Københavns Kommune Marts 2009 UDKAST KLIMA KØBENHAVN EN VISION OG EN PLAN. Præsentation af Københavns Kommunes klimaplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune Marts 2009 UDKAST KLIMA KØBENHAVN EN VISION OG EN PLAN. Præsentation af Københavns Kommunes klimaplan"

Transkript

1 Københavns Kommune Marts 2009 UDKAST KLIMA KØBENHAVN EN VISION OG EN PLAN Præsentation af Københavns Kommunes klimaplan

2 VI VIL REDUCERE CO 2 - UDLEDNINGEN MED 20 % I PERIODEN VORES VISION ER, AT VI I 2025 BLIVER VERDENS FØRSTE CO 2 -NEUTRALE HOVEDSTAD. EN MILJØ METROPOL DER VÆKKER OPSIGT 2 3 Den travle københavner er i fuld fart på cykelstien. Den lille flok studerende læser i solen på Bryggen. Turisten forsøger at holde balancen på bycyklen. Den store flok myldrer op fra Metroen og forsvinder i alle retninger. Strandparkens børn og voksne bader med snurrende vindmøller i Øresund i baggrunden. Det er København. København er et dynamisk hjemsted for mennesker og virksomheder. Vi kommer nemt og hurtigt fra sted til sted. Men vi har også mange åndehuller, hvor vi holder pauser og tager en dyb indånding. Vi gør en målrettet indsats for miljøet. De seneste 10 år har vi begrænset udledningen af CO 2 med mere end 20 %. KØBENHAVN ER ALLEREDE ET FORBILLEDE FOR MANGE STORBYER VERDEN OVER. Men vi vil endnu videre. Vi vil reducere CO 2 -udledningen med 20 % ekstra i perioden Og vores vision er, at vi i 2025 bliver verdens første CO 2 -neutrale hovedstad. I København fører vi ikke klimapolitik med skåltaler. Vi laver klimapolitik i praksis. Derfor præsenterer vi nu 50 konkrete initiativer, som skal lede os til målet i Nogle af initiativerne er i gang allerede. Dem sætter vi nu ekstra skub på. Andre er helt nye. Atter andre kræver mere forberedelse eller samarbejde med private eller staten. at bevæge sig. Skabe bedre rammer for vores boliger, arbejdspladser og kulturliv, så vi får mindre hovedpine, mindre stress og færre sygedage. Indgå partnerskaber med erhvervslivet. Engagere og inspirere københavnerne, så vi alle tager et ansvar. Planen er dynamisk. Ikke alle initiativer vil se ud præcis, som de beskrives her eller blive igangsat lige nu og her. For vi er en del af en foranderlig verden. Og national og global lovgivning, tiltag og målsætninger har også stor indvirkning på klimaet i vores by. VORES MÅL OG VISION ER HELT KLARE. Derfor vil vi hvert år gøre regnskab. Har vi ikke fart nok på, skruer vi op for klimahandlingerne. Vi vil gøre København til verdens Miljømetropol. Det koster her og nu, ja. Men det er en investering, der betaler sig tilbage. I kroner og ører og i sundhed, ydeevne og velbefindende. For alle os, der bor, arbejder og færdes i København. Over 70 % af verdens CO 2 -udledning stammer fra byer. Byerne er nøglen til at løse den globale klimaudfordring. Med klimaplanen ønsker vi at gå helt i front internationalt, også for at inspirere andre til at følge med. København, marts 2009 Ud af de 50 igangsætter vi nu seks helt særlige initiativer. De skal være med til at sætte nye højder for Københavns klimaarbejde. Vi kalder dem fyrtårnsprojekter. Alle initiativerne spiller sammen i synergi. For klimaindsatsen skal ses i det brede perspektiv. Det handler ikke kun om at nedsætte CO 2 -udledningen. Det handler også om at skabe renere luft. Give byens mennesker rum til Ritt Bjerregaard, Overborgmester Klaus Bondam, Teknik- og Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ungdomsborgmester Mogens Lønborg, Sundheds- og Omsorgsborgmester Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester Mikkel Warming, Socialborgmester Jakob Hougaard, Beskæftigelsesog Integrationsborgmester

3 2015 ET AMBITIØST MÅL MÅL 2015: HER SÆTTER VI IND Københavns CO 2 -udledning skal mindskes med 20 % fra 2005 til Det er et ambitiøst mål. Langt mere ambitiøst end de fleste andre storbyer i verden. Men i København tør vi sigte højt og vi er allerede godt på vej. også mindske biltrafikken og udvikle vores by, så den er klar til det vejr, som klimaændringerne medfører. Og så skal alle vi, der bor og færdes i byen, have omtanke for klimaet i vores hverdag. I perioden skal Københavns CO 2 -udledning reduceres med 20 %. Det kræver en målrettet indsats hvert år. Derfor er klimaplanen en handlingsplan med 50 konkrete initiativer. Initiativerne hænger sammen på kryds og tværs, men ligger under seks indsatsområder. Derfor præsenteres de også tematisk, ikke i prioriteret rækkefølge. De seks områder er: 4 5 Vi har nedsat CO 2 -udledningen betragteligt. Vi har et net af cykelstier uden sidestykke og god kollektiv transport i verdensklasse. Vi har omlagt vores energiforsyning, så over 30 % af vores energiforsyning i dag er baseret på CO 2 -neutrale energikilder. Vi har gennem de seneste år skabt nye, grønne og rekreative områder. Amager Strandpark, Islands Brygge og Ørestadens grønne områder er eksempler på, at vi bruger det bedste fra byen til at skabe rammer om borgernes og turisternes aktiviteter. MEN VORES SUCCESER MÅ IKKE FÅ OS TIL AT LÆNE OS TILBAGE. VI KAN GØRE MEGET ENDNU. Med klimaplanen vil vi kort sagt gøre København til en bedre by at bo i. En by, der også i 2015 og 2025 vækker national og international opsigt og anerkendelse. I København bruger vi langt det meste energi på el og varme. Det er der, vi skal sætte mest ind. Men vi skal EN KLIMAPLAN I HELHEDER Målsætningen kræver, at klima tænkes ind i alt, hvad Københavns Kommune foretager sig. Derfor er klimaplanen ikke en sektorplan. Alle områder er inddraget. På den måde støtter klimaplanen det arbejde, kommunen allerede har iværksat. MÅLENE I KLIMAPLANEN LÆGGER SIG I FORLÆNGELSE AF KOMMUNENS ANDRE MÅLSÆTNINGER INDEN FOR TRAFIK, BOLIG OG BYGGERI, SUNDHED, UDDANNELSE, DET SOCIALE OMRÅDE OG KULTUR. Vi vil også se ud over kommunegrænsen. Vi vil i endnu højere grad påvirke den nationale og internationale dagsorden. Udfordringer og barrierer, som vi som by ikke kan løse alene, skal løses i fællesskab, af hensyn til både København og det globale klima. KLIMAET IND I ENERGIFORSYNINGEN TONS CO 2 PER ÅR GRØNNERE TRANSPORT TONS CO 2 PER ÅR BYGNINGER MED GOD ENERGI TONS CO 2 PER ÅR KØBENHAVNERNE OG KLIMAET TONS CO 2 PER ÅR KLIMA I BYUDVIKLING TONS CO 2 PER ÅR TILPASNING TIL FREMTIDENS VEJR FORDELING AF DEN SAMLEDE CO 2 -REDUKTION Samlet udledning i 2005 Udledning i 2015 Reduktion i CO2-udledning Fordeling af reduktion (2005-tal) 20 % SVARER TIL EN REDUKTION FRA CA TONS TIL CA TONS CO 2. 75% Energiforsyning 10% Transport 10% Bygninger 4% Københavnerne 1% Byudvikling

4 KLIMAET IND I ENERGIFORSYNINGEN Vi kan se vindmøllerne snurre i Øresund. Det er et synligt bevis på, at vi allerede gør meget for at sikre miljørigtig energiforsyning til københavnerne. Men vedvarende energi kan langt fra dække Københavns energibehov. I dag kommer 73 % af vores el fra kulkraft, naturgas og olie. Det gode er, at vi her i samarbejde med energiselskaberne kan gøre meget, som virkelig vil have betydning for klimaet. Faktisk vil den mest omfattende CO 2 -reduktion i København komme fra en omstilling af energiforsyningen. Langt de største mængder CO 2 i København stammer fra el- og varmeforbrug. Det kræver to vigtige indsatser: VI SKAL OMSTILLE FRA FOSSIL TIL VEDVARENDE ENERGI, OG VI SKAL EFFEKTIVISERE VORES ENERGIFORBRUG. Samfundsøkonomisk er en omlægning af energiforsyningen også en fordel. Investeringer betaler sig hjem, ofte på kort tid. Samtidig vil vi med vedvarende energi være langt mindre følsomme over for konjunktursvingninger og prisstigninger på det globale energimarked. FLERE AF INITIATIVERNE VIL REDUCERE UDGIFTERNE TIL ENERGI FOR BORGERE, ERHVERVSLIV OG KOMMUNEN SELV. Derfor giver vindmøller, biomasse, geotermi og anden vedvarende energi ikke bare mindre CO 2. Det bidrager også til en moderne storbys behov for stabil energi til en rimelig pris. MÅL: KØBENHAVNS KOMMUNE VIL OPNÅ 75 % AF DEN SAMLEDE CO 2 -REDUKTION VIA ENERGIFORSYNINGEN. DET SVARER TIL CA TONS CO 2. ELFORBRUGET I KØBENHAVNS KOMMUNE SOM GEOGRAFISK ENHED 2005, FORDELT PÅ BRÆNDSELSTYPER Det gør vi bl.a. ved at fyre med biomasse på kraftværker- DE STØRSTE KILDER TIL CO 2 ne, etablere vindmølleparker, udvide brugen af geotermi 8% Landbaserede møller og renovere fjernvarmenetværket. Udviklingen drives i 6 7 høj grad af nationale og internationale aftaler. Derfor vil 5% Havmøller vi gøre meget for, at alle mål og aftaler fastholdes og 9% Biobrændsler efterleves. 5% Affald ENERGIINITIATIV 1: Vedvarende energi erstatter kul på Amagerværkets blok 1, der omstiller 100 % til biomasse (træpiller). ENERGIINITIATIV 2: Vedvarende energi erstatter kul på Amagerværkets blok 3, der omstiller mindst 40 % til biomasse (træpiller). ENERGIINITIATIV 3: Nyt kraftvarmeværk baseret på vedvarende energi opføres. ENERGIINITIATIV 4: Nye vindmøller giver københavnerne mulighed for at investere direkte i reelt grøn strøm. ENERGIINITIATIV 5: Kapaciteten for opvarmning med geotermi seksdobles via en udvidelse af det geotermiske demonstrationsanlæg Margretheholm. 23% Naturgas 8% Olie 42% Kul ENERGIINITIATIV 6: Varmen fra affaldsforbrændingen udnyttes bedre via nye røggas-kondensationsanlæg. ENERGIINITIATIV 7: Fjernvarmenettet renoveres, så mindre varme går til spilde i rørene. VIDERE MOD VISION 2025 For at nå visionen om et CO 2 -neutralt København er det nødvendigt at udvikle et nyt, integreret energisystem. København har med sin kraftvarme-infrastruktur en ideel struktur til at udnytte en bred vifte af vedvarende energikilder. Men vi mangler et system, der kan lagre energi over dage og sæsoner, og som kan drives uafhængigt af vind og vejr. KONKRETE INITIATIVER

5 FYRTÅRNSPROJEKT NYE VINDMØLLER GRØN STRØM TIL GRØNNE KØBENHAVNERE De fleste energikilder er begrænsede. Men vinden er en uendelig ressource. Vindenergi kan vi selv producere, uafhængigt af international udvikling og politiske strømninger. Og så bor vi i et af de lande, der er længst fremme med udviklingen af vindteknologi. 8 9 DERFOR VIL KOMMUNEN SÆTTE SIG I SPIDSEN FOR ET NYT VINDMØLLEPROJEKT. Projektet handler ikke kun om at nedsætte CO 2 -udledningen. Det er samtidig et projekt, der giver københavnerne, erhvervslivet og kommunen mulighed for at købe grøn strøm. Strøm, der stammer fra en udbygning af den vedvarende energiproduktion. På den måde skaber vi en platform, hvor vi alle kan deltage aktivt og investere i et mere klimavenligt København. Vi vil arbejde for at opsætte nye møller, som leverer strøm svarende til hele kommunens samlede elforbrug, og som på sigt bidrager mere og mere til at realisere visionen om CO 2 -neutralitet i Nye vindmøller tager tid, samarbejde og partnerskaber. Fremover vil København være med til at drive den udvikling, uanset om møllerne sættes op i eller uden for bygrænsen. Vi vil også arbejde for et fleksibelt nationalt energisystem. Systemet skal kunne lagre og gemme langt større mængder vedvarende energi. Det kan for eksempel være ved at lagre overskudsel i elbilernes batterier, ved at overføre el til varmesystemet eller ved at mellemdeponere affald. Et fleksibelt energisystem, der er uafhængigt af årstidernes skiften, er helt nødvendigt, hvis vi for alvor skal udnytte den vedvarende energi, som vindmøllerne bidrager med.

6 GRØNNERE TRANSPORT EN VELFUNGERENDE BY MED MINDRE STØJ OG FORURENING Københavnerne cykler så meget, at andre storbyer kommer hertil for at se fænomenet. Vores cykelstier er i en liga for sig selv internationalt, og vi udvikler hele tiden nye løsninger, der gør cyklistens liv lettere. Det er vigtigt, fordi rammerne kan gøre det praktisk og behageligt at vælge den klimavenlige løsning. I en velfungerende storby skal folk kunne komme til og fra hurtigt og effektivt. Gode transportmuligheder er nødvendige for erhvervslivet og er en forudsætning for vækst. TRANSPORT SKABER BEVÆGELSE OG LIV I BYEN. Men trafikken skaber også problemer. Biltrafikken udleder store mængder CO 2. Den skaber trængsel, støj, luftforurening og nogle gange også trafikuheld. Og intet tyder på, at Københavnerne i de kommende år vil få færre biler. Derfor skal vi skabe en by, der inviterer til cykling og gang. København skal være verdens bedste cykelby. Vi Bilerne skal udnyttes mere effektivt. Vi skal have delebiler, kurser i miljørigtig bilkørsel og signalanlæg, der giver en mere glidende trafik. Og så skal vi køre i el- og brintbiler. Hvis det bliver lovgivningsmæssigt muligt, skal vi også betale for at køre bil i de centrale områder. TRAFIKKEN ER IKKE DET OMRÅDE, HVOR VI KAN BEGRÆNSE CO 2 -UDLEDNINGEN MEST. MEN DET ER DET OMRÅDE, HVOR DET, VI GØR, HAR STØRST BETYDNING FOR VORES SUNDHED. Hvis flere lader bilen stå, vil vi ikke alene få bedre luft, mindre trængsel og støj og bedre byliv. Vi vil også nå længere mod vores mål om at skabe en sund storby. MÅL: KØBENHAVNS KOMMUNE VIL OPNÅ 10 % AF DEN SAMLEDE CO 2 -REDUKTION VIA TRANSPORTOMRÅDET. DET SVARER TIL CA TONS CO 2. TRANSPORTINITIATIV 1: Endnu flere inspireres til at cykle vi laver nye og forbedrede cykelstier, grønne cykelruter, cykel- og gangbroer og bedre cykelparkering, også ved den offentlige transport. TRANSPORTINITIATIV 2: Den kollektive trafik bliver endnu bedre vi investerer i komfort, pålidelighed, kortest mulige rejsetid og samspil mellem de forskellige former for offentlig transport. Og vi undersøger, om endnu bedre løsninger kan indføres. TRANSPORTINITIATIV 3: Busserne skal udlede mindre CO 2, og vi stiller derfor krav til busselskabet om at reducere bussernes CO 2 -udledning med 25 %. TRANSPORTINITIATIV 4: Vi lægger pres på staten for at få lov til at indføre trængselsafgifter for biltrafikken. TRANSPORTINITIATIV 5: Vi vil presse på, for at staten giver mulighed for at lave en miljøzone, der sikrer, at kun miljørigtige person- og varebiler kører i tætte byområder. TRANSPORTINITIATIV 6: Omlægninger af trafikken på handelsgader vil give bedre forhold for cyklister og busser, samtidig med at biltrafikken begrænses. TRANSPORTINITIATIV 7: Parkeringsbegrænsninger skaber incitament for at bruge anden transport end bilen. TRANSPORTINITIATIV 8: Partnerskaber og information sætter fokus på bedre udnyttelse af bilerne delebiler, samkørsel og miljørigtig kørsel. TRANSPORTINITIATIV 9: Det skal kunne betale sig at købe miljøvenlige taxier og køre miljørigtig taxikørsel. TRANSPORTINITIATIV 10: Med Intelligente Transportsystemer optimeres byens signalanlæg for at tilgodese cykler og busser, og parkeringshenvisning opnås via bilernes GPS for at begrænse 10 skal udvikle og fastholde de mange muligheder for at cykle og gå, som København allerede tilbyder i dag. Og vi skal udbygge vores velfungerende og tilgængelige kollektive den parkeringssøgende trafik. 11 transportsystem med metro, busser og tog. TRANSPORTINITIATIV 11: Borgere og bus- og taxaselskaber opfordres til at benytte el- og brintbiler kommunen tilbyder optanknings- og ladestationer og fri parkering. TRANSPORTINITIATIV 12: Alle kommunens forvaltninger udarbejder handlingsplaner for miljøvenlig transport, både i arbejdstiden og for de ansattes transport til og fra arbejde. TRANSPORTINITIATIV 13: Kommunens egne biler udskiftes til brint- og elbiler. TRANSPORTINITIATIV 14: Energiforbruget fra transport af Københavns affald reduceres med en tredjedel ved at stille krav i udbud, forbedre brændstofeffektivitet og ved fokuseret affaldshåndtering. TRANSPORTINITIATIV 15: Gadebelysningen gøres mindre CO 2 -belastende ved at udskifte lyskilderne med mindre energiforbrugende enheder og indgå et målrettet samarbejde om udvikling af LED-teknologi, der kan halvere energiforbruget til belysning. VIDERE MOD VISION 2025 Et transportsystem, som bidrager til en CO 2 -neutral hovedstad, kræver en målrettet byudvikling, som reducerer transportbehovet, forbedrer adgangen til kollektiv transport og gør cykel- og gangmuligheder de lettest tilgængelige. Et betalingssystem og en infrastruktur for el- og brintbiler vil også være nødvendigt. Trods store indsatser vil vi næppe få en helt CO 2 -fri transport i København i Opgaven er at reducere CO 2 -udledningen mest muligt. Kommunen vil aktivt skabe partnerskaber på transportområdet. KONKRETE INITIATIVER

7 FYRTÅRNSPROJEKT BILERNE SKAL KØRE PÅ VINDMØLLEKRAFT 12 El- og brintbiler udleder væsentligt mindre CO 2 end benzindrevne biler. De kan køre på vindmølleenergi, en uendelig ressource med rigelig kapacitet til at dække vores transportbehov. DERFOR VIL VI SKABE DE BEDSTE RAMMER FOR, AT BORGERE OG VIRKSOMHEDER KAN KØRE I EL- OG BRINTBILER. El- og brintbilerne skal præge gadebilledet fremover. Ikke kun med det, der ses med det blotte øje. Det er ved at reducere alt det, vi ikke kan se CO 2, NOx, partikler, støj at der virkelig sker en ændring. Derfor er de nye biler en vigtig forudsætning for vores vision om et CO 2 - neutralt København i Men de er også et vigtigt skridt mod et sundere, renere og rarere København for alle. El- og brintbilernes batterier og produktionen af brint kan endda bruges som lager for overskydende energi. Vi vil derfor skabe rammer med optanknings- og ladestationer og fremme samarbejde og teknologi på området. Vi vil fortsætte med at udbygge vindenergien, som skal give den grønne strøm til fremtidens biler. Og kører man i el- eller brintbil, skal det fortsat være gratis at parkere i byen. KØBENHAVNS KOMMUNE VIL OGSÅ GÅ FORREST MED AT KØBE NYE EL-OG BRINTBILER. Fra 1. januar 2011 vil alle de personbiler, kommunen køber, være el- og brintbiler. Inden 2015 vil 85 % af kommunens personbiler køre på el eller brint. Det svarer til ca. 600 nye biler. Ud over CO 2 -besparelsen vil de nye biler kunne halvere kommunens udgifter til brændstof. Allerede i foråret 2009 indføres de første 11 eldrevne busser i Københavns indre by, og i december 2009 vil kommunen have sat mere end 30 nye el- og brintbiler i drift. I dag går energien i visse perioder tabt, når vindmøllerne drejer i nattetimerne. Vi håber, at endnu flere taxier, busser og privatbiler vil benytte byens nye muligheder for klimavenlig kørsel. CO 2 -UDLEDNING FRA TRANSPORTEN I KØBENHAVNS KOMMUNE, 2005 CO 2 -UDLEDNING PER PERSON PER TRANSPORTERET KM m CO % Personbiler 9% Varebiler 6% Lastbiler 6% Busser 1% Dieseltog 9% Eltog 8% Søfart, indenrigs 2% Luftfart, indenrigs 6% Trucks samt vej- og anlægsmaskiner 1% Have og parkmaskiner Personbil Bus S-tog Metro Cykel/gang

8 BYGNINGER MED GOD ENERGI LAVERE ENERGIREGNING, BEDRE INDEKLIMA OG MINDRE STØJ København strækker sig fra smukke gamle bygninger i latinerkvarteret til prisbelønnet nybyggeri i Ørestaden og på Holmen. Fælles er, at der er sund fornuft i at reducere energiforbruget i forbindelse med renoveringer og nybyggeri. Det mindsker CO 2 -udledningen, og det er en investering, som relativt hurtigt betaler sig tilbage. Men mindst lige så vigtigt medfører renoveringer og energirigtig drift massive forbedringer i livskvaliteten for både børn og voksne. Indeklimaet har afgørende betydning for indlæring, koncentration og stressniveau. Derfor skal vi drive og renovere byens skoler, institutioner og arbejdspladser, så de får bedre ventilation, varmestyring, belysning og støjdæmpning. Nyrenoverede bygninger er også smukkere at se på og løfter det samlede bybillede. I både nybyggeri og renovering sætter vi fokus på klimaet. Energibesparelser bliver et krav, når kommunen lejer bygninger. Vi vil rådgive private og offentlige bygningsejere, rådgivere og håndværkere om energirigtig drift af bygninger. Og via en avanceret fototeknik vil vi illustrere, hvor meget varme der siver ud af bygninger. Renoveringerne af Københavns omfattende bygningsmasse vil kræve store investeringer fra kommunal og privat side. Men de tekniske virkemidler er kendte og velafprøvede, og der er store besparelser at hente ved at reducere energispildet i bygningerne. DET GØR ENERGIRIGTIG RENOVERING OG DRIFT TIL EN RIGTIG GOD INVESTERING BÅDE FOR TRIVSEL, KLIMA OG ØKONOMI. BYGNINGSINITIATIV 1: Alle kommunens bygninger styres og vedligeholdes miljørigtigt. BYGNINGSINITIATIV 2: Kommunen sætter fokus på klima i al renovering af kommunale bygninger. BYGNINGSINITIATIV 3: Al kommunens nybyggeri og kommunalt støttet byggeri er lavenergi. BYGNINGSINITIATIV 4: Der stilles krav om energibesparelser i de bygninger, kommunen lejer. BYGNINGSINITIATIV 5: Kommunen opretter en energipulje, så besparelser fra en klimarenovering finansierer den næste. BYGNINGSINITIATIV 6: Bygningsejere, -lejere, håndværkere og rådgivere modtager målrettet vejledning om muligheder for CO 2 -reduktion. BYGNINGSINITIATIV 7: Borgere og virksomheder får overblik over deres bygningers varmetab via hotmapping -funktion på kommunens hjemmeside. BYGNINGSINITIATIV 8: Kommunen starter dialog med virksomheder om energirenoveringer og de vigtige økonomiske incitamenter for dette. BYGNINGSINITIATIV 9: Kommunen starter dialog med stat og region om energirenoveringer af deres bygninger i København. BYGNINGSINITIATIV 10: Kommunen vil bidrage til at etablere og udvikle solcelleløsninger gennem partnerskaber og en styrket informationsindsats VIDERE MOD VISION 2025 I 2015 vil vi have forbedret dele af byens bygninger til markant bedre steder at bo, arbejde og færdes i. Disse sunde investeringer vil fortsætte med uformindsket styrke frem mod Nybyggeri opført siden klimaplanens vedtagelse vil i 2025 udgøre 15 % af den samlede bygningsmasse. Det er derfor vigtigt, at de bygninger er bygget efter de bedste principper om lavenergi. Energibesparelser hos københavnerne, virksomhederne og kommunen vil være en helt central del af den CO 2 -reduktion, som er nødvendig for at nå neutralitet i Vores bygninger og de muligheder, de giver os for at spare på energien, har afgørende betydning for det. KONKRETE INITIATIVER DERFOR SKAL DER VÆRE ENERGIRIGTIG DRIFT AF ALLE KOMMUNENS BYGNINGER. MÅL: KØBENHAVNS KOMMUNE VIL OPNÅ 10 % AF DEN SAMLEDE CO 2 -REDUKTION I 2015 VIA BYGGERI OG RENOVERING AF BYGNINGER. DET SVARER TIL CA TONS CO 2.

9 FYRTÅRNSPROJEKT KLIMARENOVERING AF KOMMUNENS BYGNINGER 16 Med en ambitiøs klimaplan i hånden vil kommunen gå foran og sætte det gode eksempel. De kommunale bygninger skal klimarenoveres, så energiforbruget falder, og så det bliver rarere at opholde sig i dem. Energirenoveringerne er en rigtig god investering, fordi man mindsker både energispild og det generelle forbrug. DERFOR SÆTTER VI KOMMUNENS ENERGIFORBRUG PÅ SLANKEKUR. Slankekure handler ikke kun om at skære ned på overforbruget. De handler også om velvære. Det samme gælder energiforbruget. Når vi sparer på energien, tager vi initiativer, der samtidig forbedrer indeklimaet og de fysiske rammer for udfoldelse i hverdagen. Det gavner pædagoger, lærere, elever, administrationspersonale og alle andre, der arbejder og opholder sig i kommunens bygninger. Og det vil skabe resultater! Skoler, institutioner og idrætsfaciliteter, der indbyder til at blive brugt. Mindre støj, mindre træk, bedre lys og bedre ventilation forbedrer arbejdsdagen, øger effektiviteten og skaber mindre stress og sygdom. Vi står til at spare op til 30 mio. kr. om året, alene på energiregningen. Derudover vil vi spare mange penge ved lavere fravær. VI VIL GENNEMFØRE ALLE ENERGIBESPARELSER I KOMMUNALE BYGNINGER, HVOR INVESTERINGEN FØRST ER TILBAGEBETALT OM 10 ÅR. DERMED DOBLER VI INDSATSEN OP. Kommunernes Landsforening har indgået en aftale med regeringen, der betyder, at alle energibesparelser fra energimærkning med en tilbagebetalingstid på under 5 år skal realiseres inden 5 år efter, mærkningen er gennemført. Den investeringshorisont fordobler vi. Det betyder, at vi vil gennemføre alle energibesparelser i kommunale bygninger, også selv om der går op til 10 år, før vi får pengene hjem igen. Men ikke nok med det. Vi vil tænke på det endnu længere sigte i forbindelse med større renoveringsprojekter. Er der synergimuligheder, skal de udnyttes, og derfor kan der blive tale om renoveringer, hvor investeringerne først er betalt tilbage langt senere, måske først i 2025 eller senere. Hermed fremtidssikrer vi kommunens bygninger på den mest effektive måde, samtidig med at vi både opnår energibesparelser, CO 2 -reduktion, bedre lys, godt indeklima og mindre støj. Vi vil allerede nu tænke 2025-visionen ind i vores renoveringsprojekter. Det er både en nødvendighed og en mulighed. FAKTA: KOMMUNENS BYGNINGER KØBENHAVNS KOMMUNE EJER CA. 5 % AF DET SAMLEDE ETAGEAREAL I KOMMUNEN DERUDOVER LEJER KOMMUNEN CA. 1 MIO. M 2 TIL INSTITUTIONER MV.

10 KØBENHAVNERNE OG KLIMAET HVERDAGENS INDSATS Københavnerne er aktive cyklister og benytter flittigt den kollektive transport. Vi bor i mindre boliger og har et effektivt fjernvarmesystem. Vi er allerede engagerede og interesserede i klima og miljø. Derfor udleder vi meget mindre CO 2 end gennemsnitsdanskeren. Og derfor er vores ambitiøse CO 2 -mål realistiske. Alligevel kan vi stadig gøre meget mere for at tænke klimaet ind i hverdagen. Det handler om vores forbrug af strøm og varme. Om vores brug af transportmidler og vareindkøb og vores genanvendelse af affald. Og det gælder privatboligen, arbejdspladsen, skolen, institutionen og kommunen selv. ALT DET SÆTTER KOMMUNEN FOKUS PÅ GENNEM INFORMATION, RÅDGIVNING OG UDDANNELSE. Vi gør en særlig indsats for at nå børn og unge. Vi etablerer et videnscenter, iværksætter demonstrationsprojekter og inviterer til debat. Vi sætter fokus på, at investeringer i klimaet som regel betaler sig selv i kroner og ører på lang sigt. Vi coacher og rådgiver virksomheder og etablerer partnerskaber med erhvervslivet. Og kommunen selv går foran med det gode eksempel, så alle ansatte i Københavns Kommune handler og tænker bæredygtigt i deres arbejde. Samtidig vil vi påvirke nationale myndigheder. Lovgivning og afgifter skal understøtte borgernes og erhvervslivets indsats for klimaet. Der er stadig lang vej at gå, før københavnerne bliver CO 2 -neutrale, men viljen er der til at gøre mere. Københavns Kommune kan vise hvordan, så viden bliver omsat til handling. AT VÆRE EN BÆREDYGTIG BORGER SKAL VÆRE ET NATURLIGT VALG I MILJØMETROPOLEN KØBENHAVN. MÅL: KØBENHAVNS KOMMUNE VIL OPNÅ 4 % AF DEN SAMLEDE CO 2 - REDUKTION I 2015 VED AT INVOLVERE KØBENHAVNERNE I INDSATSEN. DET SVARER TIL CA TONS CO KONKRETE INITIATIVER KØBENHAVNERINITIATIV 1: Klimaviden på nettet debat, inspiration og konkrete handlemuligheder til københavnerne KØBENHAVNERINITIATIV 2: Klimakonsulenter rådgiver københavnerne om el- og varmebesparelser i eget hjem, transportvalg og affaldssortering muligheder, sparetips og meget andet. KØBENHAVNERINITIATIV 3: Plast sorteres ud af affaldet, og dannelse af affald minimeres. KØBENHAVNERINITIATIV: 4: Nyt klimavidenscenter gør København førende i arbejdet med undervisning af børn og unge i klima og skaber en ny generation af klimabevidste Københavnere. KØBENHAVNERINITIATIV 5: Virksomheder inspireres og understøttes i at reducere deres CO 2 -udledning. KØBENHAVNERINITIATIV 6: Klimapartnerskaber, netværksarrangementer og innovationsrum for erhvervslivet sætter fokus på sammenhængen mellem erhvervsudvikling og klimaindsatsen. KØBENHAVNERINITIATIV 7: Erhvervsliv og vidensinstitutioner udvikler handlingsforslag til CO 2 -reduktion og økonomisk udvikling i innovativ klimatænketank. KØBENHAVNERINITIATIV 8: Kommunens ansatte uddannes i klimavenlig adfærd. KØBENHAVNERINITIATIV 9: Kommunen sætter endnu mere fokus på energieffektivitet i alle sine indkøb. VIDERE MOD VISION 2025 For at indfri visionen om en CO 2 -neutral hovedstad skal vi tænke nyt og styrke vores samarbejde. Mellem københavnerne, virksomheder, organisationer og kommune. Vi skal udvikle nye samarbejdsformer og partnerskaber. Og kommunen skal selv gøre en ekstra indsats. Indsatsen slutter ikke i 2015, men vil blive fulgt op med endnu flere konkrete initiativer, der bevidstgør, inspirerer og uddanner alle, der bor i og bruger byen. DANSKERNES CO 2 -UDLEDNING ,57 tons CO 2 per dansker 3,16 tons CO 2 per københavner

11 FYRTÅRNSPROJEKT VI UDDANNER EN NY KLIMAGENERATION Børn og unge er familiens store energislugere. De påvirker familiens vaner og viden om klima. Og de er fremtidens problemløsere på klimaområdet DERFOR SKAL ALLE BØRN OG UNGE I KØBENHAVN UDDANNES TIL AT VÆRE BORGERE I EN BÆREDYGTIG STORBY. Vaner dannes og rodfæstes, mens vi vokser op. Det er vores ansvar, at det naturlige valg for den næste generation er at tage cyklen, slukke for computeren og spare på vandet i bruseren. Og det er vores ansvar, at den næste generation kender de alvorlige konsekvenser, som hverdagens dårlige vaner har for klimaet, naturen og bylivet og for deres eget liv og sundhed. ET NYT VIDENSCENTER SKAL GØRE KØBENHAVN FØRENDE INDEN FOR UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE I KLIMA. Vi vil opstarte et videnscenter, som skal tage klimaundervisningen af børn og unge til nye højder. Vi vil efteruddanne lærere og pædagoger, udvikle nye undervisningskoncepter og skabe nye klimaprojekter for børn og unge. Vi vil også samarbejde med andre kommuner og nationale forskningsinstitutioner. Alle børn i 0-18 års alderen skal have mulighed for årligt at deltage i en af centrets aktiviteter. Der skal uddannes minimum klimaambassadører, der kan påvirke familie og kammerater til at handle energirigtigt. Minimum børn skal have mulighed for at plante et træ i byens nye klimaskov. VI VIL UDDANNE EN HELT NY KLIMAGENERATION. DEN BLIVER AFGØRENDE FOR VORES VISION I 2025.

12 KLIMA I BYUDVIKLING DE RIGTIGE RAMMER FOR KLIMAINDSATSEN Som alle storbyer er København i konstant forandring. Bygninger skyder op eller bliver renoveret, pladser forvandles til rekreative områder. Helt nye bydele kommer til. Derfor skal vi tænke miljø og klima ind i alle aspekter af byudviklingen. VI SER KLIMA SOM EN MULIGHED FOR AT UDVIKLE KØBENHAVN TIL EN ENDNU MERE ATTRAKTIV STORBY. Bygningerne, der bliver opført eller renoveret, skal være grønne. Også helt bogstaveligt. Græs på tagene og planter op ad facaden virker også isolerende mod kulde om vinteren og varme om sommeren og det er samtidig smukt at se på. Helt generelt skal alt nyt byggeri høre til i den laveste energiklasse I vores byplanlægning har vi allerede taget højde for klimaudfordringen. I byudviklingsområderne Nordhavn, Carlsberg og Amager Fælled arbejder vi for at skabe fremtidens CO 2 -neutrale bydele. Det bliver bydele, der tilbyder både grønne områder, kollektiv transport og dagligdagens fornødenheder. KONKRETE INITIATIVER Derfor skal klima tænkes ind i al byudvikling. Hver gang der bliver truffet beslutninger centralt eller lokalt om nye veje, bygninger eller transportmuligheder i et bestemt område, skal der sættes fokus på klimaet og stilles krav om miljøhensyn. Vi kan komme langt med god planlægning. Hvis det, københavnerne skal bruge butikker, skoler og grønne områder ligger lige i nærheden, så går vi. Hvis der er en togstation i nærheden, er det nemt at vælge offentlig transport. Det energirigtige valg bliver først rigtig attraktivt, når det også er det mest praktiske og letteste. BYUDVIKLINGSINITIATIV 1: Alle fremtidige kommuneplaner sætter særligt fokus på klimaet. BYUDVIKLINGSINITIATIV 2: Klimahensyn prioriteres i alle led i samtlige byudviklingsprojekter i København. BYUDVIKLINGSINITIATIV 3: Alle nye byområder udpeges til lavenergiområder med krav om energiklasse 1 eller lavere. STORBYER FORANDRER SIG, MEN DER SKAL EN FÆLLES INDSATS TIL PÅ TVÆRS AF FAGGRÆNSER OG I TÆT SAMARBEJDE MED DE LOKALE INITIATIVER. Gennem samarbejde vil vi sikre, at byen sætter de rammer, som skaber helhed og sammenhæng i den samlede klimaindsats. Det er den sammenhæng, der gør visionen om et CO 2 -neutralt København mulig. BYUDVIKLINGSINITIATIV 4: Kommunen kontrollerer, at krav om lavenergi overholdes. VIDERE MOD VISION 2025 For at realisere visionen om et CO 2 -neutralt København, skal alle kommuneplaner arbejde aktivt med at skabe byområder med minimalt transport- og energibehov. Kommunen vil udpege forsøgsområder, hvor vi stiller ekstra krav. Det giver os erfaring og viden, så vi kan blive endnu bedre til klimavenlig byplanlægning i fremtiden. MÅL: KØBENHAVNS KOMMUNE VIL OPNÅ 1 % AF DEN SAMLEDE CO 2 - REDUKTION I 2015 GENNEM BYUDVIKLING. DET SVARER TIL CA TONS CO 2.

13 FYRTÅRNSPROJEKT LAVESTE ENERGIKLASSE TIL ENHVER TID 24 Hvert år bygges der ca nye etagemeter i København. Til privatboliger og til erhverv. Bygningerne vil præge København i mange år i fremtiden. De skal ikke kun være smukke at se på, de skal også have et minimalt energiforbrug, så de udleder mindst muligt CO 2. DERFOR SKAL ALLE NYE BYOMRÅDER VÆRE LAVENERGIOMRÅDER. I KØBENHAVN SKAL VI BYGGE EFTER LAVESTE ENERGIKLASSE, OG KRAVENE SKAL TIL ENHVER TID VÆRE LAVERE END KRAVENE I DET NATIONALE BYGNINGSREGLEMENT. I Københavns gamle bygninger må vi nedsætte energiforbruget ved at renovere, tilpasse og omstille. I byens nye bygninger står alle muligheder åbne. Den chance må vi ikke lade os gå af hænde. Vi skal stille krav. Til isolering, til materialer, til afskærmning, til elinstallationer, til ventilation. Det koster lidt mere på kort sigt. Men på lang sigt kan det betale sig for både klimaet og økonomien. Bygherrer, arkitekter og entreprenører vil blive opfordret til altid at indarbejde lavenergikravene i deres planlægning og udbudsmateriale. Vi vil understøtte deres indsats ved at sikre, at lavenergiområderne kan forsynes med energi på den mest bæredygtige måde. Og så vil kommunen presse på, så der indføres en landsdækkende ordning til kontrol af nye bygningers energiniveau. Hvis vi skal nå målet i 2015 og visionen om CO 2 -neutralitet i 2025, må og skal driften af fremtidens bygninger leve op til kravene om lavenergi. Så længe der ikke er noget nationalt kontrolsystem, vil vi selv sætte fokus på energikravene, når vi kontrollerer et nybyggeri.

14 TILPASNING TIL FREMTIDENS VEJR KLAR TIL TØRKE OG STORE REGNMÆNGDER De globale klimaændringer vil i løbet af de næste 100 år sætte deres præg på København: Tørre somre med intensive regnperioder, vintre med mere regnvejr, højere temperaturer og stigende vandstand. Vi kender ikke de fulde konsekvenser, og hvornår de indtræder. Men vi ved, at vi i fremtiden vil få hyppigere oversvømmelser og vejr med stormflodshændelser. Samtidig skal København blive ved med at være en af de mest foretrukne storbyer for borgere og virksomheder. DET ER HELT CENTRALT, AT VI FREMTIDSSIKRER VORES BY OG FORBEREDER OS PÅ EKSTREMT VEJR. MÅL: KØBENHAVNS KOMMUNE VIL UDARBEJDE EN KLIMATIL- PASNINGSPLAN, DER SIKRER, AT BYEN ER KLAR TIL DET VEJR, SOM KLIMAÆNDRINGERNE MEDFØRER FAKTA: KØBENHAVNS FORVENTEDE KLIMAÆNDRINGER NEDBØREN VIL TILTAGE MED % FREM TIL ÅR TILPASNINGSINITIATIV 1: Kommunen udvikler flere metoder til at aflede vand ved store regnskyl og benytter metoderne overalt i byen. TILPASNINGSINITIATIV 2: Flere grønne områder, lommeparker, grønne tage og grønne facader forsinker afstrømning af regnvand og mindsker risiko for oversvømmelse. TILPASNINGSINITIATIV 3: Flere bygninger benytter alternativer til klimaanlæg, for eksempel solafskærmning, ventilation og isolering. TILPASNINGSINITIATIV 4: Sikring mod oversvømmelse og stigende vandstand. TILPASNINGSINITIATIV 5: Kommunen udarbejder en samlet klimatilpasningsstrategi. VIDERE MOD VISION 2025 En klimatilpasningsplan med langsigtede investeringer og rettidig planlægning giver os et forspring, så byen er parat til fremtidens voldsomme regnskyl og hedebølger. KONKRETE INITIATIVER Københavns Kommune er allerede i gang med at sikre byen mod klimaforandringer, så vi i fremtiden kan håndtere store mængder regnvand. Men vi kender endnu ikke alle effekter, risici og økonomiske konsekvenser af de virkemidler, vi kan bruge i kampen for at klimasikre vores by. Derfor vil vi udarbejde en egentlig klimatilpasningsplan. Planen skal sørge for, at klimatilpasningen sker på den bedste og mest omkostningseffektive måde. Langsigtede investeringer og god planlægning skal sikre, at udgifterne til klimasikring i det lange løb bliver betydeligt reduceret. Planen skal også skabe synergi mellem alle miljøtiltag og en fortsat udvikling af byens rekreative muligheder. PÅ DEN MÅDE VIL ØNSKET OM EN KLIMASIKRET BY GÅ HÅND I HÅND MED ØNSKET OM KØBENHAVN SOM ET BEDRE STED AT BO. VANDET OMKRING KØBENHAVN VIL STIGE CM I PERIODEN ÆNDRINGERNE KOMMER GRADVIST, MEN VIL SKE HURTIGERE OG HURTIGERE MED DE MEST MARKANTE ÆNDRINGER EFTER 2050.

15 FYRTÅRNSPROJEKT LOMMEPARKER SOM ÅNDEHULLER 28 Fremtidens kraftige regnskyl og højere temperaturer er en udfordring for alle byer. Oversvømmelser og tørke påvirker byrummet og alle os, der færdes der. Men vi vælger at se det som en mulighed. Når vi forbereder vores by til fremtidens vejr, kan vi nemlig samtidig gøre København til et bedre sted at bo. DERFOR SKAL VI HAVE LOMMEPARKER RUNDT OMKRING I HELE KØBENHAVN. Lommeparker er små grønne byrum, som hjælper med at afkøle byen på varme dage og optage regnvand på de våde dage, og som samtidig giver mulighed for leg og sportsaktiviteter til glæde for københavnerne og sundheden. sundt miljø i en urban ramme som mødesteder for københavnerne og vores gæster. Når vi taler om at tilpasse os fremtidens klima, har vi det lange lys på byens udvikling. Vi vil derfor skabe lommeparker af høj landskabsarkitektonisk kvalitet. Mindst to nye lækre lommeparker til københavnerne om året. En variation af det grønne, planter, funktioner og elementer skal give mulighed for forskellige oplevelser, stemninger og brug i løbet af døgnet og gennem skiftende årstider. Regnvandet skal også være en del af det grønne: vand, der strømmer, vand, der fryser, vand, der svaler. Når vi gør byen grønnere, vil vi optage den maksimale mængde vand. Sådan aflastes kloakkerne under regnskyl, og sådan kan byen tilbyde områder med vand på de varme og tørre dage. Lommeparkerne skaber synergi mellem den bebyggede by og den grønne by. Når vi forbereder vores by til fremtidens vejr, får vi også foræret muligheden for at skabe levende oaser dér, hvor der hidtil kun har været byggeri. Midt i beton, fliser og asfalt og midt mellem højhuse, i gyder og på sidegader. Der kan vi skabe et grønt og Vi kunne vælge mange løsninger på at tilpasse os fremtidens klima. Men vi vælger den grønne. Det er på mange måder den billigste løsning og samtidig en investering i en smukkere, sundere og bedre by, hvor vi kombinerer miljø med byliv og leg. Den løsning, der kommer til mest glæde og gavn for os alle.

16 VISIONEN OM EN CO2-NEUTRAL BY Klimaplanen beskriver 50 ambitiøse initiativer, der skal lede os frem til målet i Men vi vil endnu længere. og på arbejdspladsen Københavns Kommune har en vision om at blive CO 2 - neutral i Kan man overhovedet forestille sig en storby, der ikke bidrager til verdens CO 2 -udledning? Vi kan. Vi tør forestille os et København, som kombinerer stadig større vækst med stadig lavere CO 2 -udledninger. Og som i sidegevinst får renere luft, mindre støj, flere grønne områder og sundere indeklima i foræring. CO 2 -neutralitet i 2025 vil være et stærkt signal til verden. For hvis alle gjorde som København, ville klimaproblemet være løst. Og vi vil inspirere andre storbyer ved at vise, at investeringer i miljø kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst. Vi håber, at indsatsen får en langt større effekt end CO 2 -reduktionen i København. endnu flere københavnere sparer på energien, hjemme Ved at videreføre klimaplanens tiltag og hjulpet af den forventede udvikling regner vi med at reducere Københavns CO 2 -udledning fra tons CO 2 i dag til ca tons CO 2 i For at blive fuldstændig neutrale skal vi derudover fjerne lige så meget CO 2, som vi producerer. De tons CO 2 skal vi altså i 2025 modsvare med for eksempel at investere i endnu flere vindmøller, anvende nye teknologier, plante skove, som optager CO 2, eller købe CO 2 -kvoter. VIL DET LYKKES? Klimaplanens 50 initiativer frem mod 2015 er et vigtigt skridt på vejen mod CO 2 -neutralitet. Men handlingen stopper selvfølgelig ikke i SÅDAN VIL VI ARBEJDE VIDERE MED AT REALISERE 2025-VISIONEN IVÆRKSÆTTE GRUNDIG ANALYSE AF VIRKEMIDLER, SOM PÅ SIGT KAN REALISERE 2025-VISIONEN. INVITERE TIL PARTNERSKABER MED PRIVATE OG OFFENTLIGE AKTØRER INDEN FOR ALLE INDSATSOMRÅDER. ARBEJDE FOR, AT NATIONALE MÅLSÆTNINGER FØRES UD I LIVET OG AT NYE AMBITIØSE MÅLSÆTNINGER VEDTAGES. INDHENTE INSPIRATION FRA ANDRE AMBITIØSE STORBYER. FØLGE OP MED ÅRLIGE REGNSKABER, MIDTVEJSSTATUS I 2012 OG LØBENDE BESLUTNINGER OM NØDVENDIGE HANDLINGER. DERFOR ER INDSATSEN HELLER IKKE EN UDGIFT, DET ER EN INVESTERING. EN INVESTERING I ET BEDRE LIV FOR KØBENHAVNERNE OG EN INVESTERING, SOM PÅ LANG SIGT BETALER SIG TILBAGE I KRONER OG ØRER. HVAD BETYDER CO 2 -NEUTRAL? CO 2 -neutral betyder, at vi samlet set ikke bidrager med CO 2. For at nå det mål skal vi først og fremmest reducere vores CO 2 -udledning. Det kan vi gøre ved at opsætte flere vindmøller inden Ved at gøre endnu mere for at begrænse udledningerne fra biler og busser. Og ved at VI VED, AT DET ER BÅDE MULIGT OG REALISTISK AT GØRE KØBENHAVN CO 2 - NEUTRAL I Det kræver handling, vilje og samarbejde. Det kræver partnerskab. Vi skal alle sætte mål og efterleve dem virksomheder, borgere og kommunen. Vi skal omlægge langt mere energi til vedvarende kilder. Vi skal skabe de bedste rammer for energivenlig transport. Og vi skal alle være parate til at skære endnu mere ned på vores energiforbrug. Men vi er også afhængige af faktorer, som vi ikke selv kan kontrollere. Vores nationale energisystem skal udvikles. Og de ambitiøse nationale og internationale klimamålsætninger og beslutninger skal reelt føres ud i livet. VIRKEMIDLER 2025 REDUKTIONSPOTENTIALE, TONS CO 2 ENERGIBESPARELSER ENERGIBESPARELSER I KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED BIOMASSEKONVERTERING GEOTERMI SOLVARME VARMEPUMPER OG ELPATRONER FORBEDRET AFFALDSSORTERING YDERLIGERE VINDMØLLEKAPACITET BYUDVIKLING REDUKTION I VEJTRANSPORT Sådan kan København blive CO 2 -neutral I Et scenarie for København som CO 2 -neutral by. Virkemidlernes potentiale er udregnet med udgangspunkt i CO 2 -udledningen i Den samlede effekt af alle virkemidlerne er mindre end summen af alle virkemidlerne.

17 I CENTRUM FOR VERDENS KLIMAPOLITIK KAN MAN FORESTILLE SIG EN BY, DER SAMLET SET IKKE BIDRAGER MED CO 2? VI KAN. KØBENHAVN VIL SKABE DET BEDSTE STORBYMILJØ I VERDEN. Som miljømetropol sætter vi handling bag ordene med konkrete initiativer. Vi viser andre, hvordan et grønnere bymiljø fører til et bedre liv. Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhuset 1599 København V København har lavet en klimaplan, der viser, at CO 2 -udledningen kan reduceres effektivt, uden at det går ud over den økonomiske vækst. Vi viser, at miljøhensyn giver dynamik i byudviklingen. Vi ønsker, at verden skal komme til København for at se, hvordan man laver moderne miljøpolitik i det 21. århundrede. Se den samlede plan, Klima København en vision og en plan, for mere information om Københavns klimaindsats. Heraf fremgår også metode og forbehold. Hvor intet andet er anført, er CO 2 -tal opgjort i 2005-tal. Design: phonowerk Tryk: Jønsson Grafisk A/S Oplag: 250 Foto: Tine Harden MÅL: CO 2 -UDLEDNINGEN REDUCERES MED 20 % FRA 2005 TIL VISION: KØBENHAVN ER CO 2 -NEUTRAL I 2025.

Københavns Klimaplan. Den korte version

Københavns Klimaplan. Den korte version Københavns Klimaplan Den korte version 2 VI VIL REDUCERE CO 2 - UDLEDNINGEN MED 20 % I PERIODEN 2005-2015. VORES VISION ER, AT VI I 2025 BLIVER VERDENS FØRSTE CO 2 -NEUTRALE HOVEDSTAD. EN MILJØ METROPOL

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Københavns Klimaplan

Københavns Klimaplan Københavns Klimaplan Indhold Indhold... 1 1 CO2-neutral i 2025 Københavns Klimaplan... 4 1.1 Sådan læser du klimaplanen... 6 2 Mål, vision og strategi - hvad er det, vi vil opnå?... 7 2.1 CO2-reduktion

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget København CO2-neutral 2025 status og udfordringer KBH2025 Klimaplanen blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Transport i klimaplanen - En vision og en plan. Annette Kayser, Københavns Kommune Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll

Transport i klimaplanen - En vision og en plan. Annette Kayser, Københavns Kommune Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Transport i klimaplanen - En vision og en plan Annette Kayser, Københavns Kommune Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll En vision og en plan for alle områder Alle sektorer, alle forvaltninger 7 forvaltninger

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling April 13 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Allerød kommune CO 2 neutral i 2030

Allerød kommune CO 2 neutral i 2030 Allerød kommune CO 2 neutral i 2030 Allerød CO 2 neutral el og varme i 2025 Vedtagelsen af CO 2 neutralitet er en god retningsgiver Men der er risiko for, at der suboptimeres, hvis ikke regionale og nationale

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS

LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere