CO 2 Handlingsplan for. Alle Aktiviteter i Svendborg

Transkript

1 CO 2 Handlingsplan for Alle Aktiviteter i Svendborg Udarbejdet af Svendborg Kommune Marts 2011

2 1. Indledning Der foreslås en række handleplaner, som alle rækker omkring 10 år frem i tiden, svarende til rækkevidden af de mål, der er fastlagt i klimapolitikken og andre fysiske planer. De foreslåede handleplaner tager næsten alle udgangspunkt i CO 2 regnskabet for 2009 med de forbehold og usikkerheder der er knyttet til dette regnskab. Regnskabet er hovedsagelig baseret på data, der er indsamlet specifikt for Svendborg kommune, hvor det har været muligt. Hvor der i enkelte tilfælde har manglet lokale data er landsplantal benyttet i mangel af bedre. CO 2 fremskrivningerne er baseret på prognoser og antagelser om fremtidig udvikling. Vedtagne love eller aftaler om mål og regulering af CO 2 udledningen, er nævnt i det omfang det er relevant. I det omfang prognoser og lovgivning ikke række så langt frem i tiden, er der foretaget skøn og antagelser for udviklingen. CO 2 reduktionspotentialet er derfor i høj grad baseret på skøn over de kommende års indsats overfor CO 2 udledningen helt frem til år 2020 og længere endnu. De opstillede handleplaner er derfor baseret på de bedste bud for udviklingen, således som forholdene er vurderet ved årsskiftet Det må forventes, at datagrundlaget løbende udbygges og forbedres. Derudover forventes stadig skærpet lovgivning både national og EU lovgivning på området i de kommende år, hvilket tilsammen nødvendiggør at handleplanerne løbende tages op til revision i nødvendigt omfang. Overordnede mål Handleplanerne har til formål at fremlægge konkrete handlinger der er nødvendige og tilstrækkelige for, at nå de allerede vedtagen overordnede mål for CO 2 udledningen i Svendborg kommune, således som de fremgår af det følgende. Svendborg kommunes mål for CO 2 udledningen: 1. Ifølge den vedtagne Klimapolitik for Svendborg Kommune 1 ønsker kommunen snarest muligt at blive CO 2 neutral, startende med den kommende byudvikling i Tankefuld. Der redegøres nærmere i det følgende om mulighederne for at CO 2 neutrale forhold i 2020 og Ifølge Borgmesteraften 2 skal det samlede CO 2 udslip i kommunen reduceres med mere end 20 % inden år 2020 set i forhold til 2005 niveauet.. 3. Ifølge Kurveknækkeraftalen 3 skal kommunen reducerer elforbruget i kommunens bygninger med mindst 1 % om året frem til og med indeværende år. 1 Klimapolitik for Svendborg Kommune. Vedtaget af Svendborg Byråd 26. maj Borgmesteraftalen (Covenant of Mayors på EU sprog) indgået i december Kurveknækkeraftalen indgået med Elsparefonden (Center for Energibesparelser, nu kaldet Go Energi ) i januar Aftalen forpligter kommunen til at reducerer elforbruget i egne bygninger med mindst 1% årligt i 3 år. Udløber til og med

3 Ovennævnte målsætninger skal se i lyset af den gældende lovgivning på området, som er resumeret kort i det følgende: De nationale mål og EU's mål for energibegrænsning og CO 2 reduktion: 1. Ifølge regeringens Energistrategi 2050 fremlagt i februar 2011, skal Danmark gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer senest i Andelen af vedvarende energi skal stige til 33 % i 2020 fra de nuværende 20 % i Desuden skal bruttoenergiforbruget i 2020 være reduceret med 6 % i forhold til 2006, og andelen af vedvarende energi skal i 2020 være øget til 33 % af det samlede energiforbrug (er ca. 11 % i 2011). 4. Jf. Strategi 2050 kræves 30 % CO 2 reduktion i 2020 forudsat EU også kræver 30 % (ift. 1990). 5. EU's nuværende krav til CO 2 reduktion er 20 % reduktion i EU kommissionen har i februar 2011fremlagt forslag til at skærpe dette krav til 25 % i 2020, stigende til 40 % i 2030, 60 % i 2040, og % i Referencer og forudsætninger for handleplanen Udgangspunktet for alle vurderingerne tages i det godkendte årsregnskab for CO 2 -emissionen i hele Svendborg Kommune for 2009, der viser, at der i 2009 blev udledt i alt tons. For at opnå CO 2 neutralitet skal udledningen begrænses med hele tons. De følgende planer giver et bud på hvordan og hvornår, Svendborg Kommune kan blive CO 2 neutral. Med hensyn til usikkerhed på CO 2 opgørelserne henvises til CO 2 Regnskab 2009s bemærkninger og forbehold. Reference for CO 2 -emissionen fra Svendborg Kommune Der er usikkerhed omkring fastlæggelsen af Borgmesteraftalens referenceår eller basisår, hvorvidt det skal være 1990 eller I det følgende forudsættes referenceåret fastsat til 2005, idet ambitionsniveauer ville blive meget lavt, såfremt man valgte 1990 som referenceår, fordi CO 2 - udledningen de seneste år er faldet markant pga. finanskrisen. Referenceåret i forhold til de forskellige målsætninger fastsættes derfor overalt i det følgende til år Fastlæggelse af CO 2 udledningen for referenceåret Da der ikke foreligger CO 2 regnskab for Svendborg Kommune for 2005, men kun for 2009 beregnes udledningen for referenceåret ud fra regnskabet for 2009 med regulering svarende til udviklingen i de nationale tal for CO 2 udledningen, således som de foreligger fra Energistyrelsen. I perioden fra 2005 til 2009 faldt Danmarks samlede CO 2 emission jf. Energistyrelsens statistikker med 2,7 % reguleret for vejrliget og eludvekslingen med udlandet. Udledningen i Svendborg kommune i referenceåret 2005 fastlægges derefter som udledningen i regnskabsåret 2009 med tillæg af 2,7 %, som bruttoudledningen. Nettoudledningen defineres som bruttoudledningen med fradrag for den CO 2 neutrale energiproduktion, der substituerer en tilsvarende CO 2 udledning. Der er her udelukkende regnet med bidraget fra de i kommunen opstillede vindmøller. På baggrund heraf er referenceudledningen og reduktionsmålene for udledningen af CO 2 for hele Svendborg Kommune beregnet og angivet i følgende tabel 1. 3

4 Tabel 1 Referenceudledning og Reduktionsmål for CO 2 for hele Svendborg Kommune Total CO 2 udledning Referenceår 2005 Regnskabsår 2009 Borgmesteraftalen 2020 Kurvek.aft CO 2 neutral? Brutto Netto Kurveknækker - aftalen.(mwh) Sådan når vi målet om mere end 20 % CO 2 reduktion i 2020 CO 2 Handleplaner og Strategi for fremtidige CO 2 reduktioner I det følgende beskrives konkrete handleplaner og strategier for hvorledes de ovenfor beskrevne mål for CO 2 reduktioner kan nås. En del af handleplanerne anviser ikke den konkrete målopfyldelse med i stedet de strategiske overvejelser, der ligger til grund for planen. Dette drejer sig typisk om situationer hvor kommunen ikke har den nødvendige hjemmel til at foretage de nødvendige foranstaltninger. Det samlede resultat af alle handleplaner og strategier udtryk i planlagte reduktionsmål, fremgår af oversigten i tabel 4, side 14, der illustrerer det samlede resultat af alle handleplaner. CO 2 Handleplan 1 og 2 - Kommunale Bygninger og Energisparekampagner Det fremgår af CO 2 regnskabet for 2009 (se fig. 3.1 og 3.5 i regnskabet for 2009) at kommunen med sikker margin, har overholdt Kurveknækkeraftalens reduktionsmål på 1 % elreduktion/år i 2009 i forhold til 2008 for så vidt angår kommunale bygninger. Det fremgår, at der for de ca m 2 kommunale bygninger som siden 1993 har været omfattet af energispareprojektet, i 2009 er dokumenteret en CO 2 reduktion på 3,5 % i forhold til forrige år. Energispareprojektets målsætning er p.t. op til fornyet vurdering for de kommende år. På baggrund af de hidtidige opnåede energibesparelser regnes i det følgende med et passende ambitiøst reduktionsmå for CO 2 udledningen på 3 % /år frem til år 2020 til planlægningsmæssig brug. Dette mål forudsættes udbredt til samtlige kommunale bygninger også de bygninger, der er omfattet af de kommunale aktieselskaber (Vand, Spildevand og Affald). Da energispareprojektet har kørt i mange år, må det forventes at blive mere og mere vanskeligt inden for energispareprogrammets rammer, at opnå en årlig reduktion på 3 %. Derfor foreslås det også som en forudsætning for dette reduktionsmål, at fremtidigt kommunalt byggeri udføres så vidt muligt svarende til nulenergibyggeri, idet det forudsættes altid at have solenergi eller anden vedvarende energikilde indbygget som en del af energiløsningen (nuværende krav til nybyggeri er klasse 2015 jf. BR 10, tidl. kaldet klasse 1). Dermed bliver dette byggeri fremtidssikret, idet det allerede nu kan forventes, at der omkring 2020 vil blive stillet et generelt krav til alt nybyggeri, der 4

5 kræver rumopvarmning, at det udføres som nulenergibyggeri. I forhold til lavenergibyggeri vil nulenergibyggeri skønsmæssigt være omkring 10 % dyrere i anlæg, men på sigt vil merudgiften kunne betales sig i form af lavere driftsudgifter. Med en CO 2 reduktion på 3 % /år frem til 2020 vil de kommunale bygninger komme til at bidrage med en samlet besparelse på i alt 34 % i forhold til 2009 niveauet, hvilket for disse bygninger er væsentligt mere end Borgmesteraftalens minimumsmål på 20 %, som dog gælder alle bygninger inden for kommunegrænsen (i forhold til 2005). CO 2 Handleplan 1: Energibesparelser i kommunale bygninger frem til 2020 CO 2 reduktionsmål 3 % CO 2 reduktion om året (i.f.t. året før), frem til og med 202. Indsats Energisparekampagne mindst hvert 3. år. Nyt kommunalt byggeri som nulenergibyggeri Økonomi Løbende 3 % besparelser udføres som hidtil indenfor rammerne af Energispareprojektet. Nybyggeri som nulenergibyggeri afholdes af hver enkelt projektbevilling som hidtil. Målopfyldelsen og ressourcer tages op til vurdering hvert år. Som det fremgår af beskrivelsen af de enkelte handleplaner i det følgende, forudsættes det, at den enkelte borger og den enkelte virksomhed i de følgende år både frivilligt og som følgende af et forventet fortsat lovpres, foretager løbende energiforbedrende foranstaltninger i et omfang, svarende til størrelsesordenen 1-2 % CO 2 reduktion om året afhængig af forsyningsarten. For at opnå denne besparelse forudsættes at det er nødvendigt, at kommunen med jævne mellemrum gør en særlig indsat i form af energisparekampagner mv., for løbende at påvirke både de ansatte og den enkelte borgers vaner med henblik på, at opnå besparelser på energiforbruget. Handleplan 1 og 2 drejer sig om disse holdningsprægede kampagner, som en vigtig og nødvendig forudsætning for at opnå de opstillede reduktionsmål. CO 2 Handleplan 2: Energisparekampagner overfor byens borgere CO 2 reduktionsmål Bidrage til opnåelse af målene i Klimapolitikken (CO 2 neutralitet) og Borgemsteraftalen (>>20% i 2020). Indsats Energisparekampagne hvert 3. år. Tidsplan Afholdes hvert 3. år, første gang i 2012 Økonomi Særskilt bevilling skal søges CO 2 Handleplan 2 - Kommunale Indkøb Svendborg Byråd har senest i marts 2007 vedtaget en fælles indkøbspolitik for alle kommunale aktiviteter. Indkøbspolitikken lægger særlig vægt på, at der tages bæredygtighedshensyn ved alle kommunale indkøb, idet bæredygtighed er nærmere defineret af FN s initiativ kaldet Global Impact. 5

6 Elsparefonden har udarbejdet erfaringstal for energisparepotentialet ved kommunale indkøb, hvor der tages særlige hensyn til bæredygtighedsprincipper 4. Baseret på disse erfaringer, kan sparepotentialet i Svendborg kommune ved kommunale indkøb omregnes til tons CO 2 om året. Følgende handleplan forudsætter at dette reduktionspotentiale opnås fremover ved ved at stille særlige krav om CO 2 effektivitet ved kommunale indkøb.. CO 2 Handleplan 3 - Kommunale indkøb CO 2 reduktionsmål tons pr år (erfaringstal jf. Go`Energi) Økonomi Indenfor eksisterende rammer for indkøbskontoret Krav til bæredygtigt indkøb revurderes løbende. Indkøbskontoret og den enkelte indkøber CO 2 Handleplan 4 - Elforsyningen De forskellige net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har i 2009 indgået aftaler med klima- og energiministeren om forskellige energisparemål for at medvirke til en reduktion af det samlede energiforbrug frem mod Den samlede besparelse i denne aftale udgør 6.1 % /år og gælder kun fem til og med indeværende år, hvorefter en tilsvarende aftale forventes indgået. Det skal bemærkes, at de aftalte besparelser ikke nødvendigvis skal afholdes inden for eget netselskabs forsyningsområde, hvorfor man ikke kan indregne de konkrete sparemål til konkrete geografiske områder. Det antages dog at sparemålene er retningsgivende for Svendborg Kommune som geografisk område. Sydfyns Elforsyning har indgået aftale om at spare 2,4 % frem til og med i år. Såfremt denne aftale i det store og hele forlænges for de kommende år og forudsættes, at den enkelte borger ved bygningsrenovering og lign. sparer omkring 1 %/ året frem til 2020, fås en samlet reduktion af energiforbruget og dermed skønsmæssigt også en tilsvarende CO 2 reduktion på i alt ca. 3,4 %/år. Dette skøn over de kommende års reduktion i elforbruget er forudsat i beregningen over elforsyningens bidrag til reduktionsmålet efter nugældende regler, som det fremgår af oversigten i tabel 4, side 14. Herved forventes elforsyningens CO 2 emission reduceret fra tons i referenceåret 2005 til tons i Der er her indregnet en skønnet reduceret emissionskoefficient for CO 2 emission ved elproduktion fra 468 kg/mwh i 2009 til 420 kg/mwh i2020. Den samlede oversigt over reduktionsmålopfølgelsen i tabel 4, side 14, indeholder en kolonne for emissionen forudsat lovkravene skærpes i forhold til de nugældende krav. For elforsyningen forudsættes at kravene til elproduktionen medfører en yderligere reduktion af CO 2 koefficienten ned til 300 kg/mwh, hvorved CO 2 udledningen reduceres yderligere ned til tons. Den i handleplan 2 omtalte energisparekampagne er en vigtig forudsætning for opnåelse af sparemålene i handleplan 4 og de efterfølgende handleplaner Elsparefonden: 4 6

7 CO 2 Handleplan 4 Elforsyningens bidrag til reduktionen af CO 2 udledningen CO 2 reduktionsmål 3,4 %/år CO 2 reduktion for samlet elforsyning frem til år Fra tons i 2005 til tons i Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Central lovgivning og kommunal kampagne CO 2 Handleplan 5 - Fjernvarmeforsyningen Tilsvarende elforsyningsområdet har fjernvarmeselskaberne indgået aftaler med staten om årlige besparelser. I nærværende redegørelse er med tilsvarende forudsætninger som nævnt under elforsyningen, indregnet en samlet skøn over den årlige CO 2 reduktion på 2,9 %. Herved skønnes den samlede fjernvarmeforsyning i Svendborg Kommune at bidrage med en CO 2 reduktion fra tons i 2005 til tons i Ønsker man at skærpe reglerne yderligere for at opnå flere væsentlige besparelser, bør man undersøge mulighederne for at omlægge fjernvarmen fuldstændigt til CO 2 neutrale brændsler. Det skal bemærkes, at Svendborg fjernvarme kun bidrager med en forholdsvis lille CO 2 udledning, at Stenstrup Fjernvarme er helt baseret på den CO 2 neutrale halm, men at Skårup Fjernvarme bidrager væsentligt på grund af anvendelsen af naturgas som brændsel. Det foreslås derfor, at Svendborg Byråd, med hjemmel i varmeforsyningsloven snarest pålægger Svendborg Fjernvarmeselskab i samarbejde med Svendborg Kraftvarmeværk og Skårup Fjernvarmeselskab, at undersøge mulighederne for at omlægge til CO 2 neutralt brændsel som biogas, træflis eller andet. Herved bortfalder fjernvarmeforsyningernes CO 2 bidrag på i alt tons i 2009 helt. Den ovenfor omtalte redegørelse om omlægning af fjernvarmen, forudsættes også at redegøre for hvornår dette kan ske. I den samlede oversigt i tabel 4, side 14 er det forudsat under de skærpede regler at omlægningen til CO 2 neutralt brændsel sker inden CO 2 Handleplan 5 Fjernvarmeforyningens bidrag til reduktionen af CO 2 udledningen CO 2 reduktionsmål 2,9 % /år CO 2 reduktion frem til år Fra tons i 2009 til tons i Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Ved skærpede krav påbydes naturgasforsyningen at omlægge helt til CO 2 neutralt brændsel. Kræver lovændring. Energisparekampagne hvert 3. år, se handleplan 2. Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Påbud om redegørelse for brændselsomlægning besluttes snarest. CO 2 Handleplan 6 - Naturgasforsyningen Naturgasforsynings CO 2 udledning i Svendborg Kommune er væsentlig, idet den er den 3. største efter landbruget og lige under elforsyningens bidrag. Under tilsvarende forudsætninger om 7

8 fremtidig CO 2 reduktion, som nævnt ovenfor, skønnes naturgasforsyningens fremtidige CO 2 reduktion til 2,1 % /år frem til 2020 under de nugældende. regler. Herved reduceres CO 2 udledningen fra tons i referenceåret 2005 til tons i Ønsker man at skærpe reglerne yderligere for at opnå flere væsentlige besparelser, bør man undersøge mulighederne for at omlægge naturgasforsyningen fuldstændigt til CO 2 neutrale brændsler, som biogas, brint eller andet brændsel. Byrådet har ikke hjemmel til at forlange en sådan omlægning. Det er derfor kun en mulighed, såfremt staten lovgiver herom. Det foreslås som et led i handleplanen for naturgasforsyning, at Svendborg Byråd henstiller til Kommunernes Landsforening, at denne mulighed undersøges nærmere. Herved bortfalder naturgasforsyningens CO 2 bidrag på i alt tons i 2009 helt. I den samlede oversigt i tabel 4, side 14 er det forudsat under de skærpede regler at omlægningen til CO 2 neutralt brændsel sker inden CO 2 Handleplan 6 Naturgasforsyningens bidrag til reduktionen af CO 2 udledningen CO 2 reduktionsmål 2,1 % /år CO 2 reduktion fra tons i referenceåret 2005 til tons i 2020.l år Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Ved skærpede krav påbydes naturgasforsyningen at omlægge helt til CO 2 neutralt brændsel. Kræver lovændring. Energisparekampagne hvert 3. år, se handleplan 2. Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Henstilling til KL snarest.. CO 2 Handleplan 7 Fyringsolie Efter de nugældende regler er der i oversigten over reduktionsmålenes opfyldelse regnet med en årlig CO 2 reduktion på ca. 1,7 %. Dette er formentlig lavt sat set i forhold til, at der fra og med 2012 ikke mere tillades private oliefyr i nybyggeri og fra og med 2015 heller ikke mere ved udskiftning i eksisterende byggeri. Det er statens mål, at udfase alle mindre oliefyr fordi de forurener relativt meget. Under ovennævnte forudsætninger om en årlig CO 2 reduktion på skønsmæssigt 1,7 % reduceres udledningen af CO 2 reduktion fra villaoliefyr i Svendborg Kommune fra tons i 2005 til tons i Ønsker man at skærpe reglerne yderligere for at opnå flere væsentlige besparelser, forudsættes det at staten lovgiver om nedlæggelse af villaoliefyr inde Herved reduceres CO 2 udledningen fra oliefyr til nul, som det fremgår af oversigten i tabel 4, side 14. 8

9 Byrådet har ikke hjemmel til at forlange en sådan omlægning. Det er derfor kun en mulighed, såfremt lovgivningen ændres. Det foreslås som et led i handleplanen for oliefyr, at Svendborg Byråd henstiller til Kommunernes Landsforening, at denne mulighed undersøges nærmere. CO 2 Handleplan 7 Begrænsning af CO 2 udledningen fra oliefyr CO 2 reduktionsmål 1,7 %/år CO 2 reduktion fra tons i referenceåret 2005 til tons i 2020.l. Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Ved skærpede krav omlægges oliefyrene til CO 2 neutralt brændsel. Kræver lovændring. Energisparekampagne hvert 3. år, se handleplan 2. Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Henstilling til KL snarest.. CO 2 Handleplan 8 - Kul og Koks CO 2 udledningen fra anvendelsen af kul og koks i private fyringsanlæg er overraskende stor, nemlig tons iflg. CO 2 Regnskab Forslag til holdningen overfor begrænsningen af CO 2 udledningen fra anvendelsen af kul og koks er helt tilsvarende som for fyringsolie, og fremgår af nedenstående handleplan. CO 2 Handleplan 8 Begrænsning af CO 2 udledningen fra fyring med kul og koks CO 2 reduktionsmål 2,0 % /år CO 2 reduktion fra tons i referenceåret 2005 til tons i Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Ved skærpede krav omlægges kul- og koksfyrene til CO 2 neutralt brændsel. Kræver lovændring. Energisparekampagne hvert 3. år, se handleplan 2. Økonomi Se handleplan 2 Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet. Henstilling til KL snarest.. CO 2 Handleplaner for landbruget Som det fremgår af CO 2 regnskabet giver landbruget det største enkeltbidrag (se tabel 4.1 i CO 2 Regnskab 2009), svarende til 31 % af det totale CO 2 bidrag på tons for Det er derfor relevant at inddrage landbrugsområdet i en handlingsplan for CO 2 reduktion selvom mulighederne for kommunal regulering på området er begrænsede med den nuværende lovgivning. 9

10 CO 2 bidraget fra arealanvendelsen i landbruget Det fremgår af CO 2 regnskabet, at landbrugets dyrkningsarealer i 2009 er beregnet til et bidrag på tons CO 2ækv. hvoraf ca tons stammer fra emission af lattergas fra gødningshåndteringen. Indenfor den nuværende lovgivning er der ikke muligheder for, at kommunen som myndighed kan stille særlige krav til landbrugets dyrkningsmetoder og gødningspraksis med henblik på at opnå CO 2 bidrag CO 2 reduktion. CO 2 bidrag fra dyreholdet i landbruget CO 2 bidraget fra landbrugets husdyrhold svarede i 2009 til tons, hvoraf ca. halvdelen stammer fra udledningen af metan og lattergas fra dyreholdet og den dertil hørende gødningshåndtering. På nationalt plan er der over de sidste 25 år sket et markant fald i udledningen af drivhusgasser fra landbruget, som følge dels af et fald i antallet af kvæg, men også som følge af en bedre udnyttelse af kvæltofindholdet i husdyrgødningen, anvendelse af emissionsreducerende teknologier og lavere forbrug af syntetiske gødningsstoffer mm 5 mv. Såfremt denne tendens fortsætter i årene fremover vil det svare til en CO 2 reduktion af størrelsesordenen godt 1 % om året for den samlede udledning fra landbruget. En forventet øget anvendelse af gylle til biogasproduktion (fjernvarme) vil i sig selv medføre et vist fald i udledningen af drivhusgasser. Det forventes at den anvendte officielle beregningsmodel (CO 2 - beregneren udarbejdet af KL og Energistyrelsen) løbende bliver justeret med relevante emissionsfaktorer og beregningsmetoder i takt med udviklingen i landbruget, så kommende CO 2 beregninger indregner denne udvikling. I forbindelse med kommunens godkendelse af landbrugets dyrehold stilles vilkår om anvendelse af den bedst anvendelige teknologi og at landmanden skal udarbejde en energirapport med henblik på anvendelse af mindst mulig energi. Det er i denne forbindelse ligeledes normalt et vilkår, at landmanden skal føre en journal over forbruget af el, dieselolie og fyringsolie. Kommunens muligheder for at stille særlige krav til CO 2 begrænsende foranstaltninger er begrænset til bygningsreglementets almindelige vilkår. Strategier og handleplaner for CO 2 reduktioner fra landbruget Som det fremgår, har kommunen ikke myndighed til at stille særlige CO 2 begrænsende krav til landbruget ud over hvad der følger af kraven i bygningsreglementet og de generelle vilkår i diverse husdyrbrugsgodkendelser om energibesparelser. Som nævnt ovenfor, er CO 2 bidraget fra landbruget det største enkeltbidrag ud fra de enkeltkilder som CO 2 regnskabet er opdelt i. Landbruget har derfor et stort besparelsespontentiale. Inden for den nuværende lovgivning har kommunen imidlertid ikke myndighed og hjemmel til at stille krav om væsentlige CO 2 reduktioner. 5 Danish Emission Inventory for Agriculture. Inventories NERI Technical Report no. 810, National Environmental Research Institute. Århus Univercity. 10

11 En mulighed for opnåelse reduktion af CO 2 udledningen fra landbrugets nuværende omfang ville være at stille skærpede krav til gødningshåndteringen, bygningsisolering og anvendelse af vedvarende energi. Som nævnt ovenfor har udviklingen over de seneste 25 år medført væsentlige reduktioner og dertil forventes at en større del af gyllen fra landbruget (i 2009 behandledes 8 % af gyllen i Danmark i biogasanlæg) fremover vil blive behandlet i biogasanlæg. Det skønnes derfor rimeligt at indregne en reduktion frem til 2020 på et sted mellem % som det bedste skøn på nuværende tidspunkt. Der er derfor i tabel 4, side 14 de samlede CO 2 bidrag indregnet en årlig reduktion på skønsmæssigt 1,2 % svarende til 12,7 % over 10 år. CO 2 Handleplaner fro vådområder I henhold til de nationale vandplaner skal Svendborg Kommune genskabe ha nye vådområder inden udgangen af Størrelsen afhænger af arealernes evne til at fjerne kvælstof fra udvaskningen fra arealerne. Både dyrkningsjordens og de ikke dyrkede områder herunder vådområdernes kulstofbalance kan have stor betydning for landbrugets drivhusgasregnskab. Dyrkningsjordens betydning for CO 2 bidraget indgår i beregningerne for landbrugsbidraget, som det fremgår af CO 2 regnskabet for Vådområderne bidrag er derimod ikke medregnet fordi der er stor usikkerhed omkring disse processer, idet det kræver kendskab både til udledninger, plantedækket og jordbundsforholdene for de konkrete områder 6. Etablering af vådområder vil vil normalt binde kulstof (og dermed CO 2 ) og måske også reducere emissionen af lattergas (N 2 O), men der er stor risiko for øget emission af metan (CH 4 ). På grund af denne manglende viden og data, indgår vådområderne ikke i nærværende handleplan for reduktion af CO 2. Når denne viden opnås bør vådområderne naturligvis inddrages i planerne, i det omfang de kan bidrage væsentligt til CO 2 reduktionen. CO 2 Handleplan 7 - CO 2 handleplan for transportsektoren Det fremgår af regnskabet for CO 2 udledningen i 2009 fra hele transportsektoren inden for Svendborg kommunes geografiske grænser bidrog med i alt tons CO 2 til atmosfæren. Heraf udgør den kommunale bilpark kun en meget lille del, nemlig 623 tons. Det skal dog bemærkes, at hverken bybustrafikken eller færgetrafikken indgår i disse tal. Der forventes at ske en energieffektivisering af almindelige benzin- og dieselbiler de kommende år, blandt andet vil kravene til anvendelse af biobrændsel skærpes. EU's mål er min. 10 % biobrændsel i alle biler senest i 2020 og fremme af indførelsen af elbiler. Samtidig må det forventes trafikomfanget stadig øges. I den samlede oversigt i tabel XX side YY er der forudsat en vækst i trafikken på 1,5 % årligt, samtidig med dels en indførelse af 10 % CO 2 neutral brændstof til biler og dels en udbredelse af elbiler svarende til 5% af kørselsomfanget. Herved vil transportområdet samlet set bidrage med et meget beskedent fald i CO 2 udledningen fra tons i referenceåret2005 til tons i Ved skærpede regler forudsættes elbilindførelse understøttet i en sådan grad, at tranportomfanget med elbiler øges med hele 33 %. 6 Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde hvad betyder jordbundforholdene og anvendelse? Indlæg på Plantekongres 2011 fra seniorforsker Søren O. Petersen, DMU. 11

12 herved reduceres CO 2 udledningen i 2020 yderligere til tons. Byrådet har ikke hjemmel til at forlange en sådan omlægning. Det er derfor kun en mulighed, såfremt staten lovgiver herom eller udviklingen selv går den vej. Det foreslås som et led i handleplanen for transportsektoren, at Svendborg Byråd i lighed med andre skærpede planer, at henstille til Kommunernes Landsforening, at denne mulighed undersøges nærmere ved at eksempelvis at lægge pres på staten. Hvis de skærpede regler indføres snarest og inden 2020, vil CO 2 bidrag fra trafikken falde yderligere til tons i 2020, som et fremgår af tabel 4, side 14. Ingen handleplaner for den private transportsektor Det skønnes ikke, at Svendborg kommune som myndighed har mulighed for at påvirke CO 2 udledningen fra den private sektors transportbehov i væsentligt omfang. Indirekte har kommunen som ansvarlig for infrastrukturen og dermed vejenes betydning for sikker og effektiv afvikling en vis indirekte indflydelse på trafikkens energiforbrug og dermed også CO 2 udledningen. Der er derfor ikke i nærværende redegørelse medregnet handleplaner rettet mod den private trafiks CO 2 reduktionen. CO 2 Handleplaner for den kommunale tranportsektor Kørselsomfanget af den kommunale personbilpark fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2. Svendborg Kommunes bilpark (< kg) 1 Personbiler Varebiler u kg Varebiler i hj. plejen Antal Kørsel i km (2009) CO 2 emission 2009 tons Ialt ) Bildriftsanalyse af Svendborg Kommune (LeasePlan Danmark. Decmber 2009 For at bidrage til CO 2 udledningen fra den kommunale kørsel og ikke mindst for at foregå befolkningen med et godt eksempel foreslås det, at den kommunale bilpark for personbiler og mindre varebiler udskiftes til elbiler i størst muligt omfang. Det foreslås derfor, at kommunen omlægger sin egen bilpark startende i år således, at mindst 80 % af bilparken i 2020 er omlagt til elbaseret transport. Sammen med den øvrige effektivisering af transportområdet skønnes denne omlægning at medfører en samlet reduktion på CO 2 emissionen fra den kommunale vognpark på fra de nuværende 623 tons CO 2 til ca. 200 tons 7, altså en reduktion på ca. 423 tons. Bybustrafikkens omfang fremgår følgende tabel 3. Tabel 3 Bybusser (2009) 1 Antal Kørselsomfang liter diesel/år CO 2 emission 2 tons/år Bybusser (tons) Vurderet ud fra kørselsdata for året Kilde: Arriva Skandinavien AS, Svendborg. 2 Emission pr. km g iflg. data fra trafikselskabet Movias grønne regnskab (2009). 7 7 Udskiftning af fossilbiler til elbiler skønnes for de næste 10 år at føre til en 80 % nedsættelse af CO 2 udledningen. 12

13 Omlægning til VE-brændstof For at opnå maksimal CO 2 besparelse forudsættes det, ved den kommende kontraktfornyelse at søge busserne omlagt til CO 2 frit brændsel så hurtigt som muligt med henblik på fuldstændig omlæg senest i Herved opnås en CO 2 reduktion på omkring tons, idet der også for busdriften er indregnet en skønnet kørselsforøgelse på 1,5 % pr år. CO 2 Handleplan 8 Begrænsning af CO 2 udledningen fra den kommunale bilpark CO 2 reduktionsmål Reduktion fra en CO 2 udledning på tons i 2009 til 200 tons i Indsats Kommunal anskaffelse af mindst 2 elbiler i år. Op til 80 % inden Derudover henstilling til KL om incitamenter til elbilindførelse. Stille krav til Fynbus om omlægning til CO 2 neutralt brændsel i bybusserne ved næste kontraktforhandling (2012). Økonomi Omlægning til afholdes over det eksisterende budget for kommuneleasing af biler. Omlægning til biobrændsel for bybusserne eller andet tilsv. alternativt brændsel forhandles i forbindelse med en ny buskontrakt. Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet.. CO 2 Handleplan 9 Begrænsning af CO 2 udledningen fra gadebelysning Gadebelysningen bidrog jf. CO 2 regnskabet for 2009 efter indførelse af natsænkning med tons CO 2. i den efterfølgende periode udskifte armaturer løbende med lavenergiarmatur, hvilket forventes at føre til en yderligere sænkning af CO 2 udledningen med omkring yderligere 220 tons CO 2. CO 2 Handleplan 9 Begrænsning af CO 2 udledningen fra gadebelysning CO 2 reduktionsmål Reduktion af udledningen fra tons til omkring tons i 2020 og ved skærpede krav yderligere ned til ca. 942 tons (også 2020). Indsats Løbende udskiftning af lysarmatur til miljøvenlig og energibesparende armaturer. Økonomi Udgifterne afholdes inden for driftbudgettet for gadebelysning (udskilt som selvstændigt selskab). Målopfølgelsen kontrolleres løbende år for år i.f.t. CO 2 regnskabet.. Svendborg Gadebelysning AS. Samlet opgørelse over resulterende reduktionsmål og mulighederne for opnåelse af CO 2 neutralitet På baggrund af de ovenfor omtalte CO 2 handleplaner er i følgende tabel 4 vist handleplanernes samlede virkning på udledningen af CO 2, således som det er beregnet for 2020 med de under de enkelte handleplaner anførte forudsætninger, skøn og antagelser. 13

14 Det fremgår heraf at handleplanerne, under forudsætning af stort set uændrede lovgivningsmæssige regler vil føre til en CO 2 reduktion på lige over 20 % (20,54 %, afrundet til 21 %). Dermed overholdes Borgmesteraftalens reduktionsmål, dog med en meget lille margin, idet det bemærkes at Borgmesteraftalen går på en CO 2 reduktion, som skal ligge over EU's nuværende grænseværdi på 20 % og som med stor sandsynlighed vil blive forhøjet til %. Det må derfor stærkt anbefales at gennemfører nogle af de handleplaner der giver yderligere CO 2 reduktioner, så sandsynligheden for at overholde målet øges væsentligt. Tabel 4 Reduktionsmål for de samlede CO 2 handleplaner i 2020 Eksempelvis vil omlægning af fjernvarmeforsyningen til CO 2 neutralt brændsel, give en reduktion i CO 2 udledningen på tons/år i 2020, svarende til at CO 2 reduktionen øges til 26 %. hvis de forudsætninger der er angivet under de skærpede regler dvs. hvis lovkravene skærpes væsentligt, som der er en vis sandsynlighed for vil ske så vil reduktionsgraden øges helt op til omkring 56 %., som det fremgår af tabel Sådan når vi målet om CO 2 neutralitet Målet om CO 2 neutralitet kan opnås ved enten at erstatte alle nuværende CO 2 - skabende energikilder med CO 2 - fri energikilder, eller ved at producerer overskudsenergi ved hjælp af vedvarende energikilder (CO 2 fri kilder), så det kan substituere den til enhver tid værende totale netto emission af CO 2. Begge dele naturligvis i kombination med stedse mere energieffektive og energibesparende løsninger. I perioden frem til 2050 er det som tidligere nævnt iflg. regeringens energistrategi, at udfase alle fossile brændsler, hvorefter CO 2 udledningen fjernes. Indtil da, må vi løse problemet med opnåelse af CO 2 neutralitet, ved at kombinere og optimere alle metoder bedst muligt. I tabel 7 er anført den beregnede netto CO 2 emission i 2020 ved nuværende regler og ved skærpede regler. Det betyder, at vi for at opnå CO 2 neutralitet i 2020 under forudsætning af gældende regler 14

15 skal iværksætte CO 2 fri produktion, som kan substituere tons CO 2, og ved skærpede regler tilsvarende tons CO 2. Tabel 5 Samlet netto CO 2 udledning Eksempelvis kan nævnes at en 3 MW landbaseret vindmølle i dag (2009 niveau) kan forventes at substituerer omkring tons CO 2 under optimale omstændigheder. Skal CO 2 neutralitet alene opnås ved etablering af landvindmøller vil det kræve mere end 25 stk. 3 MW vindmøller hvilket ikke er realistisk inden for Svendborg Kommunes grænser. Investering i havvindmøller vil være mere optimalt. CO 2 neutralitet kan naturligvis opnås ved, at indføre andre former for vedvarende energikilder, eksempelvis solenergianlæg og geotermiske anlæg. Det bemærkes at Det Økologiske Råd 8 anbefaler, at kommunerne gør en ekstra indsats ved selv at investere i f. eks. opstilling af vindmøller. Det anføres, at kommunen kan oprette et særligt kommunalt andels- eller aktieselskab, som optager lån uden for de almindelige lånerammer til projektets gennemførelse. På baggrund af ovenstående må det konstateres, at der skal investeres i meget store CO 2 fri anlæg for at Svendborg Kommune kan blive CO 2 neutral i Det er næppe realistisk, hvorfor det må anbefales at udskyde målet om CO 2 neutralitet til senere. Antagelig vil udviklingen i samfundet omkring 2030 medfører drastiske fald i CO 2 udledningen under alle omstændigheder, hvorfor målet om CO 2 neutralitet vil være mere realistisk omkring dette tidspunkt. Sammenfattende må det anbefales, at mulighederne for at opnå CO 2 neutralitet ved indførelse af vedvarende energikilder i Svendborg Kommune undersøges nærmere indenfor de næste 5 år, med henblik på at få vedtaget en langsigtet plan for opnåelse af denne målsætning omkring CO 2 Handleplan 10 Opnåelse af CO 2 neutralitet CO 2 reduktionsmål CO 2 neutralitet i Ved skærpede regler reduceres udledningen til nul inden Indsats Nærmere redegørelse for mulighederne for at opnå CO 2 neutralitet i senest i Økonomi Der skal søge særlig bevilling til redegørelsen. Redegørelse udarbejdes så den kan behandles i næste næste byrådsperiode. 8 Klimavenlige Energi Løsninger, side 11. rapport fra det Det Økologiske Råd,

16 4. Konklusion og Anbefalinger Konklusion Som opfølgning på klimapolitikkens overordnede mål om CO 2 begrænsninger er der opstillet i alt 10 handleplaner, som med de nugældende regler og forhold tilsammen lige netop vil kunne imødekomme målet om mere end 20 % CO 2 begrænsning i Der vil kunne opnås en betydelig større sikkerhed for målopfølgelsen, såfremt der stilles skærpede krav. Eksempelvis ved at fjernvarmeforsyningen omlægges til 100 % CO 2 fri brændsel. Målet om at gøre hele Svendborg Kommune som geografisk område CO 2 neutralt, kræver frem til 2020 en meget omfattende omstilling af energiproduktion, svarende til substituering af størrelsesordenen tons CO 2. Det antages, at være mere realistisk at kunne opfylde denne målsætning i perioden frem til Dette skal undersøges nærmere. Anbefalinger For at opnå målsætningen om mere end 20 % CO 2 reduktion i 2020 anbefales det, at søge alle handleplanerne realiseret under forudsætning af de skærpede regler gøres gældende. Herved lægges særlig vægt på, at følgende aktiviteter igangsættes snarest som angivet i de enkelte handleplaner: at kommunen gør en fortsat målrettet indsats for energibesparelse i egne bygninger at kommunen som forudsætning for opnåelse af de forudsatte energibesparelser, iværksætter de holdningsrettede energisparekampagner, som angivet i handleplan 1 og 2. at kommunens fremtidige byggeri så vidt muligt udføres som nulenergibyggeri (handleplan 1). at kommunen gennem KL lægger pres på lovgiverne om at stramme op om kravene til CO 2 begrænsningen. at kommunen pålægger fjernvarmeselskaberne at undersøge mulighederne for at anvende CO 2 fri brændsler. at kommunen begynder omlægning til elbiler, forsøgsvis allerede i år (handleplan 8) Kontakt: Erik Appel,, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. erik.appel@svendborg.dk 16