Motiver for brugerinddragelse i byggeriet historisk set

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motiver for brugerinddragelse i byggeriet historisk set"

Transkript

1 Motiver for brugerinddragelse i byggeriet historisk set Hans Kristensen, centerleder Oplæg ved CINARKs seminar d (revideret ) Indledningsvis et forbehold og en begrænsning i forbindelse med mit oplæg. Mit oplæg er baseret på en lidt overfladisk scanning af nogle udviklingstræk, som jeg husker dem, og ikke på en forskningsmæssig indsats. Og jeg beskæftiger mig ikke med det samlede byggeri, kun med boligbyggeriet. Endelig har jeg afgrænset det historiske tilbageblik til perioden fra 1945 til i dag. I mit oplæg vil jeg først se på, hvordan brugerne er blevet inddraget i planlægningen og gennemførelsen af boligbyggeriet i nævnte periode, og dernæst forsøge mig med en fortolkning af motiverne bag brugerinddragelsen i perioden. Hvordan er brugerne blevet inddraget i boligbyggeriet siden 1945? I denne gennemgang og i analyser af brugerinddragelse i det hele taget er det nødvendigt at sondre mellem boligbyggeri til brugerne og byggeri af brugerne. Byggeri til brugerne er f.eks. byggeri hvor brugerne enten er helt ubekendte, som når der bygges et større samlet udlejningsbyggeri, eller måske nok er kendte, men hvor de kun har en meget begrænset indflydelse, som når en familie vælger at få bygget et typehus. Byggeri til brugerne udgjorde langt den største del af boligbyggeriet fra 1945 helt frem til sidst i 1970erne. Byggeri af brugerne er det helt individuelle byggeri, hvor en familie sammen med en arkitekt bygger et unik hus, eller mere almindeligt hvor en (ny) ejer af et hus bygger huset om efter sit eget hoved. Dette byggeri af brugerne, og især om- og tilbygning, har på grund af sit omfang fået en stærkt stigende betydning igennem de seneste år. Boligbyggeri til brugerne I det første ti-år efter krigen var hovedopgaven for boligbyggeriet, at få afhjulpet den akutte bolignød. Brugerne blev af bygherrerne og arkitekterne defineret til at være to-børns familien med en udearbejdende husfader og en hjemmegående husmor. Det altdominerende brugerbehov var at få en bolig. De mere specifikke behov hos den almindelige arbejder og funktionærfamilie blev i datiden af bygherrerne og arkitekterne udlagt som et behov for en spise- og opholdsstue og et soveværelse, samt for moderne faciliteter: centralvarme, toilet og bad. Følgeligt blev der bygget 2, 2½ eller til de lidt bedre stillede 3 værelses boliger, med et samlet antal m2 i boligen på mellem 40 og 60. 1

2 Ekskurs: fra jeg blev født til jeg var 9 år boede min far, mor og efterhånden også mit søster (som er tre år yngre end mig) i en sådan to-værelses lejlighed på 40 m2. Vi havde en stue med et spisebord og en sofagruppe rundt om radioen, samt et soveværelse, hvor vi alle sov, og hvor der var et klædeskab til familiens tøj. Alle mine kammerater boede på samme måde og var godt tilfredse. Vi flyttede til et stort hus på 90 m2 med 3 rum, men mange af mine kammerater blev boende. De progressive bofaste forældre løste pladsproblemet i den to-værelses når børnene blev år gamle ved at far og mor købte en sovesofa, som de sov på i stuen, mens de to børn delte soveværelset. De lidt mere konservative købte to sovesofaer så børnene kunne sove i stuen, mens far og mor standsmæssigt kunne beholde et egentligt soveværelse. (Disse lejligheder opfylder i dag nye brugerbehov. De ejes nu af DJØF, og mange enlig (ofte efter skilsmisser) bor der i en kort periode, indtil de finder en ny partner og en mere passende størrelse bolig). Fra midt i 1950erne og frem til midt i 1960erne blomstrede de arkitekttegnede typehuse op. Der var noget for enhver smag. Nogle arkitekter lod sig inspirere af modernistiske idealer, andre fulgte en mere nationalromantisk linje. Fælles var, at brugerne stadig blev defineret som far, mor og to børn, med faderen som udearbejdende og moderen som hjemmegående. Den generelt stigende velstand åbnede for en ny fortolkning af brugerbehovene, som førte til at nybyggeriet fik lidt større stuer, soveværelset blev bibeholdt, men der kom nu to (små) børneværelser ofte kamre på 6-7 m2 og bryggerset blev genintroduceret i mange af typehusene. Især når disse blev bygget uden kælder. Typehusene var ofte på m2, og de var tænkt funktionelt og rationelt, med gode rumforløb, mængder af indbyggede skabe, praktisk kort afstand mellem vask og komfur osv. Det var i denne periode, at boligforskningen lavede grundige analyser af brugs- og bevægelsesmønstre i f.eks. køkkenet for at få den funktionelt optimale placering af skuffer, skabe, komfur og vask. Og lidt efter lidt blev brugernes hjemmeadfærd og behov herigennem en del af planlægningsgrundlaget for typehusene rumdisponering og aptering. Ekskurs: En helt vidunderlig skildring af den objektive (positivistiske) måde at studere køkkenadfærd på, kan ses i filmen: Sange fra køkkenet, som skildrer et meget videnskabeligt svensk studie af enlige norske mænds køkkenbrug. Studiet går helt galt men den svenske observatør får et godt, men ikke helt rationelt liv. I en dansk sammenhæng var det arkitekterne Finn Vedel Petersen og Karen Ranten fra SBI, som gennemførte systematiske studier af boligens brug og indretning, og udarbejdede anvisninger på placering af skabe, døre, vinduer i forhold til hinanden, på nødvendige ganglinjer, vendepladser, belysning osv. En rigdom af utrolig nyttig viden, som burde være obligatorisk stof i enhver arkitektuddannelse. (Men som helt øjensynligt ikke er det p.t., bedømt efter moderne boligers indretning og aptering). De videnskabelige undersøgelser af ikke kun køkkenadfærd, men også af livet i boligen og i boligområderne mere generelt, kom for alvor frem i den 2

3 faglige debat fra sidst i 1960erne. De gjorde brugerne mere nærværende i planlægningen og udformningen af boligbyggeriet. Brugerne blev taget alvorligt, og da økonomien generelt havde det godt, blev det også muligt at imødekomme brugerønskerne ved at bygge større og større og mere og mere veludstyrede boliger. Typehusene fik større stue, større værelser også til børnene og det store køkken/alrum blev opfundet. Summen af dette blev til boliger omkring m2. I den tids almene udlejningsbyggerier kulminerede boligkvaliteten med familieboliger på m2, disponeret lige som typehusene. Tidsånden skiftede i slutningen af 1960erne. Og i 1970erne var det en udpræget overbevisning blandt arkitekter og sociologer, at brugerne lagde vægt på det kollektive i boligområdet: fælleshus og fælles lokaler, fællesarealer helt ind til boligen, døre og vinduer i boligen som åbnede den mod fællesarealerne. Især tæt-lav byggerierne blev præget af denne tidstypiske udlægning af brugerbehovene, men den kom også til at præge nogle af datidens eksperimenterende etageboligbebyggelser. Farum Midtpunkt og Galgebakken er gode eksempler, som begge på hver sin måde er baseret på forestillingen om at brugerne har et behov for at kunne leve deres sociale liv ud i boligens nære omgivelser. I de efterfølgende årtier helt frem til slutningen af 1980erne ændredes den grundlæggende opfattelse af brugernes behov ikke markant. Energikrisen satte sit præg på isoleringsstandarderne, og i en periode især på vinduesstørrelserne, men blev aldrig til et brugerbehov. Men i 1990erne opstod igen et brugerbehov, som i et årti kom til at præge boligudformningen: bæredygtighed og økologi. Som tidligere var der dog tale om, at nogle engagerede brugere, og en del engagerede arkitekter og forskere, markerede sig i debatten om boligbyggeri og udformning ved samstemmende at tale varmt og engageret for bæredygtige og økologiske løsninger i boligbyggeriet. For hovedparten af de mere almindelige brugere var økologi noget med mælk, mel og æg. Endelig har der over det sidste årti været et markant skift i tidsånden, hvor individualismen og markedet i neoliberale iscenesættelse er kommet i højsædet. Brugerinddragelsen i denne sammenhæng foregår hovedsageligt over markedet. I praksis har udviklingen ført til, at det ved byggeri af især ejerboliger, både lejligheder og typehuse, er muligt at vælge enten hele eller store dele af boligens aptering individuelt. I de lidt mere udviklede varianter kan man også vælge rumopdelingen selv. Ekskurs: Men som en udviklingsdirektør i et af de store entreprenørfirmaer fortalte på et ATV møde for et års tid siden da man i nogle år havde kørt med byggeprogrammer, hvor rumopdeling og aptering kunne vælges helt frit af køber, kunne man konstatere, at det var 3-4 bestemte løsninger køber typisk valgte. På den baggrund besluttede man kun at markedsføre disse 3-4 varianter som valgmuligheder. 3

4 Boligbyggeri af brugerne Den mest omfattende og meget reelle brugerinddragelse i byggeriet findes efter min mening i forbindelse med den typiske husejers om- og tilbygninger på egen bolig. I de evige diskussioner om byggeriets udvikling er denne aktivitet sjældent tillagt nogen særlig betydning, selvom det er en meget stor aktivitet målt i både omsætning og beskæftigelse. I denne sammenhæng er husejeren (og hele familien) normalt meget engageret: man diskuterer planløsninger og arkitektur, man diskuterer materialer og udstyr, man ser prøver og tager stilling, ofte er det en lang beslutningsproces, hvor den professionelle part (hvis der er sådan en) som regel en arkitekt må indstille sig på hele tiden at høre efter, give gode råd, skubbe på og bremse. Der er virkelig tale om ikke blot brugerinddragelse, men om brugerstyring og arkitektinddragelse. Det er først i selve byggeprocessen at magtforholdet ændres og de professionelle tager føringen. Om- og tilbygning giver således de involverede professionelle et klart billede af, hvad det er brugerne ønsker. Desværre akkumuleres denne viden om brugerne typisk hos lokale små arkitekttegnestuer og hos håndværksfirmaer, dvs. i et segment af byggeverden som har lille eller ingen indflydelse på, hvorledes de større byggerier til brugerne, bliver udviklet og designet. Den anden variant af byggeri af brugerne er noget sjældnere. Det er situationen, hvor en person eller familie beslutter sig til at bygge sit eget arkitekttegnede hus. Her er brugerinddragelsen formentlig også meget høj nok helt på niveau med situationen ved om- og tilbygning. Men heller ikke denne viden om reelle og realiserede brugerbehov er mig bekendt udnyttet systematisk. Ekskurs: En særligt interessant form for arkitekttegnede huse er de huse arkitekterne i tidens løb har tegnet til sig selv. Især de mere succesrige og derfor rimeligt velbeslåede arkitekters huse giver mulighed for at se udviklingen i avantgardens brugerønsker og behov, og kunne derfor nok være et studie værd i forbindelse med brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Motiverne bag brugerinddragelse? I den aktuelle debat om byggeriets udvikling er det ved at blive et næsten uimodsagt mantra, at fremtiden for byggeriet ligger i brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Når sådanne begreber og tankemønstre kanoniseres er en typisk samfundsvidenskabelig reaktion, at stille spørgsmålstegn ved grundantagelserne og ideerne. Aktuelt presser følgende spørgsmål sig på: Hvorfor skal brugerne overhovedet inddrages i udformningen af boligerne? Er de professionelle arkitekter og designere ikke bedre til det? 4

5 Kunne brugernes rolle ikke lige så godt reduceres til at vælge mellem de forskellige boligtyper, som udbydes på markedet? Og hvilken en af de måske 5-10 forskellige brugere, der vil være til en bolig over dens levetid, skal det være, som får størst indflydelse på boligens udformning? Den idealistiske begrundelse for brugerinddragelsen er, at det kun er rimeligt og demokratisk, at brugerne som tilbringer måske halvdelen af deres liv i boligen har haft eller får indflydelse på boligens udformning og udstyr. Den idealistiske holdning slog især igennem i 1970erne, hvor græsrodsbevægelser, brugerdemokrati osv. havde stærk medvind i medierne og i den offentlige bevidsthed. Der var næsten ingen grænser for, hvor megen deltagelse og inddragelser, alle skulle sikres på deres arbejde, i deres bolig og i deres kommune. Mange fik indflydelse, færre brugte den, da det kom til stykket. I den almene boligsektor blev beboerdemokratiet udviklet, således at beboerne fik den formelle magt over både de enkelte afdelinger og over boligorganisationerne. Ved de store ombygnings- og forbedringsprojekter, som sektoren gennemførte i 1980erne og 1990erne, blev der gjort et kæmpearbejde for at inddrage brugerne = beboerne i beslutningsprocesserne. Erfaringerne fra talrige projekter er, at det næsten aldrig lykkes at inddrage mere end 10-15% af beboerne i en ombygningssag, selvom den griber ind i deres egen bolig og/eller dens omgivelser. Den kyniske begrundelse, som nok også er det mest realistiske, er, at hvis man vil sælge boliger til gode priser, så må man som producent sikre, at det produkt man laver (de boliger man bygger) falder i købers smag. Ikke-solgte (eller uudlejede) boliger belaster naturligvis ejerens økonomi. I de første efterkrigsårtier var det ingen sag at afsætte boliger, manglen var så stor, at alt kunne lejes ud eller sælges, så i den periode behøvede man ikke at tage specielle brugerbehov så tungt. Brugerinddragelsen fik et lidt mere reelt indhold, da der i 1970ernes anden halvdel begyndte at opstå afsætningsproblemer, både for lejeboliger og for de dyreste ejerboliger. Men de skuffende erfaringer fra både offentlighedsinddragelsen i kommune- og regionplanlægningen og fra beboerinddragelsen i den almene sektor (jf. ovenstående) gjorde, at man ofte valgte markedsundersøgelser og professionel markedsføring som brugerinddragelse frem for mere basis demokratiske modeller. I de senere år, hvor stort set alt kan sælges, i det mindste på Hovedstadens boligmarked, er brugerinddragelsen, trods retorikken om dens store betydning, i realiteten ofte reduceret til valg mellem apteringsdetaljer. Dem lægges der til gengæld stor vægt på fra brugernes side. De mere ideologiske begrundelser varierer lidt over tid. For tiden er der to begrundelser for, at brugerinddragelse er vigtig. Den ene lægger vægten på at brugerinddragelse kan sikre produktudviklingen i byggeriet. Det kan principielt ske ved at lave omhyggelige brugerundersøgelser med forskellige grader af brugerinddragelse ex ante, eller ved at lære af brugernes faktiske 5

6 adfærd (som beskrevet ovenfor i forbindelse med boligejeres om- og tilbygningsprojekter). Aktuelt tillægges brugerne en efter min mening temmelig overdreven lettilgængelig indsigt i egne fremtidige boligbehov, som antages at kunne inspirere produktudviklingen, som så igen er forudsætningen for den langsigtede konkurrenceevne, og dermed for det fremtidige salg. Min skepsis gælder ikke betydningen af et brugertilpasset byggeri. Tværtimod. Men derimod de overforenklede forestillinger om, hvordan viden om brugerbehovene fremskaffes. Efter min mening er det nødvendigt at gennemføre omhyggelige og bredspektrede studier og analyser af brugeradfærd og holdninger, familiemønstrenes udvikling, af grænserne mellem hjem og arbejde, og follow-up undersøgelser af drømmeog behovsrealisering hos folk der skifter bolig, eller som bygger boligen om, for at kunne skabe et brugerdrevent grundlag for (nye) arkitektoniske og designmæssige løsninger. Den anden ideologiske begrundelse handler om frie valg som udtryk for den maksimale frihed vi som mennesker kan opnå i et samfund. Fortolket i tidens neoliberale ånd indebærer det, at vi bør tilstræbe, at det bliver markedets udbud og efterspørgselsmekanismer, som får lov til at bestemme form og indhold i boligbyggeriet. Det foregår typisk ved, at bygherrerne beder arkitekterne om (elitært), at designe og udbyde vidt forskellige produkter, her boliger, og så følge efterspørgselen efter de forskellige varianter, som dernæst produceres i større mængder for at imødekomme brugernes ønsker. Det er lidt det der sker i Hovedstadsregionen i disse år med det varierede udbud af etageboliger, hvor nogle er mere eksperimenterende end andre f.eks. PLOTs VM byggeri og nogle af de kommende byggerier i Københavns Sydhavn. Her sikres brugerne indflydelse gennem deres valg på markedet og ideelt set får alle det de vil ha, hvis de ellers har råd til det. Markedsmodellen er imidlertid blind for (og ligeglad med) de mindre bemidledes boligønsker og behov så som udviklingsdynamo virker den kun overfor de bedre bemidlede gruppers boliger. Og det er jo lidt af en begrænsning. 6

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Fremtidsvisioner. 23 marts. Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium

Fremtidsvisioner. 23 marts. Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium Fremtidsvisioner Hvad vil jeg sige noget om? Lidt om mig og Dansk Hvem er en fremtidens beboere? Første øvelse Hvordan vurderes konkurrenceevnen og hvor er det vigtigst at sætte ind? Anden øvelse Opsamling.

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Skovbyparken Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt

Skovbyparken Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt Skovby, Galten Skovbyparken Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt EJERBOLIGER - Skovby, Galten Perspektiv af bebyggelsen Bygherre: SennenBolig A/S www.sennen.dk Tlf.:

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Oplæg ved ATVs konference om: Den gode bolig. Dansk Design Center d. 6.3.2006 Centerleder Hans Kristensen Igennem temagruppens

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Almene boliger i Danmark

Almene boliger i Danmark Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.)

Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Kolt Skov Kildeagervej, Hasselager Aarhus

Kolt Skov Kildeagervej, Hasselager Aarhus Kolt Skov Kildeagervej, Hasselager Aarhus Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt Billeder fra et af SennenBolig s seneste projekter. Bygherre: SennenBolig A/S www.sennen.dk Tlf.: 79 38 13 10 Billederne

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Fremtidens almene familie- og boformer Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Formål med netværket Gensidig sparring ny viden til kreds og organisation Kvalificere fremtidens almene boligmasse Input

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Drømmebolig uden spildplads

Drømmebolig uden spildplads Side 1 af 14 Boligreportage 28.01.2015 kl. 06:24 Drømmebolig uden spildplads AF Mette Andersen Der er ikke spildt en eneste kvadratmeter i familien Rønhof Sloths hus i Svendborg. Og også materialer og

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

FORMEN FØLGER FUNKTIONALITETEN

FORMEN FØLGER FUNKTIONALITETEN Uddrag fra bogen Nyt liv i parcelhuset af Marianne Sommer og Tine Baadsgaard Entré FORMEN FØLGER FUNKTIONALITETEN Huset har fået to nye tilbygninger og samtidig et helt nyt look, fordi arkitekten har valgt

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne bolig // livsstil // design // liebhaveri // byggeri #05 // november 2011 Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne Fyr og flamme til boligen Stort tema om opvarmning Det begyndte

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Fremtidens beboerdemokrati

Fremtidens beboerdemokrati Fremtidens beboerdemokrati Denne publikation henvender sig til beboerdemokrater og andre i den almene boligsektor, der interesserer sig for udviklingen af beboer demokratiet. Den er tænkt som et indspark

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Da først den bureaukratiske proces på

Da først den bureaukratiske proces på 14 Forældreafdelingen med soveværelse og badeværelse samt den toårige Maria Lauras værelse er til dels afskærmet med en tre meter lang væg. Vægstykket gør, at opholdsrummet på en gang virker både afgrænset

Læs mere

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814

Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen. 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Fra: Dansk Byggeri Til: Produktivitetskommissionen 28. februar 2013 Dokumentnr.: 238814 Regulering som er uhensigtsmæssig i en produktivitetssammenhæng 1. Myndighedskrav og myndighedsbehandling Regel Beskrivelse

Læs mere

KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker

KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker 21-04-2010 Henrik Harder 1 Hvem er jeg Jeg er blevet bedt om at holde et oplæg her i dag fordi nogle af jer gerne vil

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for,

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for, NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune I notatet

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Fremtidssikring Hvad vil det sige at fremtidssikre??? Udviklingsprojekter i AlmenNet Generelle fremtidstendenser Hvorfor fremtidssikre? Boliger er

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Beboermerlvirken ved planlægning ~ '--------

Beboermerlvirken ved planlægning ~ '-------- Hå Beboermerlvirken ved planlægning ~ '-------- Håndværkerparken - et almennyttigt bofællesskab de seneste år har B UR støttet en række vidt forskellige forsøgsprojekter, der som fælles forsøgstema har

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole

Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse

Renovering Til- og ombygning Nybyggeri. edre Bolig. for private bygherrer. Inspiration Planlægning Gennemførelse Renovering Til- og ombygning Nybyggeri edre Bolig Inspiration Planlægning Gennemførelse for private bygherrer Kom godt i gang I renovering, til- og ombygning samt nybyggeri Boligarkitekten.dk er en tegnestue,

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

PROJEKTINVENTAR. Hanstholm Køkken A/S Skyumvej 36 Vildsund 7700 Thisted Tel: 9793 1500 www.hanstholm.com HJEM MED UNIKT HÅNDVÆRK

PROJEKTINVENTAR. Hanstholm Køkken A/S Skyumvej 36 Vildsund 7700 Thisted Tel: 9793 1500 www.hanstholm.com HJEM MED UNIKT HÅNDVÆRK PROJEKTINVENTAR Hanstholm Køkken A/S Skyumvej 36 Vildsund 7700 Thisted Tel: 9793 1500 www.hanstholm.com HJEM MED UNIKT HÅNDVÆRK Fra unikt håndværk til individuelle løsninger Hanstholm Køkken er en 100

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST SBI s Rådgivende Forum, 9. november 2016 BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber

Læs mere

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen 8. kreds 2 Indledning Danmarks almene boliger har igennem tiden været en meget væsentlig del af løsningen, når borgere med en anden baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

CASE. A-huset. Islands Brygge 79, København, Danmark. LOKATION: A-huset, København, Danmark. Arkitekt/ designer: Holgaard Arkitekter A/S.

CASE. A-huset. Islands Brygge 79, København, Danmark. LOKATION: A-huset, København, Danmark. Arkitekt/ designer: Holgaard Arkitekter A/S. CASE LOKATION:, København, Danmark. Arkitekt/ designer: Holgaard Arkitekter A/S. Et smukt udtryk - bygget på kvalitet. blev designet med afsæt i den eksisterende betonkonstruktion og overflade, der ikke

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

villa PATIO serie TEGNET AF NODO ARKITEKTER

villa PATIO serie TEGNET AF NODO ARKITEKTER villa PATIO serie TEGNET AF NODO ARKITEKTER DESIGN OG FUNKTIONALITET Villa PATIO bygger på et klassisk arkitektonisk formsprog, i en 2017 fortolkning. Saddeltaget genintroduceres men med forskudt kip og

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE?

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? 1.0 Private lejeboliger HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? Analyse af 27.645 fraflytninger i perioden 2008-2014 Side 1 20. oktober 2014 BAGGRUND DEAS har analyseret over 27.000 fraflytninger i perioden 2008-2014

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere