Strategien er en revideret version af Lolland Kommunes klima- og energistrategi 2009, der var etårig. Den nærværende strategi løber til 2020.

Transkript

1

2 Strategi for klima- og energiindsatser i Lolland Kommune er udarbejdet i 2011 i et samarbejde mellem Teknik- og Miljømyndigheden, Lolland Forsyning og Udvikling og Erhverv. Derudover er Lolland Kommunes styregruppe for Klima og energi inddraget under hele processen. Styregruppen består af: Direktør Bjarne Hansen (formand for styregruppen) Formand for Klima- Miljø- og Teknikudvalget Gert Mortensen Udvalgsmedlem Winnie Elmgreen Souschef Heidi Larsen, Udvikling og Erhverv Sektorchef Jytte Harpøth, Teknik- og Miljømyndighed Derudover sidder Direktør Mette Obel Jepsen, Lolland Forsyning med som observatør Strategien forankres hos Klima-, Teknik- og Miljøudvalget og godkendes endeligt af byrådet. Strategien behandles politisk i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget marts måned 2012, hvorefter den sendes i offentlig høring i 4 uger, samt i høring i alle andre udvalg. Derefter sendes den til godkendelse i Byrådet, forventeligt 29. maj Side 1 af 32

3 Forord Strategien er en revideret version af Lolland Kommunes klima- og energistrategi 2009, der var etårig. Den nærværende strategi løber til Der sker hele tiden ny udvikling af teknik og teknologi, ligesom samfundet rykker sig og naturen måske opfører sig anderledes end forventet. Det betyder at det kan være nødvendigt at revidere strategien undervejs. Strategien skal som minimum gennemgås og tilpasses i De tilknyttede handleplaner kan løbende revideres, når der kommer ny viden der kan påvirke rækkefølgen af projekterne eller indholdet af projektet. Det vigtigste er at handleplanerne vurderes og revideres hvert andet i samspil med indberetning til EU s Klimapagt. Handleplanernes tidshorisont er vejledende. Samspil med andre strategier I Lolland Kommunes Politiske aftale peges på seks indsatsområder, hvor satsningen på klima og energi kan spille ind til at nå målene. F.eks. målet om økonomi i balance ved at mindske udgifterne til energi i kommunens egen virksomhed. Derudover er der et landdistriktsperspektiv ved at støtte op om en opgradering af boligmasse gennem energirenovering. Endelig er det også vigtigt at nævne klima- og energiindsatsens potentiale for erhvervslivet. Eksempelvis arbejdes på opkvalificering af den lokale håndværksbranche til at matche fremtidens energirenoveringsopgaver, hvilket sammen med en cleantech erhvervsprofil vil være drivende for det lokale erhvervsliv. Klima- og energistrategien skal føde ind til kommunens kommende Planstrategi for at dække målene om at lokal agenda 21 arbejde skal indgå i planstrategien. Udgangspunktet for Lolland Kommunes erhvervsstrategi er bl.a. styrkeområdet vedvarende energi, hvilket munder ud i et mål om at være førende demonstrations- og udviklingsområde for vedvarende og fornybare energikilder. Side 2 af 32

4 Side 3 af 32

5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Samspil med andre strategier... 2 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Lolland Kommunes klimaaftaler og status... 5 Vision Overordnede strategiske målsætninger... 8 Overordnede indsatsområder... 8 Mindskelse af klimaforandringer gennem reduktion af CO 2 -udledning Introduktion til kapitlet om mindskelse af klimaforandringer Mål Indsatsområder Aktører og roller Tilpasning til klimaforandringer Introduktion til kapitlet om tilpasning til klimaforandringer Mål Indsatsområder Aktører og roller indenfor klimatilpasning Grønne tiltag og vækst Introduktion til kapitel om grønne tiltag og vækst Mål Indsatsområder Aktører og roller Bilag Bilag 1: Drivhusgasregnskab for basisår Bilag 2: Baseline for CO 2 -udledningen i Lolland Kommune Side 4 af 32

6 Indledning Hvor der tidligere blev stillet spørgsmålstegn ved om klimaforandringerne er menneskeskabte, stilles der nu spørgsmålstegn ved omfanget af klimaforandringerne. Noget af det der hersker størst usikkerhed omkring er det fremtidige globale havniveau. FN s klimapanel udgav i 2007 deres fjerde hovedrapport om klimaforandringerne, hvor - solens betydning for klimaforandringerne mindskes væsentligt, - der er observeret mere intens opvarmning, issmeltning og havstigning (> 90 % sandsynligt), - der ikke er tvivl om, at mange af de observerede klimaændringer er menneskeskabte, - mængden af CO2 1 i atmosfæren fortsat stiger - og koncentrationerne er nu de højeste i år, - ændringer i ekstremer og regionale mønstre nu tilskrives menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, - den globale middeltemperatur forventes at stige yderligere 2-4 grader uden indgreb i dette århundrede og - opvarmningen forventes at fortsætte de næste 30 år mindst, og havniveauet forventes at stige også efter år 2100 Kort sagt forventes de globale klimaforandringer at give Danmark et varmere klima med mildere og vådere vintre, samt varmere og mere tørre somre. På årsbasis vil nedbørsmængden stige, mens somrene totalt set blive mere tørre og somrenes nedbør vil primært falde som kraftige regnskyl. Den maksimale vandstand forventes at stige samtidig med at den maksimale stormstyrke også forventes øget. Der vil være større risiko for ekstremer, som f.eks. kraftige storme eller længere perioder med hedebølge. Med denne strategi sætter Lolland Kommune fokus på aktivt at være med til at mindske klimaforandringerne gennem reduktion af CO2-udledningen 1 og dernæst tilpasse kommunen til de uundgåelige klimaforandringer. Derudover skal strategien tydeliggøre vækstpotentialerne ved at fokusere på grønne tiltag. Lolland Kommunes klimaaftaler og status Lolland Kommune den 25. oktober 2007 en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Denne aftale forpligtiger kommunen til at reducere udledningen af CO 2 med 3 % om året frem til Dette gælder for kommunen som virksomhed, dvs. reduktionen skal ske i kommunale bygninger og transport. Fra 2008 er CO 2 -udledningen registreret og der er gjort en indsats for at reducere udledningen. Udgangspunktet er 2008, hvor CO 2 -udledningen var tco 2. Dette var reduceret til tco 2 i 2010, dvs. en reduktion på 308 tco 2 eller ca. 6,3%. 1 I denne strategi benyttes skrives alene om CO2 og CO2-udledning, selvom der i virkeligheden er tale om flere typer af drivhusgasser. Eksempelvis udleder udrådning af affald methan, der er en drivhusgas der har en effekt der er ca. 6 gange så slem som CO2. Alle drivhusgasser kan ved hjælp af sådanne faktorer omregnes til CO2-ækvivalenter. Når der i denne strategi tales om CO2-udledning menes der CO2eq-udledning, altså en omregning af drivhusgasserne til CO2-ækvivalenter. Side 5 af 32

7 Den 1. oktober 2009 indgik Lolland Kommune i EU s Klimapagt (den såkaldte Borgmesterpagt), hvor forpligtigelserne lyder på at reducere udledningen af CO 2 med mindst 20 % i Det skal vel at mærke ske for hele kommunens udledning, dvs. kommunen som geografi. Med denne aftale fulgte også en forpligtigelse til at udarbejde en handleplan for hvordan CO 2 -reduktionerne skal opnås. Den første version af denne såkaldte SEAP 2 blev sendt til EU den 1. april Pr. 28. november 2011 afventes stadig svar på om SEAP en kan godkendes 3. CO 2 -udledningen skal opgøres hvert andet år frem til SEAP står for Sustainable Energy Action Plan, dvs. en handleplan for bæredygtig energi. 3 Følg med på og Side 6 af 32

8 Side 7 af 32

9 Vision 2020 Lolland Kommune en ansvarlig og visionær klimakommune Overordnede strategiske målsætninger Frem mod 2020 vil Lolland Kommune arbejde for følgende strategiske målsætninger - Vi vil gennemføre tiltag i egen virksomhed for at reducere energi- og ressourceforbruget - Vi vil aktivt skabe opmærksomhed og indgå samarbejde om CO 2 -reduktioner med lokalområdet - Vi vil finde de bedste løsninger til at mindske klimaforandringernes skadesrisiko i lokalområdet - Vi vil være med til at skabe optimale rammer for udvikling af grønne erhvervstiltag, der kan give lokal vækst Overordnede indsatsområder 1. Mindskelse af klimaforandringer gennem reduktion af CO 2 -udledning 2. Tilpasning til klimaforandringer 3. Grønne tiltag og vækst Side 8 af 32

10 Side 9 af 32

11 Mindskelse af klimaforandringer gennem reduktion af CO 2 -udledning Side 10 af 32

12 Introduktion til kapitlet om mindskelse af klimaforandringer Lolland Kommune som geografi, dvs. borgere, erhverv inkl. landbrug m.fl., udledte i 2008 godt tco 2. En del af denne udledning tæller ikke med i udledningen der opgøres til EU s Klimapagt (også kaldet Borgmesterpagten). Denne strategi fokuserer på den del som Lolland Kommune har forpligtiget sig til at reducere, dvs tco 2. Udledningen fordeler sig som det ses i Figur 1. Faktisk udledning i 2008 [tco 2 ] Total: tco2 Figur 1 - CO 2 -udledningen i 2008 I Klimapagten forpligtiger Lolland Kommune sig til at reducere CO 2 -udledningen med mindst 20 % i Den vigtigste indsats for at forebygge klimaforandringer ligger indenfor reduktion af udslip af drivhusgasser, primært kuldioxid (CO 2 ). Reduktion i udledningen kan ske gennem adfærdsændringer hos borger og erhverv, brug af ny teknologi inden for transport, industri og landbrug, samt ved ændring af, eller effektivisering af energi og varmeforsyningen. Ideelt set bør der altid gøres en indsats for at reducere behovet for energi før der arbejdes på at omlægge energiforsyningen. I praksis spiller økonomi i form af investeringens størrelse og tilbagebetalingstid en stor rolle. Lolland Kommune har særlige økonomiske udfordringer, hvorfor det er nødvendigt at lade økonomiske betragtninger spille en væsentlig rolle ved igangsættelse af aktiviteter. Når handlingsplanerne er udformet således at reduktionsmålene opnås, skal igangsætningen af aktiviteterne prioriteres efter økonomiske betragtninger. Det kan f.eks. være i form af tilbagebetalingstid eller fordi der er mulighed for at indgå et samarbejde med andre, så der løftes i flok. Kort sagt ønsker Lolland Kommune at opfylde målsætningerne gennem de mest rentable aktiviteter. Økonomien i de enkelte aktiviteter hænger tæt sammen med hvad der bliver udviklet teknologisk og sker samfundsmæssigt overalt på kloden. Hovedsageligt af denne årsag er handleplanerne fleksible. Side 11 af 32

13 Mål CO 2 -udledningen fra Lolland Kommunes transport og bygninger skal reduceres med 3 % om året i perioden , hvorved kommunen lever op til at være Klimakommune via aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. CO 2 -udledningen fra Lolland Kommune som geografisk område skal reduceres med 20 % i 2020 i forhold til 2008 niveau, hvorved kommunen lever op til sine forpligtigelser til Klimapagten. Lolland Kommunes bygningsmasse skal i videst muligt omfang forsynes med vedvarende energi eller CO 2 -neutral energi. Der skal i videst muligt omfang anvendes klimavenlig teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/renovering af eksisterende bygninger for både offentligt og privat byggeri. Udviklingen af erhverv indenfor vedvarende energi skal understøttes. Der skal arbejdes for at der rejses skov, med det formål at binde en større andel CO 2, på de områder der er udpeget som mulige arealer for skovrejsning i Kommuneplanen. Indsatsområder De følgende indsatsområder stammer fra den SEAP 4 og handleplan som er godkendt 31. marts 2011 af Byrådet: Feje for egen dør Borgere og boliger Energiforsyning og effektivisering el og varme Industri, handel og service Landsbrug Transport Der er sat reduktions mål for hver af kategorierne i CO 2 -opgørelsen, der også kan overføres til indsatsområderne herover. Målene er sat for at have et udgangspunkt for at målsætte indsatserne. I praksis er det nødvendigt at lave opgørelser af CO 2 -udledningerne undervejs for at se om der er sket en stigning i CO 2 -udledningen i nogen kategorier og derefter tilpasse planen for målet på en total-udledning på maksimalt tco 2 i Målene ses i Tabel 1. 4 SEAP står for Sustainable Energy Action Plan, hvilket er den plan som Lolland Kommune er forpligtet til at lave under Klimapagten. Planen redegør for hvordan Lolland Kommune vil opnå en CO 2 -reduktion på godt 20% i SEAP ligger på og på Side 12 af 32

14 Tabel 1 - CO 2 -udledning 2008 og CO 2 -reduktionsmål 2020 Sektor CO 2 -udledning 2008 [tco 2 ] Reduktion [tco 2 ] Maks. udledning i 2020 [tco 2 ] Elektricitet Forsyning Energibesparelser Varme Forsyning Energibesparelser Transport Industri produktion Landbrug produktion Affald og spildevand Total Tidsplan for indsatserne Temaer indenfor CO 2 -reduktion Feje for egen dør Energiforsyning Borgere og boliger Erhverv, industri, handel m.m. Landbrug Transport Evaluering af mål opfyldelse Ingen aktivitet Aktivitet i gang Planlægning af projekter Implementering af projekter Aktører og roller Udvikling og Erhverv har den overordnede koordinering. Derudover spiller Udvikling og Erhverv en væsentlig rolle i forhold til at igangsætte initiativer indenfor adfærdskampagner under indsatsområderne Feje for egen dør og Borgere og boliger. I samarbejde med Business LF skal lignende initiativer indenfor virksomheder i kommunen igangsættes. Teknik- og Miljømyndigheden står for størstedelen af aktiviteterne i kommunale bygninger, f.eks. overvågning af energiforbrug mv. Park og vej står for kommunens køretøjsflåde og er dermed aktører når det kommer til reduktioner på transportområdet. Ligesom Ledelsessekretariatet er aktører indenfor f.eks. aktiviteter der vedrører indkøb. Side 13 af 32

15 Offentlige og private forsyningsselskaber vil være primær aktør indenfor fjernvarmeprojekter og lignende forsyningsrelaterede projekter. Andre sektorer vil være vigtige aktører indenfor undervisningsforløb med fokus på oplysning omkring klima og energi. Derudover kan det blive relevant at inddrage andre sektorer og eksterne samarbejdspartnere til aktiviteterne der skal realiseres for at nå målene. Side 14 af 32

16 Side 15 af 32

17 Tilpasning til klimaforandringer Side 16 af 32

18 Introduktion til kapitlet om tilpasning til klimaforandringer Ved stormfloden 13. november 1872, der oversvømmede Sydlolland og det østlige Falster, blev godt en tredjedel af kommunens areal oversvømmet. Efter stormfloden blev Det lolland-ske Dige, der forløber fra Nybro i Nakskov langs Nakskov fjord og hele sydkysten til Hander-melle ved kommunegrænsen til Guldborgsund kommune opført. Efter opførelsen af diget er de tidligere fjorde og vige bag diget blevet tørlagt. Langs nordkysten er der en række diger, som er opført for at tørlægge vige og lavtliggende landbrugsarealer. Lolland er flad og ligger lavt. Ved klimatilpasning skal der tages højde for øget havvandstand og flere stormfloder, samt mere nedbør med ekstremregn og skybrud. Det gælder især i Nakskov, der er udpeget som særligt risikoområde i henhold til oversvømmelsesdirektivet. Det betyder at der skal udarbejdes en særlig plan for området. Ved stormfloden 1. november 2006 var der oversvømmelser på Nordlolland, på øerne i Smålandsforvandet og omkring Nakskov Havn. Oversvømmelserne ramte blandt andet Onsevig, hvor der i 2008 er opført et dige som en del af et klimaprojekt. Samtidig blev adskillige diger, som ikke modstod stormfloden, istandsat og i nogle tilfælde forhøjet. I henhold til lovgivningen, er det grundejerne der beslutter om der skal opføres diger til beskyttelse mod oversvømmelse og dermed også grundejerne der afholder udgifterne. Det er naturligt at starte med at gøre en indsats for at mindske klimaforandringer, som det forrige kapitel handlede om. Men når det arbejde er gjort så godt som muligt, er der tilbage at tilpasses for at mindske skadesrisiko for mennesker, bygninger, infrastruktur, landbrug og natur. Klimatilpasning er en lang proces, som kan ændre sig mange gange undervejs efterhånden som der kommer ny viden om de udfordringer klimaforandringerne medfører. I enten 2013 eller 2014 kommer den femte rapport fra FN s klimapanel, hvor der forventes en hel de ny viden på området. Mål Lolland Kommune vil aktivt bruge udarbejdede modeller og risikoanalyser på tværs i Kommuneplanen. Lolland Kommune vil bidrage til at mindske risici for oversvømmelser og følgerne af andre klimaforandringer. Lolland Kommune vil gøre en indsats for at sikre kommunens geografi gennem klimatilpasning til scenarier fra FN s klimapanel. Lolland Kommune vil have en opdateret lokal beredskabsplan for de situationer hvor der sker oversvømmelser. Side 17 af 32

19 Lolland Kommune vil arbejde for at der indtænkes klimatilpasningshensyn i den fysiske planlægning for bygninger og arealer, hos borgere og erhvervsliv såvel som i kommunale bygninger. Lolland Kommune vil samarbejde bredt for at sikre de bedste løsninger for alle. Når Lolland Kommune har gjort en indsats for at være med til at mindske klimaforandringer og sikret øen mod øget havvandstand, flere skybrud og flere stormfloder, så er det kommunens mål at sikre at de oversvømmelser der kommer til at ske, sker kontrolleret. Indsatsområder Lolland Kommune har fået lavet en højdemodel, pilotprojekt omkring indsatser på sydkysten som del af et INTERREG-projekt, modelprojekt der ser muligheder i vandet i stedet for alene problemer mv. Disse skal bruges aktivt, således at der indtænkes klimatilpasningshensyn i den fysiske planlægning. Nakskov er udpeget som særligt risikoområde i henhold til oversvømmelsesdirektivet og kræver derfor en særlig indsats for at sikre området. Lolland Kommune vil begrænse arealer med impermeable belægninger 5 på kommunens arealer og dermed øge nedsivningen af regnvand. De impermeable belægninger med erstattes med permeable belægninger og vejprofiler der tillader nedsivning med f.eks. græsarmeringer, skærver, mellemrum mellem kantsten mv. Derudover vil kommunen øge brugen af bevoksninger der kan fungere som faskiner på befæstet areal. Ved renovering af kommunale ejendomme vil der blive undersøgt mulighed for LAR 6, f.eks. nedsivning af regnvand i faskiner eller grønne tage. Kommunen vil stille krav om LAR gennem lokalplanlægningen. Men for eksisterende lokalplanlagte områder i byerne hvor der ikke er taget højde for klimatilpasning eller hvor der ikke er lokalplanlagt, vil kommunen arbejde på en klimaadfærdsregulering f.eks. gennem kampagner om LAR. Klimatilpasningsplan I samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening) lavede Lolland Kommune i 2009 en skitse til en Klimatilpasningsplan. Denne plan skal gennemgås og revideres, når det forventede nye lovgrundlag fra Staten vedtages, forventeligt i foråret Planen skal godkendes politisk i Lolland Kommune. For fremtiden skal planes gennemgås hvert andet år for at tage hensyn til seneste udvikling af klimaforandringer og nye teknologier. Skitsen til klimatilpasningsplanen udpeger geografiske indsatsområder og risikoområder, som skal håndteres forskelligt. Der skal være samhørighed mellem klimatilpasningsplanen og Kommuneplanen. Det forventes at følgende elementer vil indgå i klimatilpasningsplanen: - Kyster, havne, kystnær bebyggelse og det åbne land - Byggeri og anlæg 5 Belægninger med asfalt, tætsluttende flisebelægninger mv., hvorfra der ikke kan ske nedsivning, og derfor afleder til kloak. 6 LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Side 18 af 32

20 - Vandforsyning - Land- og skovbrug - Natur - Fremtidig by- og turistudvikling - Infrastrukturen Håndtering af regnvand Der skal planlægges for regnvandsafledning i byer og ved bebyggelser, således at kun tilsigtede arealer oversvømmes ved 10 års regn, dvs. den mængde regn som normalt kun falder en gang hvert tiende år. Det betyder at der vil ske færre ødelæggelser af borgernes og erhvervslivets ejendomme. Derudover minimeres sundhedsrisici der forekommer når oversvømmelser får kloakvand til at stuve op i gadeplan. For regn i større mængder end 10 års regn skal der være opdaterede beredskabsplaner, som angiver hvordan situationen håndteres, når oversvømmelser ikke kan forhindres. Nyanlæg af boldbaner og andre fællesarealer skal spille en aktiv rolle i afledningen af regnvand, f.eks. ved fungere som oversvømmelsesarealer for forsinkelse af regnvandet ved ekstrem regn. Når der laves lokalplaner skal der opstilles krav til afledning af regnvand og en grænse for befæstningsgrad. I praksis kan det betyde at der fastlægges afløbskoefficienter og biofaktorer for områderne 7. En biofaktor skal sikre at borgerne begrænser de befæstede arealer og enten planter træer og buske eller anlægger grønne tage. Beplantningen vil dels opsuge regnvand og dels optage CO2 fra luften. I eksisterende områder der ikke står for at få lavet lokalplan vil Lolland Kommune også opfordre til at mere vand tilbageholdes på matriklerne. Der kan opsamles vand i tanke, etableres faskiner eller grønne flader, som f.eks. grønne tage og regnbede. Borgere og erhvervsdrivende kan opfordres gennem kampagner, der dels fokuserer på de større perspektiver, men også særligt på betydningen af at alle deltager aktivt i at mindske oversvømmelser. Samtidig skal der udlægges deciderede opsamlings/forsinkelsesbassiner. Øget havvandstand Klimaforandringerne forventes at give flere stormflode og generelt øge havvandstanden. Sikring mod havvandsstigninger er et privatanliggende som lovgivningen ser ud nu. I klimatilpasningsplanen er det dog ønskeligt at ridse op til hvilken kote der på nuværende tidspunkt er beskyttet til. Dette kan danne grundlag for beredskabsplanen. Aktører og roller indenfor klimatilpasning Klimatilpasning starter ofte med en planlægning, hvor Teknik- og miljømyndigheden har en myndighedsrolle. På disse myndighedsrelaterede opgaver har Teknik- og miljømyndigheden tovholderfunktionen i forhold til udarbejdelse og igangsættelse af handleplanerne. Ofte vil mangle af de egentlige udførende opgaver høre hjemme ved forsyningsselskaberne. 7 Biofaktor er et udtryk for hvor stor en andel af et område der er beplantet. Afløbskoefficienter er udtryk for hvor meget regnvand der siver ned i jord og dermed også hvor meget der føres til regnvandssystemet/kloaksystemet. Side 19 af 32

21 Udover forsyningsselskaberne er der mange eksterne aktører. Eksempelvis spiller digelag og afvandingslag vigtige roller i forhold til havvandsbeskyttelse. Borgere og erhverv er også vigtige samarbejdspartnere i forhold til at arbejde mod oversvømmelser. Derudover kan det blive relevant at inddrage andre sektorer og eksterne samarbejdspartnere til aktiviteterne der skal realiseres for at nå målene. Side 20 af 32

22 Side 21 af 32

23 Grønne tiltag og vækst Side 22 af 32

24 Introduktion til kapitel om grønne tiltag og vækst De lokale tendenser viser stadig større netto befolknings- og arbejdspladsnedgang, f.eks. fra erhvervsaktive i 2007 til i Væksthus Sjællands publikation Væksttendens viser en nedgang i job indenfor energi og miljø i Lolland Kommune. Samtidig peger den også på at Lolland Kommune har en styrkeposition på området en styrkeposition som Lolland Kommune vil arbejde for at opretholde. Lolland Kommune ønsker fokus på grøn vækst, da det udover arbejdspladser og bedre økonomi, kan fremtidssikre de erhvervsdrivendes forretningspotentiale. Mål Lolland Kommune vil arbejde for en styrkelse af Lolland som niche for placering af grønne virksomheder Det er også et mål at arbejde for vækst indenfor grønne arbejdspladser lokalt Lolland Kommune ønsker fortsat at støtte op om grønne erhvervsvirksomheder i planlægningen De eksisterende virksomheder i Lolland Kommune skal opfordres til at blive mere grønne Lolland Kommune vil arbejde for en kvalificeret arbejdsstyrke, der lever op til fremtidens krav, f.eks. indenfor byggeriet Indsatsområder Lolland Kommune vil fortsætte arbejdet med støtte til virksomheder, der ønsker at etablere sig i form af hjælp til Mål 2 ansøgninger. Samtidig kan allerede etablerede virksomheder støttes i at skrive puljeansøgninger, hvis de f.eks. vil videreudvikle eller kommercialisere nye løsninger. Puljerne kan f.eks. være Fornyelsesfonden. For at sikre grobund, faglige miljøer og andre synergieffekter har Lolland Kommune udlagt arealer der er særligt reserveret til grønne virksomheder eller agroindustri. Lolland Kommune har fokus på en smidig og velfungerende modtagefunktion, når nye virksomheder ønsker at etablere sig i kommunen, hvilket naturligvis også gælder grønne erhverv. Lolland Kommune vil fortsat arbejde for bedre vilkår for etablering af grønne virksomheder i kommunen. Lolland Kommune var blandt de tre kommuner der var med til at etablere Energiklyngecenter Sjælland. For at opretholde centret efter at EU-finansieringen ophører fortsætter Lolland Kommune sin støtte til centret. Formålet er bl.a. at sikre videndeling blandt kommunerne i regionen og samtidig bruge centret til at støtte op om den grønne erhvervsudvikling. Lolland Kommune vil gerne vise vejen for energirigtig renovering og adfærd i de offentlige bygninger. Derfor vil Lolland Kommune arbejde for at sætte de kommunale bygninger i spil til at afprøve nye teknologier. Side 23 af 32

25 Gennem kampagner og tekniske systemløsninger vil Lolland Kommune arbejde for at virksomhederne selv kan motiveres til at spare på energien, blive mere effektive og producere mere energirigtigt. Der skal i gang sættes initiativer indenfor f.eks. efteruddannelse i byggeriet, der sikrer at Lolland Kommunes arbejdsstyrke er kvalificeret til at løse fremtidens opgaver. Aktører og roller Lolland Kommunes erhvervsstrategiske arbejde er forankret i sektoren for Udvikling og Erhverv, mens Business LF står for det udførende og konkrete arbejde. Business LF er samarbejdsparter, men driver også selv en hel række initiativer, der har fokus på vækst og udvikling. LOKE vil fortsat varetage den mere innovative udvikling af nye energiteknologier. Energiklyngecenter Sjælland er en samarbejdsparter, som levere viden og erfaringer fra andre kommuner, samt for fremtiden kan assistere med f.eks. store EU ansøgninger og andet som regionens kommuner kan have gavn af. Side 24 af 32

26 Side 25 af 32

27 Bilag Side 26 af 32

28 Bilag 1: Drivhusgasregnskab for basisår 2008 Emissionskategori Driver EMF GHG udledning (g CO2-eq/enhed) (ton CO2-eq) Elektricitet Energiforbrug - Fordelt på sektorer (MWh) Husholdninger Landbrug Industri Handel & Service Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Total Varme Energiforbrug - Fordelt på opvarmningsformer (MWh) Fjernvarme Centralvarme (Naturgas) Centralvarme (Fyringsolie) Centralvarme (Fast brændsel) Elvarme Varmepumpe Andet Total Transport Personkm - Persontransport fordelt på transportmidler Knallert MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Total Særanvendelser Driver Luftfart Indbyggertal Fiskeri Indbyggertal Skovbrug Skovareal 258 Have-/hushold Indbyggertal Skibsfart Målt energiforbrug Total Total Industri Driver Procesenergiforbrug (og non-road transport) Energiforbrug Opløsningsmidler Indbyggertal 912 Total Side 27 af 32

29 Landbrug Driver Dyrehold Dyrebestand (DE) Arealer Landbrugsareal Energiforbrug Energiforbrug Total Affaldsdeponi Driver Total Indbyggertal LULUCF Driver Total Samlet areal Samlet udledning Side 28 af 32

30 Bilag 2: Baseline for CO 2 -udledningen i Lolland Kommune 2008 Roskilde Universitet har udarbejdet en opgørelse over hele Lolland Kommunes CO 2 - udledning, dvs. kommunen som geografi, hvilket betyder at udledningen fra Lolland Kommune som virksomhed, fra husholdninger, fra industrien, fra handel og service, fra transport, fra LULUCF 8, fra affald og fra landbruget alle indgår. Opgørelsen er udarbejdet af Institut for Miljø, Samfund og rumlig forandring ved lektor Tyge Kjær og forskningsassistent Tue Damsø. CO 2 -opgørelsen inkluderer mere end hvad Klimapagten forpligtiger Lolland Kommune at reducere indenfor. I Bilag 1: Drivhusgasregnskab for basisår 2008 findes den samlede CO 2 -opgørelse, hvor det fremgår at Lolland Kommune som geografi udledte tco2 i basisåret Når arealudnyttelse og LULUCF ikke medtages i henhold til retningslinjerne for Klimapagten er der ca tco 2 tilbage som Lolland Kommune er forpligtiget til at reducere til tco 2 i Skulle der i årene frem til 2020 periodevis ske en stigning i udledningen er målet stadig at der kun må udledes tco 2 i I Figur 2 er illustreret hvor CO 2 -udledningerne kom fra i 2008 og hvordan det er målet at CO 2 -udledningerne må komme fra i Faktisk udledning i 2008 [tco 2 ] Mål for 2020 [tco 2 ] Total: tco2 Total: tco2 Figur 2- CO 2 -udledningen i 2008 og målet for 2020 Landbrugets og industriens forbrug af elektricitet og opvarmning er inkluderet i elektricitets og varme kategorierne, dvs. CO 2 -udledningerne i kategorierne industri og landbrug omhandler alene deres produktion. Der udledes CO 2 fra affald gennem udrådning af organisk materiale, der deponeres eller midlertidigt deponeres, samt fra spildevand. 8 LULUCF står for Land-Use, Land-Use Change og Forestry. Her indgår CO 2 -udledninger der bl.a. skyldes kulstofbindinger i jorden Side 29 af 32

31 En lignende grafisk illustration af hvor energien bruges og CO 2 -udledningerne kommer fra under kategorierne elektricitet, varme og transport ses i Bilag 2: Grafisk visning af udledningerne I Bilag 1: Drivhusgasregnskab for basisår 2008 ses en detaljeret opdeling af hvor CO 2 - udledningen kommer fra. I de følgende figurer er indsat illustrationer af fordelingen af energiforbrug, distance og CO 2 -udledning for elektricitet, varme og transport. For de tre kategorier viser figurerne sammenhængen mellem energikilden/distancen og CO 2 -udledningen. Energiforbrug [MWh; %] CO 2 -udledning [tco 2 ; %] Total: MWh Total: tco2 Figur 3 - Oversigt over fordelingen af energiforbrug og CO 2 -udledning fra elektricitet Elektricitetsforbruget i MWh og CO 2 -udledningen er procentvis ens i alle kategorier. Det skyldes at energikilden er den samme, dvs. elektriciteten kommer fra det samme elnet. Opgørelsen er baseret på det sjællandske elnet, hvilket gør at CO 2 -udledningen er ens for hele elnettet. Der arbejdes på at lave en ny type opgørelse, hvor der tages hensyn til den lokale produktion af elektricitet. Side 30 af 32

32 Energiforbrug [%] CO 2 -udledning [%] Total: MWh Total: tco 2 Figur 4 - Oversigt over fordelingen af energiforbrug og CO 2 -udledning fra varme Som det fremgår af Figur 4 er der stor forskel på energiforbrug og CO 2 -udledning fra kategorierne inden for varmeforbrug. Det skyldes at fjernvarmen så godt som kun kommer fra biomasse, der regnes CO 2 -neutral. Det helt store reduktionspotentiale ligger i at udskifte individuelle oliefyr og reducere elforbruget til opvarmning. Distance [%] CO 2 -udledning [%] Total: Total: tco km + særtransport (ikke opgjort pr. km) Figur 5 - Oversigt over fordelingen af energiforbrug og CO 2 -udledning fra transport Som det ses i Figur 5 er det privatbilismen der udleder mest CO 2 og dermed også der hvor der er stort reduktionspotentiale. For elektricitet og transport er der en direkte sammenhæng mellem at reducere forbruget/behovet for energi og reduktion af CO 2 -udledningen. Side 31 af 32

33 For varme vil det ikke tælle direkte i CO 2 -udledningen hvis varmebehovet reduceres når energiforsyningen er fjernvarme. Af hensyn til at spare på resourcerne (træ, flis, halm mv.) er det stadig interessant at mindske behovet for varme i alle bygninger. Side 32 af 32