UNG PÅ VEJ I FÅG. Kogebog til et succesfuldt vejledningsforløb ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNG PÅ VEJ I FÅG. Kogebog til et succesfuldt vejledningsforløb ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland"

Transkript

1 UNG PÅ VEJ I FÅG Kogebog til et succesfuldt vejledningsforløb ved Når man fokuserer på mål og kompetencer, er det ligesom første stolpe i at finde ud af, hvad man er god til. Det kan man ikke lære af sig selv. - Thorbjørn, 17 år

2 1 Indhold Forberedelse til projektet... 2 Baggrund og mål for UNG på vej i FAG... 3 Planlægning af forløbet og valg af de unge... 5 Sådan fandt UUNVS frem til de unge... 6 Vejledningsmetoden... 8 Overordnet mål med vejledningsforløbet... 9 Kort beskrivelse af elementerne i vejledningsforløbet fordelt over 12 dage Strukturering af praktikforløbet Positive erfaringer fra UNG på vej i FAG vejledningen Vejledernes erfaringer med vejledningen Kursus fordeling af roller Fælles morgenmad Fælles spilleregler Ressourceboks Dagbog Lyt Gokart Fokus på selvtillid ikke på uddannelse Individuel vejledning De unges erfaringer med vejledningen Positive erfaringer fra UNG på vej i FAG praktikken Vejledernes erfaringer med praktikken De unges erfaringer med praktikken Virksomhedernes erfaringer med praktikken Marianne Lissau, ejer og daglig leder for Vig Planteskole, Vig Carsten Juul, butikschef i Rema 1000, Holbæk Dorte Frydenlund, kontorassistent i Vipperød Tagdækning, Holbæk Jannik Jensen, salgschef i Audi, Holbæk... 35

3 2 Jacob Fromberg, butikschef i Container Outlet, Holbæk Lars Gjerlufsen, forstander ved Den Rytmisk Højskole, Vig Rasmus Olsen, souschef i SuperBrugsen, Jyderup Gitte Lind, butikschef i JYSK, Holbæk Niels Berger, leder af Holbæk Planteskole UNG på vej i FAG Effektmåling Effekt af UNG på vej i FAG med de unges ord Effekt af UNG på vej i FAG uddannelsesstatistik Konklusion Opskrift på UNG på vej i FAG Bilag... 50

4 3 Forberedelse til projektet Baggrund og mål for UNG på vej i FAG gennemførte i maj/juni 2014 et nyt vejledningsforløb for 12 unge i alderen år (og en enkelt på 25 år), som ikke var kommet i gang med eller var droppet ud af en ungdomsuddannelse. Projektet, som bestod af en kombination af gruppevejledning, praktik og individuel vejledning og blev kaldt UNG på vej i FAG, blev støttet af puljen Unge på tværs under Undervisningsministeriet. Centerleder Jørgen Dan Pedersen fortæller her om baggrunden for projektet. Hvad var baggrunden for, at I ønskede at lave projekt UNG på vej i FAG? Vi skal have flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor nødvendigt, at vi prøver kræfter med og får udviklet nye vejledningsmetoder. Det gav satspuljemidlerne fra Undervisningsministeriet os mulighed for. Vi oplever nemlig, at en gruppe unge har et særligt behov for et længere og mere håndholdt vejledningsforløb. Vi kan se, de har brug for mere tid, en anden ramme og et fællesskab at udvikle sig i, som individuel vejledning ikke kan give alene. Da vi har gode erfaringer med gruppebaseret vejledning fra et andet projekt baseret på et norsk koncept Innsyn gir utsyn / Selvfølgelig kan jeg udviklet af Kjetil Ramberg, ville vi gerne prøve det af på denne målgruppe. Vi ønskede derudover at kombinere vejledningsforløbet med praktik. Det blev til projekt UNG på vej i FAG. Hvorfor valgte I, at praktik skulle spille en vigtig rolle på forløbet? Vi ville gerne præsentere de unge for forskellige uddannelser og erhverv, som de måske ikke var opmærksomme på. Så de kunne få øjnene op for alt fra tagdækkerfaget til job på en planteskole og samtidig prøve faget af i praksis. Derudover var et vigtigt element i praktikdelen at give de unge en oplevelse af at tilføre værdi og gøre en forskel. Vi har her at gøre med unge, der ikke har mange succeser med sig. Vi ville gerne give dem den gode oplevelse, det kan være at komme ud på en arbejdsplads og føle, at man er velkommen, og at der bliver sat pris på, at man gør et godt stykke arbejde. Samtidig ville de også opleve, at det ville gå ud over kollegaerne og fællesskabet, hvis de ikke dukkede op eller kom til tiden. Praktikken var også en mulighed for dem til at øve sig i at bruge de nye ressourcer, de havde fået med sig på vejledningsforløbet. Hvilke erfaringer tager I med jer fra UNG på vej i FAG? De vejledere, der har arbejdet på dette projekt, siger, at de har fundet en ny og meningsfuld metode til at møde de unge med fremover. Vi har oplevelsen af, at denne type gruppevejledning kombineret med praktik og individuel vejledning fremover vil kunne gavne en sværere gruppe unge, som har brug for alternative vejledningsmetoder. Og at vi på den måde kan samle langt flere op og få dem i

5 4 gang. Den største læring for os har nok været, at vores vejledning ikke skal stå alene i forhold til denne gruppe. Det er kombinationen af vejledningsaktiviteter og vores kendskab til de unge, der gør forskellen. 10 ud af de 12, der var med på forløbet, er et halvt år efter stadig i gang med et uddannelsesforløb. Det er jo fantastisk.

6 5 Planlægning af forløbet og valg af de unge (UU NVS) ønskede med UNG på vej i FAG at afprøve nye vejledningsmetoder på en gruppe unge, som var langt fra at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Fire vejledere blev tilknyttet projektet. Sammen lagde de rammerne for vejledningsforløbet og praktikforløbet. Derefter stod to af dem for at planlægge og gennemføre selve gruppevejledningen og evaluere denne første del. De to andre udvalgte og tog kontakt til de unge, der blev tilbudt at deltage. Herudover fandt de praktiksteder, stod for det praktiske omkring forløbet og havde individuel vejledning med de unge i forlængelse af gruppevejledningen.

7 6 Sådan fandt UUNVS frem til de unge Følgende kriterier blev sat for de 12 unge, som skulle findes til forløbet: De skulle være mellem 16 og 19 år. De skulle have afsluttet grundskolen. De skulle enten ikke have færdiggjort eller aldrig været kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Ud fra en grovsortering i systemet fandt vejlederne frem til unge, som matchede denne målgruppe. Disse unge fik et brev med posten (se bilag), hvori de blev inviteret til at deltage i et kursus, hvor de kunne blive klogere på sig selv og sine fremtidsmuligheder. Brevet indeholdt en invitation og en folder, der beskrev vejledningsforløbet. I både invitation og folderen blev vejledningsforløbet omtalt som kursus. Dette bevidst ud fra en tanke om, at vejledningsforløb er fagsprog for vejledere, men kursus er en forståelsesramme for de unge, som er lettere at forholde sig til. Dette ordvalg var noget, de unge selv bed positivt mærke i. De følte, det lød meningsfyldt at være på kursus i stedet for at gå til vejledning. Herudover anbefalede vejlederne kurset personligt til unge, som de havde individuelle samtaler med op til forløbet. Kurset blev tilbudt som et særligt tilbud om vejledning på en ny måde, der også indebar praktik. Vejlederne var derudover i kontakt med forskellige samarbejdsparter, og to af de unge fik forløbet præsenteret som en del af deres aktivering på uddannelseshjælp. Det viste sig faktisk at være mere tidskrævende at finde frem til de unge, der ville have mest gavn af forløbet, end vejlederne havde forventet. Men det lykkedes at finde frem til 12 unge, som matchede den målgruppe, man oprindeligt gik efter. Det var en uhomogen gruppe med meget forskellige ressourcer og problemstillinger, og der var stor forskel på, hvad de unge havde med sig i rygsækken både personligt, socialt og fagligt. Fællesnævneren var, at de var uden for uddannelsessystemet, at de alle havde fået tilbudt kurset og at de selv valgte det til. Sådan blev forløbet planlagt UU NVS overvejede at lave halvanden måneds vekselforløb mellem vejledning og praktik. Så der var skiftevis tre dages vejledning og to dages praktik. Meldingen fra potentielle praktiksteder var dog, at det for deres vedkommende ville blive et rodet forløb. Samtidig så vejlederne en fordel i at kunne have et længerevarende ubrudt vejledningsforløb med de unge. Således faldt valget på følgende tidsplan:

8 7 5. til 21. maj Gruppevejledning hver dag fra kl til 14.00/15.00 på EUC Nordvestsjælland i Holbæk Fokus på: Hvad er du god til? Hvor er du på vej hen? Og hvordan skriver du en praktikansøgning? Og med efterfølgende individuelle samtaler. 22. maj til 6. juni Praktik fuldtidsarbejde i en virksomhed 10. og 11. juni Evaluering og afslutning Løbende Individuelle vejledningssamtaler efter behov som minimum en ved forløbets start og slut. Halvårs opfølgning Gruppen mødes efter et halvt år og fortæller, hvor de er nu

9 8 Vejledningsmetoden Definitioner på de forskellige elementer i vejledningsforløbet Det er vigtigt indledningsvist kort at forklare, hvordan vejlederne skelnede mellem vejledningsformerne i UNG på vej i FAG. Den overordnede tilgang var primært anerkendende og løsningsfokuseret og der blev differentieret mellem: Individuel vejledning: Èn til én. Individuelle samtaler mellem en ung og en vejleder. Gruppevejledning: Alle unge på forløbet blev vejledt som et hold hver dag. Gruppevejledningen bestod af mange forskellige elementer som undervisning på holdet, dialog mellem vejledere og unge, en teamworkdag, praktiske øvelser, kognitive øvelser og mindfulness. Individuel vejledning i en gruppe: Vejledning med 2-3 unge, hvor fokus var næste skridt for den enkelte og dermed ikke vejledning med afsæt i hele gruppen

10 9 Overordnet mål med vejledningsforløbet UU NVS ville gerne afprøve nye metoder i gruppevejledningen i forbindelse med UNG på vej i FAG. Der blev derfor lavet en konkret plan, hvor hver dag i de 12 dages gruppevejledning var beskrevet nøje i kursushæftet Selvfølgelig kan jeg, som tager udgangspunktet i et norsk koncept, der hedder Innsyn gir utsyn, udviklet af Kjetil Ramberg. Gennem en blanding af undervisning, gruppesamtaler og praktiske øvelser, skulle de unge blive klogere på, hvilke ressourcer og fremtidsmuligheder, de havde. Det skulle give de unge en større indsigt i sig selv og gøre dem bedre i stand til at sætte sig mål og planlægge, hvordan målene nås. Det skulle i sidste ende ruste dem langt bedre til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

11 10 Kort beskrivelse af elementerne i vejledningsforløbet fordelt over 12 dage Hver dag bestod både af gruppesamtaler og praktiske øvelser. Hver dag afsluttedes med en opsummering: Hvad har jeg lært i dag om mig selv om mine ressourcer? Hvilke positive egenskaber har jeg lært, jeg har?: 1. Lære hinanden at kende De unge skal hver især formulere og skrive under på en kontrakt, der beskriver, hvad de forventer af kurset og af sig selv. Sammen skal de unge formulere spilleregler for kurset om hvordan man taler til hinanden, om tavshedspligt og om respekt og tillid i gruppen. 2. Ressourcer De unge skal sætte ord på deres egne ressourcer. Hvilke positive erfaringer og oplevelser har de med sig i ryksækken? Hvilke faglige kundskaber og personlige egenskaber kan de fremhæve ved sig selv? De unge får en boks, og her skal de putte sedler ned i hver dag med ord, der beskriver noget, de ved, de er gode til, eller som de hen ad vejen får at vide eller

12 11 finder ud af, at de er gode til. 3. Roller og Identitet De unge skal diskutere, hvilke roller de har og blive bevidst om, hvilke roller de kan lide, og hvilke de bare er blevet tildelt. I hvilke situationer kan de bedst lide sig selv? Hvornår er du mest tryg? 4. Tankens kraft De unge skal blive bevidst om, hvordan deres tanker påvirker deres handlinger. Hvad tænker, føler og gør de, når de har det godt. De skal blandt andet også lave en mindfulness-øvelse, hvor de skal forestille sig at være på en drømmerejse. Hvilken følelse giver disse tanker i kroppen? 5. Selvtillid og selvfølelse De unge skal formulere, hvad selvfølelse og selvtillid er for dem. Hvad giver dem selvtillid? De skal blandt andet lave en øvelse, hvor de skal sammenligne sig selv med et dyr for at få sat ord på de egenskaber, de mener, de selv har. Og en øvelse, hvor de skal beskrive, hvordan det får dem til at føle, hvis nogen siger noget negativt eller positivt til dem. 6. Fag og uddannelse De unge skal finde ud af, hvor deres styrker ligger ud fra seks fagtyper. Er de praktiske, teoretiske, kunstneriske, systematiske, igangsættende eller sociale? Hvilke af disse styrker behersker de? Og hvilke behersker de ikke? Hvad er deres drømmefag? Passer det til deres styrker? 7. Valg og ændring De unge skal lære at vælge og prioritere og fravælge og nedprioritere. For at de skal lære at træffe gode valg, skal de blive bevidste om de gode valg, de allerede har truffet. De skal blandt andet tegne et bjerg med deres uddannelses-/jobmål på toppen. Hvor er de nu? Hvilke hindringer er de? Hvad skal der til for, at de når deres mål? 8. Motivation De unge skal lære om, hvad der hæmmer og fremmer deres egen motivation ud fra deres hidtidige erfaringer. De unge skal blandt andet lave en øvelse med fire ark på gulvet, hvor de

13 12 skal formulere, hvad der motiverer dem for at nå fra deres nuværende position og til deres mål. 9. Netværk De unge skal blive bevidste om, hvilken hjælp de kan hente i deres private og professionelle netværk. Hvilke personer er vigtige for dem og hvorfor? De skal også gennem forskellige øvelser vurdere deres egne egenskaber i forhold til relationer med andre mennesker. 10. Mål og CV De unge skal blive endnu skarpere på deres mål, så de både er realistiske, men også vigtige og motiverende for dem. Derefter skal de lave et CV, som kan bruges til at nå deres mål, fordi de er blevet bedre til at sætte ord på deres egenskaber. 11. Ansøgning og præsentation De unge skal skrive en ansøgning til den uddannelse/det praktiksted, de kunne ønske sig. De skal lave øvelser, hvor de skal præsentere sig over for hinanden, som var de til en jobsamtale. De skal blive bevidste om, hvordan de fremstår, og hvordan de kan få vist deres styrker. 12. Opsummering og våbenskjold Kurset rundes af med at tage kontrakten frem? Har de unge overholdt den? Har de fået det ud af det, de ville? Der gøres status på, hvilke ressourcer, de har funder ud af, de har og hvilke værdier og mål, der er blevet tydelige for dem. Derefter skal de beskrive deres næste skridt for at opnå deres mål. Øvelse Formulér jeres mål positivt: Vejlederne fik en snak med de unge om, hvad deres mål var for fremtiden. Både mundtligt og skriftligt skulle de formulere målet positivt og konkret ud fra følgende input:

14 13 Øvelse Formulér jeres mål positivt: Vejlederne fik en snak med de unge om, hvad deres mål var for fremtiden. Både mundtligt og skriftligt skulle de formulere målet positivt og konkret ud fra følgende input: P positivt formuleret O overkommeligt S specifikt I involverende T tidsbestemt I indefra kommende V vigtigt T troværdigt

15 14 Strukturering af praktikforløbet To en halv uges praktik var en meget vigtig del af projekt UNG på vej i FAG. Formålet med praktikken var at give de unge en oplevelse på en arbejdsplads, som kunne understrege det, de havde fået kendskab til om deres ressourcer og mål på selve vejledningsforløbet. Det skulle være en succesoplevelse, hvor de kunne se, at de kan bruge deres forskellige styrker til noget. Samtidig skulle praktikforløbet åbne de unges øjne for at koble deres ressourcer og mål med forskellige uddannelses- og jobmuligheder, som de måske ikke tidligere havde været bevidste om. Sådan blev praktikforløbet struktureret Vejlederne drøftede meget frem og tilbage, om de unge selv skulle søge praktikplads, eller om vejlederne skulle finde praktikpladserne til dem. Der var argumenter for både at lade de unge selv gøre det, og for at præsentere dem for en færdig løsning, der skulle tages stilling til. Vejlederne ønskede også at vise de unge alternativer til de uddannelser, som de ofte har kendskab til i forvejen.

16 15 Da det ville være mere tidskrævende og fylde en større del af vejledningsforløbet hvis de unge selv skulle finde praktikpladser, endte praktikforløbet med at blive struktureret således: 1. Vejlederne fandt praktiksteder, der var interesserede i at tage praktikanter for to en halv uge. De ringede både til forskellige virksomheder, der tidligere havde haft praktikanter samt til helt nye virksomheder. Langt de fleste var positive, og faktisk fandt vejlederne flere praktikpladser, end der var behov for. Også blandt knap så kendte fag som plastmager, industritekniker og teknisk designer. 2. De unge skulle skrive ansøgninger rettet mod et fag. Her kunne de frit vælge blandt de fag, der var repræsenteret i form af konkrete praktiksteder. De unge valgte alligevel de kendte fag, og derfor kom flere af praktikstederne ikke i spil. 3. Derefter blev de unge tildelt en praktikplads af Vejlederne. Vejlederne forsøgte at få praktikplads og fag til at passe nogenlunde sammen i forhold til de unge. De unge blev opfordret til at tage ud på praktikvirksomheden et par dage i forvejen og hilse på og aftale de praktiske detaljer om praktikforløbet såsom arbejdstider, opgaver osv. 4. Derefter var det de unges eget ansvar at møde op til tiden på deres praktiksteder og udføre de arbejdsopgaver, de blev sat til. Et par af de unge, som havde behov for ekstra støtte, fik dog hjælp med SMS er og opkald fra vejlederne, der mindede dem om, at de skulle på job. 5. Vejlederne fulgte undervejs i praktikforløbet op ved at besøge praktikstederne og de unge. 6. Efter praktikforløbet ringede vejlederne alle praktiksteder op igen for at høre om deres erfaringer og hvad der eventuelt kunne være gjort bedre fra både UU, den unges og virksomhedens side. 7. De unge evaluerede også praktikforløbet ved projektets afslutning.

17 16 Øvelse Mindfulness: En af mindfulnessøvelserne på forløbet lød således: Sæt jer til rette på stolen med lukkede øjne. Mærk efter indeni. Forestil jer, at I har opnået jeres mål. Hvilken følelse får du indeni? Hvordan ser det ud? Hvordan ser andre dig, efter at du har opnået dit mål? Dette fik de unge til at visualisere deres mål der kom meget konkrete billeder frem hos hver enkelt. Nogle eksempler: Jeg ser mig selv køre i en firmabil, hvor der står mit og virksomhedens navn på siden med store bogstaver Jeg ser mig selv stå med studenterhuen på Og alle klapper Jeg føler mig glad og stolt.og har nu mit eget dyreinternat Jeg har en rigtig god fornemmelse i maven..

18 17 Positive erfaringer fra UNG på vej i FAG vejledningen Vejledernes erfaringer med vejledningen Vejlederne i UU NVS oplevede, at vejledningsprojektet forløb over al forventning. Gruppevejledningsformen, hvor to vejledere vekslede mellem at holde oplæg, inddrage de unge i gruppesamtaler, og hver dag køre mange praktiske øvelser med de unge som gruppe både indendørs og udendørs fungerede optimalt. Fokus var hele tiden at få de unge til at besvare spørgsmålene: 1. Hvad er jeg god til? (Ressourcer) 2. Hvad vil jeg? (Mål) 3. Og hvordan kommer jeg derhen? (Midler/aktion) Her er vejledernes opskrift på, hvad der særligt gjorde forskellen i gruppevejledningen i vejledningsforløbet og skabte en tryg stemning, hvor alle unge deltog og rykkede sig utrolig meget i løbet af to en halv uge.

19 18 Kursus fordeling af roller UNG på vej i FAG blev præsenteret for de unge som et kursus både i den skriftlige invitation, de fik, og når forløbet blev omtalt mundtligt for dem. Og de vejledere, som stod for gruppevejledningen blev af de unge omtalt som undervisere/lærere. Mens vejlederne, som stod for individuel vejledning og praktik blev omtalt som vejledere af de unge. For de unge betød det meget, at de kunne sige, de var på kursus. Det gjorde hverdagen meningsfuld. Og de gav udtryk for, at de godt kunne lide, at rollerne var fordelte mellem undervisere og vejledere selvom vejlederne ikke havde forestillet sig denne skarpe rollefordeling. Forløbet blev planlagt som gruppevejledning efterfulgt af praktik, men vejlederne opdagede undervejs et behov for at følge både gruppevejledningen og praktikken op med individuel vejledning eller individuel vejledning i mindre grupper. Hermed oplevede de unge, at de individuelle vejledere var dem, der havde fokus på uddannelse og skubbede dem lidt til at tage et konkret næste skridt. Mens gruppevejlederne var dem, der gav dem input og styrke til at tage skridtet.

20 19 Fælles morgenmad De unge skulle møde hver morgen klokken ni, og så begyndte dagen med fælles morgenmad. De første par dage var de unge generte og turde nærmest ikke tage en kop kaffe eller et rundstykke. Men hurtigt begyndte de at snakke sammen, og morgenmaden blev en vigtig start for dem, hvor de hyggede sig, pjattede og nød at spise sammen. En god stemning blev lagt for resten af dagen. Fælles spilleregler De unge var selv med til at formulere spillereglerne for forløbet på den første dag. Dette skete for at skabe et trygt miljø, hvor alle turde tale. De unge formulerede således selv blandt andet: Alle skal møde til tiden. Alle skal tale pænt til hinanden. Respekt for hinanden er vigtig. Vi har tavshedspligt. Det, vi fortæller her, kommer ikke videre. Vi skal kunne grine med hinanden (med ikke af hinanden). Ud fra disse spilleregler skrev de unge under på en kontrakt, hvor de også selv formulerede, hvad de forventede at få ud af forløbet. De unge tog det meget alvorligt og fulgte spillereglerne. Hvis de var syge eller forsinkede ringede eller sendte de SMS er til både vejlederne og de unge. Ressourceboks De unge blev præsenteret for en ressourceboks, hvor de under hele forløbet skulle putte gule sedler ned i, hver gang de havde fundet ud af noget, de var gode til. Både noget, de slev var kommet frem til, eller noget, de havde fået at vide. De unge gik meget op i det og det gjorde deres ressourcer og styrker synlige for dem. Dagbog Hver dag under forløbet skulle de unge skrive i en dagbog. Her skulle de notere, hvad det vigtigste de havde lært i løbet af dagen, var. Denne daglige evaluering foregik også mundtligt hver dag, inden de gik hjem. Dette viste sig at være et meget nyttigt værktøj til at få de unge til at reflektere over den viden, de havde opsamlet i løbet af dagen.

21 20 Lyt Mange af de unge på holdet havde mange negative erfaringer med i bagagen. Disse erfaringer har været medvirkende til, at de er havnet i en situation, hvor de ikke har fået begyndt eller færdiggjort en ungdomsuddannelse. Det drejede sig om alt fra mobning og psykiske lidelser til problemer med forældrene, eller til at de havde måttet droppe en uddannelse, fordi de ikke kunne finde praktikplads. Vejlederne beskriver, hvordan deres rolle hele tiden var at lytte og prøve at få vendt de negative erfaringer til noget positivt. Efter at have hørt de unges historier få dem til at se fremad og stille spørgsmålene. Hvordan kan du bruge dette til noget? Hvad siger det om dig? Hvordan kommer du videre? Dette fungerede rigtig godt. Og de unge var meget ærlige og åbne over for hinanden. Og villige til at vende ryggen til det negative og se fremad. Gokart Cirka en uge inde i forløbet tog vejlederne de unge med ud på en gokart-bane, og så skulle der køres ræs. Dette var en øvelse for at skabe sammenhold og for at de unge kunne få øjnene op for nye sider og styrker af sig selv. Dette lykkedes til fulde. De unge gik op i ræset med liv og sjæl, konkurrerede og pjattede med hinanden - og det gav dem et boost, at de kunne vise sig selv frem på en ny måde. Selv stillepigerne gav den gas bag rattet. Fokus på selvtillid ikke på uddannelse Fokus var som sagt på at få de unge til at formulere deres ressourcer, mål og vejen dertil og så var meningen, at de selv skulle koble deres ressourcer og mål med konkrete uddannelser. Derved brugte de konkret de ting, de lærte om sig selv i undervisningen, til at foretage et valg om uddannelse og komme videre. Individuel vejledning Som nævnt var den individuelle vejledning ikke tænkt ind som en del af forløbet, men opstod ud af et praktisk behov. En del af de unge mødte nemlig ind før ni, fordi det passede bedre med bus og tog. Det var vigtigt for vejlederne, at de unge ikke skulle møde op til en lukket dør, og de blev derfor tilbudt en kop morgenkaffe og en sludder i UU NVS vejlederhus kun få skridt fra EUC Nordvestsjælland, hvor gruppevejledningen foregik i et klasselokale. Dette blev hurtigt til en rutine og blev starten på den individuelle vejledning og vejledning i mindre grupper, som de unge løbende benyttede sig af. De unge foretog selv koblingen mellem gruppevejledningen og så det at gøre noget konkret for at nå det mål, de havde fundet ud af, at de havde.

22 21 I den individuelle vejledning fik de unge information om uddannelser og hjælp til, hvordan de kunne søge ind. De blev også udfordret på deres valg og opfordret til at tænke i nye baner. Hvis drømmen er dyrepasser, og det er umuligt at få en praktikplads, er det nødvendigt at have en plan B, som man også vil kunne trives med. Det begyndte de unge at forstå undervejs i forløbet. I den individuelle vejledning blev det meget tydeligt, hvor meget de unge flyttede sig undervejs. Fra selvtillidsproblemer og usikkerhed til gåpåmod og mere selvtillid. Fra at være helt fastlåste på et bestemt mål (selv om målet måske var urealistisk på grund af manglende faglighed eller manglende mulighed for praktikplads) åbnede de op for nye fremtidsmuligheder. Ikke mindst fordi de fleste fandt ud af, at de kunne meget mere, end de troede og at de kunne bruge deres evner på andre måder, end de havde forestillet sig. Både efter vejledningsforløbet og efter praktikken fik de unge også individuelle vejledningssamtaler. Målet var at alle unge skulle tage et konkret skridt mod en ungdomsuddannelse. Målet blev nået for 10 ud af 12 unge på holdet.

23 22 De unges erfaringer med vejledningen UU NVS lavede kvalitative interviews med fire af de unge undervejs i UNG på vej i FAG-projektet for at få en fornemmelse af, hvordan vejledningen fungerede. Her følger uddrag af interviews: Ulla, 18 år Baggrund: Jeg har været på grundforløbet som dyrepasser, men jeg fik ikke en elevplads og vidste derfor ikke, hvad jeg ville. Hvordan fungerer vejledningen? Man føler sig tryg på forløbet. Vi har lavet spilleregler om blandt andet tavshedspligt. Det fik mig til at åbne op. Og det er bedre at snakke om det end at lukke det hele nede. Jeg fandt ud af, at andre synes, jeg er rar, hyggelig og klog. Man bliver mere bevidst om, hvad man kan.

24 23 Thorbjørn, 17 år Baggrund: Jeg har gået på STX, men droppede ud efter et halvt år. Det skete efter at jeg havde nogle hjerteproblemer og var meget syg og væk fra skolen. Viljen var der heller ikke mere. Jeg ville på forløbet gerne lære at forstå mig selv lidt bedre. Hvordan fungerer vejledningen? Det har været virkelig godt. Vejlederne har støttet os, som ingen andre gør. De er gode til at få fokus på, hvad vi er gode til. Det finder man ikke ud af, når man ligger derhjemme. Vi har også fået venner her, og vi vil gerne ses bagefter. Jeg havde mange fordomme om, at det ville blive langtrukkent at være her, men jeg kunne ikke have taget mere fejl. Man føler sig tryg, og det har hjulpet mig rigtig meget. Når man fokuserer på mål og kompetencer, er det ligesom første stolpe i at finde ud af, hvad man er god til. Det kan man ikke lære af sig selv. Burhan, 19 år Baggrund: Jeg har gået i 10. klasse og på produktionsskole, men havde gået hjemme i tre måneder, inden jeg begyndte på kurset. For jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Hvordan fungerer vejledningen? Det har været rigtig fedt. Jeg har aldrig haft sådan nogle lærere før. De forklarer igen og igen og er pissesøde. Jeg har lært at jeg kan stå op om morgenen. Før havde jeg aldrig lyst til at tage i skole og meldte mig syg, selv om jeg ikke var syg. Nu føler jeg mig glad, når klokken ringer og jeg står op. Det ku jeg ikke selv have klaret. Mikkel, 25 år Baggrund: Jeg har været i gang med mange uddannelser. Først tog jeg grundforløb som kok. Så kom jeg på produktionsskole i halvandet år. Så HF et halvt år. Så startede jeg som smed. Så tog jeg enkeltfags-hf på VUC, mens jeg arbejdede som pædagogmedhjælper med mentalt handicappede børn. Jeg har gjort en HG færdig, men mangler en elevplads inden for detailhandel og har derfor gået ledig, så jeg håbede, kurset ville udvikle mig personligt. Hvordan fungerer vejledningen? Det har virkelig været godt. Jeg har fundet mange flere positive sider ved mig selv i stedet for hele tiden at tænke i negative baner. Første dag var vi ikke åbne. Lærerne prikkede til os. Nogle åbnede op, og så kom lavinen, og så åbnede alle op. Det rystede os virkeligt sammen med at tage ud og køre gokart. Hele forløbet har skubbet til mig, så jeg pludselig føler, jeg kan meget mere.

25 24 Positive erfaringer fra UNG på vej i FAG praktikken At gøre praktik til en del af UNG på vej i FAG viste sig som sagt at at have særdeles stor betydning. En oplevelse i den virkelige verden understøttede for langt de flestes vedkommende alt det, de havde lært i undervisningen og fået med sig fra den individuelle vejledning. Her følger en evaluering af praktikforløbet fra vejlederne, de unge og virksomhederne.

26 25 Vejledernes erfaringer med praktikken Vejlederne er enige om, at praktikdelen af UNG på vej i FAG fungerede rigtig godt: Det var forholdsvis nemt at finde virksomheder, der ville have en ung i praktik i to en halv uge. Vejledernes indgangsvinkel, når de henvendte sig til virksomhederne, lod til at have stor betydning. De forklarede virksomhederne, at der her var tale om et særligt forløb, der koblede gruppevejledning med praktik. Og at der var tale om en gruppe unge, der kunne have nogle særlige behov for at udvikles sig. Virksomhederne udtrykte ønske om at være med til at tage et socialt ansvar. Det var lidt svært at matche de unges ønsker med en praktikplads. I forhold til to af de unge lykkedes det ikke at matche dem med et praktikophold. De havde en lang række sociale og psykiske problemer, der gjorde, at det på det givne tidspunkt ikke ville give mening at sende dem ud i praktik. En enkelt af de unge måtte afbryde praktikopholdet på grund af uoverensstemmelser mellem ham og arbejdsgiveren. En anden af de unge fandt efter få dage i et praktikophold ud af, at det slet ikke var ham at stå i butik, men havde nu mod på selv at tage kontakt til en håndværksvirksomhed og skiftede herefter praktikplads. Det fungerede godt både at besøge og ringe til praktikstederne under praktikken og efter praktikken. På den måde blev der fulgt op på både de unges og virksomhedernes erfaringer med praktikken. Der var en klar oplevelse af, at de unge kunne benytte den selvtillid og de nye styrker, de havde fundet frem i undervisningen ude på praktikstedet. Derefter blev der bundet en sløjfe på det hele i den individuelle vejledning, som gjorde, at de flyttede sig og fik foretaget et uddannelsesvalg og kom i gang med noget konkret. En overvejelse til praktikken i et lignende forløb vil være at lade de unge søge praktikpladsen selv. Dette er der en selvstændig læring i. Og hvis de unge selv søger netop den praktikplads, de gerne selv vil, vil motivationen måske være endnu større. Ligeledes giver virksomhederne udtryk for, at de helst vil have unge, som VIL deres fag og deres virksomhed fra begyndelsen.

27 26 De unges erfaringer med praktikken De unge, der deltog i projekt UNG på vej i FAG var overordnet meget glade for at have været i praktik. Kun en enkelt havde en dårlig oplevelse. Efter praktikopholdet deltog de alle i et opfølgningsog evalueringsmøde med vejlederne. Her følger et udpluk af de unges kommentarer til, hvad de fik ud af at være i praktik: Thorbjørn (bilforhandler) Det var hyggeligt. Jeg støvede biler af, støvsugede bilerne og var med ude og aflevere biler, der var blevet solgt. Jeg havde ikke ekspertisen til at stå for selve salget, så det fik jeg ikke lov til. Der var et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen, og det var faktisk det, der var det fedeste ved at være der. Det så ud til at være et nemt job og kunne godt være en mulighed i fremtiden.

28 27 Ulla (planteskole) Jeg har pottet planter, luget, vandet, kørt golfbil og nippet planter. Jeg fik lov til mange forskellige ting. Det var fantastisk, for man var ude hele tiden. Det var mega-flinke mennesker. De sagde, jeg skulle møde mellem klokken 9 og 10, men jeg mødte allerede klokken 8, fordi det passede med toget, og så gik jeg fra stationen og hen til planteskolen. De var imponeret over, at jeg lagde sjæl i det og sagde, at jeg havde en stor viden om planter. Det var jeg ikke selv klar over, og det var sjovt at få endnu mere at vide om planter undervejs. Patrick (dagligvarebutik) Jeg var der i tre dage, og så blev jeg smidt ud, fordi chefen var vildt sur. Den første dag fik jeg at vide, jeg måtte tage hjem igen og tage nye bukser på. Det gjorde jeg så. Han skulle bare have smilet, så ville det have været bedre. Alle de andre medarbejdere var søde. Men arbejdet var kedeligt. Jeg vil ikke arbejde i butik. Annemette (planteskole) Jeg lugede ukrudt, ukrudt og ukrudt og så fejede jeg, nippede blomster og satte ting op. Jeg var vist lidt for hurtig, for når jeg var færdig, vidste de ikke altid, hvad de skulle sætte mig til. De var glade for mig, sagde de. De var meget flinke. Det var dejligt at være udenfor hele tiden, og jeg er ikke bange for at få beskidte hænder. Men jeg ved nu, at jeg ikke vil arbejde på planteskole. For jeg gider ikke kundekontakten. Men cheferne fortalte mig om de forskellige andre gartneruddannelser og hjalp mig på den måde. Zascha (butik) Jeg fyldte på hylderne og lavede prisskilte. Jeg fik lov til at arbejde meget, men det var ensformigt og kedeligt. Jeg skulle gå rundt og spørge kunderne, om de havde brug for hjælp. Det førte butikken statstik over. Det var fint nok. Det kunne jeg godt. Butik kunne godt være noget for mig. Men ikke noget med legetøj. Og ikke noget med så lange åbningstider. Mikkel (outlet) Jeg stod i kassen fra dag et. Prøvede også at være på lageret. Jeg var også med til status fra kl. 13 om eftermiddagen til kl om morgenen, og så fik jeg bare halvanden times søvn, og så skulle jeg op og på arbejde igen. Jeg elskede det, så nu har jeg søgt elevplads i kæden. Det var især fedt at have kundekontakten. Når man siger hej til kunden, når de kommer ind og får skabt en kontakt. Jeg solgte de første cykelsko, der var blevet solgt i halvanden måned. Marcus (butik og derefter håndværksvirksomhed) Jeg var først nogle dage i butik, men det var slet ikke noget for mig. At man skulle gå hen og spørge

29 28 kunden, om man skulle hjælpe og sætte varer på plads, var ikke noget for mig. Så ringede jeg i stedet selv og fik en praktikplads hos en tagdækker. Det var hårdt, men sjovt. Det var noget med at være håndværker og gå ude, og jeg skulle slæbe meget. Jeg er blevet klogere på at jeg ikke skal uddanne mig i butik. Det er håndværker, jeg vil være. Burhan (dagligvarebutik) Jeg satte varer på plads og hjalp til over det hele. De var pissesøde. Vi lavede sjov med hinanden. Det var fint. De kaldte mig Mustafa og alt mulig andet. Det kan jeg godt tage. Jeg havde ikke taget kasket på derned, for det vidste jeg, man ikke må. Jeg har nemlig før arbejdet i butik. Butik er noget for mig, men det er ikke den vej, jeg tager. Jeg har bestemt, jeg vil være tagdækker. Mark (ikke været i praktik) Jeg har været hos psykiater og startet på medicin, så jeg har fået mere styr på mit hoved. Jeg har dog brugt tiden til en hel masse. Jeg har søgt elevpladser i Holbæk og i Roskilde. Jeg søgte også alle på Facebook, der havde brug for noget hjælp, så jeg kom ud og lave noget og ikke bare sad derhjemme og hang. Jeg har malet, repareret biler, slået græs og meget andet. Jeg fandt ud af, at hvis jeg ikke kan blive tatovør, kan jeg måske blive mekaniker, for jeg arbejdede på flere biler og fandt ud af, at jeg var god til det.

30 29 Virksomhedernes erfaringer med praktikken UU NVS har i november 2014 gennemført semistrukturerede interviews med de virksomheder, der havde en ung i praktik i juni 2014 i forbindelse med UNG på vej i FAG. For at sikre en afsluttende indsamling af deres erfaringer med at have unge i praktik. Denne viden vil blive brugt fremadrettet, når UU Nordvestsjælland skal lave lignende forløb. Alle interviews blev gennemført over telefon eller ansigt til ansigt. Derefter har virksomhederne mulighed for at læse interviewet igennem for at rette til eller tilføje. Her bringes samtlige interviews. Marianne Lissau, ejer og daglig leder for Vig Planteskole, Vig Hvorfor sagde I ja til at få en ung i praktik? Ud fra at jeg synes, det er en forpligtelse. Vi skal alle bidrage til at få de unge i gang. Jeg synes, i dagens Danmark, at vi lukker vi øjnene for, at der skal være brug for nogen til nogle praktiske erhverv.

31 30 Hvordan har samarbejdet været med UU Nordvestsjælland? Meget fint. Jeg kan blive helt høj af at opleve, hvordan en person på 14 dage kan ændre sig og virke gladere. Det er drivkraften for mig. Hvordan var det at have en ung i praktik? Vi har haft det mange gange før. Men det var helt oplagt, at Ulla udviklede sig meget i den periode, hun var her. Jeg starter for eksempel med, at når der kommer en i praktik, så giver jeg dem en rigtig fin felco beskæresaks, som er en, der følger en gartner hele vejen. Jeg ved, jeg får en hjælpende hånd i den periode, hun er her. Så det er rent faktisk ikke en udgift. Hvad sådan en genstand kan være med til at flytte. At man fortæller, at her er en saks til 500 kroner, og den har de og de kvaliteter, og den har du brug for hele tiden. Så er du allerede lidt tættere inde på dem. Hvad mener I, I kunne give videre til den unge? Den unge får ligesom drøftet nogle ting med os andre. Vi får fortalt noget om det, vi har været igennem. Der vil altid være noget lortearbejde, men vi har prøvet at vise, hvad der inden for det her fag er sjovt. Vi har jo blandt andet årstiderne og at følge planterne og de blomstrer og visner ned. Det er ikke indlysende, hvis man er vokset op i en lejlighed og ikke har set kartofler blive lagt i jorden. Hvad fik I selv ud af at have en ung i praktik? Et spark bagi. Vi skal også tage os sammen og få øjnene op for, hvor forskellige vi er, og hvor forskellig en baggrund, vi har. Vi får jo også en hjælpende hånd, og det kan vi jo alle sammen have brug for ind imellem. Og mindre virksomheder har det ikke for let. Men det er helt op til dig selv du skal være åben over for det. Hvordan fungerede opfølgningen ved Vejlederen? Det med en løbende kontakt, og at der kommer en fra UU og besøger praktikanten undervejs i praktikken. Det betyder meget, at hver enkelt bliver set, og at man tør give dem et ansvar. Hvad kræver det af en virksomhed at have en ung i praktik? Det kræver, at man har opbygget en erfaring og har nogle redskaber. Man skal gå 100 % ind i det. For en lille virksomhed, som vi nu er, skiftes vi til at tage praktikanten med ud. For vi har alle sammen en forskellig indgangsvinkel. Selvfølgelig kan det virke hæmmende, hvis man har dem med, og man egentlig ikke har tid til dem. Det må de unge bare ikke føle. Det skal være afvekslende. Det kræver tid, men du får det igen. Er der noget, UU, de unge eller jer som virksomheder kan gøre anderledes, for at sådan et praktikophold skal fungere bedre? (Ift. planlægning, aftale, indhold og opfølgningen)

32 31 Hvis man bare har en kontaktperson ved UU, og hvor det er den samme, så synes jeg, I gjorde det godt. Helt sikkert. Jeg havde også fornemmelsen af, at det I havde gjort, før de kom ud, også var godt. Hvad tror du, der skal til for at flere virksomheder vil have unge i praktik? Jeg tror, man kunne nå langt ved at forhøre sig ved x antal virksomheder og lave et møde, hvor man ligesom prøver at fortælle: Hvordan gør jeg det her? Og hvad er min erfaring? At være en gruppe, der var samlet og lave en fælles erfaringsliste med, hvordan man skal tackle det med at have ansat unge mennesker. Hvad skal der til, for at I vil tegne en formel lærekontrakt med en ung under erhvervsuddannelse? Jeg er for mit vedkommende inde i en afviklingsfase, hvor det her er ved at blive til noget helt andet en enmandsvirksomhed, hvor jeg ikke kan tage elever. Men før har jeg i alle år altid haft en elev. Jeg synes, det burde være obligatorisk. Når vi står og mangler en gartner, skal vi jo gerne kunne forvente at finde en. Og sådan vil det jo også være inden for mange andre håndværksfag. Når du er oppe og have så og stor en omsætning, synes jeg det burde udløse et krav om en elevplads. Jeg har været rystet, når jeg har været sammen med kollegaer, der har meget større planteskoler, end jeg har, og så høre, de ingen elever har. Vil varigheden af lærekontrakten spille en rolle? Det er en rigtig god idé med mulighed for kortere kontrakter. Det kan også være en fordel for eleven. Fra mit eget uddannelsesforløb, valgte jeg at være et år i en planteskole, et år hos en anlægsgartner, et år på noget forberedelsesskole til landbohøjskole (måtte stoppe på grund af min ordblindhed) og var så den vej rundt endt på Sjælland og tog resten af min elevtid hos en staudegartner og blev rent faktisk uddannet med stauder med speciale. Det at have prøvet at snuse til forskellige ting var godt. Jeg tænker, at hvis tømrer kommer i lære et sted, hvor de kun laver døre og vinduer, er det en katastrofe. Det er indlysende at for at du har mulighed for at vælge den niche, der passer til dig, kræver det at du har været inde og snuse til mange forskellige grene.

33 32 Carsten Juul, butikschef i Rema 1000, Holbæk Hvorfor sagde I ja til at få en ung i praktik? Det er for at hjælpe dem. Det er det eneste sted, de kan få noget erfaring. Det kan de ikke få på en skole. Hvordan har samarbejdet været med UU Nordvestsjælland? Det har været okay. Der er ikke noget at sætte en finger på. Hvordan var det at have en ung i praktik? Det var fint. Jeg føler også, at han fik noget ud af det og et indblik i arbejdet. I stedet for at det bare var noget lønslaveagtigt noget. Hvad mener I, I kunne give videre til den unge? Vi kan give dem noget erfaring og noget indblik i arbejdet. Formålet er at de bliver rustet til at vælge uddannelse. Jeg kastede ham ud i seriøse opgaver. Ikke bare noget med at stable dåser. Det skulle være på lige fod med alle andre. Hvad fik I selv ud af at have en ung i praktik? Vi kan bruge det til, at vi giver noget. Det kan også være en ekstra arbejdskraft. Det går selvfølgelig ikke i samme tempo, men det skal det jo heller ikke gøre. Men allerede når de har været der i en uge, begynder de allerede at have lidt tempo og overblik. Hvordan fungerede opfølgningen ved Vejlederen? Det fungerede udmærket. Der var ingen problemer dér. Hvad kræver det af en virksomhed at have en ung i praktik? Det kræver egentlig ikke så meget. Men det kræver, at man mentalt er indstillet på det. Og at man ved, man ikke kan forvente det hele. Men at det handler om at give lidt og få lidt tilbage. Går det i 0 er det fint går det i plus er det ekstra godt. Er der noget, UU, de unge eller jer som virksomheder kan gøre anderledes, for at sådan et praktikophold skal fungere bedre? (Ift. planlægning, aftale, indhold og opfølgningen) Som arbejdsgiver må man ikke glemme, hvordan det selv var at være ung og grøn. Man skal være tålmodig. Samtidig skal de unge vise, at de vil det. Der er lidt for mange, der bare sætter sig ned og tror, det hele kommer til dem. Det er en lidt doven generation. Hvad tror du, der skal til for at flere virksomheder vil have unge i praktik? Hvis man går ind i sådan noget her, kræver det noget både fra arbejdsgiver og elev. Det skal alle være

34 33 indstillet på. Hvis du som elev er uduelig og ikke gider, så får du heller ikke noget spændende at lave. Hvis du viser noget initiativ og at du vil lære noget, så får du til gengæld ansvar. Hvad skal der til, for at I vil tegne en formel lærekontrakt med en ung under erhvervsuddannelse? Hvis man har behovet for en elev, så er praktikken en god indgangsvinkel. Men vi har et ret fast mønster for, hvornår vi tager elever ind. Det har hele tiden noget med omsætning at gøre. Jeg har holdt en pause med at have lærlinge, fordi jeg ikke var tilfreds med det. Jeg synes, mange havde den indstilling, at de bare kunne sætte sig ned, og så var det mig, der skulle lære dem noget. Det gider jeg ikke. Jeg synes, man selv skal yde noget og være engageret, og så har jeg meget disciplin. Også med ungarbejderne. Der var en, der meldte sig syg, fordi han hellere ville på druk end på job. Så er man ikke moden nok til at arbejde her, for det går jo ud over kollegaerne. Nu har jeg dog taget en elev ind igen, som har arbejdet her som ungarbejder, så jeg kendte til ham. Og det går rigtig godt. Vil varigheden af lærekontrakten spille en rolle? Egentlig kan jeg godt se idéen i det. Men jeg har den holdning, at hvis jeg har sagt ja til at have en elev så vil jeg også gennemføre hele læretiden med dem. Jeg kan se idéen med kortere kontrakter, hvis de unge for eksempel har to lærepladser, de skifter mellem. Men det kan også skabe forvirring. Du yder bedst, når du har tryghed. Dorte Frydenlund, kontorassistent i Vipperød Tagdækning, Holbæk Hvorfor sagde I ja til at få en ung i praktik? Det gjorde vi, fordi vi synes, de unge skal have en chance. Særligt de unge, der har haft en svær opvækst eller skolegang. Så de får en chance for at finde ud af, at de kan noget med deres hænder. Det er vores primære grund til at sige ja. Hvordan har samarbejdet været med UU Nordvestsjælland? Det er ganske fortrinligt. Lene fulgte op på praktikforløbet midt i ugen. Vi kan kun sige, at det fungerer optimalt. Hvordan var det at have en ung i praktik? Langt de fleste gange er det en positiv oplevelse. Både for os og forhåbentlig også for dem. Så længe de unge bare er en lille smule engagerede, er det som regel en fin oplevelse. Hvad mener I, I kunne give videre til den unge? Vi mener, vi kan give et lille indblik i, hvad det vil sige at være i en håndværksvirksomhed. DE får både snuset til faget, hvordan det er at være på en arbejdsplads og især på en håndværksarbejdsplads, hvor man ikke skal være for sart i øregangene.

35 34 Hvad fik I selv ud af at have en ung i praktik? Generelt afprøver vi lidt de unge mennesker. Vi er konstant på udkig efter unge mennesker, der gerne vil arbejde. Det er ofte med bagtanken om, at vi måske kan finde et godt emne til den næste lærling. Hvordan fungerede opfølgningen ved Vejlederen? Den har fungeret fint. Hun fulgte op midt på praktikugen og også efter. Det kan betyde alt. For det er vigtigt for os, at vi får den rette praktikant. Vi havde for nogle år siden en praktikant, der fortalte, at han kun var hos os, fordi han ikke kunne komme i praktik hos en advokat. Det er altødelæggende for vores medarbejderes motivation, hvis man ikke har ramt rigtigt. Forarbejdet skal være gjort, så det er en ung, der er interesseret i at være hos os. Det skal ikke være fordi, man ikke kunne skaffe andre pladser. Hvad kræver det af en virksomhed at have en ung i praktik? Det kræver, at vores medarbejdere gider have dem med. Og det kræver noget tid at have et grønt ungt menneske med ud. Det kan vi ikke omme udenom. Det kræver også, at vi har nogle arbejdsopgaver at sætte dem til, som er lidt mere spændende end at feje gulv. Man skal have arbejdsopgaver, der egner sig til det. Er der noget, UU, de unge eller jer som virksomheder kan gøre anderledes, for at sådan et praktikophold skal fungere bedre? (Ift. planlægning, aftale, indhold og opfølgningen) Hvis forarbejdet er gjort ordentligt hos UU (og det har jeg oplevet det har været), så er det kun os, det kommer an på. Så skal vi lægge os i selen for at give den unge en god oplevelse. Nogle gange går vores dage jo heller ikke som planlagt det kan være stressende for de unge, der kan være lidt sårbare. Men vi kan ikke gøre det anderledes. Hvad tror du, der skal til for at flere virksomheder vil have unge i praktik? Generelt skal de unge mennesker mere frem i skoene selv. Den ene af vores lærlinge kom i lære hos os på et tidspunkt, hvor vi havde besluttet ikke at tage lærlinge. Han besøgte os systematisk en gang om ugen og spurgte, om vi ikke snart ville have en lærling. Til sidst gav vi os, for han blev ved. Det viste sig, at det var et fantastisk sats. Så flere unge skal ud og banke på og sige: Her er jeg. De skal lade være med at lade deres mor ringe især når de er over 18 år. Det er et rigtigt dårligt signal at sende. Vi har som virksomhed stor respekt for, at de selv kommer ud og banker på. Det kunne få flere virksomheder op af stolen, hvis de mærker, de unge har et engagement selv. Det gælder både korte praktikophold og lærlingeophold.

36 35 Hvad skal der til, for at I vil tegne en formel lærekontrakt med en ung under erhvervsuddannelse? Den unge skal vise noget engagement. Det er altafgørende. Ville aldrig overveje at tage en, hvor moderen ringede og spurgte til et forløb. Det passer slet ikke ind i billedet. Det er klart, de unge skal ud og prøve kræfter selv. Og ud og tage ansvar for og kæmpe for det, de gerne vil. Vil varigheden af lærekontrakten spille en rolle? Varigheden af kontrakten spiller helt sikkert en rolle for os. Fordi vi oplevede med to lærlingeforløb i træk, at de stoppede, fordi de hellere ville være pædagoger, og vi så havde spildt en masse tid, tager vi nu kun lærlinge på korttidskontrakter. Vi skriver kontrakt med dem fra skoleophold til skoleophold. Og så forlænger vi dem, hvis det går godt. Det er for at holde fast i de unges engagement. De skal ikke tro, når de kommer i lære, at de er sikret de næste tre år. Vi vil holde gejsten hos dem oppe, så de kan yde deres bedste. Jannik Jensen, salgschef i Audi, Holbæk Hvorfor sagde I ja til at få en ung i praktik? Thorbjørn viste, han var interesseret i biler og detailhandel. Den kommer man langt med. Og engagementet. Han ville rigtig gerne. Vi vil gerne se, om vi kan hjælpe nogle af de unge til at prøve at se, hvad vi arbejder med. Hvordan har samarbejdet været med UU Nordvestsjælland? Det har været fint. De har endda ringet ud og fulgt op løbende. Vi har også fået papirer om de regler, der gælder, når man har en erhvervspraktikant, og om forsikring og så videre. Hvordan var det at have en ung i praktik? Det var supergodt. Han var en rigtig rar fyr og gjorde de ting, man bad om og tog også eget initiativ. Det var positivt. Hvad mener I, I kunne give videre til den unge? Vi prøver at fortælle om forretningen, og hvad vi gør herude, og hvad der gør, at vi skal blive en succes. Helt fra hvordan tingene står i butikken, til hvordan man taler med kunderne. Vi forklarer, at der ikke er noget, der er overladt til tilfældighederne. Vi gør ikke tingene halvt. Vi giver altså videre til de unge, at de ikke bare kan læne sig tilbage og tro, at tingene bare kommer. Man skal hele tiden udvikle sig. Hvad fik I selv ud af at have en ung i praktik? Vi oplever ikke, at de kommer med så mange indspark til os. Det behøver de heller ikke. Det er os, der skal komme med noget. Men ofte kan det skabe noget humør at have nogle nye unge her.

UNG PÅ VEJ I FÅG. Kogebog til et succesfuldt vejledningsforløb ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland

UNG PÅ VEJ I FÅG. Kogebog til et succesfuldt vejledningsforløb ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland UNG PÅ VEJ I FÅG Kogebog til et succesfuldt vejledningsforløb ved Når man fokuserer på mål og kompetencer, er det ligesom første stolpe i at finde ud af, hvad man er god til. Det kan man ikke lære af sig

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Evalueringsresultater fra Projekt: Sammenhængende trin 1 uddannelse. Resultater 1 Udvælgelsen

Evalueringsresultater fra Projekt: Sammenhængende trin 1 uddannelse. Resultater 1 Udvælgelsen Resultater 1 Udvælgelsen Visiteringen Fedt at vi så salgscheferne til samtalen Visiteringen skal styrkes vi har ikke grundlag for at vurdere dem på det tidspunkt de kommer ind i f.klassen. Lærerne bør

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program Projekt GPS God Plan for Skoleforløb Arbejdsskitse til program Inden Projekt GPS har eleverne været på introkursus Forarbejde og efterbehandling er foregået i stamklassen med støtte fra UU-Vejlederen Modul

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, 31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)

Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392) Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013 Skolerapport - samlet Svarprocent: 68 % (266/392) Baggrundsoplysninger 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn 3. Alder

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Undervisningsmiljøvurdering Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Læs Først! Det er afgørende vigtigt, at det

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Erhvervspraktik. UU Brønderslev

Erhvervspraktik. UU Brønderslev Erhvervspraktik INFORMATION TIL ELEVER, FORÆLDRE OG VIRKSOMHEDER 1 Information om erhvervspraktik Indholdsfortegnelse Formålet med praktikken... 3 Til eleven/forældrene... 3 Før praktikken... 3 Når du

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013

Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013 Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013 Job LAB er valgt som eksponent for 1. gangs kontakten med borgeren på Kompetencecentret. Job LAB er et tre ugers indledende tilbud

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere