Thomas Kingo. Hans hustruer og deres slægter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Kingo. Hans hustruer og deres slægter"

Transkript

1

2

3 Thomas Kingo Hans hustruer og deres slægter

4 Poul Erik Nikolajsen 2003 Forlaget Akacia Skovvænget 1 DK-5690 Tommerup Tryk:?? Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk og anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er, ifølge gældende dansk lov om ophavsret, forbudt uden forlagets skriftlige samtykke. Undtaget herfra er uddrag til brug i anmeldelser. ISBN:

5 Indhold Indledning Slægten Kingo i Skotland Navnet Kingo Generation 1 Generation 2 Generation 3 Generation 4 Generation 5 Generation 6 Generation 7 Generation 8 side 5 1. Hustru - slægten Worm/Balkenborg Generation 1 Generation 2 Generation 3 Generation 4 Generation 5 Generation 6 2. Hustru slægten?? Generation 1 Generation 2 Generation 3 Generation 4 Generation 5 Generation 6 3. Hustru slægten Balslev Generation 1 Generation 2 Generation 3 Generation 4 Generation 5 Generation 6 Er han relevant? Ikke beslægtede personer der har båret navnet Kingo Ikke placerede personer I Danmark I Norge Ikke verificerede oplysninger Mamas mundlige beretning Zwergius' noter Begravelser i Skt. Knuds kirke i Odense Litteratur

6 side 6

7 Indledning side 7 I min slægtsforskning havde jeg længe haft et hul. Tilsyneladende var jeg ramt ind et dødvande. Jeg havde ganske simpelt ingen ide om hvor murermester Willum Hansen i Nr. Esterbølle var kommet fra. På et tidspunkt læste jeg i den gamle bog Elvedgårds historie af Vedel Simonsen og i den er der nævnt en degn i Skovby ved navn Willum Jensen. Da jeg syntes at navnet var så usædvanligt lavede jeg et notat med overskriften Betyder det noget? Men da jeg anså det for et ret fortvivlet skud i blinde fik det lov til at ligge temmelig længe uden at der blev gjort noget ved det. Men endelig fik jeg taget mig sammen til at undersøge om der var sammenhæng mellem de to personer og det var der. Og ikke nok med det, der dukkede særdeles interessante personer frem af historiens tåge. Først kunne jeg ikke forstå at hver gang degnen i Skovby holdt barnedåb var der en vrimmel af præster blandt fadderne, og enkelte gange sågar biskoppen. Men forklaring dukkede ret hurtigt frem: degnen i Skovby var søstersøn til Fyns berømte salmedigter biskop Thomas Kingo! Da jeg således havde opdaget, at jeg var i familie med biskop Thomas Kingo, troede jeg, at jeg kunne finde en bog på biblioteket med efterkommere af denne familie. Men nej! Så heldig var jeg ikke. Der er en stor stak litteratur om biskop Kingo og i denne er der sporadisk omtalt forskellige familiemedlemer, men nogen systematisk fremstilling af slægten Kingo i Danmark fandtes ikke. Dette skrift er derfor et forsøg på at få samling på de forskellige personer som har båret navnet Kingo. Når jeg skriver samling på de forskellige personer som har båret navnet Kingo, er det fordi, der faktisk er en del personer som fra gammel tid er blevet kaldt Kingo, selv om der kun er tale om stedbørn eller endog stedbørnenes børnebørn. Disse stedbørnslinier kan føres tilbage til de børn som Sille Lambertsdatter Balkenborg førte med ind i ægteskabet med biskop Kingo og som begyndte at bruge Kingo navnet. Da der i ældre tid var så tæt relation mellem Kingoerne og Wormerne og da flere af Wormerne begynde af bruge Kingo navnet er efterkommerne efter præsten Peder Jacobsen Worm medtaget i et særligt afsnitom Worm Slægten. Det er naturligvis ikke muligt, eller hensigtsmæssigt, at medtage alle de digte der findes af Thomas Kingo eller Jacob Worm. Derfor er der kun medtaget de digte der omhandler personer der er del af familien. I enkelte tilfælde er der sket en omfortolkning af digtenes historiske placering, idet en afdækning af familieforholdende har gjort det klart hvor de logisk skal placeres. Dette skrift dækker perioden frem til begyndelsen af 1800 tallet hvilket vil sige de første 8 generationer af slægten Kingo her i landet. Og de første 6 generationer af Kingo-Worm linien. Vi begynder med slægten Kingo i Skotland... Poul Erik Nikolajsen Skovvænget 1 DK 5690 Tommerup Danmark Tlf.: rev. 9. September 2012

8 side 8 Slægten Kingo i Skotland Slægten Kingo stammer fra Skotland; nærmere bestemt det område der kaldes District of Fife eller Kingdom of Fife og som ligger nordøst for Edinburgh. Området lever af landbrug og kulmine drift. Det specielle navn Kingdom of Fife skyldes at området fra gammel tid var de skotske kongers tilholdssted. Slægtens ældre historie i Skotland er formodentlig umulig at efterforske, idet de primære kilder til slægtsoplysninger, nemlig kirkebøgerne, for de relevante år og områder næsten alle er forsvundet. Der findes en del personer med navnet Kingo i forskellige gamle kilder, men at fastslå hvordan de indbyrdes er i familie med hinanden lader sig næppe gøre. Det vil dog nok ikke være forkert at fastslå at slægtens skotske arnested er området omkring Edinburgh og Fife. Den ældste kendte brug af navnet kan dateres tilbage til ca da en John Kinhew får bekræftet sit borgerskab i Edinburgh. Nogle få år senere, i 1512, optræder en John Kenyo samme sted som vidne i forbindelse med en handel med noget jord. I årene efter 1510 optræder en Sir Alexander Kynhew, som var præst ved St. Giles, flere gange. Han er tilsyneladende død Den næste Kingo der findes omtalt, findes i et dokument på latin dateret Edinburgh den 7 december 1553 og som giver amnesti til elleve personer for drabet på William Pigot junior. Blandt disse elleve nævnes Henrici Kenzo. De næste personer som de gamle kilder omtaler befandt sig i sognene Crail og Anthuster Wester, og som ligger langs fjorden Firth of Forth. I et testamente fra Edinburgh fra 1579 optræder således Elizabeth Kingzo, enke efter Thomas Martene borger i Crail. I Anthuster Wester sogn er James og George Kingow blevet gift i henholdsvis 1581 og 82, og Andrew Kingow fik en søn David døbt, også i Alle mænd i den skotske gren af familien har, ligesom de ældste led her i landet, været vævere og de forsatte i denne profession helt frem til omkring år 1800, hvor familien tilsyneladende blev spredt over hele Skotland og resten af verden. Således findes der ingen Kingo i Crail-området i 1600-tallet som ikke var væver. Mig bekendt findes der ingen i Skotland i dag som bærer navnet Kingo.

9 side 9 Latin Motto In Verbo Tuo Laxabo Rete At Thy Word I will let down the net Was chosen in 1938 on the suggestion of the Rev. Professor J. H. Baxter of St Andrews University. Crail appears about 1170 as a Burgh of Ada, Countess of Northumberland, mother of King William the Lion and King Malcolm IV. On her death in 1178, it fell to the Crown and became a Royal Burgh. It subsequently received a Charter from King Robert I Crail between 1314 and The arms show a night fishing scene. The seal on which it was based is very old. There is an impression almost exactly the same attached to the 1357 Document relating to the Ransom of King Davi d II, Crail being one of the Burghs which attested that document old sealing instrument, of pre 1550 date, which bore an identical sealing device, was found in 1902 during the demolition of a house in Castle Street in Crail CRAIL (formerly KAREL), a royal and police burgh of Fifeshire, Scotland, 2 m. from Fife:Ness, the most easterly point of the county, and II m. S.E. of St Andrews by the North British railway, but 2 m. nearer by road. Pop. (1901) It is said to have been a town of some note as early as the 9th century; and its castle, of which there are hardly any remains, was the residence of David I. and other Scottish kings. It was constituted a royal burgh by a charter of Robert Bruce in 1306, and had its privileges confirmed by Robert II. in 1371,,by Mary in 1553, and by Charles I. in Of its priory, dedicated to St Rufus, a few ruins still exist. The church of Maelrubha, the patron saint of Crail, is an edifice of great antiquity. Many of the ordinary houses are massive and quaint. The public buildings include a library and reading-room and town hail. The chief industries comprise fisheries, especially for crabs, shipping and brewing. It is growing in favour as a summer resort. It unites with St Andrews, the two Anstruthers, Kilrenny, Pittenweem and Cupar in returning one member to parliament. Balcomie Castle, about 2 m. to the N.E., dates from the 14th century. Here Mary of Guise landed in 1538, a few days before her marriage to James V. in St Andrews cathedral. In the 18th century it passed through the hands of various proprietors and was ultimately shorn of much of its original size and grandeur. The East Neuk is a term applied more particularly to the country round Fife Ness, and more generally to all of the peninsula east of an imaginary line drawn from St Andrews to Elie. For fully half the year the cottages of its villages are damp with the haar, or dense mist, borne on the east wind from the North Sea.

10 side 10 In Surnames of Scotland by Black, it states that a Margaret Kingow captivat for witchcraft in Besseta King(y)eo {gutteral y} heir of Thomas King(y)eo olim burgess of Pettinwein in Olim is latin meaning in this case, I think, formerly. Burgess is freeman, a privileged citizen, though formerly has meant magistrate or MP. Fra midten af 1500-tallet og indtil begyndelsen af 1700-tallet var der flere store hekseprocesser i Fife-området. Fra den der fandt sted i 1643 kendes der en kvinde ved navn Margaret Kingow fra Pittemweem. Hvormange der blev anklaget for hekseri og senere henrettet vides ikke med sikkerhed, men der kendes navne på fem. Det vides fra regnskabsbøger at Margaret Kingow var fænglet mistænkt for hekseri og at hendes svigersøn George Hedderick blev idømt en bøde på 50 merks for at havde givet hende 'onde råd'. Optegnelserne i de samme regnskabsbøger indikere at der er blevet brugt forskellige former for tortur for at fremskaffe tilståelser i sagerne. Margaret Kingow' videre skæbne kendes ikke. Kilde: Stuart Macdonald: The Witches of Fife. Witch-hunting in a Scottish Shire,

11 Navnet Kingo side 11 Den mest sandsynlige forklaring på navnet Kingo er at det er en afledning og forkortelse af sted- og familienavnet Kinghorn. I gamle pavelige dokumenter fra omkring 1400 er stednavnet Kinghorn skrevet som Kingorn og nogle gange som Kingor, så udtalen af den hård G-lyd har betydet at nogle har brugt den lange version Kinghorn, mens andre har brugt den korte version som så igen er blevet forkortet til Kingo. Som en lille krølle på den teori kan det fortælles at i Øresundstoldregnskaberne fra 1580 erne bliver der afregnet toll med skotske skibe fra Kingorn. Udviklingen i navnet er ikke stoppet med det. Der er i gamle skotske optegnelser stor variation i hvordan navnet er blevet stavet: Kingo, Kingow, Kingorne, Kinyow, Kinyew, Kingyow, Kaingyow, Keynyow, Kinhew, Kinzoe, Kigo, Kego etc. I gammel skotsk sprogbrug blev z udtalt som y. Med en sådan variation i navnet er det svært i de gamle papirer at se hvem der er i familie med hvem.

12 side Thomas Kingo Generation 1 Thomas Kingos historie her i Danmark er noget sløret. Den tidligste omtale af ham findes i Pontoppidans Annales... fra 1752:... Ersterer war eines Scotländers Th. Kingo Sohn, welcher die Ehre hatte, dass da er zu Helsingör der eintzige Bürger seiner Nation war, König JACOBUS aus Scotland bey seiner Ankunft 1590 in kein ander Haus, als dieses seines Lands-Manns, einkehren wollte. Legenden vil desuden vide at Thomas Kingo var kongens tapetvæver i Helsingør. Tilsvarende oplysninger findes i Blochs Fyens Gejsteligheds historie fra Gennem årene har der været forskellige opfattelser af sandheden i dette, idet det ikke har været muligt at finde omtale af denne tapetvæver hverken i Øresund toldens regnskaber eller i andre af Helsingørs arkiver. Vender man sig derimod mod arkiverne i Crail, hvor Hans Thomsen Kingo ifølge biskop Kingo skulle være født, dukker der flere oplysninger op. Den 24 juni 1589 fik brødrene Thomas og (germane??) William Kingo borgerskab i Crail, og i årene efter nævnes William som Deacon of Wobsters (formand for væverlauget). Begge brødre optræder igen i forbindelse med opgørelse af nogle økonomiske krav, i det William har penge tilgode og Thomas skylder væk. Opgørelserne er dateret henholdsvis 31/3 og 7/ Her fortælles det desuden at Thomas kone hedder Agnes Brown. Thomas Kingo optræder ikke i Crails arkiver igen før 21 december 1597 hvor han og hans kone Isabelle Morris køber ejendom på Marketgate, ved siden af broderen William. Thomas Kingo optræder igen ved en ejendomshandel i I 1621 var han blevet valgt til Deacon of weavers, og han blev genvalgt i Ser vi på den danske legende kan den opdeles i tre udsagn: 1) Thomas Kingo var kongens tapetvæver i Helsingør. 2) Han mødte kong Jacob. 3) Han var den eneste skotte i byen. ad 1) Legenden lægger op til at give Thomas Kingo en ledende rolle i fremstillingen af Kongetapeterne på Kronborg. Dette udsagn bliver normalt fejet af bordet med at fremstillingen af tapeterne var afsluttet ved Hans Kniepers død i 1587, eller i det mindste inden Frederik II s død i Men at feje Thomas Kingos rolle til side med dette argument er dog forhastet, idet det ikke er sikkert at vævningen faktisk var afsluttet på dette tidspunkt. Der findes en kontrakt der fortæller at Chistian IV i 1588 ansatte en ny væver til at færdiggøre Kniepers arbejde. Denne person var dog kun ansat 4 måneder og 9 dage. Det er derfor ikke umuligt at der har været ansat endnu en væver på Kronborg som vi blot intet ved om i de danske kilder. Hvis det er rigtigt at tapeterne ikke var færdige ved Frederik II s død i 1588 bliver det meget usikkert hvornår arbejdet blev afsluttet. Faktisk er det første tidspunkt man positivt ved at tapeterne var hængt op ved Christian IV s kroning i Dette passer også umiddelbart bedre med den inventatliste for Kronborg Slot der blev udarbejdet i I denne står der nemlig at væverens hus og vævestuen står tom. At huset skulle få lov til at stå tomt en kortere tid kan vel have forekommet, men 12 år synes at være temmelig lang tid. Ud fra denne argumentation bliver der faktisk en periode fra 1589 til 1596 hvor Thomas Kingo kan have arbejdet på Kronborg. ad 2) Kong Jacob af Skotlands besøg i Helsingør i forbindelse med hans bryllup med Frederik d. II s datter Anne i 1590 strakte sig fra januar og et par måneder frem. Det er selvfølgeligt muligt, at han under sig ophold på Kronborg har besøgt vævehuset og her har truffet den formodenlig eneste skotske væver der. I den forbindelse er det selvfølgelig også muligt, at han har besøgt ham. Væveren boede i et hus i Helsingør som kongen havde stillet til rådighed. Dette punkt støder dog på det problem, at Thomas Kingo tilsyneladende var i Crail den 7. april ad 3) Det sidste punkt kan umiddelbart siges at være forkert: Thomas Kingo var ikke den eneste skotte i Helsingør i Skattelisterne for de år viser personer af skotsk afstamning. Men han kan meget vel havde været den eneste skotte i væveriet; de andre personer som man kender navnene på er alle fra Flanderen. Disse overvejelser giver mulighed for flere konklusioner:

13 A) Thomas Kingo var på Kronborg som tapetvæver i perioden , hvor han traf den skotske konge, men han er ikke identisk med den Thomas Kingo der kendes fra Crail. B) Thomas Kingo var på Kronborg som tapetvæver i perioden Han traf ikke den skotske konge, men kan være identisk med Thomas Kingo i Crail. C) Der er blot tale om en legende og Thomas Kingo var ikke involveret i fremstillingen af Kronborgtapeterne. Dermed bliver Thomas Kingo i Crail far til Hans Kingo, som så igen bliver den første Kingo i Danmark. En anden ting som må tages i betragtning når man overvejer hvilken rolle Thomas Kingo kan have spillet i fremstillingen af Kronborgtapeterne er spørgsmålet om hans baggrund. En person der bliver ansat som tapetvæver må nødvendigvis have en specialuddannelse, og en sådan uddannelse har han sandsynligvis ikke kunnet få i Skotland. Forespørgsler til det skotske nationalmuseum i Edinburgh afslører at de ikke kender noget til tapeter vævet i Skotland før år Derfor må en uddannnelse indenfor dette specielle håndværk nødvendigvis være sket et andet sted. Det helt dominerende sted for fremstilling af tapeter var i de år det flamske område. En støtte for argumentet om at Thomas Kingo var uddannet tapetvæver findes i det lille ord germane som er hæftet på broderen William i borgerarkiverne i Crail. Dette kan godt tages som udtryk for at William, og formodentlig også Thomas, har tilbragt en tid på kontinentet. 2. i Hans Thomsen Kingo * Den danske adelsårbog (1945) hævder at der har boet en Thomas Thomsen i Herlev i 1650 som skulle være en efterkommer af Thomas Kingo. Adelsårbogens kilde til denne oplysning er en utydelig note i Zwergius' materiale. Det har ikke været muligt at finde andre data til understøttelse af denne oplysning. side 13 Det menes at den kongelige vævergård har ligget i det der tidligere var toldboden, her betegnet Olde Toldbod. Stik af Braunius Theatrum urbium efter tegning af H. Knieper fra begyndelsen af 1580 erne.

14 side 14 Generation 2 2. Hans Thomsen Kingo alias Hans Skotte * er født i 1586 i Crail i Skotland (på gravstenen stod der Kril) og han døde 1671 og er begravet i Slangerup Kirke. Hans Thomsen Kingo var linned og damaskvæver i Slangerup. Af Hans Kingos gravsten i Slangerup Kirke har det fremgået at der samme sted er begravet tre af hans børn, som må antages at være døde som små. Zwergius fortæller at Hans Kingo skulle havde været gift to gange, men at hans første hustrus navn var ukendt, og han havde to børn med hende. i (?? Thomas Johanson Kingo * Thromsø, Norge) 3. ii John Kingo Kendte børn (rækkefølge er usikker, dog er Elisabeth nummer 1): 4. i Elisabeth Hansdatter Kingo * ii Else Hansdatter Kingo efter iii Thomas Hansen Kingo * vi Andreas Hansen Kingo * ca v Alexander Hansen Kingo 1689 I Slangerup Kirke ligger der ved korets nordre væg en ligsten af gullandsk sandsten over præsten Peder Friis og hans hustru. Stenen var oprindeligt sat over Hans Kingo, men Peder Friis overtog både gravsten og gravsted inden sin død i Peder Friis lod efter overtagelsen teksten på stenen ændre, så den bedre passede til hans slægt, men heldigvis findes den oprindelige tekst fra en afskrift foretaget først i 1700-tallet. Selve teksten er udformet af Thomas Kingo og lyder således: Resens kort over Slangerup. Præstegården lå på hjørnet af Kongensgade og Kannikestræde. Væverværkstedet menes at havde ligget i den nordlige ende af Kongensgade (nederst på den lange næsten lodrette gade). Traditionen peger faktisk på adressen Kongensgade 30, men det opringelige hus eksistere ikke mere.

15 side 15 HANS KINGO, Barnfød i Schotland i Kril, efter et ærligt Levnet her paa Jorden i 85 Aar og sit Ægteskab med sin Hustrue KAREN SØRENS-DAATTER, 47 Aar, salig hensoved 1671 og med 3 sine Børn her begravet. Her hviler sig i Livsens Haab og paa den Over engels Raab blandt Orme Selskab lenter min himmel givne Sjæl i Fred foor op at se Guds Herlighed og Kroppens Samling venter med Æren tjente jeg mit Brød deen kruned baade Liv og Død og var mit dyre Smykke jeg aatte ikke Verdens Guld nu eyer jeg saa megen Muld som denne Steen kan trykke min Rigdom var et ærligt Naun et ævigt Liv i Himmel staun det har jeg alt i Eye søg Læser at du det kan naa og tænk at Døden dig og saa vil engang slæt udfeye. Mine Dage ere lettere henfløyne end en Væve skytte. Job 7. v. 6. I forbindelse med Hans Kingo nævnes det ofte at han var en fattig væver, og som bevis for påstanden citeres ofte en linie fra ovenstående vers: Jeg aatte ikke verdens guld. Denne påstand kan det nok være grund til at se lidt nærmere på. Når man taler om vævere er man ofte tilbøjelig til blot at tænke på den lokale landsbyvæver, men det har der ikke været tale om her. Den almindelige overlevering om Hans Kingo siger at han var linnedog damaskvæver. Linned kan være så mange ting, men damask kan kun være en ting, nemlig et højt specialiseret produkt, som blev tilsvarende højt betalt. Uden en god indkomst, og en tilsvarende social position, har Hans Kingo næppe heller kunne få sine børn bragt i vej som han reelt fik - en datter gift først med en købmand i Helsingør, dernæst med en kongelig skibsbygger i Sverige. Den anden datter gift med en skomager der senere omtales som godsforpagter. Af sønnerne blev de to studenter og optaget på Københavns Universitet. Den ene gennemførte ikke Billed fra krypten under koret i Slangerup kirke. Den store kiste til venstre er Peder Friis, den miderste hans hustre Maren Pederdatter. Indholdet af de mindre kister er ukendt, men den ene indeholder formodentligt et af ægteparet Friis' børn. Den lille øverste er en ben kiste der indeholder rester af kryptens tidligere beboere, formodentlig Hans Kingo med familie. studiet, men endte som degn; i øvrigt ligesom den tredje søn. En søn af første ægteskab endte som soldat på Kronborg. Ydermere er der spørgsmålet om hans begravelse. Først i 1670-erne indrettede

16 Et lidet Ære-Minde over Dend meget hæderlige, dydige og Gud-elskende Matrone nu ho Gud salig Karen Søren -Daatter Sl: Han Kingo, Vori Velbyrdige og Høy-ærværdige Her Biskop Doct: Thomæ Kingo Kiære Moder, Der hende Sl: Liig og Levninger ved en meget hæderlig Jorde-Færd blev nedsat i Sanct Knud Kircke, Mandagen dend 21. May. Aar 1688 Enfoldeligen opsat aff dend, Som dend salige Matrone aff hende sær oplyvszning i Gud og stadige haab i ald sin Lidelse til Gud med Sandhed billigen Maa Roose. Nu allis Moder slet sin Vinter Kiortel skyder Og i sin Sommer Pragt til voris Lyst frembryder, Vor Biskops Moder da sin Encke sørge Dragt Og vel omskifftet har til Engel Glæde Pragt. Vel var HUN prydet her med Ære,Trøst og Glæde, Meest for sin smucke Søn, som HUN i Ære Sæde Saae aff sin Gud opsat i Høy ærværdig Stand, Guds Kirckes Pille og vor KONGIS kiære Mand. (a) Maa hver aff smucke Børn sig vel Hoffærdig giøre, Da kunde HUN dend Roos vel frem for andre føre; Det hendis Alderdom en deylig Krone var, At hendes Livis Frugt saa fulde Blomster bar. (b) En Fader finder jeg, som slet blev Død aff Glæde, Der at hans Sønner Tre paa en Dag bleve leede Seyr Kronede her frem blandt Folckets fryde dandtz, Og hver paasatte ham sin Vunden Ære Krands. Hielp Gud! hvor mangen Krandtz af Værdighed og Ære har denne Moder vel med Glæde seet at være, Sin Hierte Søn paasat? det under var HUN ey Aff Glæde slet blev Ded og gick ald Verdens Vey; Helst effterdi HUN saae, at HUND i ald sin Ære, Med ald Ærbødighed beviste sig at være, En trofast Styde Stav for HENDIS Alderdom, En Søn ræt Eye good og meget hierte from. Aff sine Døttre HUN og hafde Trøst og Ære, HUN ved Guds Naade og Saae Børne Børn formeere Det yndig Børne Tal: Det og en glæde var, Som HENDIS gamle Aar fornøyelse tilbar. Dog see! slig Glæde var med Sorrig alt beblandet, Dend Eenlig Alderdom nu skenckte et, nu andet I HENDIS sørge skaal af Korsens Mara Vand, hvor aff er altid nock i Enckens Græde Spand. Foruden Alderdom, som Siugdam selv mon være, HUN Svagheds Tunge Aag og længe motte bære: Dog HUN Taalmodelig slig HErrens Byrde bar, Og trøstig udi Gud i ald sin smerte var. Men Gud skee Lov! som har nu til bestandig Glæde, Som ey er Sorge blænd i Ærens Himmel Sæde, Ald HENDIS sorrig skifft; hans hielpe fulde haand, Der Nøden haardest var, opløste HENDES Baand. I alt sit ganske Liv HUN Hannem paa sit hierte, Ved Troen haffde trøckt, HUND og i hendis smerte Og sorrig stedtze var en Tryg og trofast Ven, Som med sin søde Trøst drev Korsens beeskhed hen. Hand intet mangle lod dend gode Siæle Hyrde, Til Siæls og Legems Trøst mod Korsens tunge Byrde For Siælens hafde HUN hans Ordis rige Trøst, her blev og intet spart for hendes Legems Brøst; Og der HUN gandske Mæt aff Ære, Aar og Dage, Forløsning ønskede, hiem til sin Gud at drage, Da lod hand HENDE og hensove sødelig, Og i sin Himmel fryd opvaagne Glædelig. Mads Rostoch Kapellan ved St. Knuds Kirke i Odense Kilde: Bibliotek Danica, 2 Bl.

17 brøderne Atke hver sin krypt i koret og det samme gjore Thomas Kingo. Således skriver Thomas Kingo i 1703 i et gavebrev til Slangerup Kirke som mig udi Koret Norden for Alteret med en Lem og Nedgang bag Alteret er mig forundt. Her blev Hans Kingo begravet ved sin død i Hvis ovenstående mindeord skal forstås bogstaveligt så må der allerede på det tidspunkt havde været kister med 3 af hans børn. Og hvordan har han fået råd til at anskaffe et gravsted inde i kirken? I denne krypt står der i dag 3 uidentificerede kister. Den ene vides at indeholde et af Peder og Maren Friis børn. De to andre indeholder enten ukendt børn fra familien Friis eller de jordiske rester af kryptens tidligere indvånere, Hans Kingo og dennes børn, dvs. de er en slags benkister. Krypten, hvis uregelmæssige form er en følge af placeringen, består af et tøndehvælvet rum med tilgitret glug mod nord til kirkegården. Gulvet af røde teglsten er delvist sunket sammen. Adgang ad en muret trappe, hvis trin er belagt med egeplanker. Trappeskaten lukkes foroven af en dobbeltlem med kasselås; fløjene er hver gjort af een egeplanke og fæstnet til lemmensramme med to bukkehornshængsler. Såvel selve gravkammeret som nedgangsskakten står med pudsede og hvidtede vægge og er smykket med sortmalede sørgedekorationer: afstribende kvadratfelter langs nedgangenstrin og rudemønstret sokkelfrise i selve kælderen. (Kilde: Danmarks Kirker, National Museet) Dertil kan føjes at Zwergius fortæller at Karen Sørendatter's lig blev forført fra Sct. Knuds Domkirke i Odense til Slangerup og nedsat i Koret ved siden af sin mand. Dette er formodentlig sket i forbindelse med at Thomas Kingo solgte sit gravsted i Sct. Knud i Hans Kingo var gift i 47 år med Karen Sørensdatter ( maj 1688), altså må de være blevet gift Karen Sørensdatter er begravet i St. Knuds Kirke i Odense d. 21 maj 1688 og det fremgår af St. Knuds regnskabsbog at Thomas Kingo samme dag betalte 4 Sldr. og 2 Sk. for at lade alle klokker ringe over hans salig moders lig. Zwergius' noter fortæller at Karen Sørensdatter var datter af præsten Søren Jensen Bjørn på Læsø (han var præst ved Vesterø Søndre Kirke fra 1601 Billedet forestille gavlen på bænkerække nr. 12 i Slangerup kirkes og formodentligt til 1613). En enkelt kilde (Arne nordside. Sundbo: Slangerup) sammenkæder Søren Jensen Bjørn med slægten Ursin en familie med mange præster i det nordjyske. Heiberg derimod hævder i sin biografi at Karen Sørensdatter var af jævn bondeslægt fra Nordsjælland. Optegnelserne omkring Søren Jensen er meget mangelfulde, og en egentlig sammenhæng med slægten Ursin har det ikke været mulig at eftervise. Hans Kingos færden før han gifter sig med Karen Sørensdatter har det ikke været muligt at følge. Weinwich (1829) og siden Burman Becher (1863) fremkommer med en interessant historie, som imidlertid er forkert på mange områder, men som måske alligevel kan give en forklaring på hvordan Hans Kingo kom til Danmark. I Dansk, norsk og svensk Kunstner Lexicon (Weinwich, 1829) angives hans navn som Johan Thomas Kingo, og leksikonet hævder at han var mester for vævningen af de tapeter til Frederiksborg Slot som maleren Karel van Mander ( ) gav designer til. Samme kilde hævder at det store væveri i Helsingør blev nedlagt og overført til Slangerup. Opgaven side 17 Manuskriptet i Bibliotek Danica er udstyret med fodnoter. Disse er af yngre dato, da den Pfeiffer der henvises til formodentligt er den tyske gramatiker Frederik Pfeiffer (* ) som netop udgav mange gamle tekster. (a) Quilibet licet in prole sua ambitiosum esse: Verba fuere Deciani, citente Pfeiffero in Dedicat: Antiqvit: Ebraicar: Man må godt prale af sine børn. Ordene var Decians, og Pfeiffer har citeret dem i sin indledning til bogen om Hebræisk historie. (b) Diagoras Rhodius. vid: A. Gell: Noct: Art: Libr: 3. cap.15 Diagoras fra Rhodos. Se Aulus Gellius bog Noctes Atticæ (Attiske nætter) bog 3 kapitel 15. Sidstnævnte bog er citater samlet af AG, der levede i det andet århundrede.

18 for det nye væveri i Slangerup var at væve gobeliner til Frederiksborg Slot, som Christian IV netop i de år var ved at bygge om. De pågældende gobeliner brændte sammen med slottet i Der var tale om 22 gobeliner der fremstillede episoder i kongens liv, specielt sejren i Kalmarkrigen. Burman Becker mener desuden at det var på væveriet i Slangerup, og ikke i Helsingør, at Thomas Kingo arbejdede. Til dette er der blot at sige at Karel van Manders tapeter er vævet i Flandern og at de andre tapeter, som først i 1600-tallet blev vævet til Frederiksborg Slot (Johan van Wicks tapeter), blev vævet i København. Der er derfor intet der underbygger påstanden om, at der skulle være vævet tapeter i Slangerup.

19 Generation 3 3. John Kingo alias Hans Kingoiis Søn af Hans Thomsen Kingo og formodentlig hans første kone. John Kingo var soldat på Kronborg formedentlig fra Det år optræder hans navn blandt soldaterne i andet koporalskab og han fik udbetalt 3 Spd og 3 ort, hvilket var mindre end de andre soldater. Året efter fik han udbetalt 18 Spd og 3 ort, det samme som de andre. Var 6/ soldat i Helsingør hvor Hans Adamsen og hans kone Anne Mikkelsdatter skyldte ham 24 daler. (kilde: Th. Riis) 4. Elisabeth Hansdatter Kingo * Datter af Hans Thomsen Kingo. Født 18 februar 1628 i Slangerup. Boede efter Robert Turners død i Odense. Død 24. november 1690 i Odense og begravet i St. Knuds Kirke den 3. december. Ingen børn. Gift med Hans Junken ( 1665), købmand og borger i Helsingør Robert Turner, kom til Sverige fra England i 1659 i selskab med Francis Sheldon. Mästerknekt under denne i Göteborg og siden på Skeppsholmen i Stockholm. Skibsbygningsmester 29. juni December 1680 leder af det nye skibsværft i Karlskrona. Død 2. maj Der kendes intet til Hans Junken ud over hans navn og dødsår, som kendes fra ligprædiken over Elisabeth. Derimod vides der en hel del om Rubert Turner. Den svenske konge og admineralitet følte at den svenske flåde trængte til en modernisering da den tilsyneladende var den danske underlegen. På det tidspunkt foregik det yberste skibsbygning i England, og man opfordrede derfor engelske skibbyggere til at komme til Sverige. Der kom tre: Sheldon, Day og Turner. I den første tid i Sverige virkede Turner som lærling for Francis Sheldon i Gøteborg og Stockholm. Først i 1673 fik han mesterrang og hans løn blev fastsat til det samme som Sheldons nemlig 1000 Daler sølvmønt årligt, gratis brænsel og hus på Skeppsholmen i Stockholm. Desuden blev der fastsat en pension til hans kone på 100 Daler sølvmønt årligt. Rubert Turner har åbenbart haft en høj stjerne hos den svenske admiralitet for da det i 1680 blev besluttet at oprette et nyt orlovsværft i Karlskrona blev Turner udnævnt til leder. Der arbejdede han med nybygninger og reparation af skibe indtil sin død, formodentlig 2 maj 1686 i sit hjem på Lindholm. Admiraliteten bevilligede en måneds løn til hans begravelse. Hvordan Rubert Turner og Elisabeth har lært hinanden at kende fortæller kilderne ikke noget om, men det har næppe været et nært bekendtskab på det tidspunkt da han i 1667 Lod hende om Egteskab med sig tiltale. Forholdet mellem Danmark og Sverige var jo på det tidspunkt ikke just varmt og trafikken over sundet blev holdt på et minimum. Men hvordan har de så lært hinanden at kende? En mulighed er at Turner sammen med Sheldon har besøgt Helsingør i Sheldons kontrakt med svenske kongen blev underskrevet på Kronborg d. 19. april Og det er vel ikke urimeligt at antage at Turner har været med i Helsingør og der har truffet Elisabeth. Den første tid må de have boet på Skeppsholmen i Stockholm for da det i 1664 blev besluttet at påbegynde bygningen af det nye flagskib Stora Crona blev de engelske skibsbyggere i Gøteborg overført til værftet i Stockholm. Og Rubert Turner må derfor havde været i stand til fra sit opholdsted i Stockholm at holde sig orienteret om Elisabeths videre skæbne og har fået oplyst at hun var blevet enke i Fra 1680 og frem til 1686 boede de på Lindholmen i Karlskrona. Det vides fra Norup Kirkebog at Elisabeth Påsken 1684 opholdt sig i Norup præstegård, muligvis sammen med sin mand, på besøg fra Karlskrona, idet hun holder et af Elisabeth og Oluf Lunds børn over dåben, som blev døbt Rubert Turner.

20 En Guds Helgen Velynded af Gud Velforvaret hos Gud Fremstillet af Den 31 Davids Psalme v og udi Dens Erbaarne og Gudelskende Matronis Elizabet Hans Datter Kingos Hedensettelse og Sørgelig Liigbegiengelse udi St. Knuds Kierke i Ottense Aar Dend 3 de December. udi En fornemme og Folckerig forsamling forhandlet af Lodvig Stoud, Sognepræst sammesteds. Dend Velædle og Højærværdige Doct: Thomas Kingo. Supperintendent ofver Fyen Stifft. Min Højyforneme Velynder og gunstig Her. Biscop. Ønskis al Naade og Barmhiertighed af all Naadens Skylds og Barmhiertigheds Fader. Høj-ærværdige Hr. Biscop. (Mange siders udredning om indholdet af Davidssalmen og releationerne til andre steder i Biblen) Personalia. Denne Ærbaarne Dydige og Gud frygtige nu Sall: Matrone Elisabets Kingo, hafrer haftt sin oprindelse og fødsel udj Slangerup i Sielland af et Erligt Ægteskab, der mand skref eftter Christi byrd 1628 dj 14 February. Hendis Fader var den Erlige Agtbar og Velforneme Mand Hans Kingo, hendis Moder dend Erlige Dydige og Gudfrygtige Matrone Karen SøfrensDaatter, Og som denne Deris nu Sall: Daatter Vaar dend første?? i Deris Egteskab, Var hun ogsaa i deris første og fornemeste Attraar at de kunde ofre hende Gud som en første grode, Vaare derfor strax omhyggelige for at lade hende komme I Pagt med Gud i Daaben, hvor hun trinde jnd ad dend første Naades Port, og blef ind?? for en Arving og Jesu Christi med Arving til det ævige Lif og Salighed. Det hvad der siden eftter hendes Daab Christelige Fæders omhu kunde tilkome blev intet Spaaret af Hendis Sall: forældre, der med et Ærligt Handweerk redeligen nærede Sig, og baade Hende, saa vel som andre hendis Syskende med stor Nidkerhed og af ald efne tilholdt at Lære Gud at kiende og udj Barndoms Aar at tage en forsmag paa Dyd og Ærlighed. I hendis Unge Aar geih hun ud af sine forældris huus ej uden sine Sall: forældres bouner og Velsignelse for sit brød og lykke i fremtiden at Søge, hvor fra hun tog Afskeed, ieke som dend der stedse Vilde agte at flytte Men som dend der hafde et Stødigt Sind og Vilde fast Ligesom Boesatte sig huor hun kom iblandt Højforneme Folk, der Elskede hende som et Menneske af et got og Synderligt Haab, og hun igien ærede og foyede dennem som de der Vaare hendes

21 gode Anførere til Dyd, fornuftt og opbyggelig huusholding, huor af hun faltede saa meget, at frugten der af frylede hende ieke udj hendis hele Lefnete A o : 1654 kom hun eftter Guds Naadige forsiegn og Villie i Egteskab med den Erlige, Agtbare og Velforneme Mand Hans Junken, Borger og Indvaaner i Helsingør, og Lefvede med hannem et Ærligt og Kierlig Egteshab udj 11 Aar, indtil A o : 1665 Da Gud Behagede dend Sall: Mand ved Døden at bortkalde, eftter hvis Sall: afgang hun sad udj en Enlig og Ærlig Enkestand udj to Aar Indtil A o : 1667 Da Kongl: Majt: af Sverige Velbetroede Skibe Bygmester i Stockholm, dend Høyagtbare og Kunsterfarne Mand Robert Turner, Lod hende om Egteskab med sig tiltale, som eftter Guds paakaldelse blev samtykt og samme Aar fuldbiurdiget, fra hvilken tiid de Lefvede tilsammen et meget Christeligt Egteskab udj 18 Aar, Dog ligesaa vel i dette som i det forige Egteskab vaar hun uden Lifs Arfving. Der det nu behagede Gud Ved døden at affodre hendis Sall: Mand og at sette hends anden gang i Dend bedrøferlige Enekestand, og hun var gandske Enlig og aldelis Venne- og frendeløs i et fremed Land huor hun og fandt Sig fremmed og forladt, og blev med de fleste Eneker og Gudsbørn adskillige forfølgelser under gifven, udj hvilken Rattau (??) dog beskiermede hende med berømelse. Da faldt den Sall: Qvindes taneker i denne Bedrøfvelige Ensomhed endelig did hen at hun sin Hierte Kiære Broder Velædle Høyærværdige Doct: Thomas Kingo Biscop af Fyns Stiftt, Vilde besøge hvilken hun aaf Barnsbeen op hafde Elsket som sin egen Siel, ej med det forsæt her at blifve men at søge trøst og Broderlige Raad udj i hendis Raadløße Enlighed. Og ligesom hun glædde hannem med sin ankomst, saa grimmede det hannem det Hiertelig at hand formierekede hun forte sin?? med sig, nemlig en Skørebugs Snaghed, der med Stach=aandighed og andre merektegn temmelig gaf sig tilkiende. Saa vaar hun alligevel i mellem stunder temmlig Vel saa at Svagheden giorde Stilstand paa nogen tiid, indtil for et fierding Aar siden da dend begyndte kiendelig at tage of=haand indtil dend endelig giorde hende slet afmægtig og Sengeliggende. Imidlertid blev af hendis Broder og hans Kiereste intet forsømt huad hende kunde tienlige eragtis (??). Hendis Siel blev mange gange Kraftelig trøstet med Guds ord af begge denne Meenigheds trofaste Siælesørgere i det Hellige Christj Nadveres Sacramente giort Deelagtig kort tiid før hendes afskeed af mig U=Værdig udj adskillige høj fornemme got folckis nærværrelße. Til dend Svage Natur at?? og Sygdommens giftt som saa hefttig hafde taget ofver haand at drifre blef ingen Kunst eller fliid eftterlat Saa viit en Højfornem Medicus ved tienlige forskrifne Medicamenter Kunde formaa. Imidlertid var det Sall: Guds barn stedse taalig og trøstig, besøgt af mange hæderlig og forneme gotfolch her i Byen, der lod see deris Store hoflihed og Kierlighed imod hende. Det skal være ufornøden at tale meget om hendis Lifv og Lefnets fremdragelße paa andre Steder huor fra mand ej tør Laane Vidnesbyrd. Dend liden tiidsforløb hun nu snart paa tre Aars tiid hafrer haftt dend Lycke af mange høj og Velforneme Gotfolckes omgiengelse kand være vidne noch at dend Sall: Qvinde førte det med sig som et tegn paa hendes alderdom, at der i hendes Ungdom ej var sat andet Merke end det der var Stemplet med fornuftt og Dydighed. Om hendis Guds frygt og Kundshab kand Vi U=Værdige Vidne,?? hun hafgifvet prøfve der af i sin Velmagt og med frimodighed hun trøstet sig der med i sin afmagt, og endelig styreket sig dermed til sin Døds dag og time, som Gud lod indfalde forleden dj: 24 Novembe: Ved Kloken Et Slet om efttermiddag, da hun tilforer af begge Vel bemelye Siælesørgere blef af Guds Ordkraftteligen Vederqvæget imod dend forestaaende Dødsens Angist, hvilken hun og i Stor taalmodighed og Jesu Christj Saliggivende tror i adshillige Hæderlige Gotfolckes, sin Bedrøfvede Broders og hans Kieristes Nærverelse of=:vandt der hun hafde Levet her i Verden Tre og trediesinds tive Aar, ringere to Maaneder, to Ugger og nogle Dage etc. Kilde: KB Thott 1944, 4

22 side 22 Efter Turner død har hun ifølge ligprækenen følte sig ensom i Karlskrona og tilsyneladende har der også fundet en eller anden form for cikane og forfølgelse sted. Husk på at dette foregår i årerne efter Skånske krig, hvor de svenske myndigheder havde en del besær med danske snaphaner og hvor de svenske myndigheder med alle midle (etniskudrensning) forsøgte at gøre de erobrede områder svenske. Elisabeth rejste derfor til Odense for at besøge sin broder, men åbenbart med planer om at rejse tilbage til Sverige. I 1688 tillod hendes helbred hende imidlertid ikke at rejse fra Odense til Karlskrona. Der var opstået strid mellem hende og Robert Turners arvinger i Sverige og England. Biskopens fuldmægtige Mathias Atke blev derfor udstyret med instruks om at indfinde sig for Rådstueretten i Karlskrona d. 15. oktober 1688, og der tilbyde arvingerne at hun ville betale en sum af 2000 Daler sølvmønt og afstå fra det ellers retmæssige oprettede testamentets friheder mod at få afsluttet sagen. I den forbindelse udfærdigede hun d. 20. august 1689 fuldmagt til biskopen og denne blev attesteret af Odense Magistrat d. 13. september. Livet på et svensk orlofsværft har åbenbart ikke været specielt sundt. Ligprækenen fortæller at hun led at skørbug. Dette var nu ikke nogen særlig sjælden sygdom i 1600-tallet, også blandt folke hvor man ikke, med dagens kendskab til medicin, umiddelbart ville forvente denne sygdom. Den 26. november 1690 skænkede biskopen et par vokslys til kirken i forbindelse med hendes ligfærd og den 4. december betalte han 4 Daler og 2 Skilling for at lade ringe over sin salig søsters lig. (Kilde: St. Knuds Kirkes regnskabsbog Se: G.L. Wad: Fra Fyens fortid IV, 1924) Under det Søeslag under Øland Anno dend 1 Junii Du mindis, Øland, der at Søen om dig brendte Og Nordens Floeder du vel fra hin anden kiendte, Da Tromp og Jûel og Creutz og Ugla sammenbrød Som Himlens Torden-Ild kom udaf deris Skiød. Da Skibet Kronen sprang med Creutz i Luft og Lue Med meer end tusind Mand! dog lod ey Ugla kue Sin Tapperhed, men bandt med Tromp frimodig an, JUEL stad da ærlig bi, som hand var altid van. Til Ugla saae sit Sverd det store Skib at brende Og fire andre gaa dend Danske Flok tilhænde Da rømte hand udaf dend blode-blandet Strand, Og JUEL hand holdt sig her, som en fuldkommen Mand. Maleri af Claus Møinichen, 1686 *) Her slår slægtshistorien en lille krølle på sig selv. Jens Christensen Bidstrup, som døde som kapellan på Fejø, er søn af Christen Christensen Bidstrup og Inger Jensdatter Bjørn Ursin. Jens Bidstrups børn hedder netop Christen og Inger. Jens blev optaget på Kbh. Uni. april 1662 og det oplyses i UM at han kom fra Ålborg. Bidstrup blev ordineret i Odense d. 25 august 1676.

23 side 23 Rubert Turner var med til at bygge både Stora Crona og Svärdet; det første som mesterknægt, det sidste som mester. Digtet er skrevet af Thomas Kingo til minde om sejren ved Øland i Skånske krig Else Hansdatter Kingo efter 1692 Datter af Hans Thomsen Kingo og Karen Sørensdatter. Først gift omk med skomager Jens Jonsøn i Gerlev, Horns Herred, og efter hans død blev hun i Odense den 25 Juli trolovet og den 24 September 1683 gift med Hr. Gregers Madsen (* ), som fra 27/ var præst på Fejø. Jens Jonsøn er formodentligt født i Halland thi præsten i Norup Hr. Oluf Jørgensen Lund har i 1691 skrevet i Norup Kirkebog: min kærestes faders broder Jon Jonsøn, barnefødt i Halland, Aarsted Herred, Askerne Sogn, Halmstad Lehn, Anno statis 94 begravet. Askome Sogn i Årsted Herred er et lille landsogn med 26 gårde; af disse henregnes 12 til selv landsbyen Askome. Gård nr. 9 hed og hedder stadig Jönsgård.??(Er det ham??) Halmstads lens regnskabsbog : Annammitt afft Anne Abbissdatter for Leyermaall hund med en Soldat Veed Nauffn John Joenssen haffuer Begangitt Som ssiden Römbde fraa Compagniett och Jche haffde at betalle med, derfore bleff Hinder fraa Vurderit 1 gammilt Röt schiört, 1 ½ allen grofft Klede och 1 Liden gryde, tillssammens Saltt for... 4 ½ dr. Udsigt fra gården i Askome over mod kirken. Det er vel ikke helt utænkeligt at Jonsøn-familien er kommet til Danmark efter freden i Brønsebro i 1643 og har bosat sig i Gerlev, hvor de mandlige medlemmer har beskæftiget sig som skomagere..hverken Jens Jonsøn eller Else Kingo er nævnt i Gerlev kirkebog efter 1661 og det må derfor antages at de er rejst fra sognet. Ud fra optegnelserne ved deres børn dåb er det nok rimeligt at antage at Jens Jonsøn havde flere søskende der også var Udsigten fra Askome kirke mod øst. Gård nr. 9 Askome er den første til højre for masten midt i billedet.

24 side 24 bosat i Gerlev Sogn, nemlig: Jon Skomager (Jon Jonsøn) Anne Jonsdatter Sidsel Jonsdatter samt Christen Jonsøn (også skomager) Jens Skomager og hans søster Sidsel nævnes 1647 i Gerlev kirkebog som faddere. Fejø Kirke set fra Lolland Gregers Madsen havde været kapellan på Fejø et årstid inden han 1679 blev præst der, og det menes at han giftede sig med den forrige kapellans enke. I hvert fald meddelte han 10 oktober 1685 til Tingbogen at hans steddatter Inger Elisabeth Jensdatter Bidstrup er død og at hendes fædrende arv er indestående hos ham. Arven består af bohave og kælder, men da tingene jo ikke bevarer deres værdi vil han ikke til stadighed indestå for beløbet. Arvingerne meldte sig og fortæller at arven er opgjort til 153 Sdl, 1 Mk. og 6 Sk., når der er foretaget fradrag for begravelse og Fosterlønnens Bekostning. Hvordan resultatet af sagen blev vides ikke. Der har åbenbart også været en stedsøn for d. 20 november 1691 blev der ved retten i Maribo afsagt dom over Christen Jensen Bidstrup, sal Hr. Gregers s Stifsøn for lejermål med Anne Olsdatter. Om Gregers Madsens virke på Fejø vides der ikke meget, blot er hans navn kendt for en række retsager om forskellige pengesager. Der er dog en mere speciel sag, nemlig denne: Striden drejedes sig om 4 tønder øl, som præsten fra gammel tid trakterede sognemændene med, når de havde bragt ham hans byg. Nu havde præsten læst en række forordninger om byg- og ølspørgsmålet, og var gået i strejke: han ville have sin byg, men ikke give øl. Som svar have mændene på Fejø nægtet ham hans løn. Gregers Madsen have i øvrigt ret i sin holdning, for i tillæg af 1632 til Vidne, taget paa Laalandsfare Landsting den 19 Januar 1541 om Almuens Vedtægt angaaende Præsternes Lønning lyder det: Belangende Laaland, da skal først det Tiendeøl være afskaffet, som Bønderne bekomme af Præsterne i Fejø, Fæmø, Askø, og skal herken Bønderne samme Øl matte annamme, ej heller Præsterne det maa yde. Birkedommeren kendt åbenbart ikke loven så godt som præsten for han dømte:... Naar Bønderne fører Præsten sin Tiende, da maa han give dennem tilsammen 2 Tdr. Øl i deres Gildeshus og ikke besværes ydermere med Mad og Øl at give dennem.... Det sidste kendte spor efter Else Kingo findes 17 september 1692, hvor hun afstår den halvgård (Matr. no. 11 Østerby, Fejø) som Gregers Madsen havde købt nogle år før. I Thotts Håndskriftssamlinger 4, 1921, s. 194 kan følgende læses: bleff gifft med en Bonde i Gierleff i Horns Herred nafnl. [c: ved navn] Jens Jonnsen. Kendte børn i Jonas Jensen * ii Johanne Jensdatter Kingo * iii Ellen Jensdatter Kingo * iv Anna Maria Jensdatter * v Elisabeth Jensdatter * vi Willum Jensen omk vii Christen Jensen viii Hans Jensen Kingo * omk (ix Karen Jensdatter?? 1722) Der findes ikke nogen kilder der fortæller at der skulle være en pige ved navn Karen i denne børneflok, men det ville være logisk hvis der var. Ashvarus Bøgvad blev i 1687 gift i bispegården i Odense med Karen Jensdatter, og det ville være logisk hvis der var tale om et ægteskab mellem medlemmer af slægterne Kingo og Worm.

25 side 25

26 side Thomas Hansen Kingo * Biskop, forfatter. * i Slangerup, i Odense, begr i Fraugde Kirke. Gift med: med Cecilie el. Sille Lambertsdatter Balkenborg (~ 1 med sognepræst i Kirke Helsinge Peder Jacobsen Worm, 1668, ~ 1 med Anna Heichens), d. af rektor i Oslo, senere sognepræst i Sundalen Lambert Antonii B. ( ) og Anna Christensdatter Lund med Johanne Lauritsdatter, * 1618, (~ l med forvalter Christen Pedersen) el i Fraugde med Birgitte Balslev, * , på Fraugdegård (~2 med kaptajn Christian Carl Bircherod, ), datter af dr.med., assessor Christopher B. ( ) og Karen Riisbrigh ( , ~ med dr.med., apoteker Stefan Ram, ). Kingo var på fædrene side af skotsk afstamning. Farfaderen, efter hvem han var opkaldt, var en indvandret tapetmager: Faderen levede i små kår i Slangerup, ham gav Kingo et godt eftermæle i det kønne digt på hans gravsten. Der blev tidligt lagt mærke til den begavede dreng kom han i byens latinskole, men 1650 overflyttedes han til Frederiksborg skole hvorfra han dimitteredes 6/ til universitetet. Her optoges den fattige student som alumnus på kommunitetet (Regensen), og trods pest og svenskekrig tog han april 1658 teologisk eksamen. S.å. blev han huslærer hos for valteren på Fredensborg slot. Jørgen Sørensen, men flyttede snart efter til Vedbygård ved Tissø hvor han underviste ejeren fru Lene Ruds børn sam men med godsinspektor Karsten Atkes. Efter i alt tre års huslærertid tjente Kingo syv år som perso nel kapellan for den bedagede præst og provst Peder Worm i Kirke Helsinge. Disse år i Vest sjælland har været lykkelige modningsår for den unge gejstlige. I flertallet af hans digte fra denne tid er tonen frejdig, versemålet Anders Bordings raske krydsrimede firfodsjamber, men der er al vor bag. Lystigst er vinterdigtet Næve Tud og Knud herud, vistnok 1667 som med frisk realis me gengiver knagende frost og ung forelskelse. Sæbygaards Koklage, 1665 er et komisk sørge digt over en tyregilding, men digressionerne ta ler fx om hvor farligt det er at slutte fra en per sons ydre til hans karakter eller om hvor usle fæstebondens kår er. I Karsten Ark s Afsked fra Løve Herred, 1666 mindes Kirke-Helsinge Kingo vennens lykkelige fremgang i livet, men hentyder også til strid og ond sladder. En særlig plads indtager en både personlig og kunstfuld vise i hyrdestil, Chrysallis, du mit Verdens Guld, antagelig fra sørgeåret , hvor Kingo i utålmodighed ventede på at kunne gifte sig med Sille Balkenborg som juli 1668 var blevet enke efter provst Peder Worm. I kapellantiden forberedtes Kingos karriere prædikede han i Kbh. for Frederik III som lod ham tilsige sin nåde ved kansleren Peder Reedtz. N.å. ansøgte han om ventebrev på Slan gerup og Uvelse sognekald: dette bevilgedes ham , og hans kaldsbrev er af Senere beskikkedes han desuden som vi ceprovst i herredet tog

27 side 27 Birgitte Balslev han magister graden skriver han et stort og pompøst digt til Christian Vs salving trøster han på vers Griffenfeld der har mistet sin unge hustru, og efter den tid går der med korte mellemrum fra Slangerup præsten store og små hyldestdigte til disse rigets mægtigste mænd: deriblandt til kongen en poetisk beskrivelse af Kronborg (1672) og til Griffenfeld en tilsvarende af hans grevskab Samsøe (1675). Aandelige Sjungekors første Part, 1674 som tilegnedes monarken har nok befæstet Vedbygård ham i dennes gunst. Griffenfelds fald havde i hvert tilfælde ingen indflydelse på Kingos skæbne kaldtes han til biskop over Fyns stift fik han våbenbrev og blev doctor theol. ved kongeligt brev. Endelig gav kongen ham rang med justitsråder. Vel havde Kingo sørget for med passende mellemrum at bringe sit navn i de høje herrers erindring; men det var der mange der gjorde uden at nå langt. Kingos udnævnelse til biskop var derfor nok knap så meget et udtryk for regeringens tak til digteren, som for de forventninger den havde til embedsmanden. Kingo var en mand af den slags det nye regime behøvede. Ved statsomvæltningen 1660 var Kingo en ung modtagelig mand, salvingsdigtet fra 1671 viser ham som dybt indlevet i enevældens ideologi. Regeringstro mænd med personlig myndighed, det var hvad staten skulle bruge på de vigtige embedsposter til gennemførelse af sine reformer. Mange og forskelligartede var de opgaver der ovenfra blev lagt på Kingo fik han således befaling om at udtale sig om de reformertes religionsøvelse her i landet. Hans svar kender ikke, men hans afgørelser i enkelttilfælde viser ham som gammelluthersk hård over for anderledes troende pålagdes det en kommission hvori Kingo fik sæde at udarbejde et nyt ritual for kirke tjenesten. Dette udkom 1685 og indførtes i alle landets kirker 1. pinsedag 1686; det var et led i enevældens kirkelovgivning der desuden kom til at omfatte en alterbog (1688 ved Hans Bagger), en salmebog (se ndf.) med et graduale (1699). Disse fire værker er tilsammen udtryk for at den lutherske salmemesse har fortrængt den gregorianske liturgi som behersker Niels Jespersens graduale I det nye graduale, som er udar bejdet af Kingo, har salmemelodierne været gen stand for en lempelig, men bevidst modernise ring. I ritualværket henvises stadig til den nye salmebog som var under arbejde. Allerede havde nemlig et kgl. reskript befalet Kingo at tilvejebringe en ny salmebog. Hertil havde han kvalificeret sig ved sit Aandelige Sjungekor I II, , en fremragende ydelse i religiøs brugslyrik. De to digtsamlinger er komponeret med udpræget sans for den huslige andagts situ ationer. I første part en morgen og aftensang til hver af ugens syv dage (Rind nu op i Jesus Navn. Nu rider Solen op af Østerlide. Vaagn op og slaa paa dine Strenge), desuden versificerede over sættelser af Davids syv pønitensesalmer; i en senere udgave føjedes til hver dag to korte digte, et Morgensuk og et Aftensuk. Anden part har tyve nummererede sange, de fleste efterfulgt af et Hjertesuk. Blandt disse digte til Sjælens Opvækkelse til allehaande Her hviler velædle Frue, Fru Johanne Lauritsdatter fød udi Jylland af christelige Forældre paa Overkarls Gaard Anno 1619, levede udi Ægteskab først med velfornemme Christien Pedersen udi 14 Aar, siden med biskop Kingo udi 23 Aar, ringere 3 Uger, døde saligen udi Odense Bispegaard den 19. Maj 1694 udi hendes Alders 76 Aar. Her kasted hun sin Bylt af Jord i denne Hytte som Gud til Sjælen skal til Dommedag opflytte.

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720

Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720 Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720 Introduktion De ældste kirkebøger for de 2 sogne er desværre brændte sammen med præstegården i Snøde 15. juli 1883 Ikke desto mindre findes der begravelseslister

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen (ca 1657) - 1711 Født ikke eftervist i KB, formentlig født i Hagested eller Kundby, hvorfra der ikke foreligger KB på formodet fødselstidspunkt. FamilySearch har en oplysning om at han er født ca. 1657

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 516, BK 1136 og BK Lars Madsen, Lille Rørbæk

Helga Poulsens aner. BK 516, BK 1136 og BK Lars Madsen, Lille Rørbæk BK 516, BK 1136 og BK 1464-1577 Lars Madsen, Lille Rørbæk Fra dokument 1577 Lars Madsen er hentet følgende: Lars Madsen #1405 født omkr. 1577, (søn af Mads #75570) boede Lille Rørbæk, stilling Frydendalgård,

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 568 og BK Lars Larsen, Sundbylille. Udklip side 301 fra Hjørlunde Sogns Historie af C.

Helga Poulsens aner. BK 568 og BK Lars Larsen, Sundbylille. Udklip side 301 fra Hjørlunde Sogns Historie af C. BK 568 og BK 732-1621 Lars Larsen, Sundbylille Udklip side 301 fra Hjørlunde Sogns Historie af C. Carstensen 1878: Side 1 af 9 Lars Larsen født ca 1621. KB foreligger først fra 1645, se endvidere dokument

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille. Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736

Helga Poulsens aner. BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille. Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736 BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736 KB Stenløse 1776 op 192 nr 47 Jens Andersen begravet 13/9 D 13 Sept. Jens Andersen, Gaardmand i Steenlille.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK Christen Andersen, Hagerup. Uddrag af Hjørlunde Sogns Historie side :

Helga Poulsens aner. BK Christen Andersen, Hagerup. Uddrag af Hjørlunde Sogns Historie side : BK 598-1611 Christen Andersen, Hagerup Uddrag af Hjørlunde Sogns Historie side 326-327: Kilde "Frederiksborg": 2198. Christen Andersen f. 1611, Adresse Hagerup, Stilling Gmd. Ellisbjerggaard, g. (1) Kirsten

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke

Helga Poulsens aner. BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke kilde "Frederiksborg": 272. Andreas Jensen f. 1694, Udlejre, Døbt 11/02 1694, Ølstykke, Adresse Ølstykke, Stilling Gmd. Egebjerggaard, g. (1) 31/03 1723, i

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK Peder Andreasen, Ølstykke

Helga Poulsens aner. BK Peder Andreasen, Ølstykke BK 38-1740 Peder Andreasen, Ølstykke kilde "Frederiksborg": 138. Peder Andreasen f. 1740, Ølstykke, Døbt 27/11 1740, Ølstykke, Adresse Ølstykke, Stilling Gdr. Egebjerg, g. (1) 25/09 1768, i Ølstykke, Inger

Læs mere

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31 Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. JP Henning Krag, Skovsbo

Aage Rudolf Poulsen. JP Henning Krag, Skovsbo JP 162 - Nedenstående oplysninger er modtaget fra Arne Allesø Rasmussen, der har været så venlig at give os lov til at benytte dem Jeg bor på Skovsbogård, og har forsket lidt i gårdens historie. Jeg kan

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Aner til Karen Jensen

Aner til Karen Jensen 1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2780/2781

Generation XI Ane nr. 2780/2781 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

No. 17 Nielssine Christine Jensen

No. 17 Nielssine Christine Jensen Nielssine Christine Jensen Forældre Børn : nr. 34 Jens Andreas Knudsen og nr. 35 Maren Johansen : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3006/3007

Generation XI Ane nr. 3006/3007 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter Sprove Ane nr.

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere