VejVVV. Projekt ensomhed. Et indblik i en række initiativer på SDU, som kan være med til at modvirke ensomhed blandt de studerende.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VejVVV. Projekt ensomhed. Et indblik i en række initiativer på SDU, som kan være med til at modvirke ensomhed blandt de studerende."

Transkript

1 VejVVV Projekt ensomhed Et indblik i en række initiativer på SDU, som kan være med til at modvirke ensomhed blandt de studerende. Udarbejdet af Vejledningscentret i forbindelse med Studie - og undervisningsmiljøvurderingen 2015

2 Indhold Et indblik i en række initiativer på SDU, som kan være med til at modvirke ensom blandt de studerende Projekt Ensomhed Hvordan forstår vi ensomhed? Projektets udformning Afdækningen af initiativer i fagmiljøerne Hvad gør vi, og hvorfor? De overordnede studiestartsprincipper Studiestart Fra decentralisering til centralisering Fælles introdage og nattur Aktiv rustur Studiegrupper Tvunget gruppedannelse Guidet gruppedannelse Tutor/mentor ordninger Studiegruppevejledere Struktur af studiet Mange timer og tværfaglighed Overskuelige hold Faglige og sociale arrangementer/tiltag Faglige arrangementer/tiltag Sociale arrangementer/tiltag Internationale studerende Hvordan studerer man på dansk Integrering og opmærksomhed Campus Småt er godt Kandidatstart Specielle tiltag Uddannelse af tutorer Skemalagt studiecafé Ekskursioner

3 Mønsterbryderprojekt Fuldtidsstudievejledere Tæt samarbejde med fagrådet Studiestartsprøve En åben kultur Den professionelle hjælp og vejledning Studenterrådgivning på SDU Vejledningscentret, Studenterservice Studieunderstøttende arrangementer SDU Erhverv Karriereworkshops SPS rådgivning Studenterforeninger og fagråd Almene foreninger Syddanske Studerende SDU Idræt & SDU Fitness Studiespecifikke foreninger HAU Fagråd Negot Æter Refleksioner omkring ensomhedsproblematikken på SDU Arrangementer og aktiv deltagelse Performancekulturen og forventninger Pendlere Bedre uddannet tutorer Kandidatstart Fremdrifstreformen Opsummering Bibliografi Referencer: Øvrig litteratur: Artikler:

4 TV klip Bilag 1: Ensom i en social verden, Mathias Lasgaards pointer om ensomhed Bilag 2: Studenterorganisationer

5 1. Projekt Ensomhed I Studiemiljøvurderingen 2013 blev det tydeligt, at ensomhedsproblematikken eksisterer på SDU. 17 % af de adspurgte studerende svarede positivt på at de følte sig ensomme på deres studie. Formålet med projektet er, at skaffe mere viden omkring ensomhed samt at finde frem til og samle, nogle af de forskellige initiativer og tiltag vi på tværs af SDU pt. tilbyder for at modarbejde ensomhedsfølelsen blandt de studerende. Hvad der ligger bag denne høje andel af studerende, der beskriver sig selv som værende ensomme på studiet, har vi som Universitet haft et meget begrænset og sporadisk indblik, da vi i Studiemiljøvurderingen 2013 ikke har haft et særligt godt indblik i den generelle trivsel og koblingen til ensomhed, hvilket har været et af formålene med dette projekt, som er forankret i Vejledningscentret. Formålet har således været at dykke ned i ensomhedsproblematikken for bedre at forstå, hvad det er vi beskæftiger os med samt at afdække hvad har vi allerede af eksisterende initiativer på SDU, som kunne være forbyggende for denne problematik. Overordnet set kan man sige, at det går bedre med vurderingen af ensomhed blandt studerende på SDU. Hvor undersøgelsen i 2013 pegede på at 17% følte sig ensomme er vi i undersøgelsen for 2015 nede på 11%. Problematikken eksisterer stadig, og i Studiemiljøundersøgelsen 2015 (SMU15) viser det sig at de, der svarer, at de føler sig ensomme også har en markant dårligere vurdering af deres generelle trivsel på alle parametre. Groft sagt falder den vurderende trivsel med 40 %, for hver gang de studerende bekræfter en tiltagende grad af enighed på vores fempunkts-svarskala om ensomhed (SMU15, s. 33). Fritekstfelterne viser at andelen af dem, der overvejer at stoppe, også peger på at: Medstuderende kan også være en årsag, manglende social kontakt, isolation og dårligt socialt læringsmiljø resulterer i overvejelser om at stoppe (SMU15, s. 44). Pointer der peger i retningen af at ensomhed eller isolation kan være stærke årsager til, at man overvejer at stoppe og dermed ikke gennemføre sin uddannelse Hvordan forstår vi ensomhed? Ensomhed kan opleves i forskellige situationer under forskellige forudsætninger. Det er et begreb, der har flere nuancer og facetter. Grundlæggende handler det om følelsen af ikke at høre til et sted, hvor man bekræftes af sine medmennesker. Der er dog stor forskel på at stå i en situationsudløst ensomhed (ved overgange i livsbegivenheder) eller om der er tale om længerevarende ensomhed (karakteriseres som en fastlåst tilstand der kan være ødelæggende for udvikling og livskvalitet) (Lasgaard, Ensom men ikke alene, bilag 1). At være alene er ikke det samme som at være ensom, da der kan forekomme et valg og eller et behov for at være alene. Omvendt kan man også have oplevelsen af ensomhed selvom man færdes i en meget social verden med masser af mennesker omkring en (bilag 1). Følelsen af at være velkommen og høre til er vigtig, når det kommer til ensomhedsproblematikken og specielt vigtig i forbindelse med studiestart og/eller flytning. Det er ofte ved opbrud og transition, at de unge oplever ensomhedsfølelsen, da de skal vænne sig til en ny livssituation. Ved studiestart skal de studerende opbygge nye venskaber samt være opmærksomme på det faglige. Det er ofte her, mange af de 4

6 studerende oplever den situationelle ensomhedsfølelse, da det tager tid at falde til både fagligt og socialt. Den situationelle ensomhedsfølelse går ofte over, så snart den studerende har fundet sig til rette på studiet (Sørensen et al., 2011: 49-50). De fleste af de fremhævede initiativer fra SDU har udgangspunkt i studiestarten og er hermed med til at forebygge den situationelle ensomhed bliver til længerevarende ensomhed. Hvis den studerende aldrig falder til på studiet, kan den langvarige ensomhedsfølelse indtræffe. Det er denne type ensomhed, som har de største konsekvenser for den enkelte. Denne form for ensomhed bunder ofte i sociale problemer og ses ofte hos studerende, som har lavt selvværd, er generte eller har mangel på elementære sociale kompetencer. Den langvarige ensomhed er svær at gøre op med, da den ensomme ofte begrunder sin ensomhed med træk fra sin egen personlighed. Den ensomme føler sig hermed forkert og isolerer sig selv, hvilket skaber en ond cirkel, hvori den studerende bliver ved med at skabe sin egen ensomhed (ibid: 54-56). Studerende med langvarig ensomhed vil ofte have brug for professionel hjælp, og de nævnte initiativer i denne rapport er hermed ofte ikke nok til at løfte dem ud af deres langvarige ensomhed, men kan være forebyggende til at den situationelle ensomhed ikke bliver til en langvarig ensomhedsfølelse. Det er vigtigt at være opmærksomme på studerende, der oplever sig selv som ensomme, da tidlig hjælp og støtte kan modvirke ensomhed på den længere bane, som kan have konsekvenser i form af angst, depression, stress og på længere sigt også gå ud over evnen til at fuldføre deres uddannelse. Derfor er det vigtigt at vi som Universitet forholder os til vores rolle i relation ensomhedsproblematikken Projektets udformning Projektet er faldet i to dele på nuværende tidspunkt. I den første del af projektet var ophavet at komme med input til hvordan vi via Studiemiljøundersøgelsen 2015 kunne nuancere spørgsmålene relateret til Trivsel og Ensomhed, for på den måde at bedre kunne kortlægge det øjebliksbilledet de studerende peger på, når de karakteriserer sig selv som ensomme. Helt konkret valgte man at tage nuanceringer omkring Studiegrupper, Information/kommunikation og hele kategorien omkring Forventninger med i SMU15. I denne del af projektet var det især de instanser på Universitetet, der møder de studerende, der står overfor ensomhedsproblematikken og som beskæftiger sig med disse udfordringer, som vi gik i dialog med. Helt konkret var det vejledere og rådgivere fra Vejledningscentret i Studenterservice og Studenterrådgivningen, der igennem egne erfaringer og viden fra mange samtaler med studerende, der har udtryk en følelse af ensomhed. Herudover har udvalgte studenterforeninger bidraget, og som supplement hertil har vi talt med studerende, der på egen krop har oplevet at leve med ensomhed på deres studie. Denne del mundede ud i 4 overordnede temaer, som vi mente man med fordel kunne udfolde yderligere, nemlig: Ensomhed og relationer, forventninger/forventningspres, digitale platforme, forebyggelse. Desuden har temaer som pendlerstuderende samt studiestarten også været centrale temaer, der har vist sig som havende betydning for hvornår studerende oplever sig selv som ensomme. Det har derfor været i relation til ovenstående temaer, at dette projekt har fokuseret sine input til spørgsmål relateret til trivsels og ensomhedsproblematikken. Det være sig både i forhold til denne første del, men også til projektets anden del. Anden del af projektet har løbet hen over foråret og er baseret på dialog med alle fakulteter og på tværs af et bredt udsnit af SDUs uddannelser både på bachelor og kandidatniveau. Grundet projektets ramme har 5

7 en total afdækning og kortlægning dog ikke været muligt, men da dialogen har været ført bredt har vi også i dette projekt valgt at præsentere initiativer på tværs af hele SDU. Vi er opmærksomme på at dette ikke er en udtømmende afdækning og at initiativer og eksempler af samme karakter meget vel kan gå igen på flere fakulteter/institutter og studieretninger, men vi har tilladt os at dykke ned i konkrete eksempler og beskrive dem. Denne del af projektet er blevet fortaget forud for offentliggørelsen af resultaterne fra Studiemiljøundersøgelsen 2015 (SMU15), men vi har efterfølgende forsøgt at koble resultaterne til de initiativer som vi her har fremhævet. Afslutningsvis efter nærværende del af projektet sluttes projektet af med en afrapportering til De studerende i Centrum, som ligeledes vil indeholde forslag til hvordan vi på SDU fremadrettet kan arbejde videre med dette emne. Denne del af projektet vil komme med forslag til konkrete indsatsområder og opmærksomhedspunkter. Forventes afsluttet i løbet af september Afdækningen af initiativer i fagmiljøerne I denne del af projektet, har formålet været at afdække og belyse nogle af de initiativer og tiltag på SDU, som er med til at fremme trivslen blandt de studerende. Gennem samtaler med forskellige relevante fagfolk fra alle fem fakulteter på SDU, er det lykkedes at beskrive en god håndfuld af forskellige initiativer, som kan være med til at modarbejde ensomhedsfølelsen blandt de studerende. Mange af de nævnte initiativer er ikke deciderede ensomhedsinitiativer, men har udgangspunkt i f.eks. at mindske frafald eller sørge for at den studerende kommer gnidningsfrit og hurtigt gennem/i gang på studiet. Mange erkender dog, at sideeffekten af de forskellige initiativer er med til at fremme trivslen på studiet for de studerende og hermed hjælpe dem med at føle sig velkommen på studiet - både fagligt og socialt. Om de nævnte initiativer er direkte relateret til tallene i SMU15 kan vi ikke vide, da det ikke er dem specifikt der er spurgt ind til, man kan dog alligevel godt inddrage resultaterne i denne fremstilling af igangværende initiativer, for at sætte dem i perspektiv i forhold til SMU15 og de studerendes tilbagemeldinger heri. Samtalerne fandt sted i foråret 2015 og de medvirkende bestod af en blanding af studieledere, institutledere, lektorer, studievejledere, faglige vejledere og studiestartskoordinatorer fra alle 5 fakulteter på SDU. Vi takker for den store og positive opbakning til projektet, som ikke havde været muligt foruden jeres hjælp. De nævnte initiativer i denne rapport skal ses som videns- og erfaringsdeling på tværs af fakulteter og studier. Denne viden kan eventuelt bruges som inspiration til fremadrettede initiativer på de enkelte studier, samt inspiration til handlingsplanerne i forbindelse med SMU15. Afslutningsvis tager rapporten til sidst fat i de adspurgtes refleksioner omkring ensomhedsproblematikken på SDU. Disse refleksioner sammenhold med resultaterne fra SMU15 inviterer til eventuel videre diskussion omkring udvalgte emner, der er trådt frem i dialogen med fagmiljøerne. Mange af de adspurgte fagfolk til projektet har nævnt, at de finder projektet yders relevant. De nævner, at de ofte oplever ensomheden blandt deres studerende og har alle en interesse i at modarbejde denne følelse og skabe et imødekommende og velfungerende studiemiljø. Forskning viser, at risikoen for at føle sig ensom som ung, er meget normal i Danmark. Grunden til dette er, at ungdommen per definition er meget social. Det er normen, at man er sammen med mange andre unge og har en forholdsvis stor 6

8 omgangs- og vennekreds. Denne norm gør, at de unge har høje forventninger til, hvor mange og hvilke typer sociale relationer, de skal indgå i. Ensomhedsfølelsen opstår hermed, når den studerendes relationer ikke lever op til vedkommendes sociale behov. Ensomheden handler hermed ikke om at man er alene, men om hvorvidt kvaliteten i ens relationer er tilfredsstillede i forhold til den studerendes egne forventninger og behov (Madsen & Lasgaard, 2014: 12-14). Starten på universitetet kan være yderst udforende for den unge, da der i mindre grad, er defineret en fast ramme om socialiteten. Den studerende må i højere grad selv håndterer det sociale og skal selv fremsætte sociale tilbud for at få et socialt liv (Sørensen et al., 2011: 50). Dette projekt fremhæver nogle af de rammer, som universitetet og studierne sætter for at hjælpe den studerende med at socialiserer sig. Foruden at fremhæve initiativer, som hjælper på socialiseringen af de studerende, fremhæves der også initiativer, som er med til at forberede den studerende på at være studerende. Herunder faglige og praktiske initiativer samt initiativer, som får den studerende til at føle, at han/hun ikke er alene med sine faglige og/eller sociale problematikker. Disse initiativer er med til at modvirke det pres, som den studerende kan få, når han/hun måler sig med sine medstuderende. Et pres som ofte opstiller krav, der er urealistiske og uopnåelige. Herudover fremhæves initiativer, som fremskønner faglig sparing blandt de studerende Hvad gør vi, og hvorfor? Denne del af projektet sammenfatter, de forskellige initiativer og tilbud som fakulteterne og studierne på SDU tilbyder de studerende for bl.a. at modvirke ensomhedsfølelsen. Foruden at liste initiativerne vil der også blive fremhævet, hvorfor netop disse initiativer kunne være medvirkende til at modvirke ensom og trivsel generelt. De nævnte initiativer og argumentationer er fundet på baggrund af samtaler med 30 repræsentanter fra fagmiljøerne både centralt og de-centralt (herefter fagfolk ) på tværs af hele SDU samt i fællesområdet. For at danne overblik over initiativerne på SDU, er de blevet inddelt i 10 kategorier: Studiestart, Studiegrupper, Mentor/tutor-ordninger, Struktur af studiet, Faglige og sociale arrangementer/tiltag, Internationale studerende, Campus, Kandidatstart, Specielle tiltag, Den professionelle hjælp og vejledning og Studenterforeninger og Fagråd. Der er specielt lagt fokus på initiativerne i studiestarten, da det er her de fleste studier er opmærksomme på ensomhedsproblematikken. Dette hænger ydermere sammen med resultater fra ensomhedsforskning, som peger på, at forandringselementer og nye overgange i livssituationen som ny studiestart og flytning, hyppigst er årsag til den situationelle ensomhedsfølelse (Sørensen et al., 2011: 49-50) De overordnede studiestartsprincipper Med SDUs principper for studiestart, der er et led i SDUs kvalitetspolitik, ønsker universitetet at integrere alle nye studerende bedst muligt i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Principperne, der henvender sig til undervisere og uddannelsesudviklere, lister krav og anbefalinger til indhold og form af studiestartsaktiviteterne på SDU. Principperne for studiestart er delt ind i følgende seks kategorier: 7

9 1. Introforløb til alle studerende 2. Information før studiestart og i introforløbet, f.eks. velkomstpakke med præsentation af uddannelsen og vejledningstilbud. 3. Afstemning af forventninger til deltagelse og arbejdsindsats, f.eks. studiestartsprøver. 4. Indhold og form af introforløbets faglige del, f.eks. kurser i notatteknik eller eksamenshåndtering. 5. Indhold og form af introforløbets sociale del, f.eks. forbud mod ekskluderende faktorer. 6. Overordnet om tilrettelæggelse af, og sammenhængen mellem, sociale og faglige aktiviteter. (Studiestart,2015) Samtaler med fagfolkene har dog vist, at det er meget forskelligt, hvordan principperne udføres og prioriteres på de forskellige fakulteter og studier. I denne del af projektet fremhæver vi hermed også de forskelle, der er mellem nogle fakulteter og studier, dog uden at tage stilling til, hvilken metode/tiltag der fungerer bedst Studiestart På SDU er det pt. meget forskelligt fra fakultet til fakultet, hvordan studiestarten organiseres og udføres. På HUM, SAMF og SUND er mange initiativer i studiestarten decentraliseret. Det er hermed op til hvert enkelt studie, hvordan de griber studiestarten an, håndterer dannelse af studiegrupper, planlægger introtur osv. På henholdsvis TEK og NAT er studiestarten centraliseret, så alle fakultetets studerende får en ensrettet studiestart. Fordelene ved decentraliseringen af studiestartsforløbet er, at man kan skabe et stærkt fællesskab på studieniveau. Traditioner på de enkelte studier for f.eks. dannelse af studiegrupper eller udformningen af rusturen nævnes som vigtige traditioner at videreføre. Herimod nævnes det, at fordelene ved at have studiestarten centraliseret er, at det skaber et fællesskab på fakultetsniveau. Fakultetet ses som én enhed med én kultur. Herudover bliver de studerende på henholdsvis TEK og NAT blandet på tværs af studier i forbindelse med forskellige projekter. Ydermere bliver alle de studerende på fakultetet tilbudt præcist det samme i deres studiestart og har hermed lige mulighed for at blive integreret. Generelt for alle fakulteter er, at studiestarten består af en blanding af sociale og faglige/praktiske initiativer. Mange af de interviewede fremhæver, at de faglige initiativer i starten har til formål at sikre, at den studerende er klar til at være studerende, men at arrangementerne automatisk også ryster de studerende sammen. De sociale arrangementer har til formål at styrke sammenholdet, opbygge netværk og venskaber samt at få den studerende til at føle sig velkommen. Mange nævner at et godt sammenhold også er vigtigt, når det kommer til at mindske frafald på studiet. I SMU15 kan man også læse at når de studerende skal vurdere deres studiemiljø og deres trivsel så vægtes det på en 2. og 3. pladsen på begge skalaer, at: studiet har bidraget til, at de studerende føler sig som en del af et henholdsvis fagligt og socialt fællesskab. Disse to udsagn viser sig flere steder at være vigtige for de studerende i undersøgelsen. At studerende føler sig integreret i det faglige og sociale miljø på universitetet, er meget vigtigt for deres trivsel. (SMU15, afsnit 3.4, s. 16) Det giver altså god mening, at vi som universitet vægter den faglige og sociale integration i starten af et studie højt, som led i at vægte trivsel, men også som forebyggende for ensomhedsproblematikken. 8

10 Faglige indslag i studiestaten består bl.a. af rundvisning på universitetet af studerende, som er længere i deres studieforløb. Her får de studerende svar på praktiske oplysninger som f.eks.: Hvor kan man købe bøger? Hvordan printer man? Hvor er kantinen? Hvordan fungerer biblioteket? Hvor er vores lokaler? Hvor kan jeg få svar på generelle spørgsmål? osv. Mange argumenterer for, at de nye studerende tør stille flere spørgsmål, når rundvisningerne udføres af nuværende studerende frem for f.eks. undervisere. Herudover informeres de studerende om selve studiet for at sikre, at de er kommet det rigtige sted hen samt at forventningsafstemme, så de nye studerende kender til de krav studiet stiller. Nogle studier indleder også studiestarten med en studiespecifik case, så de studerende kan få en lille smagsprøve på, hvad studiet går ud på og kræver. På baggrund af SMU15 resultater ser man også at forventningsafstemning fra studiet er vigtigt at beskæftige sig med, da 32% af alle på SDU oplever forventninger fra studiet, som er svære at håndtere. (SMU15, tabel 29, s. 38). Det er især forventninger som. Hvad forventes, hvordan evalueres, urealistiske forventninger til E-timer og hjemmearbejde, karakter osv. der nævnes i fritekstfelterne (SMU15, tabel 31, s.40). Forventningsafstemning er også et af de temaer, der formentligt strækker sig udover studiestarten og som gør sig gældende for studerende på alle årgange og som dermed er noget vi skal være løbende opmærksomme på. Forventningspresset hænger nøje sammen med faktorer som stress og ensomhed og trivsel generelt. Har man svært ved at håndtere forventninger fra omgivelserne, så er procentdelen af dem, der svarer at de er stressede henholdsvis 26 procentpoint højere end hos dem, der ikke oplever stress. Sociale initiativer i studiestarten foregår ofte i forlængelse af de faglige og mere praktiske indslag. Nogle studier blander dem sammen, mens andre holder dem adskilt og opdeler dagen, så den oftest afsluttes med noget socialt f.eks. kagebagning, spil, teambuildingaktiviteter, fællesspisning, fest osv. Nogle studier nævner, at deres sociale initiativer i studiestarten hovedsageligt styres af det studiespecifikke fagråd eller studenterforening. I studiestaten bliver de fleste studerende tilbudt en rustur, som hovedsageligt har til formål, at styrke fællesskabet. Studierne med alkoholfrie rusture nævner, at det er en stor succes og noget som deres studerende er meget glade for. Ved at holde rusturen alkoholfri sikres det, at fokus bliver på at ryste de studerende sammen på en relevant faglig og social måde, frem for et fokus på alkoholindtagning blandt de studerende. Der argumenteres også for, at de alkoholfrie rusture sørger for at inkludere flere studerende, da den ikke udelukker de studerende, som ikke kan lide at drikke eller ikke må drikke alkohol. Mange nævner, at deltagelse i introuge og rustur er specielt vigtigt for fællesskabsfølelsen blandt de studerende. Her får de studerende mulighed for at danne netværk og de får nogle fælles oplevelser, som de kan tale med hinanden om. At denne del er vigtige viser SMU15 også. Her svarer kun 20% af dem der har svaret positivt på at de er ensomme at, studiet har bidraget til, at jeg føler mig som en del af et socialt fællesskab på universitetet til sammenligning svarer 69% af de ikke-ensomme, at de føler sig som en del af et socialt fællesskab, altså en difference på 49%, hvilket er det parameter, der udgør den største forskel på ensomme og ikke-ensomme (SMU15, tabel 25, s. 34). Intentioner om at give de studerende en oplevelse af at føle sige som en del af et fællesskab (fællesskabsfølelsen) og både have fokus på sociale og faglige fællesskaber er meget relevante især i bekæmpelsen af ensomhedsproblematikken Fra decentralisering til centralisering Som nævnt i overstående, er studiestarten på Humaniora pt. decentraliseret. Dette kommer dog til at ændre sig. Fremadrettet skal studiestarten nemlig centraliseres, fortæller daglig leder af Studievejledningen på HUM Rune Mastrup Lauridsen. Denne centralisering skal bl.a. sikre, at alle studerende på HUM får en ensrettet introduktion. Ensomhedsproblematikken er medtænkt i den nye centraliseringsstrategi, da der er 9

11 fokus på at tilbyde de studerende forskellige aktiviteter, som skal være med til at reducere følelsen af ensomhed. Rune Mastrup Lauridsen understreger, at disse aktiviteter skal være med til at bearbejde den situationelle ensomhedsfølelse og hermed ikke den langvarige ensomhedsfølelse, som kræver professionel hjælp. Aktiviteterne som bliver udbudt skal hjælpe den nye studerende med den sociale og faglige integration, så der er større chance for, at den studerende føler at han hører til på studiet. Det handler hermed ikke om at lave specifikke ensomheds-aktiviteter, men derimod aktiviteter, som får den studerende til at føle sig som en del af gruppen og som hjælper med at bearbejde eventuel tvivl om ens personlige kompetencer både socialt og fagligt. Rune Lauridsen tilføjer, at den ensomhed som han møder blandt de studerende på SDU, er en ensomhed i form af at føle sig udenfor, men ikke alene. Ensomheden opstår, når den studerende føler, at han/hun ikke er god nok og hermed begynder at tvivle på sine egne evner. For at bearbejde netop denne ensomhedsproblematik vil studievejledningen på HUM fremadrettet fokusere på studieprocesssamtaler. Disse samtaler skal have fokus på drøftelse af udfordringer og problematikker ved studiet blandt de studerende. Samtalerne er baseret på peer-to-peer vidensdeling og sparring. Formålet med samtalerne er, at de studerende skal føle, at de ikke er alene i processen. De skal opdage, at mange af deres medstuderende faktisk sidder med den samme tvivl og de samme udfordringer. Et initiativ der går fin i forlængelse af hvad de studerende har berørt i SMU15. Det er især under kategorien forventninger at dette initiativ kommer til sin ret, men selvfølgelig også under studiegrupper og muligheden for sparring med medstuderende. Under forventninger peger studerende på usikkerhed om fremtiden; hvad bringer fremtiden, vil man huske det man har lært osv, men også forventningerne fra studiet side omkring hvad forventes der, hvordan evalueres der, hvordan følger man med i det hele, arbejdsbyrde osv. Problematikker som peer-to-peer initiativet kan være med til at adressere ved at man får vendt sine tænker om både studiet og fremtiden, men også samfundet og den konkurrence med medstuderende og dermed måske ikke føler at man står alene med disse tanker (SMU15, tabel 31, s. 40). I fritekstfelterne under emnet studiegrupper ser vi også kommentar, der kunne pege i retningen af at sparring har betydning for motivationen for at møde op på universitetet da det vægtes at: det at dele tanker og oplevelser kan for nogle lette deres studiedagligdag meget.(smu15, s. 21) Fælles introdage og nattur På Naturvidenskab fortæller specialkonsulent for studiemiljø og vejledning Camilla Grundlach Kromann, at de på NAT har fælles introdage for hele fakultetet. På disse dage deltager ca. 450 mennesker og hver ny studerende gennemgår de samme aktiviteter. På 1. introdag bliver de studerende sat i stamhold på studerende. Hvert stamhold er tilknyttet en tutor. Der er en del sociale lege og aktiviteter denne dag blandet sammen med praktiske informationer. Bl.a. viser tutorerne de studerende rundt på universitetet, så de ved, hvor på campus de køber bøger, hvor der er laboratorier, hvor de har forelæsninger osv. På 2. introdag skal de studerende ud på et naturvidenskabeligt orienteringsløb på universitetet. Her får de studerende poster med naturvidenskabelige gåder, som er placeret rundt i de naturvidenskabelige områder på SDU. Hermed kommer de studerende til at se de steder, hvor de kommer til at opholde sig mest: Laboratorier, fagråd, studiepladser osv. For at gøre løbet underholdende, skal de studerende være klædt ud og herudover er løbet altid opbygget omkring et plot f.eks. at dekanen er blevet skudt. For at finde frem til 10

12 morderen skal de studerende anvende forskellige naturvidenskabelige metoder ved de enkelte poster og f.eks. beregne skudlængden eller finde ud af moderens blodtype. Alle posterne er bemandet af studerende, som er længere i deres studieforløb. De studerende får hermed mulighed for at stille generelle eller studierelaterede spørgsmål undervejs. Dagen er alkoholfri og afsluttes med fællesspisning. Ved studiestart 1. september bliver de studerende budt velkomne af deres studieledere. De får en præsentation af deres studie og møder deres studiegruppe og deres tilknyttede studiegruppevejleder. Denne dag er hermed mere studiespecifik i forhold til de tværfaglige og tværsociale introdage. På Naturvidenskab ligger rusturen/natturen senere i forløbet i forhold til mange andre studier. Den består af en enkel overnatning i november. Turen er alkoholfri, hvilket de studerende er positive overfor. Turen består af en cykeltur i Odense med poster undervejs. De studerende bliver sat sammen to og to og bliver blandet uddannelsesmæssigt f.eks. en fra biomedicin og datalogi. På natturen er der fokus på, at de studerende skal lære hinanden at kende på tværs af studier. Aktiviteterne består bl.a. af boldspil og planlægning af underholdning, som de studerende selv skal lave. Til aften er der natløb med et bestemt tema. I fritekstfelterne er noget af det der vægtes i forbindelse med afsnit 4.5 Sociale og faglige fællesskaber, at arrangementer og initiativer, der både er forankret i det nære men også i det lidt større perspektiv Nogle ønsker det nære, hvor fokus ligger på at styrke sammenholdet med et hold, mens andre ønsker mere åbne arrangementer for at lære andre uden for eget studiehold at kende. Nogle giver udtryk for, at det nære bør prioriteres først, så der etableres en social base, hvorefter tværgående tiltag kan komme. (SMU15, s. 27) Fælles for udsagnene må dog være at fælleskaber og relationer til medstuderende er vigtige for trivslen, der nævnes også at medstuderende udenfor studiegruppen til faglig sparring. Camilla Grundlach Kromann nævner, at det er vigtigt, at de studerende mødes på tværs af studier, da tværfaglighed er noget Naturvidenskab arbejder med i hele studieforløbet. Herudover giver det også en social gevinst, specielt for de små studier, at man kender nogen fra andre studieretninger. Det virker som et forbyggende initiativ til især de små hold, i SMU15 italesættes holdstørrelse og frafald i studiegruppen (SMU15, s ) også som værende problematisk. Der er også kommentar som, at gruppearbejdet også kan være problematisk, og her imødekommer et tværgående initiativ med aktiviteter på tværs denne problematik, ved at give de studerende et fællesskab på tværs, som ikke udelukkende er baseret på læsegrupper eller studiegrupper. Tværfagligheden er derfor noget der fokuseres på fra starten, da det erkendes, at det både har en faglig og social gevinst for de studerende. Generelt fylder det at være en del af sociale og faglig fælleskaber meget i SMU15. sammenligninger af studerende, der føler sig ensomme, og studerende, som overvejer at stoppe, taler for, at følelsen af at være en del af et fagligt og socialt fællesskab på universitetet er en vigtig forudsætning for et velfungerende studieliv. (SMU15, s ). Adspurgt svarer 30% af dem, der føler sig ensomme på studiet, at der er god mulighed for at komme i kontakt med andre studerende på universitet, mens 62% af de ikke-ensomme svarer positivt på samme spørgsmål. At have et netværk på studie er altså vigtigt og her kan den brede intro på NAT være med til at etablere relationer på tværs. 11

13 Det er dog alligevel væsentligt at fremhæve at NAT er det fakultet, der topper med op til 14%, der føler sig ensomme imod de gennemsnitlige 11%, på TEK er vi til sammenligning helt nede på 8%. Der kunne således her være en tendens på NAT, der måske kunne være interessant at kigge nærmere på. Det kunne eks. være om ensomheden stiger efter de to første semestre eller på kandidaten? Det har selvfølgelig også betydning hvor mange af respondenterne, der har været igennem nuværende introforløb Aktiv rustur Johan Borghäll, lektor hos Idræt og Sundhedsvidenskab på SUND, nævner, at de har haft stor succes med deres rustur. Rusturen består af tre alkoholdsfrie dage og starter med en cykeltur. Cykelturen starter ud med, at hver ny studerende får en invitation med en adresse og et tidspunkt på. På denne adresse møder den studerende fem andre studerende. Så sidder de fem studerende og spiser morgenmad og taler sammen, inden de alle sammen cykler videre mod en ny destination. På næste adresse møder de 5 andre studerende og fortsætter så videre i en flok på 10. Herved bliver mødet med ens nye medstuderende langsomt bygget op. Strukturen af turen gør, at de nye studerende har lettere ved at komme i tale med hinanden. Det er ikke så skræmmende og uoverskueligt for de studerende at tage kontakt, når de mødes i små hold, som langsomt bliver større. Herudover er de hele tiden i bevægelse. Der sker hele tiden noget og herigennem bliver der skabt fællesskaber og fælleshistorier blandt de deltagende studerende. Disse fællesskaber og fælleshistorier er ikke baseret på alkohol, hvilket Johan Borghäll fremhæver som en vigtig pointe. Idræt og Sundhedsvidenskab har en lang tradition for alkoholfrie rusturer, da alkohol kan være skyld i, at man ikke bliver rystet sammen på en effektiv måde og kan ydermere være med til at danne en kultur hvor jo mere fuld man er, jo bedre er man. Herudover sikrer cykelturskonceptet, at de studerende rent lovligt og fysisk ikke må/kan drikke alkohol undervejs. Det er studiets rustutorer, der planlægger turen og også dem, der stiller lejlighed til rådighed til de forskellige møder på cykelturen. Johan Borghäll nævner, at de ikke har problemer med at få rustoturer, da de studerende med glæde hjælper til for at sikre, at de nye studerende får en lige så god studiestart og rustur, som de havde. Ydermere pointeres det, at rusturen er meget vigtig i forbindelse med en god start på studiet, da det er her fællesskabet dannes og de studerende får noget fælles at tale om, også efter turen er ovre. Igen et initiativ der går fint i tråd med SMU15 og de tendenser omkring fællesskaber både socialt og fagligt, der tages hånd om her ved at have gennemtænkt øvelsen om at gradvist udvide kontakten til nye medstuderende, men også ved at tænke rammen omkring mødet som en cykeltur Studiegrupper Studiegrupper nævnes i SMU15 som noget af det, der kan være med til at forbygge ensomhed og som noget, der kan være med til at give en følelse af at høre til (SMU15, s. 22). På SDU er det meget forskelligt fra studie til studie, hvordan studiegruppedannelsen er. På nogle studier er studiegrupper obligatoriske, mens de på andre er frivillige. Nogle studiegrupper er tvungne, så det ikke er de studerende selv der vælger deres studiegruppe, men derimod studiet. Ens for alle studier er dog, at studiegrupper eller læsegruppe bliver anbefalet fra starten. Mange fremhæver, at det er vigtigt for de studerende at have nogle at sparre med, specielt i den første tid på studiet. Herudover giver en studiegruppe automatisk den studerende faglige og sociale tilknytninger til andre medstuderende. Når vi ser på tallene i SMU15 omkring studiegrupper, så siger 9 % af alle, at de ikke er i en studiegruppe, men at de gerne vil være det, 62% svarer at de er i en studiegruppe. Adspurgt svarer gruppen af studerende, der føler sig ensomme at ca. 28% er ikke i en gruppe, men vil gerne være det. Samme spørgsmål er kun besvaret positivt at 4 % af dem, der ikke 12

14 angiver sig selv som ensomme. Blandt de ensomme studerende er der også 26% færre, som er med i en studiegruppe (SMU15, s. 34) sammenlignet med gruppen af ikke-ensomme. Noget kunne altså tyde på at studiegruppen eller mangel på samme, har stor betydning for følelsen af ensomhed. I fritekstfelterne er det også kommentar som går på både sociale og faglige forhold, men også på motivation, når de der er i en gruppe bliver spurgt hvad de har ud af at være i en studiegruppe. Fraværet af nedestående kan også ses som en potentiel fare for at udvikle sig til ensomhed blandt studerende, der ikke er i en studiegruppe, da fraværet at disse fordele ville kunne føre til ensomhed. Nogle studier med frivillige studiegruppedannelse fremhæver, at de ikke har haft succes med at tvinge de studerende i grupper. De har oplevet, at det er vigtigt, at kemien passer blandt de studerende i en gruppe, hvilket ikke sikres ved at tvinge dem ind i grupper. Andre nævner, at de har haft problemer med tvungne studiegrupper grundet de studerendes forskellige livssituationer som f.eks. pendlere, studerende med børn, studerende med jobs og religiøse årsager. Deres studerende har derfor været glade for selvvalgte og frivillige studiegrupper. Modsatte argumenter er at finde hos de studier, som tvinger de studerende i studiegrupper. Her nævnes det, at det er vigtigt, at de studerende lærer at arbejde med andre og lære at arbejde med deres forskelligheder. Dette vil også gavne dem, når de engang skal ud på arbejdsmarkedet. Ydermere sørger de tvungne studiegrupper for, at der ikke opstår en restgruppe med studerende, som er tilbageholdende, generte eller har andre sociale udforinger. Som del af den fælles studiestart håndteres studiegruppedannelse på henholdsvis TEK og NAT centralt. På begge fakulteter tvinges de studerende hermed i studievalgte studiegrupper fra starten. På HUM, SAMF og SUND er det mere forskelligt fra studie til studie. Fælles for alle studier er dog, at det er i starten, der er fokus på at informere og arbejde med studiegruppedannelsen. Mange af de adspurgte nævner, at de sørger for at give de studerende redskaber til at forstå og arbejde med gruppeprocessen. Dette sker f.eks. gennem 13

15 vejledning fra tutorer og mentorer eller via specifik undervisning i gruppedynamik og gruppeprocesser. Mange studier introducerer de studerende for Belbins grupperolletest, for at gøre de studerende opmærksomme på de forskellige roller som medlemmerne i en gruppe kan/skal have for at opnå en god gruppedynamik. I SMU15 svarer helt op til 48% at de selv har fundet/oprettet en studiegruppe, kun 14% svarer at studiegruppen er oprettet af studiet/underviseren (SMU15, tabel 7, s. 23). Under kategorien Studerende, som overvejer at forlade deres studier, beskrives medstuderende eller mangel på relation til dem også som værende afgørende for, hvorfor de overvejer at forlade studierne, der tales om mobning, manglende social kontakt, lavt toleranceniveau, ensomhed, forsinkelse og kender ingen, udelukket fra studiegruppe/dårlig studiegruppe (SMU15, s. 45) Tvunget gruppedannelse På TEK bliver studiegrupper dannet i forbindelse med et projekt som udgør 1/3 af fagene på 1. semester. Disse studiegrupper bliver kaldt for projektgrupper og består at min. 5 studerende. Da grupperne kun er obligatoriske 1/3 af tiden på 1. semester, er de studerende ikke tvunget til at anvende grupperne i de øvrige 2/3 af fagene. Dog nævnes det fra lektorer på TEK, at de oplever, at mange benytter sig af disse projektgrupper som studie- eller læsegruppe i de øvrige fag. Projektgrupperne på 1. semester er studiebestemte og dannes på baggrund af Belbins grupperolletest. Lektorerne oplever, at projektgrupperne giver de studerende et fagligt og socialt netværk fra dag et. Ydermere sikre denne gruppeorganisering, at alle studerende er tilknyttet mindst fire andre studerende. For at støtte projektgrupperne får de studerende indlæringsværktøjer til at håndtere og forstå projektbaseret arbejde samt gruppeprocesser. Der er fokus på gruppens læringsproces og dens sociale proces. De studerende skal opleve og lære, at man er afhængige af hinanden i gruppen, samt at alle har et ansvar for at få gruppen og projektet til at lykkes. Projektgrupper fortsætter på 2. og 3. semester på TEK og er her selvvalgte. Dog må der højst være 3 gengangere i en projektgruppe. Dette er et ønske fra de studerende, for at sikre, at der ikke er nogen, der bliver sat udenfor eller er tvunget til at blive i en mindre velfungerende gruppe. Ved at sætte en grænse på max 3 gengangere, udfordres de studerende også yderligere på deres samarbejdskompetencer. Samarbejdsdygtighed er vigtigt, da det efterspørges af arbejdsmarkedet, hvor det er meget sjældent, at en ingeniør kommer til at arbejde alene. Det nævnes, at de studerende i første omgang synes, at det er underligt, at projektgrupperne ikke er selvvalgte og at de er blevet sat sammen på baggrund af en test. Senere erkender de studerende dog, at de kan se pointen i gruppedannelsen, da de får øje på de forskellige roller i gruppen og deres samlede virkning. Noget i den måde som TEK har valgt at organisere projektgrupper på deres uddannelser, ser ud til at virke. TEK er til sammenligning med SDU generelt på 9% helt nede på 5%, der gerne vil være i en studiegruppe, men ikke er det. TEK indtager hermed den laveste procent af studerende, der uønsket står uden en projektgruppe/studiegruppe Guidet gruppedannelse På International Virksomhedskommunikation (IVK) i Odense er studiegrupper på 1. semester obligatoriske. Studieleder Flemming Smedegaard fremhæver, at studiegrupper er vigtige for de studerende, da de automatisk sætter en faglig og social ramme og er specielt vigtige, når det kommer til håndteringen af ensomhedsproblematikken. På IVK uddannelsen er studiegrupperne obligatoriske, men til dels selvvalgte. Grupperne dannes i samarbejde med en faglig tutor og er baseret på Belbins grupperolle test. Flemming 14

16 Smedegaard nævner, at testen giver de studerende et sprog at tale gruppedannelse om. Testen sætter den studerende i stand til at forstå og beskrive sig selv, samt forstå andres rolle i en gruppe. Herudover signalerer brugen af testen, at det er en professionel, vigtig og kompleks opgave at danne en effektiv gruppe. Den studerende skal ikke bare vælge sin studiegruppe baseret på hvem han/hun sad ved siden af på dag et. De studerende guides hermed ind i en gruppe, som er baseret på gennemtænkte og diskuterede roller Tutor/mentor ordninger De adspurgte studier fra SDU har alle en form for tutor eller mentorordning (faglige og sociale) på 1. semester. Ens for alle ordningerne er, at de skal hjælpe den studerende med at komme til rette i deres nye rolle som universitetsstuderende (jf. Studiestartsprincipperne). Tutorerne hjælper ofte med praktiske og faglige problematikker. Mange nævner, at tutorerne tager fat i studietekniske redskaber som f.eks. notetagning, bibliotekssøgning, opgaveskrivning osv. Formålet med faglige og sociale-tutorordninger er ofte, at den studerende skal føle sig velkommen til at stille spørgsmål og hermed ikke føle sig overladt til sig selv. Mange tutor/mentor-ordninger er også med til at guide til studiegrupper og arbejder med gruppedynamik og samarbejde. Tutorerne består hovedsageligt af studerende, der er længere i deres studieforløb. De er hermed ansat som interne eksperter i det bestemte studie samt i disciplinen universitetsstuderende, hvilket skal medføre, at de nye studerende kan spejle sig i deres mentor/tutor og føle sig mere velkommen til at stille spørgsmål. Ens for mange tutorordninger på SDU er, at de har skemalagte aktiviteter på 1. semester. Mange store studier nævner, at de mindre tutor/mentorhold giver den studerende en mere overskuelig tilhørsgruppe og er med til at fremme en tryghedsfølelse, som er med til at mindske eventuelt frafald og ensomhed. Grupperne skal gerne give anledning til, at den studerende kan tale med andre studerende om studiemæssige problematikker og hermed opleve, at der er andre, der kæmper med mange af de samme problematikker. Ligesom ved studiegrupper, nævnes det, at de forskellige mentor/tutor ordninger automatisk danner en faglig og social ramme for de studerende. Tutorerne/mentorerne skal fra starten være med til at give det bedst mulige grundlag til at forstå og hjælpe de nye studerende i deres nye rolle som universitetsstuderende. Herudover skal de også fremstå som personer, som de studerende kan komme til med diverse spørgsmål og problemer - studiemæssigt såvel som personligt. Vi har i SMU15 ikke decideret spurgt ind til studiestarten eller til tutorer/mentorer, men igen må følelse af at høre til kunne overføres til dette tema. Det at kunne spørge og sparre med andre studerende, må tænkes at høre under faglige og sociale fællesskaber, da det især er denne integration på studiet, som mange af tutorordningerne lægger op til. Flere steder skelnes der imellem faglige og sociale-tutorer, som hver har deres fokusområder i forhold til formidling og proces af en god studiestart for nye studerende Studiegruppevejledere På Naturvidenskab er der ansat tutorer i form af studiegruppevejledere, som hovedsageligt har til formål, at guide de enkelte studiegrupper. Studiegruppevejledere er sat på som hjælp det 1. semester, hvor to timers møde er skemalagt hver uge. Studiegruppevejlederne skal hjælpe de studerende med at finde ud af, hvad studiegruppekonceptet betyder og hjælper med at definere de studerendes og vejlederens rolle i processen. For at forventningsafstemme udarbejdes der fra start en kontrakt mellem gruppen og vejlederen, så gruppens roller og formål er klart defineret. 15

17 Studiegruppevejledningstimerne består af aktiviteter, hvor de studerende skal bruge hinanden på forskellige måder f.eks. i form af diskussionsopgaver. Herudover er der også fokus på introduktionen af forskellige læringsstile og brugen af studieteknikker. Studiegrupperne og deres vejleder har til formål at etablere et lille fællesskab for de studerende, hvor der skabes fortrolighed, hvor de studerende tør stille dumme spørgsmål Struktur af studiet Mange af de adspurgte havde ikke overvejet effekten af forskellige strukturer af studiet i forbindelse med ensomhedsproblematikken. Dog viste det sig, at de fleste studier på en eller anden måde strukturel fremmer den sociale og faglige trivsel på studiet for de studerende. Nogle i form af antal timer på studie, som automatisk tvinger den studerende til at være i kontakt med medstuderende i mange timer om dagen. Andre i form af undervisnings- og eksamensformer, som opfordrer til gruppedannelse og tæt samarbejde Mange timer og tværfaglighed På Statskundskab nævner studieleder Johannes Michelsen, at de er begyndt at skrue op for øvelsestimerne på 1. semester. Der er 25 studerende på hvert øvelseshold, som tvinges til at arbejde i grupper i forbindelse med forskellige faglige opgaver. Hvis der er et ønske om at skifte øvelseshold, sker det under ledelse af instruktoren. Øvelsestimerne tvinger hermed den nye studerende til at tilbringe mere tid på universitetet i selskab med 24 andre medstuderende. En pointe der understøttes af SMU15 Når studieaktiviteten i gruppen af ensomme og gruppen af ikke-ensomme sammenlignes, findes en difference på ca. 1 time og 45 minutter. De ensomme har en lidt lavere studieaktivitet, og deres opholdstid på campus er tilsvarende ca. 1 time og 45 minutter lavere. Noget kunne altså tyde på at den isolation som ensomhed kan medføre påvirker ens tilstedeværelse på campus og i ens studieaktivitet. Derfor kan tiltag som dette på Statskundskab med studieaktivitet og det tvungne møde med medstuderende godt betragtes som et forbyggende tiltag i forhold til ensomhedsproblematikken (SMU15, tabel 26, s. 35). Studieleder Kirstine Sinclair, fra Mellemøststudier, fortæller, at de har komprimeret timerne på deres kandidatuddannelse, således at de studerende har to lange dage på universitetet. Det oprindelige formål ved denne strukturering af timer var at tilgodese de mange pendlere, så transport og arbejde lettere kunne planlægges omkring studiet. Kristine Sinclair erfarer dog, at denne strukturering ydereligere har hjulpet med at ryste holdet sammen som én enhed. Der er stort fremmøde på de to dage og strukturen gør også, at de studerende holder en lang frokostpause sammen. Strukturen giver et andet sammenhold, da de studerende ikke bare tager hjem efter en dag med 2 timers forelæsning. På NAT og TEK er de studerende tvunget til mange timer på universitetet. Igen kan tal omkring studieaktivitet fra NAT og TEK, hvor de studerende vurdere, at de bruger flest timer om ugen på studiet, være en forbyggende faktor for ensomhedsproblematikken (SMU15, tabel. 7, s. 11). Foruden mange undervisningstimer er der mange timers gruppe- og projektarbejde. For at støtte projektarbejdet stilles projektlokaler til rådighed på universitetet. De studerende har hermed mange timer med mange mennesker dagligt. På disse studier er der mange konfrontationstimer, hvilket strukturelt set gør det svært for den studerende at være alene og hermed sværere for den studerende at føle sig ensom. På Teknologi og innovation på TEK er der f.eks. indlagt 4 timers undervisningsbrikker, hvor der er fokus på aktiverende undervisning, som er med til at sikre interaktion mellem de studerende. 16

18 På både NAT og TEK arbejdes der med tværfaglighed på forskellige måder igennem studietiden. Den tværfaglige struktur er både godt fagligt og socialt, da de studerende tvinges til at arbejde sammen med andre studerende på en helt ny måde, samtidig med at de får mulighed for at danne nye netværk Overskuelige hold Specielt på de store studier nævnes det, at det er vigtigt at sætte de studerende sammen i mindre hold, for at de ikke bliver skræmt væk af de store forelæsningstimer. I forlængelse af den sociale og faglige effekt af tutorholdene, nævner faglig vejleder fra Medicin på SUND, Thordis Bjerg, at de små tutorhold på ca. 15 studerende er meget vigtige. På Medicin starter der årligt ca. 250 nye studerende, hvilket kan virke ret overvældende for de nye studerende. De små tutorhold skaber hermed en overskuelig ramme for den studerende og Thordis Bjerg erfarer, at mange af de studerende ofte holder ved denne gruppe resten af studietiden. På IVK i Odense undervises der i mindre undervisningshold fra bachelorstarten. Studieleder Flemming Smedegaard fortæller, at dette er et bevidst valg, for at sikre at de studerende føler sig mere trygge og hermed også tør være mere aktive i undervisningen. De mindre undervisningshold på ca. 30 studerende skal minde om de hold, som de studerende kender fra deres gymnasietid. Modsat mange andre studier, bliver IVK studerende i Odense først udsat for store forelæsninger senere i studieforløbet Faglige og sociale arrangementer/tiltag Mange studier tilbyder forskellige former for faglige og sociale arrangementer. De faglige og sociale fælleskaber ligger meget højt på vurderingen af både studiemiljøet og den generelle trivsel. Vigtigheden af dette ses også i forbindelse med de ensomme studerende. Sammenligninger af studerende, der føler sig ensomme, og studerende, som overvejer at stoppe, taler for, at følelsen af at være en del af et fagligt og socialt fællesskab på universitetet er en vigtig forudsætning for et velfungerende studieliv (SMU15, s ). Arrangementerne ude omkring på studierne strækker sig fra fagspecifikke ekspertoplæg til udklædningsfester. Alle typer af arrangementer giver den studerende mulighed for at være en del af en gruppe. Det nævnes af mange studier, at en del af arrangementerne organiseres af fagråd eller studenterforeninger. Specielt de sociale arrangementer som fester og filmklubber arrangeres af disse foreninger. Faglige arrangementer som f.eks. ekspertoplæg er også noget som mange foreninger tager sig af. Mange nævner, at foreningerne giver de studerende mulighed for at danne grupper omkring noget specifikt uden for undervisningen både socialt eller/og fagligt. Grundet deres vigtige arbejde i forhold til gruppedannelse og sammenhold har studenterforeninger og fagråd fået deres egen del i denne rapport. Herudover nævnes det, at mange af de sociale arrangementer hovedsageligt er arrangeret af de studerende selv, som f.eks. pub crawls, by-rally, juleklip, brætspilsaftener, biografture, sportsdag, LANparty, loppemarkeder osv. For at bakke op om de forskellige tiltag, støtter nogle institutter/centre/studier op finansielt eller stiller lokaler til rådighed. Mange fremhæver, at de forskellige arrangementer er gode for den generelle trivsel på studiet, da de faglige arrangementer automatik medfører noget socialt og vice versa, hvilket i høj grad understøttes af fritekstfelterne i tabel 18, s i SMU15, hvor arrangementer der som biografaftner, spilaftener, træningsmuligheder alternative interessefællesskaber understreges som vigtige, men også aktiviteter af mere faglig karakter såsom foredrag, gæsteforlæsere, studieteknik, CV kurser efterlyses. 17

19 Faglige arrangementer/tiltag På SAMF har nogle studier en innovationsworkshop i løbet af den første studieuge. Workshoppen er obligatorisk og varer 3 dage, hvor de studerende skal arbejde sammen på en kreativ måde på tværs af studier. Workshoppen laves i samarbejde med IdeaHouse. Workshoppen danner hermed ramme for faglige og sociale fællesskaber udenfor den oprindelige studiebestemte ramme. På Klinisk Biomekanik, SUND er der to gange ugentligt reserveret et lokale, hvor de studerende kan komme og øve deres praktiske færdigheder. De studerende får her også mulighed for at tale med hinanden på tværs af årgange. Faglig vejleder Nickie Signe Glissmann erfarer, at netop dette tiltag giver et godt sammenhold på studiet og er med til, at de studerende føler, at de har et sted, hvor de hører til og har mulighed for faglig sparring med andre medstuderende. På IVK og SPRØK (Erhvervssprog og Erhvervsøkonomi) berettes der om specielle studiespecifikke netværksarrangementer. Ved disse arrangementer deltager tidligere studerende for at holde karriereforedrag om deres opgaver, oplevelser og udfordringer på arbejdsmarkedet. De studerende får indblik i konkrete arbejdsopgaver og får mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne. Hermed får de studerende mulighed for at spejle sig selv i foredragsholderne, få svar på spørgsmål, som eventuelt skaber tvivl og føle sig som en del af en faglig gruppe. På IVK i Odense byder dagen ydermere på kandidatafslutning, fællesspisning og fest (jf. SMU15, tabel 18, s ) Sociale arrangementer/tiltag På Statskundskab arrangeres der et eftermiddagsarrangement for de studerende en gang om måneden. Dette arrangement er underholdningsbaseret og arrangeres af de studerende eller af underviserne. På Mellemøststudier har de lavet en filmklub, som hyppigt bliver brugt af de lokale studerende og de internationale studerende. Herudover har centeret et samtalekøkken med kaffemaskine og elkedel, som står til fri rådighed for de studerende. Kirstine Sinclair fortæller yderligere, at studiet generelt har et godt studiemiljø med en åben kultur. På centeret står dørene altid åbne, så de studerende altid ved, at de er velkomne Internationale studerende Ensomhedsfølelsen indtræffer, som nævnt indledningsvis ofte i forbindelse med ny studiestart og flytning. For internationale studerende er der foruden det nye studie og en evt. flytning som ved de danske studerende også tale om et nyt land en ny kultur, hvilket er transitioner på et helt andet niveau et nationalkulturelt niveau. Studier med mange internationale studerende er meget opmærksomme på dette og sørger for bedst muligt at integrere de internationale studerende, så de forstår og ved, hvilke krav og færdigheder der forventes af dem i forbindelsen med kulturen i Danmark, på SDU og på det specifikke studie. Der er også stor fokus på at integrere de internationale studerende med andre studerende, både andre internationale og danske. 7 % flere af de internationale studerende giver da også udtryk for at de er tilfredse med udvalget af faglige arrangementer på universitetet og 4 % flere, giver også udtryk for at der er god mulighed for at komme i kontakt med andre studerende. Til gengæld mener 3 % færre at studiet har bidraget til at de føler sig som del af et faglig eller socialt fællesskab på universitetet (SMU15, S. 45). De sociale og faglige tilhørsforhold er vigtige for de internationale studerende, da de er langt fra deres hjemlige netværk hører vi fra fagmiljøerne. Denne problematik kan være svær at gøre noget ved og det er også noget vi ser i SMU15, hvor 3 % flere end de danske studerende føler sig ensomme. 18

20 Hvordan studerer man på dansk Simon Kleinschmidt Salling fra Instituttet for grænseforskning fortæller, at de fra starten gør meget ud af at informere de internationale studerende om, hvordan man studerer her i Danmark. De skal bl.a. vide, at der på danske universiteter ikke er nogen mødepligt, at der forventes stor selvdisciplin og at den studerende har ansvar for egen læring og selv skal tilrettelægge store dele af sit studie. Herudover er der stor fokus på læringskulturen og studieteknik: Hvordan skriver man en god opgave? Hvor kan man få hjælp? Hvordan er man aktiv i undervisningen? Hvad skal man læse osv. Simon Kleinschmidt Salling fortæller yderligere, at de praktiske og faglige arrangementer understøttes af sociale arrangementer, som ofte er bundet op på danske traditioner; påskearrangementer, hvor man puster æg, julefrokost osv. Ved disse arrangementer mødes de studerende på tværs af kulturer og kan tale om, hvorfor man har de forskellige traditioner, hvad man synes om dem og hvordan man fejre forskellige traditioner i deres hjemland. Tiltag som kan bidrage til at de studerende kommer til at føle sig som del af et fællesskab på universitetet (jf. ovenstående) Integrering og opmærksomhed Uddannelseskoordinator Christina Skytte Møller fra Mads Clausens Instituttet i Sønderborg (MCI) fortæller, at de har haft succes medarrangementer for de internationale studerende, hvor de lærer byen at kende. Ved at tage på udflugter rundt i Sønderborg lærer de internationale studerende om deres nye studieby, samt får lært hinanden at kende både på tværs af uddannelser på MCI og på tværs af fakulteter på campus Sønderborg. På kandidatuddannelsen for Kemi, Bio og Miljøteknologi har deres fokus været på at skabe fællesskaber på tværs af de internationale studerende og de danske studerende. I starten er der hermed fokus på faglige og sociale arrangementer så som praktiske information og fælles madlavning og spisning. De internationale studerende har givet udtryk for, at de synes at arrangementerne har været meget gode og hyggelige. Uddannelseskoordinator Birgitte Lilholt Sørensen fremhæver dog, at de internationale studerende er forholdsvis nemme at gøre tilfredse, da de er vant til et lavere niveau af opmærksomhed, der hvor de kommer fra. Mange af de internationale studerende er selvstændige og fagligt dygtige og har derfor ikke behov for stor social service. De er derfor tit meget positive, når bare man gør lidt. En pointe man formentligt også kan genfinde i graden af tilfredshed om det generelle studiemiljø, hvor 88 % af de internationale er positive, et tal der procentpointmæssigt ligger 10 % over de danske studerendes vurdering Campus Gennem samtaler med de forskellige studier, kom det frem, at specielt studier på de små campi i Kolding, Esbjerg og Sønderborg, fandt størrelsen af deres campus betydningsfuld i forhold til trivslen blandt de studerende Småt er godt Studierne i Sønderborg fremhæver, at deres forholdsvis lille campus gør det lettere at tage tingene i opløbet. Dette skyldes, at de fleste studier i Sønderborg består af små hold, hvor afstanden mellem de studerende og underviserne ikke er stor. Mange af underviserne kender de studerende ved navn og der er en venlig og imødekommende kultur. Der argumenteres for, at den tætte kontakt er med til at sænke barrieren og med til at gøre det lettere at spotte studerende med problemer. Herudover har man på mange af de mindre campusser tæt kontakt til Studieservice og deres studiesekretær, faglig vejledere og studievejlederen (fra Vejledningscentret), hvilket skaber en nærhed og bedre mulighed for at lære 19

Studiemiljøundersøgelse 2015 Handlingsplan Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Studiemiljøundersøgelse 2015 Handlingsplan Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studiemiljøundersøgelse 2015 Handlingsplan 2015-2017 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Handleplanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er udarbejdet efter følgende proces: Ultimo september blev

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen Diplomingeniør i Produktionsteknik

Studiemiljøundersøgelsen Diplomingeniør i Produktionsteknik Studiemiljøundersøgelsen 201 - Diplomingeniør i Produktionsteknik Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på hele

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Studiemiljøundersøgelsen diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Studiemiljøundersøgelsen 215 - diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen

Læs mere

SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt

SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt STUDIEMILJØUNDERSØGELSE 2015 PÅ SYDDANSK UNIVERSITET SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt psykiske og sociale rammer. Derfor har vi

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Mine valg. SPG2A. Betragter du dig som studerende på fuld tid i indeværende semester? ,6% 11 8,8% 2 1,6% ,0% Ja Nej Ved ikke

Mine valg. SPG2A. Betragter du dig som studerende på fuld tid i indeværende semester? ,6% 11 8,8% 2 1,6% ,0% Ja Nej Ved ikke Til at starte med vil vi bede dig om at angive en umiddelbar og helt overordnet vurdering af studiemiljøet på en skala fra 0-10. SPG1. Hvordan oplever du helt generelt studiemiljøet på SDU? SPG1 2 3 5

Læs mere

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015 STUDIESTARTSFORLØB Efteråret 2015 Som studerende på bacheloruddannelsen eller sidefagsuddannelsen ved institut for psykologi tilbydes du at indgå i et studiestartsforløb. Studiestartsforløbet strækker

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Svarfordeling Campus Kolding

Svarfordeling Campus Kolding Svarfordeling Campus Kolding Værdivurdering Antal (N) Pct Valid Pct 0 5 0,27% 0,61% 1 3 0,16% 0,37% 2 16 0,88% 1,96% 3 24 1,31% 2,94% 4 33 1,81% 4,05% 5 98 5,36% 12,02% 6 102 5,58% 12,52% 7 215 11,77%

Læs mere

Svarfordeling - Samfundsvidenskab

Svarfordeling - Samfundsvidenskab Svarfordeling - Samfundsvidenskab Værdivurdering Antal (N) Pct Valid Pct 0 15 0,19% 0,49% 1 12 0,16% 0,39% 2 49 0,63% 1,61% 3 99 1,28% 3,26% 4 132 1,71% 4,34% 5 333 4,31% 10,95% 6 367 4,75% 12,07% 7 740

Læs mere

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning

Læs mere

Kære filosofistuderende anno 2016!

Kære filosofistuderende anno 2016! Kære filosofistuderende anno 2016! Velkommen på Filosofistudiet! I denne ruspjece finder du de relevante informationer om dit skema for Rus-ugen, vigtige telefonnumre og alle de praktiske oplysninger,

Læs mere

Studiemiljøundersøgelsen blev behandlet på Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræts møde 22. september 2016 og følgende blev ført til referat:

Studiemiljøundersøgelsen blev behandlet på Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræts møde 22. september 2016 og følgende blev ført til referat: SUND fakultet Att.: Bodil Brander Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Niels Jernes Vej 12, A5 9220 Aalborg Øst Telefon: 9940 8008 Email: mk@hst.aau.dk www.smh.aau.dk Dato: 10-01-2017 Redegørelse

Læs mere

Psykiske forhold fritekstfelter

Psykiske forhold fritekstfelter Psykiske forhold fritekstfelter Fritekstfelterne er inddelt i kategorier, som dækker over de studerendes besvarelser. Nedenfor er vist kategorierne og de nøgleord de dækker over. For at anskueliggøre kategoriernes

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

INTRODAGE OG RUSTUR 2011 Folkesundhedsvidenskab

INTRODAGE OG RUSTUR 2011 Folkesundhedsvidenskab INTRODAGE OG RUSTUR 2011 Folkesundhedsvidenskab Evalueringen er baseret på 57 udfyldte evalueringsskemaer ud af 69 tilmeldte studerende, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 82,6 %. Under hvert

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SAMF beelser: 305 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 41% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 394 51 Kandidat 359 29 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 beelser: 10.098 Svarprocent: 25% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 24 11.495 JURA 20 4.539

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Kørt fast i studiet? 12

Kørt fast i studiet? 12 www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SAMF beelser: 189 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 31% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 322 36 Kandidat 292 25 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Velkommen filosofistuderende anno 2015!

Velkommen filosofistuderende anno 2015! Velkommen filosofistuderende anno 2015! Vi må desværre infomere dig om, at de store filosofiske spørgsmål, du har gået med hele dit liv, ikke vil blive besvaret i denne Rus-pjece. Derimod kan du finde

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Faglig mentorordning på KU at facilitere de studerendes valgprocesser

Faglig mentorordning på KU at facilitere de studerendes valgprocesser 79 Faglig mentorordning på KU at facilitere de studerendes valgprocesser Marianne Ellegaard, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Mette Burmølle, Biologisk Institut, begge Københavns Universitet Kommentar

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Kære kommende filosofistuderende anno 2017

Kære kommende filosofistuderende anno 2017 Kære kommende filosofistuderende anno 2017 Først og fremmest: Hjerteligt velkommen til filosofistudiet på Aarhus Universitet! Denne ruspjece vil sætte dig ind i, hvad det vil sige at starte som filosofistuderende

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

ANTROPOLOGI PROGRAM FOR RUSUGEN 2016 TILVALG I ANTROPOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

ANTROPOLOGI PROGRAM FOR RUSUGEN 2016 TILVALG I ANTROPOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET ANTROPOLOGI PROGRAM FOR RUSUGEN 2016 TILVALG I ANTROPOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2016 VELKOMST FRA TILVALGSTUTORERNE Tillykke med, at du nu

Læs mere

Projekt god start Allerød gymnasium

Projekt god start Allerød gymnasium Projekt god start Allerød gymnasium 2017-18 Struktur for forløbet 1. Introugen: Introprogram, makkerordning (se nedenfor) og Projekt god start introduceres i teamets første time med klassen. 2. I grundforløbet

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst...

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst... Indhold Hvad er Studenterrådgivningen?... 2 Hvordan kan vi hjælpe dig?... 2 Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med?... 3 Angst... 3 Nedtrykthed og depression... 3 Turde tale... 3 Ensomhed...

Læs mere

På danskfagets vegne, Anna Vibeke Lindø Fagleder

På danskfagets vegne, Anna Vibeke Lindø Fagleder Kære nye studerende ved Dansk/Nordisk i Odense. Vi indleder rusintroduktionsforløbet tirsdag d. 31. august kl. 10. Her vil I blive budt velkommen fra forskellig side. I vil også komme til at møde fagets

Læs mere

Delpolitik for: Studiestart

Delpolitik for: Studiestart Godkendt i direktionen: 2. juni 2006 Senest opdateret: 6. april 2009 Delpolitik for: Studiestart 1.0 Formål Gennem etablering af delpolitik for studiestart for alle bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Retningslinjer og alkoholpolitik for rusugen på Arts, Aarhus Universitet

Retningslinjer og alkoholpolitik for rusugen på Arts, Aarhus Universitet Retningslinjer og alkoholpolitik for rusugen på Arts, Aarhus Universitet Baggrund Med fusionen af tre tidligere fakulteter til Arts er der opstået behov for at skabe en fælles ramme med fælles retningslinjer

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495

Læs mere

Studiemiljøevaluering 2015 Designskolen Kolding

Studiemiljøevaluering 2015 Designskolen Kolding Studiemiljøevaluering 2015 Designskolen Kolding Samlet rapport Studiemiljøevalueringen blev gennemført i efterårssemesteret 2015. BA-evalueringen har en svarprocent på 41% svarende til 90 studerende. Herudover

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Semester: 1 Dato: 07. februar 2017 Status: 11 ud af 21 har besvaret evalueringen I hvilken grad vurderer du, at der har været sammenhæng mellem undervisningens indhold og semestrets

Læs mere

Referat af Uddannelsesudvalg, Byggeri

Referat af Uddannelsesudvalg, Byggeri Referat af Uddannelsesudvalg, Byggeri Mødet afholdt den: 29. april 2015 Deltagere: Lars Kvist, Steffen Bruun Andresen, Thomas Stokke Nielsen, Peter John Andersen, Gorm Guldmann, Michael Royal Petersen,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN Asienstudier ASIENSTUDIER

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN Asienstudier ASIENSTUDIER 1 Asienstudier ASIENSTUDIER 2 VELKOMMEN PÅ ASIENSTUDIER Tillykke med optagelsen på en af Asienstudiers tre uddannelser. På vegne af undervisere, medstuderende og ledelsen vil vi gerne byde dig velkommen

Læs mere

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 1: Velfærdssamfund i forandring...

Læs mere

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Semesterevaluering Læring og forandringsprocesser, 7 semester, efteråret 2012, København Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Køn Alder Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Hvad vil det sige at studere?

Hvad vil det sige at studere? Hvad vil det sige at studere? Agenda: 1. Forelæsninger 2. Øvelsestimer 3. Faglige vejledere 4. Studiet generelt 5. Studielivet generelt 6. Hvor finder du information 7. Spørgsmål fra jer Introduktion Baggrund

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 VELKOMMEN PÅ DIGITAL

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

Evaluering, Personligt Udviklingsforløb (PUF) E14

Evaluering, Personligt Udviklingsforløb (PUF) E14 Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du modulets pædagogiske indhold? 1 08.02.2015/Lis

Læs mere

IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017

IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017 IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017 Om undersøgelsen Undervisningsmiljøvurderingen er en vurdering det sociale, psykiske, fysiske og æstetiske miljø for de studerende. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Mål for ruskursus samt kommissorium for rusplanlæggere og rusinstruktører på Første Studieår ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Mål for ruskursus samt kommissorium for rusplanlæggere og rusinstruktører på Første Studieår ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Mål for ruskursus samt kommissorium for rusplanlæggere og rusinstruktører på Første Studieår ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Gældende fra og med ruskursus 2015 Revideret 6. februar 2015 Målet

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 3 Dato for evaluering: 17/11 2016 Modul/semesteransvarlig: LM Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 15/18 83% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014

TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 beelser: 356 Svarprocent: 33% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 36 645 Kandidat 29 430 0 25 50 75 100

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 40 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV Dato:_2. sept. 2013 _ Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Sexologi 2. studieår, forår 2015

Sexologi 2. studieår, forår 2015 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 25 studerende den 16. juni 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 23. juni 2015. Fristen for besvarelse udløb den 1. juli 2015. Ud af de

Læs mere

Studiemiljøundersøgelse2015. Den 26. august 2015

Studiemiljøundersøgelse2015. Den 26. august 2015 Studiemiljøundersøgelse2015 Den. Agenda 1. Velkommen 2. Præsentation af rapportens overordnede konklusioner 3. Qlikview 4. Styregruppens forslag til tværgående topprioriteter 5. Orientering om udarbejdelse

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere