på seksuelt misbrug, men symptomer, der tyder på et seksuelt

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 25. august Dansk Skoleforening for Sydslesvig På vej til Afrika Støtte til eleverne Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Indskoling Fordele og ulemper En lille skole som i Vestermølle har nogle helt andre udfordringer, end store skoler. Der er både fordele og ulemper. Mere side 7 Pædagogik Inklusion skal bruges i børnehaverne Fere end 120 børnehavepædagoger fra Sydslesvig hørte om og drøftede inkluderende pædagogik på et fagligt møde i Sønder Brarup. Her fik de også redskaber med hjem til deres Mere side 6 institutioner De danske skoler i Rendsborg og Tønning har doneret frasorterede møbler til to hjælpeorganisationer, der sender møblerne til skoler i Afrika og Filippinerne. Alene i Tønning var der tale om flere hundrede stole, tavler og borde. Mere på bagsiden Dansk Skoleforening har købt to hjælpeprogrammer til elever der har læse- eller skrivevanskeligheder. Samtlige elever på de danske skoler for adgang til programmerne via internettet på deres egne computere. Mere side 5 Handleplan mod misbrug FOTO: ARKIV Misbrug. af børn Skoleforeningens institutioner får overordnet vejledning til at erkende og imødegå misbrug af børn og unge. SYDSLESVIG. Styrelsen i Dansk Skoleforening har vedtaget en ny handleplan for alle institutioner vedrørende seksuelt misbrug af børn og unge. Handleplanen skal supplere de planer, der allerede findes, og kommer på baggrund af en sag, hvor en forhenværende skoleleder i Sydslesvig i foråret blev dømt for seksuelt overgreb i retten i Sønderborg. -For mennesker, som professionelt arbejder med børn og unge, gælder særlige forpligtelser og en særlig opmærksomhed i den daglige kontakt med børn og unge. Skoleforeningen har derfor opstillet en overordnet handleplan vedrørende seksuelt misbrug af børn og unge. Handleplanen skal være et hjælpemiddel for alle institutioner indenfor Skoleforeningens virke, og den bør behandles og drøftes lokalt i de enkelte institutioner for dermed at opnå en fælles forståelse og et fælles ansvar for at forebygge seksuelle overgreb og misbrug, sagde den ledende psykolog i Skoleforeningens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Hans Jessen, da han præsenterede handleplanen på det seneste styrelsesmøde. Ingen typiske tegn Handleplanen definerer, hvad seksuelt misbrug er, og går ind på, hvordan man kan opdage, at der finder et misbrug sted. - Der findes ikke typiske tegn Handleplanen giver også et overblik over risikofaktorer for seksuelt misbrug, og beskriver hvordan de voksne skal reagere, hvis de har en mistanke om misbrug. - Erfaringen siger, at det for den voksne kan være meget vanskeligt at vurdere og beslutte, hvad der skal gøres. Men ved en begrundet mistanke drejer det sig om så hurtigt som muligt at sørge for, at det seksuelle misbrug stoppes. Det er vigtigt at påpege, at man ved en mistanke, der bygger på løse formodninger og egne udokumenterede forestillinger, nøje skal overveje, hvad man sætter i gang ved at indlede en sag om mistanke om seksuelt misbrug. Det anbefales derfor, at man over en længere periode en måned eller mere - skriftligt dokumenterer sine iagttagelser, forklarede Hans Jessen. Drøfte problemet på seksuelt misbrug, men symptomer, der tyder på et seksuelt misbrug, findes indenfor det fysiske- og psykosomatiske område, indenfor det indlæringsmæssige felt og indenfor emotionel- og social adfærd. Symptomerne kan, men behøver ikke at være symptomer på seksuelt misbrug. Men har et barn eller en ung nogle eller flere af ovennævnte symptomer, tyder det på problemer, der bør undersøges af læge eller psykolog, sagde Hans Jessen. Problemet skal drøftes med kolleger, ledelse eller rådgivningscentre og hvis mistanken bekræftes, skal man henvende sig til myndighederne. Handleplanen giver også en oversigt over lovbestemmelser, interventionsmuligheder, tavsheds- og oplysningspligt. - Vi har været ude at diskutere handleplanen, og har fået mange positive tilkendegivelser fra skolerne, sagde Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen på styrelsesmødet. Også lederen af Børnehave og skolefritidsområde, Birgit Messerschmidt roste den nye handleplan. - Den supplerer de lokale handlingsplaner, som har været gældende på daginstitutionsområdet siden 2009, sagde hun. Undersøgelse Tosprget og kreativt Ombudsmand er en mulighed Ny undersøgelse viser, at børn der vokser op med to sprog er bedre til at løse kreative opgaver. Mere side 2 Optragelsesregler. Vuggestue i Sporskifte i 2013 Byggeri. Byggeri i samarbejde med SSF og de lokale foreninger. Harry Potter i skolen i Bredsted Projektuge Det vrimler med Harrys og Hermiones.Den berømte troldmandsskole, Hogwards, åbnede lige efter sommerferien en afdeling i Bredsted. Mere side 4 SPORSKIFTE. Der har længe været et ønske om en vuggestue i den flensborgske bydel Sporskifte. Skoleforeningen havde dog vanskeligheder med at finde en grund, hvor vuggestuen kunne bygges, indtil Sydslesvigsk Forening henvendte sig med tilbuddet om, at Skoleforeningen kunne bygge vuggestuen ved siden af bydelens forsamlingshus, Det Danske Hus. - Vi er meget glade for at SSF og de lokale foreninger har været så positi- ve. Det betyder meget, at vuggestuen nu får en central placering i nærheden af skolen og børnehaven, siger børnehave og skolefritidschef i Skoleforeningen, Birgit Messerschmidt. Slesvig-Holsten har bevilget euro til byggeriet, og Flensborg by har givet tilsagn om til euro. I alt kommer byggeriet til at koste omkring euro. Færdig i Der vil være plads til 20 børn i vuggestuen. En større vuggestue kan desværre ikke realiseres indenfor de rammer vi har. Byggeriet skal være færdig i slutningen af 2013, og vi har faktisk allerede fået de første henvendelser fra folk, som vil på ventelisten, siger Birgit Messerschmidt. Forældre kan ikke kun vælge mindretallet for en del af deres børn, mener Skoleforeningens formand, Per Gildberg. Sammen med næstformanden, Udo Jessen, foreslår han, at der indsættes en ombudsmand, som man kan klage til. SYDSLESVIG. Den såkaldte»søskenderegel«i Dansk Skoleforening har været til debat i Skoleforeningens styrelse forleden. Der er enighed om, at der skal være gode grunde til, at søskende kan fortsætte i en dansk skole, hvis forældrene tager et andet barn ud af systemet. Styrelsen ønsker ikke at give forældre mulighed for helt frit at vælge de danske skoler til kun nogle af deres børn. Den offentlige debat, der fulgte i kølevandet på styrelsens diskussion har fået Per Gildberg og Skoleforeningens næstformand, Udo Jessen, til at komme med et forslag om at ansætte en ombudsmand i Skoleforeningen. Her skal forældre have mulighed for at klage, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet. Per Gilberg og Udo Jessen vil fremsætte forslaget på det næste styrelsesmøde, som finder sted torsdag den 13. september. Rent indholdsmæssigt holder Skoleforeningens formand som grundprincip fast i, at valg af mindretalsskole gælder for alle børn. Fortsættes på side 3

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 25. august FOTO: SVEN MIKOLAJEWICZ LEDER Solidaritet og konsekvens Det vigtigste først : Børnehaver og skoler i Dansk Skoleforening for Sydslesvig er institutioner for medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig og de med os samarbejdende frisere. Vore institutioner er obligatoriske for mindretallets børn og unge, fordi vi i Sydslesvig er de eneste institutioner, hvor dansk ved siden af tysk undervises på modersmålniveau, og hvor dansk sammen med den dansk-sydslesvigske og frisiske kultur er dominerende.vi er ingen sprogskole, ej heller en alternativskole for tyskere. Bekendelsen til mindretallet er fri og må ikke efterprøves af myndighederne. Men bekendelsen er så sandelig også forpligtende og i første række et ansvar, forældre accepterer ved at sende deres børn i vor skole. Skoleforeningen er en del af fællesskabet»det danske mindretal i Sydslesvig«, og forældres valg af vor skole på vegne af deres børn forudsætter en bekendelse og solidaritet til mindretallets målsætninger og værdigrundlag. Der findes mange gode ideer om den perfekte skole. Skoleforeningens medlemmer har ønsket Fællesskolen som skoleform, og således er Fællesskolen obligatorisk for mindretallets børn.børn med specielle problemer er undtaget, da vi som mindretalsskolevæsen ikke altid kan tilbyde den optimale hjælp. Det er konsekvensen af PER GILDBERG, formand det valg, forældrene har truffet for deres børn.og det er den konsekvens og solidaritet vi fra Skoleforeningens side efterspørger i forældresamtaler på alle plan. Så kan resultatet af samtalen blive, at barnet/børnene bliver i vor skole, måske med et institutionsskifte, eller forældrene vælger at børnene skal skifte over i tysk skole. Nogle samtaler er korte, fordi afgørelsen er taget, inden samtalen finder sted. Nogle samtaler er længere og emotionelle, men altid forsøges det at bygge en bro. Intet barn ekskluderes, men forældrene som har ansvaret, opfordres til at være konsekvente. Og på den baggrund træffer de selv et valg. Det skal ikke herske tvivl om, at barnets tarv står højest på prioriteringslisten hos os alle i Skoleforeningen. Men først og fremmest bærer forældrene ansvaret for det valg de på vegne af deres børn har taget, og som det forventes af ansatte i Skoleforeningen er også forældre forpligtet til at være autentiske overfor deres børn. Vilkårlighed er intet valg, et valg har altid konsekvenser, og det er denne konsekvens, vi fra Skoleforeningens ledelse appellerer til. Det faktum, at jeg i mine mange år i Skoleforeningen Styrelse, aldrig har skullet lægge øre til en forældreklage efter forældres valg af skoleskift for deres børn, tyder på, at budskabet forstås og accepteres. Per Gildberg Undersøgelsen blev gennemført med deltagelse af 121 børn i niårsalderen. Tosprogethed stimulerer kreativiteten Sprog. Undersøgelse fra Skotland og Italien viser, at tosprogede børn er bedre til at løse en række sproglige, matematiske og fysiske opgaver. Undersøgelse fra Flensborg peger i den samme retning. SYDSLESVIG. Tosprogede (bilingvale) børn klarer sig langt bedre end børn, der kun taler ét sprog, når de skal løse problemer og tænke kreativt. Det viser en ny undersøgelse gennemført af det skotske»university of Strathclyde«i samarbejde med det italienske»university of Cagliari«i Sardinien, som netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift»international Journal of Bilingualism«. Forskellige opgaver Undersøgelsen blev gennemført med deltagelse af 121 børn i niårsalderen fra Skotland og den italienske ø Sardinien, hvoraf halvdelen af børnene kun enten talte engelsk eller italiensk mens den anden halvdel var tosprogede med gælisk henholdsvis sardinsk som andet sprog. Børnene blev bedt om at løse en række sproglige, matematiske og fysiske opgaver, som blandt andet bestod i at reproducere farvemønstre, gentage talrækker, give entydige orddefinitioner og løse opgaver i hovedregning. Alle opgaver blev stillet på engelsk henholdsvis italiensk. Resultaterne dokumenterer, at de 62 tosprogede børn havde langt mere succes i at løse de stillede opgaver. Forskerne kæder den tydelige forskel sammen med den mentale fleksibilitet, det kræver at skrifte mellem to sprog. De hertil påkrævede kompetencer kan ifølge dem føre til udvikling af færdigheder, der er nyttige i sammenhæng med andre tænkeopgaver. Undervisning Videnskabsfolkene kunne yderligere iagttage, at de gælisktalende børn havde endnu nemmer ved at løse opgaverne end de sardinske børn. Dette mener de at kunne begrunde i den formale undervisning, de gæliske børn får i begge sprog, og det store udbud af gælisk litteratur. Sardinsk undervises ikke på samme grad og har en overvejende mundtlig tradition uden standardiseret sprognorm. Undersøgelseslederen dr. Fraser Lauchlan fra Strathclydes psykologiske fakultet siger, at selvom tosprogethed generelt betragtes som en fordel, er det alligevel en udbredt opfattelse, at to sprog kan skabe forvirring og skade børns udvikling. Den nye undersøgelse leverer et tydeligt modbevis, idet undersøgelsen viser, at tosprogede børn ikke kun udvikler sproglige færdigheder men bliver bedre til at tænke kreativt og løse matematiske problemer. Ingen forskelle I forhold til børnenes sproglige udvikling viser undersøgelsen ingen store forskelle på børnenes almene ordforråd og begrebsforståelse, de tosprogede børn er dog langt bedre til at levere detaljerede og rige ordbeskrivelser. Dr. Lauchlan påpeger, at de tosprogede børn har en sans for selektiv opmærksomhed og en evne til at filtrere og fokusere på vigtige informationer, som ifølge ham kan have udviklet sig via den»code-switching«, det vil sige skiftet mellem to sprog, som en tosproget dagligdag kræver. Samme retning En undersøgelse gennemført ved Flensborg universitet i 2011 peger i samme retning. Studerende Finja Thomsen testede ti børn fra henholdsvis en dansk og tysk børnehave i Harreslev i forhold til deres sprogbevidsthed. Børnene blev blandt andet bedt om at bytte om på betegnelserne for»hund«og»kat«og besvare spørgsmål i forhold til det. Mens de tosprogede børn fra den danske børnehave syntes det var sjovt, og fire ude af fem svarede rigtigt med»mjaw«på spørgsmålet om, hvad»hunden«siger, havde de etsprogede børn svært ved at abstrahere fra de kendte begreber, og der var kun én, der kunne svare rigtigt på det stillede spørgsmål. Bilingvale børn er til dagligt nødt til at skelne mellem ordets betydning og ordets form. Det gør det muligvis nemmer for dem at opfatte sprog som et formalt system. Samtidig bliver deres lyst til at eksperimentere og lege med sproget åbenlyst stimuleret. Undersøgelsen understreger dog, at det kræver et tidligt og tilpasset input på begge sprog at udvikle produktiv tosprogethed. Bør ikke sammenlignes Professor Elin Fredsted fra Flensborg universitet mener generelt, at man bør være forsigtig med at sammeligne monolingvale og bilingvale børn: - Jeg går altid ud fra, at de ikke bør sammenlignes. Det, de kan, er meget forskelligt, og alt efter hvordan man strikker sin undersøgelsesmetodik sammen, kan man næsten få de resultater, man gerne vil, siger hun. Katrine Hoop FOTO: FOTO: SVEN MIKOLAJEWICZ Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Georg Buhl Redaktion og layout: Daniel Dürkop Tlf.: dd@dsfs.dk Ny ansat Katrine Hoop fra Flensborg er blevet ansat som kommunikationsmedarbejder i Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Ved siden af at hun skal forny Skoleforeningens hjemmeside, kommer Katrine Hoop også til at skive artikler for Skoleforeningens blad, Fokus. Katrine Hoop er 41 år gamle, gift og har en søn på 11.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 25. august En pakkeløsning Fortsættelse fra side I vores selvopfattelse driver vi de offentlige skoler for det danske mindretal og de med os samarbejdende frisere. Vores tilbud kan ikke forstås som et pædagogisk eller sprogligt privat alternativ, der kan vælges og fravælges på vilkårlig vis, siger Skoleforeningens formand, Per Gildberg, som slår fast, at man som forældre ikke kan vælge det danske mindretal og dermed de danske skoler for nogle af sine børn. Utroværdige For Per Gildberg er der tale om principper, der er centrale for at kunne bevare mindretallets status. - Vi gør os utroværdige, når vi på den ene side pointerer, at de offentlige tyske skoler ikke er et alternativ for vores børn og på den anden side praktiserer en optagelsespolitik på linje med almindelige privatskoler, siger Per Gildberg. Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, tilføjer, at alle forældre orienteres om Skoleforeningens formål. - Vi forventer at forældrene tilslutter sig målsætningerne. Det betyder, at de er nødt til at bekende sig til mindretallet og træffer et entydigt valg. kender ikke til noget tilfælde, hvor Skoleforeningen har ekskluderet forældre eller smidt børn ud af skolen. I dialog - Vi går i dialog med forældrene og prøver at finde løsninger. I særlige problemer tilbyder vi normalt, at forældrene kan få deres barn i en anden dansk institution. Forældre bliver ikke ekskluderet. De bliver dog opfordret til at være konsekvente. Og på den baggrund træffer de selv et valg. Der kan være særlige pædagogiske behov, der ikke kan dækkes af Skoleforeningen. Vi drøfter sådanne situationer grundigt med de berørte forældre og er behjælpelige med at finde et passende skoletilbud. Det kan også være en tysk specialskole, siger Anders Molt Ipsen Skoleforeningen erkender, at den aktuelle sag fra Lyksborg Danske Skole viser, at foreningen ikke har været tydelig nok i formidlingen af sin optagelsespolitik. - Alle forældre orienteres om Skoleforeningens formål, vi forventer, at de tilslutter sig vores målsætning. Det betyder, at de er nødt til at bekende sig til mindretallet og træffer et entydigt valg. Det viser sig nu, at vi kan blive bedre til at formidle, hvad valget konkret indebærer. Hvad skal der ske med søskende? Debat. Skoleforeningens styrelse diskuterede på et møde den 14. august, hvordan den såkaldte»søskende-regel«skal anvendes. Fokus bringer her et uddrag af diskussionen, der fandt sted på den forhenværende Christian Paulsen-Skole i Flensborg. FLENSBORG. Diskussionen om, hvad der sker med søskende, hvis forældrene vælger at tage et barn ud af den danske skole, har fyldt en del i læserbrevsspalterne, artikler og ikke mindst i de sociale medier på internettet. På Flensborg Avis Facebookside og i de to sydslesvigske debatfora på Facebook»Bevar det danske mindretal i Sydslevig«og «Debatforum for det danske mindretal i Sydslesvig«kan man tælle mere end 300 bidtil emnet. Fokus bringer her et uddrag af den diskussion i Skoleforeningens styrelse, som for halvanden uge siden startede hele debatten. På styrelsesmødet var det styrelsesmedlem Andre Pastoff som med baggrund i en aktuel sag på Lyksborg Danske Skole bad Skoleforeningens administration om en redegørelse for optagelsespolitikken. Valg gælder alle børn De gjorde Skolefroeningens direktør, Anders Molt Ipsen: - Ved enhver optagelsessamtale bør forældrene gøres opmærksom på, at valget gælder for alle børn, med mindre specielle forhold gør sig gældende. Der bliver også gjort opmærksom på, at valget også gælder for et fremtidigt skoleforløb. Hvis det ikke er forudsætningen, så optages barnet ikke, forklarede han på styrelsesmødet. - Hvis der i et forløb opstår problemer med en bestemt børnehave eller skole, som er uoverstigelige, forsøger vi at finde en løsning i en anden dansk institution frem for, at barnet hhv. familien føler sig tvunget til at skulle vælge en offentlig børnehave eller skole. Ønsker forældrene at fastholde en flytning til en offentlig børnehave eller skole, så fortsætter vi dialogen med forældrene og oplyser dem om, at vi ikke længere kan gå ud fra, at deres beslutning om at tilslutte sig mindretallet fortsat er gældende, og opfordrer dem derfor til at være konsekvente med hensyn til valg af børnehave eller skole for samtlige børn. I en sådan fortsat dialog kan der fremkomme begrundelser, som gør, at der kan være gode grunde til at acceptere, at den ene søskendepart er blevet flyttet til en offentlig skole, og at en anden fortsat forbliver i en dansk mindretalsskole, sagde Anders Molt Ipsen. Undtagelser Det kan for eksempel være, hvis den ældre søskendepart Praksis er juridisk uholdbart, mener Andre Parstoff Styrelsesmedlemmerne Niels Ole Krogh og Aase Jørgensen. Styrelsesmedlemmerne Udo Jessen og Thede Boysen har nået en alder og en modenhed, hvor de klart tilkendegiver, at de fortsat ønsker en dansk skolegang begrundet i en tilslutning til vore vedtægter, sagde Anders Molt Ipsen, som ligeledes kan forestille sig, at søskende kan forblive på en dansk skole, hvis det er den ældre, modne søskendepart, der vælger at forlade det danske skolesystem. - Ligeledes kan skilsmisser begrunde undtagelser, såvel som der kan være specielle FOTOS: ARKIV faglige og pædagogiske begrundelser. Vi gør os det sjældent nemt. Vi forsøger at værne om Skoleforeningens troværdighed samtidig med, at der kan være gode grunde til at acceptere undtagelser, sagde Anders Molt Ipsen Styrelsesmedlemmet Andre Pastoff mener ikke, at fremgangsmåden er rigtig. - Jeg er i tvivl om, at denne praksis er juridisk og politisk holdbar, sagde han på mødet. Andre Pastoff mener, at RISEM. Den 25-årige Berit Nommensen er udpeget af Friisk Foriining som nyt medlem i Skoleforeningens styrelse. Hun afløser Annegreth Brodersen, som har ønsket at stoppe med sit arbejde. Berit Nommensen kommer fra Nordfrisland, og har gået på den dansk-frisiske skole i Skoleforeningens ledelse reelt ikke giver de forældre, hvor en undtagelse ikke er mulig, en valgmulighed. Alle børn skal forlade skolen. - Rent juridisk er der tale om en medlemseksklusion. Konsekvensen er, at søskende bliver bortvist fra skolen. Det yngre barn har intet valg, sagde han. Styrelsen afgør Andre Pastoff, som selv er jurist, påpegede, at det, når der er tale om medlemseksklusion, er Skoleforeningens styrelse, der skal afgøre sagen. - Sådan står det i vores vedtægter. Det er det, fællesrådet har besluttet. I alle de år, jeg har siddet i styrelsen, har forvaltningen afgjort de her sager, og det er ulovligt, sagde han. Andre Pastoff fortalte også, at han havde hørt, at samtalerne med skolerne elle Skoleforeningen for nogle forældre havde været en kamp, og at forældrene havde resigneret. Andre Pastoff kritiserede også, at der ingen steder i Skoleforeningens formålsparagraffer gøres opmærksom på søskenereglen. - Og jeg tvivler på, at forældrene ved indmeldingen er opmærksom på det. Bortvisningen af et lille barn er et stort indgreb, derfor skal det ind i den kontrakt, Skoleforeningen laver med forældrene, sagde han. - Når vi opfatter os selv som offentlig skole for det danske mindretal, må vi også opføre os sådan. Og i den offentlige skole er det simpelthen ikke muligt at smide et barn ud af skolen, der ikke har gjort sig skyldig i noget. Desuden efterlyste han referater af de samtaler, der bliver ført med forældre, når der er fare for at søskendereglen bliver anvendt. Styrelsesmedlem Niels Ole Krogh støttede Andre Pastoff. Barnets tarv - Barnets tarv må være det vigtigste, vi må lave om på de regler. Det kan være en kold og kynisk fremgangsmåde, som ikke er moralsk forsvarligt, at man for eksempel tager tre velfungerende børn ud af en skole, fordi et 4. Søskendebarn ikke vil være der mere, sagde han. Styrelsesmedlem Aase Jørgensen sagde, at hvis der er svage formuleringer i vedtægterne, skal de præciseres, men fremhævede også, at den generelle politik med en søskenderegl er rigtigt. - Det er en samlet pakke, sagde hun. Nyt medlem i styrelsen Risem og senere på Duborg- Skolen. Hun har læst på lærerseminariet i Aarhus og undervist som hjælpelærer i Irland i det seneste år. Nu går hun i gang med en læreruddannelse i Flensborg, hvor hun blandt andet vil uddanne sig til frisisk-lærer. Berit Nommensen har i Også Skoleforeningens næstformand, Udo Jessen, mente at den generelle linie er rigtigt. - Det er forældrene, der tager beslutningen om at sende børnen på dansk skole. Den beslutning må gælde for alle børn, hvis ikke der er tale om en begrundet undtagelse, sagde han. Både Udo Jessen, Skoleforeningens formand Per Gildber og styrelsesmedlem Thede Boysen sagde, at optagelsesproceduren nu skal undersøges juridisk. - Det er et problem, hvis vi opererer i et juridisk tomrum rum. Nu hvor vi ved det, skal vi som styrelse selvfølgelig handle. Vi skal have redskaberne i orden, sagde Thede Boysen. Søskenderegel skal ikke afskaffes Andre Pastorff gjorde opmærksom på, at han heller ikke går ind for en generel afskaffelse af søskendereglen. Styrelsen var enig om, at der på området er behov for at konkretisere fremgangsmåden, og at konkretiseringen ikke må munde ud i, at forældrene frit kan vælge, om de sender det ene barn i den danske og det andet barn i den tyske skole. Valget af en mindretalsskole er fortsat en pakkeløsning. Nødvendigheden består nærmere i, at man helt klart nedfælder krav og forventninger til forældrene og samtidig fortæller forældrene, hvilke muligheder der er, når et af deres børn ikke længere ønsker at gå på den danske skole. Skoleforeningen går p.t. sin kommunikationsstrategi efter i sømmene for at optimere den og sikre, at kommende forældre får mere præcise informationer om, hvad skolevalget indebærer, og hvilke forventninger Skoleforeningen stiller til sine medlemmer. Samtidig skal det tydeliggøres, hvordan undtagelser håndhæves. - Vi er meget interesseret i at finde tilfredsstillende løsninger, der tilgodeser barnets tarv. En hjælp i sådanne situationer forudsætter dog, at vi inddrages i processen. Når forældre træffer beslutninger uden at søge dialogen med os, skyldes det muligvis, at de ikke er klart over, at vi gerne står til rådighed, forklarer Anders Molt Ipsen. mange år været meget aktiv i det frisiske mindretal, og siger om sin nye post i Skoleforeningen: - Det er et interessant arbejde, og det er vigtigt, at friserne er med til at udvikle Skoleforeningen og dermed også de frisiske børns skolegang i Sydslesvig.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 25. august Kosteflyvning stod på timeplanen, da Bredsted Danske Skole dykkede ind i Hogwarts-universet i en projektuge lige efter sommerferien.»det er helt vildt at flyve på kosteskaft«projektuge. Eleverne på Hogwarts Danske Skole i Bredsted har lært at flyve på koste, lave trylledrikke og forsvare sig mod mørkets kræfter. Muggelsprog giver minuspoints - det er i denne uge tysk BREDSTED. I slutningen af deres sommerferie fik de danske skoleelever i og rundt omkring Bredsted endelig» det magiske brev«, som de have ventet på længe. Det var en invitation og en togbillet til den berømte troldemandsskole Hogwarts afdeling i Bredsted. Første skoledag indfandt eleverne sig således på den velkendte perron 9 ¾ foran Bredsted Danske Skole for at stige på toget til den magiske skole, som skulle være deres hjem de næste to uger. Prof. Dumbledore, Hagrid, Mad Eye Moody, professor Trelawny og alle de andre lærere fra det verdensberømte Hogwarts var der allerede for at tage imod de unge hekse og troldmænd. En anden måde at lære på I den store sal blev de fordelt på de fire huse: Gryffindor, Hufflelpuff, Slytherin og Ravenclaw. De fik udleveret deres timeplan som blandt andet bestod af undervisning i forsvar mod de mørkes kræfter, kosteflyvning, trylledrikke og magiske dyr. - Det handler om, at opleve en anden måde at lære på. Det handler om fordybelse og om at mødes på en god måde lige efter sommerferien, så eleverne glæder sig rigtig meget til at komme i skole igen, siger professor Trelawny (skoleleder Bente Knutzen-Koch). Det var især en stor oplevelse for de nye elever i første klasse. De fik en indskoling, som de nok ikke glemmer så hurtigt. Ligesom på Hogwarts blev de yngste eleverne ført ind i den store sal. Her var det»den talende hat«, som fordelte dem, under de andre elevers jublen, i de fire huse. - Alle elever får undervisning i samtlige fag. De skal også være husalfer for en dag og lave mad til de andre. De laver tryllestave, tager på udflugt i den forbudte skov og filter deres egne tryllehatte, fortæller professor Trelawny. Samle points Ligesom på det store Hogwarts konkurrerede de fire huse i Bredsted også om, hvem der samler flest points i løbet af skoleåret. Og der var også risiko for at få minuspoint. Helt i Hogwarts ånd skete det, når eleverne løb på gangene, kom for sent til timen, dårlig opførsel, manglende udklædning og for brug af»muggelsprog«, som i dette tilfælde var tysk. De mange små Harry Potterere og Hermione Grangeres var da også helt begejstret for at være på en trylleskole i to uger. Tryllebolsjer - Vi lærer rigtig mange vigtige ting, som for eksempel at koge tryllebolsjer, fortæller to små Harrys og griner. - Det bedste er, når vi flyver på koste, det er helt vildt, tilføjer en lille heks. Lærerne var også tilfredse med emneugen. De havde faktisk brugt hele den sidste uge af sommerferien til at forvandle skolen til Hogwarts og den berømte perron 9 ¾ på Kings Cross i London. Inspiration til den gennemførte forvandling af skolen, fik lærerne i øvrigt på en faglig tur til et spøgelseskabinet i Kiel.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 25. august FOTO: ARKIV Ny skoleleder FREDERIKSSTAD. Björn Kasbuke er i starten af august tiltrådt stillingen som skoleinspektør på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad. Han kommer fra en stilling som konsulent for specialundervisning i Skoleforeningens Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. Björn Kasubke er 35 år, gift og har to børn. Han har tidligere været ansat på Jes Kruse-Skolen i Egernförde, Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig og A. P. Møller Skolen. FOTO: ARKIV Ny børnehaveleder BREDSTED. Torge Petersen bliver ny børnehaveleder i Bredsted. Han er 40 år gammel og far til fire børn. Torge Petersen kommer fra en stilling som børnehaveleder i Rendsborg, men er en gammel kending i Bredsted. Her har han for nogle år siden været konstitueret børnehaveleder. Torge Petersen, der for tiden er på barsel, begynder sit nye job den 1. Oktober. FOTO: MARTINA METZGER Hjælp til læse/skrive-svage elever Redskaber. To nye computerprogrammer skal gavne elever på de danske skoler. SYDSLESVIG. Skoleforeningen har indgået en aftale med firmaet Sokratez i Danmark, som udvikler computerprogrammer, som skal hjælpe elever med læse/stave-vanskeligheder, ordblinde elever og elever i hjælpeskolen. Sokratez stiller et oplæsningsprogram og et retskrivningsprogram til rådighed, SFOer som alle elever og lærere i de danske skoler i Sydslesvig kan downloade på deres hjemmecomputere. Programmerne findes til både PC og Mac og er gratis for Skoleforeningens elever. Dansk, tysk og engelsk - Programmerne er lette at videreformidle for vejledere, da de kun kræver meget lidt introduktion. Ved oplæseprogrammet Claroread skal brugeren blot markere de bidder af en tekst, han eller hun vil have læst op, hvorefter en stemme udtaler ordene. Det fungerer med alt tekst der kan markers, og tekst man har scannet ind. Programmet læser for eksempel også indhold fra hjemmesider op. Programmerne kan både læse dansk, tysk og engelsk, fortæller Sokratez direktør Leif Ringkøbing. Retskrivningsprogrammet Saida er en helt ny type ordprædiktionsprogram, som er velegnet til både ordblinde og andre, der har svært ved det skriftlige sprog. Saidas funktioner og indstillinger gør det muligt at hjælpe med ordforudsigelse, ordfuldendelse og bøjningsformer. Saida foreslår ikke blot ord ud fra stavemåde, det forslår også ord, der lyder som det, man har skrevet. - For os har det især været vigtigt, at programmerne kan arbejder både med tysk og dansk, og at det er helt uproblematisk at installere programmerne på tyske styresystemer, siger lederen af Skoleforeningens Psykologisk Pædagogiske Rådgivning, Hans Jessen. Hurtig slidt op Vi har før haft nogle bærbare computere, som elever, der havde problemer, så fik med hjem. Men de blev hurtig slidt ned. Ulempen er selvfølgelig, at man skal have sin egen computer for at kunne bruge de to programmer, men til gengæld kan alle Skoleforeningens børn bruge programmerne, siger han. Genbrug i Skolefritidsordningen Værkstedskursus skal hjælpe pædagogerne med at understøtte børnenes færdigheder. Havearbejde på skolen TARP. Eleverne og forældrene i Treene-Skolens 4. klasse har været rigtigt flittige. Egentlig havde de planlagt en sommerfest med familierne ved stranden, men da skolens have så meget trist ud efter den lange sommerferie, flyttede festen til haven og hyggede sig lugning af ukrud. Senere var der grillpølser og snobrød. HUSBY. Børn er kreative, og det handler om at støtte og udvikle deres kreative evner. Det er der tid til i Skolefritidsordningerne, og 16 pædagoger fra 10 forskellige skoler var sidste weekend samlet i Skolefritidsordningen på Husby Danske Skole, for at få ideer til hvad man kan lave med eleverne. Skolefritidsordningen i Husby har nogle dejlige rammer med et stort værkstedslokale. Her har pædagog Susanne Kusch-Nielsen i mange år lavet dukkehuse af genbrugsmaterialer med eleverne. På det kreative værkstedskursus viste hun nu de andre pædagoger, hvordan det skal laves. Inddrage hjemmet - Når vi bygger dukkehuse understøtter det mange af børnenes færdigheder. Finmotorikken, matematisk og logisk tænkning, koncentration og sproglig udvikling. Derved støtter vi i SFO-en det, der sker i undervisningen siger Susanne Kusch-Nielsen. Christina Albustin, Sylvia Jacobsen og Claudia Schirduan fra skolefritidsordningen i Nibøl har fået meget inspiration på kurset. - Samtidig lærer de, at man kan lave en hel masse sjovt ud af genbrugsmaterialer, tilføjer hun. Udvikling - Genbrugsmaterialerne skal børnene have med hjemmefra, derved inddrager man også hjemmet i skolens aktiviteter, siger hun. Pædagog Ute Wietz fra SFOen i Satrup synes, det er et rigtigt godt kursus. - Det er spændende, fordi det hele tiden udvikler sig. Da jeg startede med at bygge mit dukkehus, havde jeg en helt anden forestilling af, hvad det skulle blive til. Huset har forandret sig i processen, siger hun. - Kurset er meget alsidigt. Det er inspirerende, både fagligt og kreativt, siger hun. At bygge dukkehuse understøtter børnenes finmotorik og matematik. Susanna Kuch-Nielsen, pædagog

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 25. august Fokus på det, der holder børn udenfor! Inklusion. Børnehavernes pædagogiske dage havde i år inkluderende pædagogik som emne. FOTOS: DANIEL DÜRKOP De pædagogiske dage fandt i år sted på Sønder Brarup Danske Skole og handlede om inklusion. SØNDER BRARUP. Over 120 børnehavepædagoger var i år samlet på Sønder Brarup Danske Skole for at høre om teoretisk viden og forskning indenfor området»inklusion«. Forskellige oplæg omkring emnet kom fra de to forskere Helle Bjerresgaard og Lene Due Andreasen fra Videncenter for almen pædagogik og formidling ved UC Syddanmark. På kurset var der også tid til at reflektere over egnen praksis, og udvikling af en fælles forståelse af hvad inklusion er. Stor spændevidde Begrebet Inklusion optræder i mange betydninger og med stor spændvidde. Det anvendes både som et mål for pædagogisk indsats i forhold til børn og unge med særlige behov og som et alment pædagogisk princip, altså som en ide om, at alle børn uanset deres særlige behov eller forudsætninger har ret til at deltage i uddannelse og samfund på lige vilkår i institutionerne. Inklusion bliver ofte forvekslet med integration. Forskellen på disse begreber er, at man i et inkluderende miljø prøver at tilgodese alles behov, og ved integration prøver man at»normalisere«dem som ikke passer ind. Inklusion er altså en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de faktorer, der udelukker børn fra at deltage i de ting der sker i daginstitutionerne. Fokus er altså på, at man analyserer, hvilke forhold i børnehaven der bidrager til, at nogle børn ikke kan eller vil være med. Del af et fællesskab - Det handler om, at alle børn skal være en del af fællesskabet, sagde børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt på mødet. - Inklusion af børn handler her mest om de voksne. Det er os, som skal erkende, hvad der er ekskluderende. Over 120 pædagoger var med til det faglige møde. Helle Bjerresgaard kom i hendes oplæg ind på, at der nogle gange kun er tale om finjustering i forhold til det pædagogiske arbejde i børnehaverne, der gør, at man laver en ekskluderende kultur om til en inkluderende kultur. - Et eksempel er, at man i en børnehave, hvor forældrene har følt sig sat til side, lavede om på morgenrytmen, således, at der altid var en pædagog, der tog imod forældrene og børnene i gaderoben, når de mødte op. Det gjorde, at man havde en direkte øjenkontakt til forældrene, og at de så følte sig bedre inkluderet, sagde hun. Oplægsholder var forskeren Helle Bjerresgaard. Hvad er ekskluderende I det daglige arbejde i børnehaven er det altså vigtigt, at man gør sig tanker om, hvad der er ekskluderende. For eksempel om de aktiviteter og de materialer pædagogerne gør brug af kan bruges af alle børn i institutionen. Det nytter heller ikke noget at indrette et legerum kun med dukker, og male det lyserødt, når man har rigtig mange vilde drenge. - Hvis man vil lave en daginstitution om til at være mere inkluderende, er der vigtigt, at rammerne er i orden, sagde Lene Due Andersen i sit oplæg. - Man er nødt til at tilpasse pædagogikken til de børn man har i institutionen. Derfor er der heller ingen facitliste på, hvad inkluderende pædagogik er for noget. Man skal sætte rammerne omkring de faktiske forhold, og have mere fokus på børnenes samspil, sagde hun. Kræver meget Børnehavepædagogerne var meget engageret i diskussionen omkring emnet, og der kom tilkendegivelser fra flere sider, at det kræver meget af de ansatte i institutionerne, hvis inkluderende pædagogik skal fremmes. - Det betyder, at man skal bryde med alle de vante mønstre og have mod til at prøve noget helt nyt, var der en ung pædagog, der sagde. FOTOS: DANIEL DÜRKOP FOTO: FOKUS Sommerfest i Læk og Store Vi Sidste års Drachenboot-hold.»Drachenbootrennen«SYDSLESVIG. Både Læk Danske Skole og Børnehave og Store Vi Danske Skole og Børnehave (øverst) havde i sidste weekendsommerfest. Det var årets varmeste weekend, så sommerfesterne skulle tage kampen op med stranden. Det lykkedes også meget godt. Vandaktiviterene var her også det helt store hit blandt børnene. FLENSBORG. Også i år stiller et hold på 21 mand fra Dansk Skoleforening op til»drachenbootrennen«i Flensborg. Løbet finder sted i dag, og holdet håber selvfølgelig, at rigtig mange dukker op og hepper på dem.holdet padler kl , og skulle de nå et af finaleløbene er det kl , henholdsvis

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 25. august FOTO: FOKUS»Man kan ikke gemme sig«indskoling. De nye elever i Vestermølle kommer til at gå på en skole, hvor selvstændighed og det sociale har en stor betydning. Sommerhøjskole LADELUND Ungdomsskole er blevet flittigt brugt i sommerferien. Den sydslesvigske Sommerhøjskole var på besøg med 150 børn og voksne for at afholde deres årlige komsammen, ligesom de har gjort det på danske skoler i Sydslesvig i snart 30 år. - Ladelund Ungdomsskole har nogle fantastiske rammer, og selv om vejrguderne ikke var alt for nådige, blev det til et rigtigt fint arrangemen, siger sommerhøjskolens forkvinde, Anita Lausen. FOTO: ARKIV Penge til avisprojekt FLENSBORG. Nospa Sparkassenstiftung har i år tildelt Dansk Skoleforening for Sydslesvig 1000 euro til projektet Avisen i Undervisningen. Det var projektmedarbejder Georg Buhl, der på Skoleforeningens vegne modtog pengene ved en lille ceremoni i NOSPA s konferencelokale i Flensborg sammen med 35 andre foreninger og initiativer fra landsdelen. Alle foreninger præsenterede deres projekt. De penge Skoleforeningen har modtaget, er allerede blevt brugt til digitalt udstyr, der giver skoleelever mulighed for at skrive historier, tage billeder og straks trykke det i avisfomat. VESTERMØLLE. Fem nye elever er startet på Vestermølle Danske Skole. De bliver del af et fællesskab, hvor lærere, elever og forældre kommer tæt på hinanden. Alle skolens elever sidder i samme klasselokale. Samlæsning kaldes det, og det er ikke ualmindeligt på de små skoler. Skolen har to lærere, Andreas Düring og Helle Hougaard-Werner, og en del timer om ugen underviser de sammen i klasselokalet. Fordele... - Der er helt klart nogle fordele ved denne form for undervisning. Man kan tage mere hensyn til den enkelte elev i nogle sammenhænge. Man er også hurtigere til at opdage, hvis der er problemer for eksempel med læsning. I en lille klasse kan eleverne jo ikke gemme sig, ligesom de kan det, når de sidder i en klasse med 20 elever, siger Gitte Hougaard- Werner. Andreas Düring peger på de ulemper, sammenlæsningen har....og ulemper - Hvis børnene er dårlige til at arbejde selvstændigt, har de det sværere. Derfor gør vi rigtigt meget ud af at lære dem selvstændighed, siger han. For børnene i første klasse er det vigtigste, at de lærer at læse. Det kan man meget Første skoledag startede lige så stille med nogle lege. målrettet, hvis der kun er fem elever og en lærer. Målrettetheden kombineret med en lærebog, der bruger lydstavemetoden, gør, at eleverne i Vestermølle kan læse inden juleferien. Også det sociale betyder utrolig meget på en lille skole. Sammenhold - Sammenholdet er stort, og det er vigtigt, at der ikke opstår små grupper. Børnene leger på tværs af aldrene. I en lille skole er eleverne gode til at involvere hinanden, og der opstår også et andet sammenhold i forældregruppen. Det hænger også sammen med, at forældrene ligesom eleverne ikke kan gemme sig, siger Andreas Düring. Hvor hurtigt noget kan få indflydelse på hele skolen, kan man se på, at eleverne i Vestermølle flittigt tager af Vestermølles ny 1. klasse med deres to lærere sted på ferierejser i Danmark. - Det, at mange elever er feriebørn, er en stor berigelse for hele skolen. Man kan mærke det rigtigt meget på sproget. Det giver et ryk i hele skolen og smitter af på de andre børn. Os der bor så langt sydpå har jo ikke så meget berøring med Danmark i det daglige som dem, der bor i Flensborg-området, siger Gitte Hougaard-Werner. Skolebørn synger på Søndertorv til Spil-Dansk-Dagen Musik. Spil-Dansk-dag i Sydslesvig finder i år sted den 25. oktober. Den største begivenhed er et mega-kor på Søndertorvet i Flensborg. SYDSLESVIG. Siden sidste år har det danske mindretal i Sydslesvig været med som»spil-dansk-kommune«på lige fod med en række kommuner i Danmark. Alle Spil-Dansk-Kommuner modtager en pakke, som indeholder spændende koncerter, støttemidler, priser og konkurrencer samt inspiration og hjælp til markedsføring. Fælles arrangement I år er Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger samt Aktivitetshuset, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, den danske Kirke i Sydslesvig, Flensborg bys kulturforvaltning og Dansk Skoleforening for Sydslesvig igen gået sammen for at bringe det danske mindretal på banen som Spil-Dansk-Kommune med et flot program på det danske musiklivs festdag - der i år fejres den 25. oktober. Det er Ture Pejtersen, musiklærer på Cornelius Hansen-Skolen og Skoleforeningens faglig medarbejder i faget musik, der repræsenterer Skoleforeningen i festdagens styregruppe. Den største begivenhed for skolerne vil i år sikkert igen være Sydslesvigs største kor på Søndertorv i Flensborg. Arrangementet starter kl , når Eberhard von Oettingen und Ture Pejtersen vil sætte gang i publikum og varme stemmerne op, så alle er parate til at synge med, når Danmarks Radio kl inviterer til fællessang i hele det danske kulturområde. Tyske skoler får en indbydelse Sidste år var der alene 700 elever med til koret, som blev bakket op af en række voksne deltagere, der kiggede forbi. Udover alle eleverne fra de danske skoler i Flensborg og omegn har alle tyske skoler igen fået en indbydelse til at være med. Arrangementet henvender sig primært til 4.til 6. klasserne - men alle andre er naturligvis også velkommen at opleve og medvirke i dette festlige arrangement. Noderne til årets fællessange ligger på div/faellessangen. På findes en kort med oversigt over alle arrangementer i landsdelen. Katrine Hoop FOTOS: FOKUS Søndertorv i Flensborg med 700 børnestemmer - så smukt at brostenene letter. Ture Pejtersen (tv) og Eberhard von Oettingen varmer også i år op på Søndertorvet. Vind en skolekoncert Musik. Folkbandet Phønix kommer og spiller på en skole i Sydslesvig. I anledning af Spil-Dansk- Dagen har alle klasser på de danske skoler i Sydslesvig mulighed for at vinde en skolekoncert med Phønix den 25. oktober! Phønix er ét af Danmarks bedste og mest bookede folkbands. De fire talentfulde musikere i Phønix indfanger på mesterlig vis lyttere i alle aldre med en blanding af utæmmet entusiasme og uimodståelig musikalsk charme. Deres helt unikke lydunivers har ført dem rundt i store dele af verden. I Sydslesvig er de især kendt fra deres populære koncerter til folk- BALTICA. Phønix nyfortolker folkesange, som mange skolelever vil kende fra musikundervisningen. Den sprælske perkussionist Jesper Falch kombinerer perfekt teknik med vilde fiksfakserier og vil nok overraske mange unge lyttere ved at vise, hvor meget fut der kan være i folkemusik. Koncert i Rendsborg Alle klasser, der har adgang til et egnet lokale i nærområdet (gymnastiksal, forsamlingshus, festsal el. lign.) og som kan samle mindst 100 publikummer ved at invitere gæster til koncerten kan være med. Der er allerede mange tilmeldinger til konkurrencen, men indtil 14. september 2012 kan flere klasser nå at være med. Flere informationer fås ved henvendelse til spildansk@sdu.de. Den heldige vinderklasse bekendtgøres den 20. september i»kontakt«. Alle andre har mulighed for at opleve Phønix live i Rendsborg samme aften. Den 25. oktober kl er der koncert med Phønix i Ejderhuset. Billetter fås via SSF s billetnet og ved aftenkassen.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 25. august Skolemøbler på vej til Afrika og Fillipinerne FOTOS: DANIEL DÜRKOP Udviklingshjælp. Skolebørn i Tanzania, Senegal og på Filippinerne får glæde af frasorterede skolemøbler fra Uffe-Skolen i Tønning og Ejderskolen i Rendsborg. TØNNING. Uffe-Skolen er en stor skole. Her har eleverne plads til at udfolde sig, ikke kun fagligt men også rummeligt. Loftet er enormt stort, og derfor kan det ikke undre, at der i løbet af årene er blevet flyttet en del frasorterede borde, stole, skabe og tavler derop. I sommerferien er skolens tag så blevet isoleret. Loftet skulle derfor ryddes, men skoleleder Horst-Werner Flittige mindretalsfolk fra Tønning hjalp med at bære møblerne ud på skolegården. Knüppel kunne ikke få sig selv til at smide alle de gamle møbler ud. - Rigtigt mange af dem er faktisk først blevet flyttet op på loftet sidste år. De er godt nok fra 50erne, men de er fint i stand. Derfor kan det jo ikke passe, at vi bare smider dem ud, siger Horst-Werner Knüppel. - Møblerne skulle ikke smides ud, siger Horst-Werner Knüppel. Små organisationer - Jeg vidste, at Mette Christesen fra Center for Undervisningsmidler har tætte relationer til Afrika. Derfor ringede jeg til hende for at høre, om hun ikke kunne finde en hjælpeorganisation, som kunne genbruge skolemøblerne, fortæller han. Og Mette Christesen fandt endda to organisationer:»afro-asia Educare«og»Adama Herz School Foundation«er to små hjælpeorganisationer fra Åbenrå-området. De samarbejder om udviklingshjælp til Tanzania, Senegal og Filippinerne. Deres arbejde får organisatorisk og økonomisk støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke. - Jeg aftalte så et møde med Hans Jørgen Nielsen fra Afro-Asia Educare, så de kunne kommer ned til os for at hente møblerne, fortæller Mette Christesen. Straks gik Horst-Werner Knüppel i gang med at finde frivillige fra forældrekredsen og den lokale idrætsforening til at hjælpe med at flytte skolemøblerne ned i skolegården. Det gjorde de så en solrig lørdag formiddag i sommerferien. Hun blev forskrækket - Jeg blev næsten forskrækket, da jeg ankom til skolen og så, hvor mange møbler det faktisk drejede sig om, fortæller Mette Christesen. - Der var nok tale om flere hundrede stole, masser af borde og mindst ti kæmpestore tavler, tilføjer hun. Men Hans Jørgen Nielsen og Claus Hertz havde heldigvis taget en tilstrækkelig stor lastbil med. - Vi samler i første omgang møblerne på et stort depot i Kliplev. I løbet af de næste par måneder sender vi så store skibscontainere af sted til Afrika og Asien. En container koster mellem og kroner, men de penge har vi søgt Mellemfolkelig Samvirke om, fortæller Claus Hertz. - Børnene derude bliver rigtigt glade. Med hensyn til skoleudstyr er de ofte 50 til 100 år bagud, siger han. - Derfor er vi selvfølgelig meget glade for de ting, vi får i Tønning i dag og på Ejderskolen i Rendsborg om nogle uger, siger han. Ubeskåret Claus Herz har før været indsamler i Dansk Røde Kors og understøtter sammen med sin kone Adama»Amnesty International«. Deres projekt er en lille privat hjælpeorganisation uden store administrative omkostninger, hvor alt hvad der indsamles af penge samt materielle ting såsom borde, stole, bøger, computere, printere m.m. går ubeskåret til skoler i Senegal. Det samme gælder for Afro-Asia Educare. Bankmanden Hans Jørgen Nielsen søgte for nogle år siden orlov fra sin bank for at arbejde i Tanzania under Danida. Her opbyggede han et netværk i udviklingsarbejde, som senerehen blev udvidet til også at omfatte Filippinerne. Flere oplysninger om de to organisationer findes på hjemmesiderne og Når medarbejderne har det godt, trives børnene også Virksomhedskonsulent Anna Marie Stærkær. Trivsel. Lærerne i skolekreds 1 var samlet til pædagogik-dag om trivsel. VANDERUP. - Trivsel er ikke raketvidenskab. Alligevel er folk ikke gode nok til at gøre de små ting, der skaber arbejdsglæde, siger virksomhedskonsulent Anna Marie Stærkær. Hun var i sommerferiens sidste uge inviteret med til fælles-pædagogiskdag for skolerne i skoledistrikt 1, som fandt sted på Vanderup Danske Skole. Her var emnet»trivsel på arbejdspladsen«, og lærerne på de fem skoler i Vanderup, Kobbermølle, Tarp, Hanved og Cornelius Hansen Skolen i Flensborg fik mange gode ideer med hjem til, hvordan man kan forbedre arbejdsmiljøet. Ingen opskrift - Der findes selvfølgelig ingen opskrift på, hvordan man trives på en arbejdsplads. Min opgave er det at sætte nogle refleksioner i gang, siger Anna Marie Stærkær. - I første omgang handler det om at få viden gjort til handling. Det er vigtigt, at man har tilfredse medarbejdere. Og hvis lærerne trives, gør børnene det også, så nemt er det i grunden, siger hun. Lærerne fik på det lille kursus ikke kun ideer til arbejdsmiljøet. Et jævnligt møde mellem lærerne fra de afgivende og den modtagende skole er vigtigt for at kunne imødekomme børnenes behov. Tæt forbindelse - Der er en tæt forbindelse mellem eleverne og de skoler, som afleverer børn til vores fællesskole. Derfor er det vigtigt, at også lærerne kender hinanden. Så bliver det for eksempel nemmere lige at tage telefonen og ringe til den gamle klasselærer, når der er noget, siger skoleinspektør Knud Ramm Mikkelsen fra Cornelius Hansen Skolen. - Det er tredje gang, vi laver sådan en pædagogisk dag for skolerne i vores skoledistrikt. Vi holder arrangementet på en ny skole hvert år og har tidligere haft fokus på overgangen fra de mindre skoler til fællesskolen og på at skabe en glidende overgang fra en skole til den anden i de enkelte fag, fortæller han. Fædre og børn på tur STORE VI. Det er efterhånden en god tradition, at fædrene i Store Vi Danske Børnehave tager på fædre-børn weekend lige efter sommerferien. Ni fædre og 14 børn var i år afsted, for at slå teltene op i et lille hjørne af spejdergården Tydal. Det var en meget afslappet tur, både for fædrene og for børnene. En af årsagerne var muligvis, at børnene både fik lov til at spise slik og chips Fædre-børn-turen var ren sommerhygge. FOTOS: DANIEL DÜRKOP og selv kunne bestemme, hvornår de skulle i seng. Det dejlige sommervejr gjorde, at det både var muligt at bade og spille bold samt at sidde ved lejrbålet og lave snobrød.