NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd"

Transkript

1 NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015

2 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt, der knytter sig til substitution af fossil energi med bioenergi, som beregnet for scenarie 1 og 3, der begge opererer med en betragtelig produktion af energiafgrøder. Endvidere beskrives antagelser og beregninger med sigte på vurdering af i hvilket omfang den producerede biomasse kan udgøre et væsentligt bidrag til substitutionen af fossile brændsler/brændstoffer. De overordnede resultater er alle beskrevet i hovedrapporten i afsnittet om konsekvens beregninger. Klima effekt ved substitution af fossil energi Der er for scenarie 1, 3 og 4 beregnet klima-effekter forbundet med substitution af fossile brændsler/brændstoffer med biomasse og husdyrgødning. Beregningerne omfatter de emissioner, der knytter sig til selve forarbejdningen af biomassen og omfatter således hverken direkte eller indirekte jordbrugsmæssige konsekvenser af denne udnyttelse af biomassen. Endvidere er der ikke taget højde for transport af biomassen til raffinaderiet. Afsnittet består af følgende afsnit. Generelle antagelser Scenarie 1 specifikke antagelser og beregninger Scenarie 3 specifikke antagelser og beregninger Scenarie 4 specifikke antagelser og beregninger Generelle antagelser: Ved beregningen af klimaeffekter er det nødvendigt at forholde sig til hvilken type af fossil brændsel/brændstof, der substitueres. Vi har valgt at antage, at der ved kraft/varme produktion er tale om substitution af naturgas. Dette betyder, at klimaeffekten ved substitution med biomasse vurderes meget konservativt. Således opgives emission i Danmark være 658 g CO2ækv./kwh fra kul imod 271 g CO2ækv./kwh fra NG (IEA, 2012). Det er endvidere valgt ikke at tage hensyn til, at emissionerne fra fossile brændstoffer på sigt kan tænkes at stige. Dette føjer yderligere konservatisme til beregningerne. Det er også nødvendigt at forholde sig til hvordan bioenergien bruges. I forbindelse med produktion af biogas vil denne kunne bruges både til kraft/varme produktion og til transport. Vi har valg at basere vore beregninger på, at biogassen udelukkende anvendes til kraft/varme. Dette valg afspejler ikke scenariernes vision om, at landbruget i 2050 kan være en væsentlig leverandør af brændstof til den tunge transport. Valget er udelukkende betinget af den usikkerhed, der knytter sig til en beregning af klima-effekten, ved at have biogas til rådighed for transport sektoren på langt sigt. Dels vil man skulle regne på klimaeffekterne af at opgradere biogassen, dels vil man skulle forholde sig til, hvad denne tilgængelighed af gas til brug for transport vil have for omlægningen af bilparken til gasdrevne biler. Tallet for reduktion af CO2 emission forbundet med erstatning af benzin med bioethanol baserer sig på Jørgensen et al. (2010), der angiver en reduktion på mellem 226 og 338 kg CO2 ækv.per ton halm. Nærværende analyse opererer med middelværdien heraf 320 kg CO2ækv. per ton halm. Denne beregning baserer sig på, at halmens lignin-indhold ikke udnyttes til kraft/varme, hvilket føjer konservatisme til beregningerne. I nedenstående tabel er vist de tal, der baseret på disse antagelser, vil blive brugt i beregningerne. Tallene er beregnet ud fra Jørgensen et al (2010), idet der er set bort fra effekter på C-lagring. Endvidere er det antaget, at der på dette tidspunkt ikke vil være noget udslip af metan fra 2

3 produktionsanlæggene, hvilket bidrager optimistisk til resultatet. En nyere kilde Jørgensen U. og Møller H.B. (2013) angiver tal for drivhusgas fortrængningen for en lang række forskellige typer af flerårige energi afgrøder ved brug af disse til substitution af naturgas. Ved at korrigere disse for C-lagringseffekter og metan tab fås, at nedenstående estimat for klima effekten ved brug af græs til biogas er i fin overensstemmelse med estimatet for konventionel rajgræs i dette nyere notat. Tabel 1 Biomasse Fossilt Brændsel/brændstof substitueret Energi-produkt Halm Naturgas Kraft/varme 0,85 ton Pil Naturgas Kraft/varme 1,0 ton Klimaeffekt per ton biomasse (dm) t CO2 ækv. reduceret Gylle Naturgas Kraft/varme Kvæg: 0,57 ton Svin: 0,781 ton Gennemsnit: 0,68 ton Græs Naturgas Kraft/varme 0,56 ton Halm/græs Benzin Bioethanol 0,32 ton Tabel 1. Antagelser vedr. klimaeffekter per ton biomasse (beregnet fra Fødevareministeriet, 2008) Gennemsnit vådvægt: 0,0425 ton Scenarie 1 specifikke antagelser og beregninger Dette scenarie har et flerdimensionelt mål, især reduktion af klimagasser og forbedring af vandmiljø. Derfor er der indgået kompromisser, hvor de to hensyn ikke trækker i samme retning. Vi har fastsat disse mål: 2030: dansk produceret biomasse skal substituere en væsentlig del af de importerede træpiller, hvorved der bliver bedre mulighed for kun at importere bæredygtigt producerede træpiller. Herudover skal biomassen, især biogas, substituere en del af de fossile brændstoffer i den tunge transport. 2050: Her forventes import af træpiller at være helt stoppet, idet presset på verdens biomasseressourcer er vokset, pga. både befolkningstilvækst og substitution af fossil energi i hele verden. Men samtidig har sol og vind overtaget en endnu større del af den danske energiproduktion. Her produceres væsentligst biogas, men andelen, der bruges til bioethanol er større end i 2030 grundet behovene i den tunge trafik, herunder fly og skibe. Det er ambitionen, at bioenergien vil kunne substituere en væsentlig del af forbruget af fossile brændstoffer i den tunge trafik. Mængde af gylle er reduceret med 5 % og 10 % i henholdsvis 2030 og 2050 i forhold til det teknisk potentiale. Dette skyldes den lavere produktion af foder, der er konsekvensen af ændringerne i arealudnyttelsen. Tabel 2 Art af biomasse (udbytte antagelser) Mængde mil anvendelse Mængde mil ton ton anvendelse 3

4 Halm 0,375 Kraft varme: 60 % Biogas: 30 % Bioethanol: 10 % 0,750 Biogas: 80 % Bioethanol: 20 % Gylle 2,3 biogas 2,2 biogas Pil/poppel (2030 : 12 t/ha) (2050 : 15 t/ha) 5 % reduktion i forhold til teknisk pot. 1,2 10 % reduktion i forhold til teknisk pot Kraft/varme 3, ha Kraft/varme Græs - gødsket (2030 : 12 t/ha) (2050 : 15 t/ha) 1,2 Biogas: 90 % Bioethanol:10 % 1,5 Biogas: 80 % Bioethanol: 20 % Græs ugødsket 0,8 0,8 (3,5 t/ha) Efterafgrøder ha 0, ha 0,90 (1,5 t/ha) Tabel ha Antagelser vedr. anvendelsen af biomassen ha Beregningerne fremgår af regnearkene, bilag 1 klimaeffekt For klima-effekten ved brug af gylle til biogas er anvendt et gennemsnit for kvæg og svinegylle. Resultatet fremgår af nedenstående tabel: Tabel 3 Art biomasse CO2 reduktion 2030 mil ton CO2-ækv Halm 0,27 0,38 Gylle 1,58 1,49 Pil/poppel 1,20 3,00 Græs gødsket O,64 0,77 Græs ugødsket (slæt og 0,65 0,85 efterafgrøder) Total 4,3 6,5 CO2 reduktion 2050 mil ton CO2-ækv Tabel 3. Resultater klimaeffekt energiproduktion scenarie 1 Vurdering af resultater: Den beregnede reduktion af CO2 emission skal tages med et vist forbehold. Først og fremmest skal det understreges, at beregningerne udelukkende medtager effekten af at substituere fossile brændsler. De effekter, der opstår som følge af omlægningerne i landbruget er beregnet andetsteds og skal selvfølgelig lægges sammen med de her beregnede effekter. Endvidere skal det nævnes, at selv om der flere steder er foretaget et 4

5 konservativt valg, så repræsenterer disse tal først og fremmest et potentiale, som det vil kræve et stort stykke udviklingsarbejde at nå. De beregnede reduktionerne i drivhusgasser er betragtelige og kan sammenholdes med at den totale udledning i Danmark i 2012 var på omkring 41 millioner ton CO2ækv., hvoraf transportsektoren bidrog med 14,3 millioner (Energistyrelsen 2012) For en vurdering af i hvilket omfang de opstillede målsætninger om substitution af fossile brændsler/brændstoffer bliver indfriet, henvises til næste afsnit om energi produktion. Scenarie 3 specifikke antagelser og beregninger: Fortrængning af fossil energi og derved muligheden for en væsentlig reduktion af emissionen af CO2 er det væsentligste formål for dette scenarie. Følgende pejlemærker er valgt for omfanget af fortrængning af fossile brændsler/brændstoffer: 2030: Biomassen skal substituere al import af træpiller 2050: Biomassen skal substituere 50 % af brugen af fossile brændstoffer i den tunge trafik. Ud fra disse pejlemærker er det blevet estimeret, at der skal anvendes mindst 9 millioner ton biomasse ud over, hvad der anvendes i dag. Beregningerne af klima effekten ved energiproduktion vil være baseret på en række antagelser og vil være behæftet med ret stor usikkerhed. Nedenstående tabel viser hvilke antagelser, der er gjort om tilgængelighed af forskellige typer af biomasse (se beskrivelse af virkemidler) samt hvordan biomassen tænkes anvendt i henholdsvis 2030 og Tabel 3 Art af biomasse (udbytte antagelser) Mængde mil ton dm anvendelse Mængde mil anvendelse ton Halm 1,65 Kraft varme: 60 % Biogas: 30 % Bioethanol: 10 % 1,9 Biogas: 80 % Bioethanol: 20 % Gylle 2,20 10 % reduktion i forhold til teknisk pot biogas 2,32 5 % reduktion i forhold til teknisk pot biogas Pil/poppel (2030 : 12 t/ha) (2050 : 15 t/ha) 2, ha Kraft/varme 3, ha Kraft/varme Græs - gødsket (2030 : 15 t/ha) (2050 : 20 t/ha) 4, ha Biogas: 90 % Bioethanol:10 % 6, ha Biogas: 80 % Bioethanol 20 % Græs ugødsket 0,24 0,24 (3,5 t/ha) ha ha Efterafgrøder (1,5 ton/ha) Tabel 4. 0,15 0,15 Scenarie 3: Antagelser vedr. anvendelsen af biomassen. 5

6 Kommentarer til ovenstående tabel: Antagelser vedr. forventede udbytter af energi-afgrøder baserer sig på Jørgensen et al (2013), der for 2020 antager et tørstofudbytte på 15 t/ha for græs og 12 t/ha for pil. Vi har valgt at bruge disse udbytte estimater for 2030, men har for 2050 antaget, at der grundet nye sorter og forbedret høstteknik vil kunne produceres henholdsvis 20 t græs og 15 ton pil per ha. Disse estimater er naturligvis forbundet med stor usikkerhed og afhængige af den udviklingsmæssige indsats, der vil blive ydet på forædling af energi-afgrøder. For halm er der antaget en stigning på 15 % fra 2030 til 2050 grundet teknologisk udvikling både hvad angår afgrøder og høst-teknologi. Antagelserne vedrørende anvendelser er meget usikre. Det skitserede billede illustrerer en forventning om at kraft/varme indledningsvis har den dominerende rolle, som gradvis overtages af biogas. Produktionen af bioethanol forventes at ligge på et relativt lavt niveau, der dog er stigende i lyset af en voksende fokus på at etablere en sukker-platform, der kan danne grundlag for udviklingen af kemikalier og biomaterialer. Vi har ikke forholdt os til mulige klima-effekter af udviklingen af den slags produkter, da grundlaget for at estimere disse pt er meget dårligt. Der er heller ikke i beregningerne taget højde for de muligheder, der vil ligge for en termisk forgasning af ved-biomassen, hvorfor analysen også på dette punkt må siges at være konservativ. Beregninger: Baseret på ovenstående antagelser er det nu muligt at få et samlet overblik over de potentielle klima-effekter, der knytter sig til substitution af fossil energi med bioenergi. Beregningerne fremgår af regnearkene, der er vedhæftet sidst i dette notat. For klima-effekten ved brug af gylle til biogas er anvendt et gennemsnit for kvæg og svinegylle. Resultatet fremgår af nedenstående tabel: Art biomasse CO2 reduktion 2030 mil ton CO2-ækv CO2 reduktion 2050 mil ton CO2-ækv Halm 1,17 0,97 Gylle 1,49 1,58 Pil/poppel 2,40 3,00 Græs gødsket 2,41 3,1 Græs ugødsket (slæt og 0,21 0,20 efterafgrøder) Total 7,7 8,8 Vurdering af effekt: Der gælder de samme forbehold som anført under scenarie 1. På trods af de store usikkerheder synes der dog at være tale om et potentiale af stor væsentlighed. I 2012 udgjorde transportsektorens CO2-udledninger tilsammen 14,3 mil ton svarende til 35 % af CO2 udledningerne fra Danmarks samlede energiforbrug (Energistyrelsen 2012). Den tunge transport udgjorde omkring 30 % af det fossile energiforbrug i transportsektoren. 6

7 For en mere detaljeret vurdering af i hvilket omfang de opstillede målsætninger om substitution af fossil energi bliver indfriet, henvises til notatet om energi produktion. Potentialet for CO2 reduktion i 2050 er større end i 2030, selv om der ikke er inddraget mere jord til produktion af bioenergi afgrøder. Dette skyldes først og fremmest antagelserne om stigende udbytter. Det forhold, at en større del af biomassen i 2050 bruges uden for kraft varmesektoren, som er den energi-form der mest effektivt omsætter biomassens energiindhold, bidrager til en reduktion af klima-effekten per ton biomasse. Men den øgede mængde af biomasser ophæver med de givne antagelser denne reduktion. Det skal dog understreges, at klimaeffekten målt som CO2 reduktion per ton biomasse ikke kan stå alene i vurderingen af, hvordan biomassen skal udnyttes. Muligheden for at kunne tilgodese behov i transportsektoren, som ikke kan tilgodeses af andre vedvarende energikilder, samt ønsket om at udnytte alle biomassens bestanddele optimalt, herunder proteinet til foderproduktion, kan retfærdiggøre en lavere CO2 reduktion per ton biomasse, idet udnyttelsen af disse muligheder åbner op for alternative veje til reduktion af drivhusgas emissioner. En kvantitativ analyse af disse langsigtede muligheder for udnyttelsen af biomassen ligger uden for rammerne af dette projekt. Scenarie 4 specifikke antagelser og beregninger: Scenarie 4 en rig natur har ikke som hovedmålsætning at bidrage til en reduktion af drivhusgasemissionerne. Men da reduktionen af ammoniak af hensyn til biodiversiteten er meget væsentlig i dette scenarie er det antaget, at der produceres biogas fra en del af den producerede gylle. Vi har her antaget, at der både i 2030 og 2050 anvendes gylle til biogas svarende til 60 % af det tekniske potentiale på 2,44 mil ton dm fra BAU scenariet. Herved opnås en klima effekt på 1 million ton CO2ækv. reduceret per år. Potentiale for substitution af fossil energi Der er for scenarie 1 og 3 lavet kvantitative beregninger over hvor meget energi, der vil blive produceret ud fra biomasse i de to scenarier. Der er tale om forenklinger og grove estimater, idet der både er stor usikkerhed omkring hvilke typer af energi, der vil blive fremstillet, hvilke konverteringsprocesser, der vil blive anvendt og med hvilken energikonverteringseffektivitet. Afsnittet består af: Generelle antagelser Scenarie 1 specifikke antagelser og beregninger Scenarie 3 specifikke antagelser og beregninger Generelle antagelser: Det er først og fremmest nødvendigt at lave antagelser for hvilke typer af energi, der produceres. Det er antaget, at der fra de grønne og gule biomasser (græs og halm) produceres både kraft/varme, biogas og bioethanol, at poppel og pil bruges til kraft/varme og at gylle enten danner grundlag for biogas eller kraft/varme produktion. Antagelser vedr. produktion af energi fra forskellige typer af biomasse: Biomasse Energi produkt MJ/ton dm biomass e Antagelser Reference 7

8 Halm/græs/ pil Kraft/varm e MJ/ton biomasse 65 % energieffektivit et IEA CO2 emission from fuel combustion 2912 edition Halm/græs Biogas Fødevareministeriet (2008), Landbrug og Klima, Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser Halm/græs Bioethano l Gylle Biogas ,25% gylletørstof Gylle Kraft/varm 5216 e 5600 Mårbjerg energi concept t.dk/ Faktaark: Energibalance ved behandling af gylle i biogasanlæg Det skal understreges, at der er tale om grove estimater. Især vurderes energieffektiviteten ved brug af halm/græs til bioethanol at være meget konservativt sat, idet dette tal baserer sig på, hvad man i dag opgiver som effektivitet på Mårbjergværket. Scenarie 1 specifikke antagelser og beregninger: Dette scenarie sigter mod at kunne substituere en væsentlig del af de importerede træpiller i 2030 med dansk produceret biomasse. For 2050 er målsætningen at bioenergien primært skal anvendes i den tunge trafik, og således her give et vægtigt bidrag til substitutionen af fossile brændstoffer i dette segment. Antagelserne vedr. produktion af biomasse samt dennes anvendelse svarer til, hvad der er beskrevet ovenfor under beregning af klimaeffekt. Scenarie 1: Antagelser vedr. anvendelsen af biomassen: Art af biomasse (udbytte antagelser) Mængde mil ton anvendelse Mængde mil ton anvendelse Halm 0,375 Kraft varme: 60 % Biogas: 30 % Bioethanol: 10 % 0,750 Biogas: 80 % Bioethanol: 20 % Gylle 2,3 biogas 2,2 biogas Pil/poppel (2030 : 12 t/ha) (2050 : 15 t/ha) 5 % reduktion i forhold til teknisk pot 1,2 10 % reduktion i forhold til teknisk pot Kraft/varme 3, ha Kraft/varme Græs - gødsket (2030 : 12 t/ha) (2050 : 15 t/ha) 1, 2 Biogas: 90 % Bioethanol:10 % 1,5 Biogas: 80 % Bioethanol 20 % Græs ugødsket 0,8 0,8 (3,5 t/ha) 8

9 Efterafgrøder (1,5 t/ha) ha 0, ha ha 0, ha Beregningerne fremgår af regnearkene, bilag 2. For produktionen af energi fra gylle er anvendt et gennemsnit for kvæg og svinegylle. Resultaterne fremgår af nedenstående tabeller: Resultater scenarie 1 energiproduktion 2030: Art biomasse Energi produktion PJ Kraft/varme Biogas Bioethanol Halm 2,8 1,1 0,21 Gylle 17,1 Pil/poppel 14.8 Græs gødsket 10,8 0,67 Græs ugødsket 6,93 0,43 Efterafgrøder 4,1 0,25 Total ,6 I Energistyrelsens energifremskrivning fra 2012 om energibehovet i 2020, fremgår det, at der vil være brug for i alt 108 PJ træpiller i På denne baggrund forekommer det rimeligt at konkludere, at dette scenarie vil kunne bidrage til, at mindst 50 % af dette behov vil kunne dækkes af dansk produceret biomasse. Resultater energiproduktion scenarie : Art biomasse Energi production PJ Kraft/varme Biogas Bioethanol Halm 6,0 0,84 Gylle 16,23 Pil/poppel 37,0 Græs gødsket 12,0 1,68 Græs ugødsket 6,16 0,86 Efterafgrøder 7,2 1,0 Total 37,1 47,6 4,4 Beregninger baseret på tal fra Heathy et al (2011) antyder, at behovet for brændstoffer til den tunge trafik i 2050 vil være på 145 PJ (vejtransport). Tallet er beregnet ud fra et forbrug på 66 PJ i 2009 og en årlig vækst på 2 % i denne sektor. Denne vækstrate for den tunge trafik skønnes at ligge i den høje ende. Dette reducerer risikoen for, at vi kommer til at overvurdere, 9

10 hvor stor en andel af de fossile brændstoffer biomassen kan fortrænge i denne sektor. På denne baggrund ser det ud til, at dette scenarie i hvert fald vil kunne muliggøre en substitution på 30 %. En højere substitueringsgrad vil forudsætte, at der udvikles teknologi, der effektivt kan konvertere vedbiomasse til transportbrændstoffer eller alternativt, at græs afgrøder fortrænger afgrøder som poppel og pil. Scenarie 3 specifikke antagelser og beregninger: Vores valg af split mellem de forskellige typer af energiproduktion er baseret på følgende pejlemærker: 2030: Biomassen skal substituere al import af træpiller 2050: Biomassen skal substituere 50 % af brugen af fossile brændstoffer i den tunge trafik. Det betyder, at der overvejende produceres kraft/varme og biogas i Vore beregninger for 2050 er baseret på produktion af kraft/varme fra pil/poppel også i Dette er ikke i overensstemmelse med de anførte pejlemærker, men et udtryk for, at vi endnu ikke har data for konverteringen af vedbiomasse til transportbrændstoffer. Nedenstående oversigt over vore antagelser for produktion af biomasse og dennes anvendelse svarer til, hvad der er beskrevet i fforegående afsnit vedr. klimaeffekt af energi produktion. Scenarie 3: antagelser vedr. produktion af energi Art af biomasse (udbytte antagelser) Mængde mil ton dm anvendelse Mængde mil anvendelse ton Halm 1,65 Kraft/varme: 60 % Biogas: 30 % Bioethanol: 10 % 1,9 Biogas: 80 % Bioethanol: 20 % Gylle 2,20 10 % reduktion i forhold til teknisk pot. biogas 2,32 5 % reduktion i forhold til teknisk pot. biogas Pil/poppel (2030 : 12 t/ha) (2050 : 15 t/ha) 2, ha Kraft/varme 3, ha Kraft/varme Græs - gødsket (2030 : 15 t/ha) (2050 : 20 t/ha) 4, ha Biogas: 90 % Bioethanol:10 % 6, ha Biogas: 80 % Bioethanol 20 % Græs ugødsket 0,24 0,24 (3,5 t/ha) ha ha Efterafgrøder (1,5 ton/ha) 0,15 0,15 Beregningerne fremgår af regnearkene i bilag 2. For produktionen af energi fra gylle er anvendt et gennemsnit for kvæg og svinegylle. 10

11 Resultatet fremgår af nedenstående tabel: Resultat energi produktion scenarie : Art biomasse Energi produktion PJ Kraft/varme Biogas Bioethanol Halm 12,2 5,0 0,9 Gylle 0 16,2 0 Pil/poppel 30,0 0 0 Græs gødsket 0 40,5 2,5 Græs ugødsket 2,20 0,14 Efterafgrøder 1,35 0,01 Total 42,0 65,2 3,7 Energistyrelsen angiver i sin energifremskrivning for 2012, at der i 2020 vil være et behov for import af træpiller på 108 PJ. Det ovenfor beregnede estimat for energiproduktion i 2030 synes at være tilstrækkeligt til at dække dette behov, hvilket netop var målsætningen for Resultater energiproduktion scenarie : Art biomasse Energi production PJ Kraft/varme Biogas Bioethanol Halm 13,2 1,8 Gylle 17 Pil/poppel 37,1 Græs gødsket 48,0 6,7 Græs ugødsket 1,96 0,27 Efterafgrøder 1,2 0,17 Total 37 82,5 9, scenariet havde til målsætning at sandsynliggøre, at 50 % af de fossile brændstoffer til den tunge trafik kan substitueres. Beregninger foretaget ud fra Heathy et al (2011) antyder, at behovet for brændsler til den tunge trafik i 2050 vil være på 145 PJ (vejtransport). Tallet er beregnet ud fra et forbrug på 66 PJ i 2009 og en årlig vækst på 2 % i denne sektor. En substitution på 50 % synes således mulig i dette scenarie. Faktisk ser det ud til at hele behovet for brændstoffer til den tunge trafik vil kunne dækkes på sigt. Det forudsætter dog, at der udvikles teknologi, der effektivt kan konvertere vedbiomasse til transportbrændstoffer eller alternativt, at græs afgrøder fortrænger afgrøder som poppel og pil.. 11

12 Referencer: Energi Styrelsen (2012), Dansk Energifremskrivning 2012 Energistyrelsen (2012), Transportens energiforbrug og CO2 emissioner Faktaark: Energibalance ved behandling af gylle i biogasanlæg, Fødevareministeriet (2008), Landbrug og Klima analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser Hethey J. et al. (2011), Ea Energianalyse, scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark med fokus på vejtransporten. IEA (2012), CO2 emission from fuel combustion Jørgensen U. et al. (2010), Notat om halmanvendelse (bestilling fra fødevareministeriet) Jørgensen U. et al. (2013), Biomasseudnyttelse i Danmark potentielle ressourcer og bæredygtighed, DCA rapport nr. 033 Jørgensen U. og Møller H.B. (2013), Oplæg til klima- og miljømæssige effekter af energiafgrøder til biogas. Mårbjerg energi concept, 12

13 BILAG 1: Klima effekt beregninger SCENARIE 1: Grøn vækst Scenarie 1, 2030 anvendelse af biomassen Klimaeffekt t CO2 ækv Klimaeffekt mil to CO2 ækv Biomasse type areal (ha) udbytte (t/ha) mængde ( t dm) CHP direkte CHP biogas transport benzin græs gødsket - nyt græsareat ,9 0, ,6432 poppel/pil ,2 Slæt (NYT + EKS) , ,9 0, ,41272 efterafgrøder , ,9 0, ,2412 halm ,6 0,3 0, ,26625 gylle uændret dyrehold gylle (dm) ,57624 red. gylle grundet red foder 0,05 TOTAL ,33961 Klima effekt per ton dm (ton CO2 ækv) halm -> CHP 0,85 græs/halm -> biogas (CHP) 0,56 poppel/pil -> CHP 1 kvæg gylle -> biogad (CHP) 0,57 svine gylle -> biogad (CHP) 0,78 gylle -> biogas (CHP) 0,68 græs/halm _ bioethanol (benzin) 0,32 vådvægt gylle -> biogas (CHP) 0,0425 Scenarie 1, 2050 anvendelse af biomassen Klimaeffekt t CO2 ækv Klimaeffekt mil to CO2 ækv Biomasse type areal (ha) udbytte (t/ha) mængde ( t dm) CHP direkte CHP biogas transport benzin græs gødsket - nyt græsareat ,8 0, ,768 poppel/pil Slæt (NYT + EKS) , ,8 0, ,39424 efterafgrøder , ,8 0, ,4608 halm ,8 0, ,384 gylle uændret dyrehold gylle (dm) ,49328 red. gylle grundet red foder 0,1 TOTAL ,50032 Klima effekt per ton dm (ton CO2 ækv) halm -> CHP 0,85 græs/halm -> biogas (CHP) 0,56 poppel/pil -> CHP 1 kvæg gylle -> biogad (CHP) 0,57 svine gylle -> biogad (CHP) 0,78 gylle -> biogas (CHP) 0,68 græs/halm _ bioethanol (benzin) 0,32 vådvægt gylle -> biogas (CHP) 0,

14 SCENARIE 3: Det biobaserede samfund Scenarie 3, 2030 anvendelse af biomassen Klimaeffekt t CO2 ækv Klimaeffekt mil to CO2 ækv Biomasse type areal (ha) udbytte (t/ha) mængde ( t dm) CHP direkte CHP biogas transport benzin græs gødsket - nyt græsareat ,9 0, ,412 poppel/pil ,4 Slæt , ,9 0, ,13132 efterafgrøder , ,9 0, ,0804 halm ,6 0,3 0, ,1715 gylle uændret dyrehold gylle (dm) ,49328 red. gylle grundet red foder 0,1 TOTAL ,6885 Klima effekt per ton dm (ton CO2 ækv) halm -> CHP 0,85 græs/halm -> biogas (CHP) 0,56 poppel/pil -> CHP 1 kvæg gylle -> biogad (CHP) 0,57 svine gylle -> biogad (CHP) 0,78 gylle -> biogas (CHP) 0,68 græs/halm _ bioethanol (benzin) 0,32 vådvægt gylle -> biogas (CHP) 0,0425 Scenarie 3, 2050 anvendelse af biomassen Klimaeffekt t CO2 ækv Klimaeffekt mil to CO2 ækv Biomasse type areal (ha) udbytte (t/ha) mængde ( t dm) CHP direkte CHP biogas transport benzin græs gødsket - nyt græsareat ,8 0, ,072 poppel/pil Slæt , ,8 0, ,12544 efterafgrøder , ,8 0, ,0768 halm ,8 0, ,9728 gylle uændret dyrehold gylle (dm) ,57624 red. gylle grundet red foder 0,05 TOTAL ,82328 Klima effekt per ton dm (ton CO2 ækv) halm -> CHP 0,85 græs/halm -> biogas (CHP) 0,56 poppel/pil -> CHP 1 kvæg gylle -> biogad (CHP) 0,57 svine gylle -> biogad (CHP) 0,78 gylle -> biogas (CHP) 0,68 græs/halm _ bioethanol (benzin) 0,32 vådvægt gylle -> biogas (CHP) 0,

15 BILAG 2: Beregninger vedr. potentiale for substitution af fossile brændsler Scenarie 1: Grøn vækst scenarie 1, 2030 anvendelse af biomassen Energi produktion PJ Biomasse type areal (ha) udbytte (t/ha) mængde ( t dm) CHP direkte CHP biogas transport benzin CHP biogas bioethanol græs gødsket -nyt græsareal ,9 0,1 0 10,8 0,672 poppel/pil ,82 Slæt (nyt + EKS) , ,9 0,1 0 6,93 0,4312 efterafgrøder , ,9 0,1 0 4,05 0,252 halm ,6 0,3 0,1 2, ,125 0,21 gylle uænderet dyrehold reduktion dyrehold 0, gylle ,135 TOTAL 17,6 40,0 1,6 Energi produktion MJ/ton dm MJ/ton vådvægt halm/græs/pil til CHP Reference: IEA CO2 emission from fuel combustion 2012 edition : 65% energieffektivitet i Danmark, antaget 19 MJ/ton dm halm/græs til biogas Reference: Fødevareministeriet (2008), Landbrug og klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvensergasser halm/græs til bioethanol 5600 Reference: Mårbjerg energi concept gylle til biogas Reference: Faktaark: Energibalance ved behandling af gylle i biogasanlæg gylle til biogas til kraftvarme scenarie 1, 2050 anvendelse af biomassen Energi produktion PJ Biomasse type areal (ha) udbytte (t/ha) mængde ( t dm) CHP direkte CHP biogas transport benzin CHP biogas bioethanol græs gødsket -nyt græsareal ,8 0, ,68 poppel/pil ,05 Slæt (nyt + EKS) , ,8 0,2 0 6,16 0,8624 efterafgrøder , ,8 0,2 0 7,2 1,008 halm ,8 0, ,84 gylle uænderet dyrehold reduktion dyrehold 0, gylle ,233 TOTAL 37,1 47,6 4,4 Energi produktion MJ/ton dm MJ/ton vådvægt halm/græs/pil til CHP Reference: IEA CO2 emission from fuel combustion 2012 edition : 65% energieffektivitet i Danmark, antaget 19 MJ/ton dm halm/græs til biogas Reference: Fødevareministeriet (2008), Landbrug og klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvensergasser halm/græs til bioethanol 5600 Reference: Mårbjerg energi concept gylle til biogas Reference: Faktaark: Energibalance ved behandling af gylle i biogasanlæg gylle til biogas til kraftvarme

16 Scenarie 3, Det Biobaserede Samfund scenarie 3, 2030 anvendelse af biomassen Energi produktion PJ Biomasse type areal (ha) udbytte (t/ha) mængde ( t dm) CHP direkte CHP biogas transport benzin CHP biogas bioethanol græs gødsket -nyt græsareal ,9 0,1 0 40,5 2,52 poppel/pil ,64 Slæt , ,9 0,1 0 2,205 0,1372 efterafgrøder , ,9 0,1 0 1,35 0,084 halm ,6 0,3 0,1 12,2265 4,95 0,924 gylle uænderet dyrehold reduktion dyrehold 0, gylle ,233 TOTAL 41,9 65,2 3,7 Energi produktion MJ/ton dm MJ/ton vådvægt halm/græs/pil til CHP Reference: IEA CO2 emission from fuel combustion 2012 edition : 65% energieffektivitet i Danmark, antaget 19 MJ/ton dm halm/græs til biogas Reference: Fødevareministeriet (2008), Landbrug og klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvens halm/græs til bioethanol 5600 Reference: Mårbjerg energi concept gylle til biogas Reference: Faktaark: Energibalance ved behandling af gylle i biogasanlæg gylle til biogas til kraftvarme scenarie 3, 2050 anvendelse af biomassen Energi produktion PJ Biomasse type areal (ha) udbytte (t/ha) mængde ( t dm) CHP direkte CHP biogas transport benzin CHP biogas bioethanol græs gødsket -nyt græsareal ,8 0, ,72 poppel/pil ,05 Slæt , ,8 0,2 0 1,96 0,2744 efterafgrøder , ,8 0,2 0 1,2 0,168 halm ,8 0,2 0 13,2 1,848 gylle uænderet dyrehold reduktion dyrehold 0, gylle ,135 TOTAL 37,1 81,5 9,0 Energi produktion MJ/ton dm MJ/ton vådvægt halm/græs/pil til CHP Reference: IEA CO2 emission from fuel combustion 2012 edition : 65% energieffektivitet i Danmark, antaget 19 MJ/ton dm halm/græs til biogas Reference: Fødevareministeriet (2008), Landbrug og klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvens halm/græs til bioethanol 5600 Reference: Mårbjerg energi concept gylle til biogas Reference: Faktaark: Energibalance ved behandling af gylle i biogasanlæg gylle til biogas til kraftvarme

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Anvendelse af biomasse i energiforsyningen. sekretariatsleder Christian Ege

Anvendelse af biomasse i energiforsyningen. sekretariatsleder Christian Ege Anvendelse af biomasse i energiforsyningen sekretariatsleder Christian Ege Vores hovedprincipper Fødevarer må ikke bruges til energiformål Arealer, som kan bruges til fødevarer, må kun i begrænset omfang

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Dansk analyse om bæredygtighed

Dansk analyse om bæredygtighed Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere