Værterne var Mellemfolkeligt Samvirke (MS), som i internationalt sammenhæng kaldes AktionAid. De havde arrangeret et tæt pakket program.

Transkript

1 DANMARKS INDSAMLINGEN 2013 I forbindelse med Danmarks indsamlingen 2013 blev MacMann Berg sammen med to andre donor-repræsentanter fra Coop og Danske Spil inviteret til at besøge 2 projekter i Kenya i uge 2. Værterne var Mellemfolkeligt Samvirke (MS), som i internationalt sammenhæng kaldes AktionAid. De havde arrangeret et tæt pakket program. MS`s hjørnesten i deres arbejder er at sørge for, at folk i 3. lande kender deres rettigheder og give dem styrke til selv at skabe de sociale og politiske forandringer, der er brug for. Normalt bliver man kun inviteret af Danmarks Indsamlingen, hvis man har donoret mere end 1 million kroner. Det gør vi ikke, men MacMann Berg blev valgt, da vi ud fra vores systemiske tankegang har en social ansvarlig politik, som blandt andet udmønter sig i, at vi følger FN`s charter om at give 1 % af Nationalproduktet (i vores tilfælde bruttoomsætningen) hvert år til 3. lande. Den primære indfaldsvinkel var at besøge Sauti-kvindegrupper ( Kvinders stemmer ), kombineret med et igangværende projekt og et kommende projekt, som MS`s andel af 2013 indsamlingspengene skal gå til. Det første projekt, vi besøgte, var 2013 projektet, som vedrører en losseplads i Bamburi tæt på Mombasa. En losseplads, som i 2007 blev etableret af de offentlige myndigheder efter, at virksomheder og private over en længere periode blot havde dumpet deres affald i det, der dengang var en beboelsesområde. Myndighederne lovede dengang, at lossepladsen ville blive indhegnet, at beboerne ville få kompensation i form af en ny skole og et lægehus. Men ingen af disse løfter er blevet opfyldt. De mennesker, som boede der, før stedet blev til en losseplads, bor der stadig midt i det hele. Når affaldet brændes af, trækker der oftest giftig røg ind over beboerne. Konkret er der sket en markant forøgelse af sygdomme og dødsfald. Man ved i øvrigt ikke hvilke typer affald, der smides på pladsen, men der er ingen tvivl om, at der er giftigt affald iblandt det. En del af beboerne er en stor gruppe unge drenge, som opholder sig i/ved lossepladsen. De prøver at tjene en skilling men da disse unge drikker alkohol, sniffer lim osv og er de blevet meget aggressive det betyder, at lokalbefolkningen ikke tør gå ud efter kl. 18. Der har været talrige eksempler på overgreb/overfald, som afledet konsekvens af disse unge drenges ophold på stedet. Her kommer Sauti-kvinderne ind i billedet. Da rigtig mange mænd drikker og på anden vis ikke gør noget aktivt, har MS været med til at starte disse kvindegrupper op. Det er ud fra nogle erfaringer, som viser, at når kvinderne

2 bliver bevidst om, hvor vigtigt skolegang m.v. er for børnene, hvor meget mere de kan ved at stå sammen, end ved at stå alene ja så er mulighederne for at påvirke myndighederne til at opfylde deres løfter/deres ansvar meget større. Vi mødte en lossepladskomité, som arbejder på til at lykkes med deres kamp for ordentlige levevilkår og overholdelse af løfterne fra myndighederne. De udstrålede en masse energi, men er oppe mod en stor modstander. Korruption er et stort problem også i Kenya. Denne korruption betyder ofte, at dem, der har lavet ulykkerne, let kan slippe af sted med det. Kvinderne udviste stort engagement og har en stærk vilje og masser af energi. Det er uden tvivl en sej kamp, der skal udkæmpes, men jeg tror på, at de via den support, de får fra AktionAid, nok skal lykkes. Men det kommer til at tage lang tid! Vi besøgte også en skole, som ligger umiddelbart op til lossepladsen. Der fortalte en af de fremmødte kvinder, at hun havde mistet hendes mand og et søn på grund af sygdom, som kan relateres til lossepladsen. I Kenya har man ret til 8 års betalt skole (primary school). Derefter skal man selv betale for sin uddannelse. Efter besøg på skolen var vi på familie besøg. I dette område bor familierne i lerhytter, og det var tydeligt, at en del af byggematerialet kommer fra lossepladsen. Hos den ene familie fortalte moderen om et overgreb af en lærer på den ene af hendes døtre. Det er desværre meget normalt. Mange piger må give seksuelle ydelser til lærerne mod at få bedre karakterer. Hvis de ikke gør det, bliver deres karakterer derefter. Sikke et dilemma at blive stillet overfor som en ung pige! Næste dag mødtes vi med en anden gruppe, som havde opnået succes med at forholde skolernes ledelser om ovenstående problemstilling. Her snakkede vi også om en anden problemstilling i forhold til lærerne, nemlig at mange af disse lærere har et arbejde ved siden af vel og mærke i skoletiden! Gruppen, vi snakkede med, havde haft målbare forbedringer på at forbedre forholdene på disse områder og har også haft positive resultater omkring det at få overtalt forældre til at sende børnene i skole igen, når de havde holdt børnene hjemme for at kunne hjælpe til derhjemme. I Mombasa besøgte vi også et mølleprojekt, som har været i gang i nogle år. Et projekt hvor primært enlige kvinder maler majs og tjener en ekstra skilling på det. Mange af disse kvinder er via projektet blevet animeret til at starte deres egen lille butik ved siden af, hvilket har forbedret deres økonomi yderligere. Vi besøgte også i flere omgange AktionAid`s kontor, hvor vi blev informeret omkring deres arbejde m.v.. Der bliver lagt mange kræfter i det fra AktionAid.

3 Det sidste punkt denne dag var en anden Sauti-gruppe. Denne gruppe har eksisteret i længere tid end den foregående, hvilket var tydeligt på flere måder. De virkede bedre strukturerede og organiserede. Der er ca. 20 % af områdets kvinder, som er aktive i Sauti. Mange af dem er gået i gang med voksenskole og er nu på 2-3 klasses niveau! Men nok så vigtigt, det giver kvinderne bedre forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at holde børnene i skole. Denne Sauti gruppe bor i et område, som er mere frugtbart end det omkring lossepladsen. Det giver naturligvis bedre muligheder, og det var tydeligt, at kvinderne her har gjort sig en masse erfaringer, som har hævet deres selvværd og ikke mindst har givet dem mod til at påvirke myndighederne. Der var mødt mere en 100 kvinder op som i øvrigt havde ventet på os i 3-4 timer for at få lov til at give udtryk for deres taknemlig for støtten. De tog imod os med sang, og alle ville give hånd. Det gjorde et stort indtryk! Dag 3 tog vi til Taveta. En tur på 280 km, men da de 150 km er en mega hullet grusvej, tager turen 7 timer! Vel fremme besøgte vi et Rescue Center. Et center, som tager imod børn/kvinder, som har været udsat for overgreb og vold. Der er desværre mange børn helt ned til 1 års alderen som oplever overgreb fra de voksne omkring dem. Og så hører vi jo desværre kun om dem, som tør dukke op på Centret! Centret samler beviser ind og får på den måde sikret, at overfaldsmanden bliver dømt. Det er også lykkedes at få bragt den tid, der går fra overgrebet er sket, til overfaldsmanden bliver dømt, ned fra 1 år til ca. 6 mdr. Dag 4 besøgte vi 6 forskellige offentlige myndigheder. Der fik vi nogle klare meldinger omkring konkrete forandringer, som Sauti-kvinderne har været med til at påvirke. Kommunen kunne fremvise meget håndgribelige eksempler på, hvilke tiltag de havde foretaget over de seneste år. Denne kommune viste sig som jeg oplevede det at være en mønster kommune. De havde i 2012 haft 12 andre kommuner på besøg for at lære af dem og få inspiration. Kommunen har blandt andet har lavet et skema, hvor alle borgere kan se, hvilke services koster hvad, samt hvilke forpligtelser den enkelte borger har. Der er tidsfrister på, og man kan også se, hvad det koster, hvis ikke man gør, som der foreskrives. Myndighederne har her indset, at man ikke kan straffe en borger, som ikke ved, hvilket pligter han/hun har. Derfor har man sat store skilte op rundt i byen for at sikre sig, at borgerne har mulighed for at opnå kendskab til reglerne. Vi spurgte hos Politimesteren, om overfaldsmændene er varetægtsfængslet fra overfaldet er sket, til dommen er afsagt? Det er desværre ikke tilfældet, hvilket jeg personligt mener, er et problem primært i forhold til ofret som kan risikere

4 at møde overfaldsmanden, men også af hensyn til retsbevidstheden er det et problem. Det er i øvrigt i langt de fleste tilfælde tætte relationer, der udøver overgrebene/overfaldende (familie, naboer, venner). Derpå tog vi ud til en Sauti-gruppe, som har 4 fiskedamme i deres projekt. Der blev vi igen mødt af syngende kvinder. Jeg fik en saks stukket i hånden og bedt om at lave en officiel åbning af dammene. Det indebar en tale med mange flotte ord (smil) for til slut at klippe en snor over til kvindernes vilde jubel. Som på hele turen var der masser af mennesker, som ønskede at fortælle om, hvem de er, hvad de laver, hvad de gør osv og som gerne ville høre på os, når vi fortalte om, hvorfor vi var på besøg det gav altid klapsalver, når vi fortalte, at vi var en af donorerne. Vi har i øvrigt mødt mere end 200 kvinder i løbet af turen, men meget få mænd! Den skæve kønsfordeling betyder, at det er et ønske fra MS/AktionAid, at man få involveret mændene i langt højere grad, da man tror på, at det vil give projekterne endnu større gennemslagskraft. Ved fiskedammene blev der også afholdt nogle valgtaler af et par kvinder det gav os 1,5 time i varmen uden at vi kunne forstå, hvad der blev sagt (ingen oversættelse). Valgtalerne skyldes, at der den 4. marts skal være valg i Kenya. Det største indtryk gjorde en 8-9 årig pige, som fortalte/sang om, hvorfor man ikke skal finde sig i overgreb/vold, og hvordan hun ville bekæmpe disse voldsmænd utroligt levende fortalt! Der er blevet vedtaget en ny forfatning, som foreskriver, at intet køn må have mere end 2/3 repræsenteret i de forskellige organer. Det kan med meget stor sandsynlighed ikke opfyldes i år 1, som dette valg vil være i forhold til den nye forfatning. Det er der flere grunde til. Midlerne hos kvinderne er små. Man skal have accept af familien, som kan være svær at få vi mødte en kvinde på 43 år, som først havde sagt ja til at stille op, men som efterfølgende måtte trække sig, da hendes mor havde sagt nej! Vi fik frokost ved fiskedammene, naturligvis med egne indfangede fisk som hovedretten. Derefter skulle jeg først sammen med 4 kvinder vise, hvordan fiskene indfanges og derpå skulle jeg interviewes om projektet. Begge dele blev optaget til brug på indsamlingsaftenen. Fiskene bliver opdrættet i en 3 måneders cyklus. Det giver ca velsmagende fisk hver gang. Vi fik fremvist (med stolthed) bankbøger med sirligt indskrevne beløb på hver af de kvinder som er tilknyttet (p.t. 17). Summen på hver konto er p.t Schillings (ca. kr ) ikke store penge i vores verden, men det er tydeligt, at disse penge betyder mere end beløbet størrelse det er DERES penge! Generelt må jeg sige, at vi har mødt utroligt mange kvinder med en enorm stærk udstråling, stor vilje og masser af energi og det er meget tydeligt for mig,

5 at det sammenhold, som grupperne giver, betyder en masse for den enkelte, og også for de muligheder, som de har for at påvirke myndighederne. Jo flere der står sammen, jo stærkere står de! Ideen omkring hjælp til selvhjælp tror jeg set over tid - er den rigtige vej at gå! Min konklusion er klar: DET NYTTER AT STØTTE!