Statusnotat April 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusnotat April 2010"

Transkript

1 Nedbrydning af,,-t ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Statusnotat April Mette M. Broholm og Charlotte Scheutz DTU Miljø

2

3 Indhold INDHOLD INDLEDNING BALDERSBÆKVEJ. Donor og redoxforhold Figur.: Methanudvikling i flasker repræsenterende kildeområde og fane. 7. Nedbrydning af chlorerede ethaner. Nedbrydning af chlorerede ethener. Massebetragtning for chlorerede ethaner HØJE TAASTRUP VEJ. Donor og redoxforhold. Nedbrydning af chlorerede ethaner. Nedbrydning af chlorerede ethener 7. Massebestemmelse VASBYVEJ. Donor og redoxforhold. Nedbrydning af chlorerede ethaner. Nedbrydning af chlorerede ethener. Massebestemmelse. Dokumentation af nedbrydning ved isotopfraktionering SAMMENFATTENDE VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING PÅ LOKALITETER FORURENET MED,,-T. 9 BILAG BALDERSBÆKVEJ. Donor, fermentering. Redoxudvikling. Nedbrydning af chlorerede ethaner. Nedbrydning af chlorerede ethener HØJE TAASTRUP VEJ. Donor, fermentering. Redoxudvikling. Nedbrydning af chlorerede ethaner. Nedbrydning af chlorerede ethener VASBYVEJ. Donor, fermentering. Redoxudvikling

4 . Nedbrydning af chlorerede ethaner. Nedbrydning af chlorerede ethener. Isotopfraktionering MASSEBESTEMMELSE

5 Indledning Dette statusnotat beskriver den videre udvikling i treatabilitiforsøgene rapporteret i Broholm et al. (9). Baggrund, opsætning af forsøg og resultaterne fra den første del af forsøgene fremgår af Broholm et al. (9). Efterfølgende er foretaget gentilsætning af donor og bakteriekulturer til en af hver replikat af de stimulerede og bioaugmenterede flasker (ulige nr.). Gentilsætning er foretaget efter prøvetagningen på dag 9 for Baldersbækvej og Høje Taastrup Vej og dag 9 for Vasbyvej. Der er anvendt samme type og mængde af donor og bakteriekulturer, som ved den indledende tilsætning. Friske kulturer er indhentet fra SiREM til gentilsætningen. Moniteringen er fortsat for alle flasker. I dette notat er resultaterne i figurer opdateret og de nye data samt den nye udvikling i flaskerne er beskrevet. En opdateret tabeloversigt over udviklingen i treatability-forsøgene er givet i tabel.. Ligeledes er alle data i bilagene opdateret.

6 Baldersbækvej. Oversigt over treatability-forsøg I tabel. er givet en oversigt over treatability-forsøgene for Baldersbækvej. Indledende tilsætning af donor og kulturer er foretaget dag til alle stimulerede og/eller bioaugmenterede flasker og gentilsætning er foretaget dag 9 til den ene replikat (ulige nr.), mængder er angivet i tabel.. Tabel.. Baldersbækvej. Oversigt over treatabilityforsøg. Flaske nr. Område, materiale Type,,-T konc. konc. Laktat tilsat + gentilsat ACTIII tilsat + gentilsat KB tilsat + gentilsat (μg/l) (μg/l) (μl opl.) (μl) (μl) og Kilde, Abiotisk kontrol (ak) moræneler og Biotisk kontrol (bk) Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) 7 Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) 9 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s) og Fane, Biotisk kontrol (bk) Sand Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) 7 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) For type er I parantes angivet den i legends i figurer i dette notat anvendte forkortelse. Efter afslutning af forsøgene med monitering dag er for alle flasker (undtaget nr. 7,, og ) foretaget kvantifikation - ved ekstraktion (i pentan) og analyse (GC- ECD) af ekstraktet - af det resterende total-indhold (sorberet og opløst i vand- og luftfase) af,,-t,,-d,,, cis-dce og i flaskerne dag 7 (samhørende vandprøve er analyseret). Når flaskerne nr. 7,, og ikke er medtaget skyldes det, at udvikling og sammensætning i disse svarede til flasker nr.,, 9 hhv. for chlorerede ethaner i vandfasen, og de chlorerede ethener var komplet omsat.,, ethen og ethan kan ikke kvantificeres ved metoden, idet de lavere kogepunkt end ekstraktionsmidlet og ikke kan adskilles. Sorption af disse stoffer, som er gasser, til sedimentet anses for forsvindende i forhold til indholdet i vand- og luftfase. Endvidere umuliggjorde en uidentificeret top i chromatogrammet kvantifikation of, som formentlig ikke var tilstede i betydelig mængde (lille :cis- DCE forhold i vandprøverne ved afslutning af forsøgene).

7 . Donor og redoxforhold Propionat fra fermenteringen af er videre fermenteret til og methan i stimulerede flasker og bioaugmenterede flasker repræsenterende kilde og fane, illustreret i figur.. I flasker som er stimuleret og/eller bioaugmenteret igen efter prøvetagningen dag 9 observeres dannelse af i små mængder dag og mere ved de sidste prøvetagninger. Kilde, bioaugmenteret, T, VFA (mgc/l) CH (mgc/l) 7 methan Figur.: Fermentering af donor i bioaugmenteret flaske. Efter omtrent et år se betydelig methandannelse i alle stimulerede og bioaugmentrede flasker repræsenterende kildeområde og fane, figur.. Der sker generelt størst methandannelse i de flasker, som er stimuleret men ikke bioaugmenteret. I de stimulerede flasker omsættes såvel som sideløbende med methandannelsen, mens der i de bioaugmenterede flasker ikke ses omsætning men derimod dannelse af ved omsætningen af, bilag.. For flasker repræsenterende fanen stiger methankoncentrationen lidt senere i stimulerede end i bioaugmenterede flasker, muligvis tegn på at det initielle indhold af methanogene bakterier i fanen er beskedent, figur.. Kilde Fane ak T bk T CH (mg/l) ss T s T ss T s T s++ T s+ T CH (mg/l) bk T bk T ss T s T s++ T s+ T s++ T s+ T Figur.: Methanudvikling i flasker repræsenterende kildeområde og fane. Flasker med gentilsætning af donor og/eller kultur er her angivet ved udfyldt legend. Legend

8 forkortelse for flaske type fremgår af tabel., T eller angiver at stoffet er tilsat flasken. I biotiske kontroller bliver forholdene ikke methanogene (bilag.), hvilket formodentlig skyldes donorbegrænsning.,,-t formodes at have været inhiberende for de methanogene bakterier og dermed være forklaringen på, at der er gået lang tid, fra sulfat var reduceret i stimulerede og bioaugmenterede flasker, til methandannelsen sætter ind, bilag.. Forløbet af udviklingen er ens i flasker med og uden gentilsætning, men methanproduktionen er ikke overraskende højere i flasker, hvor donor er gentilsat, figur... Nedbrydning af chlorerede ethaner Udviklingen i koncentrationer og sammensætning af chlorerede ethaner i flasker repræsenterende kildeområdet tilsat,,-t alene er illustreret i figur., og udviklingen i dechloreringsgrad ses i figur.. For flasker tilsat såvel som,,-t ses et tilsvarende forløb, bilag.. Figur.: Nedbrydning af,,-t i abiotisk kontrol, biotisk kontrol, stimuleret flaske og bioaugmenteret flaske fra kildeområdet tilsat,,-t. Der er ikke foretaget gentilsætning af donor og kulturer til de illustrerede flasker. I stimuleret og bioaugmenteret flaske repræsenterende kildeområdet nedbrydes,- D til efter ca. år, eller ca. - mdr. efter at T koncentrationen er aftaget til under detektionsniveau i vandfasen. I biotiske kontrol ses ikke nedbrydning af,- D. Nedbrydningen af,-d sker samtidig med stigningen i methan og omsætningen af. Det kunne tyde på, at der kræves methanogene forhold for nedbrydning af,-d. En anden mulighed er, at også,-d nedbrydningen var

9 inhiberet af,,-t. Der ses ingen videre omsætning af i flasker repræsenterende kildeområdet. Udviklingen i koncentrationer og sammensætning af chlorerede ethaner i flasker repræsenterende fanen tilsat,,-t og er illustreret i figur. og udviklingen i dechloreringsgrad ses i figur.. Koncentration (µmol/l) 7 Fane, biotisk kontrol,,,-t 7 9,,-T,-D..... Fane, stimuleret,,,-t, 7 9 Koncentration (µmol/l) 7 Fane, bioaugmenteret,,,-t, 7 9,,-T,-D,,-T,-D Figur.: Nedbrydning af,,-t i biotisk kontrol, stimuleret flaske og bioaugmenteret flaske fra fanen tilsat,,-t. Der er ikke foretaget gentilsætning af donor og kulturer til de illustrerede flasker. I fanen ses alene omsætning af,-d til i bioaugmenterede flasker. Dette indikerer, at der ikke optræder specifikke nedbrydere for omsætning af,-d i sandmagasinet, og bioaugmentering er nødvendig for omsætning af,-d i fanen. Der observeres ingen videre omsætning af i flasker repræsenterende fanen. Dechloreringsgrad (%) Kildeområde 7 ak bk s s+ Dechloreringsgrad (%) Fane 7 bk s s+ Figur.: Udvikling i dechloreringsgrad i flasker repræsenterende kildeområde og fane. Der er ikke foretaget gentilsætning af donor og kulturer til de illustrerede flasker.

10 . Nedbrydning af chlorerede ethener Udviklingen i koncentrationer og sammensætning af chlorerede ethener i flasker repræsenterende kildeområdet og fanen tilsat såvel som,,-t er illustreret i figur., og dechloreringsgrad er vist i figur.7. Data for øvrige flasker fremgår af bilag.. % Kilde, stimuleret,,,-t, % Kilde, bioaugmenteret,,,-t, % % % % % % % % % 7 9 % % % % % % % Fane, stimuleret,,,-t, 7 9 % 9% % 7% % % % % % % % Fane, bioaugmenteret,,,-t, 7 9 Figur.: Nedbrydning af i stimuleret flaske og bioaugmenteret flaske repræsenterende kildeområdet og fanen tilsat såvel som,,-t. Dechloreringsgrad (%) Kildeområde 7 bk s s+ Dechloreringsgrad (%) Fane 7 bk s s+ Figur.7: Udvikling i dechloreringsgrad for i flasker repræsenterende kildeområde og fane. I flasker repræsenterende kildeområdet sker forholdsvis hurtigt komplet omsætning af til ethen og ethan i stimuleret flaske mens der i flasker repræsenterende fanen alene sker omsætning af til cis-dce i stimuleret flaske mod komplet omsætning til ethen i bioaugmenteret flaske. I biotiske kontroller ses alene omsætning af til. Der synes således at være donorbegrænsning i kildeområde såvel som fane.

11 Specifikke nedbrydere for cis-dce nedbrydning optræder tilsyneladende alene i kildeområdet, idet bioaugmentering er nødvendig for komplet omsætning i fanen. I stimulerede og bioaugmenterede flasker repræsenterende kildeområdet, som er tilsat, ses betydelig dannelse af ethan. Dannelsen af ethan sker sideløbende med aftagende koncentration af ethen. I flasker som ikke er tilsat (men alene,,-t) ses kun beskeden dannelse af ethan og også her sideløbende med aftagende ethen (stammende fra cis-dce på det udtagne sediment). Den dannede ethan vurderes på dette grundlag at stamme fra reduktiv nedbrydning af ethen og dermed de clorerede ethener og således ikke at stamme fra nedbrydning af chlorerede ethaner. Nedbrydningen af ethen til ethan sker i øvrigt samtidigt med omsætningen af,-d til og stigende dannelse af methan. Der observeres ikke forskel på flasker med hhv. uden gentilsætning af donor og kulturer.. Massebetragtning for chlorerede ethaner Betragtes koncentrationsudviklingen i chlorerede ethaner i flasker repræsenterende kildeområdet i figur. og bilag., er det slående, at,,-t koncentrationen i starten aftager i alle flasker, incklusiv de abiotiske kontroller. Dette kan tilskrives sorption af den tilsatte,,-t til sedimentet, idet alene opløst og gasfase koncentrationer er medtaget i afbildningen i figur.. I modsætning til abiotiske kontroller aftager,,-t til under detektionsgrænsen i alle biotiske flasker, inkl. biotiske kontroller. Der observeres kun en meget begrænset dannelse af,-d og i flasker, hvor der sker videre omsætning til, begrænset dannelse af. Da,-D og specielt forventes at sorbere væsentligt mindre end,,-t forventedes en stigning i koncentrationerne af disse som følge af desorption og omsætning af,,- T. At dette ikke sker, kan have forklaringer, at en del af,,-t omsættes ad en anden nedbrydningsvej, eller at,,-t sorberes irreversibelt (dvs. ikke desorberes, når,,-t koncentrationen i vandfasen aftager som følge af nedbrydning af opløst,,-t). Dette er undersøgt nærmere ved at ekstrahere hele flaskens indhold af,,-t og,-d med pentan og analysere ekstraktet. Resultatet (total-indhold) er illustreret i figur. sammen med indholdet i vand- og gasfase for flasker (alene tilsat,,- T) repræsenterende kildeområdet og i bilag endvidere for flasker repræsenterende fanen. Idet der over det store koncentrationsspænd i vandfasen næppe kan forventes linearitet af sorptionen vil beregninger af totalkoncentration ud fra vandkoncentration føre til et forholdsvis stort spænd i koncentration. Idet jord:vand forholdet endvidere er lavt (sammenholdt med typiske jord:vand forhold for sorptionsforsøg) er dataene fra treatabilityforsøgene ikke egnede for estimering af K d værdier. I de abiotiske kontroller observeres i figur., som ventet, en betydelig andel sorberet,,-t, mens den sorberede andel af,-d er meget beskeden. I de biotiske flasker er massen af,,-t sorberet til sedimentet væsentligt lavere (koncentrationen i pentan-ekstraktet er væsentligt lavere end laveste standard og på niveau med blindprøver). Der er således ikke tegn på irreversibel sorption af,,-t (dvs. på at,,-t ikke skulle desorberes til vandfasen, når koncentrationen i vandfasen aftager som følge af nedbrydning i vandfasen). Der optræder en betydelig masse af,-

12 D i de biotiske kontroller, men den sorberede andel er ikke væsentligt højere end i de abiotiske kontroller, så der er heller ikke tegn på at den lavere koncentration af,,-t i vandfasen kan forklares ved omsætning til,-d og sorption heraf. Endelig ses der i stimulerede og bioaugmenterede flasker ingen,-d på sedimentet. Figur.: Total masse (total ekstraheret med pentan) og masse i vand- og gasfase af,,-t og,-d i flasker repræsenterende kildeområdet. Sorberet masse udgør forskellen mellem total masse og masse i vand og luft. Det var ikke muligt at analysere for i ekstraktet, da s kogepunkt er lavere end ekstraktionsmidlets. Samlet set indikerer resultaterne således, at der i biotiske flasker er sket en omsætning af,,-t ad en anden nedbrydningsvej end ved reduktiv dechlorering til,- D. Der er ikke andre kendte biotiske nedbrydningsveje for,,-t under anaerobe forhold.,,-t kan nedbrydes abiotisk til eller. Der er ikke observeret dannelse af i flaskerne. I biotiske kontroller og stimulerede flasker vurderes videre nedbrydning af evt. dannet ikke sandsynlig, idet fortsat er tilstede og der endnu ikke er indtrådt nedbrydning af cis-dce og dannelse af. Der er en meget betydelig dannelse af fra omsætningen af, hvorfor evt. dannelse af fra,,-t ikke kan skelnes. Abiotisk nedbrydning vil imidlertid umiddelbart også forventes at ske i de abiotiske kontroller, da omsætningen ikke er afhængig af biologisk aktivitet (i abiotiske kontroller resulterede autoklavering i dannelse af fra,,-t på sedimentet, men der observeres ikke senere yderligere dannelse af i disse). Det kan dog ikke udelukkes, at andre forhold som forskelle i redox kan være af betydning for raten ved abiotisk omsætning. Forholdene i de abiotiske flasker fra kildeområdet er langt mindre reducerede end i de biotiske kontroller.

13 For flaskerne fra fanen ses mindre sorption for,,-t og ingen målelig sorption for,-d i biotisk kontrol. Andelen af massen, der er sorberet, kan slet ikke redegøre for koncentrationsfaldet i,,-t i væskefasen. Også her synes der således at ske en nedbrydning af,,-t via en anden nedbrydningsvej end reduktiv dechlorering til,-d.

14 Høje Taastrup Vej. Oversigt over treatability-forsøg I tabel. er givet en oversigt over treatability-forsøgene for Høje Taastrup Vej. Indledende tilsætning af donor og kulturer er foretaget dag til alle stimulerede og/eller bioaugmenterede flasker og gentilsætning er foretaget dag 9 til den ene replikat (ulige nr.), mængder er angivet i tabel.. Tabel.. Høje Taastrup Vej. Oversigt over treatabilityforsøg. Flaske nr. Område, materiale Type,,-T konc. konc. konc. Laktat tilsat + gentilsat ACTIII tilsat + gentilsat KB tilsat + gentilsat (μg/l) (μg/l) (μg/l) (μl opl.) (μl) (μl) og Kilde, Abiotisk kontrol (ak) moræneler og Biotisk kontrol (bk) Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) 7 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) 9 og Kilde, Abiotisk kontrol (ak) moræneler og Biotisk kontrol (bk) Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) 7 og Kilde, Abiotisk kontrol (ak) moræneler 9 og Biotisk kontrol (bk) Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) For type er i parantes angivet den i legends i figurer i dette notat anvendte forkortelse. Efter afslutning af forsøgene med monitering dag er for samtlige flasker tilsat,,-t eller (nr. -) foretaget kvantifikation - ved ekstraktion (i pentan) og analyse (GC-ECD) af ekstraktet - af det resterende total-indhold (sorberet og opløst i vand- og luftfase) af,,-t,,-d,,, cis-dce og i flaskerne dag 7 (samhørende vandprøve er analyseret).,, ethen og ethan kan ikke kvantificeres ved metoden, idet de lavere kogepunkt end ekstraktionsmidlet og ikke kan adskilles. Sorption af disse stoffer, som er gasser, til sedimentet anses for forsvindende i forhold til indholdet i vand- og luftfase. Endvidere umuliggjorde en uidentificeret top i chromatogrammet kvantifikation of, som formentlig ikke var tilstede i betydelig mængde (lille :cis-dce forhold i vandprøverne ved afslutning af forsøgene).

15 . Donor og redoxforhold Fermenteringen af fede syrer og dannelsen af methan er illustreret for bioaugmenterede flasker tilsat,,-t hhv., hvor kultur og donor er gentilsat, i figur.. Methan dannelsen i flasker med gentilsætning er sammenholdt med flasker uden gentilsætning i figur.. Data for fermentering og redox for alle flasker fremgår af bilag.-.. Efter gentilsætning af og bakteriekulturer efter prøvetagningen dag 9 observeres i flasker tilsat,,-t eller hurtig omsætning af til og. Ii flaske tilsat bliver dette straks fulgt af omsætning af og dannelse af methan, mens der i flaske tilsat,,-t går noget længere før, der observeres methandannelse., VFA (mgc/l) Kilde, bioaugmenteret x,,,-t CH (mgc/l), VFA (mgc/l) Kilde, bioaugmenteret x, CH (mgc/l) methan methan Figur.: Fermenteringen af fede syrer og dannelsen af methan I bioaugmenterede flasker fra kildeområdet tilsat hhv.,,-t og. Pilene angiver tidspunkt for gentilsætning af donor () og bakteriekulturer. Af figur. fremgår, at de bioaugmenterede flasker, som ikke er tilsat,,-t, gennemgående bliver methanogene først, men at det oftest først sker efter gentilsætning af donor og bakteriekulturer. Der er endvidere stimulerede flasker, som ikke er tilsat,,-t, som også bliver methanogene. Betydningen af,,-t inhibering versus gentilsætning af donor og kulturer diskuteres nærmere i afsnit..

16 CH (mg/l) ss T s T s++ T s+ T ss DCE s DCE s++ DCE s+ DCE ss s s++ s+ Figur.: Methandannelse i flasker repræsenterende kildeområdet. Flasker med gentilsætning af donor og/eller kultur er her angivet ved udfyldt legend. Legend forkortelse for flaske type fremgår af tabel., T, DCE og angiver, at stoffet (,,- T,, ) er tilsat flasken.. Nedbrydning af chlorerede ethaner Nedbrydningen af chlorerede ethaner i bioaugmenterede flasker tilsat,,-t hhv. repræsenterende kildeområdet er illustreret i figur.. Data for alle flasker er vist i bilag.. For bioaugmenterede flasker tilsat,,-t ses kun en begrænset omsætning af,,-t og nedbrydning af,-d opnås ikke indenfor knap år, hvorimod der for flasker, som er tilsat men ikke,,-t (lave initial koncentrationer), observeres nedbrydning via,-d til. I bioaugmenterede flasker, som alene blev tilsat, blev tilsvarende flasker, som alene blev tilsat, observeret omsætning af,,-t og,-d og ophobet. blev ikke nedbrudt i nogen flasker. Gentilsætning af donor og bakteriekulturer førte imidlertid til relativt hurtig nedbrydning af,,-t via,-d til. Det kan synes overraskende at bakteriekultur, som tilsyneladende inhiberes af de høje,,-t koncentrationer i starten ved gentilsætningen resulterer i nedbrydning. Der sker imidlertid en løbende udvikling af kulturerne, og det er sandsynligt at den kultur, der er leveret til gentilsætningen, er blevet mere tolerant overfor,,-t end den oprindelig tilsatte kultur. For denne lokalitet er ikke observeret nedbrydning af chlorerede ethaner i biotiske kontroller eller stimulerede flasker. Der er således behov for bioaugmentering i kildeområdet på lokaliteten.

17 For denne lokalitet er ikke udført treatability-forsøg med materiale fra fanen. Figur.: Nedbrydning af,,-t i bioaugmenterede flasker repræsenterende kildeområdet på Høje Taastrup Vej tilsat,,-t (øverst) uden (venstre) hhv. med gentilsætning af donor og kultur (højre) samt tilsat (nederst, uden gentilsætning). Pilen på figuren til højre angiver tidspunkt for gentilsætning af donor og bakteriekulturer.. Nedbrydning af chlorerede ethener Nedbrydningen af er illustreret i figur.. Der observeres alene nedbrydning af i bioaugmenterede flasker. Der kræves således bioaugmentering for at opnå nedbrydning af i kildeområdet på lokaliteten. % Kilde, stimuleret, % Kilde, bioaugmenteret, % % % % % % % % % 7 9 % 7 9 Figur.: Nedbrydning af i stimuleret og bioaugmenteret flaske repræsenterende kildeområdet.

18 . Massebestemmelse Den for flasker tilsat,,-t (nr. -) eller (nr. 9-) totale masse af,,-t,,-d og bestemt ved ekstraktion af hele flaskens indhold er sammenholdt med massen i vand- og gasfase i flasken i figur.. Høje Taastrup Vej,,-T Masse (ug) HT ML ak HT ML ak HT ML bk HT ML bk HT ML s HT HT7 ML s ML s+ HT ML s+ HT9 ML ak HT ML ak HT ML bk HT ML bk HT HT HT ML s ML s ML s+ HT ML s+ Total masse Masse i vand- og luftfase Høje Taastrup Vej,-D Høje Taastrup Vej Masse (ug) Masse (ug) HT ML ak HT ML ak HT ML bk HT ML bk HT ML s HT HT7 ML s ML s+ HT ML s+ HT9 ML ak HT ML ak HT ML bk HT ML bk HT HT HT ML s ML s ML s+ HT ML s+ HT ML ak HT ML ak HT ML bk HT ML bk HT ML s HT ML s HT7 ML s+ HT ML s+ HT9 ML ak HT ML ak HT ML bk HT ML bk HT HT HT ML s ML s ML s+ HT ML s+ Total masse Masse i vand- og luftfase Total masse Masse i vand- og luftfase Figur.: Total masse og masse i vand- og gasfase af,,-t,,-d og,- DCE i kildeområdet for flasker tilsat,,-t (nr. -) eller (nr. 9-). Ekstraktet fra HT blev spildt og er således ikke analyseret, hvorfor søjlen mangler i figurerne. i flaske nr. og stammer fra abiotisk omsætning af,,-t fra sedimentet under autoklaveringen af dette forud for,,-t tilsætning til flaskerne. Der er foretaget gentilsætning af donor og kulturer til flasker med ulige nr. For,-D og er andelen af sorberet stof (forskellen mellem total masse og masse i vand- og gasfase) forsvindende. For høje koncentrationer af,,-t ses andelen af sorberet,,-t også at være beskeden. Ved lave koncentrationer synes den sorberede andel at være relativt høj. I disse flasker, hvor,,-tkoncentrationen og massen er lav er hovedparten omsat til,-d eller. Bemærk, at ved autoklavering af abiotiske kontroller blev,,-t, som sad på sedimentet fra lokaliteten, nedbrudt abiotisk til. I den ene biotiske kontrol, de stimulerede flasker og en af de bioaugmenterede flasker, som ikke er re-bioaugmenteret, tilsat,,-t ses aftagende koncentration af,,- T uden tiltagende koncentration af,-d eller, illustreret for bioaugmenteret flaske i figur.. Der er ikke tegn på, at der er tale om væsentlig irreversibel sorp-

19 tion, idet andelen af sorberet,,-t kun svarer til <% af massen i vandfasen til slut og faldet i koncentration i vandfasen er nær 7%. Det vil sige den sorberede masse kun svarer til ca. 7,% af den oprindelige konc./masse i vandfasen. Det synes således sandsynligt, at der er tale om nedbrydning. Se videre diskussion omkring dette i afsnit om Baldersbækvej. Bioaugmenteret,,,-T 9 7 7,,-T,-D Figur.: Udvikling i koncentrationen af chlorerede ethaner i bioaugmenteret flaske.

20 Vasbyvej. Oversigt over treatability-forsøg I tabel. er givet en oversigt over treatability-forsøgene for Høje Taastrup Vej. Indledende tilsætning af donor og kulturer er foretaget dag til alle stimulerede og/eller bioaugmenterede flasker og gentilsætning er foretaget dag 9 til den ene replikat (ulige nr.), mængder er angivet i tabel.. Tabel.. Vasbyvej. Oversigt over treatabilityforsøg. Flaske nr. Område, materiale Type,,-T konc. konc. konc. Laktat tilsat + gentilsat ACTIII tilsat + gentilsat KB tilsat + gentilsat (μg/l) (μg/l) (μg/l) (μl opl.) (μl) (μl) og Kilde, Abiotisk kontrol (ak) moræneler og Biotisk kontrol (bk) Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) 7 Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) 9 Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) Bioaugmenteret (s++) + + Bioaugmenteret (s+) 7 Bioaugmenteret (s++) + + Bioaugmenteret (s+) 9 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) og Fane, Biotisk kontrol (bk) sand Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) 7 og Fane, Abiotisk kontrol (ak) sand 9 og Biotisk kontrol (bk) Stimuleret (ss) + Stimuleret (s) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) For type er i parantes angivet den i legends i figurer i dette notat anvendte forkortelse.

21 Efter afslutning af forsøgene med monitering dag 9 er for enkelte flasker (nr.,,,, og ) foretaget kvantifikation - ved ekstraktion (i pentan) og analyse (GC- ECD) af ekstraktet - af det resterende total-indhold (sorberet og opløst i vand- og luftfase) af,,-t,,-d,,, cis-dce og i flaskerne dag 9 (samhørende vandprøve er analyseret).,, ethen og ethan kan ikke kvantificeres ved metoden, idet de lavere kogepunkt end ekstraktionsmidlet og ikke kan adskilles. Sorption af disse stoffer, som er gasser, til sedimentet anses for forsvindende i forhold til indholdet i vand- og luftfase. Endvidere umuliggjorde en uidentificeret top i chromatogrammet kvantifikation of, som formentlig ikke var tilstede i betydelig mængde (lille :cis-dce forhold i vandprøverne ved afslutning af forsøgene).. Donor og redoxforhold Fermenteringen af fede syrer i bioaugmenterede flasker og dannelsen af methan i flasker repræsenterende kilden hhv. fanen er illustreret i figur. og.. Data for fermentering og redox for øvrige flasker er illustreret i bilag.-.. Kilde, Bioaugmenteret,,,-T og Fane, Bioaugmenteret,,,-T og, VFA (mgc/l) CH (mgc/l), VFA (mgc/l) CH (mgc/l) 7 Methan 7 Methan Figur.: Fermentering af fede syrer og production af methan i bioaugmenterede flasker repræsenterende kildeområde hhv. fane. Kilde ; Fane 77; 7 CH (mg/l) ak T bk T s T s T s s+ T s+ T s+ CH (mg/l) ak bk T bk s T s s+ T s+ Figur.: Methandannelse i flasker repræsenterende kildeområde hhv. fane.

22 Efter en meget hurtig omsætning af den tilsatte til og, går der meget lang tid (over år) før, der observeres videre nedbrydning af og samt væsentlig dannelse af methan i bioaugmenterede flasker tilsat,,-t (høj initial,,-t koncentraton) for såvel kildeområde som fane. For stimulerede flasker fra såvel fane som kildeområde og for biotisk kontrol for kildeområdet observeres sidenhen også methandannelse. For flasker, som ikke er tilsat,,-t (lav initiel koncentration), observeres denne udvikling derimod væsentligt tidligere (efter godt ½ år) for såvel stimulerede som bioaugmenterede flasker. Der ses tendens til, at udviklingen først observeres i stimulerede flasker. Høje koncentrationer af,,-t ses således at inhibere fermenteringen af og af methanogene bakterier. Dette er i overensstemmelse med forventningerne (Scheutz et al., 7). Gentilsætning af donor og kulturer til stimulerede og bioaugmenterede flasker dag 9 (efter prøvetagningen) resulterede i stigning (midlertidig i nogle flasker) i fede syrer, men havde tilsyneladende ingen betydning for, hvornår methandannelsen steg.. Nedbrydning af chlorerede ethaner Nedbrydningen af chlorerede ethaner i flasker repræsenterende kildeområdet er illustreret for stimulerede og bioaugmenterede flasker tilsat,,-t (høj initiel koncentration) og uden tilsætning af,,-t (lav initiel koncentration) i figur.. Figur.: Nedbrydning af chlorerede ethaner i stimulerede og bioaugmenterede flasker tilsat,,-t og hhv. alene repræsenterende kildeområdet. Udviklingen i disse og øvrige flasker repræsenterende kildeområdet er endvidere illustreret ved dechloreringsgrad i figur. samt vist i bilag.. I alle flasker til hvilke, der et tilsat,,-t, (inkl. abiotiske kontroller) ses mindre fald i,,-t koncentrationen initielt. Dette tilskrives sorption af,,-t til

23 sedimentet. Derefter ses fortsat aftagende,,-t koncentrationer i alle biotiske flasker (inkl. biotisk kontrol) uden tilsvarende stigning i,-d (som var til stede fra start i sedimentet). I flasker uden,,-t tilsætning (lav initiel,,-t koncentration) blev,,-t hurtigt nedbrudt. Omsætning af,,-t til,-d og videre omsætning af,-d til i flasker tilsat,,-t indtræder først efter koncentrationsniveauet af,,-t er aftaget til ~% af initielle eller der er foretaget gentilsætning af donor og bakteriekultur. Figur.: Sammenligning af omsætning af chlorerede ethaner illustreret ved dechloreringsgrad med dannelsen af methan i kildeområdet med og uden gentilsætning af donor og bakteriekultur. I figur. er nedbrydningen repræsenteret ved dechloreringsgrad sammenholdt med udviklingen i redoxforhold repræsenteret ved methandannelsen (det beskedne initielle sulfat-indhold blev hurtigt reduceret i alle biotiske flasker). Stigningen i dechloreringsgrad, som afspejler omsætning til indtræffer typisk før eller samtidig med stigning i methandannelse. Dette indikerer, at det snarere er inhibering fra,,-t, som er af betydning for nedbrydningen af chlorerede ethaner, end udviklingen til methanogene forhold. De ved restimuleringen (gentilsætningen) anvendte bakteriekulturer var friske kulturer fra SiREM. Det er sandsynligt, at videre udvikling af kulturerne har medført bedre tolerans overfor,,-t, og årsagen til at restimuleringen i nogle tilfælde havde en gunstig effekt. Nedbrydningen af,,-t i bioaugmenterede flasker repræsenterende fanen uden og med restimulering er illustreret i figur.. Data for øvrige flasker er vist i bilag..

24 % 9% % 7% % % % % % % % Fane, bioaugmenteret, T og 7 7 % 9% % 7% % % % % % % % Fane, bioaugmenteret x, T og T.-D..-T.-D Figur.: Nedbrydning af chlorerede ethaner i bioaugmenterede flasker repræsenterende fanen. Pilen angiver tidspunkt for gentilsætning af donor og bakteriekulturer. Sammenligning af bioaugmenterede flasker uden hhv. med gentilsætning af donor og kulturer viser, at bakteriekulturerne er i stand til at nedbryde,,-t til. Den oprindelige ACT-III kultur var tilsyneladende inhiberet af,,-t i høj koncentration og nedbrydning af,,-t til,-d indtrådte først ved lavere,,-t koncentration, endvidere indtrådte,-d nedbrydning til først efter, at alt,,-t var omsat. Den nye ACT-III kultur synes mindre inhiberet af,,-t, idet omsætning af,,-t til,-d indtrådte ved højere,,-t koncentration, endvidere indtrådte videre omsætning af,-d til samtidigt hermed om end tilsyneladende ved lavere rate.. Nedbrydning af chlorerede ethener Nedbrydningen af chlorerede ethener i kildeområdet og fanen er illustreret ved dechloreringsgrad og samenholdt med nedbrydningen af chlorerede ethaner i figur. hhv..7. Søjlediagrammer og andre illustrationer af udviklingen i sammensætning mv. af chlorerede ethener i flaskerne er vist i bilag.. Gennemgående sker der nedbrydning af til cis-dce sideløbende med og hurtige end,,-t nedbrydes og før nedbrydning af,,-t til,-d rigtig indtræffer. Videre nedbrydning af cis-dce til ethen indtræder i de fleste flasker allerede, mens der fortsat er høje,,-t koncentrationer tilstede i flaskerne og før omsætning til indtræder. Endvidere nedbrydes også helt til ethen i stimulerede flasker og biotiske kontroller. Kun i tilfælde hvor både,,-t og er tilsat (et med både ACTIII og KB kultur uden restimulering og et med ACTIII kultur alene med restimulering) sker nedbrydning af,-d til før nedbrydning af cis-dce til ethen. Det er relateret til tidligere,-d nedbrydning snarere end senere cis- DCE nedbrydning. Gennemgående nedbrydes cis-dce tidligere i stimulerede end i bioaugmenterede flasker repræsenterende kildeområdet. Det kan være indikation på, at de naturligt forekommende cis-dce nedbrydere er mere tolerante overfor,,- T end dem i den tilsatte kultur.

25 Figur.: Nedbrydningen af chlorerede ethaner og ethener illustreret ved dechloreringsgrad for flasker repræsenterende kildeområdet. Fane Fane 9 9 Dechloreringsgrad for T (%) 7 ka kb T kb s T s s+ T s+ Dechloreringsgrad for (%) 7 s T s+ T Figur.7: Nedbrydningen af chlorerede ethaner og ethener illustreret ved dechloreringsgrad for flasker repræsenterende fanen.. Massebestemmelse For Vasbyvej er kun udvalgte flasker ekstraheret for massebestemmelse, se bilag. Resultaterne svarer mht. sorption til resultaterne for Høje Taastrup Vej. I alle biotiske flasker observeres som for de to andre lokaliteter nedbrydning af,,-t uden dannelse af,-d. Se diskussion for de andre lokaliteter samt nedenfor vedrørende isotopfraktionering.

26 . Dokumentation af nedbrydning ved isotopfraktionering Koncentrationsudviklingen for chlorerede ethaner i abiotisk og biotisk kontrol er sammenholdt med udviklingen i isotopfraktioneringen af stofferne i figur.. Data for isotopfraktionering for øvrige analyserede flasker er givet i bilag.. Figur.7: Nedbrydning af,,-t i biotisk kontrol repræsenterende kildeområdet dokumenteret ved isotopfraktionering. Alle ethaner illustrerer det koncentrationsvægtede gennemsnit for isotopfraktionering. Koncentrationen af,,-t ses i biotisk kontrol at aftage over tid, mens dette ikke er tilfældet i abiotisk kontrol. Der ses ikke en tilsvarende stigning i de kendte mikrobielle nedbrydningsprodukter,-d og. At der er tale om nedbrydning af,,-t i biotisk kontrol dokumenteres af en betydelig stigning i isotopfraktioneringen af,,-t i biotisk kontrol. Tilsvarende udvikling i isotopfraktioneringen for,,-t ses i andre biotiske flasker men ikke i abiotisk kontrol. Det indikerer, at der er tale om mikrobiel og ikke abiotisk nedbrydning. Der er imidlertid ikke andre kendte mikrobielle nedbrydningsprodukter af,,-t end,-d og. Hverken koncentrationsudvikling, dannelse af nedbrydningsprodukt eller isotopfraktionering indikerer, at der sker nogen nedbrydning af,-d, som ville kunne forklare en manglende stigning i,-d ved nedbrydning af,,-t ved reduktiv dechlorering. Ved nedbrydning af,,-t til,-d vil den dannede,-d initielt have en lavere isotopfraktionering end den oprindelige isotopfraktionering af,,-t og derefter tilnærme sig denne efterhånden som,,-t nedbrydes helt til,-d. Desværre indeholdt det anvendte sediment en betydelig koncentration af,-d med en højere isotopfraktionering end det tilsatte,,-t. Dette virker slørende for effekten på isotopfraktioneringen for,-d.

27 Isotopbalancen eller det koncentrationsvægtede gennemsnit ( (δc i c i )/c t, hvor δc i og c i er isotopfraktionering henholdsvis koncentration af stof i og c t er totalkoncentrationen af stofferne) er beregnet og angivet på figur.7 som alle ethaner. Ved en nedbrydning, hvor der redegøres for alle nedbrydningsprodukters isotopfraktionering, vil det koncentrationsvægtede gennemsnit ligge stabilt på samme niveau som moderstoffets oprindelige isotopfraktionering. En stigning i det vægtede gennemsnit vil være en tydelig indikation på, at der sker nedbrydning til et andet nedbrydningsprodukt, end de der er bestemt isotopfraktionering for. Et eksempel for nedbrydning af fra Hunkeler et al. (999) er vist i figur.. Figur.: Eksempel på udvikling i sotopfraktionering for og nedbrydningsprodukter med angivelse af vægtet gennemsnit ( total ). Det vægtede gennemsnit er svarer til slut til startværdien, men i en periode er det vægtede gennemsnit lidt højere, hvilket formentlig skyldes, at lidt, som ikke indgår i det vægtede gennemsnit, dannes og nedbrydes. Det fra start betydelige indhold af,-d med relativt høj isotopfraktionering, figur.7 bevirker, at det vægtede gennemsnit fra start ligger mellem isotopfraktioneringen for,,-t og,-d. Det vægtede gennemsnit ligger imidlertid ikke stabilt men tilnærmer sig den oprindelige isotopfraktionering for,-d. Dette bestyrker, at,,-t ikke nedbrydes til,-d men til et ukendt produkt i den biotiske kontrol (og til en vis grad i andre biotiske flasker). Sammensætningen af chlorerede ethaner i bioaugmenteret flaske repræsenterende kildeområdet er sammenholdt med isotopfraktioneringen af de chlorerede ethaner i figur.9.

28 Figur.9: Nedbrydning af,,-t og,-d ved reduktiv dechlorering til dokumenteret ved isotopfraktionering. Alle ethaner illustrerer det koncentrationsvægtede gennemsnit. Isotopfraktioneringen dokumenterer her nedbrydning af,,-t fra start og til koncentrationen efter 7 dage ikke længere er tilstrækkelig til at måle isotopfraktioneringen. Efter nogen tid ses let aftagende isotopfraktionering for,-d, hvilket indikerer at,,-t delvis nedbrydes til,-d. Dette følges af en kraftig stigning i isotopfraktioneringen for,-d, hvilket dokumenterer nedbrydning af,- D. Samtidig kraftig stigning i koncentration viser at,-d nedbrydes til. Isotopfraktioneringen for ender på et niveau svarende til den initielle isotopfraktionering for,-d. Da der alene optræder til slut, ligger også det vægtede gennemsnit på niveau med det initielle niveau for,-d. Dette dokumenterer, at overvejende stammer fra nedbrydningen af,-d, som var til stede fra start, og ikke i væsentlig grad fra den tilsatte,,-t (der oprindelig udgjorde ca. % af de chlorerede ethaner). Endnu en stærk indikation på at,,-t overvejende er nedbrudt via en anden nedbrydningsvej i biotiske flasker. Der er som omtalt tidligere ikke andre kendte mikrobielle nedbrydningsveje for,,- T. Derimod er der mulige abiotiske nedbrydningsveje til henholdsvis. Der observeres ikke dannelse af eller større dannelse af eller ethen end forventet fra nedbrudt /cis-dce som optådte i samme initielle koncentrationsniveau som,,-t. Hvorfor denne nedbrydningsvej ikke er væsentlig. Nedbrydning til kan ikke vurderes, idet udgør et væsentligt nedbrydningsprodukt fra donoren, som er tilsat i væsentligt højere koncentrationer. Evt. dannet drukner i mængden /er mindre end analyseusikkerheden. Umiddelbart synes det ikke sandsynligt at en abiotisk nedbrydning skulle finde sted i biotiske og ikke i abiotiske flasker. Forholdene, specielt redox, udvikles imidlertid væsentligt anderledes i biotiske end abiotiske flasker, hvilket ikke kan udelukkes at have betydning for abiotisk nedbrydning.

29 Sammenfattende vurdering af anvendeligheden af stimuleret reduktiv dechlorering på lokaliteter forurenet med,,-t. En sammenfatning af resultaterne for samtlige flasker repræsenterende de lokaliteter er givet i tabel.. Det er på alle lokaliteter muligt at stimulere nedbrydning af,,-t til ved reduktiv dechlorering ved tilførsel af donor og bakteriekulturer. Det er dog en langsommelig proces sammenholdt med stimulering af nedbrydningen af chlorerede ethener. Dette skyldes formentligt primært en inhiberende effekt af,,-t. I kildeområderne eller dele af disse er det på af lokaliteterne ikke nødvendigt at bioaugmentere. Da der sker en løbende udvikling af bakteriekulturerne, forventes de at blive mere tolerante overfor,,-t. Derfor kan bioaugmentering potentielt resultere i en mere effektiv dechlorerende proces. På mange lokaliteter er,,-t niveauet relativt lavt og,-d dominerer. På disse er inhiberingen fra,,-t af mindre betydning. Der er ikke observeret væsentlig inhibering af nedbrydningen af chlorerede ethener ved SRD ved tilstedeværelsen af chlorerede ethaner. Det primære problem ved anvendelse af SRD på,,-t forurenede lokaliteter er ophobningen af. er ikke reguleret men anses for uønsket på linie med andre chlorerede stoffer, idet det anses for kræftfremkaldende. Det er tilsyneladende ikke muligt at stimulere reduktiv dechlorering af. kan nedbrydes abiotisk ved hydrolyse til eller ethanol. Sidstnævnte nedbrydningsvej beskrives i ældre litteratur som hurtig, men synes ikke at foregå i flasker med SRD (se diskussion i Broholm et al., 9). Det er muligt, at der in-situ kan ske abiotisk omsætning af i fx mindre reducerede dele af jorden, fx i matrix i moræneler. Yderligere forskning er nødvendig for belysning af dette. kan formodentlig i lighed med oxideres mikrobielt under aerobe forhold. Treatability-forsøgene indikerer, at,,-t kan nedbrydes ad en anden vej end via,-d. Det er uvist, hvad der betinger denne nedbrydning, og om det er muligt at stimulere den. Måske er det en medvirkende årsag til at,,-t ofte ikke dominerer forurening med chlorerede ethaner. Her er det så problematisk at det ofte er,- D der dominerer, da der ikke umiddelbart er andre nedbrydningsveje for,-d end til. Abiotisk,,-T nedbrydning til skete ved autoklavering og kan således muligvis stimuleres ved opvarmning. Der er behov for yderligere forskning for at belyse mulighederne for at stimulere abiotisk omsætning af,,-t,,-d og eller eller udvikle kulturer, som kan nedbryde før SRD kan anbefales som afværgeteknik på lokaliteter med væsentlig forurening med chlorerede ethaner.

30 Der er nogle lokaliteter med igangværende SRD for oprensning af chlorerede ethener, hvor der er truffet chlorerede ethaner. Her bør ses nærmere på sammensætning og specielt på, om ophobes in-situ, og om spredes i underliggende magasin eller evt. nedbrydes.

31 Tabel.: Oversigt over nedbrydning i treatabilityforsøg. Baldersbækvej dage Kildeområde Redox Nedbrydning/fjernelse af Dechloreringsgrad (%) Sulfatred. Methan,,-T produkt fra T,-D cis-dce T Abiotisk kontrol 9%? iu iu iu iu iu 7 iu Biotisk kontrol % (9)? % (7) iu iu Stimuleret % () d (), s () % ()? %* (-) % (7) % (-) % () % (9) % () 7 Bioaugmenteret % () d (), s () % ()? %* (-7) % (7) % (-) % (-) % (-) % (- 7) 7 Fane Biotisk kontrol %-9%? % () Stimuleret % () d (9), s (7) % ()? % () Bioaugmenteret % () d (), s () % (9-9)?,-D %* () % (7) iu Iu iu 7- % () % () % (-) Iu - % () 7 Høje Taastrup Vej dage Redox Nedbrydning/fjernelse af Dechloreringsgrad (%) Sulfatred. Methan,,-T produkt fra T,-D T Kildeområde Abiotisk kontrol iu iu iu ** ** Biotisk kontrol %-%,-D? iu iu Iu ** ** Stimuleret ~% (-) 7%-%,-D? iu iu iu Iu ** Stimuleret, T ej tilsat % (7- ) d (), s (9- ) %-% (9) Bioaugmenteret % () d (), s (7) %-% (7)*** Bioaugmenteret, T ej tilsat % () d (-), s (9)***,-D? iu Iu ** **,-D? -9%*, *** Iu, iu iu Iu - *** % (9),-D? %* (-) % (-) % (-) ** -7 Fortsættes

32 Vasbyvej 7 dage Redox Nedbrydning/fjernelse af Dechloreringsgrad (%) Sulfatred. Methan,,-T produkt fra T Isotopfraktionering,-D cis-dce T Ny data ej klar Kildeområde Abiotisk kontrol d () %-% iu iu iu Biotisk kontrol % () d (), s () 9%-9%,-D? Acetat? iu iu % (9) % (9-) T (a) og DCE nedbrydes Stimuleret % () d (), () 9%-9%,-D? Acetat? iu % (7) % (-9) % (9-) T (a) og DCE nedbrydes Stimuleret, ej tilsat T % () d (), s () % (),-D? Acetat? 9%- %* % () % (7) % (7-) D ej nedbrudt, DCE nedbrydes Bioaugmenteret % () d (), s (7- ) 9%-% (7-7),-D? Acetat? -%* % (- ) % (-7) % (7-7) -7 T (a) og DCE nedbrydes Bioaugmenteret, T ej tilsat % () d (), s (7- ) % (),-D? Acetat? %* (7) % (- ) % (7) % (7-) 7 D (c) og DCE nedbrydes Fane Biotisk kontrol d () %-%,-D? Acetat? iu iu iu iu iu 7- iu Stimuleret % () d (), s () %,-D? Acetat? Stimuleret, ej tilsat T Bioaugmenteret % (- 7) Bioaugment., T ej tilsat % (7) d (), s (7) iu %* () % (7- ) d (), s (- ) d (), s (7-9) % (- ),-D Acetat? iu % (-7) iu % () % () 97% 7 99 iu iu iu Iu 7** iu ej nedbrudt?-% iu % (- ) % (-7) % (7) - T nedbrydes (b), D ej nedbrudt, DCE nedbrydes iu iu iu Iu 7** iu ej nedbrudt iu: ikke undersøgt, : ingen væsentlig nedbrydning/reduktion/produktion, %: omtrent komplet nedbrudt/reduceret, *: produkt, **: Styret af tilsat stof, d (): detekteret fra (dag), s (): stigende fra (dag), (a): fra start, i hele moniteringspeioden, (b): efter ca. mdr. ( dage), (c): efter ca. mdr. ( dage), ***: ved gentagen stimulering og/eller bioaugmentering.

33 Referenceliste Broholm, M.M., Scheutz, C., Bjerg, P.L., 9. Nedbrydning af,,-t ved stimuleret reduktiv dechlorering. Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Udgivet af DTU-Miljø. Institut for Vand og Miljøteknologi. Danmarks Tekniske Universitet, og Region Hovedstaden. Hunkeler, D., Aravena, R., og Butler, B.J., 999. Monitoring microbial dechlorination of tetrachloroethene () in groundwater using compound-specific stable isotope ratios: Microcosm and field studies. Environ. Sci. Technol.,, 7-7. Scheutz, C., Hansen, M.H., Bjerg, P.L.,. Naturlig og stimuleret nedbrydning af,,-t. Udgivet af Institut for Miljø og Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, og Københavns Amt.

34 . Baldersbækvej Donor.. VFA Kilde Baldersbækvej : ML abiotisk kontrol T Baldersbækvej : ML abiotisk kontrol T CH CH Baldersbækvej : ML biotisk kontrol T Baldersbækvej : ML biotisk kontrol T CH 9 7 CH Baldersbækvej : ML stimuleret T Baldersbækvej : ML stimuleret T CH CH Baldersbækvej 7: ML stimuleret T Baldersbækvej : ML stimuleret T CH CH Baldersbækvej 9: ML bioaugmenteret T Baldersbækvej : ML bioaugmenteret T CH CH Baldersbækvej : ML bioaugmenteret T Baldersbækvej : ML bioaugmenteret T CH CH

35 Baldersbækvej : S biotisk kontrol T Baldersbækvej : S biotisk kontrol T CH CH. Baldersbækvej Donor.. VFA Fane Baldersbækvej : S stimuleret T Baldersbækvej : S stimuleret T CH CH Baldersbækvej 7: S bioaugmenteret T Baldersbækvej : S bioaugmenteret T CH CH

36 . Baldersbækvej Redox.. Redox Kilde Baldersbækvej, : abiotisk kontrol ML Baldersbækvej, : abiotisk kontrol ML NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l) SO--S CH NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l) SO--S CH Baldersbækvej, : biotisk kontrol ML Baldersbækvej, : biotisk kontrol ML NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l) SO--S CH NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l)) SO--S CH Baldersbækvej, : stimuleret ML Baldersbækvej, : stimuleret ML NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l) SO--S CH NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) 7 CH Koncentration (mg/l)) SO--S CH Baldersbækvej, 7: stimuleret ML Baldersbækvej, : stimuleret ML 7 NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l) SO--S NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l)) SO--S CH Baldersbækvej, 9: Bioaugmenteret ML Baldersbækvej, : bioaugmenteret ML NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l) SO--S CH NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l)) SO--S CH Baldersbækvej, : Bioaugmenteret ML Baldersbækvej, : bioaugmenteret ML NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) 7 CH Koncentration (mg/l) SO--S CH NO-, SO- og Fe Koncentration (mg/l) CH Koncentration (mg/l) SO--S CH

37 . Baldersbækvej Redox.. Redox Fane Baldersbækvej, : biotisk kontrol S Baldersbækvej, : biotisk kontrol S NO-, SO- og Fe... CH Koncentration (mg/l) SO--S CH NO-, SO- og Fe... CH Koncentration (mg/l)) SO--S CH Baldersbækvej, : stimuleret S Baldersbækvej, : stimuleret S NO-, SO- og Fe CH Koncentration (mg/l) SO--S CH NO-, SO- og Fe CH Koncentration (mg/l) SO--S CH Baldersbækvej, 7: bioaugmenteret S Baldersbækvej, : bioaugmenteret S NO-, SO- og Fe 7 CH Koncentration (mg/l) SO--S CH NO-, SO- og Fe CH Koncentration (mg/l)) SO--S CH

38 . Baldersbækvej Chlorerede ethaner.. Kildeområde (T) Batch : abiotisk kontrol Batch : abiotisk kontrol 9 7,,-T,-D Sum ethaner 9 7,,-T,-D Sum ethaner Batch : biotisk kontrol Batch : biotisk kontrol,,-t,-d Sum ethaner,,-t,-d Sum ethaner Batch : stimuleret Batch : stimuleret,,-t,-d Sum ethaner 9 7,,-T,-D Sum ethaner Batch 7: stimuleret + Batch : stimuleret + 9 7,,-T,-D Sum ethaner,,-t,-d Sum ethaner Batch 9: bioaugmenteret Batch : bioaugmenteret,,-t,-d Sum ethaner,,-t,-d Sum ethaner Batch : bioaugmenteret + Batch : bioaugmenteret +,,-T,-D Sum ethaner,,-t,-d Sum ethaner

39 . Baldersbækvej Chlorerede ethaner.. Kildeområde (T), søjlediagrammer Batch : abiotisk kontrol Batch : abiotisk kontrol ,-D,,-T ,-D,,-T Batch : biotisk kontrol Batch : biotisk kontrol 7 9,-D,,-T 7 9,-D,,-T Batch : stimuleret Batch : stimuleret 7 9,-D,,-T ,-D,,-T Batch 7: stimuleret + Batch : stimuleret ,-D,,-T 7 9,-D,,-T Batch 9: bioaugmenteret Batch : bioaugmenteret 7 9,-D,,-T 7 9,-D,,-T Batch : bioaugmenteret + Batch : bioaugmenteret + 7 9,-D,,-T 7 9,-D,,-T

40 . Baldersbækvej Chlorerede ethaner.. Kildeområde (T), søjlediagrammer - molfraktion Batch : abiotisk kontrol Batch : abiotisk kontrol % % % % % %,-D,,-T % % % %,-D,,-T % % Batch : biotisk kontrol Batch : biotisk kontrol % % % % % %,-D,,-T % % % %,-D,,-T % 7 9 % 7 9 Batch : stimuleret Batch : stimuleret % % % % % %,-D,,-T % % % %,-D,,-T % 7 9 % 7 9 Batch 7: stimuleret + Batch : stimuleret + % % % % % %,-D,,-T % % % %,-D,,-T % 7 9 % 7 9 Batch 9: bioaugmenteret Batch : bioaugmenteret % % % % % %,-D,,-T % % % %,-D,,-T % 7 9 % 7 9 Batch : bioaugmenteret + Batch : bioaugmenteret + % % % % % %,-D,,-T % % % %,-D,,-T % 7 9 % 7 9

41 . Balderbækvej Chlorerede ethaner.. Fane (T) Batch : biotisk kontrol Batch : biotisk kontrol,,-t,-d Sum ethaner.....,,-t,-d Sum ethaner Batch : stimuleret + Batch : stimuleret + 7,,-T,-D Sum ethaner,,-t,-d Sum ethaner Batch 7: bioaugmenteret + Batch : bioaugmenteret +,,-T,-D Sum ethaner 7,,-T,-D Sum ethaner

42 . Balderbækvej Chlorerede ethaner.. Fane (T), søjlediagrammer Batch : biotisk kontrol Batch : biotisk kontrol 7 9,-D,,-T ,-D,,-T Batch : stimuleret + Batch : stimuleret ,-D,,-T 7 9,-D,,-T Batch 7: bioaugmenteret + Batch : bioaugmenteret + 7 9,-D,,-T 7 7 9,-D,,-T

43 . Balderbækvej Chlorerede ethaner.. Fane (T), søjlediagrammer - molfraktion Batch : biotisk kontrol Batch : biotisk kontrol % % % % % %,-D,,-T % %,-D,,-T % % % 7 9 % 7 9 Batch : stimuleret + Batch : stimuleret + % % % % % %,-D,,-T % %,-D,,-T % % % 7 9 % 7 9 Batch 7: bioaugmenteret + Batch : bioaugmenteret + % % % % % %,-D,,-T % %,-D,,-T % % % 7 9 % 7 9

44 . Balderbækvej Chlorerede ethaner.. Dechloreringsgrad Dechloreringsgrad (%) BB S Baldersbækvej ML Dechloreringsgrad ethaner ak ak bk bk s s 7 s s 9 s+ s+ s+ s+ Baldersbækvej Sand Dechlorereingsgrad ethaner Dechloreringsgrad (%) bk bk s s 7 s+ s+ 7

45 . Baldersbækvej Chlorerede ethener.. Kilde () Batch : abiotisk kontrol Batch : abiotisk kontrol Sum ethener Sum ethener Batch : biotisk kontrol Batch : biotisk kontrol Sum ethener Sum ethener Batch : stimuleret Batch : stimuleret Sum ethener Sum ethener Batch 7: stimuleret + Batch : stimuleret + 7 Sum ethener 7 Sum ethener Batch 9: bioaugmenteret Batch : bioaugmenteret Sum ethener.. Sum ethener Batch : bioaugmenteret + Batch : bioaugmenteret + Sum ethener 9 7 Sum ethener

46 . Baldersbækvej Chlorerede ethener.. Kilde (), søjlediagrammer Batch : abiotisk kontrol Batch : abiotisk kontrol Batch : biotisk kontrol Batch : biotisk kontrol Batch : stimuleret Batch : stimuleret Batch 7: stimuleret + Batch : stimuleret Batch 9: bioaugmenteret Batch : bioaugmenteret Batch : bioaugmenteret + Batch : bioaugmenteret

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne: Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej Mette M. Broholm, Charlotte Scheutz og Poul L. Bjerg DTU

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING Lektor Mette M. Broholm Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Orbicon A/S Associate Professor Daniel Hunkeler Ph.d.studerende

Læs mere

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder Konceptuel model for chlorerede opløsningsmidler - fordeling og processer i moræneler. ar vi et samlet overblik? Mette M. Broholm1, Ida Damgaard1, Cong Lu1, Julie Chambon1, Carsten S. Jacobsen2, Daniel

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Stofspecifikke stabile C og Cl isotopanalyser (CSIA, dual CSIA for chlorerede ethener)

Stofspecifikke stabile C og Cl isotopanalyser (CSIA, dual CSIA for chlorerede ethener) Stofspecifikke stabile og isotopanalyser (SIA, dual SIA for chlorerede ethener) vad er det og hvordan kan det bruges? Erfaringer fra Rødekro Naturlig nedbrydning af PE i forureningsfane Mette M. Broholm

Læs mere

Hvordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner?

Hvordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner? vordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner? Nye værktøjer Rødekro case: Udvikling i naturlig nedbrydning af PE i fanen - 8 år efter termisk oprensning i kildeområde Mette M.

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA. Charlotte Scheutz, Maria H. Hansen & Poul L. Bjerg

Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA. Charlotte Scheutz, Maria H. Hansen & Poul L. Bjerg Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA Charlotte Scheutz, Maria H. Hansen & Poul L. Bjerg Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA Forfattere: Charlotte Scheutz, Maria Heisterberg Hansen

Læs mere

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening af Middelfartvej 126, Odense Lokalitet nr. 461-123 August 2004 461-123 Fyns Amt Middelfartvej

Læs mere

Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte

Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria. ansen, amilla hristiansen, harlotte Scheutz og Mette M. Broholm Udgivelsesår: 2006 Tryk: Vester Kopi,

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Termiske metoder Stimuleret reduktiv dechlorering Undersøgelsesmetoder Charlotte Riis, NIRAS ATV Øst Gå-hjem-møde DTU d. Termiske oprensningsmetoder

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER

VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon Undersøgelser frem for afværge - State of the Art Møde 20. maj 2009 RESUME Indlægget omhandler værktøjskassen til

Læs mere

Redoxforhold mættet zone

Redoxforhold mættet zone Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 24, 2017 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

Rødekro Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning

Rødekro Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 29, 27 Rødekro 25. Vurdering af udviklingen i den turlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning Broholm, Mette Marti; Badin, Alice; Jacobsen,

Læs mere

Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering

Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering Mette M. Broholm 1,2, Daniel Hunkeler 3, Yumiko Abe 3, Simon Jeannotat 3, Ramon Aravena 4, Claus Westergaard 2, Carsten

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Udbredelse af Dehalococcoider i danske. grundvandsakviferer. Charlotte Scheutz, Eline Begtrup & Poul L. Bjerg

Udbredelse af Dehalococcoider i danske. grundvandsakviferer. Charlotte Scheutz, Eline Begtrup & Poul L. Bjerg Udbredelse af Dehalococcoider i danske grundvandsakviferer Charlotte Scheutz, Eline Begtrup & Poul L. Bjerg Udbredelse af Dehalococcoider i danske grundvandsakviferer Forfattere: Charlotte Scheutz, Eline

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Vurdering af stimuleret in-situ reduktiv dechlorering i moræneler matrix Gl. Kongevej 39, Vesterbro

Vurdering af stimuleret in-situ reduktiv dechlorering i moræneler matrix Gl. Kongevej 39, Vesterbro Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2017 Vurdering af stimuleret in-situ reduktiv dechlorering i moræneler matrix Gl. Kongevej 39, Vesterbro Damgaard, Ida; Janniche, Gry Sander; Chambon, Julie Claire

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Titel: Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks Risikovurdering af forurening i moræneler Processer, modellering og værktv rktøj Julie hambon, Poul L. Bjerg og Philip J. Binning DTU Miljø Formål Risikovurdering i moræneler er kompleks vordan udfører

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL

Læs mere

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Jernvægge gge, nano Zero Valent Iron og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Docent Peter Kjeldsen Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Afværgeteknologier

Læs mere

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået? Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

FACT-FLUTe teknologi. Sorption af chlorerede opløsningsmidler på FACT. Mie B. Sørensen og Mette M. Broholm

FACT-FLUTe teknologi. Sorption af chlorerede opløsningsmidler på FACT. Mie B. Sørensen og Mette M. Broholm FACT-FLUTe teknologi Sorption af chlorerede opløsningsmidler på FACT Mie B. Sørensen og Mette M. Broholm DTU Miljø, December 214 Indhold Indledning... 3 FACT... 4 FACT Dimensioner... 4 Eksperimentalt setup...

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Dokument nr

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP

ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP Region Hovedstaden, Koncern Miljø 22.december 2010 Projekt nr. 15.524.00 Udarbejdet af CAK Kontrolleret af AGC Godkendt af CER ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP AFVÆRGEPROGRAM NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Miljøprojekt Nr. 544 2 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Anders G. Christensen og

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion Oversigt Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion In situ kemisk oxidation involverer injektion af forskellige oxidationsmidler

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i umættet og mættet zone. 28. januar 2015

Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i umættet og mættet zone. 28. januar 2015 Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i umættet og mættet zone 28. januar 2015 2015 ATV Jord og Grundvand Bygning 115, DTU, Bygningstorvet, 2800 Kgs Lyngby Lisbeth Verner tlf. 4525 2177 E-mail: atvlv@env.dtu.dk

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere