Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie"

Transkript

1 1 Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie Materielle Time Alder B7 140 min Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Øvelsen handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt i en personlig historie, fortalt af en ung kvinde, som er opvokset i en etnisk dansk familie, og som ikke passer ind i heteronormen. Eleverne læser historien som forberedelse og arbejder med de forskellige temaer, som optræder i historien. Ud fra teksten diskuteres, hvordan heteronormen kan spille sammen med normer for adfærd i familie-, skolemæssige og andre sociale sammenhænge. Formål At eleverne får en øget forståelse af de sammensatte årsager til fordomme og diskrimination At deres evne til at analysere og reflektere over sociale normer og forventninger styrkes, samtidig med at de forholder sig til, hvordan de selv handler og reagerer (for eksempel at respektere andres valg) At bidrage til kritisk refleksion over egne holdninger og værdier, såvel som kulturel og normmæssig forandring, samt at eleverne danner deres egen mening og kan argumentere konstruktivt for den. Fag Dansk, samfundsfag Trinmål efter 9. klassetrin Dansk forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer Samfundsfag give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber

2 2 give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter Tidsforbrug 5 minutters introduktion til emnerne og forberedelse forud for undervisning (for læreren) 45 minutters hjemmearbejde (for eleverne): Læsning af historie 2 x 45 minutter Materialer Bilag 1: Lines historie, en kopi til hver elev Bilag 2: Til eleverne: Spørgsmålsark ejledning Uddel og introducer teksten (bilag 1) for eleverne. Forklar, at de skal arbejde med en autentisk historie om at være LGBT-person i en dansk familie og skolehverdag. De skal læse teksten hjemme som forberedelse til næste time. 1. Referat af historien Lad eleverne referere tekstens indhold på klassen. 2. Arbejde med teksten Uddel Bilag 2: Spørgsmålsark. Del eleverne ind i mindre grupper. Hver gruppe vælger en person til at tage referat af diskussionen i gruppen og fremlægge det i den fælles opsamling. De andre elever i gruppen skal selvfølgelig kunne supplere. Hver gruppe får 30 minutter til at svare på spørgsmålene. 3. Fælles opsummering Efter at have diskuteret og samlet op på spørgsmålene flyttes elevernes fokus til deres egen virkelighed ved at stille spørgsmål som: Hvilke normer for seksualitet findes der på denne skole? Hvordan/hvornår opdager man normerne? 4. Meddigtningsopgave Individuel opgave til klassen: Fortæl Lines historie ud fra en af forældrenes synsvinkel. Giv eleverne 15 minutter til at løse denne opgave. Derefter skal et par af eleverne læse deres version op for klassen. (Hvis eleverne er meget blufærdige over for deres tekst, kan de evt. læse op for hinanden i grupperne). Vær meget opmærksom på, at hvis en elev ikke tager opgaven alvorligt, skal denne ikke læse teksten op. Spørg som afrunding:

3 3 Hvad var fælles for historierne? Hvorfor tror I, at forældrene ser sådan på det? Vær opmærksom på Der kan i løbet af diskussionen ske det, at fokus kommer til at ligge på elever i klassen/på skolen. Undgå dette og bed eleverne om at bruge generelle eksempler. Anbefalinger Det er en fordel at arbejde med Grundregler, inden I arbejder med dette materiale. Det vil også skærpe elevernes analytiske færdigheder i forhold til normative diskurser om køn og kønsidentitet, hvis de arbejder med øvelsen Kønsroller. I denne øvelse reflekterer eleverne over deres egne kønsnormer samt de kønsnormer, der er indlejret i samfundet i form af bestemte forventninger til drenge og piger i forhold til udseende, adfærd, seksualitet og etnicitet. Endelig kan I supplere med øvelsen Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie om identitet og multidiskrimination. Den tager ligesom nærværende øvelse udgangspunkt i en personlig historie, fortalt af Jonathan en ung mand, der identificerer sig som både etnisk minoritet og homoseksuel. Kilder Interviewet med Line er fra bogen Den forbandede kærlighed: 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed, af Marianne Nøhr Larsen og Malene Fenger- Grøndahl, CDR-forlag 2007, Danmark, foto: Hanne Bielefeldt. Personen på billederne er ikke Line, men en model.

4 4 Bilag 1 Line, 25 år, dansk baggrund: Alle har brug for en hjemmebane Selv om man er dansker i Danmark, kan man godt føle sig hjemløs. Sådan havde Line det i den landsby, hvor hun voksede op. Først da hun flyttede til en større by og fandt et mødested for lesbiske, følte hun for alvor, at hun var kommet hjem.»det var en følelse af fredfyldthed. Det var, som om den rastløshed, jeg havde haft i mig i hele gymnasietiden, forsvandt. Jeg stod bare i et hjørne af lokalet og kiggede og følte, at der var en ny verden, der åbnede sig for mig. Jeg følte mig helt tryg og utrolig glad.«sådan beskriver 25-årige Line den aften for fem år siden, da hun første gang trådte ind på et lesbisk mødested.»på den ene side var det helt nyt for mig, og jeg var helt overvældet. På den anden side var det som endelig at have fundet hjem efter en lang, ensom rejse,«husker Line. Hun var overvældet af tanken om, at hun var omgivet af andre kvinder, der også var til kvinder, og for første gang i sit liv følte hun, at hun var et sted, hvor der var plads til hendes seksualitet. Her kunne hun kigge på kvinder uden at være bange for at blive mødt med vrede eller mistænksomme blikke. Det var faktisk det, der var meningen.»det føltes helt euforisk, for jeg havde en fornemmelse af, at jeg kunne flirte med alle kvinderne i lokalet, hvis jeg ville. Jeg var så vant til at holde mig tilbage og skjule mine følelser, når jeg gik til fest, og nu var det, som om alt pludselig kunne lade sig gøre. Den aften tror jeg ikke engang, at jeg tænkte på, at jeg rent faktisk også kunne blive afvist af en lesbisk,«siger Line og klukker lidt over sin naive og uskyldige tilgang til det lesbiske miljø. Som om himlen åbnede sig En måned efter var hun igen henne på det lesbiske mødested, og denne gang nøjedes hun ikke med at stå i et hjørne og kigge på og føle sig hjemme. Det meste af aftenen snakkede og flirtede hun med en kvinde, som en veninde havde introduceret hende for, og aftenen sluttede med, at de kyssede hinanden. Længe og intenst. For Line var det, som om himlen åbnede sig for anden gang, eller som om den nye verden, hun var trådt ind i, udvidede sig til at være nærmest uendeligt stor. Hun havde kysset fyre før, men det havde nærmest været noget, hun tvang sig selv til for ikke at falde igennem til gymnasiefesterne og for at give sig selv en følelse af at være normal.»at kysse en pige var bare noget helt andet. Det var første gang, jeg havde følelsen af at fortabe mig helt i noget fysisk. At give slip og bare give mig hen,«siger Line.»Og så var der heller ingen skægstubbe, der stak,«tilføjer hun med et grin. En lang, ensom rejse Nu vidste Line, at hun var lesbisk. Hun følte, at hun havde afsluttet en lang, ensom rejse og kunne begynde på en ny, der ville blive anderledes men spændende og smuk. Men forude ventede stadig en lang række oplevelser af både glæde, sorg, skuffelse og forvirring, før hun fandt sig til rette med sig selv som kvinde og som lesbisk. Line havde (nemlig) ingen billeder fra sin barndom af, hvad det vil sige at være lesbisk. Hun havde ingen idealer eller modeller at læne sig op ad. Hun var vokset op i en lille landsby, hvor alle kendte hinanden, og idealet var at være ligesom de andre. Hvis nogen skilte sig ud fra mængden, blev der snakket og sladret. På overfladen skilte Line sig ikke ud, men allerede tidligt i barndommen havde hun en følelse af at være anderledes, af ikke at passe ind.

5 5»Jeg kunne ikke sætte ord på det dengang. Jeg brugte ikke ordet lesbisk om det. Men da min bedste veninde og jeg talte om, hvilke drenge vi godt kunne lide, kan jeg huske, at jeg også nævnte nogle piger. Det føltes helt naturligt for mig at tale om piger på samme måde, og heldigvis havde jeg så tæt et forhold til min veninde, at jeg godt turde sige det til hende, og hun reagerede slet ikke negativt på det,«siger Line. Hun havde en klar fornemmelse af, at det hun havde fortalt sin veninde, ikke var noget, hun skulle fortælle de andre i klassen. Men da hun kort tid efter blev forelsket i en kvindelig lærerstuderende, som underviste klassen i matematik, blev hun så overvældet, at hun slet ikke spekulerede på, om hendes følelser var forbudte eller forkerte.»det, jeg følte for hende, var helt anderledes end det, jeg havde følt for nogen dreng. Det kunne slet ikke sammenlignes. Det her føltes ægte. Jeg var fuldstændig opslugt af mine følelser, og jeg var ligeglad med, om nogen bemærkede noget,«husker hun.»det var en forelskelse på afstand. Jeg gjorde ingenting for at komme tættere på hende, udover at jeg stillede mange flere spørgsmål i timerne, end jeg nogensinde havde gjort før. Jeg var pludselig ret dårlig til matematik og havde meget brug for hjælp,«griner Line. Den lærerstuderende rejste fra skolen efter et par måneder, og Line pakkede sine følelser væk. Ulykkeligt forelsket Da hun begyndte i gymnasiet, var det vigtigt for hende at blive accepteret og være en del af fællesskabet, og hun var bange for, at de andre ville fryse hende ud, hvis de fandt ud af, at hun var til piger.»i gymnasiet var det virkelig svært. Jeg gik rundt i 2½ år og var ulykkeligt forelsket i en pige, som jeg vidste, jeg aldrig kunne få, fordi hun ikke var lesbisk. Alligevel blev jeg ved med at have et lille dumt håb, måske for at have et eller andet at rette mine følelser imod. Det var bedre at være ulykkeligt forelsket end slet ikke at føle noget,«siger Line.»Min gymnasietid var én lang fornægtelsesperiode, ikke over for mig selv, men over for omverdenen. Af og til kyssede jeg på en dreng bare for at holde facaden og forhindre, at de andre stillede dumme spørgsmål. Jeg følte, at jeg bedrog mine veninder og var uærlig over for dem, så til sidst besluttede jeg at fortælle dem det,«siger hun. Line traf beslutningen på en studietur i 3.g. Hun boede på værelse med sine bedste veninder fra klassen, og dem besluttede hun at springe ud over for.»jeg sagde til dem, at der var noget, jeg var nødt til at fortælle dem, og hvis jeg ikke kunne tage mig sammen til det, skulle de tvinge mig til det! Det gjorde dem selvfølgelig vildt nysgerrige. Jeg hakkede og stammede og brugte en masse ord. Jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde, men på en eller anden måde fik jeg det sagt,«husker Line.»De tog det helt afslappet. De spurgte mig, om jeg var forelsket i en, og jeg fortalte dem, hvem jeg var vild med. Så gjorde de lidt grin med det på samme måde, som de ville have gjort, hvis det havde været en dreng, jeg var forelsket i. Det var en enorm lettelse, og i det øjeblik ærgrede jeg mig virkelig over, at jeg ikke havde fortalt dem det noget før. Men jeg havde været bange for, at de ville lægge afstand til mig og ville tro, at jeg var forelsket i dem. De spurgte mig også, om jeg så kunne blive forelsket i dem, men jeg har altid været ret god til at holde forelskelse og venskaber adskilt,«siger Line. Kort efter flyttede hun hjemmefra. Hun bosatte sig i en større by, hvor hun fik nye venner. En af dem havde en lesbisk veninde, som tog Line med i byen og introducerede hende for det lesbiske mødested, hvor hun kyssede en pige for første gang. Et halvt års tid efter sprang hun ud over for sine forældre, og de reagerede begge to positivt.»min far blev hverken vred eller

6 6 ked af det, og min mors første kommentar var: Det er da godt, at du har fundet ud af det. Hun fortalte, at hun havde vidst, at jeg var lesbisk, siden jeg var 12 år,«siger Line. Som at komme tilbage til landsbyen Efter sine første besøg på det lesbiske mødested blev Line en del af en venneflok, som gik i byen sammen hver weekend. De fleste i gruppen var homoseksuelle, og Line fik snart en kæreste, som hun flyttede sammen med. Forholdet blev dog sat på en hård prøve, da Line besluttede at flytte til en mindre by for at studere designteknologi. De forsøgte at bevare forholdet ved at besøge hinanden i weekender og ferier, men det gled ud. Samtidig følte Line sig meget alene i den lille by, hun var flyttet til.»det var et frygteligt sted. Det var lidt som at komme tilbage til landsbyen, hvor alle kender alle, og alle vogter sig for at træde ved siden af. Jeg følte mig helt isoleret,«siger Line. Alligevel blev hun boende i byen i de to år, uddannelsen varede. Undervejs forelskede hun sig i en medstuderende, en kvinde der var fem år ældre end hende selv. De havde et kort og stormfuldt forhold, som endte, da kvinden forelskede sig i en mand. Line følte sig ensom og havde ingen omkring sig, hun kunne identificere sig med. Hun begyndte at ønske, at hun kunne blive heteroseksuel, og selv om hun inderst inde vidste, at hun var helt igennem homo, indledte hun et forhold til en fyr.»han vidste godt, at jeg var lesbisk, men han var meget forelsket i mig og blev ved med at presse på. Han var en rigtig dejlig fyr, som passede perfekt med mit billede af, hvordan en mand skulle være, hvis jeg skulle leve sammen med ham. Så jeg prøvede virkelig at forelske mig i ham. Det lykkedes selvfølgelig ikke. Jeg kunne ikke have sex med ham. Bare det at kysse ham var noget, jeg skulle overtale mig selv til. Efterhånden frygtede jeg, når vi havde god tid til at være sammen. Så jeg var nødt til at slutte det,«siger Line. I dag ser hun sin tid i den lille by og sit forsøg på at være kæreste med en fyr som et udtryk for, at hun som lesbisk har behov for andre lesbiske at spejle sig i. Har hun ikke andre homoseksuelle at støtte sig til, bliver det simpelthen for ensomt og svært at være homo i en verden domineret af heteroseksuelle. Derfor besluttede Line at flytte til Århus, da hun var færdig med sin uddannelse.»jeg kan bedst forklare det ved at sige, at man som hetero sikkert også ville føle sig alene, hvis man levede i en verden af homoer. Når man er anderledes, bliver man rastløs. Man kan ikke finde hvile. Det gik lige akkurat for mig i de to år, jeg boede i en lille by for at uddanne mig, men efter det havde jeg virkelig behov for at komme et sted hen, hvor jeg kunne være mere anonym, og hvor jeg også kunne finde et fællesskab med andre homoer,«siger Line. Tænker tingene forfra Hun understreger, at fællesskabet i homomiljøet ikke kun handler om sex og kærester.»når jeg er sammen med andre lesbiske, fylder det seksuelle på en måde også mindre, end når jeg er sammen med heteroer, for så er min seksualitet ikke noget særligt,«siger Line.»Der er også mange ting, som er selvfølgelige for heteroseksuelle, men som homoseksuelle er nødt til at tænke forfra. For eksempel er det en selvfølge for de fleste heteroer at få børn, men for mig er det et stort spørgsmål. Der er ikke nogen fast model for, hvordan man gør det som lesbisk.«netop derfor har man som lesbisk brug for at mødes med andre lesbiske et sted, hvor man kan føle sig på hjemmebane, mener Line. Hun ved, at der i nogle europæiske lande er mange af den slags mødesteder for homoer.»i nogle lande er der selv i mindre byer samtalegrupper eller steder, hvor unge, der er ved at springe ud, kan finde sammen. Der kan

7 7 de tale om, hvordan det er at føle sig anderledes, og hvordan de gerne vil leve deres liv. De kan hjælpe hinanden med at finde frem til det positive ved at tilhøre en minoritet.«spild af gode år Line har tit tænkt på, om hun skulle have sprunget ud tidligere, også selv om hun havde stået alene med det. Hun ærgrer sig over, at hun ikke sprang ud i 1.g og i stedet brugte flere år af sit liv på at skjule sin homoseksualitet. Hun er sikker på, at hendes teenageår havde været en helt anden oplevelse for hende, hvis hun havde turdet springe ud noget før. Hun sidder lidt fordybet i sine egne tanker, og så tilføjer hun:»jeg er nok også lidt skuffet over, at min mor ikke sagde noget til mig, selv om hun vidste det i alle de år. Hvis hun havde talt med mig om det, da jeg var år, havde jeg måske fundet modet til at springe ud i gymnasiet, og så var der måske også andre på gymnasiet, der var sprunget ud. Det ville have været en helt anden fornemmelse, hvis det var noget, alle vidste lidt om,«siger Line. Stolt af at være lesbisk Line har en fornemmelse af, at livet åbner sig mere og mere for hende, og langsomt vokser der en følelse frem i hende af at være stolt over at være den, hun er.»selvfølgelig er det ikke nemt at være lesbisk, men jeg bliver mere og mere glad for de ting, jeg får lov at opleve som homo. Ved at være en del af fællesskabet i cafeen har jeg fået en stærk feministisk bevidsthed. I dag kan jeg sige, at jeg er stolt af at være kvinde og af at være lesbisk.«bilag 2: Spørgsmålsark 1. Lav en tidslinje over Lines spring-ud-historie. 2. Lav en liste over de ting, som gør, at Line venter længe med at springe ud. 3. Hvad har de ting til fælles? 4. Hvad er det, der gør, at Line føler sig hjemme på det lesbiske mødested? 5. - og i andre sammenhænge, hvor der er andre homoseksuelle? 6. Line siger, at det for heteroseksuelle er en selvfølge at få børn, men at det for hende er et stort spørgsmål. Hvad mener hun med det, og hvad siger det om vores samfund? Er det en selvfølge, at heteroseksuelle får børn? 7. Lav et 2-kolonnesystem, hvor den ene kolonne handler om Fællesskab og den anden om Udenforskab. Skriv først op, hvordan I vil beskrive de to ord. Fyld derefter i kolonnerne, hvad der ifølge Line kendetegner det ene og det andet, og hvordan det føles at være enten det ene eller andet sted. Line bruger ikke altid selv de to ord, så I skal se grundigt efter i teksten for selv at finde eksempler på det at være med i et fællesskab og det at føle sig udenfor. 8. Kan man bruge Lines udsagn om andre ting end seksuel orientering?

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Virkelighedens Frodo. Torkils historie

Virkelighedens Frodo. Torkils historie 1 Virkelighedens Frodo. Torkils historie Material Time Age C5 2x45+5+45 16-17 min Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Øvelsen handler om identitet og normer. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie

What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie 1 What doesn t kill you makes you stronger. Jamilas historie Nøgleord: Identitet, LGBT, ligebehandling, normer Indhold Øvelsen handler om identitet, normer og multidiskrimination. Den tager udgangspunkt

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 18 AT VÆRE LESBISK OG LIDT TIL Navn: Sarah Alder: 25 Beskæftigelse: Studerer medievidenskab, ansat

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Adam den tredje i Fjerde, Torun Lian Målgruppe: 5. klasse

Adam den tredje i Fjerde, Torun Lian Målgruppe: 5. klasse Handlingen I skolen bliver han mobbet af de store syvende klasser, som bl.a. putter ham ind i jakken og hænger ham op på knagen. Når sådan noget sker, synes Adam, det er bedst at gøre sig usynlig. Han

Læs mere

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i:

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i: Kærlighed Har du en favoritsang, der handler om kærlighed? Hvilken? Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være kærester med en? Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Læreren kan også blive flov

Læreren kan også blive flov Læreren kan også blive flov Når Sex & Samfund underviser lærere i seksualundervisning handler det bl.a. om at lære dem at sætte grænser i undervisningen. Kræver lærer fyret for at vise porno. Sådan lød

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM

Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM Kontroverser mellem første- og andetheder i det sociale arbejde WORKSHOP FORSA 02.10.2015 PERNILLE WISTI NANNA GRØNNEMOSE-WILHELM Præsentation og dagsorden Præsentation af kontroverser i specialet Konklusioner

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? Få 3 tips til at overvinde de dumme vaner Martine Eskildsen Denne e-bog er lavet til dig, der gang på gang har forsøgt at ændre på dine vaner. Du siger ofte til

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere