VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne"

Transkript

1 VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne Indledning Alle de byer, der undertegner aftalen, forpligter sig til at indsende deres handlingsplaner for bæredygtig energi (engelsk forkortelse SEAP) senest et år efter aftalens undertegnelse og dermed vise, hvordan de agter at nå deres mål om CO 2 -reduktion inden For at hjælpe de undertegnende byer med at nå deres mål har sekretariatet for borgmesteraftalen udarbejdet SEAP-skabelonen i tæt samarbejde med Kommissionens Fælles Forskningscenter. De undertegnende byer skal udfylde dette brugervenlige dokument online på engelsk i forbindelse med, at de indsender deres bæredygtige energihandlingsplan på deres eget sprog. Skabelonen omfatter tre hoveddele: - Langsigtet vision og overordnet strategi - som angiver det generelle mål for den planlagte nedbringelse af CO 2 -emissionerne, de prioriterede indsatsområder, personaletildelingen og den finansielle kapacitet; - Nøgleresultater for grundopgørelsen over emissioner - som angiver niveauet for det aktuelle energiforbrug og klarlægger de væsentligste kilder til CO 2 -emissioner; - Nøgleelementer i den bæredygtige energihandlingsplan - som definerer de kort- og langsigtede foranstaltninger, der er iværksat for at omsætte den overordnede strategi til handling, sammen med tidsrammer, ansvarsfordeling og allokerede budgetter. Skabelonen for den bæredygtige energihandlingsplan skal hjælpe de undertegnende byer med at strukturere deres handlinger og foranstaltninger og med at følge op på handlingsplanens gennemførelse. Skabelonen er samtidig et værdifuldt værktøj med henblik på indsamling af nøgleoplysninger fra handlingsplanerne og dermed udveksling af erfaringer. De vigtigste indsamlede oplysninger vil blive offentliggjort online på borgmesteraftalens websted. Ud over dette vejledende dokument udarbejdes der generelle retningslinjer, som indeholder mere detaljerede oplysninger og anbefalinger om, hvordan man udarbejder og forbereder grundopgørelsen over emissioner og den bæredygtige energihandlingsplan. OVERORDNET STRATEGI 1. Generelt mål for nedbringelse af CO 2 -emissioner Hvad er Deres kommunes generelle mål for nedbringelsen af CO 2 -emissioner? Bemærk, at Deres mål for CO 2 -reduktion skal være på mindst -20 % inden 2020, sådan som det er fastsat i borgmesteraftalen. I princippet skal reduktionsmålet fastsættes som en absolut værdi (en procentdel af mængden af CO 2 -emissioner beregnet for basisåret). Som et alternativ kan målet også fastsættes pr. indbygger. I dette tilfælde divideres emissionerne i basisåret med antallet af indbyggere samme år, og procentsatsen for emissionsreduktionsmålet beregnes med udgangspunkt heri. Sæt kryds i det relevante felt.

2 2. Deres kommunes langsigtede vision (højst tegn) Angiv her kommunens langsigtede vision (mindst) frem til 2020 og anfør: a) Prioriterede indsatsområder Inden for hvilke sektorer forventer De at opnå de største CO 2 -reduktioner? Hvilke nøgleforanstaltninger vil kommunen iværksætte? b) Hvordan ser hovedtendenserne ud med hensyn til CO 2 -emissioner i Deres område/kommune? Hvor ligger de største udfordringer? 3. Organisatoriske og finansielle aspekter (højst 500 tegn pr. felt) a) Koordinering og oprettede/tildelte organisatoriske strukturer: Angiv de specifikke strukturer, som Deres kommune har oprettet med henblik på at føre borgmesteraftalens initiativ ud i livet. b) Afsat personalekapacitet: Angiv, hvor mange personer (i antal fuldtidsstillinger) der arbejder med at udarbejde og gennemføre Deres handlingsplan for bæredygtig energi. c) Interessent- og borgerinddragelse: De byer, der har undertegnet borgmesteraftalen, forpligter sig til at mobilisere civilsamfundet inden for deres område og at få det til at deltage i udarbejdelsen af handlingsplanen. Angiv følgende: Hvordan fik De inddraget borgerne og de forskellige interessentgrupper i udarbejdelsen af handlingsplanen? Hvordan agter De at inddrage dem i planens gennemførelse? d) Overordnet budgetoverslag: Her angives Deres samlede budget for udvikling og gennemførelse af Deres overordnede strategi (herunder tidsrammen for budgetoverslaget). e) Planlagte finansieringskilder til investeringer i Deres handlingsplan: Her angives de væsentligste (om)allokeringer i kommunens budget samt de eksterne ressourcer (f.eks. europæiske, nationale eller regionale finansieringsordninger, sponsorer osv.), De forventer at modtage midler fra til gennemførelse af Deres handlingsplans nøgleforanstaltninger. f) Planlagte overvågnings- og opfølgningsforanstaltninger: Her angives det, hvordan kommunen agter at organisere overvågningen og evalueringen af handlingsplanen. Bemærk endvidere, at de byer, der undertegner borgmesteraftalen, hvert andet år skal indgive en gennemførelsesrapport. Den første rapport skal indgives senest to år efter indgivelsen af handlingsplanen for bæredygtig energi. GRUNDOPGØRELSE OVER EMISSIONER Det vigtigste udgangspunkt for udarbejdelse af den bæredygtige energihandlingsplan er grundopgørelsen over emissioner. Skabelonen er beregnet til at opsummere de centrale oplysninger i Deres opgørelse (den er ikke egnet til beregning af Deres CO 2 -emissioner). Inden for rammerne af borgmesteraftalen skal grundopgørelsen over emissioner og handlingsplanen for bæredygtig energi baseres på det endelige energiforbrug. 1. Basisår Det anbefales at anvende 1990 som basisår i opgørelsen. Hvis ikke kommunen råder over oplysninger, der gør det muligt at kompilere en opgørelse for 1990, skal den vælge det år, der ligger tættest på 1990, for hvilket den kan indsamle de mest omfattende og pålidelige oplysninger. 2. Valg af emissionsfaktorer Grundopgørelsen over emissioner skal baseres på aktivitetsoplysninger (det endelige energiforbrug på kommunens territorium) og emissionsfaktorer, som kvantificerer emissionerne pr. aktivitetsenhed. Man kan vælge mellem to forskellige former for emissionsfaktorer:

3 1. Anvendelse af standardemissionsfaktorer i henhold til IPCC's principper, som omfatter alle de CO 2 -emissioner, der skyldes energiforbrug på kommunens territorium, enten direkte som følge af brændstofforbrænding i kommunen eller indirekte via brændstofforbrænding i forbindelse med anvendelsen af elektricitet og opvarmning/afkøling på kommunens område. Denne tilgang er baseret på de enkelte brændstoffers kulstofindhold ligesom i de nationale opgørelser over drivhusgasser i forbindelse med klimakonventionen og Kyotoprotokollen. Hvis man vælger denne tilgang, opfattes CO 2 -emissionerne fra vedvarende energikilder og emissionerne fra certificeret grøn elektricitet som værende nul. Derudover er CO 2 den vigtigste drivhusgas, hvilket gør, at det ikke er nødvendigt at beregne andelen af CH4- og N 2 O- emissioner. Derfor skal de kommuner, der beslutter sig for at anvende denne tilgang, indberette deres CO 2 -emissioner (i t). Der kan imidlertid også medtages andre drivhusgasser i grundopgørelsen. I så fald indberettes emissionerne som CO 2 -ækvivalenter. 2. Anvendelse af livscyklusvurderingsfaktorer, som tager højde for energibærerens samlede livscyklus. Denne tilgang omfatter ikke blot emissioner fra den endelige forbrænding, men også emissioner fra forsyningskæden (herunder transporttab, raffinaderiemissioner og energiomdannelsestab), der finder sted uden for kommunens område. Hvis man vælger denne tilgang, opfattes CO 2 -emissionerne fra vedvarende energikilder og emissionerne fra certificeret grøn elektricitet som værende over nul. I forbindelse med denne tilgang kan også andre drivhusgasser end CO 2 spille en væsentlig rolle. Derfor kan de kommuner, der beslutter sig for at anvende livscyklusvurderingstilgangen, indberette emissioner som CO 2 -ækvivalente emissioner. Hvis der i den anvendte metode/det anvendte værktøj kun opregnes CO 2 -emissioner, kan emissionerne indberettes som CO 2 (i t). Sæt kryds i det felt, der svarer til den emissionsfaktortilgang, De har valgt (IPCCprincipper/livscyklusvurdering). Markér endvidere, om emissionerne indberettes i CO 2 eller CO 2 -ækvivalente emissioner. 3. Nøgleresultater for grundopgørelsen over emissioner Dette afsnit er opdelt i fire tabeller: A. Endeligt energiforbrug B. CO 2 - eller CO 2 -ækvivalente emissioner C. Lokal elproduktion og tilsvarende CO 2 - eller CO 2 -ækvivalente emissioner D. Lokalt fjernvarme-/fjernkøleanlæg, kraftvarmeværk og tilsvarende CO 2 - og CO 2 -ækvivalente emissioner. Tabel A. Endeligt energiforbrug Denne tabel opsummerer de væsentligste oplysninger om Deres endelige energiforbrug, dvs. den mængde elektricitet, varme/kulde, fossile brændstoffer og vedvarende energi, som slutbrugerne anvender. Kategori Denne kolonne omfatter de sektorer, der forbruger energi/udsender CO 2. Sektorerne er opdelt i to hovedkategorier ( Bygninger, udstyr/anlæg og industrier og Transport ) samt otte underkategorier. Det er obligatorisk at indgive oplysninger om disse kategorier. Nærmere forklaring: 1 Bygninger, udstyr/anlæg og industrier Denne kategori omfatter alle bygninger, servicebygninger, anlæg og industriejendomme. Oplysningerne bedes om muligt opdelt i følgende fem underkategorier: Kommunale bygninger og kommunalt udstyr/kommunale anlæg: Begrebet udstyr/anlæg dækker over energiforbrugende enheder, som ikke er bygninger (f.eks.

4 vandbehandlingsanlæg, genbrugscentre og komposteringsanlæg). Beboelsesbygninger, som ejes af kommunen eller en tilknyttet organisation, skal medtages i underkategorien Beboelsesbygninger. Servicebygninger, serviceudstyr/-anlæg (ikkekommunale) : henviser til alle bygninger og anlæg i servicesektoren (den tertiære sektor), der ikke er ejet eller forvaltet af kommunen (f.eks. kontorer tilhørende private virksomheder, banker, SMV'er, handels- og detailvirksomheder, hospitaler osv.). Beboelsesbygninger : Energiforbrug i bygninger, der primært anvendes til beboelse. Kommunal offentlig belysning : Offentlig belysning, som ejes eller forvaltes af kommunen. Al ikkekommunal offentlig belysning skal anføres i kategorien Servicebygninger, serviceudstyr/-anlæg (ikkekommunale). Industri : Generelt har kommunerne kun begrænset indflydelse på industrien. Derfor gælder følgende regler for de byer, der har undertegnet aftalen: o o o o o Kommunen kan vælge at indlemme denne sektor i sin handlingsplan for bæredygtig energi (ikke obligatorisk). Energi- og CO 2 -dataene for denne sektor indberettes kun, hvis sektoren er indlemmet i handlingsplanen. Anlæg, som er omfattet af ETS (EU's emissionshandelssystem), skal ikke medtages, medmindre disse anlæg var med i kommunens tidligere energiplaner og CO 2 -emissionsopgørelser. Hvis de industrielle emissioner tages med i grundopgørelsen over emissioner, og en stor industrivirksomhed/et stort industrianlæg lukker i perioden mellem basisåret og målåret 2020, skal virksomhedens/anlæggets emissioner ikke medtages i opgørelsen. CO2-emissionsreduktioner, som skyldes industrielle flytninger, kan ikke bidrage til det generelle CO2-reduktionsmål. På samme måde er det ikke nødvendigt at medtage nye industrielle virksomheder/anlæg, der opføres på kommunens område mellem basisåret og 2020, i opgørelserne over de efterfølgende år. 2 Transport Denne kategori omfatter landevejs- og jernbanetransport. Energiforbrugsdataene skal baseres på de egentlige forbrugsdata (kommunal flåde eller offentlig transport) eller på skøn baseret på antal kilometer på kommunens vejnet. Oplysningerne bedes om muligt opdelt i følgende tre underkategorier: - Kommunal flåde : Køretøjer, som ejes og anvendes af kommunen/den lokale administration - Offentlig transport : Bus, sporvogn, metro, jernbanebytransport - Privat og kommerciel transport : Denne kategori omfatter al landevejs- og jernbanetransport i kommunen, som ikke er nævnt ovenfor (f.eks. biler og godstransport). Endeligt energiforbrug i MWh Disse kolonner henviser til de forskellige energiprodukter, der forbruges af slutbrugerne inden for kommunens område, og skal udfyldes pr. kategori og om muligt pr. underkategori: - Elektricitet henviser til slutbrugernes samlede elforbrug, uanset produktionskilde. Hvis kommunen køber certificeret grøn elektricitet, bedes også feltet under tabellen udfyldt, ligesom den tilsvarende emissionsfaktor bedes anført, hvis livscyklusvurderingsfaktorerne anvendes. Certificeret grøn elektricitet betyder elektricitet produceret fra vedvarende energikilder, som er omfattet af en oprindelsesgaranti i henhold til direktiv 2001/77/EF, artikel 5, direktiv 2009/28/EF, artikel 15, og direktiv 2003/54/EF, artikel 3, stk Varme/kulde henviser til opvarmning/afkøling, der leveres som et produkt til slutbrugerne i området (f.eks. fra et fjernvarme-/fjernkølesystem, et kraftvarmeværk eller ved varmegenvinding). Varme produceret af slutbrugerne til eget forbrug skal ikke

5 medtages her, men under kolonnerne om varmeproducerende energibærere. Dette punkt omfatter ikke varme fra kraftvarmeanlæg. Da kraftvarmeanlæg også producerer elektricitet, er det bedst at tage dem med under produktion (tabel C og D), især hvis der er tale om større anlæg. - Fossile brændstoffer omfatter alle fossile brændstoffer, der forbruges som et produkt af de endelige slutbrugere. De omfatter alle fossile brændstoffer, som slutbrugerne køber med henblik på rumopvarmning, opvarmning af brugsvand eller madlavning. De omfatter endvidere brændstoffer, der anvendes til transportformål eller i industrielle forbrændingsprocesser 1. - Vedvarende energikilder henviser til alle former for planteolie, biobrændstof, anden biomasse (f.eks. træ), solvarme og jordvarme, der forbruges som et produkt af de endelige slutbrugere. Bemærk: Denne kategori omfatter ikke tørv. Hvis der anvendes tørv i kommunen, skal det indberettes som andre fossile brændstoffer i kolonne L (også selv om tørv strengt taget ikke er et fossilt brændstof). Tabel B: CO 2 - eller CO 2 -ækvivalente emissioner I denne tabel opsummeres mængden af drivhusgasser, der udsendes som følge af energiforbruget i kommunen. Kategori Denne kolonne henviser til de sektorer, der udsender drivhusgasser. Det er de samme som dem, der er opført i tabel A, men der er tilføjet en tredje sektor: 3 Andre emissionskilder Ud over de emissionskilder, der er forbundet med energiforbruget, og som fremgår af tabel A, kan kommunen frivilligt medtage andre drivhusgasemissionskilder i opgørelsen, hvis handlingsplanen for bæredygtig energi omfatter foranstaltninger til begrænsning af disse emissioner. Kommunen kan f.eks. vælge at medtage CH 4 -emissioner fra deponeringsanlæg, hvis en af handlingsplanens foranstaltninger har til formål at begynde at genvinde gas fra deponeringsanlæg i deponeringsanlæggene. For at lette dataindsamlingen er affalds- og spildevandsforvaltning anført som mulige sektorer. Bemærk venligst, at det er frivilligt at indsamle data for disse sektorer. Anfør venligst kun de samlede emissioner i CO 2 -ækvivalenter. CO 2 -emissioner i t CO 2 eller t CO 2 -ækvivalenter Drivhusgasemissionerne indberettes på nogenlunde samme måde som dataene i tabellen over det endelige energiforbrug. De skal beregnes for hver enkelt energikilde ved at gange det endelige energiforbrug med de tilsvarende emissionsfaktorer. Hvis der i tabel B anføres flere energibærere i samme kolonne (f.eks. forskellige typer elektricitet eller varme og kulde eller flere fossile brændstoffer i kolonnen andre fossile brændstoffer ), er det bedst at foretage separate beregninger med de forskellige energibærere og deres respektive emissionsfaktorer og indberette de samlede emissioner i tabellen med den tilsvarende gennemsnitlige emissionsfaktor. Emissionsfaktorer i t/mwh IPCC omfatter standardemissionsfaktorer, der findes i IPCC-retningslinjerne for Kun hvis handlingsplanen omfatter foranstaltninger inden for denne sektor. Energiforbruget i industrier, som er involveret i EU's emissionshandelsordning (ETS), skal imidlertid ikke medtages. 2 Standardemissionsfaktorerne findes i IPCC-retningslinjerne for 2006, bind 2, kapitel 2, tabel 2.2. (side 16).

6 Standardemissionsfaktorerne kunne erstattes af landespecifikke emissionsfaktorer, som tager højde for landespecifikke data. De undertegnende byer kan ligeledes udvikle deres egne emissionsfaktorer baseret på de specifikke kendetegn for de brændstoffer, der anvendes på deres område. Derudover kan der anvendes livscyklusvurderingsfaktorer, som tager højde for energibærerens livscyklus. Anfør venligst den anvendte emissionsfaktor for hver enkelt energibærer. Derudover bedes den valgte værdi anføres i feltet CO2-emissionsfaktor for elektricitet, som ikke produceres lokalt [t/mwh] under tabel B. Den lokale emissionsfaktor for elektricitet (EFE) skal afspejle det energimix, der anvendes til at producere elektricitet. Hvis kommunen har besluttet sig for at medtage foranstaltninger, der vedrører den lokale elproduktion, i handlingsplanen, skal EFE beregnes, så den passer til forholdene i kommunen. I dette tilfælde skal tabel C udfyldes (se nedenfor). Hvis kommunen køber certificeret grøn elektricitet, kan EFE også beregnes, så den afspejler de tilhørende CO2-emissionsbesparelser. På samme måde bør den lokale emissionsfaktor for opvarmning/afkøling afspejle det energimix, der anvendes til at producere den varme/kulde, der henvises til i tabel A. Retningslinjerne vedrørende grundopgørelsen over emissioner indeholder alle de relevante emissionsfaktorer til tabellerne og de formler, der skal anvendes til at beregne de lokale emissionsfaktorer for elektricitet og opvarmning/afkøling, som er baseret på oplysningerne i tabel C og D (se nedenfor). Tabel C. Lokal elproduktion og tilsvarende CO 2 - eller CO 2 -ækvivalente emissioner Selv om nedbringelsen af det endelige energiforbrug opfattes som en prioritet inden for rammerne af borgmesteraftalen, kan der også tages højde for reducerede drivhusgasemissioner på forsyningssiden, f.eks. når kommunen arbejder for at fremme vedvarende energiinstallationer eller har iværksat energieffektivitetsforanstaltninger i de kommunale fjernvarmeanlæg. Kommunen kan selv afgøre, hvorvidt den vil medtage den lokale elproduktion i opgørelsen og handlingsplanen eller ej. Denne tabel bedes udfyldt, hvis handlingsplanen for bæredygtig energi omfatter tiltag på elproduktionsområdet i kommunen (f.eks. udvikling af solcelleenergi, vindkraft, vandkraft osv.) eller til forbedring af effektiviteten af den lokale elproduktion. De skal dog kun medtage de kommunale anlæg/enheder, der lever op til følgende kriterier: a) Anlæggene/enhederne er ikke med i EU's emissionshandelssystem (ETS). b) Anlæggene/enhederne ligger på 20 MW eller derunder med hensyn til varmeenergiinput i tilfælde af brændstofforbrændingsanlæg eller -output for vedvarende energikilder (20 MW svarer til ETS' grænseværdier for forbrændingsanlæg). Hvis kommunen har planlagt specifikke foranstaltninger med egne anlæg (eller havde medtaget ETS-anlæg i tidligere handlingsplaner) eller har planer om at udvikle og finansiere større vedvarende energianlæg som f.eks. vindmølleparker, kan sådanne projekter dog medtages, så længe det er efterspørgselssiden, der prioriteres (nedbringelse af det endelige energiforbrug). Alle anlæg, der opfylder ovenstående kriterier, skal indberettes sammen med den tilsvarende mængde lokalt produceret elektricitet (i MWh). Hvis der er tale om fyringsanlæg, skal energibærerinputtene anføres. For nemheds skyld kan produktionsenheder af samme type indberettes sammen (f.eks. solcelleanlæg eller kraftvarmeenheder). Indberet venligst CO 2 - eller CO 2 - ækvivalente emissioner og angiv de tilsvarende emissionsfaktorer. Tabel D: Lokalt fjernvarme-/fjernkøleanlæg, kraftvarmeværk og tilsvarende CO 2 - og CO 2 - ækvivalente emissioner

7 Denne tabel skal kun udfyldes, hvis varme/kulde (f.eks. fra en lokal varmekedel eller et kraftvarmeanlæg) leveres som et produkt til slutbrugerne på kommunens område. Formålet med denne tabel er at beregne CO 2 -emissionerne i forbindelse med produktion af varme/kulde. Alle anlæg, der producerer varme eller kulde, som sælges/distribueres som et produkt til slutbrugere på kommunens område (almindeligvis via et fjernvarmeanlæg), skal tages i betragtning og anføres sammen med den producerede mængde varme/kulde, energiinputtene og de tilhørende CO 2 - eller CO 2 -ækvivalente emissioner og emissionsfaktorer. For nemheds skyld kan produktionsenheder af samme type indberettes sammen. Bemærk, at energiforbrug og CO 2 -emissioner i forbindelse med varme og kulde, der produceres lokalt af slutbrugere til eget forbrug, allerede er omfattet af tabel A og B (kolonnerne for fossile brændstoffer og vedvarende energiforbrug). I princippet bør den samlede producerede mængde varme/kulde, der fremgår af tabel D, være den samme som (eller meget tæt på) den brugte mængde varme/kulde og indberettes i tabel A i kolonnen Varme/kulde. Andre emissionsopgørelser Hvis kommunen har udarbejdet flere CO 2 -emissionsopgørelser, kan resultaterne af disse anføres i skabelonen under dette punkt.

8 HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI - SEAP 1. Titel på Deres handlingsplan for bæredygtig energi Angiv følgende: - Titlen på Deres handlingsplan (f.eks. Energiplan, Klimaplan, Min by i 2020 ) - Den myndighed, der har godkendt Deres plan - Dato for planens formelle godkendelse [dag/måned/år]. 2. Nøgleelementer i Deres handlingsplan for bæredygtig energi Under dette punkt samles de grundlæggende oplysninger om de centrale foranstaltninger i Deres bæredygtige energihandlingsplan. Sektorer og indsatsområder Der kan indføres energieffektivitetsforanstaltninger, projekter vedrørende vedvarende energi og andre energirelaterede foranstaltninger på forskellige aktivitetsområder, der henhører under de lokale og regionale myndigheders kompetencer. Borgmesteraftalen vedrører foranstaltninger på lokalt plan inden for kommunens kompetenceområde. Derfor forventes aftalens parter at iværksætte foranstaltninger inden for flere eller alle deres mulige indsatsområder: - Forbruger og tjenesteleverandør - Planlægger, udvikler og lovgiver - Rådgiver, motivator og rollemodel - Producent og leverandør. Derfor er den til rådighed stillede SEAP-skabelon opdelt i to dele. Først omhandler den de sektorer, der tages i betragtning i grundopgørelsen over emissioner (f.eks. bygninger, udstyr/anlæg, industrier og transport, lokal elproduktion og lokalt fjernvarme-/fjernkøleanlæg, kraftvarmeværker). Dernæst tager den højde for de områder, inden for hvilke kommunen spiller en specifik rolle, herunder: - Fysisk planlægning (planlægger) - Offentlige indkøb af produkter og tjenesteydelser (forbruger) og - Arbejde med borgere og interessenter (rådgiver, motivator). Kommunerne kan dog frit vælge deres centrale indsatsområder. Det anbefales således på det kraftigste at iværksætte foranstaltninger inden for alle de nævnte områder, men det er ikke obligatorisk. Denne tabel skal hjælpe kommunerne med at strukturere deres centrale handlinger og foranstaltninger. Såfremt en sektor/foranstaltning ikke er omfattet af denne struktur, kan den tilføjes under andet (hvis f.eks. genvinding af gas fra deponeringsanlæg er en af handlingsplanens foranstaltninger). Når De indfører detaljerede oplysninger om Deres handlinger og foranstaltninger, skal De huske at gemme oplysningerne efter hver sektor. Sker dette ikke, vil dataene gå tabt. Centrale handlinger/foranstaltninger Under dette punkt opsummeres handlingsplanens indhold. Foranstaltningerne forbindes med de relevante indsatsområder (f.eks. kommunale bygninger, offentlig transport, solcelleanlæg, uddannelse osv.). Derudover bedes hver enkelt foranstaltning beskrevet i korte træk. De kan indsætte flere linjer, hvis De ønsker at opliste flere centrale handlinger under samme indsatsområde. Vi forventer, at De angiver de kortsigtede foranstaltninger, der er blevet godkendt af kommunen, og

9 til hvilke der er afsat budgetmidler (tidshorisont på 3-5 år), sammen med de mere strategiske langsigtede foranstaltninger, som De agter at iværksætte inden Ansvarlig afdeling, person eller virksomhed Ansvarsområderne fordeles på kommunens forskellige afdelinger i handlingsplanen. Her bedes De anføre, hvilke afdelinger der er ansvarlige for iværksættelse af de enkelte foranstaltninger. Der kan også være tale om tredjeparter som f.eks. offentlige foretagender/esco'er eller lokale energiagenturer. Gennemførelse Under dette punkt anføres start- og sluttidspunkt for handlingsplanens forskellige handlinger/foranstaltninger. Anfør venligst start- og slutår med henblik på at skelne mellem kort- /mellemsigtede handlinger og langsigtede foranstaltninger. Det er vigtigt at opstille kortsigtede foranstaltninger til omgående nedbringelse af CO 2 -emissionerne og at overveje de langsigtede foranstaltninger frem til 2020, hvor målet om en nedbringelse på 20 % af CO 2 -emissionerne skal være nået. Forventede omkostninger pr. handling/foranstaltning Angiv de forventede omkostninger ved iværksættelse af mindst hver enkelt kort-/mellemsigtet foranstaltning/handling. Disse oplysninger vil vise, hvilke handlinger/foranstaltninger der er mest omkostningskrævende, og vil derudover hjælpe med at vurdere omkostningerne ved de centrale foranstaltninger i forskellige lande. Omkostningerne bedes angivet i euro. Forventede energibesparelser pr. foranstaltning Her bedes oplysningerne om de forventede energibesparelser i MWh angivet for hver enkelt foranstaltning. Forventet vedvarende energiproduktion pr. foranstaltning Udfyld dette felt, hvis de planlagte foranstaltninger øger andelen af lokalt produceret vedvarende energi (i MWh). Forventet reduktion af CO 2 - eller CO 2 -ækvivalente emissioner pr. foranstaltning Her bedes oplysningerne om den forventede reduktion af CO 2 - eller CO 2 -ækvivalente emissioner angivet i t pr. År (t/å) for de enkelte centrale foranstaltninger. Energisparemål pr. sektor Her bedes energisparemålet pr. indsatsområde angivet (f.eks. energibesparelser i offentlige bygninger og for udstyr i bygningerne). Angiv venligst et tal i MWh pr. sektor. Dette tal skal repræsentere de energibesparelser, De forventer at gøre inden 2020, i forhold til basisåret. Det vil uden tvivl være vanskeligt at opstille kvantificerede energibesparelser for nogle af sektorerne, herunder fysisk planlægning og arbejde med interessenter, men hvis De har et skøn over besparelserne, bedes De angive det i denne tabel. Dette vil være med til at blotlægge de nøgleområder, inden for hvilke man forventer en nedbringelse af CO 2 -emissionerne. Mål for den lokale vedvarende energiproduktion pr. sektor Her bedes målet for den lokale vedvarende energiproduktion angivet (i MWh) pr. sektor. Dette tal skal være et skøn over mængden af lokalt produceret vedvarende energi i 2020 i forhold til basisåret. Angiv venligst kun den energi, der produceres/genereres lokalt med vedvarende energikilder (f.eks. solcelleanlæg). Bemærk venligst, at nye anlæg kun reducerer CO 2 -emissionerne, hvis de erstatter energi, der for øjeblikket indføres og anvendes på kommunens område.

10 Mål for nedbringelse af CO 2 - eller CO 2 -ækvivalente emissioner pr. sektor Her bedes målet for nedbringelse af CO 2 - eller CO 2 -ækvivalente emissioner pr. sektor angivet ligesom energibesparelserne. Tallene bedes anført i t (tons). Bemærk venligst, at tallene for flere sektorer er obligatoriske (grønne felter). Hvis ikke der forventes nogen nedbringelse inden for en sektor, bedes De skrive nul. De kan finde yderligere oplysninger under vores liste over hyppigt stillede spørgsmål, eller De kan downloade retningslinjerne, som De finder i biblioteket. Borgmesteraftalens websted:

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1) CIR1H nr 9477 af 02/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr.3003/3005-0003

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI Fra strategi til handling! www.eumayors.eu 1 Første gang publiceret under den engelske titel Baseline Emission Inventory & Sustainable

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG

Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske statistikker over priserne på naturgas og

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (51/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Republikken Bulgariens nationalforsamling om forslag til Rådets direktiv om ændring

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.11.2014 COM(2014) 705 final 2014/0333 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 15. januar 2014 (OR. en) 5303/14 ENV 29 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. januar 2014 til: Komm. dok. nr.: D029990/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen 4.9.2013 A7-0279/181 181 Artikel 2 nr. 2 litra c nr. ii Direktiv 2009/28/EF Artikel 3 stk. 4 afsnit 2 litra d d) Ved beregningen af biobrændstoffer i tælleren må andelen af energi fra biobrændstoffer,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1) LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

MAR-retningslinjer 17/01/2017 ESMA/2016/1480 DA

MAR-retningslinjer 17/01/2017 ESMA/2016/1480 DA MAR-retningslinjer Oplysninger om markedet for råvarederivater eller tilknyttede spotmarkeder med henblik på at definere intern viden om råvarederivater 17/01/2017 ESMA/2016/1480 DA Indhold 1 Anvendelsesområde...

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

STANDARDOPGØRELSE OVER UDGIFTER OG INDTÆGTER (følgeskrivelse)

STANDARDOPGØRELSE OVER UDGIFTER OG INDTÆGTER (følgeskrivelse) TILLÆG 2 STANDARDOPGØRELSE OVER UDGIFTER OG INDTÆGTER (følgeskrivelse) Projekt nr.:... Projekttitel:...... Støttemodtagerens fulde navn:... Adresse:...... Skemaet forelægges til 1 : INFORMATION! BETALING!

Læs mere

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

NATURE ENERGY

NATURE ENERGY NATURE ENERGY 29-05-2017 1 NATURE ENERGY KONCERNEN Nature Energy koncernen er ejet af de fynske kommuner og har ca. 135 ansatte FORRETNINGS- OMRÅDER Distribution af gas på Fyn Salg af og handel med naturgas,

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

EBA-retningslinjer. for benchmarking af aflønning EBA/GL/2012/4

EBA-retningslinjer. for benchmarking af aflønning EBA/GL/2012/4 EBA-retningslinjer for benchmarking af aflønning EBA/GL/2012/4 London, 27. juli 2012 EBA-retningslinjer for benchmarking af aflønning (EBA/GL/2012/4) Status for retningslinjerne 1. Dette dokument indeholder

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Vejledende forhåndsmeddelelse om offentlig tjenesteydelseskontrakt 1

Vejledende forhåndsmeddelelse om offentlig tjenesteydelseskontrakt 1 Offentliggørelse af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende 2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg ojs@publications.europa.eu Oplysninger og online-formularer: http://simap.europa.eu Vejledende

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2011 KOM(2011) 710 endelig 2011/0327 (COD) C7-0400/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

19. juni 2014 EBA/GL/2014/04. Retningslinjer

19. juni 2014 EBA/GL/2014/04. Retningslinjer 19. juni 2014 EBA/GL/2014/04 Retningslinjer vedrørende harmoniserede definitioner og indberetningsskemaer for kreditinstitutters finansieringsplaner i medfør af henstilling A4 i ESRB/2012/2 1 EBA's retningslinjer

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere