Koncerthuset Klassisk Sæson. Torsdag 27. september kl Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard. Pro gram

Transkript

1 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 27. september kl Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Pro gram

2 Mahlers 10. Program Koncerthuset 2008/ /13 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 27. september 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 30. september kl. 12:15 (DAB) Gustav Mahler ( ) Symfoni nr. 10, Fis-dur (1910) Deryck Cooke-version I Andante Adagio II Scherzo III Purgatorio. Allegro moderato IV Scherzo. Nicht zu schnell V Finale. Langsam, schwer Varighed: ca. 72 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i Metrohjørnet i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

3 Torsdagskoncert Mahlers 10. Introduktion Værker Koncerthuset 2008/ /13 3 Gustav Mahler: Symfoni nr. 10 Af Jens Cornelius Mahlers 10. Symfoni peger ind i en ny verden. Er det livet efter døden? Symfonien blev Mahlers sidste værk. Han skrev den efter at have fået konstateret en uhelbredelig hjertefejl, og han døde, før symfonien var helt færdig. Kun 1. sats var komplet, da Mahler døde i Manuskriptet indeholdt yderligere fire satser, som i forskellig grad var ufærdige. Siden er der gjort flere forsøg på at fuldende symfonien. Den mest udbredte version er lavet i 1960 erne af englænderen Deryck Cooke, og det er også den, Thomas Dausgaard og DR SymfoniOrkestret opfører i aften. Krise og nyt liv Døden præger stort set al Mahlers musik, selv de værker han skrev, da han var ung. I hans sidste leveår blev døden meget nærværende: Lægerne opdagede, at han havde en alvorlig hjertelidelse og levede på lånt tid. Samme år Mahlers hjertefejl blev konstateret, døde hans fire-årige datter af difteri. Rædselsåret blev komplet, da Mahler blev chikaneret væk fra sin post som chefdirigent for Wiener Operaen. Fornemmelsen af nederlag og afslutning var total. For at komme gennem livskrisen søgte Mahler konsultation hos selveste Sigmund Freud. Det var med til at give ham mod på at forlade den verden, han kendte, og stole på mulighederne ved en ukendt fremtid. Mahler sagde ja til posten som chefdirigent for Metropolitan Operaen i New York og begav sig ud i nye musikalske opdagelsesrejser i sine sidste symfonier.

4 Torsdagskoncert Mahlers 10. Introduktion Værker Koncerthuset 2008/ /13 4 Alle Mahlers symfonier er gevaldigt store, og det gælder også Symfoni nr. 10, som varer ca. 75 minutter. Symmetri og skærsild Symfonien har en symmetrisk udformning. De to ydersatser er langsomme og meget lange. 2. og 4. sats er hurtige og spejler hinanden. Mahler kalder dem ligefrem Scherzo 1 og 2. I midten står en ganske kort sats med titlen Purgatorio (Skærsilden)! Nogle dirigenter foretrækker at nøjes med at opføre den lange 1. sats for sig selv for at holde sig fri af debatten om symfoniens forskellige fuldendelser. Førstesatsen er noget af det mest søgende og ekspansive musik, Mahler skrev. Her skuer han ud i en fremtid, hvor det velkendte ikke gælder. Han bevæger sig mod grænsen af, hvad dur og mol kan bære, og alene satsens begyndelse en enstemmig melodi i bratscherne virker helt uden kabler til jorden. Atonalitet, dvs. musik uden faste tonearter, er lige om hjørnet. Mahler var ikke alene med de tanker. I Wien fik Arnold Schönberg få år senere skabt en hel skole for atonal musik efter sit revolutionerende tolvtonesystem. Det nåede Mahler ikke at opleve hans eksperimenter topper med en voldsom klimaksakkord mod slutningen af førstesatsen, hvor ni toner ud af de tolv mulige spilles samtidig. 2. sats er den første af symfoniens to 'muntre' satser, og som efterfølger til den komplekse førstesats virker den overraskende bekymringsløs. Kombinationen af gøgl og folkedanserytmer er dog koblet sammen med ret heftige rytmer. Taktarterne skifter uregelmæssigt på en måde, der er absolut moderne for sin tid. Også på det punkt aner Mahler fremtids-musikken: Få år efter hans død slap Stravinskij og Bartók rytmerne fri i den klassiske musik. 3. sats kalder Mahler Skærsilden. Den er centrum i symfoniens symmetri. Skærsilden er det sted, der befinder sig mellem døden og Paradis. Her udspiller sig ikke en sortering, men en renselse af de døde. En proces, der er nødvendig for at kunne indtræde i Himlen. Det er nærliggende at forbinde Skærsild -satsen med Mahlers

5 Torsdagskoncert Mahlers 10. Introduktion Værker Koncerthuset 2008/ /13 5 voldsomme ægteskabelige krise, der brød ud den sommer i 1910, hvor han arbejdede på symfonien. Han opdagede, at hans unge hustru Alma var ham utro. Mahlers manuskript er fyldt med desperat grafitti som fx At leve for dig! At dø for dig! Den få minutter lange Skærsild -sats fungerer som et oplæg til næste scherzo. Endnu er den belastede stemning ikke forbi. Djævelen danser med mig, skrev Mahler i partituret. 4. sats slutter med slagtøj og et markant slag på stortrommen. Det er endnu et dødssymbol, som stammer fra en oplevelse, Mahler havde i New York, hvor han fra sit hotelvindue så et begravelsesoptog for en brandmand, der havde mistet livet under en redningsaktion. En person i følget trådte frem og holdt en hyldesterklæring, hvorefter trommeslageren slog et enkelt, dødt slag på sin stortromme. Ifølge Alma betragtede Mahler begivenheden med tårerne løbende ned ad sine kinder. Finalen, der er lige så enorm som 1. sats, udvikler sig fra det dybe mørke til en erklæring af kærlighedens styrke. Den er bygget over en lang fløjtesolo og materiale fra de mest desperate steder i symfonien. Afslutningen lyder som en svulmende kærlighedserklæring, og Mahler skrev Almas navn over satsens sidste frase. En afklaret gestus af tilgivelse og hengivenhed, som i styrke overgår dødens kræfter. Enke med manuskript Alma Mahler havde som ung selv haft ambitioner om at blive komponist, men Mahler krævede, at hun måtte droppe det, hvis de skulle giftes. Nu befandt hun sig efter Mahlers død alene tilbage med hans sidste partitur. En bekendt overbeviste hende om, at symfonien ikke manglede meget, før den kunne spilles, og i 1924 tillod Alma, at 1. og 3. sats de to mest komplette blev opført i Wien. Dele af Mahlers manuskript blev udgivet, og musikforskere i flere forskellige lande tog fat på at samle kladderne til et helt værk. Problemet var at tilføje de manglende dele uden at ændre ved Mahlers egen stemme. Det lykkedes bedst for englænderen Deryck Cooke, som uden at intervenere hørbart skabte en komplet symfoni ud af manuskriptet. Hans arbejde blev præsenteret i 1960 i engelsk radio.

6 Mahlers 10. Værker Koncerthuset 2012/13 6 Alma Mahler var nu omkring de 80 år og levede i USA. Da hun fik optagelsen at høre, tilskyndede hun Cooke til at arbejde videre og gav ham adgang til flere af Mahlers skitser. I 1964 blev Deryck Cookes endelige version uropført ved Promenadekoncerterne i Royal Albert Hall. Nogle få måneder senere døde Alma. En opførelsesversion Deryck Cooke kaldte helt bevist sin færdiggørelse for en opførelsesversion. Han opfattede sig ikke som medkomponist, men som en fagmand, der gjorde en opførelse af Mahlers manuskript mulig. Hans arbejde bestod først og fremmest i at orkestrere, dvs. tilføje flere instrumenter. Nogle steder havde Mahler angivet, hvilke instrumenter, der skulle spille. Andre gange havde Cooke kun sin egen stilfornemmelse at læne sig op ad. Mange steder i manuskriptet til 10. Symfoni er musikken yderst sparsom og minder ikke meget om Mahlers kendte overflodsstil. Flere steder er kun noteret et enkelt instrument. Var Mahler ved at udvikle en tyndere skrivestil? Eller havde han planlagt at fylde lige så meget på, som han plejede? For Deryck Cooke var det afgørende, at der slet ingen huller var i musikkens forløb. Det var altså ikke nødvendigt at tilkomponere nye takter. Symfonien var fra Mahlers hånd fuldkommen færdigstruktureret, men hvor kompleks Mahler selv ville have fuldendt værket, er der ingen, der kan vide.

7 Mahlers 10. Dirigent Koncerthuset 2012/13 7 Dirigent Thomas Dausgaard Thomas Dausgaard er en af Skandinaviens førende dirigenter. Det viste han gennem sine syv år som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret, hvor han skabte international opmærksomhed med sin både dynamiske og analytiske stil. Thomas Dausgaard Født 1963 i København Chefdirigent for Det svenske Kammerorkester Fra 2004 til 2011 chefdirigent for DR SymfoniOrkestret Ved sin afsked for et år siden blev Thomas Dausgaard udnævnt til orkestrets æresdirigent. Derudover har han siden 1997 været chefdirigent for Det svenske Kammerorkester. Med det har han skabt et af Europas bedste kammerorkestre, der er kendt for at give nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke mindst wienerklassisk musik. Mange af verdens førende orkestre har bud efter Thomas Dausgaard som gæstedirigent. I Nordamerika dirigerer Thomas Dausgaard bl.a. symfoniorkestrene i Houston, Seattle og Toronto. Han dirigerer også meget ofte i England og er fast gæst ved promenadekoncerterne i Royal Albert Hall. Her dirigerede han denne sommer BBC s Symfoniorkester i musik af blandt andre Rued Langgaard og Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Thomas Dausgaards diskografi er nået op over 50 cd er og dvd er. Ud over standardværker af Beethoven, Brahms og Sibelius har han lavet fornemme indspilninger af dansk musik, bl.a. alle Langgaards 16 symfonier, kirkeoperaen Antikrist og Sfærernes musik og nye værker af Per Nørgård. Hans seneste udgivelse med DR SymfoniOrkestret er en dvd-boks med symfonier af blandt andre Carl Nielsen og Dvořák. På cd har han sammen med Det svenske Kammerorkester netop udgivet Tjajkovskijs Symfoni nr. 6, Pathétique. I november sidste år blev Thomas Dausgaard tildelt en af dansk musiklivs største udmærkelser, Wilhelm Hansen Fondens hæderspris på en halv million kroner. I motivationen blev han rost som en genial fortolker og for at have løftet DR SymfoniOrkestret til den europæiske eliteklasse.

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Dr Symfoniorkestret musikerliste 1. violin Christina Åstrand Johannes Søe Hansen Emily Fowler Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Sabine Bretschneider Runi Bæk Inger Høj Camilla Nobusawa 2. violin Elisabeth Dingstad Bodil Kuhlmann Ludmilla Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Deborah Jungnickel Øssur Bæk Johanna Andersson Bendikte Thyssen Kenneth Mcfarlan Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Katarzyna Bugala Alexander Butz Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Carl Oscar Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Siv Frank Elvestad Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani obo Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Daniel Bogorad Sven Buller Klarinet Klaus Tönshoff Søren Elbo Svante Wik Per Majland Thomas Lund Fagot Audun Halvorsen Sebastian Stevensson Lucia Amerise Aksel Kaae Trige Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per McClelland Jacobsen Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Kasper Toftgaard Knudsen Lars Husum Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Basbasun Thomas Dahlkvist Tuba Christian Bay Harpe Caitriona Yeats Pauke og slagtøj René Mathiesen Christian Utke Schiøler Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset