CO 2 Handlingsplan for. Alle Aktiviteter i Svendborg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO 2 Handlingsplan 2011-2020. for. Alle Aktiviteter i Svendborg"

Transkript

1 CO 2 Handlingsplan for Alle Aktiviteter i Svendborg Udarbejdet af Svendborg Kommune Marts 2011

2 1. Indledning Der foreslås en række handleplaner, som alle rækker omkring 10 år frem i tiden, svarende til rækkevidden af de mål, der er fastlagt i klimapolitikken og andre fysiske planer. De foreslåede handleplaner tager næsten alle udgangspunkt i CO 2 regnskabet for 2009 med de forbehold og usikkerheder der er knyttet til dette regnskab. Regnskabet er hovedsagelig baseret på data, der er indsamlet specifikt for Svendborg kommune, hvor det har været muligt. Hvor der i enkelte tilfælde har manglet lokale data er landsplantal benyttet i mangel af bedre. CO 2 fremskrivningerne er baseret på prognoser og antagelser om fremtidig udvikling. Vedtagne love eller aftaler om mål og regulering af CO 2 udledningen, er nævnt i det omfang det er relevant. I det omfang prognoser og lovgivning ikke række så langt frem i tiden, er der foretaget skøn og antagelser for udviklingen. CO 2 reduktionspotentialet er derfor i høj grad baseret på skøn over de kommende års indsats overfor CO 2 udledningen helt frem til år 2020 og længere endnu. De opstillede handleplaner er derfor baseret på de bedste bud for udviklingen, således som forholdene er vurderet ved årsskiftet Det må forventes, at datagrundlaget løbende udbygges og forbedres. Derudover forventes stadig skærpet lovgivning både national og EU lovgivning på området i de kommende år, hvilket tilsammen nødvendiggør at handleplanerne løbende tages op til revision i nødvendigt omfang. Overordnede mål Handleplanerne har til formål at fremlægge konkrete handlinger der er nødvendige og tilstrækkelige for, at nå de allerede vedtagen overordnede mål for CO 2 udledningen i Svendborg kommune, således som de fremgår af det følgende. Svendborg kommunes mål for CO 2 udledningen: 1. Ifølge den vedtagne Klimapolitik for Svendborg Kommune 1 ønsker kommunen snarest muligt at blive CO 2 neutral, startende med den kommende byudvikling i Tankefuld. Der redegøres nærmere i det følgende om mulighederne for at CO 2 neutrale forhold i 2020 og Ifølge Borgmesteraften 2 skal det samlede CO 2 udslip i kommunen reduceres med mere end 20 % inden år 2020 set i forhold til 2005 niveauet.. 3. Ifølge Kurveknækkeraftalen 3 skal kommunen reducerer elforbruget i kommunens bygninger med mindst 1 % om året frem til og med indeværende år. 1 Klimapolitik for Svendborg Kommune. Vedtaget af Svendborg Byråd 26. maj Borgmesteraftalen (Covenant of Mayors på EU sprog) indgået i december Kurveknækkeraftalen indgået med Elsparefonden (Center for Energibesparelser, nu kaldet Go Energi ) i januar Aftalen forpligter kommunen til at reducerer elforbruget i egne bygninger med mindst 1% årligt i 3 år. Udløber til og med

3 Ovennævnte målsætninger skal se i lyset af den gældende lovgivning på området, som er resumeret kort i det følgende: De nationale mål og EU's mål for energibegrænsning og CO 2 reduktion: 1. Ifølge regeringens Energistrategi 2050 fremlagt i februar 2011, skal Danmark gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer senest i Andelen af vedvarende energi skal stige til 33 % i 2020 fra de nuværende 20 % i Desuden skal bruttoenergiforbruget i 2020 være reduceret med 6 % i forhold til 2006, og andelen af vedvarende energi skal i 2020 være øget til 33 % af det samlede energiforbrug (er ca. 11 % i 2011). 4. Jf. Strategi 2050 kræves 30 % CO 2 reduktion i 2020 forudsat EU også kræver 30 % (ift. 1990). 5. EU's nuværende krav til CO 2 reduktion er 20 % reduktion i EU kommissionen har i februar 2011fremlagt forslag til at skærpe dette krav til 25 % i 2020, stigende til 40 % i 2030, 60 % i 2040, og % i Referencer og forudsætninger for handleplanen Udgangspunktet for alle vurderingerne tages i det godkendte årsregnskab for CO 2 -emissionen i hele Svendborg Kommune for 2009, der viser, at der i 2009 blev udledt i alt tons. For at opnå CO 2 neutralitet skal udledningen begrænses med hele tons. De følgende planer giver et bud på hvordan og hvornår, Svendborg Kommune kan blive CO 2 neutral. Med hensyn til usikkerhed på CO 2 opgørelserne henvises til CO 2 Regnskab 2009s bemærkninger og forbehold. Reference for CO 2 -emissionen fra Svendborg Kommune Der er usikkerhed omkring fastlæggelsen af Borgmesteraftalens referenceår eller basisår, hvorvidt det skal være 1990 eller I det følgende forudsættes referenceåret fastsat til 2005, idet ambitionsniveauer ville blive meget lavt, såfremt man valgte 1990 som referenceår, fordi CO 2 - udledningen de seneste år er faldet markant pga. finanskrisen. Referenceåret i forhold til de forskellige målsætninger fastsættes derfor overalt i det følgende til år Fastlæggelse af CO 2 udledningen for referenceåret Da der ikke foreligger CO 2 regnskab for Svendborg Kommune for 2005, men kun for 2009 beregnes udledningen for referenceåret ud fra regnskabet for 2009 med regulering svarende til udviklingen i de nationale tal for CO 2 udledningen, således som de foreligger fra Energistyrelsen. I perioden fra 2005 til 2009 faldt Danmarks samlede CO 2 emission jf. Energistyrelsens statistikker med 2,7 % reguleret for vejrliget og eludvekslingen med udlandet. Udledningen i Svendborg kommune i referenceåret 2005 fastlægges derefter som udledningen i regnskabsåret 2009 med tillæg af 2,7 %, som bruttoudledningen. Nettoudledningen defineres som bruttoudledningen med fradrag for den CO 2 neutrale energiproduktion, der substituerer en tilsvarende CO 2 udledning. Der er her udelukkende regnet med bidraget fra de i kommunen opstillede vindmøller. På baggrund heraf er referenceudledningen og reduktionsmålene for udledningen af CO 2 for hele Svendborg Kommune beregnet og angivet i følgende tabel 1. 3

4 Tabel 1 Referenceudledning og Reduktionsmål for CO 2 for hele Svendborg Kommune Total CO 2 udledning Referenceår 2005 Regnskabsår 2009 Borgmesteraftalen 2020 Kurvek.aft CO 2 neutral? Brutto Netto Kurveknækker - aftalen.(mwh) Sådan når vi målet om mere end 20 % CO 2 reduktion i 2020 CO 2 Handleplaner og Strategi for fremtidige CO 2 reduktioner I det følgende beskrives konkrete handleplaner og strategier for hvorledes de ovenfor beskrevne mål for CO 2 reduktioner kan nås. En del af handleplanerne anviser ikke den konkrete målopfyldelse med i stedet de strategiske overvejelser, der ligger til grund for planen. Dette drejer sig typisk om situationer hvor kommunen ikke har den nødvendige hjemmel til at foretage de nødvendige foranstaltninger. Det samlede resultat af alle handleplaner og strategier udtryk i planlagte reduktionsmål, fremgår af oversigten i tabel 4, side 14, der illustrerer det samlede resultat af alle handleplaner. CO 2 Handleplan 1 og 2 - Kommunale Bygninger og Energisparekampagner Det fremgår af CO 2 regnskabet for 2009 (se fig. 3.1 og 3.5 i regnskabet for 2009) at kommunen med sikker margin, har overholdt Kurveknækkeraftalens reduktionsmål på 1 % elreduktion/år i 2009 i forhold til 2008 for så vidt angår kommunale bygninger. Det fremgår, at der for de ca m 2 kommunale bygninger som siden 1993 har været omfattet af energispareprojektet, i 2009 er dokumenteret en CO 2 reduktion på 3,5 % i forhold til forrige år. Energispareprojektets målsætning er p.t. op til fornyet vurdering for de kommende år. På baggrund af de hidtidige opnåede energibesparelser regnes i det følgende med et passende ambitiøst reduktionsmå for CO 2 udledningen på 3 % /år frem til år 2020 til planlægningsmæssig brug. Dette mål forudsættes udbredt til samtlige kommunale bygninger også de bygninger, der er omfattet af de kommunale aktieselskaber (Vand, Spildevand og Affald). Da energispareprojektet har kørt i mange år, må det forventes at blive mere og mere vanskeligt inden for energispareprogrammets rammer, at opnå en årlig reduktion på 3 %. Derfor foreslås det også som en forudsætning for dette reduktionsmål, at fremtidigt kommunalt byggeri udføres så vidt muligt svarende til nulenergibyggeri, idet det forudsættes altid at have solenergi eller anden vedvarende energikilde indbygget som en del af energiløsningen (nuværende krav til nybyggeri er klasse 2015 jf. BR 10, tidl. kaldet klasse 1). Dermed bliver dette byggeri fremtidssikret, idet det allerede nu kan forventes, at der omkring 2020 vil blive stillet et generelt krav til alt nybyggeri, der 4

5 kræver rumopvarmning, at det udføres som nulenergibyggeri. I forhold til lavenergibyggeri vil nulenergibyggeri skønsmæssigt være omkring 10 % dyrere i anlæg, men på sigt vil merudgiften kunne betales sig i form af lavere driftsudgifter. Med en CO 2 reduktion på 3 % /år frem til 2020 vil de kommunale bygninger komme til at bidrage med en samlet besparelse på i alt 34 % i forhold til 2009 niveauet, hvilket for disse bygninger er væsentligt mere end Borgmesteraftalens minimumsmål på 20 %, som dog gælder alle bygninger inden for kommunegrænsen (i forhold til 2005). CO 2 Handleplan 1: Energibesparelser i kommunale bygninger frem til 2020 CO 2 reduktionsmål 3 % CO 2 reduktion om året (i.f.t. året før), frem til og med 202. Indsats Energisparekampagne mindst hvert 3. år. Nyt kommunalt byggeri som nulenergibyggeri Økonomi Løbende 3 % besparelser udføres som hidtil indenfor rammerne af Energispareprojektet. Nybyggeri som nulenergibyggeri afholdes af hver enkelt projektbevilling som hidtil. Målopfyldelsen og ressourcer tages op til vurdering hvert år. Som det fremgår af beskrivelsen af de enkelte handleplaner i det følgende, forudsættes det, at den enkelte borger og den enkelte virksomhed i de følgende år både frivilligt og som følgende af et forventet fortsat lovpres, foretager løbende energiforbedrende foranstaltninger i et omfang, svarende til størrelsesordenen 1-2 % CO 2 reduktion om året afhængig af forsyningsarten. For at opnå denne besparelse forudsættes at det er nødvendigt, at kommunen med jævne mellemrum gør en særlig indsat i form af energisparekampagner mv., for løbende at påvirke både de ansatte og den enkelte borgers vaner med henblik på, at opnå besparelser på energiforbruget. Handleplan 1 og 2 drejer sig om disse holdningsprægede kampagner, som en vigtig og nødvendig forudsætning for at opnå de opstillede reduktionsmål. CO 2 Handleplan 2: Energisparekampagner overfor byens borgere CO 2 reduktionsmål Bidrage til opnåelse af målene i Klimapolitikken (CO 2 neutralitet) og Borgemsteraftalen (>>20% i 2020). Indsats Energisparekampagne hvert 3. år. Tidsplan Afholdes hvert 3. år, første gang i 2012 Økonomi Særskilt bevilling skal søges CO 2 Handleplan 2 - Kommunale Indkøb Svendborg Byråd har senest i marts 2007 vedtaget en fælles indkøbspolitik for alle kommunale aktiviteter. Indkøbspolitikken lægger særlig vægt på, at der tages bæredygtighedshensyn ved alle kommunale indkøb, idet bæredygtighed er nærmere defineret af FN s initiativ kaldet Global Impact. 5

6 Elsparefonden har udarbejdet erfaringstal for energisparepotentialet ved kommunale indkøb, hvor der tages særlige hensyn til bæredygtighedsprincipper 4. Baseret på disse erfaringer, kan sparepotentialet i Svendborg kommune ved kommunale indkøb omregnes til tons CO 2 om året. Følgende handleplan forudsætter at dette reduktionspotentiale opnås fremover ved ved at stille særlige krav om CO 2 effektivitet ved kommunale indkøb.. CO 2 Handleplan 3 - Kommunale indkøb CO 2 reduktionsmål tons pr år (erfaringstal jf. Go`Energi) Økonomi Indenfor eksisterende rammer for indkøbskontoret Krav til bæredygtigt indkøb revurderes løbende. Indkøbskontoret og den enkelte indkøber CO 2 Handleplan 4 - Elforsyningen De forskellige net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har i 2009 indgået aftaler med klima- og energiministeren om forskellige energisparemål for at medvirke til en reduktion af det samlede energiforbrug frem mod Den samlede besparelse i denne aftale udgør 6.1 % /år og gælder kun fem til og med indeværende år, hvorefter en tilsvarende aftale forventes indgået. Det skal bemærkes, at de aftalte besparelser ikke nødvendigvis skal afholdes inden for eget netselskabs forsyningsområde, hvorfor man ikke kan indregne de konkrete sparemål til konkrete geografiske områder. Det antages dog at sparemålene er retningsgivende for Svendborg Kommune som geografisk område. Sydfyns Elforsyning har indgået aftale om at spare 2,4 % frem til og med i år. Såfremt denne aftale i det store og hele forlænges for de kommende år og forudsættes, at den enkelte borger ved bygningsrenovering og lign. sparer omkring 1 %/ året frem til 2020, fås en samlet reduktion af energiforbruget og dermed skønsmæssigt også en tilsvarende CO 2 reduktion på i alt ca. 3,4 %/år. Dette skøn over de kommende års reduktion i elforbruget er forudsat i beregningen over elforsyningens bidrag til reduktionsmålet efter nugældende regler, som det fremgår af oversigten i tabel 4, side 14. Herved forventes elforsyningens CO 2 emission reduceret fra tons i referenceåret 2005 til tons i Der er her indregnet en skønnet reduceret emissionskoefficient for CO 2 emission ved elproduktion fra 468 kg/mwh i 2009 til 420 kg/mwh i2020. Den samlede oversigt over reduktionsmålopfølgelsen i tabel 4, side 14, indeholder en kolonne for emissionen forudsat lovkravene skærpes i forhold til de nugældende krav. For elforsyningen forudsættes at kravene til elproduktionen medfører en yderligere reduktion af CO 2 koefficienten ned til 300 kg/mwh, hvorved CO 2 udledningen reduceres yderligere ned til tons. Den i handleplan 2 omtalte energisparekampagne er en vigtig forudsætning for opnåelse af sparemålene i handleplan 4 og de efterfølgende handleplaner Elsparefonden: 4 6

7 CO 2 Handleplan 4 Elforsyningens bidrag til reduktionen af CO 2 udledningen CO 2 reduktionsmål 3,4 %/år CO 2 reduktion for samlet elforsyning frem til år Fra tons i 2005 til tons i Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Central lovgivning og kommunal kampagne CO 2 Handleplan 5 - Fjernvarmeforsyningen Tilsvarende elforsyningsområdet har fjernvarmeselskaberne indgået aftaler med staten om årlige besparelser. I nærværende redegørelse er med tilsvarende forudsætninger som nævnt under elforsyningen, indregnet en samlet skøn over den årlige CO 2 reduktion på 2,9 %. Herved skønnes den samlede fjernvarmeforsyning i Svendborg Kommune at bidrage med en CO 2 reduktion fra tons i 2005 til tons i Ønsker man at skærpe reglerne yderligere for at opnå flere væsentlige besparelser, bør man undersøge mulighederne for at omlægge fjernvarmen fuldstændigt til CO 2 neutrale brændsler. Det skal bemærkes, at Svendborg fjernvarme kun bidrager med en forholdsvis lille CO 2 udledning, at Stenstrup Fjernvarme er helt baseret på den CO 2 neutrale halm, men at Skårup Fjernvarme bidrager væsentligt på grund af anvendelsen af naturgas som brændsel. Det foreslås derfor, at Svendborg Byråd, med hjemmel i varmeforsyningsloven snarest pålægger Svendborg Fjernvarmeselskab i samarbejde med Svendborg Kraftvarmeværk og Skårup Fjernvarmeselskab, at undersøge mulighederne for at omlægge til CO 2 neutralt brændsel som biogas, træflis eller andet. Herved bortfalder fjernvarmeforsyningernes CO 2 bidrag på i alt tons i 2009 helt. Den ovenfor omtalte redegørelse om omlægning af fjernvarmen, forudsættes også at redegøre for hvornår dette kan ske. I den samlede oversigt i tabel 4, side 14 er det forudsat under de skærpede regler at omlægningen til CO 2 neutralt brændsel sker inden CO 2 Handleplan 5 Fjernvarmeforyningens bidrag til reduktionen af CO 2 udledningen CO 2 reduktionsmål 2,9 % /år CO 2 reduktion frem til år Fra tons i 2009 til tons i Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Ved skærpede krav påbydes naturgasforsyningen at omlægge helt til CO 2 neutralt brændsel. Kræver lovændring. Energisparekampagne hvert 3. år, se handleplan 2. Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Påbud om redegørelse for brændselsomlægning besluttes snarest. CO 2 Handleplan 6 - Naturgasforsyningen Naturgasforsynings CO 2 udledning i Svendborg Kommune er væsentlig, idet den er den 3. største efter landbruget og lige under elforsyningens bidrag. Under tilsvarende forudsætninger om 7

8 fremtidig CO 2 reduktion, som nævnt ovenfor, skønnes naturgasforsyningens fremtidige CO 2 reduktion til 2,1 % /år frem til 2020 under de nugældende. regler. Herved reduceres CO 2 udledningen fra tons i referenceåret 2005 til tons i Ønsker man at skærpe reglerne yderligere for at opnå flere væsentlige besparelser, bør man undersøge mulighederne for at omlægge naturgasforsyningen fuldstændigt til CO 2 neutrale brændsler, som biogas, brint eller andet brændsel. Byrådet har ikke hjemmel til at forlange en sådan omlægning. Det er derfor kun en mulighed, såfremt staten lovgiver herom. Det foreslås som et led i handleplanen for naturgasforsyning, at Svendborg Byråd henstiller til Kommunernes Landsforening, at denne mulighed undersøges nærmere. Herved bortfalder naturgasforsyningens CO 2 bidrag på i alt tons i 2009 helt. I den samlede oversigt i tabel 4, side 14 er det forudsat under de skærpede regler at omlægningen til CO 2 neutralt brændsel sker inden CO 2 Handleplan 6 Naturgasforsyningens bidrag til reduktionen af CO 2 udledningen CO 2 reduktionsmål 2,1 % /år CO 2 reduktion fra tons i referenceåret 2005 til tons i 2020.l år Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Ved skærpede krav påbydes naturgasforsyningen at omlægge helt til CO 2 neutralt brændsel. Kræver lovændring. Energisparekampagne hvert 3. år, se handleplan 2. Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Henstilling til KL snarest.. CO 2 Handleplan 7 Fyringsolie Efter de nugældende regler er der i oversigten over reduktionsmålenes opfyldelse regnet med en årlig CO 2 reduktion på ca. 1,7 %. Dette er formentlig lavt sat set i forhold til, at der fra og med 2012 ikke mere tillades private oliefyr i nybyggeri og fra og med 2015 heller ikke mere ved udskiftning i eksisterende byggeri. Det er statens mål, at udfase alle mindre oliefyr fordi de forurener relativt meget. Under ovennævnte forudsætninger om en årlig CO 2 reduktion på skønsmæssigt 1,7 % reduceres udledningen af CO 2 reduktion fra villaoliefyr i Svendborg Kommune fra tons i 2005 til tons i Ønsker man at skærpe reglerne yderligere for at opnå flere væsentlige besparelser, forudsættes det at staten lovgiver om nedlæggelse af villaoliefyr inde Herved reduceres CO 2 udledningen fra oliefyr til nul, som det fremgår af oversigten i tabel 4, side 14. 8

9 Byrådet har ikke hjemmel til at forlange en sådan omlægning. Det er derfor kun en mulighed, såfremt lovgivningen ændres. Det foreslås som et led i handleplanen for oliefyr, at Svendborg Byråd henstiller til Kommunernes Landsforening, at denne mulighed undersøges nærmere. CO 2 Handleplan 7 Begrænsning af CO 2 udledningen fra oliefyr CO 2 reduktionsmål 1,7 %/år CO 2 reduktion fra tons i referenceåret 2005 til tons i 2020.l. Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Ved skærpede krav omlægges oliefyrene til CO 2 neutralt brændsel. Kræver lovændring. Energisparekampagne hvert 3. år, se handleplan 2. Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Henstilling til KL snarest.. CO 2 Handleplan 8 - Kul og Koks CO 2 udledningen fra anvendelsen af kul og koks i private fyringsanlæg er overraskende stor, nemlig tons iflg. CO 2 Regnskab Forslag til holdningen overfor begrænsningen af CO 2 udledningen fra anvendelsen af kul og koks er helt tilsvarende som for fyringsolie, og fremgår af nedenstående handleplan. CO 2 Handleplan 8 Begrænsning af CO 2 udledningen fra fyring med kul og koks CO 2 reduktionsmål 2,0 % /år CO 2 reduktion fra tons i referenceåret 2005 til tons i Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Ved skærpede krav omlægges kul- og koksfyrene til CO 2 neutralt brændsel. Kræver lovændring. Energisparekampagne hvert 3. år, se handleplan 2. Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Henstilling til KL snarest.. CO 2 Handleplaner for landbruget Som det fremgår af CO 2 regnskabet giver landbruget det største enkeltbidrag (se tabel 4.1 i CO 2 Regnskab 2009), svarende til 31 % af det totale CO 2 bidrag på tons for Det er derfor relevant at inddrage landbrugsområdet i en handlingsplan for CO 2 reduktion selvom mulighederne for kommunal regulering på området er begrænsede med den nuværende lovgivning. 9

10 CO 2 bidraget fra arealanvendelsen i landbruget Det fremgår af CO 2 regnskabet, at landbrugets dyrkningsarealer i 2009 er beregnet til et bidrag på tons CO 2ækv. hvoraf ca tons stammer fra emission af lattergas fra gødningshåndteringen. Indenfor den nuværende lovgivning er der ikke muligheder for, at kommunen som myndighed kan stille særlige krav til landbrugets dyrkningsmetoder og gødningspraksis med henblik på at opnå CO 2 bidrag CO 2 reduktion. CO 2 bidrag fra dyreholdet i landbruget CO 2 bidraget fra landbrugets husdyrhold svarede i 2009 til tons, hvoraf ca. halvdelen stammer fra udledningen af metan og lattergas fra dyreholdet og den dertil hørende gødningshåndtering. På nationalt plan er der over de sidste 25 år sket et markant fald i udledningen af drivhusgasser fra landbruget, som følge dels af et fald i antallet af kvæg, men også som følge af en bedre udnyttelse af kvæltofindholdet i husdyrgødningen, anvendelse af emissionsreducerende teknologier og lavere forbrug af syntetiske gødningsstoffer mm 5 mv. Såfremt denne tendens fortsætter i årene fremover vil det svare til en CO 2 reduktion af størrelsesordenen godt 1 % om året for den samlede udledning fra landbruget. En forventet øget anvendelse af gylle til biogasproduktion (fjernvarme) vil i sig selv medføre et vist fald i udledningen af drivhusgasser. Det forventes at den anvendte officielle beregningsmodel (CO 2 - beregneren udarbejdet af KL og Energistyrelsen) løbende bliver justeret med relevante emissionsfaktorer og beregningsmetoder i takt med udviklingen i landbruget, så kommende CO 2 beregninger indregner denne udvikling. I forbindelse med kommunens godkendelse af landbrugets dyrehold stilles vilkår om anvendelse af den bedst anvendelige teknologi og at landmanden skal udarbejde en energirapport med henblik på anvendelse af mindst mulig energi. Det er i denne forbindelse ligeledes normalt et vilkår, at landmanden skal føre en journal over forbruget af el, dieselolie og fyringsolie. Kommunens muligheder for at stille særlige krav til CO 2 begrænsende foranstaltninger er begrænset til bygningsreglementets almindelige vilkår. Strategier og handleplaner for CO 2 reduktioner fra landbruget Som det fremgår, har kommunen ikke myndighed til at stille særlige CO 2 begrænsende krav til landbruget ud over hvad der følger af kraven i bygningsreglementet og de generelle vilkår i diverse husdyrbrugsgodkendelser om energibesparelser. Som nævnt ovenfor, er CO 2 bidraget fra landbruget det største enkeltbidrag ud fra de enkeltkilder som CO 2 regnskabet er opdelt i. Landbruget har derfor et stort besparelsespontentiale. Inden for den nuværende lovgivning har kommunen imidlertid ikke myndighed og hjemmel til at stille krav om væsentlige CO 2 reduktioner. 5 Danish Emission Inventory for Agriculture. Inventories NERI Technical Report no. 810, National Environmental Research Institute. Århus Univercity. 10

11 En mulighed for opnåelse reduktion af CO 2 udledningen fra landbrugets nuværende omfang ville være at stille skærpede krav til gødningshåndteringen, bygningsisolering og anvendelse af vedvarende energi. Som nævnt ovenfor har udviklingen over de seneste 25 år medført væsentlige reduktioner og dertil forventes at en større del af gyllen fra landbruget (i 2009 behandledes 8 % af gyllen i Danmark i biogasanlæg) fremover vil blive behandlet i biogasanlæg. Det skønnes derfor rimeligt at indregne en reduktion frem til 2020 på et sted mellem % som det bedste skøn på nuværende tidspunkt. Der er derfor i tabel 4, side 14 de samlede CO 2 bidrag indregnet en årlig reduktion på skønsmæssigt 1,2 % svarende til 12,7 % over 10 år. CO 2 Handleplaner fro vådområder I henhold til de nationale vandplaner skal Svendborg Kommune genskabe ha nye vådområder inden udgangen af Størrelsen afhænger af arealernes evne til at fjerne kvælstof fra udvaskningen fra arealerne. Både dyrkningsjordens og de ikke dyrkede områder herunder vådområdernes kulstofbalance kan have stor betydning for landbrugets drivhusgasregnskab. Dyrkningsjordens betydning for CO 2 bidraget indgår i beregningerne for landbrugsbidraget, som det fremgår af CO 2 regnskabet for Vådområderne bidrag er derimod ikke medregnet fordi der er stor usikkerhed omkring disse processer, idet det kræver kendskab både til udledninger, plantedækket og jordbundsforholdene for de konkrete områder 6. Etablering af vådområder vil vil normalt binde kulstof (og dermed CO 2 ) og måske også reducere emissionen af lattergas (N 2 O), men der er stor risiko for øget emission af metan (CH 4 ). På grund af denne manglende viden og data, indgår vådområderne ikke i nærværende handleplan for reduktion af CO 2. Når denne viden opnås bør vådområderne naturligvis inddrages i planerne, i det omfang de kan bidrage væsentligt til CO 2 reduktionen. CO 2 Handleplan 7 - CO 2 handleplan for transportsektoren Det fremgår af regnskabet for CO 2 udledningen i 2009 fra hele transportsektoren inden for Svendborg kommunes geografiske grænser bidrog med i alt tons CO 2 til atmosfæren. Heraf udgør den kommunale bilpark kun en meget lille del, nemlig 623 tons. Det skal dog bemærkes, at hverken bybustrafikken eller færgetrafikken indgår i disse tal. Der forventes at ske en energieffektivisering af almindelige benzin- og dieselbiler de kommende år, blandt andet vil kravene til anvendelse af biobrændsel skærpes. EU's mål er min. 10 % biobrændsel i alle biler senest i 2020 og fremme af indførelsen af elbiler. Samtidig må det forventes trafikomfanget stadig øges. I den samlede oversigt i tabel XX side YY er der forudsat en vækst i trafikken på 1,5 % årligt, samtidig med dels en indførelse af 10 % CO 2 neutral brændstof til biler og dels en udbredelse af elbiler svarende til 5% af kørselsomfanget. Herved vil transportområdet samlet set bidrage med et meget beskedent fald i CO 2 udledningen fra tons i referenceåret2005 til tons i Ved skærpede regler forudsættes elbilindførelse understøttet i en sådan grad, at tranportomfanget med elbiler øges med hele 33 %. 6 Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde hvad betyder jordbundforholdene og anvendelse? Indlæg på Plantekongres 2011 fra seniorforsker Søren O. Petersen, DMU. 11

12 herved reduceres CO 2 udledningen i 2020 yderligere til tons. Byrådet har ikke hjemmel til at forlange en sådan omlægning. Det er derfor kun en mulighed, såfremt staten lovgiver herom eller udviklingen selv går den vej. Det foreslås som et led i handleplanen for transportsektoren, at Svendborg Byråd i lighed med andre skærpede planer, at henstille til Kommunernes Landsforening, at denne mulighed undersøges nærmere ved at eksempelvis at lægge pres på staten. Hvis de skærpede regler indføres snarest og inden 2020, vil CO 2 bidrag fra trafikken falde yderligere til tons i 2020, som et fremgår af tabel 4, side 14. Ingen handleplaner for den private transportsektor Det skønnes ikke, at Svendborg kommune som myndighed har mulighed for at påvirke CO 2 udledningen fra den private sektors transportbehov i væsentligt omfang. Indirekte har kommunen som ansvarlig for infrastrukturen og dermed vejenes betydning for sikker og effektiv afvikling en vis indirekte indflydelse på trafikkens energiforbrug og dermed også CO 2 udledningen. Der er derfor ikke i nærværende redegørelse medregnet handleplaner rettet mod den private trafiks CO 2 reduktionen. CO 2 Handleplaner for den kommunale tranportsektor Kørselsomfanget af den kommunale personbilpark fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2. Svendborg Kommunes bilpark (< kg) 1 Personbiler Varebiler u kg Varebiler i hj. plejen Antal Kørsel i km (2009) CO 2 emission 2009 tons Ialt ) Bildriftsanalyse af Svendborg Kommune (LeasePlan Danmark. Decmber 2009 For at bidrage til CO 2 udledningen fra den kommunale kørsel og ikke mindst for at foregå befolkningen med et godt eksempel foreslås det, at den kommunale bilpark for personbiler og mindre varebiler udskiftes til elbiler i størst muligt omfang. Det foreslås derfor, at kommunen omlægger sin egen bilpark startende i år således, at mindst 80 % af bilparken i 2020 er omlagt til elbaseret transport. Sammen med den øvrige effektivisering af transportområdet skønnes denne omlægning at medfører en samlet reduktion på CO 2 emissionen fra den kommunale vognpark på fra de nuværende 623 tons CO 2 til ca. 200 tons 7, altså en reduktion på ca. 423 tons. Bybustrafikkens omfang fremgår følgende tabel 3. Tabel 3 Bybusser (2009) 1 Antal Kørselsomfang liter diesel/år CO 2 emission 2 tons/år Bybusser (tons) Vurderet ud fra kørselsdata for året Kilde: Arriva Skandinavien AS, Svendborg. 2 Emission pr. km g iflg. data fra trafikselskabet Movias grønne regnskab (2009). 7 7 Udskiftning af fossilbiler til elbiler skønnes for de næste 10 år at føre til en 80 % nedsættelse af CO 2 udledningen. 12

13 Omlægning til VE-brændstof For at opnå maksimal CO 2 besparelse forudsættes det, ved den kommende kontraktfornyelse at søge busserne omlagt til CO 2 frit brændsel så hurtigt som muligt med henblik på fuldstændig omlæg senest i Herved opnås en CO 2 reduktion på omkring tons, idet der også for busdriften er indregnet en skønnet kørselsforøgelse på 1,5 % pr år. CO 2 Handleplan 8 Begrænsning af CO 2 udledningen fra den kommunale bilpark CO 2 reduktionsmål Reduktion fra en CO 2 udledning på tons i 2009 til 200 tons i Indsats Kommunal anskaffelse af mindst 2 elbiler i år. Op til 80 % inden Derudover henstilling til KL om incitamenter til elbilindførelse. Stille krav til Fynbus om omlægning til CO 2 neutralt brændsel i bybusserne ved næste kontraktforhandling (2012). Økonomi Omlægning til afholdes over det eksisterende budget for kommuneleasing af biler. Omlægning til biobrændsel for bybusserne eller andet tilsv. alternativt brændsel forhandles i forbindelse med en ny buskontrakt. Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet.. CO 2 Handleplan 9 Begrænsning af CO 2 udledningen fra gadebelysning Gadebelysningen bidrog jf. CO 2 regnskabet for 2009 efter indførelse af natsænkning med tons CO 2. i den efterfølgende periode udskifte armaturer løbende med lavenergiarmatur, hvilket forventes at føre til en yderligere sænkning af CO 2 udledningen med omkring yderligere 220 tons CO 2. CO 2 Handleplan 9 Begrænsning af CO 2 udledningen fra gadebelysning CO 2 reduktionsmål Reduktion af udledningen fra tons til omkring tons i 2020 og ved skærpede krav yderligere ned til ca. 942 tons (også 2020). Indsats Løbende udskiftning af lysarmatur til miljøvenlig og energibesparende armaturer. Økonomi Udgifterne afholdes inden for driftbudgettet for gadebelysning (udskilt som selvstændigt selskab). Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet.. Svendborg Gadebelysning AS. Samlet opgørelse over resulterende reduktionsmål og mulighederne for opnåelse af CO 2 neutralitet På baggrund af de ovenfor omtalte CO 2 handleplaner er i følgende tabel 4 vist handleplanernes samlede virkning på udledningen af CO 2, således som det er beregnet for 2020 med de under de enkelte handleplaner anførte forudsætninger, skøn og antagelser. 13

14 Det fremgår heraf at handleplanerne, under forudsætning af stort set uændrede lovgivningsmæssige regler vil føre til en CO 2 reduktion på lige over 20 % (20,54 %, afrundet til 21 %). Dermed overholdes Borgmesteraftalens reduktionsmål, dog med en meget lille margin, idet det bemærkes at Borgmesteraftalen går på en CO 2 reduktion, som skal ligge over EU's nuværende grænseværdi på 20 % og som med stor sandsynlighed vil blive forhøjet til %. Det må derfor stærkt anbefales at gennemfører nogle af de handleplaner der giver yderligere CO 2 reduktioner, så sandsynligheden for at overholde målet øges væsentligt. Tabel 4 Reduktionsmål for de samlede CO 2 handleplaner i 2020 Eksempelvis vil omlægning af fjernvarmeforsyningen til CO 2 neutralt brændsel, give en reduktion i CO 2 udledningen på tons/år i 2020, svarende til at CO 2 reduktionen øges til 26 %. hvis de forudsætninger der er angivet under de skærpede regler dvs. hvis lovkravene skærpes væsentligt, som der er en vis sandsynlighed for vil ske så vil reduktionsgraden øges helt op til omkring 56 %., som det fremgår af tabel Sådan når vi målet om CO 2 neutralitet Målet om CO 2 neutralitet kan opnås ved enten at erstatte alle nuværende CO 2 - skabende energikilder med CO 2 - fri energikilder, eller ved at producerer overskudsenergi ved hjælp af vedvarende energikilder (CO 2 fri kilder), så det kan substituere den til enhver tid værende totale netto emission af CO 2. Begge dele naturligvis i kombination med stedse mere energieffektive og energibesparende løsninger. I perioden frem til 2050 er det som tidligere nævnt iflg. regeringens energistrategi, at udfase alle fossile brændsler, hvorefter CO 2 udledningen fjernes. Indtil da, må vi løse problemet med opnåelse af CO 2 neutralitet, ved at kombinere og optimere alle metoder bedst muligt. I tabel 7 er anført den beregnede netto CO 2 emission i 2020 ved nuværende regler og ved skærpede regler. Det betyder, at vi for at opnå CO 2 neutralitet i 2020 under forudsætning af gældende regler 14

15 skal iværksætte CO 2 fri produktion, som kan substituere tons CO 2, og ved skærpede regler tilsvarende tons CO 2. Tabel 5 Samlet netto CO 2 udledning Eksempelvis kan nævnes at en 3 MW landbaseret vindmølle i dag (2009 niveau) kan forventes at substituerer omkring tons CO 2 under optimale omstændigheder. Skal CO 2 neutralitet alene opnås ved etablering af landvindmøller vil det kræve mere end 25 stk. 3 MW vindmøller hvilket ikke er realistisk inden for Svendborg Kommunes grænser. Investering i havvindmøller vil være mere optimalt. CO 2 neutralitet kan naturligvis opnås ved, at indføre andre former for vedvarende energikilder, eksempelvis solenergianlæg og geotermiske anlæg. Det bemærkes at Det Økologiske Råd 8 anbefaler, at kommunerne gør en ekstra indsats ved selv at investere i f. eks. opstilling af vindmøller. Det anføres, at kommunen kan oprette et særligt kommunalt andels- eller aktieselskab, som optager lån uden for de almindelige lånerammer til projektets gennemførelse. På baggrund af ovenstående må det konstateres, at der skal investeres i meget store CO 2 fri anlæg for at Svendborg Kommune kan blive CO 2 neutral i Det er næppe realistisk, hvorfor det må anbefales at udskyde målet om CO 2 neutralitet til senere. Antagelig vil udviklingen i samfundet omkring 2030 medfører drastiske fald i CO 2 udledningen under alle omstændigheder, hvorfor målet om CO 2 neutralitet vil være mere realistisk omkring dette tidspunkt. Sammenfattende må det anbefales, at mulighederne for at opnå CO 2 neutralitet ved indførelse af vedvarende energikilder i Svendborg Kommune undersøges nærmere indenfor de næste 5 år, med henblik på at få vedtaget en langsigtet plan for opnåelse af denne målsætning omkring CO 2 Handleplan 10 Opnåelse af CO 2 neutralitet CO 2 reduktionsmål CO 2 neutralitet i Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Nærmere redegørelse for mulighederne for at opnå CO 2 neutralitet i senest i Økonomi Der skal søge særlig bevilling til redegørelsen. Redegørelse udarbejdes så den kan behandles i næste næste byrådsperiode. 8 Klimavenlige Energi Løsninger, side 11. rapport fra det Det Økologiske Råd,

16 4. Konklusion og Anbefalinger Konklusion Som opfølgning på klimapolitikkens overordnede mål om CO 2 begrænsninger er der opstillet i alt 10 handleplaner, som med de nugældende regler og forhold tilsammen lige netop vil kunne imødekomme målet om mere end 20 % CO 2 begrænsning i Der vil kunne opnås en betydelig større sikkerhed for målopfølgelsen, såfremt der stilles skærpede krav. Eksempelvis ved at fjernvarmeforsyningen omlægges til 100 % CO 2 fri brændsel. Målet om at gøre hele Svendborg Kommune som geografisk område CO 2 neutralt, kræver frem til 2020 en meget omfattende omstilling af energiproduktion, svarende til substituering af størrelsesordenen tons CO 2. Det antages, at være mere realistisk at kunne opfylde denne målsætning i perioden frem til Dette skal undersøges nærmere. Anbefalinger For at opnå målsætningen om mere end 20 % CO 2 reduktion i 2020 anbefales det, at søge alle handleplanerne realiseret under forudsætning af de skærpede regler gøres gældende. Herved lægges særlig vægt på, at følgende aktiviteter igangsættes snarest som angivet i de enkelte handleplaner: at kommunen gør en fortsat målrettet indsats for energibesparelse i egne bygninger at kommunen som forudsætning for opnåelse af de forudsatte energibesparelser, iværksætter de holdningsrettede energisparekampagner, som angivet i handleplan 1 og 2. at kommunens fremtidige byggeri så vidt muligt udføres som nulenergibyggeri (handleplan 1). at kommunen gennem KL lægger pres på lovgiverne om at stramme op om kravene til CO 2 begrænsningen. at kommunen pålægger fjernvarmeselskaberne at undersøge mulighederne for at anvende CO 2 fri brændsler. at kommunen begynder omlægning til elbiler, forsøgsvis allerede i år (handleplan 8) Kontakt: Erik Appel,, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. 16

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten.

Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 31.7.2014 Borgmesterpagten er underskrevet - hvad nu? Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Kort efter

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere