Strategien er en revideret version af Lolland Kommunes klima- og energistrategi 2009, der var etårig. Den nærværende strategi løber til 2020.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategien er en revideret version af Lolland Kommunes klima- og energistrategi 2009, der var etårig. Den nærværende strategi løber til 2020."

Transkript

1

2 Strategi for klima- og energiindsatser i Lolland Kommune er udarbejdet i 2011 i et samarbejde mellem Teknik- og Miljømyndigheden, Lolland Forsyning og Udvikling og Erhverv. Derudover er Lolland Kommunes styregruppe for Klima og energi inddraget under hele processen. Styregruppen består af: Direktør Bjarne Hansen (formand for styregruppen) Formand for Klima- Miljø- og Teknikudvalget Gert Mortensen Udvalgsmedlem Winnie Elmgreen Souschef Heidi Larsen, Udvikling og Erhverv Sektorchef Jytte Harpøth, Teknik- og Miljømyndighed Derudover sidder Direktør Mette Obel Jepsen, Lolland Forsyning med som observatør Strategien forankres hos Klima-, Teknik- og Miljøudvalget og godkendes endeligt af byrådet. Strategien behandles politisk i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget marts måned 2012, hvorefter den sendes i offentlig høring i 4 uger, samt i høring i alle andre udvalg. Derefter sendes den til godkendelse i Byrådet, forventeligt 29. maj Side 1 af 32

3 Forord Strategien er en revideret version af Lolland Kommunes klima- og energistrategi 2009, der var etårig. Den nærværende strategi løber til Der sker hele tiden ny udvikling af teknik og teknologi, ligesom samfundet rykker sig og naturen måske opfører sig anderledes end forventet. Det betyder at det kan være nødvendigt at revidere strategien undervejs. Strategien skal som minimum gennemgås og tilpasses i De tilknyttede handleplaner kan løbende revideres, når der kommer ny viden der kan påvirke rækkefølgen af projekterne eller indholdet af projektet. Det vigtigste er at handleplanerne vurderes og revideres hvert andet i samspil med indberetning til EU s Klimapagt. Handleplanernes tidshorisont er vejledende. Samspil med andre strategier I Lolland Kommunes Politiske aftale peges på seks indsatsområder, hvor satsningen på klima og energi kan spille ind til at nå målene. F.eks. målet om økonomi i balance ved at mindske udgifterne til energi i kommunens egen virksomhed. Derudover er der et landdistriktsperspektiv ved at støtte op om en opgradering af boligmasse gennem energirenovering. Endelig er det også vigtigt at nævne klima- og energiindsatsens potentiale for erhvervslivet. Eksempelvis arbejdes på opkvalificering af den lokale håndværksbranche til at matche fremtidens energirenoveringsopgaver, hvilket sammen med en cleantech erhvervsprofil vil være drivende for det lokale erhvervsliv. Klima- og energistrategien skal føde ind til kommunens kommende Planstrategi for at dække målene om at lokal agenda 21 arbejde skal indgå i planstrategien. Udgangspunktet for Lolland Kommunes erhvervsstrategi er bl.a. styrkeområdet vedvarende energi, hvilket munder ud i et mål om at være førende demonstrations- og udviklingsområde for vedvarende og fornybare energikilder. Side 2 af 32

4 Side 3 af 32

5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Samspil med andre strategier... 2 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Lolland Kommunes klimaaftaler og status... 5 Vision Overordnede strategiske målsætninger... 8 Overordnede indsatsområder... 8 Mindskelse af klimaforandringer gennem reduktion af CO 2 -udledning Introduktion til kapitlet om mindskelse af klimaforandringer Mål Indsatsområder Aktører og roller Tilpasning til klimaforandringer Introduktion til kapitlet om tilpasning til klimaforandringer Mål Indsatsområder Aktører og roller indenfor klimatilpasning Grønne tiltag og vækst Introduktion til kapitel om grønne tiltag og vækst Mål Indsatsområder Aktører og roller Bilag Bilag 1: Drivhusgasregnskab for basisår Bilag 2: Baseline for CO 2 -udledningen i Lolland Kommune Side 4 af 32

6 Indledning Hvor der tidligere blev stillet spørgsmålstegn ved om klimaforandringerne er menneskeskabte, stilles der nu spørgsmålstegn ved omfanget af klimaforandringerne. Noget af det der hersker størst usikkerhed omkring er det fremtidige globale havniveau. FN s klimapanel udgav i 2007 deres fjerde hovedrapport om klimaforandringerne, hvor - solens betydning for klimaforandringerne mindskes væsentligt, - der er observeret mere intens opvarmning, issmeltning og havstigning (> 90 % sandsynligt), - der ikke er tvivl om, at mange af de observerede klimaændringer er menneskeskabte, - mængden af CO2 1 i atmosfæren fortsat stiger - og koncentrationerne er nu de højeste i år, - ændringer i ekstremer og regionale mønstre nu tilskrives menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, - den globale middeltemperatur forventes at stige yderligere 2-4 grader uden indgreb i dette århundrede og - opvarmningen forventes at fortsætte de næste 30 år mindst, og havniveauet forventes at stige også efter år 2100 Kort sagt forventes de globale klimaforandringer at give Danmark et varmere klima med mildere og vådere vintre, samt varmere og mere tørre somre. På årsbasis vil nedbørsmængden stige, mens somrene totalt set blive mere tørre og somrenes nedbør vil primært falde som kraftige regnskyl. Den maksimale vandstand forventes at stige samtidig med at den maksimale stormstyrke også forventes øget. Der vil være større risiko for ekstremer, som f.eks. kraftige storme eller længere perioder med hedebølge. Med denne strategi sætter Lolland Kommune fokus på aktivt at være med til at mindske klimaforandringerne gennem reduktion af CO2-udledningen 1 og dernæst tilpasse kommunen til de uundgåelige klimaforandringer. Derudover skal strategien tydeliggøre vækstpotentialerne ved at fokusere på grønne tiltag. Lolland Kommunes klimaaftaler og status Lolland Kommune den 25. oktober 2007 en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Denne aftale forpligtiger kommunen til at reducere udledningen af CO 2 med 3 % om året frem til Dette gælder for kommunen som virksomhed, dvs. reduktionen skal ske i kommunale bygninger og transport. Fra 2008 er CO 2 -udledningen registreret og der er gjort en indsats for at reducere udledningen. Udgangspunktet er 2008, hvor CO 2 -udledningen var tco 2. Dette var reduceret til tco 2 i 2010, dvs. en reduktion på 308 tco 2 eller ca. 6,3%. 1 I denne strategi benyttes skrives alene om CO2 og CO2-udledning, selvom der i virkeligheden er tale om flere typer af drivhusgasser. Eksempelvis udleder udrådning af affald methan, der er en drivhusgas der har en effekt der er ca. 6 gange så slem som CO2. Alle drivhusgasser kan ved hjælp af sådanne faktorer omregnes til CO2-ækvivalenter. Når der i denne strategi tales om CO2-udledning menes der CO2eq-udledning, altså en omregning af drivhusgasserne til CO2-ækvivalenter. Side 5 af 32

7 Den 1. oktober 2009 indgik Lolland Kommune i EU s Klimapagt (den såkaldte Borgmesterpagt), hvor forpligtigelserne lyder på at reducere udledningen af CO 2 med mindst 20 % i Det skal vel at mærke ske for hele kommunens udledning, dvs. kommunen som geografi. Med denne aftale fulgte også en forpligtigelse til at udarbejde en handleplan for hvordan CO 2 -reduktionerne skal opnås. Den første version af denne såkaldte SEAP 2 blev sendt til EU den 1. april Pr. 28. november 2011 afventes stadig svar på om SEAP en kan godkendes 3. CO 2 -udledningen skal opgøres hvert andet år frem til SEAP står for Sustainable Energy Action Plan, dvs. en handleplan for bæredygtig energi. 3 Følg med på og Side 6 af 32

8 Side 7 af 32

9 Vision 2020 Lolland Kommune en ansvarlig og visionær klimakommune Overordnede strategiske målsætninger Frem mod 2020 vil Lolland Kommune arbejde for følgende strategiske målsætninger - Vi vil gennemføre tiltag i egen virksomhed for at reducere energi- og ressourceforbruget - Vi vil aktivt skabe opmærksomhed og indgå samarbejde om CO 2 -reduktioner med lokalområdet - Vi vil finde de bedste løsninger til at mindske klimaforandringernes skadesrisiko i lokalområdet - Vi vil være med til at skabe optimale rammer for udvikling af grønne erhvervstiltag, der kan give lokal vækst Overordnede indsatsområder 1. Mindskelse af klimaforandringer gennem reduktion af CO 2 -udledning 2. Tilpasning til klimaforandringer 3. Grønne tiltag og vækst Side 8 af 32

10 Side 9 af 32

11 Mindskelse af klimaforandringer gennem reduktion af CO 2 -udledning Side 10 af 32

12 Introduktion til kapitlet om mindskelse af klimaforandringer Lolland Kommune som geografi, dvs. borgere, erhverv inkl. landbrug m.fl., udledte i 2008 godt tco 2. En del af denne udledning tæller ikke med i udledningen der opgøres til EU s Klimapagt (også kaldet Borgmesterpagten). Denne strategi fokuserer på den del som Lolland Kommune har forpligtiget sig til at reducere, dvs tco 2. Udledningen fordeler sig som det ses i Figur 1. Faktisk udledning i 2008 [tco 2 ] Total: tco2 Figur 1 - CO 2 -udledningen i 2008 I Klimapagten forpligtiger Lolland Kommune sig til at reducere CO 2 -udledningen med mindst 20 % i Den vigtigste indsats for at forebygge klimaforandringer ligger indenfor reduktion af udslip af drivhusgasser, primært kuldioxid (CO 2 ). Reduktion i udledningen kan ske gennem adfærdsændringer hos borger og erhverv, brug af ny teknologi inden for transport, industri og landbrug, samt ved ændring af, eller effektivisering af energi og varmeforsyningen. Ideelt set bør der altid gøres en indsats for at reducere behovet for energi før der arbejdes på at omlægge energiforsyningen. I praksis spiller økonomi i form af investeringens størrelse og tilbagebetalingstid en stor rolle. Lolland Kommune har særlige økonomiske udfordringer, hvorfor det er nødvendigt at lade økonomiske betragtninger spille en væsentlig rolle ved igangsættelse af aktiviteter. Når handlingsplanerne er udformet således at reduktionsmålene opnås, skal igangsætningen af aktiviteterne prioriteres efter økonomiske betragtninger. Det kan f.eks. være i form af tilbagebetalingstid eller fordi der er mulighed for at indgå et samarbejde med andre, så der løftes i flok. Kort sagt ønsker Lolland Kommune at opfylde målsætningerne gennem de mest rentable aktiviteter. Økonomien i de enkelte aktiviteter hænger tæt sammen med hvad der bliver udviklet teknologisk og sker samfundsmæssigt overalt på kloden. Hovedsageligt af denne årsag er handleplanerne fleksible. Side 11 af 32

13 Mål CO 2 -udledningen fra Lolland Kommunes transport og bygninger skal reduceres med 3 % om året i perioden , hvorved kommunen lever op til at være Klimakommune via aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. CO 2 -udledningen fra Lolland Kommune som geografisk område skal reduceres med 20 % i 2020 i forhold til 2008 niveau, hvorved kommunen lever op til sine forpligtigelser til Klimapagten. Lolland Kommunes bygningsmasse skal i videst muligt omfang forsynes med vedvarende energi eller CO 2 -neutral energi. Der skal i videst muligt omfang anvendes klimavenlig teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/renovering af eksisterende bygninger for både offentligt og privat byggeri. Udviklingen af erhverv indenfor vedvarende energi skal understøttes. Der skal arbejdes for at der rejses skov, med det formål at binde en større andel CO 2, på de områder der er udpeget som mulige arealer for skovrejsning i Kommuneplanen. Indsatsområder De følgende indsatsområder stammer fra den SEAP 4 og handleplan som er godkendt 31. marts 2011 af Byrådet: Feje for egen dør Borgere og boliger Energiforsyning og effektivisering el og varme Industri, handel og service Landsbrug Transport Der er sat reduktions mål for hver af kategorierne i CO 2 -opgørelsen, der også kan overføres til indsatsområderne herover. Målene er sat for at have et udgangspunkt for at målsætte indsatserne. I praksis er det nødvendigt at lave opgørelser af CO 2 -udledningerne undervejs for at se om der er sket en stigning i CO 2 -udledningen i nogen kategorier og derefter tilpasse planen for målet på en total-udledning på maksimalt tco 2 i Målene ses i Tabel 1. 4 SEAP står for Sustainable Energy Action Plan, hvilket er den plan som Lolland Kommune er forpligtet til at lave under Klimapagten. Planen redegør for hvordan Lolland Kommune vil opnå en CO 2 -reduktion på godt 20% i SEAP ligger på og på Side 12 af 32

14 Tabel 1 - CO 2 -udledning 2008 og CO 2 -reduktionsmål 2020 Sektor CO 2 -udledning 2008 [tco 2 ] Reduktion [tco 2 ] Maks. udledning i 2020 [tco 2 ] Elektricitet Forsyning Energibesparelser Varme Forsyning Energibesparelser Transport Industri produktion Landbrug produktion Affald og spildevand Total Tidsplan for indsatserne Temaer indenfor CO 2 -reduktion Feje for egen dør Energiforsyning Borgere og boliger Erhverv, industri, handel m.m. Landbrug Transport Evaluering af mål opfyldelse Ingen aktivitet Aktivitet i gang Planlægning af projekter Implementering af projekter Aktører og roller Udvikling og Erhverv har den overordnede koordinering. Derudover spiller Udvikling og Erhverv en væsentlig rolle i forhold til at igangsætte initiativer indenfor adfærdskampagner under indsatsområderne Feje for egen dør og Borgere og boliger. I samarbejde med Business LF skal lignende initiativer indenfor virksomheder i kommunen igangsættes. Teknik- og Miljømyndigheden står for størstedelen af aktiviteterne i kommunale bygninger, f.eks. overvågning af energiforbrug mv. Park og vej står for kommunens køretøjsflåde og er dermed aktører når det kommer til reduktioner på transportområdet. Ligesom Ledelsessekretariatet er aktører indenfor f.eks. aktiviteter der vedrører indkøb. Side 13 af 32

15 Offentlige og private forsyningsselskaber vil være primær aktør indenfor fjernvarmeprojekter og lignende forsyningsrelaterede projekter. Andre sektorer vil være vigtige aktører indenfor undervisningsforløb med fokus på oplysning omkring klima og energi. Derudover kan det blive relevant at inddrage andre sektorer og eksterne samarbejdspartnere til aktiviteterne der skal realiseres for at nå målene. Side 14 af 32

16 Side 15 af 32

17 Tilpasning til klimaforandringer Side 16 af 32

18 Introduktion til kapitlet om tilpasning til klimaforandringer Ved stormfloden 13. november 1872, der oversvømmede Sydlolland og det østlige Falster, blev godt en tredjedel af kommunens areal oversvømmet. Efter stormfloden blev Det lolland-ske Dige, der forløber fra Nybro i Nakskov langs Nakskov fjord og hele sydkysten til Hander-melle ved kommunegrænsen til Guldborgsund kommune opført. Efter opførelsen af diget er de tidligere fjorde og vige bag diget blevet tørlagt. Langs nordkysten er der en række diger, som er opført for at tørlægge vige og lavtliggende landbrugsarealer. Lolland er flad og ligger lavt. Ved klimatilpasning skal der tages højde for øget havvandstand og flere stormfloder, samt mere nedbør med ekstremregn og skybrud. Det gælder især i Nakskov, der er udpeget som særligt risikoområde i henhold til oversvømmelsesdirektivet. Det betyder at der skal udarbejdes en særlig plan for området. Ved stormfloden 1. november 2006 var der oversvømmelser på Nordlolland, på øerne i Smålandsforvandet og omkring Nakskov Havn. Oversvømmelserne ramte blandt andet Onsevig, hvor der i 2008 er opført et dige som en del af et klimaprojekt. Samtidig blev adskillige diger, som ikke modstod stormfloden, istandsat og i nogle tilfælde forhøjet. I henhold til lovgivningen, er det grundejerne der beslutter om der skal opføres diger til beskyttelse mod oversvømmelse og dermed også grundejerne der afholder udgifterne. Det er naturligt at starte med at gøre en indsats for at mindske klimaforandringer, som det forrige kapitel handlede om. Men når det arbejde er gjort så godt som muligt, er der tilbage at tilpasses for at mindske skadesrisiko for mennesker, bygninger, infrastruktur, landbrug og natur. Klimatilpasning er en lang proces, som kan ændre sig mange gange undervejs efterhånden som der kommer ny viden om de udfordringer klimaforandringerne medfører. I enten 2013 eller 2014 kommer den femte rapport fra FN s klimapanel, hvor der forventes en hel de ny viden på området. Mål Lolland Kommune vil aktivt bruge udarbejdede modeller og risikoanalyser på tværs i Kommuneplanen. Lolland Kommune vil bidrage til at mindske risici for oversvømmelser og følgerne af andre klimaforandringer. Lolland Kommune vil gøre en indsats for at sikre kommunens geografi gennem klimatilpasning til scenarier fra FN s klimapanel. Lolland Kommune vil have en opdateret lokal beredskabsplan for de situationer hvor der sker oversvømmelser. Side 17 af 32

19 Lolland Kommune vil arbejde for at der indtænkes klimatilpasningshensyn i den fysiske planlægning for bygninger og arealer, hos borgere og erhvervsliv såvel som i kommunale bygninger. Lolland Kommune vil samarbejde bredt for at sikre de bedste løsninger for alle. Når Lolland Kommune har gjort en indsats for at være med til at mindske klimaforandringer og sikret øen mod øget havvandstand, flere skybrud og flere stormfloder, så er det kommunens mål at sikre at de oversvømmelser der kommer til at ske, sker kontrolleret. Indsatsområder Lolland Kommune har fået lavet en højdemodel, pilotprojekt omkring indsatser på sydkysten som del af et INTERREG-projekt, modelprojekt der ser muligheder i vandet i stedet for alene problemer mv. Disse skal bruges aktivt, således at der indtænkes klimatilpasningshensyn i den fysiske planlægning. Nakskov er udpeget som særligt risikoområde i henhold til oversvømmelsesdirektivet og kræver derfor en særlig indsats for at sikre området. Lolland Kommune vil begrænse arealer med impermeable belægninger 5 på kommunens arealer og dermed øge nedsivningen af regnvand. De impermeable belægninger med erstattes med permeable belægninger og vejprofiler der tillader nedsivning med f.eks. græsarmeringer, skærver, mellemrum mellem kantsten mv. Derudover vil kommunen øge brugen af bevoksninger der kan fungere som faskiner på befæstet areal. Ved renovering af kommunale ejendomme vil der blive undersøgt mulighed for LAR 6, f.eks. nedsivning af regnvand i faskiner eller grønne tage. Kommunen vil stille krav om LAR gennem lokalplanlægningen. Men for eksisterende lokalplanlagte områder i byerne hvor der ikke er taget højde for klimatilpasning eller hvor der ikke er lokalplanlagt, vil kommunen arbejde på en klimaadfærdsregulering f.eks. gennem kampagner om LAR. Klimatilpasningsplan I samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening) lavede Lolland Kommune i 2009 en skitse til en Klimatilpasningsplan. Denne plan skal gennemgås og revideres, når det forventede nye lovgrundlag fra Staten vedtages, forventeligt i foråret Planen skal godkendes politisk i Lolland Kommune. For fremtiden skal planes gennemgås hvert andet år for at tage hensyn til seneste udvikling af klimaforandringer og nye teknologier. Skitsen til klimatilpasningsplanen udpeger geografiske indsatsområder og risikoområder, som skal håndteres forskelligt. Der skal være samhørighed mellem klimatilpasningsplanen og Kommuneplanen. Det forventes at følgende elementer vil indgå i klimatilpasningsplanen: - Kyster, havne, kystnær bebyggelse og det åbne land - Byggeri og anlæg 5 Belægninger med asfalt, tætsluttende flisebelægninger mv., hvorfra der ikke kan ske nedsivning, og derfor afleder til kloak. 6 LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Side 18 af 32

20 - Vandforsyning - Land- og skovbrug - Natur - Fremtidig by- og turistudvikling - Infrastrukturen Håndtering af regnvand Der skal planlægges for regnvandsafledning i byer og ved bebyggelser, således at kun tilsigtede arealer oversvømmes ved 10 års regn, dvs. den mængde regn som normalt kun falder en gang hvert tiende år. Det betyder at der vil ske færre ødelæggelser af borgernes og erhvervslivets ejendomme. Derudover minimeres sundhedsrisici der forekommer når oversvømmelser får kloakvand til at stuve op i gadeplan. For regn i større mængder end 10 års regn skal der være opdaterede beredskabsplaner, som angiver hvordan situationen håndteres, når oversvømmelser ikke kan forhindres. Nyanlæg af boldbaner og andre fællesarealer skal spille en aktiv rolle i afledningen af regnvand, f.eks. ved fungere som oversvømmelsesarealer for forsinkelse af regnvandet ved ekstrem regn. Når der laves lokalplaner skal der opstilles krav til afledning af regnvand og en grænse for befæstningsgrad. I praksis kan det betyde at der fastlægges afløbskoefficienter og biofaktorer for områderne 7. En biofaktor skal sikre at borgerne begrænser de befæstede arealer og enten planter træer og buske eller anlægger grønne tage. Beplantningen vil dels opsuge regnvand og dels optage CO2 fra luften. I eksisterende områder der ikke står for at få lavet lokalplan vil Lolland Kommune også opfordre til at mere vand tilbageholdes på matriklerne. Der kan opsamles vand i tanke, etableres faskiner eller grønne flader, som f.eks. grønne tage og regnbede. Borgere og erhvervsdrivende kan opfordres gennem kampagner, der dels fokuserer på de større perspektiver, men også særligt på betydningen af at alle deltager aktivt i at mindske oversvømmelser. Samtidig skal der udlægges deciderede opsamlings/forsinkelsesbassiner. Øget havvandstand Klimaforandringerne forventes at give flere stormflode og generelt øge havvandstanden. Sikring mod havvandsstigninger er et privatanliggende som lovgivningen ser ud nu. I klimatilpasningsplanen er det dog ønskeligt at ridse op til hvilken kote der på nuværende tidspunkt er beskyttet til. Dette kan danne grundlag for beredskabsplanen. Aktører og roller indenfor klimatilpasning Klimatilpasning starter ofte med en planlægning, hvor Teknik- og miljømyndigheden har en myndighedsrolle. På disse myndighedsrelaterede opgaver har Teknik- og miljømyndigheden tovholderfunktionen i forhold til udarbejdelse og igangsættelse af handleplanerne. Ofte vil mangle af de egentlige udførende opgaver høre hjemme ved forsyningsselskaberne. 7 Biofaktor er et udtryk for hvor stor en andel af et område der er beplantet. Afløbskoefficienter er udtryk for hvor meget regnvand der siver ned i jord og dermed også hvor meget der føres til regnvandssystemet/kloaksystemet. Side 19 af 32

21 Udover forsyningsselskaberne er der mange eksterne aktører. Eksempelvis spiller digelag og afvandingslag vigtige roller i forhold til havvandsbeskyttelse. Borgere og erhverv er også vigtige samarbejdspartnere i forhold til at arbejde mod oversvømmelser. Derudover kan det blive relevant at inddrage andre sektorer og eksterne samarbejdspartnere til aktiviteterne der skal realiseres for at nå målene. Side 20 af 32

22 Side 21 af 32

23 Grønne tiltag og vækst Side 22 af 32

24 Introduktion til kapitel om grønne tiltag og vækst De lokale tendenser viser stadig større netto befolknings- og arbejdspladsnedgang, f.eks. fra erhvervsaktive i 2007 til i Væksthus Sjællands publikation Væksttendens viser en nedgang i job indenfor energi og miljø i Lolland Kommune. Samtidig peger den også på at Lolland Kommune har en styrkeposition på området en styrkeposition som Lolland Kommune vil arbejde for at opretholde. Lolland Kommune ønsker fokus på grøn vækst, da det udover arbejdspladser og bedre økonomi, kan fremtidssikre de erhvervsdrivendes forretningspotentiale. Mål Lolland Kommune vil arbejde for en styrkelse af Lolland som niche for placering af grønne virksomheder Det er også et mål at arbejde for vækst indenfor grønne arbejdspladser lokalt Lolland Kommune ønsker fortsat at støtte op om grønne erhvervsvirksomheder i planlægningen De eksisterende virksomheder i Lolland Kommune skal opfordres til at blive mere grønne Lolland Kommune vil arbejde for en kvalificeret arbejdsstyrke, der lever op til fremtidens krav, f.eks. indenfor byggeriet Indsatsområder Lolland Kommune vil fortsætte arbejdet med støtte til virksomheder, der ønsker at etablere sig i form af hjælp til Mål 2 ansøgninger. Samtidig kan allerede etablerede virksomheder støttes i at skrive puljeansøgninger, hvis de f.eks. vil videreudvikle eller kommercialisere nye løsninger. Puljerne kan f.eks. være Fornyelsesfonden. For at sikre grobund, faglige miljøer og andre synergieffekter har Lolland Kommune udlagt arealer der er særligt reserveret til grønne virksomheder eller agroindustri. Lolland Kommune har fokus på en smidig og velfungerende modtagefunktion, når nye virksomheder ønsker at etablere sig i kommunen, hvilket naturligvis også gælder grønne erhverv. Lolland Kommune vil fortsat arbejde for bedre vilkår for etablering af grønne virksomheder i kommunen. Lolland Kommune var blandt de tre kommuner der var med til at etablere Energiklyngecenter Sjælland. For at opretholde centret efter at EU-finansieringen ophører fortsætter Lolland Kommune sin støtte til centret. Formålet er bl.a. at sikre videndeling blandt kommunerne i regionen og samtidig bruge centret til at støtte op om den grønne erhvervsudvikling. Lolland Kommune vil gerne vise vejen for energirigtig renovering og adfærd i de offentlige bygninger. Derfor vil Lolland Kommune arbejde for at sætte de kommunale bygninger i spil til at afprøve nye teknologier. Side 23 af 32

25 Gennem kampagner og tekniske systemløsninger vil Lolland Kommune arbejde for at virksomhederne selv kan motiveres til at spare på energien, blive mere effektive og producere mere energirigtigt. Der skal i gang sættes initiativer indenfor f.eks. efteruddannelse i byggeriet, der sikrer at Lolland Kommunes arbejdsstyrke er kvalificeret til at løse fremtidens opgaver. Aktører og roller Lolland Kommunes erhvervsstrategiske arbejde er forankret i sektoren for Udvikling og Erhverv, mens Business LF står for det udførende og konkrete arbejde. Business LF er samarbejdsparter, men driver også selv en hel række initiativer, der har fokus på vækst og udvikling. LOKE vil fortsat varetage den mere innovative udvikling af nye energiteknologier. Energiklyngecenter Sjælland er en samarbejdsparter, som levere viden og erfaringer fra andre kommuner, samt for fremtiden kan assistere med f.eks. store EU ansøgninger og andet som regionens kommuner kan have gavn af. Side 24 af 32

26 Side 25 af 32

27 Bilag Side 26 af 32

28 Bilag 1: Drivhusgasregnskab for basisår 2008 Emissionskategori Driver EMF GHG udledning (g CO2-eq/enhed) (ton CO2-eq) Elektricitet Energiforbrug - Fordelt på sektorer (MWh) Husholdninger Landbrug Industri Handel & Service Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Total Varme Energiforbrug - Fordelt på opvarmningsformer (MWh) Fjernvarme Centralvarme (Naturgas) Centralvarme (Fyringsolie) Centralvarme (Fast brændsel) Elvarme Varmepumpe Andet Total Transport Personkm - Persontransport fordelt på transportmidler Knallert MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Total Særanvendelser Driver Luftfart Indbyggertal Fiskeri Indbyggertal Skovbrug Skovareal 258 Have-/hushold Indbyggertal Skibsfart Målt energiforbrug Total Total Industri Driver Procesenergiforbrug (og non-road transport) Energiforbrug Opløsningsmidler Indbyggertal 912 Total Side 27 af 32

29 Landbrug Driver Dyrehold Dyrebestand (DE) Arealer Landbrugsareal Energiforbrug Energiforbrug Total Affaldsdeponi Driver Total Indbyggertal LULUCF Driver Total Samlet areal Samlet udledning Side 28 af 32

30 Bilag 2: Baseline for CO 2 -udledningen i Lolland Kommune 2008 Roskilde Universitet har udarbejdet en opgørelse over hele Lolland Kommunes CO 2 - udledning, dvs. kommunen som geografi, hvilket betyder at udledningen fra Lolland Kommune som virksomhed, fra husholdninger, fra industrien, fra handel og service, fra transport, fra LULUCF 8, fra affald og fra landbruget alle indgår. Opgørelsen er udarbejdet af Institut for Miljø, Samfund og rumlig forandring ved lektor Tyge Kjær og forskningsassistent Tue Damsø. CO 2 -opgørelsen inkluderer mere end hvad Klimapagten forpligtiger Lolland Kommune at reducere indenfor. I Bilag 1: Drivhusgasregnskab for basisår 2008 findes den samlede CO 2 -opgørelse, hvor det fremgår at Lolland Kommune som geografi udledte tco2 i basisåret Når arealudnyttelse og LULUCF ikke medtages i henhold til retningslinjerne for Klimapagten er der ca tco 2 tilbage som Lolland Kommune er forpligtiget til at reducere til tco 2 i Skulle der i årene frem til 2020 periodevis ske en stigning i udledningen er målet stadig at der kun må udledes tco 2 i I Figur 2 er illustreret hvor CO 2 -udledningerne kom fra i 2008 og hvordan det er målet at CO 2 -udledningerne må komme fra i Faktisk udledning i 2008 [tco 2 ] Mål for 2020 [tco 2 ] Total: tco2 Total: tco2 Figur 2- CO 2 -udledningen i 2008 og målet for 2020 Landbrugets og industriens forbrug af elektricitet og opvarmning er inkluderet i elektricitets og varme kategorierne, dvs. CO 2 -udledningerne i kategorierne industri og landbrug omhandler alene deres produktion. Der udledes CO 2 fra affald gennem udrådning af organisk materiale, der deponeres eller midlertidigt deponeres, samt fra spildevand. 8 LULUCF står for Land-Use, Land-Use Change og Forestry. Her indgår CO 2 -udledninger der bl.a. skyldes kulstofbindinger i jorden Side 29 af 32

31 En lignende grafisk illustration af hvor energien bruges og CO 2 -udledningerne kommer fra under kategorierne elektricitet, varme og transport ses i Bilag 2: Grafisk visning af udledningerne I Bilag 1: Drivhusgasregnskab for basisår 2008 ses en detaljeret opdeling af hvor CO 2 - udledningen kommer fra. I de følgende figurer er indsat illustrationer af fordelingen af energiforbrug, distance og CO 2 -udledning for elektricitet, varme og transport. For de tre kategorier viser figurerne sammenhængen mellem energikilden/distancen og CO 2 -udledningen. Energiforbrug [MWh; %] CO 2 -udledning [tco 2 ; %] Total: MWh Total: tco2 Figur 3 - Oversigt over fordelingen af energiforbrug og CO 2 -udledning fra elektricitet Elektricitetsforbruget i MWh og CO 2 -udledningen er procentvis ens i alle kategorier. Det skyldes at energikilden er den samme, dvs. elektriciteten kommer fra det samme elnet. Opgørelsen er baseret på det sjællandske elnet, hvilket gør at CO 2 -udledningen er ens for hele elnettet. Der arbejdes på at lave en ny type opgørelse, hvor der tages hensyn til den lokale produktion af elektricitet. Side 30 af 32

32 Energiforbrug [%] CO 2 -udledning [%] Total: MWh Total: tco 2 Figur 4 - Oversigt over fordelingen af energiforbrug og CO 2 -udledning fra varme Som det fremgår af Figur 4 er der stor forskel på energiforbrug og CO 2 -udledning fra kategorierne inden for varmeforbrug. Det skyldes at fjernvarmen så godt som kun kommer fra biomasse, der regnes CO 2 -neutral. Det helt store reduktionspotentiale ligger i at udskifte individuelle oliefyr og reducere elforbruget til opvarmning. Distance [%] CO 2 -udledning [%] Total: Total: tco km + særtransport (ikke opgjort pr. km) Figur 5 - Oversigt over fordelingen af energiforbrug og CO 2 -udledning fra transport Som det ses i Figur 5 er det privatbilismen der udleder mest CO 2 og dermed også der hvor der er stort reduktionspotentiale. For elektricitet og transport er der en direkte sammenhæng mellem at reducere forbruget/behovet for energi og reduktion af CO 2 -udledningen. Side 31 af 32

33 For varme vil det ikke tælle direkte i CO 2 -udledningen hvis varmebehovet reduceres når energiforsyningen er fjernvarme. Af hensyn til at spare på resourcerne (træ, flis, halm mv.) er det stadig interessant at mindske behovet for varme i alle bygninger. Side 32 af 32

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Klima- og energiplan

Klima- og energiplan Klima- og energiplan Oplæg til CO 2 reduktion Introduktion Byrådet vedtog den 30. april 2009 den nuværende Klima- og energiplan for Lolland Kommune. Klima- og energiplanen er ved at blive revideret og

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Proces- og handleplan

Proces- og handleplan Mindskelse af klimaforandr. 27-05-2013 Side 1 Proces- og handleplan Nr. Mål og aktivitet År for gennemførelse Prioritering Udgiftsniveau Ansvarlig myndighed Evt. potentielle partnere samt finansiering

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Forslag KLIMAPOLITIK 2015

Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts 2015. Eventuelle bemærkninger og indsigelser

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Kan vi forebygge igennem planlægning?

Kan vi forebygge igennem planlægning? Kan vi forebygge igennem planlægning? - Konsekvenser af skybrud og stormflod på Lolland! Kitty Sommer, Lolland Kommune 2 Mange konsekvenser af ekstremnedbøren i sommers for Lolland-Falster: Ødelæggelse

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere