D A N SKE HAVNE. Her er havnenes udvikling udfordret af lov om havne. Struktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D A N SKE HAVNE. Her er havnenes udvikling udfordret af lov om havne. Struktur"

Transkript

1 Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Giro. nr E K S EMPELSAMLING FRA D A N SKE HAVNE 10. januar 2015 Her er havnenes udvikling udfordret af lov om havne Lov om Havne (Havneloven) fra 2012 skal evalueres i I forbindelse med evalueringen har Danske Havne indsamlet en række eksempler, som konkret illustrerer de udfordringer og barrierer, havneloven giver for danske havnes udvikling. De begrænsninger, havneloven i dag lægger på havnenes udviklingsmuligheder, var ikke nødvendigvis alle forudset, da havneloven blev vedtaget. Den kommercielle udvikling på havnene og hos havnenes kunder skaber i dag behov for mere fleksible rammebetingelser. Havneloven er med sin detaljerede opbygning og snævre rammer for havnenes virke ofte en hindring for en ønskelig udvikling af de danske erhvervshavne. Derfor kan havnene ikke udnytte infrastruktur og driftsorganisation optimalt, så både havn, kunder, samarbejdsparter og samfundet får fuldt udbytte af de investeringer, der er lagt og bliver lagt i havnene. Eksemplerne er grupperet under en række hovedoverskrifter, hvor der indledes med generel struktur for havnene, havnenes egen drift og udvikling og dernæst mulighederne for samdrift og samarbejde. Derefter følger mere driftsorienterede eksempler inden for økonomi og administration samt endelig øvrige relaterede emner. Herved præsenteres eksemplerne fra det overordnede til det meget specifikke. Struktur 1. Overgang mellem de enkelte organisationsformer Havneloven giver kommunale selvstyrehavne mulighed for at lade sig omdanne til kommunalt ejede aktieselskaber. Som udgangspunkt vil ejeren være den samme nemlig kommunen, mens organisationsformen vil skifte.

2 Havnen vil i den forbindelse have visse ekstraudgifter til advokat og revisor. Der er ikke tale om ny ejer, men havnens arealer skal matrikuleres om, hvilket giver både administrative og økonomiske byrder for havnen. Der opkræves fuld tinglysningsafgift svarende til 0,6 % af den senest offentliggjorte ejendomsværdi. På grund af bestemmelsen i Tinglysningsafgiftslovens 4 betales 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget, uanset at der ikke sker et ejerskifte. Forslag: Såfremt det fortsat er intentionen fra den seneste havnelov, at der ønskes flere a/s-havne, bør en barriere som den ovenfor nævnte løses, fx ved en undtagelse fra Lov om Tinglysningsafgift. Egen drift og udvikling 2. Krav om annonceringspligt Havnelovens 9, stk. 6-11, og 10, stk. 4-9 præciserer kravet om annonceringspligt, hvis selvstyrehavnen ønsker at udføre følgende opgaver: 1) udføre havnerelateret operatørvirksomhed, 2) udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, 3) udnytte overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere, 4) eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere og 5) eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra. Tilsvarende hvis det helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskab ønsker at udføre følgende opgaver: 1) udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, 2) udnytte overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere, 3) eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere, 4) eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra og 5) i øvrigt udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport. For begge organisationsformer gælder, at der er krav om annoncering og genannoncering efter 5 år, såfremt aktiviteten har en forventet årlig omsætning på mere end kr. Havne involverer sig ikke i nye aktiviteter, som er nødvendige for havnen, og som ingen private løfter, hvis aktiviteten skal annonceres og genannonceres efter 5 år. Der har i flere havne været overvejelser om etablering af serviceydelser, der efterspørges af kunderne, men specielt kravet om genannoncering efter 5 år har afholdt havnene, og ikke mindst private interesserede virksomheder, fra at gå ind i en aktivitet, hvor økonomi og ansvar deles mellem havnen og private virksomheder. Rønne Havn A/S er et blandt mange eksempler. Havnen har opgivet at lave et selskab med private samarbejdsparter om skibsrelaterede hjælpe- 2

3 tjenester. Det springende punkt var for begge parter krav om annoncering og genannoncering. En privat samarbejdspart vil ikke indgå i selskab med havnen, når det er uklart, om der kan komme udefrakommende kapital og overtage havnens andel af selskabet. Derved kan den private samarbejdspart blive tvunget til en ny kapitalejer, som vedkommende ikke selv har indflydelse på. Rønne Havn A/S har også afvist at investere i et selskab, hvis en eventuel aktiepost skal afhændes eller opgives, såfremt der melder sig en ny partner, sådan at materiel mv. skal afhændes med risiko for betydeligt tab. Dertil kommer, at Transportministeriet har anlagt en meget konservativ tolkning ved konkrete forespørgsler og forhandling med andre ministerier. Tolkningerne er konservative i forhold til Havnelovudvalgets anbefalinger. Blandt andet var de maritime parter og Forsvarsministeriet ved forhandling af lov om isbrydning i sommeren 2012 enige om, at havne kunne tilbyde at bryde is på kommercielle vilkår i havnenes nærområder. Det kunne tolkes ind i lovens 6a, stk. 1 og skulle medvirke til, at omkostninger til isbrydning kunne reduceres ved samarbejde mellem havne. Desuden ville mindre isbrydningsopgaver blive uforholdsmæssigt dyre ved rekvirering af private isbrydere til f.eks. Randers Havn. Men ved forhandlinger mellem Forsvarsministeriet og Transportministeriet blev resultatet, at havnes kommercielle isbrydning skal underlægges havnelovens 9 med annonceringspligt. Forslag: Havnelovens regler om annonceringspligt og genannonceringspligt, jf. 9 og 10, ophæves. 3. Definition af havnearealer i begrænset afstand fra havnens eksisterende arealer Havneloven definerer i 6a, stk. 2., at: Havnen kan erhverve arealer i begrænset afstand fra havnens eksisterende arealer, såfremt havnens eksisterende arealer ikke er tilstrækkelige til at yde service til havnens brugere eller til at sikre havnens fortsatte drift. På sådanne arealer kan havnen udøve aktiviteter inden for rammerne af den valgte organisationsform. Udøvelse af aktiviteter og erhvervelse af arealer skal udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Ved afgørelser i konkrete sager har Transportministeriet valgt kommunegrænsen som afgrænsning af begrænset afstand. Denne fremgangsmåde er muligvis forvaltningsmæssig praktisk, men den er ikke specifikt hjelmet i loven eller dens forarbejder, og den snævre afgrænsning giver betydelige praktiske vanskeligheder for havn og kunder. 3

4 Nogle havne, f.eks. Odense Havn, har interesse i at involvere sig yderligere i et transportcenter/dry port, som ligger i baglandet. Her kan selv en kort afstand forhindre, at havnen erhverver arealer til f.eks. oplag, som ikke nødvendigvis behøver at være helt kajnært. Det er ikke aktiviteter, der sætter begrænsninger på havnens involvering, men en kort geografisk afstand mellem havn og transportcenter/dry port. Associated Danish Ports A/S - ADP A/S henvendte sig til Transportministeriet med forespørgsel om muligheden for at drive den private energihavn Enstedværket på kontrakt, og om muligheden for at købe havnen og lægge den under det fælles selskab, ADP A/S. Transportministeriet svarede, at ADP A/S ikke kunne drive eller erhverve en havn, som ikke lå i umiddelbar nærhed af en af ADP s tre havne. Kommunale aktieselskabshavne er begrænset i deres adgang til at drive virksomhed efter havneloven og er begrænset til aktiviteter inden for havnens geografiske område og tilstødende arealer, med mindre der f.eks. er tale om, at flere havne går sammen om at drive aktiviteterne i de pågældende havne. Hensigten er ifølge Transportministeriet, at havne kan indgå samarbejder ved større økonomiske dispositioner og derved drage nytte af mulige stordriftsfordele. Kommunegrænsen er fra tid til anden fremført som fysisk afgrænsning af nærhed, men ofte kan et transportcenter eller en anden havn ligeså vel ligge på den anden side af kommunegrænsen. Forslag: Begrebet Begrænset afstand i havneloven afskaffes. 4. Definition af aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport Havnelovens 10, stk. 4, præciserer for A/S-havnene, at En havn organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab kan i den pågældende havn alene eller i samarbejde med andre 5) i øvrigt udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport. Med henvisning til havneloven har Transportministeriet afvist et ønske fra Aalborg Havn A/S om at indskyde 10 mio. kr. i en erhvervsdrivende fond. Fonden har til formål at støtte udviklingen af Aalborg Havn A/S som ramme for erhvervsvirksomheder beliggende på havneområdet. Desuden skal fonden støtte udvikling og integration mellem disse virksomheder, Aalborg Havn A/S selv og uddannelses- og forskningsinstitutioner i Aalborg Kommune samt Region Nordjylland. Transportministeriet har afvist ønsket fra Aalborg Havn med begrundelsen, at formålet med fondens virke går noget videre end formålet med 4

5 havnelovens 10, stk. 4, nr. 5. Det konkluderes af ministeriet, at I mangel af direkte hjemmel i havneloven og ud fra en formålsfortolkning finder Transportministeriet derfor ikke, at Aalborg Havn kan indskyde midler i den erhvervsdrivende fond og det uanset beløbets størrelse. Afslaget afsluttes med Som du muligvis er klar over, skal havneloven evalueres i den nærmeste fremtid. Forslag: Det præciseres i havneloven, at a/s-havne bør have lov til at investere i tiltag og aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport generelt for at tilskynde til brug af nærsøfart. Samdrift og samarbejde 5. Betingelser for driftssamarbejde mellem havne, herunder mulighed for at drive andre havne Havneloven definerer i 6a, at: En havn kan uanset organisationsform 1) forestå drift og anlæg af havneinfrastruktur, herunder af dækkende værker, kajer og havnebassiner, 2) udleje arealer og eksisterende bygninger på havnen til private virksomheder på markedsvilkår og 3) indgå i samarbejde med andre havne om drift og udvikling af havnens infrastruktur, bygninger og faciliteter og om indkøb af varer og tjenesteydelser. Det vil give mening, at de, der ikke kan eller vil drive en havn, erhvervshavn eller lystbådehavn, kan betale sig fra det hos en kompetent havn også en havn fra en anden kommune. Ikke desto mindre har flere havne fået afslag på at etablere aktiviteter uden for kommunegrænsen, hvilket har stoppet flere initiativer. Forslag: Det præciseres i havneloven, at a/s-havne og selvstyrehavne kan drive andre havne erhvervsmæssigt, herunder lystbådehavne, uden at skulle operette selvstændige selskaber til formålet. 6. Definition af havnerelaterede aktiviteter Havnelovens 9, stk. 6, og 10, stk. 4, præciserer, at kommunale selvstyrehavne kan løse følgende opgaver: 1) udføre havnerelateret operatørvirksomhed, 2) udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, 3) udnytte overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere, 4) eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere, og 5) eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra. Det helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskab kan udføre følgende opgaver: 1) udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, 2) udnytte 5

6 overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere, 3) eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere, 4) eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra og 5) i øvrigt udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport. Generelt fortolkes havnerelateret relativt snævert og i skattelovgivningens optik meget snævert. Havnerelateret aktivitet er efter Danske Havnes mening også at sørge for, at de havnevirksomheder, der ligger på havnen, kan få adgang til de serviceydelser, de ønsker. Det fremgår af bemærkningerne til havneloven, at havnen gerne må bruge overkapacitet på materiel til også at servicere virksomheder, fx med snerydning. Men aktiviteten er og kan med fordel være bredere kantinedrift, sundhedshus eller andre støttefunktioner i forhold til havnens virksomheder, som kan give havnen en konkurrencefordel i form af bredere serviceudbud. ADP A/S har eksempelvis konstateret, at der er en forventning om, at havnen stiller faciliteter til rådighed for chauffører, som kører ro-ro og lolo for havnens virksomheder. Problemet er vokset i takt med strukturændringer i vognmandserhvervet, hvor der i stigende grad anvendes udenlandske chauffører fra fx Polen, Rumænien, Ungarn, Baltikum mv. Især op til højtider og weekender er det almindeligt, at der er chauffører, der reelt overnatter på havnenes område, da der ikke er returlast til de pågældende. Da der normalt heller ikke kommer nye laster hen over weekenden, betyder det, at lastbilerne står på havnens område, og chaufførerne har udfordringer i forhold til bad, toilet, madlavning mv. Havnene får betaling for den last, der kommer til og fra skibene. Men der er ingen indtjening på biler og chauffører. Det efterlader spørgsmålet om, hvis forpligtigelse det er at sørge for ordnede forhold for de udenlandske chauffører. Udover det organisatoriske og uhensigtsmæssige i, at der er tale om sådanne ophold på havne, som ikke er beregnet til det, giver det også udfordringer i forhold til den maritime sikring, da chaufførerne reelt ikke har noget ærinde på havnen efter at have afleveret deres last. For at kunne leve op til forpligtigelserne i forhold til havnenes martime sikring er havnen nødt til at bede chaufførerne forlade området. Det ville derfor være hensigtsmæssigt, om faciliteter til fx chauffører kunne betegnes som havnerelateret aktivitet, samt at der derved kunne opkræves afgift for anvendelse. 6

7 Forslag: Havnerelateret aktivitet beskrives i havneloven mere generelt og fleksibelt i forhold til nye services, som flere kunder og brugere på havnen efterspørger. Økonomi 7. Skattepligt Det fremgår flere steder i havneloven, at ikke-havnerelaterede aktiviteter skal udskilles i selvstændige skattepligtige selskaber, mens havnerelaterede aktiviteter naturligt ligger i havneselskabet med deraf følgende skattefrihed. Generelt bør det indgå i evalueringen, at havnelovens noget bredere fortolkning af havnerelateret ikke stemmer overens med SKAT s fortolkninger af havnerelateret aktivitet. Samtidig skal skatteproblematikken ses i forhold til en eventuel revision af definitionen af havnerelaterede aktiviteter som nævnt under punkt 6. Helt konkret kan den geografiske afgrænsning med afstand til kaj i dag blive udslagsgivende for, om der er tale om havnerelateret og dermed skattefri aktivitet i SKAT s optik. Problemet er aktuelt for aktieselskabshavne, og der synes at være geografiske forskelle i de trufne afgørelser afhængig af, hvilke skattecentre der spørges. Fx er tolkningen af havnerelateret virksomhed i Aalborg indsnævret til, om virksomheden ligger ved kajen eller overskrider en arbitrært administrativt fastsat grænse på 600 meter fra kajen, og det uanset om virksomheden sender og modtager varer med skib. I Fredericia (ADP A/S) har der været tolket på, om et velfærdsrum for havnearbejdere var havnerelateret aktivitet. SKAT lokalt og regionalt påstod nej, og alle havnens indtægter fra udlejning af grunde og bygninger blev erklæret skattepligtige. Først i Landsretten fik ADP A/S medhold i, at der var tale om havnerelateret aktivitet Forslag: Det præciseres, at havnerelateret aktivitet i havnelovens forstand er den samme definition, som skal anvendes af andre myndigheder, herunder også i SKAT og ved anden lovfortolkning. 8. Lånemuligheder for a/s-havne Havnenes organisationsform er afgørende for, hvordan havnene kan få kommunegaranti for at optage lån i KommuneKredit. Kommunale havne og kommunale selvstyrehavne kan optage lån mod, at kommunen yder garanti for lånets tilbagebetaling. Kommunen skal ikke samtidig deponere et tilsvarende beløb, jf. de gældende kommunale låneregler. Kommuner kan yde deres aktieselskabshavne og private havne garanti ved lån, men skal 7

8 deponere et tilsvarende beløb eller få begrænset deres låneramme tilsvarende jf. lånebekendtgørelsen. Derfor har ingen kommuner ydet deres a/s havne eller private havne lånegaranti til KommuneKredit. Lån i KommuneKredit er attraktive på grund af lavere forrentning og lang løbetid. Dette er blandt andet begrundelsen for, at Frederikshavn Havn har skiftet status fra kommunalt ejet a/s havn til kommunal selvstyrehavn, hvorefter kommunen kan yde garanti uden at skulle deponere eller få begrænsning i kommunens låneramme. Konkret betyder det 10 mio. kr. mindre i renteudgifter årligt for det igangværende udviklingsprojekt i Frederikshavn Havn. Kommunerne vil gerne yde deres erhvervshavne uanset organisations- og ejerform garanti, såfremt det kan ske uden deponeringskrav eller begrænsning af lånerammen. Det er derfor naturligt at give mulighed for lån i KommuneKredit med kommunal garanti uden deponeringskrav for a/s havne mv. Denne mulighed er allerede stillet til rådighed for kommunalt ejede forsyningsselskaber, organiseret i aktieselskaber. 1 Forslag: Erhvervshavne, uanset organisations- og ejerform, skal have adgang til låneoptagelse i KommuneKredit, uden at kommunen skal deponere et tilsvarende beløb, når lånet finansierer anlæg, byggeri og faciliteter, der stilles til rådighed for flere brugere på havnen. 9. Mulighed for etablering af transportcentre I havnelovens 6a, stk. 3, fremgår det, at: Havnen kan ud over det oprindelige kapitalindskud i det i stk. 2 nævnte selskab ikke yde tilskud eller lån eller stille garanti for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld. Kommunen kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte til et selskab, der udskilles fra en kommunal selvstyrehavn eller en havn organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab. I forbindelse med erhvervelse og opstart af transportcentre/logistikcentre sætter havneloven herved snævre grænser for, hvordan moderselskabet (havnen) kan hjælpe den nye aktivitet i gang. Det er havnen, der erhverver arealet, men havnen kan ikke indskyde midler eller stille garanti for lån eller hæfte for selskabets gæld ud over indskuddet, jf. 6a, stk. 3. Dette indebærer, at hvis havnen har indskudt midler til køb af jord og ikke har 1 De kommunalt ejede forsyningsselskaber (vand- og spildevandsselskaber) skal ifølge lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold af 12/6/2009 organiseres som aktieselskaber. Lovens 16 giver hjemkommunen mulighed for at stille garanti uden deponeringskrav for lån, der optages i KommuneKredit, til selskabernes investeringer. 8

9 midler til f.eks. opførelse af bygninger eller infrastruktur, så dette skal lånefinansieres, må havnen ikke stille garanti for datterselskabet. Samlet set betyder det, at det kan blive meget sværere at få etableret eller udvidet et transportcenter. For ADP A/S er havnelovens finansieringsmodel med kun ét indskud ikke brugbar. Såfremt en havn har en egenkapital, som gør det muligt løbende at indskyde penge i et af havnen ejet aktieselskab, som eksempelvis driver et transportcenter, så bør dette være muligt på lige fod med andre aktieselskaber, som kan regulere sin kapital i et selskab i takt med, at der er behov herfor. Det kan være såvel i op- som nedadgående retning. Det kan samtidig medvirke til, at havneselskabet kan opnå en fornuftig forrentning af sin egenkapital i såvel moder- som datterselskaber. Forslag: Havnelovens 6a, stk. 3, formuleres således: Havnen kan ud over det oprindelige kapitalindskud i det i stk. 2 nævnte selskab yde tilskud eller lån eller stille garanti for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld i forbindelse med f.eks. opførelse af bygninger og infrastruktur, men kan ikke yde tilskud eller lån eller stille garanti for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld til andre formål. Administration 10. Kategorisering af a/s havne i regnskabsklasse D I havnelovens 10 fremgår det, at En havn organiseret som et helt kommunalt ejet aktieselskab sidestilles med statslige aktieselskaber i selskabsloven og i årsregnskabsloven. Dette indebærer, at a/s havne er kategoriseret som klasse D virksomheder i årsregnskabsloven, da de er sidestillet med statslige selskaber. Det er nok at skyde gråspurve med kanoner, så det bør evalueres, om ikke der skal ske lempelse på regnskabskravene. Regnskabsklasse D omfatter store børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Ved at tilhøre klasse D er virksomhederne underlagt skrappere krav til aflæggelse af årsregnskabet end klasse B og C. Der er ingen størrelseskrav til a/s havne. Regnskabsklasse B omfatter virksomheder med en balancesum under 36 mio. kroner, mens klasse C omfatter de virksomheder, der ikke er omfattet af klasse A og B og ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Forslag: I takt med, at man politisk lemper regnskabskravene til klasse B og C selskaber, 2 bør det overvejes også at lempe på kravet om, at a/s hav- 2 Jf. EU s seneste regnskabsdirektiv 9

10 ne uanset størrelse skal være klasse D selskaber i regnskabsmæssig forstand. Havnelovens 10 bør således formuleres: En havn organiseret som et helt kommunalt ejet aktieselskab sidestilles med statslige aktieselskaber i selskabsloven og følger årsregnskabslovens krav til balancesum ved fastlæggelse af regnskabsklasse. 11. Mulighed for differentieret funktionsperiode for bestyrelser i kommunale selvstyrehavne Havnelovens 9, stk. 2, siger: Havnens ledelse varetages af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen. Havnebestyrelsens medlemstal skal være ulige. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Havnebestyrelsen vælger en formand. Dette indebærer, at valg til havnebestyrelsen gælder for hele kommunalbestyrelsens valgperiode på 4 år. Odense Havn og Odense Kommune fik således i 2014 afslag på udskiftning af eksterne erhvervsrepræsentanter i løbet af valgperioden. Havnens og kommunens ønske var at kunne udskifte de eksterne bestyrelsesmedlemmer, når der var behov for personer med andre kompetencer. Dette kunne typisk ske ved de årlige evalueringer af bestyrelsens arbejde og opgaver. Hirtshals Havn har med henblik på at sikre kontinuitet i bestyrelsen forsøgt at indføre en forskydning på to år mellem den periode, hvori bestyrelsesmedlemmer udpeget af byrådets midte og medlemmer udpeget udenfor byrådet sidder i bestyrelsen. Forskydningen skulle sikre, at havnen efter et kommunalvalg ikke står med en helt ny bestyrelse og dermed kan komme til at stå handlingslammet. Det er imidlertid ikke muligt at indføre forskydningen, da et byråd ikke kan forpligte et efterfølgende byråd. Det fremgår af bemærkningerne til havneloven, at: Det bemærkes i øvrigt, at havnebestyrelsens medlemmer bør udpeges i henhold til samfunds-, ledelses- og forretningsmæssige hensyn. Derfor vil det være naturligt, at f.eks. eksterne bestyrelsesmedlemmer skal kunne udpeges for en kortere periode end den kommunale valgperiode. Forslag: Havnelovens 9, stk. 2, formuleres således: Havnens ledelse varetages af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen, og som afspejler samfunds-, ledelsesmæssige- og forretningsmæssige hensyn. Sammensætningen og funktionsperioden af havnebestyrelsen fastlægges i havnens vedtægter. 12. Fastlæggelse af bestyrelseshonorarer til havnebestyre l- sesmedlemmer i kommunale selvstyrehavne 10

11 Bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser lægger nogle lovmæssige begrænsninger i selvstyrehavnes mulighed for at honorere bestyrelsesmedlemmer. Bekendtgørelsen har sit udspring i havnelovens 9, stk. 15 Transportministeren fastsætter regler om vederlag og udgiftsgodtgørelse til havnebestyrelsens formand og øvrige medlemmer samt disses stedfortrædere. Udgifterne hertil afholdes af havnekassen. Det kan være en forhindring i forhold til at hverve de rigtige bestyrelsesmedlemmer. Det bør derfor evalueres, om der kan åbnes andre muligheder end de i dag gældende. En logisk konsekvens kunne være som i alle andre selskaber at lade ejeren dvs. kommunalbestyrelsen fastlægge bestyrelseshonorarer til hele bestyrelsen eller i alle tilfælde til de menige medlemmer. I bemærkningerne til havneloven fremgik følgende: Transportministeriet har til hensigt at foretage justeringer i bekendtgørelsen, således at Havnelovudvalgets anbefalinger imødekommes. Det er endnu ikke sket. Forslag: Det præciseres i havneloven, at Bestyrelsens honorar fastlægges i havnens vedtægter. 13. Ansættelse af direktion Havnelovens 9. stk. 3 fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter havnebestyrelsens indstilling skal godkende ansættelse og afskedigelse af havnedirektøren. Det følger af Styrelseslovens 67, at Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste skal godkendes af det i stk. 2 nævnte lønningsnævn. Nævnet skal endvidere godkende bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold for personale ved kommunale selvstyrehavne, jf. lov om havne,. Dermed kobles ansættelsesvilkår også til den kommunale forvaltning. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvilken løn og personalegoder direktøren kan oppebære, da det skal være i overensstemmelse med de almindelige kommunale bestemmelser. Som i ethvert andet selskab kan det være ønskeligt, at denne kompetence placeres hos havnebestyrelsen, som også bør tage stilling til løn- og ansættelsesvilkår. 11

12 Forslag: Havneloven præciserer, at det er havnebestyrelsen, der godkender havnedirektørens løn og vilkår tillige med vilkår for ledende medarbejdere, uanset organiseringsform for havnen. Tilskudsmuligheder 14. Lægger havneloven begrænsninger i forhold til EU s statsstøtteregler? I forbindelse med tildeling af midler fra Togfonden til en godsterminal i Hirtshals opstod diskussionen, hvor grænsen går mellem havn og resten af samfundet, bl.a. med henvisning til EU s statsstøtteregler. Tilsvarende problematikker er opstået i forbindelse med tildeling af midler fra de forskellige havnepakker, herunder spørgsmålet om, hvornår havnen kan bidrage til infrastrukturinvesteringer uden for havnegrænsen? Og hvornår kan staten bidrage til investeringer indenfor? Det vil derfor være naturligt i evalueringen også at se på, om havneloven lægger begrænsninger i forhold til EU s statsstøtteregler. Forslag: Det bør sikres i havneloven, at denne ikke lægger begrænsninger i forhold til EU s statsstøtteregler. 12

HAVNELOVENS NYE FORRETNINGSMULIGHEDER. Juni 2012

HAVNELOVENS NYE FORRETNINGSMULIGHEDER. Juni 2012 HAVNELOVENS NYE FORRETNINGSMULIGHEDER Juni 2012 Indhold Havnelovens nye forretningsmuligheder... 3 Hvilken organisationsform kan/skal havnen have?... 3 Den kommunale havn... 4 Den kommunale selvstyrehavn...

Læs mere

Kommunernes Landsforening KL@KL.dk. Vedrørende spørgsmålet om kommunale selvstyrehavne er omfattet af 68 i den kommunale styrelseslov

Kommunernes Landsforening KL@KL.dk. Vedrørende spørgsmålet om kommunale selvstyrehavne er omfattet af 68 i den kommunale styrelseslov Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W www.sum.dk Kommunernes Landsforening KL@KL.dk Dato: 4. juni 2010 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: HAE J.nr.: 2008-3908

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet). NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

Notat om offentlige havnes adgang til at drive konkurrenceudsatte erhvervsaktiviteter

Notat om offentlige havnes adgang til at drive konkurrenceudsatte erhvervsaktiviteter Konkurrenceraadgivning.dk Niels Rytter Notat om offentlige havnes adgang til at drive konkurrenceudsatte erhvervsaktiviteter Sammenfatning De offentligt ejede danske havne er reguleret efter Havneloven

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse

Læs mere

SKEMA: Meld en sær regel ændret definition. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72267094 Fax 7262 6790 kmo@tbst.dk www.trafikstyrelsen.

SKEMA: Meld en sær regel ændret definition. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72267094 Fax 7262 6790 kmo@tbst.dk www.trafikstyrelsen. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72267094 Fax 7262 6790 kmo@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk SKEMA: Meld en sær regel ændret definition Udfyld venligst skemaet nedenfor (et skema pr. regel)

Læs mere

Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne.

Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne. 14. november 2012 J.nr.: 244946 MODELLER FOR OMDANNELSE FRA AKTIESELSKABSHAVN TIL SELVSTYREHAVN Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne.

Læs mere

Vedtægter April 2010. For. det kommunale fællesskab. Færgeselskab Læsø K/S. ( Færgeselskabet)

Vedtægter April 2010. For. det kommunale fællesskab. Færgeselskab Læsø K/S. ( Færgeselskabet) Vedtægter April 2010 For det kommunale fællesskab Færgeselskab Læsø K/S ( Færgeselskabet) Præambel Læsø Kommune og Samsø Kommune har indgået aftale om drift af Færgeselskabet Læsø K/S i et kommanditist

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner

Kapitel 1 Formål og definitioner Landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Formålet med

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 18 Bilag 7 Bestyrelse og direktion 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning og

Læs mere

Danske Havne. Selskabsetablering

Danske Havne. Selskabsetablering Danske Havne Selskabsetablering Rettidig omhu også ved selskabsetablering 2012 Deloitte Rettidig omhu også ved selskabsetablering Etableringstidspunktet År 3 År 5 2012 Deloitte Målet for dagens program

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Z Kommune. Z Kommune har herefter forelagt statsforvaltningen følgende

Z Kommune. Z Kommune har herefter forelagt statsforvaltningen følgende Z Kommune 22. juni 2009 Den 29. maj 2009 har Z Kommune rettet telefonisk henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående byrådets beføjelser over for Z selskab A/S. Det blev nærmere oplyst, at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN NOTAT OM EJERAFTALE, FORANKRING AF EJERSKAB

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELVFORVALTNING AF RUNGSTED HAVN

VEDTÆGTER FOR SELVFORVALTNING AF RUNGSTED HAVN VEDTÆGTER FOR SELVFORVALTNING AF RUNGSTED HAVN 1/6 1. FORMÅL OG AFGRÆNSNING 1.1 Formålet med disse vedtægter er at fastsætte rammerne for drift og udvikling af Rungsted Havn som en selvforvaltende kommunal

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 2015 31. december

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

TastSelv Borger. TastSelv Erhverv BORGER VIRKSOMHED LOG PÅ. Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation.

TastSelv Borger. TastSelv Erhverv BORGER VIRKSOMHED LOG PÅ. Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation. BORGER VIRKSOMHED LOG PÅ TastSelv Borger Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation Bestil kode TastSelv Erhverv Log på med NemID eller medarbejdersignatur Log på med TastSelv-kode

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Poul Erik Bech Fonden er ikke omfattet af den lovpligtige redegørelse om god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde, jf. årsregnskabslovens 77 a, men har valgt at forholde

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Fonden Arsenalet.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Fonden Arsenalet. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Fonden Arsenalet. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende fonde, som

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Købmand Herman Sallings Fond. Anbefalinger for god Fondsledelse. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77

Købmand Herman Sallings Fond. Anbefalinger for god Fondsledelse. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 Købmand Herman Sallings Fond Anbefalinger for god Fondsledelse Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige

Læs mere

Hvad kan skemaet bruges til?

Hvad kan skemaet bruges til? Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende fonde, som ønsker at afgive den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse i skemaform, jf. årsregnskabslovens

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

Skat og idrætshaller

Skat og idrætshaller Skat og idrætshaller Bjert - oktober 2016 v/ skattekonsulent, cand.jur. Steen Mørup Fondsbeskatningsloven Erhvervsdrivende fonde (lov om erhvervsdrivende fonde): Erhvervsmæssig omsætning større end 250.000

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Dato for fremsendelse til MBA Fonden Fonden om drift af lystbådehavnen, herunder bemyndigelse til Fonden til at forlænge areallejeaftaler

Læs mere

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes:

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes: BEK nr 590 af 20/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0304-8800-0001 Senere

Læs mere

VEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNES LYSTBÅDEHAVNE, SKOVSHOVED HAVN OG HELLERUP LYSTBÅDEHAVN

VEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNES LYSTBÅDEHAVNE, SKOVSHOVED HAVN OG HELLERUP LYSTBÅDEHAVN VEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNES LYSTBÅDEHAVNE, SKOVSHOVED HAVN OG HELLERUP LYSTBÅDEHAVN november 2003 1. Formål. Stk. 1. Vedtægtens formål er at sikre, at der er en bestyrelse, der ved selvforvaltning har

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Behandlet og godkendt på årsmødet den 11.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Behandlet og godkendt på årsmødet den 11. F Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Behandlet og godkendt på årsmødet den 11. marts 2016 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens

Læs mere

Nedenstående retningslinier omfatter selskaber, hvor Københavns Kommune enten:

Nedenstående retningslinier omfatter selskaber, hvor Københavns Kommune enten: 7.5.1. Indledning Københavns Kommune er repræsenteret i en lang række selskaber af vidt forskellig art både størrelsesmæssigt, opgavemæssigt og selskabsretligt. Nedenstående retningslinier omfatter selskaber,

Læs mere

Statsamtets udtalelse til Esbjerg Kommune af 31.10.2007

Statsamtets udtalelse til Esbjerg Kommune af 31.10.2007 Statsamtets udtalelse til Esbjerg Kommune af 31.10.2007 31.10.- 2007 Esbjerg Kommune har ved brev af 2. maj 2007 rettet henvendelse til statsforvaltningen Syddanmark med anmodning om en vejledende udtalelse

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 12 Bilag 2 Selskabskonstruktion og ejerforhold 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 36 92 83 19 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Anbefaling

Læs mere

TEMADAG OM FJERNKØLING

TEMADAG OM FJERNKØLING TEMADAG OM FJERNKØLING René Frisdahl Jensen, Advokat Den 7. oktober 2014 PROGRAM side 2 1. De juridiske rammer 2. Finansiering 3. Mulige organisationsmodeller 4. Samhandel 5. Stiftelse af et fjernkølingsselskab

Læs mere

VEJLEDNING OM. Tegningsregler

VEJLEDNING OM. Tegningsregler VEJLEDNING OM Tegningsregler UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Tegningsregler for aktie- og anpartsselskaber.... 2 1.1 Begrænsninger i tegningsreglen:... 3 1.2 Fortolkningstvivl...

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Thomas B. Thriges Fond

Thomas B. Thriges Fond Thomas B. Thriges Fond Årsrapport 2014/15 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk!

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31.

Læs mere

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond Den Danske Maritime Fond Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING Bilag 2: Notat om kompetencefordeling og bestyrelsessammensætning 27. marts 2015 version 1.0 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 165947

Læs mere

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem Notat om kommunal støtte til vandrerhjem 1. Kommuners muligheder

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Anbefaling 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04)

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) J:\TOJ - GBS\bestyrelsesmøder\28052013\Vedtægter

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STRANDPARKEN I/S

VEDTÆGTER FOR STRANDPARKEN I/S VEDTÆGTER FOR STRANDPARKEN I/S Vedtægter som revideret 22.09.2006 1. Interessentskabet "Strandparken" består af følgende interessenter: Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Hvidovre Kommune Brøndby

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES VEDTÆGTER For Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES KROMANN REUMERT, ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5, DK- 2100 KØBENHAVN Ø, TELEFON +45 70 12 12 11 FAX +45 70 12 13 11

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM - 1 07.02.2012 TC/BD jr. nr. 6.11/12-06 Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM2012.42.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling Fonden følger

Læs mere

VEDTÆGTER FOR I/S REFA

VEDTÆGTER FOR I/S REFA Den 05. juni 2008 J.nr. 00.01.80-vedtægter VEDTÆGTER FOR I/S REFA 1. Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S REFA - Fælleskommunal affaldsbehandling for Lolland-Falster. Interessentskabets hjemsted

Læs mere

Knud Højgaards Fond VEDTÆGT

Knud Højgaards Fond VEDTÆGT Knud Højgaards Fond VEDTÆGT VEDTÆGT for KNUD HØJGAARDS FOND 1. Stk. 1. Fondens navn er Knud Højgaards Fond. Fonden har hjemsted i Gentofte kommune. Navn og hjemsted: 2. Stk. 1. Fondens grundkapital er

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution ULBJERG KULTUR - OG FRITIDSCENTER

Vedtægter for Den selvejende institution ULBJERG KULTUR - OG FRITIDSCENTER Vedtægter for Den selvejende institution ULBJERG KULTUR - OG FRITIDSCENTER Navn hjemsted og formål: 1 Institutionens navn er "ULBJERG KULTUR - OG FRITIDSCENTER". Institutionens hjemsted er i Viborg kommune.

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR 321-185176 ALA/lbs 09.12.2015 ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE Gisselfeld Kloster, CVR.NR. 52407915 Afgivet i henhold til årsregnskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser 2010/1 LSV 39 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201006522 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse: Compliance undersøgelsen 2016

Komitéen for god Fondsledelse: Compliance undersøgelsen 2016 Komitéen for god Fondsledelse: Compliance undersøgelsen 2016 Hvilken fond svarer I på vegne af? Kontakt e-mail for modtagelse af undersøgelsen? I kan svare på første del af undersøgelsen ved at vedhæfte

Læs mere

Vedtægter. for. Deponi.net

Vedtægter. for. Deponi.net dato 25. juni 2008 sagsnr 08060007 reference FC/LN Vedtægter for Deponi.net Godkendt på stiftende møde den 17. juni 2008 Korrigeret i forhold til bemærkninger fra Herning Kommune af 20. juni 2008 1. Selskabet

Læs mere

Folketingets Ombudsmand Gammeltorv København K. Vedr. Folketingets Ombudsmands dokumentnummer 16/ /JV

Folketingets Ombudsmand Gammeltorv København K. Vedr. Folketingets Ombudsmands dokumentnummer 16/ /JV 2016-41760 Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Dato: 09-08-2016 Vedr. Folketingets Ombudsmands dokumentnummer 16/02656-2/JV Svar på Folketingets Ombudsmands henvendelse af 22. juni 2016

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ARBEJDSTITEL under stiftelse

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ARBEJDSTITEL under stiftelse VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ARBEJDSTITEL under stiftelse 1 Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Arbejdstitel (herefter benævnt Institutionen). Dens hjemsted er Tønder Kommune.

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium

Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium Nærværende forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

VEDTÆGTER GRØNTTORVET KØBENHAVN HOLDING A/S. for. CVR-nr ADVOKATFIRMA CVR-NR. DK SAGSNR.

VEDTÆGTER GRØNTTORVET KØBENHAVN HOLDING A/S. for. CVR-nr ADVOKATFIRMA  CVR-NR. DK SAGSNR. VEDTÆGTER ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM CVR-NR. DK 62 60 67 11 for CVR-nr. 37800406 GRØNTTORVET KØBENHAVN HOLDING A/S SAGSNR. 148277 KAD/KAD DOK. NR. 45410232-36 KØBENHAVN SUNDKROGSGADE 5 DK-2100

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2016

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2016 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2016 Anbefalinger

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

SORANSK SAMFUNDS BOLIGFOND. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

SORANSK SAMFUNDS BOLIGFOND. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. SORANSK SAMFUNDS BOLIGFOND Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Følg eller forklar Det følger af årsregnskabslovens 77 a, at fonde, som er omfattet af lov

Læs mere

Redegørelse for god Fondsledelse

Redegørelse for god Fondsledelse Redegørelse for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Nedenstående lovpligtige

Læs mere

Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg. Vedrørende Deres j.nr. 8-16-16-72-2006.

Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg. Vedrørende Deres j.nr. 8-16-16-72-2006. Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg 22-03- 2007 Vedrørende Deres j.nr. 8-16-16-72-2006. Midttrafik har i brev af 30. november 2006 anmodet om Statsamtet Århus godkendelse af Regler for vederlag,

Læs mere

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015 Riisfort Fonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a April 2015 1 Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse,

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode]

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode] Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode]

Læs mere