Se efter CO2-reduktion
|
|
- Sara Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Havhuse Segalt Hårup Vorre Bendstrup Brandstrup Løgten æst Todbjerg Hesselballe Grøttrup Skødstrup Studstrup Trige Pannerup Hjortshøj MKS Kankbølle Åstrup Elsted Elev Svinbo Ølsted Lystrup KÅN Skæring Lisbjerg Terp Egå ted Vejlby Skejby Dejret Røjen Risskov Brendstrup Se efter CO2-reduktion Kvelstrup Bjødstrup SYDDJURS KOMMUNE Hasle under gaderne i Aarhus Åbyhøj ÅRHUS Åby Frederiksbjerg
2 Fjernvarme i hele Aarhus Fjernvarme blev indført i Aarhus centrum i 1928 og dækker i dag også forstæder og landsbyer. Kortet inde i denne folder viser AffaldVarme Aarhus samlede system. De brune linjer repræsenterer ledningsnettet, som har en udstrækning på km. En del af det samlede fjernvarmesystem består af syv forbrugerejede andelsselskaber. Ca. 95% af varmemarkedet i kommunen, som har indbyggere, er således forsynet med fjernvarme. Udenfor kommunen forsyner yderligere fire andelsselskaber nabobyerne. Hele området har ca fjernvarmekunder, som kan være alt fra et enfamiliehus til fx. rådhuset. Moderne boliger uden skorstene Gamle huse med renoverede tage i den indre by. Skorstene tilhører fortiden. Købstadsmuseet Den Gamle By omfatter foreløbig 75 historiske bygninger med haver, butikker og værksteder og fortæller historien om livet i byen i gamle dage. Husenes skorstene findes stadig, men de er ikke i funktion, da også denne del af Aarhus er forsynet med fjernvarme - en usynlig fordel for miljøet. Varmeplan Aarhus De røde linjer på kortet viser det overordnede fjernvarmetransmissionsnet, som overfører varme fra Studstrupværket og de øvrige produktionsanlæg til de enkelte forsyningsområder. Transmissionsnettet dækker hele Aarhusområdet og nærliggende kommuner, og Varmeplan Aarhus, som er en fælles organisation, blev skabt til at bygge og drive dette store system. Genbrug af affald er vigtig. Den del af affaldet, som kan brænde, og som ikke kan genanvendes på anden måde, bliver anvendt påforbrændingsanlægget ved Aarhus. Herved nyttiggøres en lokal energikilde under mindst mulig belastning af miljøet.
3 Reduceret CO 2 -emission Følgende er en oversigt over fjernvarmeproduktionen i 2011 til AffaldVarme Aarhus egne kunder: Produktionsanlæg Brændsel GWh % Kraftvarme (Studstrup) Kul do Biomasse 92 3 Kraftvarmeanlæg Aarhus Nord Affald Kraftvarmeanlæg (Renosyd) Affald Kedelanlæg Halm Industrielle virksomheder Overskudsvarme 41 1 Biogasanlæg Husdyrgødning 14 1 Biogasanlæg Lossepladsgas 1 0 Kedelanlæg (kun reserve) Olie 63 2 I alt % af varmen fremstilles som kombineret produktion af el og varme. Det betyder, at store mængder varme, som ellers ville være gået til spilde, bliver udnyttet til opvarmning. Dertil kommer, at biomasse i form af affald og for eksempel halm udnyttes i stadigt stigende omfang. Forbruget af fossile brændsler er således begrænset til ca GWh. Disse rør transporterer varmt vand fra Studstrupværket ind til Aarhus og til nabobyerne ca. 50 km fra værket. Hvis der ikke havde været fjernvarme ville fiskene i Aarhus Bugten - istedet for borgerne - have haft et varmere miljø. Hvis alle fjernvarmekunder havde haft deres eget olie- eller gasfyr, ville udledningen af CO 2 have været omkring det dobbelte af, hvad der nu udledes - lidt mere ved oliefyr og lidt mindre ved gasfyr. Udledningen fra fjernvarmesystemet udgjorde i 2011 ca tons CO 2. På de følgende sider findes korte beskrivelser og billeder af nogle af de væsentligste elementer i fjernvarmesystemet. Deres placering fremgår af det store kort i midten af folderen. En vision for ingen udledning af CO 2 Aarhus Kommune har sat sig som mål at reducere CO2-udledningen, så kommunen bliver CO2-neutral i Aarhus Byråd vedtog i 2011 en klimavarmeplan, og arbejdet med at realisere planen frem mod 2030 vil eliminere kul- og olieforbruget, øge brugen af vedvarende energi samt effektivisere udnyttelsen af energien. Grundlaget herfor er til steder i kraft af den store udbredelse af fjernvarme. Affaldsforbrændingsanlægget fungerer som et kraftvarmeanlæg, der producerer el og varme ved forbrænding af affald, bl.a. fra Aarhus. Så anlægget er altså både et anlæg til affaldshånd-tering og til kraftvarmeproduktion. Forbrændingsanlægget leverer 17 % af fjernvarmen og erstatter dermed varmeproduktion med fossile brændsler.
4 Marselisborg Slot forsynes med fjernvarme. En moderne fjernvarmeinstallation er meget kompakt og kan placeres i et almindeligt garderobeskab. Denne unit skal tilsluttes fjernvarmesystemet (venstre), rørene for koldt og varmt vand (midten) samt rørene til husets opvarmning (højre). Den største af 47 varmevekslerstationer, som sammenkobler transmissionssystemet med de lokale fordelingsnet. Anlægget ligger i Langelandsgade tæt på bymidten og har en samlet effekt på 200 MW varme. I Sabro, Harlev og Solbjerg findes halmfyrede fjernvarmecentraler, som drives af lokale landmænd. Billedet viser anlægget i Sabro, med halmladen til højre.
5 Biogasanlægget i Mejlby behandler gylle fra nærliggende svinestalde. Anlægget producerer både el og fjernvarme, som forsyner de nordlige landsbyer i kommunen. Foto: Pressefoto Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital udvider i perioden frem mod 2020 med et hospitalsbyggeri på m2, og det samlede universitetsbyggeri bliver da på m2 en hel hospitalsby. Det store byggeri er et lavenergibyggeri og får designet et fjernvarmeanlæg, der bl.a. kan udnytte overskudsvarmen fra byggeriets kølesystem. Syv private andelsselskaber forsyner Løgten-Skødstrup, Lystrup (billedet), Vejlby, Holme-Lundshøj, Rundhøj, Tranbjerg og Malling med fjernvarme. Udenfor Aarhus Kommune driver yderligere fire andelsselskaber fjernvarmeforsyning i Hornslet, Odder, Hørning and Skanderborg. Varmeakkumulatoren på Studstrupværket skaber balance mellem el- og varmeproduktionen i forhold til efterspørgslen. Akkumulatoren indeholder m 3 vand og har en varmekapacitet på MWh. En af byens helt store fjernvarmekunder er Aarhus Universitet, som har studerende i byen. Foto: Lars Kruse/AU-foto
6 Samsø Samsø er Danmarks vedvarende energi ø. Øens indbyggere kan allerede glæde sig over, at være mere end selvforsynende med energi. På øen findes fire fjernvarmeanlæg, som forsyner 900 bygninger i seks landsbyer med varme produceret med lokale, vedvarende energikilder. Mellem Nordby og Mårup drives et anlæg med træflis fra øens skove (75%) og solvarme (25%). Onsbjerg forsynes med fjernvarme produceret med snittet halm. Tranebjerg er øens hovedby. Anlægget fyres med hele halmballer. Brundby og Ballen forsynes fra et fælles anlæg, der drives med snittet halm. På øen findes endvidere 11 vindmøller, ligesom der i farvandet syd for Samsø er opstillet 10 møller. Vindmøllerne producerer mere elektricitet, end øen selv kan bruge. Overskuddet sendes via et kabel til nettet i Jylland. Denne overskudsproduktion repræsenterer mere energi, end det samlede forbrug af olie og benzin, der bruges til transport på Samsø (inkl. driften af færgerne). Alle disse anlæg er bygget med stærk opbakning fra lokalbefolkningen. Lokalt ejerskab og beskæftigelse af lokale håndværkere spiller en væsentlig rolle. Samsø Energiakademi er den lokale vidensorganisation, som står bag projektet, og som samler og formidler den viden, Samsø har fået fra arbejdet med alle øens energiprojekter siden Information og billeder fra Samsø i denne folder er stillet til rådighed af akademiet. Mere information på en model for fremtiden
7 Fjernvarme i Danmark Som følge af udbredte fjernvarmesystemer er forbruget af fossile brændsler til opvarmning begrænset. Dette bidrager til en betydelig reduktion af Danmarks CO 2 -udledning. 60% af alle boliger har fjernvarme Mere end 1.5 million boliger - det være sig lejligheder eller enfamiliehuse - forsynes. Dertil kommer et stort antal offentlige institutioner som f.eks. hospitaler, skoler og kontorbygninger, private virksomheder og forretningsområder er tilsluttet en fjernvarmeforsyning. Stigende brug af vedvarende energi Alle former for lokale energikilder bliver udnyttet i fjernvarmeanlæg. Solvarme, geotermisk energi, halm og affaldstræ er blandt de nyeste energikilder, men også affald, som ikke kan genbruges, omsættes til nyttig el og varme i landets 35 affaldsanlæg. I flere byer udnyttes endvidere store mængder overskudsvarme fra lokale industrivirksomheder. Præisolerede fjernvarmerør En grabfuld affald fødes ind i et forbrændingsanlæg Store solfangere til et fjernvarmeanlæg Kraftvarmeanlæg Kombineret produktion af elektricitet og varme bidrager betydeligt til fjernvarmens energieffektivitet, som betyder reduceret CO 2 -udledning, idet kun den halve brændselsmængde anvendes i forhold til individuel produktion af el og varme. Dertil kommer, at kraftvarmeanlæg i stigende omfang drives med vedvarende energi. Automatisk håndtering af halmballer før indfyring Lave temperaturer Fjernvarmen i Danmark drives ved lave temperaturer - ofte mindre end 70 C i fremløbsledningen og ca. 40 C i returledningen. Lave temperaturer betyder lavt varmetab fra ledningsnettet, og der arbejdes hele tiden på at sænke temperaturerne til et minimum. Stort og småt Der findes ca. 450 fjernvarmeanlæg i hele landet. De mindste har nogle få hundrede kunder, mens de største er integreret i store, regionale anlæg, der forsyner mange tusinde kunder som i Aarhus.
8 Skivholme Skivholme Fajstrup Fajstrup Skårup Skårup line Distribution Distributionslinje Hvolbæk Hvolbæk Heat exchanger station Varmevekslerstation Transmissionslinje Transmission line Fruering Fruering Gammel-Gjesing Gammel-Gjesing Halmværk fired plant Båstrup Båstrup Straw Hylke Hylke Dørup Dørup Fensholt Fensholt Mustrup Mustrup Testrup Testrup Snærild Snærild Balle Balle Løjenkær Løjenkær Odder Odder Tvenstrup Tvenstrup Svorbæk Svorbæk Nølev Nølev Rude Rude Synnedrup Synnedrup Lillenor Lillenor Beder Beder Fulden Fulden Skåde Skåde Åstrup Åstrup Norsminde Norsminde Egå Egå Risskov Risskov AARHUS AARHUS Trøjborg Trøjborg Malling Malling Assedrup Assedrup Mårslet Mårslet Astrup Astrup Ask Ask Tulstrup Tulstrup Solbjerg Solbjerg Kanne Hvilsted Hvilsted Kanne Onsted Onsted Fastrup Fastrup Virring Virring Vitved Vitved Blegind Blegind Ravnholt Ravnholt Østerby Østerby Eskero Eskero Rods Rods Skødstrup Skødstrup Svinbo Svinbo Hjortshøj Hjortshøj Lystrup Skæring Lystrup Skæring Elsted Elsted Grøttrup Grøttrup Frederiksbjerg Frederiksbjerg Vejlby Vejlby Storhøj Storhøj Hørret Hørret Slet Slet Bjøstrup Bjøstrup Tranbjerg Tranbjerg Ingerslev Ingerslev Kattrup Kattrup Elev Elev Holme Holme Åby Åby Åbyhøj Åbyhøj Viby Viby Gellerup Gellerup Hasle Hasle Brendstrup Brendstrup Stavtrup Stavtrup Lemming Lemming Hasselager Hasselager Bering Bering Åbo Åbo Ormslev Ormslev Årslev Årslev Skibby Skibby True True Tilst Tilst Kasted Kasted Ølsted Ølsted Trige Trige Krajbjerg Balle Balle Krajbjerg Tendrup Tendrup Segalt Segalt Vorre Vorre Løgten Brandstrup Løgten Bendstrup Bendstrup Brandstrup Hårup Hårup Mejlby Mejlby Todbjerg Todbjerg Lisbjerg Lisbjerg Røved Røved Spørring Spørring Ødum Ødum Grundfør Grundfør Geding Geding Brabrand Brabrand Yderup Yderup Lyngby Lyngby Edslev Edslev Gram Gram Søften Søften Gl. Hinnerup Gl. Hinnerup Hinnerup Gl. Fårup Fårup Selling Selling Tåstrup Tåstrup Ristrup Ristrup Ristrup Kvottrup Kvottrup Sabro Sabro Hørning Hørning Stilling Stilling Jeksen Jeksen Adslev Adslev Skanderborg Skanderborg Mesing Mesing Harlev Harlev Tåstrup Tåstrup Stjær Stjær Møllemark Møllemark Storring Storring Lillering Lillering Haar Haar Hinnerup Hinnerup Norring Norring Borum Borum Framlev Framlev Hørslev Hørslev Hørslevbol Hørslevbol Skovby Skovby Sjelle Sjelle Sandby Sandby Haldum Haldum Skjoldelev Skjoldelev Herskind Herskind ille lle lle Herskind Herskind Tinning Tinning Vitten Vitten Lille Lille Foldby Foldby Solkær Solkær Brundt Brundt Over Over Hadsten Hadsten
9 AffaldVarme Aarhus Bautavej Aarhus V Tel affaldvarme@aarhus.dk
2010 - Forslag til klimavarmeplan. 4.0 Halmfyret kraftvarmeværk i Varmeplan Århus
2010 - Forslag til klimavarmeplan 4.0 Halmfyret kraftvarmeværk i Varmeplan Århus AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand,
Læs mere!"!! #$% &!' &'#" & #,+* # #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) *+ # ! " # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# "#$ %$%!
!"!! #$% &!' &'#" ( )&+)&!'+#, +" +#,++#+-" & #,+ #./#&(&0.123%$ #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) + #.& &+$%! " # 2'#34',$'!' 0 0!'1,'# 0./$','#- +'# &') $&'( "#$ %$%! $!%& ' Dansk Indvandrere Efterkommere
Læs mereBeskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider
Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Teknisk Udvalg Februar 2016 Kortlægning dokumenterer behov Pesticider over grænseværdien i hver sjette boring Vi har et problem, der skal løses
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen
Læs mereStatistiske informationer
Februar 2010 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 306.650 personer i Århus Kommune mod 302.618 personer året før.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen
Læs mereStatistiske informationer
August 2009 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 boede der 303.107 personer i Århus Kommune mod 298.501 personer året før. Befolkningen
Læs mereANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 August 2000 ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med samme
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 326.246 personer i Aarhus Kommune mod 323.893 personer året før. Befolkningen
Læs mereANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE,
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Februar 2004 ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, 1994-2003 x I 2003 blev der i Århus Kommune født 4.092 børn mod 3.992 i 2002. En stigning på 2,5%. x I forhold
Læs mere2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune
2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik
Læs mereFAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2006 Antal fødte børn i Århus Kommune, 1997-2006 I 2006 blev der i Århus Kommune født 3.954 børn mod 3.924 i 2005. En lille stigning på 0,8 %. I
Læs mereAFGRÆNSNINGEN MELLEM INDIVIDUEL OG KOLLEKTIV FORSYNING MODEL FOR SCREENING AF FJERNVARMEPOTENTIALE
AFGRÆNSNINGEN MELLEM INDIVIDUEL OG KOLLEKTIV FORSYNING MODEL FOR SCREENING AF FJERNVARMEPOTENTIALE STEFFEN NIELSEN, ADJUNKT ENERGIPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Grundlæggende tanker bag modellen Modellen
Læs mereSprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse
Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet
Læs mereNotat. AffaldVarme Aarhus. Den 25. februar 2011. Konklusion på interessenthøring til klimavarmeplan 2010
Notat Den 25. februar 2011 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Århus Kommune Konklusion på interessenthøring til klimavarmeplan 2010 Konklusion Interessenthøringen giver ikke anledning til at ændre på forslag
Læs mereAarhus Kommune. Aarhus Kommune
Aarhus Kommune Garantidistrikt Ændring Ændring Grenåvej Øst 1.16 1.87 1.92 1.11 1.136 1.172 156 1.28 1.36 1.431 1.473 1.58 1.52 24 Grenåvej Vest 817 847 85 848 843 842 24 1.49 1.25 1.54 1.75 1.17 1.117
Læs mereLook for CO2 reduction under the streets of Aarhus
Segalt Hårup Vorre Bendstrup Brandstrup Løgten æst Todbjerg Hesselballe Grøttrup Skødstrup Studstrup Trige Pannerup Hjortshøj MKS Kankbølle Åstrup Elsted Elev Svinbo Ølsted Lystrup KÅN Skæring Lisbjerg
Læs mereNotat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser
Side 1 af 12 Notat om dialog med tre fællesråd om deres lokalsamfundsbeskrivelser Konklusion Dette notat indeholder en kort redegørelse om forløbet af den dialog med Mårslet, Tranbjerg og Lystrup-Elsted-Elev
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og
Læs mereINDHOLD. Varmetransmissionsnettet...3. Transmissionsledningstyper Tinglyste arealer Afmærkning af ledninger...4
PAS PÅ GRABBERNE Retningslinjer for gravearbejde ved fjernvarme-transmissionsledninger September 2018 INDHOLD Varmetransmissionsnettet...3 Transmissionsledningstyper Tinglyste arealer Afmærkning af ledninger...4
Læs mereBILAG til trafikplan for Skanderborg Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008
BILAG til trafikplan for Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt
Læs mereMødereferat fællesrådsmøde gruppe 1
Mødereferat fællesrådsmøde gruppe 1 Den 9. november 2011 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Møde med fællesrådene for Beder-Malling-Ajstrup, Mårslet, Tranbjerg og Solbjerg Mødedato: 22. september
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereOplæg til Klimavarmeplan. Varmeplan Århus Århus Kommune
Oplæg til Klimavarmeplan Varmeplan Århus og Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Udgivet af: AffaldVarme Århus og Driftsrådet for Varmeplan Århus 2009 Medlemmer af Driftsrådet
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed
ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereGEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY
GEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY LARS GRUNDAHL Project data Started September 1st 2014 Finish August 31 2017 Supervisor: Bernd Möller Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereKlimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
Læs mereBILAG til trafikplan for Århus Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008
BILAG til trafikplan for Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 00 Indholdsfortegnelse: Side : Kort : Overblik Side : Kort : Jernbane, X bus og regionale ruter Side : Tabel og : Ruteoversigt for X bus
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereVandforsyningsplan 2004-2015 PLANDEL
Vandforsyningsplan 2004-2015 PLANDEL Århus Kommune Århus Kommunale Værker Magistratens 5. Afdeling Forfatter og udgiver Rapport titel Redaktion Grafisk design Århus Kommune Magistratens 5. Afdeling Århus
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereBilag til Spildevandsplan Aarhus Kommune
Bilag til Spildevandsplan 2017-2020 BILAG BILAG 1 PRIVATE FÆLLES SPILDEVANDSANLÆG 1 Optagelse af private fælles spildevandsanlæg i Spildevandsplanen 2 Aarhus Vand A/S s overtagelse af private fælles spildevandsanlæg
Læs mereÅrhus Distriktsforening
Århus Distriktsforening Hvem er vi Århus Distriktsforening består af 53 menighedsråd i de fire provstier i Århus, hvor alle menighedsråd i Århus Dom Provsti, Århus Nordre Provsti, Århus Søndre Provsti
Læs merePendling i Århus Kommune, 2001 og 1997
Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Konklusion Hovedkonklusionerne i nærværende rapport er, at stadig flere pendler til og fra Århus Kommune. Der er en kraftig stigning i antallet af pendlere mellem
Læs mereScenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel
Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed
Læs mereHvad gør kommunerne for at beskytte grundvandet?
Hvad gør kommunerne for at beskytte grundvandet? Hvad vil vi med vores grundvand? ATV Temamøde 4. marts 2019 Eike Stubsgaard Aarhus Kommune Generel regulering: Vandområdeplaner, godkendelse af pesticider,
Læs mereFlextur i Aarhus kommune Gældende fra januar 2013. Flext ur i aarh us komm une
r S e Flextr i Aarhs ommne Gældende fra janar 2013 Flext r i aarh S omm ne hvad Flextr? Flextr et spplement til den olletive trafi i landområd og mindre bysamfnd i ommnen, hvor d ie basis for normal bsdrift.
Læs mereTILLÆG NR 7 Til Spildevandsplan
TILLÆG NR 7 Til Spildevandsplan 2006-2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Den 3. november 2008 Vandmiljø og Landbrug Valdemarsgade 18 8000 Århus C Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2006-2009.
Læs mereBILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008
BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt
Læs mereDen 3. juli Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud
Den 3. juli 2014 Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud I forbindelse med byrådets behandling af punkt 9 vedrørende
Læs mereSpørgsmål og svar vedr. udbuddet System til besøgstælling på Aarhus Kommunes Bibliotekers fysiske lokationer
Spørgsmål og svar vedr. udbuddet System til besøgstælling på Aarhus Kommunes Bibliotekers fysiske lokationer Spørgsmål angivet med kursiv. Bilag: Billeder af indgangspartierne 1: Ønskes der en cloudbaseret
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs merePendlingen,
Pendlingen, 1997-2006 Århus Kommune, juni 2007 Pendlingen til og fra Århus Kommune, 1997 til 2006 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Budgetkontoret Indhold Indhold... 3 Resumé... 4
Læs mereBestyrelsens beretning. v/fmd. Rasmus Ry Nielsen. Generalforsamling 2016
Bestyrelsens beretning v/fmd. Rasmus Ry Nielsen Året i overskrifter Vandtab - Kurven knækket Energibesparelser Opdateret strategi Samlet overblik Vision Mission Strategiske mål Service Nøgletal Varmepriser
Læs mere5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen
Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand
Læs mereVelkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med
Læs mereIndholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning
Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereBoligprognose for Aarhus Kommune
Boligprognose for Aarhus Kommune 2016-2029 Boligprognosen for Aarhus Kommune 2016-2029 er en opgørelse af hvor mange nye boliger, der forventes opført i kommunen i de kommende 14 år. Boligprognosen udarbejdes
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereIndstilling. Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 3. december 2012 Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus 1. Resume Teknik og Miljø anbefaler
Læs mereGrøn prioriteringsplan April
Grøn prioriteringsplan 2 0 0 4 April 2 INDHOLD Forord... s. 5 1. Mål som ramme for prioritering af projekter... s. 7 2. Prioriterede projekter... s. 8 Oversigt over prioriterede projekter i 2004... s.
Læs mereVelkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014
Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse
Læs mereBILAG til trafikplan for Favrskov Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008
BILAG til trafikplan for Favrskov Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med
Læs mereINTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø
INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed
Læs mereFlextur i Aarhus kommune. Gældende fra december 2015 FLEXT UR I AARH US KOMM UNE
Flextur i Aarhus ommune ældende fra decemb 2015 FLXT I AAH KO N HVAD FLXT? Flextur et supplement til den olletive trafi i landområd og mindre bysamfund i ommunen, hvor d ie basis for normal busdrift. Flextur
Læs mereIndstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereREGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015
REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereLetbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn
Velkommen til Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Kort om Fjernvarme Fyn Vi forsyner mere end 80.000 boliger, industrivirksomheder, gartnerier og institutioner med varme og varmt vand Det samlede fjernvarmenet
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereNotat. Bilag 1: Pasningssituation i de enkelte garantidistrikter og forslag til placering af nye dagtilbudsgrupper. Til Kopi til
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1: Pasningssituation i de enkelte garantidistrikter og forslag til placering af nye dagtilbudsgrupper Aarhus Kommune Den 25. april 2013 Aarhus Kommune har en målsætning om
Læs mereOpsamling af høringssvar vedr. principper for kollektiv trafikplan Generelle bemærkninger (antal henvendelser med samme budskab angivet i parentes)
Opsamling af høringssvar vedr. principper for kollektiv trafikplan Generelle bemærkninger (antal henvendelser med samme budskab angivet i parentes) Forslag til fremkommelighed: Alle døre skal kunne bruges
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereFAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017
FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017 GENEREL INFO: Hvorfor skifter bybusserne køreplaner? Midttrafik har i samarbejde med Aarhus Kommune besluttet, at Aarhus bybusser skifter køreplaner
Læs mereVelkommen til Fjernvarme Fyn
Velkommen til Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Kort om Fjernvarme Fyn Vi forsyner mere end 90.000 boliger, industrivirksomheder, gartnerier og institutioner med varme og varmt vand. Det samlede fjernvarmenet
Læs merePassagertælling oktober 2008, uge 40 Regionalruter Planområde ØST
Passagertælling oktober 28, uge 4 Regionalruter Planområde ØST Opdelt på kørselsretning, tælledag, turniveau og destination Der er talt på destinationer. En destination skal opfattes som et hovedstoppested,
Læs mereAARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG VISITATIONEN: 87 13 16 00 VISITATIONSLINJEN: Central telefonlinje med to opkaldsnumre: 8713 1600: for alle 8713 1616: for sygehusene Sundhedsfagligt personale/visitatorer
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune
8370 Hadsten 8472 Sporup 8850 Bjerringbro 8380 Trige 8881 Thorsø 8641 Sorring 8450 Hammel 8860 Ulstrup 8382 Hinnerup 8471 Sabro 8870 Langå 8940 Randers SV 8960 Randers SØ 8882 Fårvang 7100 Vejle 7171 Uldum
Læs mere-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning
Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mere19. udbud. Pendlerrute Silkeborg-Århus N Pakkebeskrivelse
19. ubu Penlerrute Silkeborg-Århus N 2011 Pakkebeskrivelse Inholsfortegnelse: Generelt om pakkebeskrivelsen 3 Rutekort 4 Køreplaner 5 Vognløb 6 Afregningsgrunlag 8 Mittrafiks 19. ubu - Penlerrute Silkeborg-Århus
Læs mereLave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning
Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK 39 SKØDSTRUP - LØGTEN 37 HÅRUP - MEJLBY 36 TRIGE - SPØRRING 38 HJORTSHØJ 27 LYSTRUP 26 LISBJERG 28 SKÆRING - EGÅ 35 SABRO - BORUM 15 VEJLBY - RISSKOV 14 SKEJBY CHRISTIANSBJERG 25
Læs mereCHAUFFØR- UDVALGSMØDE
-09-06 CHAUFFØR- UDVALGSMØDE 5. september 06 -09-06 Chaufførudvalgsmøde TAKST VEST Imødekommer statsrevisorernes kritik af et uforståeligt takstsystem: Et fælles zonesystem. Hvert trafikselskab udgør et
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereFAQ om biomasseværket
FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereDaginstitutionsundersøgelsen i. Århus Kommune,
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor November 2003 Daginstitutionsundersøgelsen i Århus Kommune, 2003 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFORSLAG TIL RAFIKPLAN AARHUS 2017 ILAG 1. Bilag 1 - Ændringer og konsekvenser ved trafikplanforslag
Bilag 1 - Ændringer og konsekvenser ved trafikplanforslag Forslag til Kollektiv Trafikplan 2017 for Aarhusområdet - tilpasning til letbanen FORSLAG TIL RAFIKPLAN AARHUS 2017 ILAG 1 BILAG 1: ÆNDRINGER
Læs mereForslag til Varmeplan for Skanderborg Kommune
Forslag til Varmeplan for Skanderborg Kommune 2016-2020 Indhold FORORD... 2 VARMEFORSYNINGSPLANLÆGNING... 3 FORMÅL... 4 MÅL FOR FREMTIDENS VARMEFORSYNING I SKANDERBORG KOMMUNE... 4 STATUS ultimo 2015...
Læs mereBestyrelsens beretning. v/fmd. Rasmus Ry Nielsen. Generalforsamling 2019
Bestyrelsens beretning v/fmd. Rasmus Ry Nielsen Året i overskrifter Nye vedtægter Strategi-eftersyn Energibesparelser Stadig vækst Rettidigt omhu Vandtab og ledningstab - Det går fremad Fortsat højt informationsniveau
Læs mereBech-Bruun Dragsted. TILLæG I OM CO 2 -KVOTER. til. overenskomst af 1985 med tillæg af 2001 mellem Rosenholm Kommune og Århus Kommune.
Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Århus C Tlf. 89 31 00 00 Fax 89 31 01 01 J.nr. 020680-0022 jho/hsk TILLæG I OM CO 2 -KVOTER til overenskomst af 1985 med tillæg af 2001 mellem Rosenholm
Læs mereBestyrelsens beretning. v/fmd. Rasmus Ry Nielsen. Generalforsamling 2018
Bestyrelsens beretning v/fmd. Rasmus Ry Nielsen Året i overskrifter Skal opgaver Omlægning af regnskabsår Nye Regler: Energibesparelser og persondataforordning Stadig vækst Rettidigt omhu Vandtab og ledningstab
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mere