1977 ~ år i ord og billeder. Det Danske Suzuki Institut Jubilæumsskrift 2002

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1977 ~ 2002 25 år i ord og billeder. Det Danske Suzuki Institut Jubilæumsskrift 2002"

Transkript

1 1977 ~ år i ord og billeder Det Danske Suzuki Institut Jubilæumsskrift 2002 Program for jubilæumskoncert i Tivolis Koncertsal den 28. april 2002

2 1977 ~ år i ord og billeder Det Danske Suzuki Instituts jubilæumsskrift 2002 Redaktion, grafisk design & produktion: Anders Beyer Fotos: Ole Haupt, Gudrun Søe Hansen, m.fl. Tryk: Indtryk Udgivet i samarbejde med Indtryk. ISBN

3 25 år i ord og billeder Dette jubilæumsskrift ser tilbage på 25 år med Det Danske Suzuki Institut. Aktører i og omkring instituttet gennem et kvart århundrede kommer til orde som historiefortællere. Det sker med ord og i billeder ambitionen er at skabe en mosaik af insisterende stemmer, sanselige billeder, uforglemmelige oplevelser og betingelsesløse kærlighedserklæringer. Stemningerne i det fortalte og sete føjer sig smidigt i forhold til et specielt rytmisk nærvær, nemlig i selve måden at være sammen på. Billederne, som akkompagnerer teksterne, dokumenterer denne specielle livsrytme. Glæden ved at spille og glæden ved at være sammen med andre om musikken er det, der gennemlyser alle instituttets vidtforgrenede aktiviteter. Jubilæumsskriftet bringer nedslag i nogle af de mange hændelser og historierne viser endnu engang at ting tager tid. Et kvart århundrede tog det at få det blå stempel af såvel toneangivende musikalske kredse som bevilgende instanser. En slags forkølet forståelse har Suzukimetoden længe nydt i Danmark. Det egentlige gennembrud og accepten er først kommet inden for de seneste år. Billedet af et langt, sejt træk er ikke til at komme udenom. På de følgende sider kan De opleve brudstykker af dette træk og menneskerne bag det. Anders Beyer 1

4 Shinichi Suzuki JAPANSK MUSIKER OG PÆDAGOG ( ). Suzuki voksede op på sin fars violinfabrik og lærte sig selv at spille violin. Han studerede i Tokyo og i Tyskland og blev den første japanske koncertviolinist. Sammen med sine brødre dannede han er strygekvartet og underviste ved Den Kejserlige Musikskole, hvor han udviklede sin metode til undervisning af helt små børn. Om sin metode sagde Suzuki:»Mit mål med at undervise i violin er at give barnet en glæde ved at undersøge noget af det smukkeste og mest spirituelle, der er til i denne verden: Musikken. Jeg ønsker ikke kun at lave professionelle musikere, men mennesker, der udvikler deres sensitivitet. Musik kan åbne hjertet og give mennesket en bedre forståelse af livet.«modstående side: Shinichi Suzuki med elever i Helsingør 1981, ved Det Danske Suzuki Instituts workshop 2

5 3

6 Det Danske Suzuki Institutets 25 års jubilæumskoncert Prolog ved kgl. skuespiller Kirsten Olesen S. Suzuki: Vindens Sang J. S. Bach: Menuet 1 og 2 af Suite for solo cello C dur L. v. Beethoven: Sonatine i G dur. Moderato og Romance. G.F. Telemann: 2. sats af Koncert for bratsch Gånglåt fra Äppelbo. J.S. Bach: March i G Folkemelodi: O come little children D. Shostakovitch: Romance A. Dvorak: Humoresque S. Suzuki: Allegro S. Suzuki: A.B.C. med variationer Klaverledsagelse: Anne-Birthe Andersen PAUSE B. Britten: Sarabande og Finale af Simple Symphony Suzuki Instituttets Kammerorkester. Dirigent: Béla Detreköy G. F.Händel-Halvorsen: Passacaglia Philippe Skow, violin Andreas Brantelid, cello F. Chopin: Fantasie Impromptu Mette Fjelsted, klaver Heyman-Young: When I fall in love Marie Carmen Koppel, sang Mads Bæretzen, klaver Jens Bjørnkjær, saxofon P. Tschaikovsky: Vals og Finale af Serenade for Strygere Strygeorkester af tidligere elever. Dirigent: kgl. koncertmester: Lars Bjørnkjær 4

7 Tivolis Koncertsal den 28. april kl Tidligere elever som medvirker i strygeorkestret VIOLIN Marie Holm Andersen Louise Bebber Marianne Bindel Runi Bæk Arendse Dalgaard Tobias Durholm Kirstine Futtrup Mikkel Futrup Johannes Søe Hansen Pernille Jønsson Hanne Sevald BRATSCH Birgitte Bærentzen Nanna Hartmann Rasmussen Stine Hasbirk Claus Kanneworff CELLO Liv Fosdal Keiding Steve Kramer Peter Tönshoff KONTRABAS Yonas Ben Hamadu Michael Detreköy 5

8 Af DORETE KANNEWORFF Et institut bliver til Når mere end to mennesker i Danmark går sammen om en sag, stifter man en forening. Således også i kulturens verden. Pionererne bag oprettelsen af Det Danske Suzuki Institut havde, til forskel fra såvel de skriftkloge som toneangivende musikere, troen på at Suzukimetoden var værd at satse på. Dorete Kanneworff var med fra starten. Her fortæller hun om baggrunden for oprettelsen af instituttet for 25 år siden. Mange børn gik til violinundervisning hos Tove Detreköy forskellige steder i to-tre år før 2. Maj De fleste gik som en særlig enhed under Københavns Musikhøjskole i Julius Blomsgade. Dagligt talte Tove om, hvor dejligt det kunne være, om Suzukiundervisningen fik sin egen organisation og egne lokaler, så alle de pædagogiske principper kunne udfoldes. For at få et centralt udgangspunkt måtte vi finde en organisationsform, en gruppe, der kunne samle alle de kommende tråde og således være ansvarlige. Sådan noget er ikke så lige til, selv ikke i foreningslandet Danmark. På et tidspunkt i efteråret 1976 blev Tove og jeg blev enige om, at jeg som en af Suzukiforældrene skulle lufte en tanke om et institut og en pinselejrskole for Suzukiforældregrupperne i Århus og i København. Århusgruppen tog sig straks af at administrere en fælles 6

9 lejrskoleplan for Pinsen 1977, imens vi i København fik samlet en lille forældrearbejdsgruppe Jette og Jørgen Fogelstrøm, Finn Berg Rasmussen samt undertegnede der sammen med Tove og Béla Detreköy fik styr på, hvordan organisationen skulle skrues sammen. Vi besluttede at lave Det Danske Suzuki Institut, danne en bestyrelse bestående af forældrerepræsentanter fra den kreds af elevforældre, som sluttede op om ideen, samt repræsentanter for lærergruppen. Der blev udarbejdet vedtægter, som især Jørgen Fogelstrøm var skrap til. Der blev diskuteret bestyrelsessammensætning, vedtægter, samarbejdet med instituttets undervisere (Tove og Béla Detreköy, Edith Code og Gerd Kappel), hvordan elevadministrationen skulle være, de økonomiske forhold (elevkontingent, aflønning af lærere, fondsansøgninger) samt sidst men ikke mindst muligheden for undervisningslokaler. Udvalget var hurtigtarbejdende, og allerede 2. maj 1977 kunne der afholdes stiftende generalforsamling. Der var 44 elevfamilier, der sluttede op om instituttet. På dagen blev vedtægtsforslaget vedtaget og bestyrelsen kom til at bestå af Tove Detreköy (undervisningsleder), Gerhard Hamann (formand i ca. 2 måneder), Jette Fogelstrøm (sekretær), Finn Berg Rasmussen (kasserer og bladredaktør), Ove Brodersen (suppleant) og Dorete Kanneworff (næstformand, men overtog reelt formandsposten). Der blev det første år afholdt 6 bestyrelsesmøder før sommerferien og 4 møder efter sommerferien, så man kan roligt sige, at der blev arbejdet på højtryk. På trods af fuldtidsjob var alle opsat på at dette skud i den musikalske verden i Danmark skulle være bæredygtigt. Vi blev alle godt inspireret af sammenholdet, århusianernes lejrskole og af den dagligdag, Suzukimusikskolen nu selv havde skabt sig. De 25 år, vi nu har oplevet, har vist at det, vi pionerer var med til at lave, blev bæredygtigt. Vi er mange, som på en eller anden måde har oplevet alle årene. Vi har børn og måske børnebørn, som bliver undervist efter Suzukimetoden. Det var svært dengang at se, om det var det rigtige, vi gjorde for vore børn, for metoden og musiklivet. Som administratorer har det været svært at have tålmodighed til at arbejde i kernen af dette musikliv, men en utrættelig tro på lærerne, eleverne og metoden har ført til, at vi i dag må siges at have givet inspiration til instituttets elever gennem årene. Vi er mange, som gennem årene har bidraget til den administrative del af institutionens liv, og vi kan i dag se, at det har været umagen værd og med tag over hovedet er der ingen ende på glæden. Det er dog vigtigt at passe godt på Det Danske Suzuki Institut, for dets videre eksistens vil til stadighed kræve omsorg, megen energi, optimisme og tro på, at tingene lykkes. Drivkraften i pionerarbejdet var troen på Suzukimetodens kvaliteter, hvilket vi nu har fået smukt dokumenteret ved Suzuki Instituttets virke i de 25 år. 7

10 8 Øverst: Århus Folkemusikskole Tove Detreköy underviser. Pigen til venstre er Christina Åstrand, pigen til højre er Birgitte Bærentzen. Nederst: Aalborg Private Konservatorium. Pigen, stående, nr. to fra højre er Tove Detreköy. Drengen i forreste række (stående) er Ejvind Sand Kjeldsen, senere koncertmester i Det Kgl. Kapel.

11 Øverst: Shinichi Suzuki bliver hentet i lufthavnen. Han skal medvirke i Det Danske Suzuki Instituts workshop i Helsingør Nederst: Tove Detreköy underviser ved Helsingør-workshoppen i

12 Af ANDERS BEYER At væve et mønster omkring barnet Først blev Suzuki-metoden undsagt af alle der var noget ved musikken. Så kom resultaterne og på et kvart århundrede er metoden blevet anerkendt og værdsat som normdannende undervisning. Tove Detreköy og Claus Kanneworff fortæller her om Suzuki-metoden før og nu, og om ambitionerne for fremtiden.»jeg havde læst en artikel i Dansk Musik Tidsskrift om Suzuki-metoden engang i 1960erne, men afvist den med et Vorherre bevares som de fleste andre i Danmark«. Sådan fortæller grundlæggeren af Suzuki Instituttet i Danmark, Tove Detreköy. Skribenten har sat Detreköy i stævne sammen med hendes tidligere elev og nuværende kollega, Claus Kanneworff. Da Tove Detreköy kom til USA i 1967 havde hun allerede læst om Suzuki-metoden. I det fremmede så hun metoden fungere i praksis og hun tog erfaringerne med hjem til Danmark i Det førte samme år til undervisning i Suzuki-metoden på Folkemusikskolen i Århus, hvor Detreköy underviste i 11 år, sideløbende med undervisning på Københavns Musikhøjskole (som senere blev til Musikhøjskolen). Efter nogle år var det tid til at bryde med de etablerede undervisningsrammer, ambitionerne fejlede ikke noget og i 1977 blev Det Danske Suzuki Institut dannet. I 10

13 år kan instituttet fejre 25 års jubilæum efter alle kunstens regler og med storstilet anderkendelse i hele musiklivet, nu også med støtte fra stat, amt og kommune, samt generøse fonde og donatorer. Sådan har det ikke altid været. Begyndelsen var næsten ubarmhjertig. Med Detreköys formulering:»jeg anede ikke om det ville gå an at undervise efter Suzuki-metoden i Danmark. Hensigten var jo ikke at uddanne musikere. Det handler om helt andre ting end at spille, og jeg fandt hurtigt ud af, at skepsissen kun kunne overvindes med resultater. I 1981, da Suzuki var i Helsingør, var der nogle som havde spillet i 8-9 år, som var gode. På dette tidspunkt begyndte folk at få ørerne op for metodens kvaliteter. Men det afskrækkende ord Suzuki-metode fik folk forståeligt nok galt i halsen. De var ikke klar over, hvad det hele handler om: At væve et mønster omkring barnet. Det handler om det indivuduelle, om at styrke forskellige sider hos barnet.«først da Tove Detreköys elever begyndte at vinde konkurrencer og få stillinger, begyndte skeptikerne at tage metoden alvorligt. Og man må da også undre sig over, at denne pædagogiske metode, udviklet så langt fra vore egne cirkler, kunne danne basis for undervisning i hele den vestlige kultursfære. Hvordan kan det gå til, at en bestemt undervisningsform er den nøgle, der kan passe til så mange forskellige kulturers nøglehuller? Fra Reykjavík i Island til Louisville i USA der er snart ikke det sted i verden, hvor Suzukis tanker ikke har vundet gehør. En del af svaret gemmer sig bag ordet gehør, for det er et nøgleord, fortæller Tove Detreköy. Gehøret udvikles, ganske som det er tilfældet med modersmålet: Gennem gentagelsen. Derfor kaldes Suzuki-metoden også for modersmålsmetoden. Man aber efter. Som forældrene lærer deres barn at tale ved tålmodigt at sige de samme ord igen og igen, sådan gør pædagogen det også. Barnet lærer at tale, før det lærer skriftsproget. På samme måde med Suzuki-metoden: Barnet lærer at spille, før det lærer nodebilledet. Det betyder, at evnen til at lytte og efterligne og spille rent bliver god meget hurtigt. Der går ikke langt tid, inden barnet kan spille en række stykker. Og pludselig går det hurtigt. Man kan få fireårige til at klappe, synge og spille rytmer og melodier, så selv den mest skeptiske må undre sig over niveauet. Straks fra begyndelsen trænes barnet i sammenspil såvel som solospil. Forældrene inddrages, det er et familieanliggende. I den kyndige lærers hænder, ser man de mange små tricks og pædagogiske indfaldsvinkler til et opstået problem. Alt er endevendt og prøvet før, en god iagttagelsesevne kan styre eleven frem uden om blindgyderne. Dette kan Tove Detreköy og hun står i dag internationalt set som en af de store kapaciteter med talrige 11

14 studieophold og kurser rundt om i verden. Hun ønsker nu at give arven videre til den unge generation af pædagoger, der gerne vil bringe Suzukis tanker videre:»mit næste projekt er at Claus tager over når han er færdig med skolen. Når han har bestået sidste niveau er han klar til at overtage posten som undervisningsleder. 12

15 Jeg har en drøm om, at han vil arbejde videre med flere områder. Her tænker jeg f.eks. på nedsættelse af elevkontingentet. Prisen, forældrene betaler, appellerer til forældre, der har råd. Jeg ønsker, at alle kan være med, men sådan er det ikke lige nu.«detreköy ser også gerne, at instituttet får en overbygning: Et kammermusikprogram, hvor skolens elever, sammen med andre seriøst musicerende unge, kan have et mødested, hvor strygere og pianister kan spille kammermusik. Dette kunne eventuelt udbygges til med undervisning i hørelære og teori. I dag kan man gennemgå en konservatorie-uddannelse uden at kende ret meget til Haydns strygekvartetter. Det mener Detreköy er utilfredsstillende. Hun ser gerne instituttet som et forum for unge mennesker, der stadig går i skole. Men det nye hus, som instituttet har fået, skal ikke have karakter af at være en skole, men et hjem, siger hun. Claus Kanneworff supplerer:»i tillæg til disse vigtige områder, kan man også tænke sig en forskole for børnehavebørn. Det hedder vist elemæntær musikopdragelse. Vi har nu fået et nyt hus, et miljø, hvor forældre og børn kan se mere til hinanden, hjælpe hinanden. Vi er allerede begyndt med at have forældrefællestimer. Jeg ser gerne at huset bliver brugt til alle mulige aktiviteter det er meningen at huset skal bruges«, siger Claus Kanneworff, måske for at bløde op på skilteskoven med venlige henvisninger og anvisninger om adfærd i det nye hus. Han fortsætter:»forældre har mindre tid nu end tidligere. Derfor har vi dannet en lille forældrekreds, er en slags tænketank, som kan komme med gode ideer til hvordan vi kan skabe de bedst mulige rammer for samværet med vores børn. Denne forældrekreds kan forhåbentlig udvides.«både Claus Kanneworff og Tove Detreköy fremhæver vigtigheden af at forstå, at metoden ikke skal danne basis for en eliteskole, som skal producere musikere. Nej, det mest interessante er de sidegevinster, som barnet får med sig resten af livet, uanset om instrumentet bliver til et professionelt engagement, eller det bliver til en vigtig fritidsinteresse. Helt konkret lærer barnet meget tidligt at udvikle nyttige ting som processen at lære, skærpe hukommelsen, udvikle finmotorik og disciplin, lære at arbejde sammen med andre, få selvtillid, udøve kritik og selvkritik. Disse sidegevinster er faktisk hovedsagen. Det er nemlig ikke hovedformålet at uddanne professionelle musikere, men at udvikle den menneskelige karakter gennem musikalsk praksis. Filosofien bag pædagogikken tager afsæt i Suzukis personlige oplevelser, sådan som man kan læse det i hans bøger, fremfor alt Nurtured by love (Senzay Publications) Ability Development From Age Zero (amerikansk udgave 13

16 1981) og Where Love is Deep (amerikansk udgave 1982). Det er med andre ord musikerens refleksioner over den musikalske praksis og mandens erfaringer fra livets skole, som danner klangbund i pædagogikken, snarere end det er abstrakte filosofiske overvejelser, der ligger bag. Det handler altså om at udvikle de gode karakteregenskaber, at finde potentialet hos det enkelte barn. Ved at spille det man er god til, bliver man endnu bedre og får selvtillid. Det vil med andre ord sige, at der bag den tilsyneladende uskyldige metode ligger et dannelsesideal og en livsfilosofi, som stikker nok så dybt. Suzukimetoden er mere end blot og bar instrumentalundervisning. Det handler om at udvikle hele mennesker. Tove Detreköy kan se tilbage på 25 års Suzuki Institut i Danmark. Hun ser en ændring i mentaliteten, som ikke er ubetinget god:»voksne har travlt, børn har travlt, hele tiden. Sådan var det ikke tidligere. Man kunne ønske, at forældre i dag havde en større forståelse for vigtigheden af at børn ikke bliver zappet rundt i tilværelsen i de første år. I den store sammenhæng er det ikke så lang tid, man giver børnene og det har konsekvenser for resten af livet. Børn har brug for åndehuller i hverdagen, hvor de lukker alt ude og lytter til stilheden og musikken, hvor de er fælles med forældrene om musikken, hvor deres kvalitetssans bliver skærpet.«claus Kanneworff kan følge den tanke og han supplerer:»vi må få en ordentlig referenceramme for kvalitet. Vi må aldrig gå på kompromis med kvalitet. I bund og grund handler det ikke så meget om Suzuki, det handler om dannelse. Vi er ofre for vores miljø der er i dag børn som er vokset op uden at kende stilheden. Vi vil gerne give barnet evner til at lytte ind i stilheden og finde musikken derinde, og måske også sig selv.«14

17 Af LARS GRUNTH Så gik de første 25 år 25 år i lyst og nød. Langt de fleste heldigvis i lyst, med herlig musik og en masse glade børn på instituttet. Men også år i nød, med vanskelige lokaleforhold og anstrengt økonomi. Med gode venners hjælp og takket være en udholdende og utrættelig lærerstab er den første store milepæl nu nået. Det Danske Suzuki Institut har på de 25 år gjort sig uundværlig i det danske musikliv. Tidligere elever gør sig stærkt gældende på betydningsfulde poster i musiklivet; i de store orkestre, som kammermusikere og solister, og instituttet er anerkendt som et stærkt led i den fødekæde, som fodrer konservatorierne med dygtige og talentfulde studerende. Men ikke kun det professionelle musikliv har gavn af Suzuki Instituttet, allervigtigst er måske de mange børn, der gennem deres Suzuki undervisning har fået et nært forhold til den klassiske musik, og har glæde af det som ivrige amatørmusikere og gode koncertgængere. Det er dejligt, at de offentlige myndigheder, Københavns Amt og Statens Musikråd, har fået øjnene op for det Danske Suzuki Instituts store betydning for musiklivet og nu giver den helt nødvendige økonomiske støtte, så vi kan give Instituttets lærere ordentlige arbejdsforhold, det har de sandelig fortjent efter så mange års kamp. Måske af endnu større betydning er det, at Instituttet endelig har fået et fast tilholdssted: Huset i Gentofte, som Københavns Amt så generøst har stillet til rådighed, har givet arbejdsro og betydet en utrolig styrkelse af den ånd og det sammenhold, som er essentiel for at Instituttets arbejde kan lykkes. Lad os derfor med glæde se frem til jubilæumskoncerten i Tivoli, og takke alle lærere, venner, elever og forældre som har del i, at Det Danske Suzuki Institut nu kan runde sit første jubilæum. Vi kan se tilbage på de 25 år med glæde og stolthed. De har vist, at de pædagogiske idéer, som førte til oprettelsen af Instituttet, er stærke, så stærke, at Det Danske Suzuki Institut vil have en vigtig rolle i det fremtidige musikliv. Til Lykke med jubilæet. Lars Grunth er formand for Det Danske Suzuki Instituts bestyrelse. 15

18 Herover: Ved Det Danske Suzuki Instituts workshop i Helsingør i 1981 tog Suzuki sine sko af og løb om kap med sine unge elever på græsset. Modstående side: Suzuki viser den unge Tobias Durholm noget om kropsholdning, når man spiller violin (også Helsingør 1981). 16

19 17

20 Af BERTIL JACOBI The European Suzuki Association næsten fra begyndelsen Den europæiske forening ESA opstod i 1980 efter et ønske fra Dr. Shinichi Suzuki. På det tidspunkt var det stærkeste nationale Suzuki institut i Europa formentlig det danske med det unge par Tove og Béla Detreköy som drivkræfter. Behovet for en organisation, der formelt kunne autorisere udlærte suzukilærere, var stort, fordi mange pædagoger begyndte at bruge af materialet uden at have nogen reel anelse om, hvad de gjorde. Det var selvfølgelig svært for Tove at påstå, at kun hun kunne godkende lærere; men når en kandidat nu kunne forelægges til godkendelse på europæisk plan, blev autorisationen et umiddelbart respekteret godkendelsesstempel. ESA blev grundlagt af den tyske Dr. psych. Marianne M. Klingler, hvis fader var lærer for Dr. Suzuki i hans tid i Tyskland. Marianne Klingler var formand for familiefonden Karl Klingler-Stiftung i München, der indskød en mindre grundkapital i ESA. Som alle de andre, der var optændt af Suzukis Talent Education, var Marianne Klingler en stor personlighed, meget ivrig, meget målrettet, særdeles energisk og med en god del humor. Det var ganske svært at holde møder, hvor alle kunne være til stede, fordi ESA s bestyrelse består af almindelige, men entusiastiske, lærere som hver i sit land har nok at kæmpe med alené for at skaffe penge til deres lokale arbejde, og der skulle jo rejses langt for mange af deltagerne. Et par gange holdt vi møder i Paris, men Paris er for dyr i længden. Vi var mere end lykkelige, da Eleonore Fürstin zu SalmSalm blev formand for ESA, og dernæst inviterede bestyrelsen til at 18

21 holde møder i hendes private hjem i Aumühle uden for Hamburg, hvor hun i mange mange år har betalt hotelopholdet og forplejningen af private midler. Arbejdet var i begyndelsen kaotisk. Dels var der ikke nogen mødekultur, og dels var det umuligt at opnå enighed om noget som helst. Nogle ville stille meget strenge krav til lærergodkendelser, til censorerne, til lærebøgerne, til alle regelsæt, til vilkårene for at godkende nye lande i organisationen; andre ville slække lidt for at få så mange lærere som overhovedet muligt, med en nogenlunde uddannelse, etableret i alle egne af Europa for at dæmme op mod pirater. Vi kunne diskutere enkeltformuleringer i mange lange møder, før der blev opnået enighed om guidelines. Og lige så livligt og ofte ophidset kunne der diskuteres om enkeltpersoners kvalifikationer, når dagsordenens punkt om godkendelse af lærere eller af censorautorisation var oppe. Nogle lokale stridigheder ligefrem politiske (sprogstrid i Belgien f.eks.) måtte behandles, og vore diplomatiske evner kom ikke sjældent på en hård prøve. Dertil kom naturligvis sprogvanskelighederne, især efterhånden som der kom nye lande i kredsen, og så det konstante spørgsmål om penge og ESAs driftsøkonomi, især fordi vi var nødt til at afsætte midler til deltagelse i International Suzuki Association, ISA. Det emne var i sig selv genstand for livlig drøftelse, fordi vi mente, at de bedste Suzuki-folk var os i Europa. Så vidt jeg husker var der nemlig konsensus om en ting: Europa og ganske særligt Tove Detreköy havde den bedste måde at anvende Suzukis metode på. Hendes stil, udstråling og lærermetode var både væsentlig bedre end, hvad der praktiseres i Japan, selv i højborgen Matsumoto, og meget bedre end de amerikanske og australske etc. institutioner. Derfor blev det oftest Toves og Bélas holdninger, som endte med at bestemme indholdet af de mange regelsæt, som vi fik sat på benene. Uden Toves og Bélas personligheder var ESA aldrig blevet det væsentlige organ, som det er i dag. Bertil Jacobi er tidl. kasserer i ESA. 19

22 20

23 Idealistisk entusiasme Det Danske Suzuki Institut har i løbet af sin 20 årige eksistens oparbejdet et ry som en af de bedste danske musikskoler med speciale i at uddanne børn i spil af klassisk musik. Mange af dagens bedste instrumentalister, som frembragte deres første toner på strygerinstrumenter eller på klaver i Det Danske Suzuki Institut, er koncermestre i danske orkestre, eller solister med disse, eller medlemmer af landets bedste kammerensembler. Jeg har personlig haft fornøjelsen af at arbejde med mange af dem på Det kgl. Danske Musikonservatorium, hvor de altid har hørt til blandt de allerbedste studerende. I sandhed et beundringsværdigt resultat. Jeg vil gerne takke Det Danske Suzuki Institut og dets stiftere Tove og Béla Detreköy for deres usædvanlige og idealistiske entusiasme, og ønske dem megen lykke til i fremtiden. Ikke mindst i form af en i allerhøjeste grad velfortjent opmærksomhed fra Statens side. Milan Vitek Professor ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium Til venstre: Suzuki underviser Johannes Søe Hansen ved Det Danske Suzuki Instituts workshop i Til højre: Tove Detreköy underviser i det nye Suzukihus i Gentofte i 2002 man hører spørgsmålet for sig:»må jeg godt stå sådan, når jeg spiller?«21

24 Bageste række fra venstre: Tine Bæk Madsen, Anna Lærke, Johannes Søe Hansen, Tine Erdman Rasmussen, Iben Brodersen. 2. række: Lars Bjørnkjær, Bodil Rørbæk, Jette Steen Rasmussen, Anna Gwozdz. 3. række: Christina Dannefeldt Bøthner, Christina Åstrand og Camilla Sand Kjeldsen. 22

25 Music is the language of the heart without words Shinichi Suzuki 23

26 24

27 Suzukimetoden Også kaldet modersmålsmetoden, fordi Suzuki som udgangspunkt brugte samme principper som dem, børn lærer at tale efter: Fra barnet bliver født, er det omgivet af sprog og forsøger at efterligne lydene. Barnet lærer ikke at læse og skrive før det kan tale. Barnet bliver rost og opmuntret, når det begynder at bruge ord. På samme måde lærer Suzuki-elever at spille: Fra eleverne er helt små, lytter de dagligt til musik. De små elever spiller ikke efter noder, men efterligner de melodier, som lærere og forældre spiller, og de bliver hele tiden rost og opmuntret til at fortsætte. Suzukimetoden er udviklet indenfor violin, bratsch, cello, kontrabas, klaver, fløjte, harpe og sang. I dag er metoden kendt i mere end 40 lande, hvor ca Suzukipædagoger underviser omkring elever. 25

28 26

29 27

30 28

31 29

32 Af P.R. MEURS-GERKEN Kærlighed, kvalitet og kampvilje igennem 25 år De seneste års arbejde af Suzuki-institutets mange ildsjæle har ført til en række forbedringer på en lang række områder. På få år er det lykkedes at blive bedømt kvalificeret til støtte på linie med landets musikskoler og aktørerne har fået et hus til aktiviteterne for blot at nævne nogle få områder. Her giver en af de ihærdige ildsjæle et signalement af instituttet og fortæller om udviklingen gennem 25 år. At rejse er at leve. Det syntes familien Detreköy også for 35 år siden. Til Amerika min ven, ja til Washington skulle de, hvor Béla havde fået et professorat. Så ville skæbnen, at Tove blev konfronteret med en genial japaners tanker og hans metode, Shinichi Suzuki og Suzuki-metoden. Kærlighed ved første møde! modersmålsmetoden, treklangen mellem lærer, elev og forældre og de øvrige pædagogiske principper forekom hende så indlysende rigtige. Snart var hun uddannet i Suzukimetodens kunst. Tilbage i gamle Danmark, i førstningen i Aarhus måtte hun prøve kræfter. Blandt hendes første elever var lille Lars (Bjørnkjær) og lille Christina (Åstrand). Der startedes endog undervisning af forældre. Heldigvis for os kom familien tilbage til Dronningens by og den 2. maj 1977 blev Det Danske Suzuki Institut stiftet på opfordring fra begejstrede forældre. 30

33 Så fulgte en pionertid for Tove og de lærere og den aktive gruppe af forældre, hun hurtigt fik samlet. Man havde ikke noget hus, var nomader, kunne ikke få andel i offentlig støtte som andre musikskoler, for man var jo ikke kommunale, kun regionale, man var jo ikke generalister, men blot specialister udi strygere og klaver. Pionererne, som vi i dag kan takke, er først og fremmest Tove, Béla, Ilona Telmanyi, Gerd Kappel, Edith Code, Marianne Rygner på violin/bratsch, Anders Grøn, Margrethe Trenckner, cello og Ester Lund Madsen og Anne-Birthe Andersen klaver. Hertil en række aktive forældre under formandskabet af Gerhard Hamman, Dorete Kanneworff, Gunnar Wallevik, Ove Brodersen, Olav Andersen, Henny Straarup, Nicolai Dragsted og allersenest Lars Grunth. Nuvel man kørte ufortrødent videre besjælet af: en inderlig Kærlighed til børn og musik, en konstant søgen efter Kvalitet og en ubændig Kampvilje. Driftsudgifterne måtte vi altså selv klare ved forældrebetaling, som så blev 3-4 gange større end på støttede musikskoler, men når vi havde brug for penge til noget ekstraordinært af kvalitet, så som til anskaffelse af instrumenter, videreuddannelse af vore lærere, til gennemførelse af workshops og international fællesaktivitet har vi altid kunnet finde god forståelse og hjælp hos vore private sponsorer. Metoden skabte fra dag 1 små mirakler hver dag, ikke blot musikalsk, men lige så meget menneskeligt og udviklingsmæssigt hos barnet og i dets samspil med forældrene. Snart var der grundlag for at danne et lille orkester og siden Det Danske Suzuki Instituts Kammerorkester, som under Bélas ledelse gennem tiderne har givet os herlige koncertoplevelser og indspillet nogle dejlige cd er. Med tiden konstateredes det, at en del af eleverne var så begejstrede for instrumentet og musik, at nogle af dem ligefrem satsede på at gøre musikken til deres levevej. Ja, i dag er der vel ca. 50 af vore tidligere Suzuki-elever, der er i et professionelt musikforløb, hvilket har været af uvurderlig betydning for dansk musikliv. Det Danske Suzuki Institut blev straks medlem af den internationale Suzuki-familie. Tove, Béla og sidenhen Esther engagerede sig meget aktivt i det internationale samvirke, hvor Danmark gik hen og blev en slags foregangsland for udbredelse af Shinichi Suzukis nyskabende undervisningsprincipper. Siden var Tove og Bela med til at etablere ESA, European Suzuki Association, hvis formål først og fremmest var at sikre, at Suzuki-undervisning stod for Kvalitet. Man indførte et fælles uddannelses- og diplomsystem, som kommende Suzuki-lærere måtte gennemgå og klare, før de kunne undervise som Suzuki-lærere på de respektive niveauer. 31

34 32

35 For at styrke Suzuki i Danmark blev Det Danske Suzuki Institut initiativtager til stiftelse af Det Danske Suzuki Forbund, som har uddannelse af danske Suzuki-lærere under sit anvarsområde og som gennemfører aktiviteter af fælles interesse, herunder Suzukiworkshops rundt om i landet. For at styrke Suzuki på nordisk plan har man for nogle år siden også etableret Ung Nordisk Tone, som er et årligt weekendarrangement, der går på skift mellem de skandinaviske lande og hvor et udvalg af tidligere Suzuki-elever under videregående uddannelse mødes for i fællesskab at opføre en koncert bistået af lokale Suzuki elever. Al den aktivitet, der præsteres på det udenlandske plan, har naturligvis givet vores lærere inspiration og erfaring, som vore børn atter har kunnet nyde godt af, og det har samtidig inspireret Tove og Béla til at bistå med lancering af Suzuki-undervisning i andre lande, som Finland, Færøerne og Ungarn og siden sammen med Esther og Anne-Birthe i Polen. Eleverne er også blevet belønnet, f.eks. når de med mellemrum har fået besøg af udenlandske lærere på workshops og i sommerlejre i udlandet, når de har kunnet spille sammen med gæsteorkestre fra Italien og USA eller når de selv har været på tourné i udlandet, f.eks. i Japan, USA eller Ungarn. Børnene har her umiddelbart kunnet opleve, at musikken er et internationalt sprog, der skaber fred og glæde på tværs af race, religion og alder. På den lærtes bjerg nærede man som altid en god tid lang nogen skepsis over for alt dette japaneseri. En dristede sig endog til at omtale Suzuki-metoden som en militærisk indoktrinering af børn. Ak ja! Men efterhånden som man kunne se, at et større og større antal tidligere Suzuki-elever kastede sig over en professionel musikkarriere, fik fremstående placeringer i symfoniorkestre i Danmark og udlandet, for tiden 5 koncertmestre ud af 6 i Kapellet og Radiosymfoniorkestret og at der år for år var en eller flere tidligere Suzuki-elever, der fik den Store Gade Pris, fornemmede man, at der måtte være noget særligt ved den undervisning, der præsteredes på Det Danske Suzuki Institut, og specielt når det ikke er et primært formål at producere professionelle musikere. Instituttet blev siden som noget exceptionelt belønnet med Gade Prisen. Men, der skulle mere til, før man kunne opnå driftsstøtte på linie med, hvad almindelige musikskoler får. Det Danske Suzuki Institut måtte på en eller anden måde sikre sig det blå stempel. Derfor stiftede vi i 1996 Det Danske Suzuki Institut s Venneforening, hvor en række af de ypperste repræsentanter for dansk musikliv og anden kunstnerisk aktivitet accepterede at indtræde i foreningens bestyrelse og præsidium med professor Milan Vitek som formand. 33

36 Men det blå stempel var ej heller nok. Man måtte nu, helt seriøst, true med at lukke Det Danske Suzuki Institut og have pressen med op på barrikaderne, hvilket de gjorde meget beredvilligt. Og omsider tilsmilede lykken os. For gudskelov var der en Kulturminister og en formand for Statens Musikråd, Lennart Ricard, og kulturpolitikere og administratorer i Københavns Amt, der sandede, hvilken appelsin de i virkeligheden havde fået i deres turban med Det Danske Suzuki Institut. Efter 21 års kamp fik vi sikret, om ikke en fuld støtte, så dog en vis offentlig driftsstøtte, så man nu omsider kunne yde sine lærere en aflønning, der i det væsentlige svarede til, hvad der blev ydet på andre musikskoler. Vi har alle dage drømt om at blive bofaste og arbejdede på at få et hus stillet til rådighed. Så skulle bestyrelsen nok sikre, at man fik skaffet privat støtte til anskaffelser af indretning. TopDanmark gav instituttet en ekstra stimulus ved at give det en pris på kr. og Københavns Amt, der hele tiden havde søgt at hjælpe os, fik pludselig sidste sommer mulighed for at stille et dejligt hus, Suzuki Huset, til vor rådighed foreløbig for et par år. Som håbet viste de private støtter sig meget velvillige til at hjælpe med midler til de nødvendige anskaffelser og indretningen. TAK til alle dem, der har været med til at udkæmpe kampen, først og fremmest Tove og Béla og vore dygtige lærere og aktive forældre gennem tiderne. TAK til præsidiet og bestyrelsen for Venneforeningen for den uvurderlige moralske støtte. TAK til vore private sponsorer, som fra begyndelsen har troet på os. TAK til Statens Musikråd og Københavns Amt for, at have sikret vor overlevelse driftsmæssigt. TAK til Shinichi Suzuki fra vore børn for indførelse i musikken og lærdom for livet om samspil mellem mennesker. TAK fra os forældre for alt det, I har givet vore børn og nok så meget for det interessefællesskab og følelsesfællesskab i med- og modgang, som Suzuki-metoden gudskelov har påtvunget os i forhold til vore børn. Nye udfordringer forestår i de næste 25 år. Lad os stå sammen om de 3 k er: Kærlighed, Kvalitet og Kampvilje. Til lykke til os alle. 34

37 35

38 Af GUNNAR WALLEVIK Dronning Ingrid, Sibylle Bruun og Shinichi Suzuki Det Danske Suzuki Institut i 2002: 170 elever, hvoraf de 105 spiller violin. Søgningen til instituttet er markant stigende og ventelisterne vokser. Gunnar Wallevik var formand for instituttet fra Her trækker han nogle højdepunkter frem fra perioden. I efteråret 1982 blev jeg af Ove Brodersen opfordret til at efterfølge ham som formand for instituttet. Jeg havde forinden i nogle år fungeret som menigt medlem i bestyrelsen. Da jeg på dette tidspunkt både var travlt beskæftiget på min arbejdsplads som arkitekt, og samtidig fungerede som bestyrelsesformand for en stor kommunal musikskole i Hørsholm, turde jeg ikke umiddelbart sige ja. Jeg indvilgede dog i at prøve et halvt år og derefter tage stilling og det blev (heldigvis for mig) til en noget længere periode. Modsat bestyrelsesarbejdet ved den kommunale skole, hvor administration m.m. blev klaret med lønnet personale, var især formands- og kassererposten ved en institution som Det Danske Suzuki Institut krævende. Instituttet havde på dette tidspunkt 100 elever og 8 lærere at tage vare på men ingen faste lokaler. For mig var det en god oplevelse at mærke den positive opbakning, som forældrekredsen og instituttets lærere altid udviste. Det drejede sig om alt lige fra udførelse af de månedlige lønningsregnskaber, som et større privat firma (RE-Instruments) påtog sig at køre via sit EBD-bogholderi, til bagning af kæmpelagre af kager og/eller 36

39 37

40 brygning af saft eller gløgg til de årlige julemarkeder og/eller weekend-workshops. Ved afvikling af specielt sidstnævnte, hvor instituttet måtte låne sig ind på store offentlige skolekomplekser (Vestre Borgerdyd Gymnasium, Skt. Annæ Gymnasium, Engholm-skolen i Allerød m.fl.) var der virkelig gang i den. Hundredvis af fremmede elever, forældre og lærere fra både ind- og udland kom myldrende til instituttet, hvor de blandede sig med vore elever, forældre og lærere for at blive inspireret og suge til sig af instituttets erfaringer. Først og fremmest var det dog samværet de med mange ligesindede mennesker omkring musikken, og glæden ved og forståelsen for at videregive denne til de nye generationer, der fastholdt mig i jobbet indtil udgangen af Instituttet var ved min fratræden vokset til lidt over 150 elever og en lærerstab på 11. Under min formandsperiode trænger følgende begivenheder sig især frem i erindringen: Gallakoncerten i Sankt Annæ Salen den 25. november Olle Comstedt og den store Suzuki Workshop marts Samarbejdet med de 5 danske musikkonservatorier om støtteudtalelse vedrørende fast økonomisk bistand fra staten. Initiativet for et evt. samarbejde med Kodály-pædagogikken. Kammerorkesterets tourné til Japan i 1986 efter Shinichi Suzukis personlige invitation. 10 års jubilæumskoncerten i Tivoli maj Arbejdet med at få fremskaffet en bygning til instituttet. Gallakoncerten i Sankt Annæ Salen Tove og Béla Detreköy var under sommeren 1983 blevet informeret om, at Dronning Ingrid var interesseret i Suzuki Instituttet og dets arbejde. Dronningen havde læst flere af Shinichi Suzukis bøger, og havde ytret ønske om gerne at ville overvære en af instituttets koncerter. Det blev derfor besluttet at arrangere en gallakoncert i den flotte Sankt Annæ Sal, som instituttet fik lov til at låne til lejligheden. Tove inviterede herefter dronningen og hendes hofdame Sibylle Bruun til at overvære denne koncert. Dronningen og Sibylle Bruun takkede som ventet ja, ankom præcis kl. 20,00 og koncerten blev både en stor succes og en hyggelig oplevelse for de tilstedeværende. 38

41 39

42 40

43 Olle Comstedt og den store Suzuki Workshop marts 1984 De årlige workshops giver meget ekstraarbejde til mange i instituttet og megen inspiration. At netop workshoppen i april 1984 blev lidt af en milepæl for instituttet skyldes dels en utrolig fin stemning under hele forløbet, hvor foruden det store mylder af musikglade børn mange af dansk musiklivs store skikkelser også var til stede. Men nok så vigtig for instituttet var det, at den aldrende dansk-svenske filminstruktør Olle Comstedt sammen instituttets daværende kasserer, advokat Bertil Jacobi også var blandt publikum. Olle Comstedt blev her aldeles betaget af hvad han hørte og så. Han var født i Sverige 1908, rejst ugift til USA 1939 som filminstruktør, forblev ugift og barnløs, og bosatte sig på sine ældre dage i Danmark. Hans begejstring over hvad han havde oplevet under denne workshop bevirkede, at han kort efter ønskede at testamentere sine disponible midler til en særlig musik-fond: Comstedt Fonden, i hvis formålsparagraf særlig undervisning efter Suzuki-metoden er fremhævet. Fondens fundats blev underskrevet den 12. januar 1988, ca. to år efter Olle Comstedts død den 31. oktober De årlige legatudbetalinger fra denne fond, som siden i væsentlig grad er tildelt Det Danske Suzuki Institut samt Dansk Suzuki Forbund har indtil nu været det mest værdifulde økonomiske fundament for instituttets overlevelse. Bertil Jacobi, som bar Olle Comstedts ønsker igennem, og som nu er fondets formand, har med dette arbejde gjort en stor indsats for dansk musik. Samarbejdet med de 5 danske musikkonservatorier I de første år herskede der inden for nogle dele af det etablerede konservatorie-miljø en vis skepsis overfor det nye japanske undervisningsprogram. De gentagne afslag fra bl.a. Kulturministeriet om støtte til driften kunne ikke udelukkes at være delvis påvirket af dette, hvorfor bestyrelsen gjorde en ekstra indsats overfor de 5 konservatorier for bl.a. at få en stærk støtteudtalelse fra disses rektorer til forelæggelse for Kulturministeriet ved ansøgning om fastdriftsstøtte. Det lykkedes at få den ønskede skriftlige erklæring, men desværre uden effekt overfor ministeriet. Erklæringen var dog vigtig og udløste fx støtte fra Augustinus Fonden. Initiativet for et evt. samarbejde med Kodály-pædagogikken Med henblik på at bløde op på visse vrangforestillinger om Suzuki-pædagogikken indledte instituttet et forberedende samarbejde med musikpædagoger, som arbejder efter Zoltán Kodály s bredt anerkendte principper. De to beslægtede undervisnings- 41

44 principper må på en god måde kunne supplere hinanden og gerne videreføres fx med jazz eller anden nyere musik. Det blev desværre kun til enkelte men velbesøgte møder, såkaldte brainstorms, men det er mit indtryk, at idéen endnu ikke helt er opgivet. Fremtiden må vise det. Kammerorkesterets tourné til Japan i 1986 Efterhånden som instituttets strygerelever var blevet så mange og så dygtige, som tilfældet allerede var omkring 1985, blev repertoiret for det særlige kammerorkester, Béla havde bygget op af instituttets elever, nærmest professionelt. Orkesteret tegnede derfor instituttet ved mangfoldige offentlige koncerter både i Danmark og i det nære udland. En af disse var foregået i Radiohusets store koncertsal i København, hvorfra Béla kunne afspille nogle af DR s båndoptagelser for Shinichi Suzuki under et internationalt suzukistævne i Belgien foråret Shinichi Suzuki blev her så begejstret at han prompte inviterede hele orkesteret på tourné til Japan med alle udgifter i Japan betalt. Danmark skulle blot sørge for transporten frem og tilbage herfra. Dette tilbud kunne vi naturligvis ikke sidde overhørigt. En kreds blandt orkestermedlemmernes forældre fik indsamlet det nødvendige beløb og tournéen blev gennemført med stor succes i Japan fra den 16. til den 31. oktober Orkesteret bestod af 13 musikere og der blev gennemført koncerter i følgende byer: Tokyo, Matsumoto, Nagano, Kanazawa, Osaka og Nagoya. Salene, hvoraf specielt den i Tokyo og Nagoya var meget store,var propfyldte med et åbensindet japansk publikum, som tog umådeligt godt imod de unge danske musikere. 10 års jubilæumskoncerten i Tivoli maj 1987 Den 2. maj 1987 afholdt Det Danske Suzuki Institut sit 10 års jubilæum. Den store koncertsal var fyldt til bristepunktet og det samme var ind imellem også scenen, når alle eleverne med de mindste på 2-3 år forrest spillede Variationer over ABC. Koncerten bød dog både på masseoptrin, fornemme solistpræstationer og kammerorkesteret, som bl.a. uropførte et værk af Ib Nørholm: Sandkornets topologi, sinfonia for strygere, skrevet specielt til lejligheden og dediceret orkesteret og dets dirigent Béla Detreköy. Det bedste indtryk af jubilæumskoncerten læses nok bedst af hvad pressen skrev dagen efter, fx. Politiken: 42

45 43

46 Vi er til jubilæumskoncert for Suzuki Instituttet, en anstalt der lærer børn og unge at spille, fortrinsvis strygeinstrumenter men også klaver, efter et japansk system der i de senere år er blevet spredt over hele verden. Præsentationen gjorde det let at forstå hvorfor. Resultaterne er kun lidt mindre end mirakuløse. Den øvrige presses omtale svarede i det store og hele til ovennævnte citat. Arbejdet med at få fremskaffet en bygning til instituttet Hvad jeg bedst husker fra min formandsperiode er det intense arbejde der blev gjort for at jordfæste Det danske Suzuki Institut i sin egen bygning. Sagen var naturligvis fast dagsordenspunkt på bestyrelsesmøderne, men der blev derudover nedsat særlige arbejdsgrupper, hvor de forskellige muligheder blev undersøgt. Selvom flere af disse muligheder var rimeligt realistiske glippede de alle til slut, og vore anstrengelser førte ikke til noget resultat. Det var sørgeligt ved instituttets 20-års jubilæum at høre, at lokaleproblemet stadigvæk var uløst. I dag, 25 år efter instituttets start, er der (i skrivende stund) heldigvis tegn på at et midlertidigt opholdssted vil blive tilbudt. Spørgsmålet er imidlertid, om det er godt nok? Netop nu foreligger der jo enorme projekter til nye huse for musik i Danmark, f.eks. nyt domicil for Danmarks Radio i Ørestaden og det nye hus for Den Kongelige Opera i København. Ligeledes er der bygget flotte store musikhuse flere steder i landet. Dette er utroligt glædeligt og for især København en styrkelse i den nye storbyregion omkring Øresund. Men hvad nytter alt dette, hvis der ikke kan leveres tilstrækkelig dygtige unge musikere at fylde i disse bygninger? Ville det derfor ikke være en god idé for landet nu at investere lidt ekstra i Det Danske Suzuki-Institut. Når man tager i betragtning hvilke store resultater netop dette instituts undervisning har kunnet fremvise efter sine første 25 år, tror jeg disse penge ville være givet godt ud. Og de relativt få kvadratmeter er jo pebernødder i forhold til de omtalte mammut-projekter. Personlig håber jeg, at et sådant i første omgang centralt placeret ungdoms-musikhus i København også vil give plads til beslægtede initiativer, bl.a. Kodály undervisning og/eller en videreudviklet Suzuki-praktik indbefattende ny musik, herunder jazz. Under alle omstændigheder bør Det Danske Suzuki Institut nu sikres en varig plads i fremtidens danske musikeruddannelse. Jeg foreslår at et lille udvalg med bl.a. instituttets formand og dets daglige leder og initiativtager Tove Detreköy samt en eller flere af de mange højt placerede Suzukimusikere i det professionelle danske musikmiljø snarest forelægger sagen over for stat, kommune, diverse finansfyrster og vores regent. 44

47 Man is a son of his environment Shinichi Suzuki 45

48 Man skal lede og ikke tvinge Blandt de tre tusinde år gamle bøger findes bogen Li-Chi (ritualernes bog). I den anvendes sætningen»man skal lede og ikke tvinge«som retningslinie for undervisning. Det er smukke ord. Når en spirende plante har begyndt sin vækst, hvem ville da trække i dens hoved, for at fremme væksten? Men når det gælder mennesker, hvor man vil presse viden ind hurtigst muligt, anvender man denne metode. Man trækker for at tvinge barnet frem og glemmer at tænke på vækstbetingelserne. Ofte bebrejdes barnet at det ikke lever op til forventningerne, hvilket er fuldstændig misforstået. Shinichi Suzuki 46

49 47

50 At skabe attrå Jeg bliver altid betaget af det utrolige fænomen, at alle japanske børn kan tale japansk. Men bortset fra at tale japansk og modtage lærdom i skolen, er der ikke meget de kan. Det skyldes, at forældrene ikke skaber attrå hos deres børn. De indprenter dem med»gør dit! gør dat!«og forsøger at få de modstræbende børn til at følge deres ønsker. Hvad ville der mon ske, hvis vi anvendte denne metode, når børn skal lære at tale? Hvad nu hvis forældre beordrede deres børn»tal!, tal!, tal!«ved undervisning i modersmålet? Barnet ville sikkert stamme og hakke i det, helt ude af stand til at tale ordentligt. Vi må derfor først skabe attrå. Vi glemmer alt for let, at alle børn besidder evnen til at udvikle storslåede egenskaber. Vi bør overveje, om vi kan opdrage vore børn til at blive bedre end os selv. Intet barn bør bindes af nutidens normer. Vi må ændre vores undervisningsmetoder nu. Når japanske børn begynder at skrive, så lærer de hiragana, fordi vi siger det er let. Vi siger også, at engelsk er vanskeligt, men i England begynder børnene med dette vanskelige engelsk. Når vi siger at noget er vanskeligt, mener vi så ikke, at fordi det ikke var et led i barnets miljø under opdragelsen, så kunne barnet ikke absorbere det? Det barnet ser og hører som baby bliver en naturlig del af det pågældende barn... Shinichi Suzuki 48

51 Børn lærer fra fødslen Barnet begynder at lære fra fødslen. Allerede før skolestart i seks-års alderen har det opsuget en forbløffende mængde data og viden. Det er sikkert mere end barnet lærer gennem resten af sit liv. I barnets tidlige år går selve læreprocessen utrolig hurtigt, såfremt den ikke hindres af de voksne. Desværre undervurderer de fleste voksne barnets evne til at lære, hvorved de hæmmer barnets vilje til at lære. Blot man fjerner de bånd, voksne påtvinger børn, så stiger indlæringsevnen betydeligt. Historisk set er der mange bemærkelsesværdige personer, der ikke var specielt intelligente fra fødslen, de fik blot særlige muligheder for at lære. Deres forældre havde evnen til at eksponere børnene, mens de var unge. Det skal vi huske på. Dr. Glenn Doman (Leder af Institute for the Achievement of Human Potential) om børns udvikling 49

52 50

53 Der skal mange egenskaber til for at spille godt, og det er faktisk dem, vi forsøger at udvikle i vores undervisning. Som resultat af det bliver børnene gode til at spille, men de bliver også gode til mange andre ting. Og fordi de begynder så tidligt, når de, allerede inden de begynder at gå i skole, at udvikle mange af de egenskaber, der gør skolegangen nem. Tove Detreköy 51

54 52

55 Det er ikke kun japanerne men også forældre fra hele kloden som fejlagtigt tror at alt er medfødt. Sådanne forældre gør intet for at fremme de egenskaber hos børn, der skal gødes før de kan blomstre, men de bortforklarer alt med ord som»hun er ikke så begavet«. Det er en vedvarende og fundamental misforståelse hos mennesker... Vi glemmer alt for let, at alle børn besidder evnen til at udvikle storslåede egenskaber. Vi bør overveje, om vi kan opdrage vore børn til at blive bedre end os selv. Intet barn bør bindes af nutidens normer. Vi må ændre vore undervisningsmetoder nu. Schinichi Suzuki 53

56 54

57 Every child has a wonderful potential to be educated very highly Shinichi Suzuki 55

58 56

59 Where love is deep, much can he accomplished Shinichi Suzuki 57

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007 Det danske Institut SUZUKI nyt 3 2007 Suzuki nyt Efterårssæsonen er startet - og årets nye elever er lige for alvor kommet i gang med ene undervisning og fællestimer. Næsten lige efter sæsonstart kommer

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Gradsprøver - introduktion

Gradsprøver - introduktion Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM På Vadgård Skole bliver der truttet, trompetteret og taget godt imod skolens nye tilbud om at give elever gratis undervisning i messinginstrumenter i samarbejde med Gladsaxe

Læs mere

Skolelederens beretning 2010

Skolelederens beretning 2010 Skolelederens beretning 2010 "Hvis skolen skal lykkes skal vi holde af. For kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Forældre skal holde af børn og lærere. Lærere skal holde af børn og forældre

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Det Danske Suzuki Instituts virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Det Danske Suzuki Instituts virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Det Danske Suzuki Instituts virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks

Læs mere

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum Holbæk Inner Wheel havde den glæde, at vi fra borgmesteren modtog invitation til, på selve jubilæumsdagen den 19.marts kl. 12, at gæste Holbæk gl. Rådhus. Borgmester

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 110218 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Fuzzy Aftagerpanel Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Bestyrelsen mindedes formanden, der døde den 29.12.2015. Der er skrevet mindeord, som fremgår af hjemmesiden.

Bestyrelsen mindedes formanden, der døde den 29.12.2015. Der er skrevet mindeord, som fremgår af hjemmesiden. Referat fra bestyrelsesmøde den 9. februar 2016 Til stede var fra bestyrelsen: Dorte Nørgaard (dorte.norgaard@gmail.com) Mette Qvist (metteqvist@me.com) Inge-Lis Kalum (kalum@pc.dk) Sigurd Næss-Schmidt

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev Kære venner og støtter af Mushemba Foundation og Trinity Skolen, Det er ca. 4 mdr. siden vi sidst har skrevet til jer, og givet opdatering på vores arbejde. Nu er det på tide, at vi informerer lidt igen

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Tonedøve folk sætter dagsordenen

Tonedøve folk sætter dagsordenen Tonedøve folk sætter dagsordenen Musik er godt for indlæringen. Faktisk kan man kalde musik for fitness for hjernecellerne. Der er ingen discipliner, der aktiverer større dele af hjernen end musik. Kjeld

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Fredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet

Fredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet En verden fuld af musik Musikskolen handler ikke

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Workshop-tilbud 31/10 & 1/11

Workshop-tilbud 31/10 & 1/11 Workshop-tilbud 31/10 & 1/11 Vi glæder os til at se jer til workshops! Den 31. okt. og 1. nov. 2017 er særlige dage i musikskolen. Vi har nemlig skemafrie dage for at få plads til forskellige tværgående

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Generationsskifte i din virksomhed økonomi eller psykologi?

Generationsskifte i din virksomhed økonomi eller psykologi? Generationsskifte i din virksomhed økonomi eller psykologi? Af Søren Braskov, erhvervspsykolog og partner i HumanAct Hvem skal føre virksomheden videre og hvordan? Generationsskifte i en familieejet virksomhed

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr. Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.

Læs mere

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 111201 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Aftagerpanel Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011

Læs mere

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015 INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver:

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver: Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver: Tak for jeres arbejde med at ajourføre slægtsregnskabet. Jeg kan fortælle, at vores mor 6.7. Else Kirstine (Stinne)

Læs mere

Musiktalenter skal brande kommunen

Musiktalenter skal brande kommunen Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob

Læs mere

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film: https://vimeo.com/

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film: https://vimeo.com/ 21. januar 2016 Kultur og fritidsudvalget Københavns Kommune Vedr. Ansøgning fra Danmarks Underholdningsorkester til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns kommune. INTRODUKTION Danmarks Underholdningsorkester

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i VTK

Referat fra Generalforsamling i VTK Referat fra Generalforsamling i VTK Dato Tirsdag d. 13. marts 2014 Indkaldt af Sted Palle Klubbens lokaler Deltagere Antal stemme berettigede 12 Referent Palle Punkt 1.Valg af dirigent Dirigent Indkaldelse

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet.

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet. 2003-2013 I tilknytning til SeniorSWING s 10-års jubilæum den 17. marts 2013 har bestyrelsen bedt orkestermedlem Søren Anders Simonsen (SAS) om at skrive lidt om, hvordan det efter hans mening er gået

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold.

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. 21. oktober 2011 Kære medlemmer Hvordan få de rigtige musikere - på de rigtige pulte? I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. Nu går vi til et mere

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Lise Ribergaard Jeg hedder Lise Ribergaard, er 47 år og mor til Rebecca i 6. klasse, Kristina i 3. klasse begge på Fællesskolens Favrdal matrikel - samt

Læs mere

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af faget Håndværk 3.-5. kl. 2014-15 De fysiske forhold. Undervisningen i 3.-5. klasse dækker fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd. Vi er de

Læs mere

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at Generalforsamlingen

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Komponisten Poul Ruders Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre orkestret spille et musikværk, der hedder Concerto in

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere