Branchedeklarering af elprodukter med klimavalg. 1. reviderede udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchedeklarering af elprodukter med klimavalg. 1. reviderede udgave"

Transkript

1 Notat Arbejdsgruppen vedr. deklarering af elprodukter med klimavalg: Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening Martin Salamon, Forbrugerrådet Helle Stisen, Dansk Energi Mads Lyngby Petersen, Energinet.dk Martin Salamon, Forbrugerrådet Michael Guldbæk. Arentsen, Dansk Elhandel Rasmus Zink Sørensen, Energistyrelsen Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Dok. ansvarlig: MGA Sekretær: JBA Sagsnr: 00/273 Doknr: reviderede udgave Branchedeklarering af elprodukter med klimavalg Gennem valget af elprodukter har elkunderne flere muligheder for at gøre en aktiv indsats, som understøtter nogle af de aktiviteter, der reducerer CO 2 -udledningen eller påvirker andelen af vedvarende energi. Klimaeffekterne af de forskellige produkttyper varierer. Det er derfor vigtigt, at etablere gennemsigtighed i markedet ved at produkterne udstyres med en retvisende deklaration til information for kunderne. Herved skal det sikres, at produkter med klimaeffekt anprises præcist og sagligt, og at produkter uden direkte klimaeffekt ikke overanprises. På den måde får kunderne et sagligt og overskueligt grundlag at vælge ud fra og kan opnå sikkerhed for, at det, der lyder godt, også virker efter den enkelte kundes præferencer og hensigter med produktvalget. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Elhandel, Det økologiske Råd, Energinet.dk, Energistyrelsen og Forbrugerrådet (herefter benævnt Parterne) har besluttet at udfærdige denne produktdeklarering med minimumskriterier og retningslinjer for beskrivelse af elprodukter med klimavalg. Branchedeklareringen støttes af Klima- og Energiministeren, der ser deklareringen som et væsentligt værktøj for el-handlere, elkunder og myndigheder. Den enkelte elhandler skal - foruden markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens vejledning om Miljø og etik i markedsføring 1 - følge denne deklarering i sin beskrivelse af elprodukter med klimavalg på Elpristavlen og skal kunne dokumentere dette. Deklareringen danner således også grundlag for produktbeskrivelser og søgemulighederne på Elpristavlen.dk. 1 Vejledningen findes på:

2 2 Deklareringen gælder alene strømkøb med tilknyttet klimavalg - dvs. elprodukter hvor et tillæg til prisen pr. kwh udgør betaling for eller en donation til en tilknyttet CO 2 - eller VE-indsats. Herudover eksisterer der naturligvis en lang række andre modeller, hvorigennem elkunderne kan gøre en aktiv indsats for CO 2 -reduktion eller for udbygning af vedvarende energi. Eksempler på andre modeller er: produkter nævnt i denne deklarering uden samtidigt strømkøb; donationer til CO 2 -reducerende projekter indenfor eller udenfor FNs klimasamarbejde; investering i vindmølleanparter; eller samarbejde med andre parter om fælles opstilling af vedvarende energianlæg med adskilt ejerskab mv. Sådanne modeller er ikke omfattet af denne deklarering, og Parterne opfordrer generelt til, at elkunder og andre forbrugere nøje vurderer klima- og/eller VE-effekterne ved de forskellige projekter eller aktiviteter, inden man engagerer sig i dem. Parterne ser det som en forudsætning for deklareringen, at den indeholder en tilstrækkelig præcis beskrivelse af produkttyper med angivelse af konkrete minimumskrav. Samtidigt skal deklareringen efterlade rum og fleksibilitet til produktudvikling. Den enkelte elhandler har således markedsmæssig frihed til at fastlægge yderligere produktegenskaber og opfinde produktnavne, blot de respekterer deklareringen. Eventuelle fravigelser fra denne deklarering og/eller misbrug af deklareringen vil blive behandlet i Dansk Elhandel, som straks vil gå i rette med den pågældende elhandler om nødvendigt i offentligt regi. Dansk Elhandel orienterer Parterne i tilfælde af fravigelser og misbrug. Generelt henviser Parterne endvidere til Forbrugerombudsmandens vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen, idet arbejdsgruppen ser deklareringen som et supplement til denne vejledning vedrørende markedsføringen af elprodukter. Overtrædelser af deklareringen kan naturligvis også medføre konkrete klager over brud på markedsføringsloven. Deklareringen indeholder efter arbejdsgruppens vurdering de produktkategorier, der er relevante på markedet nu. Parterne er opmærksomme på, at der løbende sker produktudvikling i markedet, og at denne udvikling kan give behov for en revision af deklareringen. Skulle et sådant behov opstå, træder parterne sammen for at tage stilling til evt. nye produktkategorier, fx biomasse- og affaldsbaseret VE samt produkter, der knytter sig til forsknings- og udviklingsprojekter. De enkelte parter har mulighed for at indkalde arbejdsgruppen efter behov, ligesom Parterne opfordrer leverandører og andre aktører, der overvejer nye produkttyper, til at henvende sig til gruppen. Parterne forpligter sig til at evaluere deklareringen senest medio Arbejdsgruppen har identificeret tre forskellige produktkategorier, hvoraf to indeholder alternative varianter. De tre identificerede produktkategorier er elprodukter, der indebærer:

3 3 1. CO2-reduktion 1.1. Annullering af CO 2 -kvoter eller -kreditter 1.2. Godkendte CO2-reduktioner uden for FNs klimasamarbejde 2. Bidrag til opstilling af nye VE-anlæg gennem donationer 3. Køb af oprindelsesgarantier fra vedvarende energiproduktion 3.1. Strøm fra VE-anlæg, der er højst 2 år gamle 3.2. Strøm fra VE-anlæg, der er højst 10 år gamle 3.3. Strøm fra VE-anlæg uden aldersbegrænsning I tabellen på de efterfølgende sider findes en nærmere beskrivelse af effekter samt krav til produktomfang og dokumentation til de forskellige produkter. Baggrund EU har sat en klimamålsætning, som samlet pålægger medlemslandene at reducere den samlede CO 2-udledning fra EU med 20 pct. (30 pct. i tilfælde af, at der opnås en global klimaaftale). En væsentlig del af CO 2-reduktionen er planlagt at skulle ske gennem EU's CO 2-kvotesystem, der lægger et samlet loft over CO 2-udledningen fra den energitunge industri, herunder elproduktionen. EU har endvidere tilsluttet sig G20-landenes målsætning om en reduktion i udledning af klimagasser i 2050 på pct. i forhold til EU har også vedtaget at nå en andel af vedvarende energiproduktion (VE) på mindst 20 pct. af den samlede energiproduktion i år Danmark er forpligtet til et mål på 30 pct. vedvarende energi i Elsektoren vil skulle løfte en væsentlig del af denne målsætning, og det forventes således, at andelen af vedvarende energi i elproduktionen vil ligge omkring 50 pct. i Det væsentligste instrument til at opnå dette er, at elproducerende VE-anlæg modtager statslig støtte. Alle elproducerende VE-anlæg i Danmark opføres således under forudsætning af, at der eksisterer statslige produktionsstøtteordninger - enten i form af faste garanterede salgspriser på energiproduktionen eller i form af et pristillæg til markedsprisen på energien. Al elproduktion skal deklareres ifølge Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne (Elmærknings-bekendtgørelsen). Det sker ved hjælp af en oprindelsesgaranti - som fortæller, hvilken teknologi, der er anvendt i produktionen. En oprindelsesgaranti for vedvarende elproduktion er således et bevis på, at en given mængde strøm er produceret under anvendelse af vedvarende energikilder. Samtidig med de statslige forpligtelser er der stadig større fokus på elkundernes muligheder for at gøre en indsats og tage et medansvar for klimaet. Et af midlerne er, at kunderne køber elprodukter, der gennem en ekstrabetaling reducerer udledningen af CO 2 og/eller øger mængden af vedvarende energikilder.

4 4 1. CO 2-reduktion Elkunden kan være med til at begrænse CO 2-udledningen ved at købe et elprodukt, der indebærer, at elhandleren samtidig køber og annullerer CO 2-kvoter eller -kreditter i forhold til elkundens forbrug. Alternativt kan der være tale om en konstruktion, hvor elkunden via elhandleren donerer et beløb pr. kwh til en selvstændig juridisk enhed, der køber og annullerer CO 2-kvoter eller -kreditter i forhold til elkundens forbrug Annullering af CO 2-kvoter eller -kreditter I EU er der et CO 2-kvote-system, der sætter et samlet loft over CO 2-udledningen fra den energitunge industri. De kvotebelagte virksomheder skal derfor som led i det årlige kvoteregnskab aflevere CO 2-kvoter eller - kreditter svarende til årets CO 2-udledning. Inden for FN s klimasamarbejde eksisterer der forskellige måder at opnå CO 2-reduk-tioner på. Særligt anvendt er etablering af CO 2-reducerende projekter i andre lande (såkaldte JI og CDM-projekter). Ved en annullering af godkendte reduktioner fra disse projekter af FN registreret kan reduktionerne ikke længere omsættes til CO 2-kreditter og derved ikke benyttes af den energitunge industri i EU til at opfylde CO 2-forpligtelsen i kvotesystemet. Ved at annullere en CO 2-kvote eller CO 2-kredit hindrer man industrien i at gøre brug af udledningstilladelsen, og dermed sparer man atmosfæren for en udledning, der ellers ville være forekommet på ét eller andet tidspunkt. CO 2-reduktionen sker således ud over CO 2- reduktionsmålet i EU og FN. Anvendelse af CO 2-kvoter og - kreditter indgår i opgørelsen af de reduktioner, der er aftalt i Kyoto-protokollen. Annulleringen af kvoter og kreditter medfører reelt, at CO 2-udledningen reduceres mere end de aftalte mål. Det skyldes, at de annullerede kvoter og kreditter reducerer den energitunge industris mulighed for at udlede drivhusgasser. Ved en annullering trækkes kvoterne eller kreditterne ud af det samlede CO 2-regnskab, der balancerer udledning og reduktion, og på den måde sker der en større reduktion, end der Der skal mindst være fuld balance mellem afsætningen af produktet til den enkelte kunde og mængden af medleverede CO 2- kvoter eller -kreditter. Balancen opgøres efter den gennemsnitlige CO 2-udledning pr. kwh i det energimix, der fremgår af den generelle eldeklaration på forbrugerens geografiske forbrugsplacering. De additionelle effekter af de valgte og beskrevne CDMprojekter skal samlet set have en positiv effekt på klima, miljø, sociale forhold m.v. Elhandleren skal udstede og tilbyde elkunden dokumentation i form af bevis for annulleringen. Elhandleren foretager annulleringen i et kvoteregister under EU's CO 2-kvotesystem på vegne af alle kunder. Elhandleren skal over for en ekstern revisor hvert år dokumentere sin annullering af kvoter eller kreditter, samt at der er overensstemmelse mellem afsætningen af produktet og hhv. den samlede annullerede mængde. For kreditter skal elhandleren fremlægge projektdokumentation, dokumentation for annullering og den tredjepartsgodkendelse, de pågældende projekter har opnået i FN s klimasamarbejde. Udover klimaeffekten af projektet, skal elhandleren præsentere forbrugerne for en generel projektbeskrivelse, der angiver de additionelle effekter ved projektet.

5 5 ellers ville være sket. Ved salg af projekter, der stadig er i udviklingsfasen, skal elhandleren gøre opmærksom på dette. Samtidig er elhandleren forpligtet til, hvis det pågældende projekt mod forventning ikke skulle blive godkendt, at fremskaffe kreditter af samme kvalitet og fra projekter med lignende projektkarakteristika. I udviklingsfasen skal elhandleren løbende rapportere om projektets udvikling. Så snart projektet er godkendt, skal elhandleren fremvise dokumentation for annullering og den tredjepartsgodkendelse, de pågældende projekter har opnået i FN s klimasamarbejde Godkendte CO 2- reduktioner uden for FN s klimasamarbejde Uden for FN s klimasamarbejde eksisterer der en række frivillige ordninger, der gør det muligt at opnå bevis på, at man har gennemført CO 2 reduktioner Ved at købe godkendte CO 2- reduktioner, registreret af anerkendte godkendelsesordninger, fra projekter uden for EU s kvotehandelsordning og reduktionskravene i FN-regi sparer man atmosfæren for en drivhusgasudledning, der ellers ville være Der skal mindst være fuld balance mellem afsætningen af produktet til den enkelte kunde og mængden af medleverede CO 2- eller drivhusgasreduktioner. Balancen opgøres efter den gennemsnitlige CO 2-udledning pr. kwh i det energimix, Elhandleren skal udstede dokumentation i form af bevis for projektets forventede og faktisk CO 2- eller drivhusgas reduktion. Dokumentationen skal omfatte projektbeskrivelsens effekter inkl. dokumentation af ikke-skadelige

6 6 gennem et projekt, der indebærer konkrete CO 2 reduktioner eller modvirker yderligere CO 2- udslip. Disse reduktioner sker ud over det, som de lande, der har underskrevet Kyoto-protokollen, har aftalt. forekommet på ét eller andet tidspunkt. CO 2-reduktionen sker således ud over CO 2-reduktionsmålet i EU og FN. der fremgår af den generelle eldeklaration på forbrugerens geografiske forbrugsplacering. De additionelle effekter af de valgte og beskrevne projekter skal samlet set have en positiv effekt på klima, miljø, sociale forhold m.v. effekter fra projektet. Herunder fremvisning af reduktionsbevis fra anerkendt godkendelsesordning. Den anvendte godkendelseseller verifikationsordning skal dokumenteres af elhandleren. Elhandleren skal over for en ekstern revisor hvert år dokumentere, at der er overensstemmelse mellem den samlede afsætning af produktet og hhv. den samlede mængde CO 2- reduktioner, der er opnået ved projektet eller projekterne, og/eller den planlagte annullerede mændge af fremtidige årskontrakter. Udover klimaeffekten af projektet, skal elhandleren præsentere forbrugerne for en generel projektbeskrivelse, der angiver de additionelle effekter ved projektet. Ved salg af projekter, der stadig er i udviklingsfasen, skal elhandleren gøre opmærksom på dette. Samtidig er elhandleren forpligtet til, hvis det pågældende projekt

7 7 mod forventning ikke skulle blive godkendt, at fremskaffe CO 2- reduktioner af samme kvalitet og fra projekter med lignende projektkarakteristika. I udviklingsfasen skal elhandleren løbende rapportere om projektets udvikling. Så snart projektet er godkendt, skal elhandleren fremvise reduktionsbevis og den anvendte godkendelses- eller verifikationsordning skal dokumenteres. 2. Bidrag til opstilling af VEanlæg gennem donationer Elkunden kan bidrage til opstilling af nye VE-anlæg gennem donationer knyttet til strømkøbet. Det sker ved, at elhandleren overfører donationerne til en selvstændig juridisk enhed, ex i form af et datterselskab eller en fond, der bl.a. har et tilsvarende formål. Fra idriftsættelsestidspunktet vil produktionen fra de nye anlæg Gennem donationerne kan kunden bidrage til, at VE-udbygningen fremskyndes. Dette kan være med til at tilskynde politikerne i produktionshjemlandet til mere ambitiøse VE-målsætninger. Dermed muliggøres en yderligere nedsættelse af CO 2-udledningen fra elproduktionen i fremtiden. Der skal mindst være fuld balance mellem afsætningen af produktet til den enkelte kunde og den andel af den fremtidige produktion på de nyetablerede VEanlæg, der finansieres af kundens donationer. Donationen pr. kwh skal derfor som minimum svare til omkostningen til at opnå denne balance. Elhandleren skal mindst overføre hele kundens donation til den selvstændige juridiske enhed ved Elhandleren skal overfor en ekstern revisor hvert år dokumentere den selvstændige juridiske enheds investering i nye VEanlæg. Det skal herunder dokumenteres, at der er overensstemmelse mellem afsætningen af produktet, kundernes donationer, investeringens størrelse (inkl. evt. geninvestering af driftsoverskud), samt produktionen fra de etablerede VE-anlæg. Elhandleren skal i produktbeskrivelsen oplyse, om den selvstæn-

8 8 kunne blive mærket med en VE-oprindelsesgaranti. I beskrivelserne i kolonnerne Mindstekrav til produktomfang og Dokumentation sondres mellem datterselskab og fond. Det skyldes, at midlerne i fonde er reguleret efter strammere regler end i selskaber. Sondringen afspejler således forskellen i den risiko, der er forbundet med placeringen af de overførte donationer i henholdsvis et fuldt kontrolleret selskab og en fond. udgangen af det kvartal, hvor donationen er gennemført. Donationen må udelukkende anvendes til investering i udbygning af VE-anlæg, enten direkte eller ved køb af andele i nye projekter. Køb af eller investering i allerede etablerede anlæg kan ikke indgå. Når der vælges mellem investeringer skal det ske omkostningseffektivt for den valgte VEteknologi. En investering er foretaget, når den selvstændige juridiske enhed har foretaget bindende økonomiske dispositioner vedrørende det nye VE-anlæg, ex truffet aftale om levering af et anlæg. Anlægget skal dernæst være leveret, opsat og idriftsat inden for en normal tidshorisont for den valgte VE-teknologi. Nødvendige tilladelser, myndighedsgodkendelser mv. skal foreligge på investeringstidspunktet. Fra idriftsættelsestidspunktet kan dige juridiske enheds selskabsform og hvilken VE-teknologi, der anvendes. Information om anvendelsen af donationerne skal løbende fremgå af elhandlerens hjemmeside, samt tilsendes de donerende kunder én gang årligt. Informationen skal omfatte detaljerede og fyldestgørende beskrivelser af de udvalgte projekter, herunder oplysninger om produktionsland og VE-teknologi. Derudover skal elhandleren fremlægge beretninger og regnskaber fra den selvstændige juridiske enhed, herunder berette om fondens eller selskabets administrationsomkostninger, sammenhængen mellem kundens donationer, investeringens og produktionens størrelse, samt om overholdelse af tidskrav for overførsler og investeringer. For datterselskab: Datterselskabet/ skal i sine vedtægter have som eneste formål, at etablere nye VE-anlæg og evt.

9 9 VE-oprindelsesgarantier for den del af produktionen, der evt. ligger udover balancen mellem afsætningen af produktet og de overførte donationer, omsættes på markedsvilkår. For overførsler til datterselskab: Investeringerne skal foretages efter en model, hvor fremtidige driftsoverskud, herunder indtægter fra evt. fremtidigt salg af oprindelsesgarantier (udover balancen mellem afsætning og donationer), geninvesteres ubeskåret i nye VE-anlæg. De overførte donationer skal investeres af datterselskabet senest ved udgangen af det regnskabsår, der følger efter tidspunktet for overførslen. Dog kan op til 10 pct., og maksimalt kr , overføres til det efterfølgende regnskabsår. Såfremt der i et regnskabsår investeres mere end dækket af donationer, kan klimaeffekten af disse investeringer overføres efterfølgende år. drive disse, samt at overskud fra driften skal reinvesteres i nye VE-anlæg. Ved en eventuel likvidering, opløsning, sammenlægning eller lignende, samt formålsændring skal de tilbageværende midler anvendes til investering i nye VE-anlæg. Enhver ændring i vedtægter skal straks offentliggøres og meddeles på skrift til alle donatorer. For en fond gælder: Fonden skal i sine vedtægter bl.a. have som formål, at etablere nye VE-anlæg og evt. drive disse. Fonden kan have yderligere formål, som ikke er dækket af denne deklarering, men som i givet fald skal formidles i overensstemmelse med principperne i Forbrugerombudsmandens vejledning om Miljø og etik i markedsføring. Ved en eventuel likvidering, opløsning, sammenlægning eller lignende, samt formålsændring

10 10 For overførsler til en fond gælder: Fremtidige driftsoverskud, herunder indtægter fra evt. fremtidigt salg af oprindelsesgarantier (udover balancen mellem afsætning og donationer), kan anvendes til andre af fondens formål. skal de tilbageværende midler indsamlet til investering i nye VE-anlæg uddeles/anvendes til formålet. Enhver ændring i vedtægter skal straks offentliggøres. De overførte donationer skal investeres af fonden iht. fondslovgivningen. Således kan der hensættes til investeringer i 5 år. Såfremt der i et regnskabsår investeres mere end dækket af donationer, kan klimaeffekten af disse investeringer overføres til efterfølgende år. 3. Oprindelsesgarantier fra vedvarende energiproduktion El-kunden kan købe oprindelsesgarantier udstedt for elektricitet produceret til nettet fra vedvarende energianlæg. Ifølge denne deklarerings dokumentationskrav skal el-handleren købe oprindelsesgarantier i et 3.1. Oprindelsesgarantier fra VE-anlæg, der er højst 2 år gamle Med denne produktype aftager elkunden oprindelsesgarantier fra VE-anlæg, der højst er 2 år gamle. De 2 år defineres som idriftsættelsesåret plus 2 driftsår. Alderskravet i denne variant indebærer, at der er sandsynlighed for, at der etableres en egentlig markedspris på oprindelsesgarantier fra anlæg, der er højst 2 år gamle. Ved at købe oprindelsesgarantier fra disse anlæg kan elkunden være med til at fremrykke Der skal mindst være fuld balance mellem afsætningen af produktet til den enkelte kunde og mængden af medleverede oprindelsesgarantier fra VE-anlæg. Der skal være sammenfald mellem produktions- og forbrugsår. Dvs. at oprindelsesgarantierne skal dække samme år, som Elhandleren skal garantere sit indkøb af oprindelsesgarantier ved udstedelse af et certifikat til kunden. Elhandleren skal desuden overfor en ekstern revisor dokumentere sit indkøb og salg af oprindelsesgarantier fra VEanlæg, der er maksimalt 2 år gamle (idriftsættelsesåret plus 2 driftsår).

11 11 omfang, som mindst svarer til den mængde strøm, kunden køber. Der skal nu årligt udstedes individuelle eldeklarationer for CO 2- indhold pr. leveret kwh fra de danske el-handlere, som benytter sig af salg af oprindelsesgarantier ved strømsalg. Det betyder, at disse individuelle eldeklarationer trækkes ud af elhandlerens opgørelse af gennemsnitligt CO 2-indhold pr. kwh i produkter uden medleverede oprindelsesgarantier for VE. Når en elkunde køber oprindelsesgarantier, så betyder det, at el-kunden får ret til at indregne den omfattede mængde VE i sit CO 2-regnskab, mens den samme mængde VE skal fratrækkes i det gennemsnitlige CO 2-indhold pr kwh for el-kunder, der ikke køber oprindelsesgarantier. Såfremt køb af oprindelsesgarantier fra el-kundens side genererer en faktisk investering i ny VE, som skaffer nøjagtig samme mængde ekstra VE i den samlede el Oprindelsesgarantier fra VE-anlæg, der er højst 10 år gamle Med denne produktype aftager elkunden oprindelsesgarantier fra VE-anlæg, der højst er 10 år VE-investeringsbeslutninger og bidrage til, at staten hurtigere opfylder VE-forpligtelsen. Samtidigt sender elkunden gennem sin efterspørgsel efter helt nye VE-anlæg et signal til politikerne om et ønske om en hurtigere VE-udbygning, og om mere ambitiøse VE-målsætninger. Alderskravet i denne variant indebærer, at der muligvis kan etableres en egentlig markedspris på oprindelsegarantier fra anlæg, der er højst 10 år gamle. elkundens forbrug finder sted. Der skal mindst være fuld balance mellem afsætningen af produktet til den enkelte kunde og mængden af medleverede oprindelsesgarantier fra VE-anlæg. Oprindelsesgarantierne kan stamme fra VE-anlæg både i Danmark og i andre EU-/EØSlande. Øvrige nationer, der måtte indføre et oprindelsesgarantisystem svarende til EU's, vil ligeledes kunne blive omfattet. Individuelle eldeklarationer for elprodukter baseret på medleverede oprindelsesgarantier fra VEproduktion findes på elhandlerens hjemmeside. Den individuelle deklaration kan anvendes i elkundens klimaregnskab som dokumentation for, at eget elforbrug er CO 2-neutralt. Elhandleren skal over for kunden som minimum oplyse anlæggets /anlæggenes alder, produktionsland og VE-teknologi. Elhandleren skal garantere sit indkøb af oprindelsesgarantier ved udstedelse af et certifikat til kunden. Elhandleren skal desuden overfor en ekstern revisor dokumentere sit indkøb

12 12 produktion, vil el-kunden kunne fradrage CO 2 i regnskabet uden at dette i princippet vil påvirke de øvrige el-kunders CO 2-regnskab. Såfremt el-kundens køb af oprindelsesgarantier ikke genererer en tilsvarende øget mængde af VE i el-systemet, så vil indregningen af VE i eget CO 2- regnskab alene medføre en omfordeling, således at alle øvrige el-kunder - alt andet lige - vil skulle indregne en højere gennemsnitlig mængde CO 2 pr. kwh i deres CO 2-regnskab. Hvorvidt købet af oprindelsesgarantier har mere end blot en regnskabsmæssig effekt vil derfor afhænge af, hvilke faktiske VE produktioner, som oprindelsesgarantierne udstedes fra. gamle. De 10 år defineres som idriftsættelsesåret plus 10 driftsår. Hvis der etableres en reel markedspris, vil investor kunne indregne en ekstra indtægt fra afsætningen af oprindelsesgarantier i en 10-årig periode. Denne indtægt kan være udslagsgivende for, om VE-investeringen gennemføres. På den måde kan elkunden give tilskyndelse til, at der gennemføres lidt flere VE-investeringer, Det muliggør, at VE målsætningerne kan nås hurtigere, hvilket kan være med til at tilskynde politikerne i produktionshjemlandet til mere ambitiøse VE-målsætninger. Der skal være sammenfald mellem produktions- og forbrugsår. Dvs. at oprindelsesgarantierne skal dække samme år, som elkundens forbrug finder sted. og salg af oprindelsesgarantier fra VE-anlæg, der er maksimalt 10 år gamle (idriftsættelsesåret plus 10 driftsår). Oprindelsesgarantierne kan stamme fra VE-anlæg både i Danmark og i andre EU-/EØSlande. Øvrige nationer, der måtte indføre et oprindelsesgarantisystem svarende til EU's, vil ligeledes kunne blive omfattet. Individuelle eldeklarationer for elprodukter baseret på medleverede oprindelsesgarantier fra VEproduktion findes på elhandlerens hjemmeside. Den individuelle deklaration kan anvendes i elkundens klimaregnskab som dokumentation for, at eget elforbrug er CO 2-neutralt. Køb af oprindelsesgarantier uden samtidig dokumenteret investering i yderligere VE-udbygning kan dog i nogle tilfælde medvirke til en opretholdelse af produktionen fra eksisterende VE-anlæg, ex. biomassebaserede elproduk- Elhandleren skal over for kunden som minimum oplyse anlæggets /anlæggenes alder, produktionsland og VE-teknologi Oprindelsesgarantier fra VE-anlæg uden alders- For køb af oprindelsesbeviser fra Der skal mindst være fuld balan- Elhandleren skal garantere sit

13 13 tionsanlæg. Generelt indregnes der i VEinvesteringsbeslutninger en forventet indtægt fra salg af oprindelsesgarantier. I et marked med stort overskud af oprindelsesgarantier hvilket er tilfældet i dag kan investor ikke være sikker på at kunne afsætte sine oprindelsesgarantier, idet udbuddet af garantier er meget større end efterspørgslen. Køb af oprindelsesgarantier kan bidrage til en VE-udbygning på følgende måder: 1. Etablering af en reel markedspris på oprindelsesgarantier gennem aldersinddeling Ved udelukkende at købe oprindelsesgarantier fra nyere VE-anlæg kan kunden være med til at etablere en reel markedspris på disse oprindelsesgarantier. Dette gælder for køb af oprindelsesgarantier fra VE-anlæg med aldersbegrænsning dvs. variant begrænsning Med denne produktype aftager elkunden oprindelsesgarantier fra VE-anlæg uden aldersbegrænsning. VE-kilder uden aldersgrænse er der i dag et meget stort overskud af produceret VE i forhold til efterspørgslen. Oprindelsesgarantier fra anlæg uden aldersbegrænsning kan udgøre en del af en længerevarende aftale mellem køber og investor. Køb af oprindelsesgarantier fra VE-anlæg uden aldersbegrænsning kan imidlertid give en ekstra økonomisk tilskyndelse til at opretholde produktionen fra VE-anlæg. Så længe, der ikke eksisterer en aftalt pris eller en egentlig markedspris på disse oprindelsesgarantier, vil købet af dem dog ikke have nogen betydning for VE-udbygningen eller for opretholdelse af eksisterende VE-produktion. Købet udgør derfor en svagere forbrugerholdningsmæssig tilkendegivelse end for de øvrige varianter. ce mellem afsætningen af produktet til den enkelte kunde og mængden af medleverede oprindelsesgarantier fra VE-anlæg. Der skal være sammenfald mellem produktions- og forbrugsår. Dvs. at oprindelsesgarantierne skal dække samme år, som elkundens forbrug finder sted. indkøb af oprindelsesgarantier ved udstedelse af et certifikat til kunden. Elhandleren skal desuden overfor en ekstern revisor dokumentere sit indkøb og salg af oprindelsesgarantier fra VEanlæg. Oprindelsesgarantierne kan stamme fra VE-anlæg både i Danmark og i andre EU-/EØSlande. Øvrige nationer, der måtte indføre et oprindelsesgarantisystem svarende til EU's, vil ligeledes kunne blive omfattet. Individuelle eldeklarationer for elprodukter baseret på medleverede oprindelsesgarantier fra VEproduktion findes på elhandlerens hjemmeside. Den individuelle deklaration kan anvendes i elkundens klimaregnskab som dokumentation for, at eget elforbrug er CO 2-neutralt. Elhandleren skal over for kunden som minimum oplyse anlæggets /anlæggenes alder, produktionsland og VE-teknologi.

14 og i nogen grad variant Særlige aftaler mellem køber og investor Hvis der i beslutningssituationen for etablering af et nyt VE-projekt er indgået en aftale om fremtidig afsætning af oprindelsesgarantier til en aftalt pris. En sådan aftale kan være udslagsgivende for, at investor beslutter at etablere VE-anlægget. Aftaler om køb af oprindelsesgarantier kan indgås for et vilkårligt antal år inden for projektets levetid. 3. Tilkendegivelse af forbrugerholdning Køb af oprindelsesgarantier kan være med til at sende et holdningsmæssigt signal til politikerne om et ønske om en hurtigere VE-udbygning. Det kan være med til at tilskynde politikerne i produktionshjemlandet til mere ambitiøse VE målsætninger, som giver grundlag for en yderligere nedsættelse af CO 2-udledningen fra elproduktionen i fremtiden.

15 15 4. Opretholdelse af VEproduktionen på eksisterende anlæg Køb af oprindelsesgarantier fra VE-anlæg kan give en ekstra økonomisk tilskyndelse til at opretholde produktionen fra VE-anlæg. 5. Ekstra indtægt Endelig kan køb af oprindelsesgarantier give en ekstra indtægt til VE-sektoren, Der er imidlertid ingen sikkerhed for, hvad investorerne bruger denne ekstra indtægt til. Investor kan vælge at bruge ekstraindtægten til nye investeringer i VE-anlæg, men kan også bruge indtægten til andre formål.

Notat Arbejdsgruppen vedr. deklarering af elprodukter med klimavalg

Notat Arbejdsgruppen vedr. deklarering af elprodukter med klimavalg Notat Arbejdsgruppen vedr. deklarering af elprodukter med klimavalg Arbejdsgruppens medlemmer: Dok. ansvarlig: MGA Sekretær: MGA Sagsnr: 00/273 Doknr: 37 10-12-2009 Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger

Klimavenlige energiløsninger Klimavenlige energiløsninger CO 2 -neutralitet kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Virksomheders frivillige reduktioner Samfundsansvar er blevet en del af virksomheders markedsføring

Læs mere

Observationer i el-markedet set med grønne øjne

Observationer i el-markedet set med grønne øjne Observationer i el-markedet set med grønne øjne Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vilje til at betale mere... Forbrugeren står med en ekstra 10-øre i hånden, når hun køber el. Hvordan skaber hun størst

Læs mere

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet Version 1.4 af 01. januar 2012

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet Version 1.4 af 01. januar 2012 Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet Version 1.4 af 01. januar 2012 Acadre. dok.nr. 2499-11_v3, sagsnr. 11/175 1 Indhold 1. Indledning 2 2. Hovedregler 2 2.1 Berettigelse

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Muligheder for et grønt elvalg

Muligheder for et grønt elvalg Muligheder for et grønt elvalg Oprindelsescertifikater For hver MWh produceret på VE udstedes et oprindelsescertifikat Stadfæstet med EU s VE-direktiv fra 2009 14 dage før udspil var der krav om, at el-handlere

Læs mere

Kick off for høring af ny elprisportal

Kick off for høring af ny elprisportal Kick off for høring af ny elprisportal Energitilsynet 6. november 2014 Partner Per Schultz Eeg Dagsorden 1. Formål, rammer og tidsplan v/ kontorchef Rune Moesgaard, Energitilsynet 2. Temaer i høringen

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 23 Offentligt KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Anbefalinger til, hvordan både små og store forbrugere af energi kan gøre en reel indsats for klimaet

Læs mere

Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i ændringsbekendtgørelsen.

Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i ændringsbekendtgørelsen. Kontor/afdeling FOR Dato 13. december 2018 J nr. 2018-2460 /eko/kni/mhu Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?

Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem styrer hvad: EU, medlemslandene og kommunerne Jørgen S. Madsen, EU-chef,

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Notat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet

Notat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Notat Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato 13.september 2016 J nr. 2016-6108 BJK-MCB Introduktion til dobbeltkontering Med det nye værktøj

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer

Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer Til Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af individuelle deklarationer for

Læs mere

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-

Læs mere

Anvendelsesområde og definitioner

Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse i henhold til 45 a i lov om fremme af vedvarende energi I medfør af 45 a, stk. 8, 50, stk. 6, 57, stk. 1, 59, 61, 68,

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

K/S H-H F Mølle I (laugmølle) Udbudsmateriale i henhold til køberetsordningen i VE-loven

K/S H-H F Mølle I (laugmølle) Udbudsmateriale i henhold til køberetsordningen i VE-loven K/S H-H F Mølle I (laugmølle) Udbudsmateriale i henhold til køberetsordningen i VE-loven Indholdsfortegnelse 1. Generel information...3 2. Opstiller og udbyder af kommanditandele iht. køberetsordningen

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. 3. MEDLEMMER. Som medlem kan optages enhver person, som kan tilslutte sig AFS Interkulturs formål.

VEDTÆGTER FOR. 3. MEDLEMMER. Som medlem kan optages enhver person, som kan tilslutte sig AFS Interkulturs formål. VEDTÆGTER FOR 1. NAVN. Foreningens navn er AFS Interkultur. 2. FORMÅL. Foreningen er en frivillig non-profit ungdomsudvekslingsorganisation, og dens formål er at arbejde for fred. Gennem interkulturel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Ændringsforslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven

Ændringsforslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 135 Bilag 11 Offentligt Ændringsforslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Bekendtgørelse om indsamling m.v.

Bekendtgørelse om indsamling m.v. BEK nr 820 af 27/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juli 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-529-0018 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Husstandsmøller afregningsregler

Husstandsmøller afregningsregler Husstandsmøller afregningsregler 17. september 2010 Henrik Lawaetz Energistyrelsen Afregningen afhænger af følgende forhold: Nettilslutning Størrelse Afregningsaftale Elforbrug Elafgifter Skatteforhold

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Godkendelsesordningen. TOR Godkendt. 22. april 2014

VEDTÆGTER FOR. Godkendelsesordningen. TOR Godkendt. 22. april 2014 VEDTÆGTER FOR Godkendelsesordningen TOR Godkendt 22. april 2014 1. Foreningens navn og hjemsted Godkendelsesordningens navn er TOR Godkendt. Godkendelsesordningen har hjemsted i Rudersdal Kommune og er

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar. Energistyrelsens bemærkninger til punkterne vil fremgå i kursiv.

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar. Energistyrelsens bemærkninger til punkterne vil fremgå i kursiv. Høringsnotat Kontor/afdeling Center for Energiadministration/Forvaltning og Administration af VEordninger Dato 18. januar 2019 J nr. 2019-124 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om fritagelse

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

Lov om ændring af lov om elforsyning

Lov om ændring af lov om elforsyning LOV nr 505 af 17/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 020210/20007-0020 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet I medfør af 8 a og 8 b, 28, stk. 3, 85 a, 88, stk. 1, og 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, fastsættes

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s s afgørelse af 7. juli 2016.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s s afgørelse af 7. juli 2016. Til: Xxx Energinet.dk Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Afgørelse

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Bilag 2 til Aftale om Klimapartnerskab Aftale om køb og indløsning af RECS certifikater, Horns Rev II

Bilag 2 til Aftale om Klimapartnerskab Aftale om køb og indløsning af RECS certifikater, Horns Rev II Bilag 2 til Aftale om Klimapartnerskab Aftale om køb og indløsning af RECS certifikater, Horns Rev II Mellem parterne Hørsholm kommune, Ådalsparkvej, 2, 2970, Hørsholm, cvr-nr. DK70960516, herefter kaldet

Læs mere

Kontraktperiode defineres i Aftalen fra datoen, hvor begge parter har underskrevet Aftalen til og med datoen for leveringsperiodens udløb.

Kontraktperiode defineres i Aftalen fra datoen, hvor begge parter har underskrevet Aftalen til og med datoen for leveringsperiodens udløb. Bilag 1 Aftale om køb og indløsning af RECS certifikater, Frederikshavn Mellem parterne DONG Energy El & Gas A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Tlf 99 55 11 11 Fax 99 55 55 98 www.dongenergy.dk Cvr-nr. 25 47

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Vedrørende anmodning om fuld fritagelse for PSO-afgift af kraftvarmeanlæg på adressen Slipvej 1, 8000 Aarhus C, GSRN-nr

Vedrørende anmodning om fuld fritagelse for PSO-afgift af kraftvarmeanlæg på adressen Slipvej 1, 8000 Aarhus C, GSRN-nr PricewaterhouseCoopers Nobelparken Jens Chr. Skous Vej 1 8000 Århus C Att. Ivan Ibsen/Sebastian Houe Vedrørende anmodning om fuld fritagelse for PSO-afgift af kraftvarmeanlæg på adressen Slipvej 1, 8000

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE

ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE i sag om bortfald af forhåndstilsagn om dispensation fra kravet i elforsyningsloven om selskabsmæssig udskillelse af kommunal elproduktion ved solcelleanlæg Energiklagenævnet

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 27 Offentligt KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Anbefalinger til, hvordan både små og store forbrugere af energi kan gøre en reel indsats for

Læs mere

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet BEK nr 1032 af 26/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0146

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Læs mere

Økonomiske udsigter for Biogas- anlæggene

Økonomiske udsigter for Biogas- anlæggene Økonomiseminar Vingsted 10. december 2018 Økonomiske udsigter for Biogas- anlæggene Frank Rosager Energiaftalen eksisterende biogas Dato og kriterier? Udvidelser ombygninger? Kapacitet eller produktion?

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet

EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet København den 7.12.2016 Det Økologiske Råds høringssvar til: EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet Det Økologiske Råd takker for muligheden for at give følgende anbefalinger

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsbaseret nettoafregning af solcelleanlæg på adressen [XXX], GSRN-nr. [XXX] Afgørelse. Retsgrundlag [XXX] [XXX] [XXX]

Afgørelse vedrørende årsbaseret nettoafregning af solcelleanlæg på adressen [XXX], GSRN-nr. [XXX] Afgørelse. Retsgrundlag [XXX] [XXX] [XXX] [XXX] [XXX] [XXX] Afgørelse vedrørende årsbaseret nettoafregning af solcelleanlæg på adressen [XXX], GSRN-nr. [XXX] 7. september 2015 SFT/JKO Under henvisning til din anmodning om årsbaseret nettoafregning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Udfordringer vedr. den regnskabsmæssige behandling af uddelinger

Udfordringer vedr. den regnskabsmæssige behandling af uddelinger Udfordringer vedr. den regnskabsmæssige behandling af uddelinger v. Henrik Steffensen Partner, PwC Agenda 1 Uddelinger Hvad er uddelinger? Hvornår er der tale om en uddeling hhv. en driftsomkostning for

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016 1 til 12 er enslydende for alle veteranhjem under Fonden Danske Veteranhjem (FDV) og kan ikke ændres ved lokale generalforsamlinger, da de fastlægger de fælles retningslinjer som FDV har fastsat. De lokale

Læs mere

Elementer i Københavns klimaplan

Elementer i Københavns klimaplan Elementer i Københavns klimaplan Søren Dyck- Madsen Københavns kommunes mål og indsats Københavns kommune skal være CO 2 neutral i 2025 Københavns kommune skal have reduceret sit CO 2 udslip med 20 % i

Læs mere

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

2.1 Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

2.1 Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. 1. Navn og hjemsted 1.1 Tænketankens navn er CONCITO. 1.2 Hjemstedet er Københavns Kommune. 2. Formål 2.1 Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Høringsudkast

Høringsudkast Høringsudkast 19-01-2015 Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 3, nr. 1, stk.

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1) BEK nr 1063 af 07/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2110/1181-0045 Senere

Læs mere

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv.

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato 18. december 2015 J nr. 2015-5895 / XB Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om energivirksomheders oplysning til forbrugere om energiforbrug og fakturering Udkast

Læs mere

Anmeldt solcelleeffekt i alt

Anmeldt solcelleeffekt i alt F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg

Læs mere

Aftale om Klimapartnerskab

Aftale om Klimapartnerskab Aftale om Klimapartnerskab Mellem parterne Hørsholm kommune, Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm, cvr-nr. 70960516, herefter kaldet Hørsholm kommune og DONG Energy Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53,

Læs mere

Effekter af Energiaftalen

Effekter af Energiaftalen ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Undertegnede Stifter har besluttet at stifte et aktieselskab under navnet Roskilde Grøn Energi A/S ("Selskabet").

Undertegnede Stifter har besluttet at stifte et aktieselskab under navnet Roskilde Grøn Energi A/S (Selskabet). Følgende Stiftelsesdokument er udfærdiget af: Roskilde Kommune CVR-nr. 29 18 94 04 Rådhusbuen 1 4000 Roskilde ("Stifter") 1. Stiftelse af aktieselskab Undertegnede Stifter har besluttet at stifte et aktieselskab

Læs mere

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er KlubLiv Danmark. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Stk. 3. Foreningen er stiftet af DGI i 2014. 2 Formål,

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 1445 af 13/12/2013 Udskriftsdato: 8. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0136 Senere ændringer

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere