Voldens mange facetter fysisk, psykisk, seksuel vold mod børn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldens mange facetter fysisk, psykisk, seksuel vold mod børn"

Transkript

1 Voldens mange facetter fysisk, psykisk, seksuel vold mod børn Af Ingrid Leth, Institut for Psykologi, Universitetets psykologiske Klinik, Københavns Universitet. Indledning Vold mod børn er et emne som angår enhver. Siden revselsesretten i 1997 med et beskedent folketingsflertal blev ophævet, har det været forbudt i Danmark at slå børn 1. Modviljen mod ophævelsen var dengang stor, men efter 10 år kan vi med tilfredshed konstatere, at der ikke er tegn til, at revselsesretten bliver genindført. Forbuddet har signaleret, at begrebet vold mod børn nu betragtes bredere end førhen, for det tolereres ikke længere, at forældre tjatter til eller ydmyger deres børn, men det betyder dog ikke, at børnene vokser op uden risiko for vold. Professionelle, der har med børn at gøre, har et skærpet ansvar for, at tegn på vold identificeres og indberettes til de sociale myndigheder, jf. Lov om social service, 153 og bekendtgørelse af 5. december De professionelle skal have redskaber til at forebygge vold, handle på en mistanke, og behandle symptomer på vold. De skal derfor kende de mange former, som vold mod børn kan have og ikke blot opfatte begrebet vold som identisk med børnemishandling, det vil sige den grove vold, som har været strafbar i mange år. Vold mod børn i et børneretsligt perspektiv At se på lovgivning og konventioner kan give et førstehåndsindtryk af, hvordan vi forholder os til emnet: vold mod børn. Menneskerettighederne blev vedtaget i FN i Der skulle gå 40 år, inden man fik vedtaget rettigheder som angik børn (Hodgkin & Newell 1998). Danmark har ratificeret og derved bekræftet sin tilslutning til børnekonventionen i Børnekonventionen indeholder 40 artikler. Børnekonventionen har haft umådelig stor international betydning, fordi det her blev fastslået, at børn har behov for særlige rettigheder, der både godtgør at de adskiller sig fra voksne og har krav på særlig beskyttelse og omsorg. Selvom Børnekonventionen er blevet ratificeret, er den ikke inkorporeret i dansk lovgivning. Det vil sige, at man ikke kan opfatte artiklerne i Børnekonventionen som gældende lov i Danmark. Imidlertid vil man finde alle de vigtige principper som del af dansk lovgivning, blandt andet i Lov om Social Service. Internationalt kom der med børnekonventionen en stigende interesse for at beskytte børn. Hidtil havde man hovedsageligt fokuseret på den medicinske behandling af børn, især vaccination. I midten af halvfemserne blev det klart, at børn har behov for særlig beskyttelse, children with special needs og begrebet child protection er blevet et omfattende emne inden for UNICEFs arbejdsområde. Det stod klart, at det ikke var tilstrækkeligt at vaccinere børn, hvis de bagefter blev børnesoldater, seksuelt misbrugt, eller udnyttet som arbejdskraft. Verdenssundhedsorganisationen WHO, Geneve udgav i 2002 World Report on Violence and Health, og samtidig tog FNs generalsekretær Kofi Annan initiativ til en verdens Se note 1

2 dækkende undersøgelse af vold mod børn. Rapporten består af flere regionale studier og blev færdig i I Danmark er børn lovgivningsmæssigt beskyttet mod mange former for vold. At slå børn som led i opdragelsen er blevet definitivt forbudt gennem Lov om Forældremyndighed og Samvær stk. 2, der forbyder at slå børn. Den er blevet fulgt op af kampagner iværksat fra Børnerådet i slutningen af halvfemserne og fulgt op i af Styrelsen for Social Service kampagne Vores ansvar. Set udefra har Danmark haltet bagefter lande som man kan sammenligne os med, hvad angår andre aspekter af vold. Ved den første verdenskongres mod seksuel udnyttelse af børn 4 i 1996 i Stockholm lovede Danmark således, at man ville udforme en handlingsplan til bekæmpelse af seksuel vold mod børn. Ved Second World Congress, i 2001 i Yokohama bekræftede Danmark løftet om en handlingsplan omhandlende seksuelle overgreb, og den blev offentliggjort i august I marts 2004 kom Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af børnemishandling. Definitioner af vold mod børn Terminologiens oprindelse: Ordet vold er beslægtet med det tyske ord Gewalt, der betyder magt. Sproghistorisk kan vold både betyde magt og beskyttelse ( med djævelens vold og magt, men Gud i vold ). Centralt for begrebet vold er, at der er en person, der er stærkere, ældre eller klogere, som kan foretage sig noget under anvendelse af magt(midler) og således, at der begås noget brutalt, et overgreb, en (grov) krænkelse, en uret eller således, at nogen lider skade, overlast derved (Fra Ordbog over det danske sprog). Definitionen omfatter både fysiske og psykiske krænkelser. Man kan også begå noget magtfuldt ved at underkaste sit barn en smertefuld lægebehandling, men her må ses på motivet, som er omsorg og forudseenhed, selvom behandlingen påfører barnet smerte, her og nu. Man må også vurdere voldshandlingen i kulturelt perspektiv. At påføre sin datter kvindelig omskæring bliver i en anden kulturel sammenhæng betragtet som forudseende, men her erkender man de omfattende sundhedsskadelige følger, og anser det for vold mod pigen. Det er let at fordømme fremmede kulturers skadelige vaner såsom børneprostitution, børnearbejde, og rekruttering af børnesoldater. Vi har også her i Danmark sendt børn ud af skolerne for, at de kunne arbejde hos bønder, der behandlede dem som husslaver. Det er gribende beskrevet hos Jeppe Aakjær (1911) 5. Den store opmærksomhed for beskyttelse af børn mod vold skyldes dels den humanitære indflydelse med menneskerettigheder (1949) og børnekonventionen og det, at børn opdrages til demokratiske mennesker (jf. folkeskolens formål, lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006). Forbedret videnskabelig indsigt om børns udvikling og behov påvirker holdningen til børn. Der eksisterer flere ord for vold med lidt forskellige betydning. Kari Killén (2006) bruger betegnelsen omsorgssvigt, som klart angår den relation, hvor den stærkeste part har en omsorgsfunktion som kan svigte. Børnemishandling er et følelsesladet ord, som oftest vil omfatte den mest brutale kyniske behandling af et barn. At revse er et gammeldags udtryk og betegne den korporlige afstraffelse i opdragelsesøjemed. Den kan foregå både 3 4 World Congress Against Commercial Sexual Exploitation, 5 Vold mod børn er velbeskrevet i litteraturen jf. Knuth Beckers romaner om Kai Gøtsche (1932) (se endvidere link i referencer). 2

3 verbalt og fysisk og betyder at afrette, opdrage eller disciplinere barnet. Vanrøgt minder om omsorgssvigt, fordi forældrene har en pligt til at sørge for eller røgte barnet (selvom dette gamle ord mest benyttes til at omfatte omsorgen for husdyr). Misbrug anvendes om seksuelle overgreb, men ordet er kritisabelt, da det jo forudsætter en korrekt brug. Derfor er vold mod børn blevet den samlende betegnelse, som ikke udelukkende går på relationen mellem omsorgsgiver, men på alle, der er i kontakt med barnet. I udviklingspsykologien er begrebet vold i forbindelse med børn ofte forbundet med aggressive tendenser hos børn eller risiko for ungdomskriminalitet (Papalia, Olds, & Feldman, 2002). Hos Berk (2000) findes imidlertid et kapitel om Child Maltreatment (mishandling af børn), hvori hun understreger, at det er vigtigt ikke at have en for snæver definition. Fra professionel side er det et relativt nyt fænomen at beskæftige sig med vold mod børn. Kempe med flere beskrev i 1960 The Battered Child Syndrome som et opgør med børnelægers manglende vilje eller evne til at genkende tegn på vold mod børn. Nedenstående model er bearbejdet fra Berk (2000) Kategorier FYSISK VOLD PSYKISK VOLD OG PSYKISK FORSØMMELSE VANRØGT, FYSISK FOR- SØMMELSE SEKSUEL VOLD Dimensioner AKTIV PASSIV Udsætte børn for fysisk vold, tilfældigt eller som korporlig afstraffelse Lade børn overvære vold i familien, såsom hustruvold Verbalt /skælde ud, udsætte for ydmygende behandling, trusler, løgne, vrangforestillinger Forhindre børns skolegang eller fritidsinteresser. Manglende stimulering FTT (failure to thrive) Yde fejlagtig omsorg, udsætte for livsfare etc. Uden pasning eller fysisk omsorg, undlade vaccinationer og sundhedspleje Seksuelle overgreb. Seksuel udnyttelse af børn Vise pornografi for børn, lade børn overvære sex. Modellen er kategorial og har til hensigt at skabe et overblik. Der vil være glidende overgange mellem kategorier og grader af vold. I alle former for vold er der selvsagt en psykisk komponent. Det er den individuelle forarbejdning og oplevelse af volden. Kun psykisk vold kan optræde alene. Her er ikke taget stilling til motiverne bag voldshandlingen, om det var en fejltagelse, om den voksne var temperamentsfuld eller uden selvkontrol. Her ses kun på de aktuelt forekommende aktive handlinger eller undladelser, den passive vold (Creighton, 2002). 3

4 Fysisk vold, korporlig afstraffelse, fysisk disciplinering Den fysiske vold præsenteres i den første søjle. Den angår det, man umiddelbart forbinder med vold, det vil sige påføring af kropslig smerte gennem slag, spark, brændemærkning skoldning, kvælertag eller lignende. Flere internationale undersøgelser viser, at især små børn udsættes for fysisk vold, især før de lærer at tale. (Browne 1997). Skaderne kan være fatale. Når man rusker et spædbarn, så det får shaken baby syndrome, kan det give blodansamlinger i hjernen og blindhed og brud på overarme og ribben. Hvorfor er det ufornuftigt at slå/revse børn/straffe korporligt? 1. Fysisk afstraffelse skaber angst og usikkerhed 2. Fysisk afstraffelse hæmmer indlæring 3. Fysisk afstraffelse lærer børnene at blive aggressive 4. Fysisk afstraffelse lærer børnene, at konflikter skal løses med vold. De færreste forældre vil under normale omstændigheder af sadistiske impulser begynde at slå børnene. Hvad sker der i forældrene? De vil ofte have prøvet flere ting eller, hvis de er utålmodige, impulsive eller påvirket af alkohol eller stoffer, vil de skabe en egen indre accept af, at børnene er umulige og, at de gør forældrene magtesløse og, at de derfor er i deres gode ret til at bruge voldelige adfærd til at stoppe børnene. Børn kan blive syndebukke. De tillægges skylden for, at forældrene ikke kan gøre, hvad de vil, eller et enkelt barn kan tillægges særlige personlighedstræk, der legitimerer, at dette barn skældes mere ud og straffes hårdere end de andre børn i familien. Det vil ofte være disciplinære handlinger (for at få børnene til at makke ret ). Forældrene bruger deres fysiske overmagt for at stoppe eller forhindre en uønsket adfærd hos barnet. Misbruget af magten sker, når forældrene tilføjer børnene en fysisk afstraffelse, som tager overhånd, og derfor har det været vanskeligt at forstå for mange forældre og opdragere, at korporlig afstraffelse af børn er en form for vold. I England har man undersøgt, om der er særlige risikofaktorer, som kan få forældre til at optræde voldeligt mod deres børn (Browne 1985). Stressfaktorer, såsom arbejdsløshed eller økonomiske problemer samt det at være enlig forsørger kan være med medvirkende til, at forældre optræder voldeligt over for deres børn. Vi har ikke tilsvarende undersøgelser fra Danmark, men lovgivningen tilsigter, at man kan bistå trængte familie økonomisk og socialt som en forebyggende foranstaltning. I England og USA rapporteres der hyppigere tilfælde af hustruvold end tilfælde af vold mod børn, hvilket kan undre, da disse fænomener er sammenhængende, både fordi man lærer voldelig adfærd af sin vigtigste omsorgsgiver og, at man udsættes for passiv fysisk vold ved at bevidne en fars eller stedfars vold mod en mor. Det er vanskeligt at sætte tal på omfanget et af fysisk vold mod børn. Det holdes ofte skjult. Det er et følsomt emne at spørge forældre og børn om. Der foreligger to undersøgelser om danske forhold. Else Christensen (2001) finder 6-10 % procent af forældre slår deres børn. Helweg-Larsen og Larsen (2002) har i deres undersøgelse af unges trivsel fundet, at 6 % af over 5000 femtenårige er blevet slået og har oplevet vold i hjemmet. Tallet skal tages med forbehold, da børn ofte er loyale og kan være tilbøjelige til at underrapportere om forhold i hjemmet. Den passive side af den fysiske vold forekommer, når børn vokser op i voldelige miljøer. At opleve at ens mor udsættes for vold, er som allerede nævnt børnemishandling. Desuden påvirkes børn af forældrenes holdning til vold. Børn kan vokse op i voldforherligende miljøer, hvor forældrene tolerer, at børnene løser indbyrdes konflikter ved at slås. 4

5 Den psykiske vold Overordnet kan psykisk vold forstås i de nedenstående kategorier (baseret på Glaser & Prior 2002) 1. Følelsesmæssig utilgængelighed, afvisning og forsømmelse fra den primære omsorgsperson 2. At tillægge barnet dårlige egenskaber 3. At stille udviklingsmæssigt utilpassede eller inkonsistente krav og forventninger til barnet i. At pace barnet frem ud over dets evner og udviklingsniveau ii. At overbeskytte og begrænse udfoldelsesmuligheder for barnet 4. At undlade at respektere barnets personlighed og psykologiske grænser i. At bruge barnet til at tilfredsstille forældrenes psykologiske behov ii. Manglende evne til at skelne mellem barnets realitet og den voksnes formodninger og ønsker 5. At undlade at støtte barnets sociale tilpasning i. At oplære barnet til kriminalitet ii. Undlade at sørge for passende intellektuel udfordring Ved enhver voldelig handling er en psykisk komponent (Wolff, 2004), f.eks., at barnet føler sig ydmyget og forkastet ved at blive slået. Flere undersøgelser peger på, at den psykiske vold har de længstvarende konsekvenser - arret på sjælen. Den psykiske vold foregår inden for rammerne af barnets primære tilknytningspersoner, dvs. forældrene. For børn, der ikke bor hos deres forældre, kan andre omsorgsgivere eller lærere/pædagoger blive de betydningsfulde voksne, som kan misbruge deres magt og skade barnet psykisk. Volden kan foregå på flere måder: Verbal vold: Man kan blive voksen og stadig huske de ydmygende ord, som ens lærer betegnede en med. Gennem ordene bliver man tillagt egenskaber eller personlighedstræk, som man ikke nødvendigvis har(som punkt 2). Undertiden kan det være nyttigt at overveje den måde, man taler til børn, som ofte i en travl hverdag foregår i et konstant udskældende tonefald, som man ikke ville anvende over for voksne. Sigsgård har i bogen Skældud (2002) gjort opmærksom på disse forhold. I daginstitutioner med dårlig voksen-normering bliver det ofte en del af dagligdagen, og man kan frygte, at den vrede henvendelsesform mister sin virkning og så blot forstærkes eller, at børnene kommer til at opfatte skældud som en form for støj, man skal undlade at reagere på. Kari Killén anvender betegnelsen børn, som opfattes anderledes, end de er (Killén 2006). Det kan svare til punkterne 2 og 4 i ovenstående kategorisering. Dette forklarer, hvordan forældre, som ikke er misbrugere eller psykisk syge, kan terrorisere deres børn ved at tillægge dem skylden for alle problemerne og gøre dem til en askepot i familien. Eksempel: En enlig mor til tre mindre børn kunne for at genvinde kontrollen med børnene sige, at nu, gik hun sin vej, hun tog frakke på og smækkede døren efter sig. Børnene blev ude af sig selv over at være forladt, og moderen ventede udenfor til hun fandt, at hun kunne styre børnene. Hun kunne ikke se, at der var noget galt med denne strategi, fordi hun opholdt sig i nærheden af lejligheden. De psykisk syge forældre: Den psykisk syge mor, som inddrager børnene i sine vrangforestillinger (en folie à deux), begår i praksis en voldelig handling, selvom hun ikke vil det (Glaser & Prior, 2002). Børnene får et stort ansvar for forældrene, fordi de ofte 5

6 bliver konfronteret med, at den syge af forældrene har det så dårligt og, at børnene derfor må tage voksenansvaret. Forældre med et misbrug af stimulerende stoffer, sedativa, alkohol, eller et blandingsmisbrug: børnene bliver hyppigt konfronteret med, at forældrene prioriterer deres adgang til stimulanser over børnenes behov. Undertiden ses en overinvolvering eller overidentificering med børnene, som er dikteret af forældrenes egne behov som eksempelvis en tro på, at børnene er syge, og udvikling af et falsk symptomkompleks, som medfører, at børnene udsættes for medicinske undersøgelser og indgreb. Her kan være tale om en glidende overgang fra forældre, som lettest kan give børnene omsorg, når børnene fejler noget, og til syndromet Münchhausen by proxy (falder ind under punkt 4 ii). Det kaldes denne forholdsvis sjældne form for børnemishandling, hvor forældrene påfører deres børn sygdomme, undertiden ved aktivt at påføre dem symptomer. Tilstanden identificeres undertiden, fordi forældrene bliver oprørte, hvis deres mistanke om sygdom bliver afkræftet af lægerne og ikke som forventet bliver beroliget af lægernes afvisning af sygdom. Den passive form af psykisk vold forekommer, når forældrene undlader at indføre deres børn i den givne kultur og de muligheder, der eksisterer for udfoldelse. Understimulering af små børn under et år kan have livstruende konsekvenser - mentalt retarderede forældre, som ikke reagerer på spædbørns gråd og behov for tæt kontakt med en omsorgsgiver. Forældre, som undlader at sende børnene i skole, fordi forældrene har brug for dem i hjemmet. Det kan være forældre, der opdrager børn til kriminalitet. Følger af psykisk vold: Psykisk vold kan påvirke Barnets sindstilstand (tristhed, depressive tendenser) Adfærd (adfærdsvanskeligheder, småbarnlig adfærd) Udviklings- og skolemæssige færdigheder Sociale relationer i forhold til jævnaldrende Fysisk udvikling (se eksempel herunder) Imidlertid skal man være opmærksom på, at følger af psykisk vold meget vel kan have andre årsager. Det er ikke muligt at beskrive symptomer, som kun kan skyldes psykisk vold. Failure to thrive (FTT) er en betegnelse for spæde børn, som ikke vokser og udvikler sig normalt, måske ikke spiser tilstrækkeligt, uden man kan finde objektive grunde hertil. Når et sådant fund gøres i medicinsk regi, bør det altid undersøges, om der har været tilfælde af vold mod barnet. Inden for den pædagogiske verden er der kommet fokus på begrebet mobning. Mobning er hidtil blevet anvendt til at betegne fysisk eller psykisk vold blandt jævnaldrende i skoler eller blandt voksne på en arbejdsplads. Tidligere er mobning ofte blevet bagatelliseret som drilleri, og som en form for indbyrdes justits. Flere undersøgelser (Rabøl Hansen og Christensen, 2004,) har peget på, at fænomenet kan være smertefuldt og psykisk belastende 6. De voksne kan have stor indflydelse på forekomsten og udbredelsen af mobning. I familierne kan det være verbal chikane, udstilling eller nedværdigelse mellem søskende, og de voksnes andel er mangel på indblanding eller stiltiende accept. 6 Helle Rabøl Hansen præsenterede på en konference d. 11. oktober 2006, mobning som en form for social vold. 6

7 Vanrøgt og forsømmelse Vanrøgt og forsømmelse er en vanskelig kategori til at bestemme vold, fordi vanrøgt ofte kan blandes sammen med følger af fattigdom (Dubowitz, 1994), men den ses også i økonomisk stabile familier (Glaser & Prior, 2002). Der vil være en glidende overgang fra den psykiske vold til vanrøgt, som kan betragtes som manglende engagement og afvisning af barnets fysiske behov i modsætning til den psykiske vold, hvor omsorgsgiveren har en hensigt med sin adfærd (Killén), hun skelner mellem følelsesmæssige vanrøgt, som et manglende engagement og den psykiske vold, som et stærkt irrationelt engagement. Ligeledes peger Claussen & Crittenden (1991) på, hvor vanskeligt det kan være at adskille de risikofaktorer, der associeres med vanrøgt og forsømmelse fra dem, der associeres med den direkte fysiske vold. Understimulation af små børn. Det har været en del af anerkendt børneopdragelse at anbringe små børn på døgninstitutioner uden den nødvendige stimulation. Lige siden tredverne har vi kendt til forskning, der påviste denne form for vold (Spitz, Bowlby). Det er imidlertid stadig et omfattende problem i de lande, som tidligere hørte til Østblokken, såsom Rumænien, Bulgarien og Letland, at der anbringes små børn på døgninstitution, og at man heller ikke her har fået skabt de rette alternative løsninger i form at plejefamilier. Den passive vanrøgt kan være samfundets omsorgssvigt På gammeldags døgninstitutioner, som kan findes i f.eks. de oven for nævnte lande, er der op til småbørn, der passes af en to voksne. Denne form for omsorgssvigt fører til stærkt forsinket udvikling på alle områder, såsom rokkende bevægelser og social afstandtagen..undersøgelser har vist, at hjernen ikke vokser (Perry, 2000). Undertiden er disse skader uoprettelige, og barnet vil fungere som intellektuelt retarderet. Imidlertid kan en intensiv træning og placering i pleje- eller adoptivfamilier rette op på de påførte skader (Rutter, M1998). I FNs globale rapport om vold mod børn findes en anbefaling, hvor det frarådes at anbringe børn under 3 år på døgninstitution 7. Forekomst af psykisk vold og vanrøgt er problematisk at udsige noget eksakt om, men det anslås at være den mest udbredte form for vold, også fordi den ledsager andre former for vold. Den seksuelle vold Definition og afgrænsning Der er flere definitioner på seksuelle overgreb mod børn og unge, som kan supplere hinanden: At inddrage børn og unge i seksuelle aktiviteter, som de ikke forstår, og som de ikke kan give informeret samtykke til, og som strider imod sociale tabuer omkring familiemedlemmernes indbyrdes roller (Schechter & Roberge, 1976). At en ung eller voksen udnytter et barn eller en ung til seksuel stimulering eller tilfredsstillelse. Det spænder fra fremvisning eller involvering i pornografi til gennemført samleje eller børneprostitution. Det umodne offer har ikke autoritet eller styrke til at afvise aktiviteterne, som offeret ikke rigtig forstår, men som enten straks eller senere opfattes som seksuelt krænkende (Renvoize,1993). 7 Anbringelser på døgninstitutioner skal være absolut sidste mulighed. Spæde og små børn bør anbringes i plejefamilier. P112 (a) (forfatterens oversættelse) 7

8 De seksuelle overgreb kan opdeles i den relationen, der er mellem offer og krænker (gerningsmand): Seksuelt grænseoverskridende handlinger mellem børn Incest Pædofili Børneprostitution og børnepornografi Undertiden skelner man mellem overgreb begået uden for eller inden for familien. De seksuelle overgreb kan også beskrives ud fra hvilken form for overgreb, der kan være tale om: Ekshibitionisme (en voksen, der blotter sine genitalier foran barnet) Seksuel berøring af barnet (i straffeloven kaldt anden kønslig omgængelse) Forsøg på voldtægt Voldtægt, dvs. penetrering af vagina eller endetarm Ikke fysiske seksuelle overgreb 8 Passiv seksuel vold 9 Man lægger vægt på karakteren af den seksuelle handling, idet den skal være åbenlyst seksuel efter samfundets normer, samt på barn-voksen-relationen. Hvis de seksuelle handlinger udspiller sig mellem to børn eller unge, vil man ikke anvende betegnelsen overgreb, men derimod som seksuelle grænseoverskridende handlinger mellem børn. Det er ikke strafbare handlinger. Man må i hvert tilfælde undersøge magtforholdet mellem de to for at afklare, om der er tale om seksuelt overskridende handlinger, eller om en gensidig jævnbyrdig seksuel leg. Ofte har det ene barn været udsat for et seksuelt overgreb tidligere fra en ung eller voksen og udspiller dette i sin leg med det andet barn. Undertiden vil man henvise til rådgivning og behandling f.eks. til Projekt Janus, som er et ambulant behandlingstilbud for unge krænkere. Incest. Ordet er latin og betegner ved religionen forbuden utugt som besmitter og besudler, gør moralsk uren. En dansk betegnelse er blodskam. Incest er i Danmark kommet til at dække over alle former for seksualitet mellem voksne og børn og derved sidestilles med begrebet seksuelle overgreb eller seksuelt misbrug, men betegnelsen bør kun benyttes, som straffeloven definerer det om seksuelle forhold mellem nærtbeslægtede i nedadstigende linje, fædre eller mødre med deres børn, bedsteforældre med deres børnebørn og mellem søskende indbyrdes. Incest er et globalt tabu og strafbart næsten overalt i verden, men retshåndhævelsen kan være forskellig. Kun en lille gruppe af krænkere er pædofile. Det betyder at de har rettet deres seksualitet mod børn. De vil derfor finde lejligheder til at omgås børn på venskabelig fortrolig fod, således at de efterhånden kan få barnet til at acceptere seksualiteten som 8 En særlig form for seksuelle overgreb er ikke-fysiske seksuelle overgreb, blandt andet belyst i en dansk undersøgelse. (Larsen, Leth & Maher, 2000). En mand blev flere gange dømt for at have ringet til en lang række børn, som han under alvorlige trusler fik til at foretage sig seksuelle handlinger. En del af børnene blev traumatiserede fordi havde følt sig i livsfare.[0] 9 Passiv seksuel vold foregår, når forældre ikke adskiller deres eget intime liv fra børnene. Når voksne lader børn se pornografi, enten som film eller billeder, hvor børnene ofte ikke forstår indholdet og kan blive forskrækkede over, hvad de oplever. Det kan være børn, som vokser op hos mødre, der driver prostitution fra hjemmet. 8

9 normalt samvær mellem barn og voksen. Den voksne misbruger barnets tillid. Fremgangsmåden til at få barnet overtalt og lokket med uden brug af egentlig tvang kaldes grooming. Metoden bruges undertiden på internettet eller i chat rooms. Grooming får barnet til at føle, at det selv har villet de seksuelle handlinger, er medskyldig og derfor skammer sig over dem uden at turde betro sig til andre. Skammen bidrager til barnet følelse af stigmatisering. Der er ingen andre end mig i verden der kommer ud for dette. Børneprostitution i Danmark har været drøftet, og Danmark har aflagt rapport til komiteen for menneskerettigheder i forbindelsen med en opfølgning på tillægsprotokollen til Børnekonventionen, som omhandler salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. Det skønnes, at mellem 1-2 % af unge fra tid til anden har været udsat for at blive økonomisk udnyttet ved betalt sex. Når det gælder både børneprostitution og børnepornografi anslås problemet omfangsmæssigt at være langt mindre end andre former for seksuelt overgreb, især når vi ser på risikoen for etnisk danske børn 10. Imidlertid udgør de åbne grænser en risiko for, at Danmark ubemærket kan få et omfattende problem med prostitution af mindreårige, det vil sige alle under 18 år, fra Afrika, Asien eller Østeuropa. Forekomst af seksuelle overgreb Da der kan være forskellige måder at definere seksuelle overgreb på, vil man få forskellige tal for forekomsten hertil kommer, at der er mange mørketal. I en omfangsundersøgelser baseret på et repræsentativt udsnit af en befolkning, sendte man spørgeskemaer ud til 2000 mennesker, fik en svarprocent på 66 og fandt en forekomst på 10 % (Leth et al 1988). I en senere undersøgelse (Helweg- Larsen og Larsen 2002) blev 5829 unge spurgt om seksuelle erfaringer med ældre personer og rapporterede, at de (15,9 % piger og 6,7 % drenge) op til deres 15 års alder havde oplevet overgreb, som var strafbare efter dansk lovgivning. Mænd og kvinder som krænkere Det er hyppigst mænd, som foretager seksuelle overgreb mod børn, både når ofrene er piger og drenge. Forældre advarer oftest imod den fremmede, som krænker, overfalder eller lokker barnet med sig, men det er et sjældent fænomen. Man kan selvsagt ikke advare et barn mod folk i dets nærhed, som forældrene har tillid til. De fleste af de seksuelt krænkede børn kender på forhånd krænkeren. I de fleste tilfælde er det mennesker uden alvorlig psykopatologi, der bruger et barn seksuelt. Det kan være mors samlever, naboens far, storebrors ven, eller det kan være en voksen, som har en professionel kontakt med barnet. Den mandlige krænker kan mangle indlevelse i andre eller misforstår barnets kontaktforsøg som en voksenseksuel interesse. Ofte vil krænkeren have en forvrænget opfattelse (distorted cognition), hvormed han legitimerer sine overgreb. Kvindelige krænkere: I en dansk omfangsundersøgelse (Leth et al, 1988) havde de adspurgte mænd i ca en fjerdedel af tilfældene være ofre for kvinder som den krænkende part. Ofte havde de ikke oplevet, at det var overgreb, men snarere forførelser, som på grund af drengenes alder har været strafbare. Kvinder kan passivt medvirke til seksuelle overgreb ved at undlade at gribe ind. De få tilfælde af kvindelige krænkere inden for 10 Tøndersagen er et eksempel på børneprostitution, idet en far mod betaling lod mænd have samleje med en mindreårig datter. 9

10 familien har som oftest en egentlig psykisk lidelse og en svigtende realitetssans. Kvinder opdrages meget tidligt til at være omsorgsgivere, og man kan derfor antage, at de skal overskride langt større mentale tærskler, før de aktuelt misbruger børn seksuelt. Børn, der er i særlig risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb Forsømte og svigtede børn er mere tilbøjelige til at tage imod denne slags kontakttilbud end velstimulerede børn med gode sociale relationer. Børn med handicaps er ligeledes en udsat gruppe. De opfattes som lette ofre, da de kan have svært ved at gøre de voksne opmærksomme på, at de udsættes for overgreb. Det kan være høre- eller synshæmmede børn eller mentalt retarderede børn. Skadevirkningerne ved seksuelle overgreb er afhængige af flere faktorer. Finkelhor & Brown (1984) kommer ind på fire faktorer i teorien The Traumagenetic Dynamics Model of Child Sexual Abuse, som de mener, er særligt traumeskabende: Barnets seksualitet traumatiseres (kærlighed og nærhed blandes sammen med seksualitet på et præmaturt niveau). Barnet føler sig svigtet, når personer, det stoler på, skader det. Barnet oplever sig stigmatiseret. Barnet føler sig magtesløst (voksen-barn fysiognomi) Incest som årsag til psykisk følgevirkninger. Incest anskues særskilt på grund af den alvorlige skade, som det giver på et barns personlighedsudvikling, at der sker overgreb inden for den familie, som skulle være til beskyttelse for børn. Familien er derfor dysfungerende. Følgende indikatorer kan sige noget om risikoen for seksuelle overgreb inden for familien (Leventhal 1998). Ægteskabelige konflikter, hvis det medfører dårlig tilknytning mellem forældre og barn Hvis faderen var meget overbeskyttende Hvis forældre havde misbrug af alkohol eller stoffer Hvis forældrene var emotionelt ustabile For at vurdere alvoren i et seksuelt overgreb kan følgende forhold inddrages (Furniss 1991): 1. alder ved misbrugets start 2. omfang af misbrug 3. grad af vold/trusler 4. aldersforskel mellem krænker og barn 5. relation mellem krænker og barn 6. manglende beskyttende forældrefigur 7. grad af hemmelighed (dvs. har barnet en klar realitetssans eller bliver barnet socialiseret til at opfatte overgrebene som noget naturligt) Jo yngre et barn er som offer for seksuelle overgreb, jo højere grad af skade kan det få på barnets udvikling, og jo større risiko er der for, at det kan blive langvarigt. Graden af vold og trusler spiller en rolle, men den såkaldt kærlighedsfulde krænker kan forvirre barnet og gøre det usikkert på sine egne fornemmelser. Hertil kommer, at den kærlige krænker vil give opmærksomhed til et barn, som savner omsorg, og medfører ambivalente følelser. Barnet tager imod kontakttilbuddet, men vil hurtigt finde, at den krænkende voksne har andre hensigter med sin omsorg og bruger barnets 10

11 imødekommenhed til egen tilfredsstillelse. Denne proces er klart beskrevet i Kristian Ditlev Jensens bog Det bliver sagt (2001). Forebyggelse af vold Primær forebyggelse af vold mod børn kommer alle børn i landet til gode. Den foregår gennem lovgivning, værdier og traditioner, som gennemtrænger samfundet. Her kan peges på: Tradition for uddannelse af både piger og drenge (siden 1813) Ligestilling mellem kønnene Seksualundervisning Politisk og økonomisk stabilitet 11 (Leth 2005) Social omsorg og helbredsservice Underretningspligt for alle og især for professionelle Lovgivning Retshåndhævelse Børnekonventionen Disse faktorer er påvirkelige for politiske ændringer og strømninger. Der kan ske fremskridt og tilbageskridt. Faktorerne kan se fornuftige ud, men måske holder de ikke i alle egne af landet eller samfundslag. Udover love og myndigheder spiller det omgivende samfund en afgørende rolle i forebyggelse af vold mod børn. Er der mennesker i det nære miljø, som interesserer sig for den enkelte families trivsel, eller lever en given familie isoleret? Går børnene i daginstitution eller skole, hvor der er professionelle pædagoger og lærere, som har øje for et barns trivsel? Sådanne spørgsmål kan være med til at bestemme, hvorvidt der findes et tilstrækkeligt beredskab i det nære samfund. Sekundær forebyggelse retter sig mod udsatte grupper, hvor risikoen for vold mod børn er større end i andre miljøer. Børn med handicap Børn anbragt uden for hjemmet Børn af fremmed herkomst såsom børn fra asylsøgende familier (Christensen og Andersen 2006) I det multi-kulturelle samfund, som Danmark også er, er der segmenter, hvor vold mod børn betragtes som en acceptabel opdragelsesmåde, og derfor bør man målrette indsatsen mod disse forældre og miljøer. For at hjælpe kommende forældre til at fungere som mere sikre og vidende forældre har Styrelsen for Social Service i 2006 påbegyndt et projekt Klar til barn, der henvender sig til forældre, der er i risiko for at reagere voldeligt over for deres børn. Det kan være med til at støtte og udvikle generelt forebyggende faktorer: En sikker tilknytning mellem mor og barn (Ainsworth 1978) 12 Følelsesmæssig nærhed til begge forældre Frimodige børn (der tør tale frit) 11 Det er godt at være barn i Danmark. Ifølge UNICEF rapporten (report card 7, Innocente 2007) er vi nummer fire blandet de rige lande med hensyn til børns trivsel og udfoldelsesmuligheder. 12 Vi skelner mellem Sikker tilknytning, Ambivalent og usikker tilknytning og Disorganiseret tilknytning 11

12 En tidlig indsats over for vold i familien har positiv effekt selv mange år efter. Det kan man se ved at sammenligne med de småbørn, som ikke fik del i indsatsen (Olds, 1994). Den tertiære forebyggelse er den specialiserede behandling, der har til hensigt at udbedre skaderne af volden og hindre, at de breder sig yderligere, for eksempel til næste generation. Over for vold er det den mest kostbare og vanskeligst gennemførlige indsats. Der kan være en akut medicinsk indsats med diagnosticering og behandling af de fysiske skader, men som nævnt under psykisk vold kan de psykiske skader have langvarige følger. Her vil psykologisk behandling være relevant (Leth 2006). Psykologens arbejdsopgaver kan være: Diagnosticering Familieterapi Forældreuddannelse (formidling af viden om akutte og langtidsfølger af vold mod børn) Individuel legeterapi Gruppebehandling af børn eller unge For at denne indsats kan lykkes, er det nødvendigt med et velfungerende tværfagligt samarbejde med de institutioner, som barnet er tilknyttet, såsom daginstitution, skole eller fritidsordning. Sammenfattende Selvom Danmark er højt rangeret med hensyn til børns trivsel (UNICEF 2007) må man være vidende om, at det ikke er en permanent situation, men at man konstant må udvikle viden og metoder, som kan identificere børns behov og med langt mere vægt på forebyggende tværfagligt arbejde. Vi må gøre op med de historiske eksempler på hårdhændet behandling og manglende empati. Vores histories manglende omtanke kan gøre det nemmere at forstå andre etniske traditioner for børneopdragelse. Med et højere vidensniveau om børn er tolerancen over for lemfældig og hårdhændet behandling af børn blevet skærpet betydeligt. Den tætte sammenhæng mellem vold, magt og beskyttelse er vigtig inden for forældrebørn-dynamikken, fordi det er den intimsfære, som rummer den dybeste kærlighed, hengivenhed og omsorg. Derfor er det urovækkende, at den intimsfære, hvor der fostres sociale mennesker med en god selvfølelse og social omsorg for andre, samtidig kan være arnested for voldsudøvelse med vidtrækkende konsekvenser. De sociale myndigheder kan ikke forhindre, at der sker mishandling og overgreb mod børn. Megen vold mod børn foregår i social isolation. En vigtig tilgang i arbejdet med at forebygge vold mod børn er gøre sig klart, at privatlivets fred ikke gælder, hvis børns trivsel er truet. Underretningspligten skal anvendes både af den enkelte borger og af de professionelle. Formålet med intervention i voldelige familier er ikke at fordømme, men at hjælpe, støtte og forbedre med den professionelle og veldokumenterede viden, vi har til rådighed. 12

13 Referencer: Ainsworth, M D. S..(1978): Patterns of attachment Lawrence Erlbaum Associates Hillsdale, NJ Bekendtgørelse nr af 14.december 2004 om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Becker, K. (1932) Det daglige brød, Hasselbalch; Gyldendal Berk, L.E. (1989) Child Development, Boston: Allyn and Bacon Bowlby, John (1980 ) Attachment and Loss (vol III) Loss, sadness and Depression, New York Basic Books Browne, K. D. and Herbert, M. (1997): Preventing Family Violence. John Wiley and Sons Browne, K. D. et al (2005): A European Survey of the Number and Characteristics of Children les than Three Years old in Residential Care at Risk of Harm. Adoption & Fostering, Vol 29, # 4. pag Creighton, S.J. (2002) Recognising Changes in Incidence and Prevalence, cited in Browne, K.D., Hanks, H., Stratton, P., & Hamilton, C. (eds.) (2002) Early Prediction and Prevention of Child Abuse: A Handbook, Chichester: John Wiley & Sons, Ltd. Christensen, E. (2001) Brug af legemlig afstraffelse i opdragelsen af 3-årige, Nordisk Psykologi, 53 (1), pp Christensen, E. og Andersen, K. V. (2006) Livsvilkår for børn med familie på danske Asylcentre Socialforskningsinstituttet Claussen, A. & Crittenden, P. (1991) Physical and Psychological Maltreatment: Relations among Types of Maltreatment, Child Abuse and Neglect, 15, pp Dubowitz, H. (1994) Neglecting the Neglect of Neglect, Journal of Interpersonal Violence, 9, pp Finkelhor, D. & Browne, A. (1985) The traumatic impact of child sexual abuse: A conceptualization, American Journal of Orthopsychiatry, FNs børnekonvention: Folkeskolens formål: Glaser, D. & Prior, V. (2002) Predicting Emotional Child Abuse and Neglect, cited in Browne, K.D., Hanks, H., Stratton, P., & Hamilton, C. (eds.) (2002) Early Prediction and Prevention of Child Abuse: A Handbook, Chichester: John Wiley & Sons, Ltd. 13

14 Hamilton, C. & Browne, K.D. (2002) Predicting Physical Maltreatment, cited in Browne, K.D., Hanks, H., Stratton, P., & Hamilton, C. (eds.) (2002) Early Prediction and Prevention of Child Abuse: A Handbook, Chichester: John Wiley & Sons, Ltd. Hansen, H. R. & Christensen, B. (2004) Mobbeland, København: Gyldendal. Helweg-Larsen, K. & Larsen, H.B. (2002) Børns Trivsel år en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen, København: Statens Institut for Folkesundhed. Hodgkin, R. and Newell, P. (1998): Implementation Handbook for the Convention on the Rights of the Child (UNICEF, NYC and Geneva) Jensens,Kristian Ditlev (2001): Det bliver sagt, Gyldendal Kempe, C.H., Silverman, B.T., Steele, P.W. & Silver, H.K. (1962) The Battered Child Syndrome. Journal of the American Medical Association, 181, Killén, K.(2006): Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzel Klar til barn. Larsen, H.B., Leth, I. & Maher, B. (2000): Obscene Telephone Calls to Children: A retrospective Study. Journal of Clinical Child psychology, Vol. 29, 4, p Leth et al (1988): Nordisk Psykologi Leth, I. og Dichmann Wolff, L. (2006): Vold mod børn Psykolognyt Leth, I. (2005): Child Sexual Exploitation from a Global Perspective. In Cooper, S. W., Estes, R. J., Giardino, A. P., Vieth, V. I. and Kellog, N. D.: Medical, Legal & Social Science Aspects of Child Sexual Exploitation. A comprehensive review of pornography, Prostitution, and Internet Crimes. G.W.Medical Publications, St. Louis, MO Leth I. (2006) Psykologisk behandling af mindre børn og deres familier efter seksuelle overgreb. I Jill Mehlbye og Annette Hammerichs (Red.) Seksuelle overgreb mod børn og unge AKF forlag Leventhal j. M. (1998): Epidemiology of sexual abuse of children: old problems, new directions, International Journal of Child Abuse and Neglect, ;22(6): Myndighedslov nr. 387 af 14. juni 1997 National Statistics Online UK, Olds, D. L., Henderson, C. R.and Kitzman, H. (1994): Does prenatal and infancy home visitation have enduring effects on the qualities of parental care giving and child health at 25 to 50 months of life? Pediatrics, 93(1):

15 Olweus, D.(1980): Familial and Temperamental Determinants of Agressive Behavior in Adolescents Boys: a Causal Analysis. Developmental Psychology, 16, Ordbog over det danske sprog Papalia, D E,. Olds, S.W. & Feldman, R.D. ( 1975): A Child s World - Infancy Through Adolescence, McGraw Hill, Boston Perry, B.D. (2000) The Neuro developmental Costs of Adverse Childhood Events, cited in Geffner, B. (ed.) (2000) The Cost of Child Maltreatment: Who Pays? We All Do, USA: Haworth Press. Projekt Janus: Red Barnet Danmark (2006): Fra kigger til krænker Renvoize J., (1993): Innocence Destroyed: A Study of Child Sexual Abuse, Routledge Rutter, M., & O'Connor, T.G. (1999). Implications of attachment theory for child care policies. I J. Cassidy & P. Shaver (Eds.), Handbook of attachment theory and research. pp New York:Guilford Press. Rutter, M and the English and Romanian Adoptees (ERA) Study Team, (1998) Developmental Catch-up, and Deficit, Following Adoption after Severe Global Early Privation, Journal of Child Psychology and Psychiatry 39, no. 4: Schore, A.N. (2001) The Effects of Early Relational Trauma on Right Brain Development, Affect Regulation, and Infant Mental Health, Infant Mental Health Journal, 22, p Sigsgård, E. (2002) Skældud, København: Hans Reitzels Forlag Vores Ansvar: UNICEF rapporten (report card 7, Innocente 2007) WHO, (2002): Krug, E. G., Dahlberg, L. L. Mercy, J. A., Zwi, A. B. og Lozano, Rafael (2002) World Report on Violence and Health, WHO Geneva ISBN Wolff, L.D. (2004) The Consequential Impact of Child Abuse and Neglect: with Special Emphasis on Emotional Abuse and Neglect. Kandidatafhandling, Københavns Universitet, Danmark. Aakjær, J. (1911): Da Hyrdedrengen skulde i Skoven I Aakjær, J.: Frederik Tapbjergs Plovgilde, Udvalgte fortællinger, Gyldendalske Boghandel, Nordisk forlag, se historien: md&nnoc 15

mod børn I det ADFÆRD AF INGRID LETH OG LOUISE DICHMANN WOLFF

mod børn I det ADFÆRD AF INGRID LETH OG LOUISE DICHMANN WOLFF ADFÆRD AF INGRID LETH OG LOUISE DICHMANN WOLFF mod børn Det er også et psykologisk anliggende, at der begås vold mod børn. Ikke først, når der skal anvises løsningsmuligheder, men allerede i tegningen

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Familievold Psykologien bag og Børnekonventionens rolle Konference: Vold er ikke løsningen Katuaq, Nuuk 25. og 26.november 2009

Familievold Psykologien bag og Børnekonventionens rolle Konference: Vold er ikke løsningen Katuaq, Nuuk 25. og 26.november 2009 Familievold Psykologien bag og Børnekonventionens rolle Konference: Vold er ikke løsningen Katuaq, Nuuk 25. og 26.november 2009 Lektor, cand. psych. Ingrid Leth Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

#stopvoldmodbørn 11/2/2017 Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Helene Oldrup, Ph.d. Forskernetværket for seksuelle overgreb mod børn 4.9.2017 Disposition 1. Formål og baggrund for undersøgelse 2. Metode 3. Omfang

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

SAMVÆRSPOLITIK. Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb

SAMVÆRSPOLITIK. Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb SAMVÆRSPOLITIK Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. Del II retningslinjer til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn/unge i Ungdommens

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Klassificering af overgreb

Klassificering af overgreb Klassificering af overgreb ved Ask Elklit Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. Januar 2013 Hvad ved vi? 2 Klassificering hvad er problemet? I forskellige

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på anbringelsessteder

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på anbringelsessteder ANBRINGELSESSTEDER Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på anbringelsessteder En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Som grundlag for vores arbejde med børnene, har vi udarbejdet nogle retningslinjer som vi bestræber os på at udleve.

Som grundlag for vores arbejde med børnene, har vi udarbejdet nogle retningslinjer som vi bestræber os på at udleve. Mariehønens politik for tidlig opsporing og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb. 1. Værdigrundlag 2. Formål med politikken 3. Målgruppe 4. Definitioner af seksualitet, seksuelle overgreb og vold

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse Fælles Beredskab aarhus kommune Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Forord s. 3 s. 4 Indledning Definitioner på og begreber i sager

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere