vesterbro klimaplan den korte udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vesterbro klimaplan den korte udgave"

Transkript

1 vesterbro klimaplan den korte udgave

2 Vesterbro Klimaplan handler om, hvor meget CO2 vi som beboere på Vesterbro udleder i atmosfæren, i hvilken forbindelse vi gør det og om, hvilke virkemidler vi har for at begrænse denne emission. København og københavnerne skal udlede mindre CO2. Helt præcist skal vi i 2015 udlede 20% mindre, end vi gjorde i Det er Borgerrepræsentationens første mål i retning af en markant mindre CO2-emission i kommunen. Andet mål er CO2-neutralitet i Det skal forstås således, at den CO2, der udledes i København, skal nedbringes markant, og at der skal kompenseres for resten ved f.eks. at producere vindmølleenergi, som kan sælges til andre, at opkøbe CO2-kvoter eller at plante skov. Den opgave vil vi gerne være med til at løse og vi vil gerne påvirke beslutningstagerne til at sætte ambitiøse mål. Vi mener, at målet på sigt både må være et fossil-frit København og at vi i København også tager ansvar for den CO2-emission, vi er med til skabe udenfor byen. Den britiske økonom og klimaekspert Nicholas Stern har regnet ud, at vi skal være nede på 2 ton CO2/år/person i 2050 og derefter tons reducere helt ned til 1 ton alt inklusive, hvis kloden skal kunne bære en ligelig fordeling af forbruget. El Trafik Opvarmning tons Anbefalingerne i denne plan kan være de første skridt på vejen tons Med planen vil vi: Hovedtal vise forskellige veje til, hvordan Vesterbro kan opnå en CO2-reduktion på 20 % i år 2015 og 90 % i år Reduktionen gælder den CO2, der udledes som følge af vores energiforbrug og den trafik, der kører i bydelen. Det er en ren reduktion uden at tage kompensationsmidler i brug. give nogle af Københavns Kommunes klimainitiativer et lokalt mod- og medspil. tydeliggøre hvilke politiske og økonomiske tiltag, der er nødvendige for at opnå målene. Vi har valgt hovedsageligt at fokusere på tre hovedelementer: Bygningerne og forbruget i disse. Energiforsyningen Trafikken Valget af disse tre elementer er sket, vel vidende at vi dermed har fravalgt mange andre. Det er sket ud fra ønsket om at lægge størst vægt på rammerne, vi som borgere agerer indenfor, snarere end hvad vi hver især kan gøre i fbm. f.eks. eget forbrug. Samtidig er der mange beregningsmæssige usikkerheder forbundet med udregninger af enkeltindividers vareforbrug. Alligevel vil vi lejlighedsvist komme ind på tiltag rettet mod den enkeltes vareforbrug. Det skyldes at vi på sigt også må og skal reducere CO2-emissionen fra produktionen af de varer, vi importerer. Vesterbros CO2-emission i 2005 fordelt på Trafik: CO2 ton/år Opvarming: CO2 ton/ år El: CO2 ton/år Den samlede CO2-emission på Vesterbro (fra trafik og energiforbrug) i 2005 er således CO2 ton/år, hvilket svarer til 6,08 CO2 ton/år pr. beboer på Vesterbro. Iflg. Verdensnaturfredningsforeningen udleder hver dansker imidlertid 5,5 ton CO2/år som direkte følge af importerede varer. Den samlede CO2-emission inkl. vareforbrug er således 11,58 ton CO2/år/person eller ton CO2/år. Emissionen fra indenlandsk vareproduktion skønnes at være inkluderet i erhvervs-energiforbruget på Vesterbro. I det følgende anvender vi som udgangspunkt emissionen fra energiforbruget til varme, el og trafik som den samlede emission.

3 Hvad kan der gøres? Opstillingen af tiltag er ment som inspiration til arbejdet med klimaproblematikkerne i bydelen. De er ikke prioriteret i vores opstilling og de er ikke vægtet økonomisk og politisk. En grundig renovering af selve bygningsmassen på Vesterbro vil kunne nedbringe Vesterbros samlede CO2-emission med 12,8 % ( ton/år): Efterisolering af tagene således at samtlige tagetager er isoleret med 30 cm isolering: 2,3 % (4.925 Efterisolering af gulve og fundamenter således at samtlige gulve mod kælder/terræn er isoleret med 15 cm isolering: 3,9 % (8.230 Efterisolering af samtlige ydervægge mod gård med 15 cm isolering: 3,7 % (7.846 Montering af passiv solvarme-facader på 5 % af facaderne: 0,4 % (807 Udskiftning af de resterende gamle vinduer på Vesterbro til standard energiglasvinduer: 2,5 % (5.344 En gennemgribende renovering af elforbruget på Vesterbro vil kunne nedbringe Vesterbros samlede CO2-emission med 7,4 % ( ton/år): Udskiftning af samtlige varmecirkulationspumper i bydelen: 2,8 % (5.892 Renovering af erhvervssektorens ventilationssystemer: 0,7 % (1.465 Større anvendelse af el-besparende belysning (størst potentiale i erhverv): 3,7 % (7.959 Optimering af køleanlæg i erhvervssektoren: 0,2 % (400 Ved at gennemføre samtlige ovenstående renoveringsforslag inden for varme og el-forbrug kan vi således nedbringe CO2-emissionen med 19,7 % ( Forholdsvis enkle typer af decentral energiproduktion og en sænkning af fjernvarmens fremløbstemperatur vil tilsammen kunne nedbringe Vesterbros samlede CO2-emission med 18,17 % (38.926,77 ton/år): Solceller på 1/4 af tagene og 1/10 af facaderne på Vesterbro vil give en CO2-reduktion 12,12 % ( Solfangere til produktion af den samlede mængde varme vand på Vesterbro vil give en CO2-reduktion på 3,95 % (8.459,77 En sænkning af fremløbstemperaturen af fjernvarmeforsyningen på Vesterbro vil give en CO2-reduktion på 2,1 % (4.500 På sigt skal der opnås en fuldstændig fossilfri energiforsyning til el- og varmeforbrug. Det vil betyde en CO2-reduktion på 85 % af den samlede emission fra energi- og transportforbruget i De sidste 15 % stammer fra transportsektoren. Det kan opnås ved at omlægge den centrale energiforsyning og supplere med decentral forsyning, som f.eks. solceller, eller ved at omlægge fuldstændigt til bæredygtig decentral forsyning, som beskrevet i baggrundsrapporten.

4 Estlandsgade-karreen som eksempel på decentral energiforsyning Solfangere. Det er muligt, at lade solfangere producere nok varmt vand til at dække Vesterbros behov. Nyhed: Husstandsvindmøller Der findes nu godkendte husstands-vindmøller. Der åbner for endnu flere muligheder for decentral energiforsyning. Passiv sol. Montering af passiv solvarmefacader på 5% af facaden vil give en CO2-reduktion på 807 tons/år. Facademonterede solceller. Solceller på 1/4 af tagene og 1/10 af facaderne vil give en CO2. reduktion på 26% af emissionen fra el-produktion. Stirlingmotor-anlæg. Anlægget kører på træflis og producerer varmt vand til radiatorer og evt. brugsvand. Det kan dimensioneres til at køre året rundt eller være helt slukket om sommeren.

5 Nedenstående tiltag på trafikområdet kan hver især nedbringe CO2- emissionen på Vesterbro med 0,7-2 %. Den samlede reduktionseffekt vil imidlertid være langt større, fordi trafikken naturligvis ikke starter og stopper ved bydelens grænser. Dertil kommer andre fordele som bedre trafiksikkerhed og bymiljø, renere luft og dermed bedre trivsel og sundhed, samt mindre støj. Lukning af Vesterbrogade og udskiftning af 25 % privatbiler til elbiler, som kører på konventionelt produceret el vil give en CO2-reduktion på 0,7 % (1.546 Indførelse af trængselsafgifter i hovedstadsområdet vil nedbringe CO2-emissionen på Vesterbro med 2% (4.286 ton CO2/år). Eldrevne busser på Vesterbros busstrækninger vil nedbringe CO2- emissionen på Vesterbro med 0,07% (149,66 ton CO2/år), såfremt de kører på konventionelt produceret el. På fossilfrit brændstof vil reduktionen være på 0,14% (299,32 ton CO2/år). Eksempel på tiltag mod år 2015 Efterisolering af tage Efterisolering af gulve og fundamenter Udskiftning af vinduer Udskiftning af pumper Omstilling til elbesparende belysning Justering af eksisterende ventilationer Sænkning af fremløbstemperaturen Indførsel af trængselsafgifter SAMLET CO2-REDUKTION 2,3 % reduktion 3,9 % reduktion 2,5 % reduktion 2,8 % reduktion 3,7 % reduktion 0,7 % reduktion 2,1 % reduktion 2 % reduktion 20 % reduktion Eksempel på tiltag mod år 2025 Omstilling til fossilfri energiforsyning (uanset om den er central eller decentral) 85 % reduktion Indførsel af trængselsafgifter 2 % reduktion Lukning af Vesterbrogade + 25% elbiler 0,7 % reduktion Omstilling til el-busser (vedvarende energi) 0,14 % reduktion SAMLET CO2-REDUKTION Eksemplerne er KUN eksempler og skal ikke tages som udtryk for en prioritering af tiltagene. Der er dog taget praktiske hensyn. I eksemplet 87,84 % reduktion med 20 % reduktion i år 2015 er de forslag som er nemmest gennemførlige vægtet højest. Hvordan får vi det til at ske? Det er nødvendigt, at der sker noget på både statsligt, kommunalt og lokalt niveau. Nogle anbefalinger kræver lovændringer og statslig støtte, mens kommune og lokalsamfund kan iværksætte, støtte administrativt og økonomisk og lægge politisk pres på højere niveauer. Vi mener, at det bl.a. er nødvendigt, at Vesterbro udnævnes som lavenergiområde, hvilket betyder at samtlige nyopførelser skal udføres som min. energiklasse 1 boliger. stat og kommune fremover pålægger boligejere og entreprenører at renovere klimavenligt. der tilvejebringes midler, som boligforeninger kan søge til forprojektering (miljørigtig projektering) således, at de kan få et overblik over behov og økonomi. fremtidige renoveringspuljer kun kan søges i fbm. renoveringsarbejder med en klimamæssig betydning, samt at de også kan søges af andelsboligforeninger. Københavns Kommune opretter en kommunal låneordning til beboere i København, som ønsker at renovere deres etageboliger klimavenligt. Københavns Kommune lever op til egne forpligtigelser om klimavenlig renovering af deres egne bygninger, samt egne politikker om miljørigtig projektering, som beskrevet i Miljø i Byggeri og Anlæg. der etableres håndværkernetværk af klima-certificerede håndværksmestre, således at forbrugerne nemt kan få kontakt til entreprenører med tilstrækkelig viden inden for klimarigtig renovering. der laves en effektiv indsats over for boligforeninger på Vesterbro for at informere om lovkravene om energimærkning af boliger. der laves en målrettet kampagne over for de erhvervsdrivende i bydelen mhp. at informere om fordelene ved at renovere de elforbrugende installationer. Dette kunne gøres i samarbejde med VEKO. der iværksættes en undersøgelse af, hvilke virkemidler der skal tages i brug for at opnå en mærkbar reduktion af husstandenes øvrige el-forbrug. der tages en åben diskussion af fordele og ulemper ved hhv. decentral energiforsyning og central energiforsyning med decentralt supplement, samt at der derefter arbejdes hen imod en fossilfri energiforsyning uanset hvilken type, der vælges. Flere anbefalinger vedrørende de forskellige typer af

6 energiforsyning findes i baggrundsrapporten. der vælges og anbefales el-selskaber, der sælger reel grøn strøm. der ydes tilskud til og afgiftsfrihed af vedvarende energityper.. der ydes økonomisk og praktisk støtte til supplerende decentral energiproduktion, bl.a. via vindmøllelaug. affaldssystemet optimeres ift. genbrug og fraktionering mhp. en fosiltfri energiforsyning. der indføres trængselsafgifter i hovedstadsområdet. der opsættes ladestationer til elbiler. flere veje og gader lukkes for gennemkørsel og der etableres flere vejbump og ensretninger. antallet af p-pladser reduceres. der laves flere forsøg med busbaner, som sikrer bussernes fremkommelighed. der laves forsøg med letbaner som supplement til S-bane og Metro. Letbanen har sit eget spor, den er lettere og bruger derfor mindre energi, ligesom den er mindre miljøbelastende i anlægsfasen. der etableres Park & Ride-faciliteter med gratis parkering ved perifert placerede S-togs- og metrostationer. kommende byplanlægning sikrer, at Vesterbros beboere har adgang til indkøbsmuligheder, rekreative udfoldelsesmuligheder og fleksible løsninger for idræt og mødesteder, hvorved transportbehovet formindskes. der arbejdes for en udvidelse af konceptet med bycyklen, så der også kommer bycykler med mulighed for at transportere varer hjem. cyklister får lysreguleret forkørselsret i samtlige lyskryds. cykler skal gratis kunne medtages i S-tog og Metro hele dagen. Desuden vil vi opfordre til at Vesterbros borgere fortsat opfordres til at komme med gode ideer til klimavenlige tiltag og sikres støtte til disse bl.a. via Vesterbro Lokaludvalgs puljemidler. bydelens organisationer opfordres til at gennemtænke deres traditioner ud fra et miljøperspektiv. projekter til udbredelse af lokal fødevareforsyning udvides og støttes administrativt og økonomisk. Københavns Kommune udvælger områder, hvor innovative miljøvirksomheder får fortrinsret til leje af lokaler. der arbejdes med oprettelse af miljøudvalg i karreer og boligforeninger, samt et netværk mellem disse. Der kan samarbejdes med Klimabevægelsen, som er i gang med et projekt om formidling til andelsboligforeninger. der udarbejdes en hjemmeside/ folder eller lignende om ferie i nærområdet.

7 Den Korte Udgave er et resume af konklusioner og anbefalinger i Vesterbro Klimaplan - baggrundsrapport. Samtlige udregninger, analyser, argumenter og kilder kan findes i denne, som kan rekvireres hos MILJØ- PUNKT Vesterbro/Sydhavn. Samtlige regneark, som ligger til grund for Vesterbro Klimaplan, er udarbejdet af arkitekt Sirous Khosravi med assistance af personale i MILJØPUNKT Vesterbro/Sydhavn. Teksten er forfattet af personalet i MILJØPUNKT Vesterbro/Sydhavn og er alene deres ansvar. Den til udarbejdelsen tilknyttede følgegruppe har bestået af Tony Andersen, arkitekt Maa & Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker ved DMU. Vesterbro Klimaplan er produceret med finansiel støtte fra Vesterbro Lokaludvalg Svanemærket tryksag

Vesterbro Klimaplan. Den korte udgave

Vesterbro Klimaplan. Den korte udgave Vesterbro Klimaplan Den korte udgave Vesterbro Klimaplan handler om, hvor meget CO2 vi som beboere på Vesterbro udleder i atmosfæren, i hvilken forbindelse vi gør det og om, hvilke virkemidler vi har for

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Klimatjek kommuneplanen

Klimatjek kommuneplanen 2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Klimaplan - bygninger

Klimaplan - bygninger , sekretariatsleder Klimaplan - bygninger Energistyrelsen, 3. september 2012 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt. Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner RINCIP For klimasmarte kommuner og regioner Brochuren her giver et overblik over udvalgte resultater og konklusioner i PRINCIP-projektet. Første del fokuserer på vores arbejde med visioner og scenarier

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Strategi for DELEBILER I KØBENHAVN Tanja Ballhorn, Københavns Kommune

Strategi for DELEBILER I KØBENHAVN Tanja Ballhorn, Københavns Kommune Strategi for DELEBILER I KØBENHAVN 2017-2020 Tanja Ballhorn, Københavns Kommune Delebiler i Danmark forskellige muligheder Delebiler med fast stamplads Delebiler uden fast stamplads Nabo-til-nabo biler

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skulkenborg 1 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-290752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? <navn>, <dato>, <sted>

Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? <navn>, <dato>, <sted> Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? , , De 3 trin til en lavere varmeregning, når man kender sit forbrug 1. Se på boligen 1. Se på boligen Er din varmeregning høj? Har

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngårdsholmsvej 57 P 9000 Aalborg 851-028235-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Partner i firmaet Ellehauge & Kildemoes Deltidsansættelse som lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus Praktisk og teoretisk

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere