D A N SKE HAVNE. Her er havnenes udvikling udfordret af lov om havne. Struktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D A N SKE HAVNE. Her er havnenes udvikling udfordret af lov om havne. Struktur"

Transkript

1 Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Giro. nr E K S EMPELSAMLING FRA D A N SKE HAVNE 10. januar 2015 Her er havnenes udvikling udfordret af lov om havne Lov om Havne (Havneloven) fra 2012 skal evalueres i I forbindelse med evalueringen har Danske Havne indsamlet en række eksempler, som konkret illustrerer de udfordringer og barrierer, havneloven giver for danske havnes udvikling. De begrænsninger, havneloven i dag lægger på havnenes udviklingsmuligheder, var ikke nødvendigvis alle forudset, da havneloven blev vedtaget. Den kommercielle udvikling på havnene og hos havnenes kunder skaber i dag behov for mere fleksible rammebetingelser. Havneloven er med sin detaljerede opbygning og snævre rammer for havnenes virke ofte en hindring for en ønskelig udvikling af de danske erhvervshavne. Derfor kan havnene ikke udnytte infrastruktur og driftsorganisation optimalt, så både havn, kunder, samarbejdsparter og samfundet får fuldt udbytte af de investeringer, der er lagt og bliver lagt i havnene. Eksemplerne er grupperet under en række hovedoverskrifter, hvor der indledes med generel struktur for havnene, havnenes egen drift og udvikling og dernæst mulighederne for samdrift og samarbejde. Derefter følger mere driftsorienterede eksempler inden for økonomi og administration samt endelig øvrige relaterede emner. Herved præsenteres eksemplerne fra det overordnede til det meget specifikke. Struktur 1. Overgang mellem de enkelte organisationsformer Havneloven giver kommunale selvstyrehavne mulighed for at lade sig omdanne til kommunalt ejede aktieselskaber. Som udgangspunkt vil ejeren være den samme nemlig kommunen, mens organisationsformen vil skifte.

2 Havnen vil i den forbindelse have visse ekstraudgifter til advokat og revisor. Der er ikke tale om ny ejer, men havnens arealer skal matrikuleres om, hvilket giver både administrative og økonomiske byrder for havnen. Der opkræves fuld tinglysningsafgift svarende til 0,6 % af den senest offentliggjorte ejendomsværdi. På grund af bestemmelsen i Tinglysningsafgiftslovens 4 betales 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget, uanset at der ikke sker et ejerskifte. Forslag: Såfremt det fortsat er intentionen fra den seneste havnelov, at der ønskes flere a/s-havne, bør en barriere som den ovenfor nævnte løses, fx ved en undtagelse fra Lov om Tinglysningsafgift. Egen drift og udvikling 2. Krav om annonceringspligt Havnelovens 9, stk. 6-11, og 10, stk. 4-9 præciserer kravet om annonceringspligt, hvis selvstyrehavnen ønsker at udføre følgende opgaver: 1) udføre havnerelateret operatørvirksomhed, 2) udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, 3) udnytte overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere, 4) eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere og 5) eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra. Tilsvarende hvis det helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskab ønsker at udføre følgende opgaver: 1) udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, 2) udnytte overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere, 3) eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere, 4) eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra og 5) i øvrigt udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport. For begge organisationsformer gælder, at der er krav om annoncering og genannoncering efter 5 år, såfremt aktiviteten har en forventet årlig omsætning på mere end kr. Havne involverer sig ikke i nye aktiviteter, som er nødvendige for havnen, og som ingen private løfter, hvis aktiviteten skal annonceres og genannonceres efter 5 år. Der har i flere havne været overvejelser om etablering af serviceydelser, der efterspørges af kunderne, men specielt kravet om genannoncering efter 5 år har afholdt havnene, og ikke mindst private interesserede virksomheder, fra at gå ind i en aktivitet, hvor økonomi og ansvar deles mellem havnen og private virksomheder. Rønne Havn A/S er et blandt mange eksempler. Havnen har opgivet at lave et selskab med private samarbejdsparter om skibsrelaterede hjælpe- 2

3 tjenester. Det springende punkt var for begge parter krav om annoncering og genannoncering. En privat samarbejdspart vil ikke indgå i selskab med havnen, når det er uklart, om der kan komme udefrakommende kapital og overtage havnens andel af selskabet. Derved kan den private samarbejdspart blive tvunget til en ny kapitalejer, som vedkommende ikke selv har indflydelse på. Rønne Havn A/S har også afvist at investere i et selskab, hvis en eventuel aktiepost skal afhændes eller opgives, såfremt der melder sig en ny partner, sådan at materiel mv. skal afhændes med risiko for betydeligt tab. Dertil kommer, at Transportministeriet har anlagt en meget konservativ tolkning ved konkrete forespørgsler og forhandling med andre ministerier. Tolkningerne er konservative i forhold til Havnelovudvalgets anbefalinger. Blandt andet var de maritime parter og Forsvarsministeriet ved forhandling af lov om isbrydning i sommeren 2012 enige om, at havne kunne tilbyde at bryde is på kommercielle vilkår i havnenes nærområder. Det kunne tolkes ind i lovens 6a, stk. 1 og skulle medvirke til, at omkostninger til isbrydning kunne reduceres ved samarbejde mellem havne. Desuden ville mindre isbrydningsopgaver blive uforholdsmæssigt dyre ved rekvirering af private isbrydere til f.eks. Randers Havn. Men ved forhandlinger mellem Forsvarsministeriet og Transportministeriet blev resultatet, at havnes kommercielle isbrydning skal underlægges havnelovens 9 med annonceringspligt. Forslag: Havnelovens regler om annonceringspligt og genannonceringspligt, jf. 9 og 10, ophæves. 3. Definition af havnearealer i begrænset afstand fra havnens eksisterende arealer Havneloven definerer i 6a, stk. 2., at: Havnen kan erhverve arealer i begrænset afstand fra havnens eksisterende arealer, såfremt havnens eksisterende arealer ikke er tilstrækkelige til at yde service til havnens brugere eller til at sikre havnens fortsatte drift. På sådanne arealer kan havnen udøve aktiviteter inden for rammerne af den valgte organisationsform. Udøvelse af aktiviteter og erhvervelse af arealer skal udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Ved afgørelser i konkrete sager har Transportministeriet valgt kommunegrænsen som afgrænsning af begrænset afstand. Denne fremgangsmåde er muligvis forvaltningsmæssig praktisk, men den er ikke specifikt hjelmet i loven eller dens forarbejder, og den snævre afgrænsning giver betydelige praktiske vanskeligheder for havn og kunder. 3

4 Nogle havne, f.eks. Odense Havn, har interesse i at involvere sig yderligere i et transportcenter/dry port, som ligger i baglandet. Her kan selv en kort afstand forhindre, at havnen erhverver arealer til f.eks. oplag, som ikke nødvendigvis behøver at være helt kajnært. Det er ikke aktiviteter, der sætter begrænsninger på havnens involvering, men en kort geografisk afstand mellem havn og transportcenter/dry port. Associated Danish Ports A/S - ADP A/S henvendte sig til Transportministeriet med forespørgsel om muligheden for at drive den private energihavn Enstedværket på kontrakt, og om muligheden for at købe havnen og lægge den under det fælles selskab, ADP A/S. Transportministeriet svarede, at ADP A/S ikke kunne drive eller erhverve en havn, som ikke lå i umiddelbar nærhed af en af ADP s tre havne. Kommunale aktieselskabshavne er begrænset i deres adgang til at drive virksomhed efter havneloven og er begrænset til aktiviteter inden for havnens geografiske område og tilstødende arealer, med mindre der f.eks. er tale om, at flere havne går sammen om at drive aktiviteterne i de pågældende havne. Hensigten er ifølge Transportministeriet, at havne kan indgå samarbejder ved større økonomiske dispositioner og derved drage nytte af mulige stordriftsfordele. Kommunegrænsen er fra tid til anden fremført som fysisk afgrænsning af nærhed, men ofte kan et transportcenter eller en anden havn ligeså vel ligge på den anden side af kommunegrænsen. Forslag: Begrebet Begrænset afstand i havneloven afskaffes. 4. Definition af aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport Havnelovens 10, stk. 4, præciserer for A/S-havnene, at En havn organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab kan i den pågældende havn alene eller i samarbejde med andre 5) i øvrigt udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport. Med henvisning til havneloven har Transportministeriet afvist et ønske fra Aalborg Havn A/S om at indskyde 10 mio. kr. i en erhvervsdrivende fond. Fonden har til formål at støtte udviklingen af Aalborg Havn A/S som ramme for erhvervsvirksomheder beliggende på havneområdet. Desuden skal fonden støtte udvikling og integration mellem disse virksomheder, Aalborg Havn A/S selv og uddannelses- og forskningsinstitutioner i Aalborg Kommune samt Region Nordjylland. Transportministeriet har afvist ønsket fra Aalborg Havn med begrundelsen, at formålet med fondens virke går noget videre end formålet med 4

5 havnelovens 10, stk. 4, nr. 5. Det konkluderes af ministeriet, at I mangel af direkte hjemmel i havneloven og ud fra en formålsfortolkning finder Transportministeriet derfor ikke, at Aalborg Havn kan indskyde midler i den erhvervsdrivende fond og det uanset beløbets størrelse. Afslaget afsluttes med Som du muligvis er klar over, skal havneloven evalueres i den nærmeste fremtid. Forslag: Det præciseres i havneloven, at a/s-havne bør have lov til at investere i tiltag og aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport generelt for at tilskynde til brug af nærsøfart. Samdrift og samarbejde 5. Betingelser for driftssamarbejde mellem havne, herunder mulighed for at drive andre havne Havneloven definerer i 6a, at: En havn kan uanset organisationsform 1) forestå drift og anlæg af havneinfrastruktur, herunder af dækkende værker, kajer og havnebassiner, 2) udleje arealer og eksisterende bygninger på havnen til private virksomheder på markedsvilkår og 3) indgå i samarbejde med andre havne om drift og udvikling af havnens infrastruktur, bygninger og faciliteter og om indkøb af varer og tjenesteydelser. Det vil give mening, at de, der ikke kan eller vil drive en havn, erhvervshavn eller lystbådehavn, kan betale sig fra det hos en kompetent havn også en havn fra en anden kommune. Ikke desto mindre har flere havne fået afslag på at etablere aktiviteter uden for kommunegrænsen, hvilket har stoppet flere initiativer. Forslag: Det præciseres i havneloven, at a/s-havne og selvstyrehavne kan drive andre havne erhvervsmæssigt, herunder lystbådehavne, uden at skulle operette selvstændige selskaber til formålet. 6. Definition af havnerelaterede aktiviteter Havnelovens 9, stk. 6, og 10, stk. 4, præciserer, at kommunale selvstyrehavne kan løse følgende opgaver: 1) udføre havnerelateret operatørvirksomhed, 2) udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, 3) udnytte overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere, 4) eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere, og 5) eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra. Det helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskab kan udføre følgende opgaver: 1) udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, 2) udnytte 5

6 overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere, 3) eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere, 4) eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra og 5) i øvrigt udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport. Generelt fortolkes havnerelateret relativt snævert og i skattelovgivningens optik meget snævert. Havnerelateret aktivitet er efter Danske Havnes mening også at sørge for, at de havnevirksomheder, der ligger på havnen, kan få adgang til de serviceydelser, de ønsker. Det fremgår af bemærkningerne til havneloven, at havnen gerne må bruge overkapacitet på materiel til også at servicere virksomheder, fx med snerydning. Men aktiviteten er og kan med fordel være bredere kantinedrift, sundhedshus eller andre støttefunktioner i forhold til havnens virksomheder, som kan give havnen en konkurrencefordel i form af bredere serviceudbud. ADP A/S har eksempelvis konstateret, at der er en forventning om, at havnen stiller faciliteter til rådighed for chauffører, som kører ro-ro og lolo for havnens virksomheder. Problemet er vokset i takt med strukturændringer i vognmandserhvervet, hvor der i stigende grad anvendes udenlandske chauffører fra fx Polen, Rumænien, Ungarn, Baltikum mv. Især op til højtider og weekender er det almindeligt, at der er chauffører, der reelt overnatter på havnenes område, da der ikke er returlast til de pågældende. Da der normalt heller ikke kommer nye laster hen over weekenden, betyder det, at lastbilerne står på havnens område, og chaufførerne har udfordringer i forhold til bad, toilet, madlavning mv. Havnene får betaling for den last, der kommer til og fra skibene. Men der er ingen indtjening på biler og chauffører. Det efterlader spørgsmålet om, hvis forpligtigelse det er at sørge for ordnede forhold for de udenlandske chauffører. Udover det organisatoriske og uhensigtsmæssige i, at der er tale om sådanne ophold på havne, som ikke er beregnet til det, giver det også udfordringer i forhold til den maritime sikring, da chaufførerne reelt ikke har noget ærinde på havnen efter at have afleveret deres last. For at kunne leve op til forpligtigelserne i forhold til havnenes martime sikring er havnen nødt til at bede chaufførerne forlade området. Det ville derfor være hensigtsmæssigt, om faciliteter til fx chauffører kunne betegnes som havnerelateret aktivitet, samt at der derved kunne opkræves afgift for anvendelse. 6

7 Forslag: Havnerelateret aktivitet beskrives i havneloven mere generelt og fleksibelt i forhold til nye services, som flere kunder og brugere på havnen efterspørger. Økonomi 7. Skattepligt Det fremgår flere steder i havneloven, at ikke-havnerelaterede aktiviteter skal udskilles i selvstændige skattepligtige selskaber, mens havnerelaterede aktiviteter naturligt ligger i havneselskabet med deraf følgende skattefrihed. Generelt bør det indgå i evalueringen, at havnelovens noget bredere fortolkning af havnerelateret ikke stemmer overens med SKAT s fortolkninger af havnerelateret aktivitet. Samtidig skal skatteproblematikken ses i forhold til en eventuel revision af definitionen af havnerelaterede aktiviteter som nævnt under punkt 6. Helt konkret kan den geografiske afgrænsning med afstand til kaj i dag blive udslagsgivende for, om der er tale om havnerelateret og dermed skattefri aktivitet i SKAT s optik. Problemet er aktuelt for aktieselskabshavne, og der synes at være geografiske forskelle i de trufne afgørelser afhængig af, hvilke skattecentre der spørges. Fx er tolkningen af havnerelateret virksomhed i Aalborg indsnævret til, om virksomheden ligger ved kajen eller overskrider en arbitrært administrativt fastsat grænse på 600 meter fra kajen, og det uanset om virksomheden sender og modtager varer med skib. I Fredericia (ADP A/S) har der været tolket på, om et velfærdsrum for havnearbejdere var havnerelateret aktivitet. SKAT lokalt og regionalt påstod nej, og alle havnens indtægter fra udlejning af grunde og bygninger blev erklæret skattepligtige. Først i Landsretten fik ADP A/S medhold i, at der var tale om havnerelateret aktivitet Forslag: Det præciseres, at havnerelateret aktivitet i havnelovens forstand er den samme definition, som skal anvendes af andre myndigheder, herunder også i SKAT og ved anden lovfortolkning. 8. Lånemuligheder for a/s-havne Havnenes organisationsform er afgørende for, hvordan havnene kan få kommunegaranti for at optage lån i KommuneKredit. Kommunale havne og kommunale selvstyrehavne kan optage lån mod, at kommunen yder garanti for lånets tilbagebetaling. Kommunen skal ikke samtidig deponere et tilsvarende beløb, jf. de gældende kommunale låneregler. Kommuner kan yde deres aktieselskabshavne og private havne garanti ved lån, men skal 7

8 deponere et tilsvarende beløb eller få begrænset deres låneramme tilsvarende jf. lånebekendtgørelsen. Derfor har ingen kommuner ydet deres a/s havne eller private havne lånegaranti til KommuneKredit. Lån i KommuneKredit er attraktive på grund af lavere forrentning og lang løbetid. Dette er blandt andet begrundelsen for, at Frederikshavn Havn har skiftet status fra kommunalt ejet a/s havn til kommunal selvstyrehavn, hvorefter kommunen kan yde garanti uden at skulle deponere eller få begrænsning i kommunens låneramme. Konkret betyder det 10 mio. kr. mindre i renteudgifter årligt for det igangværende udviklingsprojekt i Frederikshavn Havn. Kommunerne vil gerne yde deres erhvervshavne uanset organisations- og ejerform garanti, såfremt det kan ske uden deponeringskrav eller begrænsning af lånerammen. Det er derfor naturligt at give mulighed for lån i KommuneKredit med kommunal garanti uden deponeringskrav for a/s havne mv. Denne mulighed er allerede stillet til rådighed for kommunalt ejede forsyningsselskaber, organiseret i aktieselskaber. 1 Forslag: Erhvervshavne, uanset organisations- og ejerform, skal have adgang til låneoptagelse i KommuneKredit, uden at kommunen skal deponere et tilsvarende beløb, når lånet finansierer anlæg, byggeri og faciliteter, der stilles til rådighed for flere brugere på havnen. 9. Mulighed for etablering af transportcentre I havnelovens 6a, stk. 3, fremgår det, at: Havnen kan ud over det oprindelige kapitalindskud i det i stk. 2 nævnte selskab ikke yde tilskud eller lån eller stille garanti for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld. Kommunen kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte til et selskab, der udskilles fra en kommunal selvstyrehavn eller en havn organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab. I forbindelse med erhvervelse og opstart af transportcentre/logistikcentre sætter havneloven herved snævre grænser for, hvordan moderselskabet (havnen) kan hjælpe den nye aktivitet i gang. Det er havnen, der erhverver arealet, men havnen kan ikke indskyde midler eller stille garanti for lån eller hæfte for selskabets gæld ud over indskuddet, jf. 6a, stk. 3. Dette indebærer, at hvis havnen har indskudt midler til køb af jord og ikke har 1 De kommunalt ejede forsyningsselskaber (vand- og spildevandsselskaber) skal ifølge lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold af 12/6/2009 organiseres som aktieselskaber. Lovens 16 giver hjemkommunen mulighed for at stille garanti uden deponeringskrav for lån, der optages i KommuneKredit, til selskabernes investeringer. 8

9 midler til f.eks. opførelse af bygninger eller infrastruktur, så dette skal lånefinansieres, må havnen ikke stille garanti for datterselskabet. Samlet set betyder det, at det kan blive meget sværere at få etableret eller udvidet et transportcenter. For ADP A/S er havnelovens finansieringsmodel med kun ét indskud ikke brugbar. Såfremt en havn har en egenkapital, som gør det muligt løbende at indskyde penge i et af havnen ejet aktieselskab, som eksempelvis driver et transportcenter, så bør dette være muligt på lige fod med andre aktieselskaber, som kan regulere sin kapital i et selskab i takt med, at der er behov herfor. Det kan være såvel i op- som nedadgående retning. Det kan samtidig medvirke til, at havneselskabet kan opnå en fornuftig forrentning af sin egenkapital i såvel moder- som datterselskaber. Forslag: Havnelovens 6a, stk. 3, formuleres således: Havnen kan ud over det oprindelige kapitalindskud i det i stk. 2 nævnte selskab yde tilskud eller lån eller stille garanti for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld i forbindelse med f.eks. opførelse af bygninger og infrastruktur, men kan ikke yde tilskud eller lån eller stille garanti for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld til andre formål. Administration 10. Kategorisering af a/s havne i regnskabsklasse D I havnelovens 10 fremgår det, at En havn organiseret som et helt kommunalt ejet aktieselskab sidestilles med statslige aktieselskaber i selskabsloven og i årsregnskabsloven. Dette indebærer, at a/s havne er kategoriseret som klasse D virksomheder i årsregnskabsloven, da de er sidestillet med statslige selskaber. Det er nok at skyde gråspurve med kanoner, så det bør evalueres, om ikke der skal ske lempelse på regnskabskravene. Regnskabsklasse D omfatter store børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Ved at tilhøre klasse D er virksomhederne underlagt skrappere krav til aflæggelse af årsregnskabet end klasse B og C. Der er ingen størrelseskrav til a/s havne. Regnskabsklasse B omfatter virksomheder med en balancesum under 36 mio. kroner, mens klasse C omfatter de virksomheder, der ikke er omfattet af klasse A og B og ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Forslag: I takt med, at man politisk lemper regnskabskravene til klasse B og C selskaber, 2 bør det overvejes også at lempe på kravet om, at a/s hav- 2 Jf. EU s seneste regnskabsdirektiv 9

10 ne uanset størrelse skal være klasse D selskaber i regnskabsmæssig forstand. Havnelovens 10 bør således formuleres: En havn organiseret som et helt kommunalt ejet aktieselskab sidestilles med statslige aktieselskaber i selskabsloven og følger årsregnskabslovens krav til balancesum ved fastlæggelse af regnskabsklasse. 11. Mulighed for differentieret funktionsperiode for bestyrelser i kommunale selvstyrehavne Havnelovens 9, stk. 2, siger: Havnens ledelse varetages af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen. Havnebestyrelsens medlemstal skal være ulige. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Havnebestyrelsen vælger en formand. Dette indebærer, at valg til havnebestyrelsen gælder for hele kommunalbestyrelsens valgperiode på 4 år. Odense Havn og Odense Kommune fik således i 2014 afslag på udskiftning af eksterne erhvervsrepræsentanter i løbet af valgperioden. Havnens og kommunens ønske var at kunne udskifte de eksterne bestyrelsesmedlemmer, når der var behov for personer med andre kompetencer. Dette kunne typisk ske ved de årlige evalueringer af bestyrelsens arbejde og opgaver. Hirtshals Havn har med henblik på at sikre kontinuitet i bestyrelsen forsøgt at indføre en forskydning på to år mellem den periode, hvori bestyrelsesmedlemmer udpeget af byrådets midte og medlemmer udpeget udenfor byrådet sidder i bestyrelsen. Forskydningen skulle sikre, at havnen efter et kommunalvalg ikke står med en helt ny bestyrelse og dermed kan komme til at stå handlingslammet. Det er imidlertid ikke muligt at indføre forskydningen, da et byråd ikke kan forpligte et efterfølgende byråd. Det fremgår af bemærkningerne til havneloven, at: Det bemærkes i øvrigt, at havnebestyrelsens medlemmer bør udpeges i henhold til samfunds-, ledelses- og forretningsmæssige hensyn. Derfor vil det være naturligt, at f.eks. eksterne bestyrelsesmedlemmer skal kunne udpeges for en kortere periode end den kommunale valgperiode. Forslag: Havnelovens 9, stk. 2, formuleres således: Havnens ledelse varetages af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen, og som afspejler samfunds-, ledelsesmæssige- og forretningsmæssige hensyn. Sammensætningen og funktionsperioden af havnebestyrelsen fastlægges i havnens vedtægter. 12. Fastlæggelse af bestyrelseshonorarer til havnebestyre l- sesmedlemmer i kommunale selvstyrehavne 10

11 Bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser lægger nogle lovmæssige begrænsninger i selvstyrehavnes mulighed for at honorere bestyrelsesmedlemmer. Bekendtgørelsen har sit udspring i havnelovens 9, stk. 15 Transportministeren fastsætter regler om vederlag og udgiftsgodtgørelse til havnebestyrelsens formand og øvrige medlemmer samt disses stedfortrædere. Udgifterne hertil afholdes af havnekassen. Det kan være en forhindring i forhold til at hverve de rigtige bestyrelsesmedlemmer. Det bør derfor evalueres, om der kan åbnes andre muligheder end de i dag gældende. En logisk konsekvens kunne være som i alle andre selskaber at lade ejeren dvs. kommunalbestyrelsen fastlægge bestyrelseshonorarer til hele bestyrelsen eller i alle tilfælde til de menige medlemmer. I bemærkningerne til havneloven fremgik følgende: Transportministeriet har til hensigt at foretage justeringer i bekendtgørelsen, således at Havnelovudvalgets anbefalinger imødekommes. Det er endnu ikke sket. Forslag: Det præciseres i havneloven, at Bestyrelsens honorar fastlægges i havnens vedtægter. 13. Ansættelse af direktion Havnelovens 9. stk. 3 fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter havnebestyrelsens indstilling skal godkende ansættelse og afskedigelse af havnedirektøren. Det følger af Styrelseslovens 67, at Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste skal godkendes af det i stk. 2 nævnte lønningsnævn. Nævnet skal endvidere godkende bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold for personale ved kommunale selvstyrehavne, jf. lov om havne,. Dermed kobles ansættelsesvilkår også til den kommunale forvaltning. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvilken løn og personalegoder direktøren kan oppebære, da det skal være i overensstemmelse med de almindelige kommunale bestemmelser. Som i ethvert andet selskab kan det være ønskeligt, at denne kompetence placeres hos havnebestyrelsen, som også bør tage stilling til løn- og ansættelsesvilkår. 11

12 Forslag: Havneloven præciserer, at det er havnebestyrelsen, der godkender havnedirektørens løn og vilkår tillige med vilkår for ledende medarbejdere, uanset organiseringsform for havnen. Tilskudsmuligheder 14. Lægger havneloven begrænsninger i forhold til EU s statsstøtteregler? I forbindelse med tildeling af midler fra Togfonden til en godsterminal i Hirtshals opstod diskussionen, hvor grænsen går mellem havn og resten af samfundet, bl.a. med henvisning til EU s statsstøtteregler. Tilsvarende problematikker er opstået i forbindelse med tildeling af midler fra de forskellige havnepakker, herunder spørgsmålet om, hvornår havnen kan bidrage til infrastrukturinvesteringer uden for havnegrænsen? Og hvornår kan staten bidrage til investeringer indenfor? Det vil derfor være naturligt i evalueringen også at se på, om havneloven lægger begrænsninger i forhold til EU s statsstøtteregler. Forslag: Det bør sikres i havneloven, at denne ikke lægger begrænsninger i forhold til EU s statsstøtteregler. 12

HAVNELOVENS NYE FORRETNINGSMULIGHEDER. Juni 2012

HAVNELOVENS NYE FORRETNINGSMULIGHEDER. Juni 2012 HAVNELOVENS NYE FORRETNINGSMULIGHEDER Juni 2012 Indhold Havnelovens nye forretningsmuligheder... 3 Hvilken organisationsform kan/skal havnen have?... 3 Den kommunale havn... 4 Den kommunale selvstyrehavn...

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

Vedtægter April 2010. For. det kommunale fællesskab. Færgeselskab Læsø K/S. ( Færgeselskabet)

Vedtægter April 2010. For. det kommunale fællesskab. Færgeselskab Læsø K/S. ( Færgeselskabet) Vedtægter April 2010 For det kommunale fællesskab Færgeselskab Læsø K/S ( Færgeselskabet) Præambel Læsø Kommune og Samsø Kommune har indgået aftale om drift af Færgeselskabet Læsø K/S i et kommanditist

Læs mere

Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne.

Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne. 14. november 2012 J.nr.: 244946 MODELLER FOR OMDANNELSE FRA AKTIESELSKABSHAVN TIL SELVSTYREHAVN Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne.

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN NOTAT OM EJERAFTALE, FORANKRING AF EJERSKAB

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Statsamtets udtalelse til Esbjerg Kommune af 31.10.2007

Statsamtets udtalelse til Esbjerg Kommune af 31.10.2007 Statsamtets udtalelse til Esbjerg Kommune af 31.10.2007 31.10.- 2007 Esbjerg Kommune har ved brev af 2. maj 2007 rettet henvendelse til statsforvaltningen Syddanmark med anmodning om en vejledende udtalelse

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Hørsholm Kommune. 2 Formål 2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04)

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) J:\TOJ - GBS\bestyrelsesmøder\28052013\Vedtægter

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING Bilag 2: Notat om kompetencefordeling og bestyrelsessammensætning 27. marts 2015 version 1.0 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 165947

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04 C:\Users\gbs\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary

Læs mere

Danske Havnes standardlejekontrakt

Danske Havnes standardlejekontrakt Danske Havnes standardlejekontrakt Journal nr. 4/0120-0389-0008/ISA/KHS Rådsmødet den 29. november 2006 Resumé 1. Ved skrivelse af 20. december 2005 har Brancheforeningen Danske Havne anmeldt foreningens

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem Notat om kommunal støtte til vandrerhjem 1. Kommuners muligheder

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA FAKTA Erhvervsfondsudvalgets udkast til anbefalinger for god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde (oversigtsskema) 1. Bestyrelsens opgaver og ansvar 1.1. Overordnende opgaver og ansvar 1.1.1. Det anbefales,

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter VEDTÆGTER for I/S XXX 1 Selskabets navn Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter XXX ejes af følgende kommuner: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes støtte til Svendborghallerne P/S: Svendborg Kommune har ved skrivelse af 28. juni

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES VEDTÆGTER For Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES KROMANN REUMERT, ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5, DK- 2100 KØBENHAVN Ø, TELEFON +45 70 12 12 11 FAX +45 70 12 13 11

Læs mere

Kopi af bestyrelsesbeslutningen af møde torsdag den Torsdag den 25. februar 2010 om optagelse af lån.

Kopi af bestyrelsesbeslutningen af møde torsdag den Torsdag den 25. februar 2010 om optagelse af lån. Kopi af bestyrelsesbeslutningen af møde torsdag den Torsdag den 25. februar 2010 om optagelse af lån. 41) Indkøb af biler. Optagelse af lån. Assens Forsyning skal i den kommende periode udskifte en del

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

TEMADAG OM FJERNKØLING

TEMADAG OM FJERNKØLING TEMADAG OM FJERNKØLING René Frisdahl Jensen, Advokat Den 7. oktober 2014 PROGRAM side 2 1. De juridiske rammer 2. Finansiering 3. Mulige organisationsmodeller 4. Samhandel 5. Stiftelse af et fjernkølingsselskab

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE

ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE Anbefalinger for God Fondsledelse v/formand for Komitéen for God Fondsledelse Marianne Philip SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK 62 60 67 11 ANBEFALINGERNE

Læs mere

Stærk på samarbejde og transport

Stærk på samarbejde og transport Stærk på samarbejde og transport Shape:IT Seminar onsdag d. 18. november 2009. Organisationsformer Kommunal havn Kommunal selvstyrehavn Hel/delvis kommunalt aktieselskab Privat havn Statshavn Havne som

Læs mere

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [skriv fondens navn] Fondens hjemsted er [Skriv hjemstedskommunen for fonden].

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [skriv fondens navn] Fondens hjemsted er [Skriv hjemstedskommunen for fonden]. Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [skriv fondens navn] Navn og hjemsted 1 Fondens navn er [Skriv navnet på fonden]. Fondens hjemsted er [Skriv hjemstedskommunen for fonden]. Fonden er stiftet af

Læs mere

NOTAT OM KOMMUNERS MULIGHEDER FOR AT UDFØRE AR- BEJDE FOR VAND- OG SPILDEVANDSFORSYNINGEN SOM FØLGE AF VANDSEKTORLOVEN

NOTAT OM KOMMUNERS MULIGHEDER FOR AT UDFØRE AR- BEJDE FOR VAND- OG SPILDEVANDSFORSYNINGEN SOM FØLGE AF VANDSEKTORLOVEN Sagsnr. 24492-1 Udkast 2. september 2009 NOTAT OM KOMMUNERS MULIGHEDER FOR AT UDFØRE AR- BEJDE FOR VAND- OG SPILDEVANDSFORSYNINGEN SOM FØLGE AF VANDSEKTORLOVEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus V E D T Æ G T E R for Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus 1. NAVN OG HJEMSTED 1.01 Fondens navn er Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus. 1.02 Fondens hjemsted er Norddjurs Kommune. 2. FORMÅL

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

Årsberetning Aalborg Havn A/S 2014

Årsberetning Aalborg Havn A/S 2014 Årsberetning Aalborg Havn A/S 214 - stærk på logistik og samarbejde Ledelsesberetning Aalborg Havn A/S koncern 3 Virksomhedens hovedaktivitet Koncernen Aalborg Havn er en logistikvirksomhed inden for havne-

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014 www.pwc.dk Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Seminar d. 30. januar 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Bestyrelsens

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Vedtægter. for. Deponi.net

Vedtægter. for. Deponi.net dato 25. juni 2008 sagsnr 08060007 reference FC/LN Vedtægter for Deponi.net Godkendt på stiftende møde den 17. juni 2008 Korrigeret i forhold til bemærkninger fra Herning Kommune af 20. juni 2008 1. Selskabet

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TARUP-DAVINDE I/S

VEDTÆGTER FOR TARUP-DAVINDE I/S VEDTÆGTER FOR TARUP-DAVINDE I/S 1. februar 2007 2 Indholdsfortegnelse 1.0 NAVN OG HJEMSTED... 3 2.0 SELSKABETS DELTAGERE... 3 3.0 SELSKABSFORM... 3 4.0 FORMÅL OG OMRÅDETS AFGRÆNSNING... 3 5.0 OPGAVER...

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). Vedtægter for Fonden Djurs Vand 1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). 2.0 Selskabets stifter 2.1. Selskabets stifter er Ebeltoft Kommune. 3.0

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune.

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. BAGGRUND På dialogmødet den 12. marts 2012 omkring den fremtidige organisering af sportshaller i Stevns Kommune fremlagde Per Nedergaard fra DGI

Læs mere

Kommunalretlige reglers betydning for hjemtagelse af havnen

Kommunalretlige reglers betydning for hjemtagelse af havnen Kommunalretlige reglers betydning for hjemtagelse af havnen Hørsholm Kommune har bedt mig vurdere, om kommunalretlige regler eller principper er til hinder for kommunens hjemtagelse af Rungsted Havn. Advokat

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen

Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen 1 Aftalens deltagere Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner indgår med virkning fra den 1. januar 2015 aftale om nedsættelse af fælles

Læs mere

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger 3. september 2009 /jcn Sag 2009-20.142 Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget spørgsmål vedrørende andelsboligforeningers

Læs mere

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Det danske Hedeselskab Vedtægter 2 1. Navne og hjemsted Selskabets navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er en selvejende institution

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF)

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) Kapitel 1 Foreningens navn og formål 1 stk. 1 Foreningens navn er: Dansk Fibromyalgi-Forening. stk. 2 Foreningens hjemsted er sekretariatets adresse. 2 stk.

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Stiftelsesdokument for VAREINFO S.M.B.A.

Stiftelsesdokument for VAREINFO S.M.B.A. Stiftelsesdokument for VAREINFO S.M.B.A. Ib Holm og J. E. Busch Borupvej 33 4140 Borup har dags dato besluttet at stifte et selskab med begrænset ansvar med navnet VAREINFO S.M.B.A. Der skal både ved stiftelsen

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag)

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Sagsnr.: 13/79775 Sagsansvarlig: Daniella Lise Jeppesen SAGSFREMSTILLING Beskæftigelsesudvalget behandlede sagen på sit møde

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen v/borgmester Uffe Thorndahl Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 77 00 00 Fax 33 77 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Byråd Rådhuset Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Byråd Rådhuset Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Ringkøbing-Skjern Byråd Rådhuset Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing 08-12- 2010 TILSYNET Advokatfirmaet Johansen og Bliddal har den 7. oktober 2009 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, der

Læs mere

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nørresundby Gymnasium og Hf er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aalborg Kommune,

Læs mere