække i diplommodulet Valg og valgprocesser, 3 emner og hvor vi går ind i teorierne. 1. maj er tilmeldingsfrist efter først til mølle -princippet. Netbaseret efteruddannelse Individuel kompetenceudvikling Online kursus i Office pakken, kun adgang for brugere af vejlederportalen. Tilpasset efteruddannelse/udvikling: Arrangeres efter muligheder og behov. Workshops netværk særligt tilrettelagte kurser Dette så vidt om Mht 2008 har vi gennemgået arbejdet med handleplaner. På spørgsmål om eksaminering, er det da for lette krav? Det er emner og teorier, som deltagerne får får navn på og forstår, hvad det er, de gør i det daglige arbejde. Indholdet ved de godt, hvad er. Alle eksamineres, og med ekstern censor. Da + Gr-sproget med til eksaminationen. Opgavens indhold omhandler deres daglige arbejde Alle tilbydes at rette yderlige henvendelse til Sonja. 9:15 Fravær v/ Centerleder Claus Jochimsen Glad for chancen til at kunne behandle emnet: Har I andre samme problemer som os i Ilulissat? Hvis ja: Hvilke metoder har I som virker og ikke virker? Vi Ilulissat har stort fravær, mange ligger på grænsen. FA lidt kaotisk start. 20 startede, dejligt. Med henblik på klargøring til GU. Nu nede på 8, flere på vej ud af forskellige årsager. På AEU er 40 tilbage af 50. Kun halvdelen deraf holdes i gang med de største vanskeligheder. Lærerne siger det er næsten som at være i Folkeskolen igen. Formaliserede samtaler, mundtlig advarsel (5%), 1. skriftlige (10%) 2. skriftlige advarsel (15%). derefter er det mig som leder der afgør det videre, sammen med lærerne. Reglerne er at alt fravær er fravær. Ny tankegang, også mht syg- Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/2009 7

8 dom og at de er over 18. Fortalte om alle de mange grunde, der er til fravær. Bøje fraværsregler (?) Vi har forsøgt at gøre noget. Lærerne, vejlederne, vejlederrum, samt en aftensassistent der kan snakke med dem i deres fritid på kollegiet. Standardiserede samtaler, men dog meget for de, som netop kommer; da andre skulle jo høre det. Værkstedstimer, og herunder kommunikation og lektiehjælp osv. Ligesom årsagerne kommer udefra og ikke har så meget med skolen at gøre. De unge er der noget særligt med, lav alder. Forventer problemet efterhånden aftager. Mange vil gerne blive i byen; de søger socialhjælperuddannelsen. Ilulissat selv kan fylde næsten to hold, men der skal være plads til alle fra kysten også. De ældre har andre typer af problemer, som årsag til fravær. Beslutte at lægge endnu mere vægt på de andre ting, man kan gøre. Mere træværksted og lignende til indslusning, hvor de personlige udviklingsforhold integreres. 1) Kan I genkende nogle af disse forhold mht fravær? 2) Hvilke ting har virket hos jer? Torben Hansen, NI Qaq: Oplevet meget større problemer end vi plejer, nok pga de flere yngre elever. Forstander eller lærer samler protokol ind 10 min over 8, og ringer eller SMS er efter de, som ikke er dukket op. Og udviser interesse. De unge væk hjemmefra for første gang udviser særlige problemer. Bente Neperus - Nuuk: Hvor meget snakker I med dem forud for og når de starter op? Lærerne/vejlederne snakker med dem og får indtryk af dem, også mht deres faglige og holdningsmæssige ståsted, f.eks. forud for deres optagelse til AEU. Susanne Møller - Nuuk: I Nuuk er der en visitationsgruppe, som drøfter forholdet. Forud er f.eks. spurgt: Hvad er dit ønske, hvad er dit mål? Måske noget andet, samtaler om aftenen. Også nogle der ikke passer til AEU. Claus Jochimsen: Hjælper det? Susanne Møller: Måske et andet sted, anden aktivitet, multiværksted, jobtræning. Har hjulpet for nogle. Og for andre har det ikke virket. Snak om hvem centeret er for. Avgo Otto Sørensen Aasiaat: Omtalte historien 2006 og 2007 vedr. AEU i Aasiaat og genkender Claus historie. Stort frafald, men erfaringerne de seneste år blevet bedre i f.m. kompetenceudvikling af os selv. Dialog for samarbejde, behandling i visitationsgruppen, men ikke specielt positivt for AEU-elever. Vi er ikke igennem evalueringen af 2008-tiltaget. Har nedfældet fraværsinstrukser. Samtaler med uddannelses-vejlederen mht hvad problemet er % s reglerne. Den mundtlige påtegnes af modtageren, som hjælper lidt. Ved samtaler findes ud af, om problemet hører hjemme andets steds, og henviser bl.a. til psykologer. Ved 15 % samler Centerlederen hele gruppen og får en samtale. Endnu en gennemgang af forholdet. Ny samtale igen ved overstigning af 15% og ellers Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/2009 8

9 må uddannelsesstøtten stoppes. Tilbyder dog plads alligevel og får derved mulighed for igen at nå under de 15%. Særlig dokumentation og aftale er indbygget. I Aasiaat er koordinatorens indsats drøftet. 4 hold afviklet i 2008, men 25-30% er faldet fra, dog under prøverne var der høje scorer. Ulla Broberg - Sisimiut: Bedre resultat på FA-området, men dårligt på AEU. Som Torben Hansen nervøs for den kedelige undervisning. Man skal ud af skolen, ud af klasseværelset kombineret med noget praktisk ude. F.eks. et grønlandskhold, som holder foredrag ude (i FSK) om stofmisbrug. Lærerne på Piareersarfiit snakker om de enkelte elever. Vejleder også de, som måtte holde op, f.eks. mht at gå op til prøven. Kan noget alligevel afsluttes, og så vende tilbage. Hvis de må gå ud, så prøve at skabe en vej tilbage, f.eks. hvis du kan passe arbejde 3 måneder, og så vende tilbage. Josef Petersen- Narsaq: Også hos os, vi har en person, som prøver at følge op. Fravær for nogle også på grund af store sociale problemer, og misbrugsbaggrund. Stor faglærerudskiftning smitter af på eleverne. Små forstyrrelser prøver vi at eliminere. Lidt for sent er for sent i hele lektionen. Har forhøjet fraværet, men strammet op om sagen. Samarbejdet med Multicenteret i byen omkring de sociale problemer. Lader i år også en del ansøgere og optagne komme til Multicenteret, før de starter. Elevsammenhold betyder meget, og det seneste hold hjælper hinanden meget (ringer til hinanden). Løntræk (uddannelsesstøtte) er anvendt. Samtaler om jobtræningsmuligheder. Motivationen, selvstændig forløb over hvad de kan gøre for selv at nå bedste resultat ved uge 22-prøverne. Derefter gruppesamtale, hvor man tager stilling til, hvordan kan man hjælpe andre med at komme bedst muligt igennem. De forventede svar sås, men processen var god for eleverne. Peter Madsen: Alle ansøgere, som kan hjælpes og vejledes til at køre i Piareersarfik, er fint, men er problemerne for tunge, så må man sige, at vi ikke er stedet der kan hjælpe alle. Poul Jørgensen Qaq: Fravær meddelelse forud (gule sedler). Er det bagefter fraværet skal meddeles, så røde sedler. Mange små ting og tiltag. Samtaler jævnlig, også i klasse, både mht ros og ris, klap og hvor de skal gøre ekstra indsats. Unge skifter jo retning. Torben Hansen NI-Qaq: Udgangspunkt i hvor eleverne er. Vil måske forsøge mødetid kl.10, ved ikke om vi tør (kunne hjælpe såvel nogle elever som lærere). Kammak-ordning, med kontrakt mellem to personer om ringe efter, samtale om fravær osv. Claus Jochimsen Ilulissat: Jeg samler nu op hjemme, skrevet op, bl.a. tidlig indsats osv. Vil gerne føre Pia tilbage til den oprindelige tanke. Ud og prøve noget, arbejdsmarkedsparate. Ikke genindførelse af alm. skole. Susanne Møller Nuuk: Skab-let mht blot være logget ind (ikke fysisk til stede), Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/2009 9

10 som åbner en ny form op. Mere nu et produktkrav og der gives tid torsdag aften til at gøre færdig, hvis man ikke har været der til det hele. Når undervisningen starter lukkes døren. Tak til alle fra Claus. Isak: Der skal arbejdes videre med emnet. 10:15 Hvem gør hvad Erhvervs uddannelses-lærlinge v/ Forstandere Torben Hansen og Esben Toftdahl samt Centerleder Poul Jørgensen. (Bilag ) Peter Madsen: Glad for deltagelse af to forstandere, og ønsker vi når videre i samarbejdsprocessen og får afklaret nogle usikkerheder og uklarheder. Torben Hansen NI-Qaq, og Esben Toftdahl - Inuili: (bilag 13) Påpeger problemer fra Brsk-side. Rigtig meget fungerer, og set fra BrSk er der glæde over møder mellem forstandere og centerledere, og det fælles forum ønskes opretholdt. Ansøgerrunde: Dobbelt-årgangen er ikke oplevet endnu på Brsk. * Ansøgningsskemaer: Ind i mellem er der en oplevelse af, at ingen/ringe vejledning ved udfyldelse af skemaer (karakterer slet ikke opfyldt). Afsnittet om personlig motivation mangler ofte. Dokumentation f.eks. om arbejdsgiver-udtalelse mangler ind i mellem. Ikke eksisterende uddannelser er nogen gange omtalt. Nogle ansøgere søger tilsyneladende selv og direkte til brancheskolen. Sådanne med mangler osv returneres eller der tages samtale over telefonen. Konklusion: Skemaer skal rundt om vejledningskontoret. Drøftelse af AEU, som måske i dag er det udfordrende nye: Er der tilstrækkelig information om, hvad der skal til af karakterer? Specielt mht FSA/FSUA-afskaffelsen og el-uddannelsers ansøgninger. Er AEU orienteret ud som optagelsesmulighed? Hjemmesider oplyser. Der ønskes både gamle og nye karakterkrav af hensyn til ansøgernes baggrund. Fysik/kemi kunne være et problem, f.eks. kursus for AE- U ere. Mange steder er der stor mangel på fysikundervisere og endog ordentlige lokaler mangler sine steder. Opkvalificering f.eks. på Inuili forud for uddannelsesstarten i øvrigt og afsendelse til DK. Forordningens punkter vedr. optagelse af AEU-beståede elever blev oplæst. Henvistes videre til brev fra Styrelsen for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIA) v. Siiva Fleischer. Problem: BrSk s adgangskrav skal nedsættes ifølge meldingerne. Indholdet i Brskole- undervisningen er tilrettelagt ud fra karakterkravene. Indholdskravet er omdrejningspunktet og BrSks deltagelse i formuleringen ønskværdigt. Emnet om AEU følges op over middag. Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

11 Lokal intro: Opleves at køre noget forskellig afhængig af hvor man er. Havde forventet et mindst 14-dages kursus behovet er med de helt unge endnu større for god introduktion. Måske ikke alt huskes af lærlingen. Er det introkursets form som skal bedres. Maj-arrangementet inddraget. Nogle steder er der én introduktion for de med praktik og de uden. Nogle kombinerer en kortere intro med praktikpladsbesøg for alle og dybere opfølgning. Erfaringen med TNI erne overføres til andre brancher. Den faglige vejledning kan ikke tilbydes godt nok på centrene som følge af faglig begrænsning blandt personalet. Henvisning til en konkret vejleder på enhver Br.skole ønskes. Navn og mail-adresse. Måske et strukturelt problem. Hvem har i dag opgaven? Pt Pia, reelt og formelt bør det måske være BrSk om det faglige. Er lidt af svaret f.eks. aftale mellem den enkelte Br-sk og den enkelte Pia om fælles dag (videokonference). Stadig ønsker fra Br-sk at alle optagne indkaldes til intro-kurser. Er der et støtteproblem? Senere praktikanter får kun en individuel vejledning, når de har skaffet sig en praktikaftale senere. Maj-arrangementer afholdes, og alle optagne får tilbuddet til 1.august. Men uden løn, så der kommer meget få. Efter indførelsen af arbejdsgiver betalt støtte er ordningen med støtte til alle væk. Lærerne på lokal intro skal også klædes bedre på, med BrSk s hjælp. Optagelsesbrevet fra Br-sk skal også signalere henvisning til lokal intro og henvendelse til at gå til Pia. Trekantssamtaler: Br-skolerne ønsker samtalerne videreført som før kommunaliseringen og støtter om muligt gerne med hjælp til indhold. Pia vil gerne det sker ude på praktikstedet, og samtidig skubbe på mht evt. flere uddannelsespladser. Vejlederen som brobygger mellem alle tre parter. Minikurser for praktikvejlederne ønskes. Igen et ønske om konkret navn/person på en person på Br.Skolen, som vejlederne kan henvende sig til, og måske også som lærlinge kan henvende sig til. Ønsker mulighed for praktikvejlederkursus, og måske kombineret med faglærermøde, for at begrænse rejseudgifterne. Henvist igen til Combar f.eks. vedr. forsøgsarbejde. Så mange praktikpladser som muligt: Stort behov fra Br-skolernes side. Hvem holder øje med at enhver praktikplads fortsat er godkendt? Der mangler tilbagemelding fra arbejdsgiverne om væsentlige ændringer de glemmer deres pligt herom. Ønsker Pias hjælp til at kortlægge de konkrete arbejdspladser for Levnedsmiddel-området. Pia puffer også lidt til arbejdsgiverne, mht flere pladser. Vi kan glæde os over stor stigning af antal lærlinge i gang (tilvækst på 20% over 3 år). Nogle brancher har skemaer til udfyldelse af arbejdsgiver, som via Pia skal retur til Br.sk, pga lokalkendskabet. Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

12 Måske dialogen om praktikstedet også koncentreres for de steder, hvor noget er galt, til at starte med. Der spørges til samlede praktikpladsoversigter fra de enkelte brancher til Pia. Ny procedure fra KIIIA (Hanne Søgaard): Indtastning tidligere været Pias opgave, nu er det pludselig brancheskolers opgave, hvilket er uhensigtsmæssigt. Telefonisk oplyst fra KIIIA: Bare gør som I plejer. Uddannelsesstøtte-forvaltningen placering er ændret, og nu siger USF: Br-skolerne skal indtaste. Derfor et problem med modstridende ordre. USF/KIIIA skal kontaktes herom. Herudover er der problemer med at komme ind i MR. Peter Madsen tager spørgsmålene med tilbage til USF. Haster nu med det akutte problem. Er det MR-systemet eller en ANSO-fil, eller? Éntydighed ønskes. Billetter: Br-skolerne bestiller billetterne, fsv angår erhvervsuddannelses-elever til skoleophold. USF-proceduren siger sådan, som nu må følges. Klarheden omkring opgavefordelingen må siges ikke at være fuldt til stede. Det administrative arbejde er steget betragteligt inden for de seneste 5 år. Hvem gør hvad hvornår (bilag 14) Skæve forløb: Senere start, folk til barsel, flytning af lærlinge, skolepraktik, medbringe børn under skoleophold (se videre i bilag 15). Poul Jørgensen uddelte lektier til deltagerne over samarbejdsforhold med afkrydsningsliste. Tilføj gerne eksempler. Besvar gerne med navn for evt. opfølgning. Afleveres i løbet af dagen, idet Poul vil gennemgå i morgen torsdag. (bilag 15, bagest) 13:00 AEU v/ Konsulenter Susanne Møller, Bente Neperus og Karen Ramsøe Nuuk samt Peter Madsen ISN Peter Madsen: Noget er ændret i idegrundlaget siden start. Idegrundlaget OK, men det praktiske har sat sine betingelser, og udfordringen ligger i at få idégrundlag og virkelighed til at mødes. Nogle praktiske opgaver er løst ved hyret hjælp, bl.a. af de andre personer som står for punktet, herunder prøver i uge 22. Susanne Møller: Karen Ramsøe og Benny Siersbæk (NI Nuuk), samt Bente Neperus og hun selv er hyret til nogle praktiske ideer og løsninger til AEU. Emnet skal gerne føre til fælles fodslag og holdning til de mulige praktiske løsninger, herunder vedr. undervisningsvejledning, prøver, papir osv. Vigtig at alle får samme viden om eksamen i uge 22, samt uge 50-prøverne. Karen Ramsøe: Henviser til bilag 16, som også skal ses som et oplæg med endnu Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

13 uafklarede punkter. Her må referatlæseren se videre i bilaget, som blev gennemgået. Efterfølgende er refereret, hvad der blev dialog om og specielt hvor uafklarede forhold blev afklaret eller genstand for videre opfølgning. Uddybet om projekter blev det oplyst, at emnet er ment fremadrettet, f.eks. ved personlig udvikling kunne det være noget om: Samarbejde, egen private økonomi osv, og ikke grave tilbage i livsforløbet. Eksamen: Lad gerne eksamensformen afspejle undervisningsformen, som netop er tværfaglighed, projekt, synopsis, osv. og ikke almindelig boglig/ skoleagtig. AEU 1 og 2: Der er tale om del 1 (modul 1-2) samt del 2 (som er modul 3-4). Peter Madsen: Tag materialet med hjem og forhold jer til det, og lad drøftelserne gå videre herfra. Bud og ønsker imødeses. Synspunkter og meningerne var bl.a: Mht kompetencer/forudsætninger hos ansøgere til AEU, så lægges deres skolekarakterer til grund. Fællesfag projekt, kan være både-og. Om høring af studievejledning: Lige nu er den praktiske løsning f.eks. gennemførelse af en prøve som den nu bedst foreligger. Det langtidssigtede skal selvfølgelig afspejle og inddrage erfaringer. Forslag til ny studievejledning er på vej, men indtil da løses nogle konkrete opgaver på bedst praktisk mulige måde. Skriftlige prøver er ikke sagen på sigt og afspejler ikke hvad eleverne kan eller skal kunne. Men er blot det mindst dårlige, som kunne afvikles. Der er synspunkter om, at opgaven kan virke svær at håndtere, og indholdet skal være de fire linie-fag. Synspunkter om at uddannelsen skal være mere ensartet hen over landet. De fire moduler kræver hver en hel del arbejde mht planlægning, administration osv. Struktur mht del 1 (med to moduler) er uklar. Der ønskes én og samlet undervisning indenfor AEU. Uddannelsesstøtte ønskes harmoniseret. 14 dages praktikophold har også været involveret. Drøftelsen er vigtig, og forholdene kan være forskellige for forskellige steder, så der ønskes tid til at mødes og arbejde videre. Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

14 Oplægget er en skabelon til videre vurdering og drøftelse hjemme. Hvis Målgruppen er 10 klasses elever. Hvad med alle de andre, som ikke kommer derfra? Mange har slet ikke afgangsbevis. Måske en indledende forløb til disse andre. Andre ønsker måske bare at højne deres karakterer. Der må ikke kunne spekuleres i om der er støtte på AEU og ikke i 10 klasse. Mange har lyst (op til 10% af befolkningen) til AEU; kun 2 personer pr. år kunne starte, hvis der er 10 klasse krav. Der er ønsker om didaktisk frihed. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver på samme måde, som ikke er lykkedes for denne målgruppe i deres hidtidige verden i Folkeskolen. Der skal findes en løsning mht en praktisk afvikling af en prøve. Ønsket er ligeledes, at der skal afsættes mindst en hel person i central-administrationen til AEU-opgaven. Niveau et højde er et problem, som er forårsaget af hensyn til den efterfølgende erhvervs-uddannelse, og det er her, vi skal finde svar til. Vi skal løfte dem, som netop ikke har grundlæggende karakterforudsætninger. Der blev stillet spørgsmål til, om de 85 % s fremmøde alene afgør eller om andre forhold også kan tælle med mht at komme igennem AEU. Prøver og eksamensform er også underlagt forskellige lokale betingelser. Godt, at der er lavet noget på skrift, og også at der er gang i processen. Der er stort engagement og netop den store interesse er et udmærket afsæt for den videre proces. Næste oplægsholdere kom derefter på banen, vel vidende at emnerne slet ikke er debatteret udtømmende endnu. Videre henvisning til bilag 17 (brev uge 8 om planen) om den praktiske løsning til prøver nu, som referatlæseren bør skele til her. Ren information, idet planen er udviklet under inspiration af bidrag fra kysten. Prøver er hjemme i engelsk og i grønlandsk, dansk ligger ligeledes snart hjemme og matematik er på vej. Tilmeldinger sendes elektronisk (bilag 18). Der anføres by, tilmelding til 1.del, fag, og de navne og cpr-nr, der er til dén prøve. Skema for hvert fag for sig. Hvis en person skal med til alle 4 fag, så skal vedkommende figurere på alle 4 blanketter. Nødvendig i forhold til censorers arbejde, og for at modvirke fejl ved at noget skulle mangle. Sygeeksamensforhold inddraget. Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

15 Procedure vil bl.a. indeholde oplysninger om selve afviklingen, om papirer, om karaktergivningen mv, som er en del af brevet, der udsendes i uge 20. Prøverne følger derefter (uge 21). Deadline mht karaktergivning, karakter-konferering og prøvebeviser, af hensyn til den efterfølgende optagelse til uddannelse. Målet er at alt er klaret før sommerferien starter. En del kan klares før d.19/6, men hvis en fælles deadline, så i alt fald før 1.juli og helst ugen før. En central styret oversigt over personer, som har censorerfaring, kan evt. opbygges ved at personer kan meldes dertil. En form for opgavekommission er måske svaret. Lige nu, hvor det er skriftlig bedømmelse, er det en fordel af hensyn til ensartetheden og retfærdigheden at det er samme censor for alle steder i samme fag, herunder til at have samme mening om, hvad der er væsentlig og uvæsentlig for prøven. Ovenstående emne skal forstås som en øjeblik situationsbeskrivelse i forhold til prøven nu her i uge :30 Faglærerkurser v/ konsulent Ib Goldbach (Bilag 19) Jf. bilaget. Desuden blev følgende forhold trukket frem: Som et af forholdene kurserede Ib over Skablet: Ib afleverer rapport over Skablet til departementet efterfølgende; redskabet inddrages i faglærerkursus, modul A, til efteråret, og det anbefales allerede nu, mens gryden er varm, at der arbejdes videre snarligt med redskabet. Afslutning af kurserne (sidste diasside i bilaget): Nogen mener at kursusbevis vil være godt. Kursisterne er glade for uddannelsen og alle 16 er stadig med. Der opleves som engagerede faglærere, der kommer tilbage. Pt er der ikke lønforbedring for faglærere, som har gennemført pædagogisk uddannelse. Men det bør vi arbejde videre med. Kursisterne anbefaler også at der afsluttes med et kursusbevis. Konklusion: At der afsluttes med udtalelse/kursusbevis. Ved AEU er prøveformen problemet. Bør afspejle den daglige undervisning, og kunne måske være en form for gennemførelse af forløb og processer, som i den sidste ende fører til kursusbevis/udtalelse over indhold (som faglærerkurserne). Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

16 Den gode lærer/underviser blev som person også drøftet. Hvad skal ske fremover? - herunder ønsker om kontakt med Qaanaaq. 15:30 Introduktion af AC-fuldmægtige John Skonberg og Avva Mathiassen, ISN PKU-orientering v/john Skonberg Vækstsektorerne vil fremover få større bevågenhed også rent økonomisk i forhold til kompetenceudviklingstiltag. PKU i forhold til Turisme, råstofefterforskning, evt. søfart (forespørgsel). Dog ikke så f.eks. den offentlige sektor ikke også får mulighed for opkvalificering. De to former for voksenuddannelse vil vi forsøge at samtænke mere, til bedre udnyttelse af resurserne. Avva Mathiassen Arbejdsmarkedsredegørelse er på vej til politikerne. Aktivering og formindskelse af antal personer med passiv hjælp er væsentlig. Varige arbejdspladser, mineindustrier, ændret arbejdsstyrke gennem opkvalificering i stedet for at hente arbejdskraften udefra. Restgruppe-problematikken. Ekstra indsatsområde skal drøftes, f.eks. gennem snarligt besøg i Sydgrønland. Unge-problematikken, måske produktionsskoleform, og andet som alternativ til en boglig skole. 15:40 AEU - Prøveresultater uge 50. v/ Peter Madsen Der henvises til bilag 20 fra Peter (over tre faneblade fra samme fil). Regnearkene og hovedtallene blev gennemgået. Pas dog venligst på, at vær forsigtig med at konkludere for meget på disse foreløbige tal, idet f.eks. uge 22-prøverne ikke er med. Færdig-antallet skal sammenholdes med, hvor mange der er i gang med forskellige forløb. Hvor mange, som blot har taget fag, er klar til at søge en brancheskole? Forskellige oplysninger også til EU, af hensyn til deres mange støttemidler. Både mht gennemførte, men også hvor mange igangværende der er. For interesserede er der mulighed for videre samtale, hvis der er ønsker herom. Faget fysik: Hvad gør vi? Torben henvender sig til JM- og BA-skolen, om hvad de kan gøre. Og drøftelsen stopper ikke her. FA er i spil mhp fysik. KIIIA og BrSk taler videre sammen. Gerne bruge Esbens model. Oplysningerne bør føjes til uddannelsesbeskrivelsen, vedr. optagelseskravene. Opkvalificering i fysik bør nok ske andet steds end på Piareersarfiit. Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

17 Hvornår har en AEU er gennemført med tilfredsstillende resultat? Stadig uens synspunkt afhængig af, hvem der ser det (Piareersarfik >< BrSk). Løses måske ved at se på og få struktureret, hvem der gør hvad i den samlede proces, så den unge til slut fuldt ud er uddannelsesparat til hver konkret uddannelse. FA-elever får evt. fysik i folkeskolen. AEU må få det andre steder, som ovenfor nævnt. Sine steder evt. som aften- eller weekend-kurser, eller på BrSk. Enkelte steder er en timelærer ansat, evt. ved lån af lokale i Folkeskolen. Evt. glider AE- U-eleven med i fysik på FA, hvor muligt. Kommunen er stadig forpligtet til at tilbyde prøveforberedende undervisning på FA-niveau. Nye regler er på vej. Simon Lennert tager det også op. Konklusionen blev, at det mest hensigtsmæssige vil være, at fysik for de særlige uddannelser, hvor det er nødvendigt, forsøges afviklet på brancheskolen, som turbukursus eller lignende (Esbens model) Opgavekommissioner ønskes oprettet til belysning af problemstillinger og indhold, målsætning mv i forhold til fagene, under inddragelse af aktørerne (underviserne). Der ønskes netop manges inddragelse. Mål ønskes opstillet i samarbejde med BrSk i forhold til de rammer, som erhvervene og dermed deres uddannelser sætter. Absolutte mål ønskes klargjort, ved bl.a. at definere væsentlige og uvæsentlige mangler for hvert fag. God kandidat til faglærer fra Qaanaaq tilbydes som udveksling en periode med en fra en anden by. Ideen god. Udmeldinger fra departementet vil komme. Opprioritering om muligt, af AEUarbejdet. Tak for i dag, fra Peter Madsen og Isak Nielsen Kleist. Torsdag d. 30. april Ref. for ISN: Bo Nørreslet 08:00 Morgenhilsen Isak Nielsen Kleist bød velkommen til den sidste mødedag og opsummerede kort gårsdagens aktiviteter. Bl.a. synes der at være behov for en kortlægning af faglærernes behov for efteruddannelse og en plan for, hvordan der kan blive fulgt op på dette. Det har også vist sig, at der er behov for en mere uddybende behandling af den fremtidige form af AEU, som alle interessenter bør deltage i. Peter Madsen: Ideen med dagens program er, at overveje hvad det er, Pia IKKE kan, og i hvilke retninger PIA evt. bør udvikle sig. 08:15 Ikke-boglig opkvalificering. v/ Centerleder Josef Petersen Josef præsenterede sit oplæg med et Power Point Show (BILAG 21 og 22). Dagens AEU synes ikke at rumme reelle tilbud til den gruppe, der tidligere fik tilbudt ungdomstjeneste. Der er for mange (47%), der ikke består alle prøverne på Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

18 Del 1, og derfor ikke kan fortsætte og kvalificere sig til en uddannelsesplads. Hvad har vi til denne gruppe? Man kunne evt. overveje produktionsværksteder, genbrugsstationer m.v. Eller en model med en blanding af praktisk arbejde og boglig opkvalificering. Den slags alternative løsninger for den svageste gruppe kræver øget tilførsel af midler. Det skal dog betragtes som en investering. Hvis ikke den svageste gruppe løftes, vil det være svært at nå målsætningen med at 75 % af en årgang i 2020 skal have en uddannelse. Ole Mathiassen: Hvad skal vi gøre ved de arbejdsledige, der har afbrudt deres forløb på PIA? Susanne Møller: Hvordan får vi fat i den gruppe unge, som efter folkeskolen ikke stempler og er dermed er inde i systemet? Skal PIA beskæftige sig med dem? Poul Jørgensen: Der er mange, som bliver optaget på PIA i flere år, men som ikke kommer videre. Nogle søger endda PIA i andre byer, fordi de ved, at de ikke kan blive optaget på PIA i deres hjemby flere gange. Claus Jochimsen: Hvem er berettiget til uddannelsesstøtte? Det er oplyst, at det kun gælder dem, der er under opkvalificering til at kunne søge en uddannelse. Peter Madsen: Det er svært at svare på! I Uddannelsesstøttebekendtgørelsen står der at det er til Piareersarfik-elever. Definitionen er altså utydeligt. Ole Mathiassen: Nogle af problemerne synes at skyldes, at AMK-arbejdet er fjernet fra PIA. Afslutningsvis blev der uddelt spørgsmål til det efterfølgende arbejde i workshops (BILAG 23). 09:15 Workshops Der arbejdes i 3 grupper med de nævnte problematikker. 10:40 Fremlæggelse fra workgroups Gruppe 1 (BILAG 24) PIA vil gerne orienteres, når unge afbryder fx GU eller andre videregående uddannelser. Det ville være fint, hvis Registreringsværktøjet automatisk kunne registrere disse afbrud samt afbrud fra FSK eller at PIA kunne blive orienteret pr. mail. Dem er der ingen andre, der samler op. Gruppe 2 (BILAG 25) Erfaringsmæssigt er det godt, hvis der er tilknyttet en ressourceperson til den unge i overgangen mellem FSK og arbejdsmarked/uddannelse. Genkender udsagnene fra brancheskolerne om, at de unge mangler modenhed/livserfaring til at håndtere de nye situationer ved flytning og start på uddannelse. Nogle kommer så langt ud, at de ligger uden for PIA s rækkevidde. Gruppe 3 Tilslutter sig det allerede fremlagte. Hvad stiller man op med de ordblinde/læsesvage elever? I nogle byer har elever fra FSK et meget lavt standpunkt. Er det blevet bedre efter Atuarfitsialak? I Nanortalik er der p.t. 40 unge under 18 år, Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

19 som går på gaden uden at have noget at tage sig til. De kan ikke stemple før de er 18. Hvem tager sig af dem? Behov for noget ikke-bogligt praktisk oplæring. Nogle steder besværliggøres AEU af manglende lærerkræfter. Svært at lave meningsfuld opkvalificering, hvis der lokalt ikke er arbejdspladser. Esben Toftdahl lægger op til tættere samarbejde med FSK om, hvad FSK i højere grad burde udvikle eleverne til, set fra arbejdsmarkedets side. PIA bør være fleksible og kreative mht. elever med særlige handicaps, praktiktræning individuelle aftaler med nogle brancheskoler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Generel opfattelse af, at PIA gør et stort og godt stykke arbejde. Ingen andre har hidtil løst opgaven med den tunge målgruppe, så PIA behøver ikke at føle skyld over, at det ikke lykkes i alle tilfælde. Vigtigt at kunne dokumentere alle aktiviteter og resultater, også i overgangen mellem den gamle skole og Atuarfitsialak. Isak Nielsen Kleist: Der er fremført mange væsentlige synspunkter og emner til videre diskussion og opfølgning. Ting tager tid og vi er midt i en løbende proces. Peter Madsen: Det er tydeligt, at PIA s arbejde hænger tæt sammen med samfundsudviklingen i øvrigt. PIA bør have mange strenge at spille på. Forventningerne til PIA er måske, at I skal være opdragelsesinstitution!! Lære de unge at stå op om morgenen m.v. Det bør vi forholde os til og slå fast, hvad vi er i stand til og hvad vi ikke er i stand til. Der tales om restgruppen (ikke misbrugerne). Hvem er det? Måske skal vi nærmere identificere denne gruppe og så videregive dette til FSK, som jo har skabt denne gruppe. Jeg synes, at der foregår fantastisk mange gode ting i PIA!!! 11:50 Spørgeskema om EUD-lærlinge. v/ Centerleder Poul H. Jørgensen Resultatet af rundspørgen blev uddelt (BILAG 26). Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

20 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Kursusprogram Revideret kursusprogram for onsdag og torsdag Henrik Flygare Skab-let Peter Madsen Status Piareersarfiit, tale Peter Madsen Status Piareersarfiit, præsentation Kommuneqarfik Sermersooq organisering Qaasuitsup Kommunia organisering Økonomi og driftstilskud - oversigt Bevillingsprincipper Økonomiberegninger Bornholms Højskole Sonja Christensen Orientering om VGU Torben Hansen og Esben Toftdahl Hvem gør hvad? Model Hvem gør hvad? Poul H. Jørgensen Hvem gør hvad? Karen Ramsøe Studievejledning? Info-brev om plan til uge 22 prøver Tilmeldingsskema til AEU prøver Ib Goldbach Status Faglærerkuser Bilag 20 Prøveresultater uge 50/2008 Bilag 21 Josef Petersen Ikke-boglig opkval. Præsentation. Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/

21 Bilag 22 Bilag 23 Josef Petersen Ikke-boglig opkval. Oplæg. Forslag til problemstillinger omkring ikke-boglig opkvalificering Bilag 24 Fremlæggelse ikke-boglig opkvalificering, gruppe 1. Bilag 25 Fremlæggelse ikke-boglig opkvalificering, gruppe 2 Bilag 26 Resultat af Poul H. Jørgensens spørgeskema Bilag 27 Foreslåede emner til uge 18, 2009 Bilag 28 Bilag 29 Bilag 30 Evalueringsskema Deltagerliste Brenderup Højskole, Grønlandsplakat Kursus for faglærere og centerledere ved Piareersarfiit, uge 18/