Hjørnet i biblioteket Hvad skal der ske? Og for hvem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjørnet i biblioteket Hvad skal der ske? Og for hvem?"

Transkript

1 Hjørnet i biblioteket Hvad skal der ske? Og for hvem? Projektet bag produktet Udarbejdet af: Mathias Maagaard Det Erhvervsrelaterede Projekt Efteråret 2012 Vejleder: Hans Jørn Nielsen Afleveringsdato 7. januar 2013 Antal Ord: 6379

2 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Abstract Dette projekt redegør, analyserer og evaluerer et erhvervsrelateret projekt på Randers Bibliotek. Produktets målsætning var en klarlægning af brugernes behov og ønsker, samt inspiration til nyindretning af et biblioteksafsnit med navnet hjørnet. I projektet redegøres for hvorledes metoderne er brugt og udviklet, herunder observationsmetoden Seating Sweeps og det semi- strukturerede interview, og deres egenskaber i empiri indsamling. Analysen er komparativ, og tager afsæt i målsætningen fra Randers Bibliotek overfor produktet og præsentationen heraf. Videre diskuteres og evalueres holdbarheden af projektets Gantt- skema samt den faglige formidling af produktet, som sættes overfor Bruno Ingemanns model for faglig formidling. Side 2 af 27

3 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 4 METODE... 4 REDEGØRELSE AF METODE OG TEORI BRUGT TIL UDFORMNING AF PRODUKTET... 5 METODE TRIANGULERING... 5 OBSERVATION... 5 INTERVIEW... 6 SKABELSEN AF OBSERVATIONSKRITERIERNE... 7 SKABELSEN AF INTERVIEWGUIDEN... 8 TRANSSKRIPTION TEORI Brugeradfærd Biblioteksindretning BRANDING DELKONKLUSION ANALYSE. 14 PRODUKTETS OPBYGNING PROJEKTSTEDETS MÅLSÆTNING PRÆSENTATION OG OPSUMMERING ET TEORETISK AFSNIT ET IDÉKATALOG DELKONKLUSION: OPFYLDER PRODUKTET RANDERS BIBLIOTEKS BEHOV? DISKUSSION OG EVALUERING AF SAMARBEJDE OG FORMIDLING TIDSPLAN OG DEADLINES FAGLIG FORMIDLING DELKONKLUSION KONKLUSION LITTERATUR Bilagoversigt Bilag 1: Produktet Bilag 2: Transskription af interviews Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Excel rådata over observation Bilag 5: Projektplan Side 3 af 27

4 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Indledning I dette erhvervsrelaterede projekt tages der udgangspunktet i et område af Randers Bibliotek med navnet hjørnet (herefter: hjørnet). Opgaven var at undersøge området med forskellige metoder for at afdække brugernes behov og ønsker. Dette, sammenholdt med forskellige teorier om brugeradfærd, biblioteksindretning og branding, formede et idékatalog, som tog udgangspunkt i hjørnets fremtid. Problemformulering Der vil i denne opgave redegøres for de metoder og teorier, som har været forudsætningen for udformningen på produktet, som Randers Bibliotek fik præsenteret og overleveret d. 5. december I analysen undersøges produktet og hvorledes det i et sammenhold mellem resultater og teori opfylder Randers Biblioteks målsætning. I diskussionen evalueres projektforløbet, hvorledes projektplanen opfyldes og om formidlingen af produktet blev opfyldt. Metode Det redegørende afsnit vil indeholde de metoder og fremgangsmåder, som blev brugt til at skabe produktet. Der redegøres for det overordnede valg af metoder, hvilke styrker der ligger i de enkelte og kombinationen imellem. De enkelte valg af observationskriterier gennemgås samt interviewspørgsmål. Dette gøres for at skabe en forståelse af valget og effekten af disse. Analytisk bevæges der i en komparativ form. Først laves en analyse af opgavens strukturelle opbygning, som følges op ad en analyse af Randers Biblioteks målsætning. Målsætningen beregnes ud fra tre parametre: Formål, leverance og succeskriterier (Attrup & Olsson, 2008). Herefter sammenlignes produktets tre dele overfor de tre parametre for at se om disse er opfyldt tilstrækkelig. Diskussionen og evalueringen tager sit udgangspunkt i selve projektforløbet. Der tages afsæt i Gantt- skemaet, som blev skabt til projektplanen. Der ses på om dette er overholdt. Dernæst Side 4 af 27

5 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN tages der udgangspunkt i Bruno Ingemanns (2003) kommunikationsmodel for faglig formidling. Det evalueres om hvorledes de enkelte elementer er opfyldt og er sammenhængende. Dette er med til at skabe den faglige formidling. Her gennemgås blandt andet kommunikationen, mediet og præsentationen. Redegørelse af metode og teori brugt til udformning af produktet Metode triangulering Til at undersøge hjørnet var to metoder oplagte for, at henholdsvis undersøge hvad der bruges nu, og hvad brugerne kunne tænke sig af rummet i fremtiden. Til at undersøge nutidens behov blev observation brugt, hvor interviews blev brugt til at undersøge brugernes ønsker og tanker om fremtiden. Observationerne var det primære udgangspunkt, hvor interviewene var sekundære og af mere støttende og inspirerende karakter. Metodetriangulering styrker validiteten i en undersøgelsen, da det er med til at kompensere for metodernes svagheder. Observationens styrke ligger i at den afdækker realistiske situationer, hvor observatøren ikke påvirker resultaterne. Svaghederne ved observation er samtidig, at man ikke kan afdække brugernes tanker og er blot et øjebliksbillede. Det kan man derimod igennem interviewet, hvilket også er dets styrke. Derimod har interviewet svagheden, at intervieweren påvirker resultatet, samt at resultatet er kvantitativt og derved ikke beregneligt. (informationsordbogen 1) Observation Indenfor observation findes der både en kvalitativ og kvantitativ form. Den kvalitative omhandler ofte samspillet imellem mennesker, og det indsamlede er ofte udtalelser. Den anden er den kvantitative, som indhenter data i målbare størrelser. Det kan være personers handlinger og tidsforbrug på dette. Det er den sidstnævnte der benyttes, da der ønskes at klarlægge, hvilke materialer og udstillinger i hjørnet, som bruges, og hvilke der ikke gør. Der findes to forskellige observatørroller indenfor observation, den synlige og den ikke- synlige. Den synlige observatør henvender sig i høj grad til de kvalitative undersøgelser, hvor man ønsker, at de undersøgte skal føle sig trygge ved observatørens rolle. Det kan f.eks. være i Side 5 af 27

6 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN en læsegruppe, man ønsker at undersøge. Den anden er den ikke- synlige, som så vidt mulig skal stå udenfor undersøgelsen. Det er også her den sidstnævnte som vil blive benyttet. Derfor blev pladsen for observatøren også placeret i udkanten af hjørnet, da undersøgelsen blev foretaget, for at mindst mulig påvirke resultaterne (Kanstrup et. al., 2011 s.103/kruuse, E., 2005). Til undersøgelsen vil der benyttes begivenhedsobservationer, som tager udgangspunkt i adfærden, og hvor mange gange den forekommer. Her tages der ikke hensyn til tidspunktet, men antallet af gange adfærden forekommer ved de besøgende. Fordelen ved denne observationsform fremfor f.eks. tidsobservationen er, at der ikke tages hensyn til tiden, som kan være hæmmende i indekseringsfasen, men kun i om handlingen sker eller ej. Ulempen ved metoden er, at der ikke sker en indeksering af hvilken adfærd brugeren har haft forud for handlingen man får ikke et adfærdsmønster eller processen at se i den nedskrevne data. Man får heller ikke data over hvor længe en handlingen forekommer. Derudover kan det kun bruges som deskriptive analyser og ikke til årsagsanalyse. (Kanstrup et. al., 2011,/Kruuse, E., 2005) Specifikt indenfor begivenhedsobservation benyttes Seating Sweeps. Denne tager udgangspunkt i et rum eller bygningsmøblering, og hvorledes dette bruges. Der tages udgangspunkt i en anden undersøgelse af Given og Leckies (2003), og den måde der opsættes et skema, hvori brugernes færden observeres og nedskrives i. Dog tages der ikke afsæt i hvilke grupperinger, som gør hvilket og tidspunktet det gøres. Interview Da undersøgelsen af hjørnet i høj grad baserede sig på brugere og deres opfattelse af rummet, lå det umiddelbart at vælge en hermeneutisk metode. Resultater skabt ud fra hermeneutiske metoder kan ikke generaliseres, og man kan ikke skabe en direkte relation mellem hændelser. Det, som den hermeneutiske metode til gengæld tilbyder, er at skabe en fortolkning, der kan skabe en forståelse af brugernes tanker, handlinger og udtalelser. Brugerne og deres gerninger kan ikke afklares, men en forståelse og indsigt kan skabes. Derved kan man blive klogere på deres behov og ønsker. Side 6 af 27

7 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Den vel nok mest brugte metode indenfor hermeneutikken er interviewet, og det er også den, som benyttes til at skabe en forståelse ud fra i dette produkt. I det kvalitative interview skabes meninger gennem samtaler og spørgsmål, og undersøgeren er subjektivt til stede og påvirker derigennem den adspurgte. Derfor er den data, som kommer ud i sidste ende påvirket data, også kaldet stimuli data. Man kan imidlertid mindske denne faktor ved at lave interviewet mere kvantitativt, ved at skabe nogle svar rammer for den adspurgte. Det kan være svarmuligheder eller opstille skalaer hvorpå brugeren skal svare. Dette mindsker imidlertid de kvalitative værdier og fordele, som er ved interview (Kanstrup et. al., 2011 s.17). De spørgsmål, som blev brugt i interviewet i hjørnet, er en blanding af kvantitative og kvalitative spørgsmål. Eksempler på dette henholdsvis Hvad er din alder? overfor Hvad synes du godt om ved hjørnet? (Se eventuelt bilag 3 for den komplette interviewguide) Interviewformen er en semistruktureret model, hvor der på forhånd er formuleret en række spørgsmål til respondenten i en interviewguide. Denne hjælper intervieweren med at huske på de spørgsmål, som er essentielle for interviewet. I det semistrukturerede interview er det imidlertid også muligt at spørge ind til udtalelser og meninger fra respondenterne. Det interessante ved det kvalitative interview er netop, at man ikke på forhånd kan vide, hvad respondenterne vil sige og mene om emnet (Kanstrup et. al., 2011 s.80/kvale & Brinkmann, 2009 s.151). Skabelsen af observationskriterierne Der blev opstillet kriterier, som skulle observeres ved brugerne. Dette blev gjort på forhånd ud fra en brainstorm med projektgruppen. Dette møde blev afholdt på initiativ fra min side, da der skulle afklares, hvilke ting de gerne så forblev i hjørnet. Ved at få afklaret dette, kunne der tages udgangspunkt heri. Jeg skabte yderligere observationskriterier, som ikke blev fremsagt til mødet af projektgruppen såsom områderne i hjørnet og hvilke materialer brugerne bragte ind i rummet. Nedenfor gennemgår jeg observationsskemaets forskellige grupper og hvad de afdækker (Se eventuelt det fulde observationsskema og resultater i bilag 4): Set og berørt materialer Fra at man beser et materiale til at man tager fat i det, kan der være langt. Ved at fremstille materialerne interessante og præsentable for brugeren, kan man formindske denne afstand. Side 7 af 27

8 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Formålet ved at observere disse to faktorer var for det første at undersøge, om dette lykkedes for Randers Bibliotek. Benyttet Ved at observere hjørnets tilbud og møblement kunne det afklares, hvilke tilbud brugerne benytter sig af. Resultaterne heraf skulle give et billede af hvilket inventar, som skulle forblive og hvilket, som skal udskiftes eller flyttes. Områder i hjørnet At inddele rummet i fire lige store firkanter var en idé som kom lige før undersøgelsens start. Resultatet af denne observation kunne være med til at bedømme, hvilke områder af hjørnet, som brugerne benytter, og om de overhovedet benytter de inderste beliggende tilbud. Medbragte genstande De medbragte genstande kan være med til at redegøre for, hvilke aktiviteter hjørnet ligger op til. Bruges bordene som studiepladser, mødested for spilentusiaster eller som frokoststue? Ud fra dette kan man udarbejde nye tilbud eller lignende, som bruges til disse aktiviteter. Undervejs i observationsfasen tilføjede jeg enkelte observationskriterier til listen, da der var aktiviteter, som jeg ikke havde forudset på forhånd. Køn og alder Brugernes demografiske data var også et ønske fra projektgruppens side. At få kortlagt denne ville kunne sige hvilket køn, som benytter hjørnet i dets nuværende form. Appellen i rummet kan være med til at påvirke brugergruppen. Alderen er delt op i grupper af enten fem eller ti år. De vigtigste aldersgrupperinger er de 15 til 30 årige, da det er dem, som området er tiltænkt. Derfor er de aldersgrupper herom målt mere præcist end de ældre grupper. Skabelsen af interviewguiden At benytte en interviewguide har en række fordele. Herved sikres der, at samtlige respondenter stilles for de samme hovedspørgsmål, men det er stadig muligt at stille underspørgsmål til udsagn fra respondenten. Interviewguiden blev skabt med hjælp fra projektgruppen. Fra min side blev der indkaldt til et møde, hvor der skulle brainstormes. Dette skete ganske uformelt, hvor der blev spurgt ind Side 8 af 27

9 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN til, hvilke ændringer de kunne se i hjørnet. De idéer og tanker, som var mest gennemgribende blev herefter udformet til spørgsmål, som til sidst ville blive stillet til brugerne. Spørgsmål 1 i interviewguiden er nominalt og demografisk, hvad er din alder? Det er udformet åbent, da spørgsmålet er simpelt. Brugerens alder er en vigtig faktor, da der ønskes svar fra den brugergruppe, som er i alderen fra år. Derudover gør det, at der kan ses udsving i brugergruppernes besøg og måske finde sammenhænge i ønsker og behov. (Kanstrup et. al., 2011 s.53) Spørgsmål 2 er også nominalt, hvor ofte benytter du hjørnet? Dette er et spørgsmål om brugerens adfærd. Dette stilles for at se om brugeren er hyppig eller mindre hyppig bruger af området. Dette kan vise sig at være nyttig viden og give en forståelse af deres kendskab til området. (Kanstrup et. al., 2011) Spørgsmål 3 og 4 omhandler, hvad de bryder sig om og ikke bryder sig om ved hjørnet. Disse spørgsmål er også åbne spørgsmål. Her kan brugeren frit udtrykke om sin livsverden. Det er dette område ved interviewet, som er gavnligt, da det giver indsigt i brugerens tanker og ønsker. Efter disse spørgsmål kommer der en oplysning til brugeren om, hvad de næste spørgsmål vil omhandle. De foregående tager udgangspunkt i fortiden og nutiden, hvor de næste var omhandlende fremtiden. Derudover er de konstrueret inde i en vis ramme, for at brugeren ikke skal føle sig helt fortabt i de åbne spørgsmål. Denne ramme blev skabt efter en brainstorm med projektgruppen d. 3. oktober. Spørgsmål 5 omhandler gadgets i området og brugernes holdning hertil. Der blev givet eksempler på, hvilke slags elektroniske apparater, der var tale om. Spørgsmålet var også her åbent. Spørgsmål 6 omhandler området generelt, og hvordan det kunne adskille sig fra resten af biblioteket. Igen er spørgsmålet åbent, men denne gang også hypotetisk. Brugeren får her lov Side 9 af 27

10 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN til at bruge sin fantasi i forhold til rummet, og hvad denne kunne se ske med det (Kanstrup Et. al., 2011 s.91). Spørgsmål 7 omhandler hvorvidt brugeren kunne tænke sig at have indflydelse på hjørnets aktiviteter. Et spørgsmål som kan være nominelt ved et ja eller nej, men samtidig giver brugeren plads til at udtrykke sig mere specifikt hertil. Spørgsmål 9 er det mest hypotetiske. Her bliver der spurgt: Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvad kunne du så godt tænke dig, at der skete med hjørnet?. Et yderst åbent spørgsmål, hvor brugerens fantasi bliver sat på prøve. At sætte dette spørgsmål til sidst gøres for, at brugeren kan føle sig tryg ved interviewsituationen og derved tør lade sine meninger komme til udtryk (Kanstrup Et. Al., 2011 s.91). Transskription Interviewtransskriptionen skete på baggrund af et ønske om at bruge direkte citater i produktet til at underbygge observationerne. Igennem interviewmetoden blev tanker og ønsker fra brugerne indsamlet, og det var disse skulle bruges. Det var ikke samspillet eller konversationen mellem observatør og respondent, som var hovedformålet med interviewet. Derfor er de fine nuancer og detaljer i dette ikke relevante i transskriptionen. Dette er også grunden til at der ikke blev skabt en komplet transskription med transskriptionskonventioner (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 204). I stedet blev der fokuseret på at få alle ord og pauser med for at skabe så korrekte sætninger som muligt, og derved undgå misforståelser i transskriptionsudskriftet. (Kvale & Brinkmann, 2009) Teori Der var ønsket et teoriafsnit fra projektgruppens side. Dette var planlagt kun at skulle indeholde biblioteksindretningsteori. Både brugeradfærd samt branding teori blev tilføjet for at skabe yderlige validitet af idékataloget. Side 10 af 27

11 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Brugeradfærd Brugerens adfærd i biblioteksrummet kan variere under et besøg. Når et rum i biblioteket skal indrettes må man have dette for øje, da rummet kan være med til at udløse dette. Man taler om to former for brugeradfærd: Konvergent Den målrettede søgning af materialer betegnes konvergent. Den konvergente adfærd kendetegnes ved at have et bevidst eksplicit informationsbehov og søger ofte efter materialer til job, opgaver eller lignende. Brugeren har ofte kendskab til materialet på forhånd og har derfor en målret søgning (Björneborn, 2008). Divergent Den mere stilfærdige, eksplorative og lystbetonede brugeradfærd går under betegnelsen divergent. Denne baserer sig på græsning og et ubevidst informationsbehov hos brugeren. Brugeradfærdens hovedtermer er det impulsdrevne, intuitive samt (Björneborn, 2008). En brugers adfærd er ikke fastlagt under et helt biblioteksbesøg. Det kan sagtens ændrer sig flere gange undervejs. Et besøg kan f.eks. se således ud: En bruger leder efter en kendt kogebog med vegetarretter(konvergent). Da denne støder på en udstilling omkring den nye James Bond film og beskuer materialerne med stor interesse (divergent). Brugeren låner et af disse materiale og går på jagt efter kogebogen igen (konvergent). Biblioteket kan fremme dette igennem forskellige opstillede serendipitetsfaktorer i rum. Serendipitet defineres i informationsordbogen således: Det fænomen at man kan have held til at gøre værdifulde opdagelser eller få nyttige informationer uden systematisk at søge. Jf. browse. (Informationsordbogen.dk 2). Side 11 af 27

12 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Lennart Björneborn har opsat 10 faktorer, som kan stimulere serendipitet hos en biblioteksbesøgende: Serendipitetsfaktor Forklaring Uhindret adgang Brugernes uhindrede, direkte adgang til informationsressourcer Diversitet Rig mangfoldighed af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum Eksponering Nysgerrighedsskabende formidling af informationsressourcer Kontraster Iøjnefaldende differentiering med blikfang og variation i formidlingen; inkl. stille - zoner og eksponeringszoner Uperfekte sprækker Biblioteket accepterer en vis grad af personale- eller brugerskabt rod Krydskontakter Kontaktflader på tværs af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum Multi- reachability Mange adgangsveje som brugerne kan vælge gennem biblioteket, hvorved uplanlagte materialer kan opdages undervejs Explorability Indretning indbyder til udforskning, bevægelse og græsning Stopability Indretning indbyder til at standse op, røre ved materialer, fordybe sig, sætte sig og relevansbedømme materialer, inkl. uplanlagte fund. (Björneborn, 2008, s. 51) Biblioteket kan altså igennem serendipitetsfaktorer skabe en ændring i brugerens adfærd. En serendipitetsfaktor have mange forskellige former og udtryk, men kendetegnet er, at det skal påvirke brugerens interessesfære, og derved skaber et behov eller en nysgerrighed. Brugeren får altså en oplevelse af at finde værdifulde ikke- planlagte fund af enten materialer eller tilbud (Björneborn, 2008). Serendipitetsfaktoreren er også en af Nan Dahlkilds syv principper for det gode bibliotek (Dahlkild, 2011). Biblioteksindretning Nan Dahlkilds syv principper bygges på hans bog Biblioteket I Tid Og Rum Arkitektur, Indretning Og Formidling (2011). Her afdækkes bibliotekets udvikling og hvorledes det har ændret karakter igennem årenes løb. I sine refleksioner i det sidste afsnit af bogen, kommer syv principper om, hvad det gode bibliotek rummer: Side 12 af 27

13 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Fortolkning af Nan Dahlkilds syv principper for det gode bibliotek Identitet Biblioteket skal arkitektonisk og møbleres afspejle dets identitet. Klassiske tanker: Åbenhed, alsidighed, demokrati og frirum. Funktionalitet Fysisk hensyn, afstand og forbindelseslinjer. Attraktive opholdsrum, siddepladser og arbejdspladser. Stilhed overfor støjende områder. Fleksibilitet Både organisatorisk og fysisk omstilling. Flydende rum: Skiftende indretning, ommøblering og formidling. Bæredygtighed Hensyn til energi og miljø: Indeklima, belysning, akustik og temperatur. Variation Behov for at skabe forskellige rum og zoner med varierende mulighede og fortællinger. Vises igennem indretning, farver, navne m.m.. Offentligt rum Ikke blot reoler og betjening, men også et socialt rum. Serendipitet Overrask brugeren det uventede men nyttige. Præsenter materialer og tilbud synligt og indbydende. (Fortolkning af Nan Dahlkilds syv principper for det gode bibliotek, 2011, s ) Et andet udgangspunkt i teorien var den klassiske skandinaviske stil, som der redegøres for i samme bog af Nan Dahlkilds. Stilen har nogle bestemte kriterier, værdier og kendetegn, som er velsete og populære over hele verdenen. Teorien er interessant i dette tilfælde, da der blev der observeret adskillige paralleller mellem brugernes ønsker til rummet, og hvordan den skandinaviske stil defineres med forskellige kriterier. Det var bl.a. det lyse og åbne rum, som allerede var hovedtermerne i efterkrigsårenes biblioteksbyggerier. Der skulle ikke kun være plads til bøgerne, men også til brugernes færden og ophold i biblioteksrummet. De funktionelle og bevægelige elementer finder også plads på dette tidspunkt. Den arbejder med store rum, et fåtal af faste elementer og et konsekvent gennemført modulsystem til biblioteksvirksomhedens fra år til år skiftende behov. Ingen gallerier må binde planlægningen, ingen mellemvægge må forhindre kommunikation og kontakt. (Helmqvist, 1965, s. 5). Samme bog, altså Bengt Helmqvists bog om skandinavisk biblioteksbyggeri, blev senere anmeldt af Library Association Record af, som beskrev de skandinaviske biblioteker således: Lightness everywhere These Libraries are modern and function but they are made pleasant and welcoming by a warm, homely touch. (Harrison, K.C., 1969, s. 269) Alistar Black konkluderede videre, at den skandinaviske stil var et internationalt forbillede i efterkrigstiden: Side 13 af 27

14 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Their clean lines, uncluttered space, functional minimalism, and well- lit premises procided environments that seemed like a world apart from the tired Victorian, Edwardian and even inter- war libraries that littered Britain s urban landscapes, despite the efforts of the luftwaffe to curtail their numbers (Black, 2010, s. 1). Denne skandinaviske stil i form af minimalisme og lys holdt sit forbillede i adskillige år. Men denne stil bliver i 1980 erne udfordret af nye idealer såsom ekspressiv og organisk arkitektur, kulørt indretning og ny teknologi. Idealer om minimalisme blev erstattet på den ene side af arkitektoniske ikoner og fra den anden side hjemliggørelse af bibliotekets indre i form af farverige sofahjørner og legetøj. Dette skifte kendetegner stadig den biblioteksindretning, vi kender fra i dag. En hjemliggørelse af biblioteksrummet i lyse farver med rene linjer. Den funktionelle og fleksible del er også stadig essentiel i indretningen af biblioteker. (Dahlkild, N., 2011, s ). Branding At brande et produkt er lidt af en videnskab, men det blev inddraget i produktet for at skabe en identitet, når området blev relanceret. I hjørnet var der ikke noget sted, hvor det fremstod, hvad området hed. At skabe et brand er med til at skabe identitet. Derfor blev dette inddraget, da hjørnet skulle have et nyt image. Der blev inddraget teori fra bogen Marketing the Best Deal in Town: Your Library. af Nancy Rossiter (2009), som afdækker det at brande biblioteket og skabe identitet. Til sidst i afsnittet om branding blev det japanske begreb Otuko inddraget, som teori om at skabe et behov hos sit publikum. Det er en ny og atypisk måde at tænke biblioteksbranding på. At direkte tænke nye begær og behov ind hos brugeren og derved give dem lyst til at besøge biblioteket. Dette understreger bibliotekernes nødvendighed i variation og dynamik i indretning og tilbud for at vedligeholde nysgerrigheden i områderne (Rossiter, N., 2009). Delkonklusion Til undersøgelse af hjørnet på Randers Hovedbibliotek blev der foretaget en Seating Sweep observationsundersøgelse og semistruktureret interviews. Disse vil virke sammen i en metodetriangulering, hvor de vil dække over hinandens svagheder. Observationskriterierne blev skabt på forhånd og skulle afdække brugernes færden, mens interviewguiden skulle afdække brugernes tanker og ønsker. Side 14 af 27

15 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Metoderne er sammen med teori om brugeradfærd, branding og biblioteksindretning, herunder den skandinaviske stil, med til at skabe validitet. De enkelte dele af teorien er blevet redegjort for sammen med en begrundelse for deres medvirken i produktet. Analyse af produktet Produktets opbygning Produktet er delt op i tre dele. En redegørende og analyserende del med resultater, et redegørende teoriafsnit og et idékatalog udarbejdet af de to foregående. Opbygningen er med til at understrege det idékatalogets validitet. Et projektsted kunne kun have ønsket et idékatalog uden at få det bagvedliggende præsenteret. Dette var ikke tilfældet hos projektgruppen på Randers Bibliotek, der ønskede den bagved liggende viden kraftigt. Data var interessant, da de ikke selv laver undersøgelser i deres daglige biblioteksarbejde. Det gjorde derfor nærliggende at lave opgaven i tre dele. Denne model blev godkendt hos projektgruppen. Mængden af data der skulle præsenteres var stor. Derfor blev det først delt ind i mindre afsnit og herefter fortalt med ord, grafer og citater fra brugerne. Denne opdeling gør, at læseren kan slå op i bestemte afsnit og få et hurtigt overblik. Teorien er opdelt på samme måde med mindre afsnit med de teoretiske dele om brugeradfærd, biblioteksindretning og branding. Idékataloget følger også denne model, hvor de enkelte forslag er inddelt i mindre afsnit med billeder og forklarende tekst. Projektstedets målsætning Oplægget til opgaven blev opslået på IVAs database for Det Erhvervsrelaterede Projekt. Den er udarbejdet og indsendt af Randers Bibliotek og lød således: Side 15 af 27

16 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Hjørnet i biblioteket Hvad skal der ske? Og for hvem? Formål Belysning af brugere og andre målgruppers behov og ønsker samt idéer til brugerinddragelse i nyindretningen. Beskrivelse Forundersøgelse i forbindelse med nytænkning af området hjørnet på Randers Bibliotek. Hjørnet er et område indrettet med henblik på målgruppen år. Det blev indrettet for 5 år siden og trænger nu til nytænkning. I den forbindelse vil I/du kunne indgå i et projekt omkring vidensindsamling om forskellige målgrupper og deres ønsker og behov samt en undersøgelse af, hvordan man kan inddrage de potentielle brugerne i den innovative proces omkring indretningen. Arbejdsmetode F.eks. brugerundersøgelse i form af interviews, eller observationer. Udover din/jeres faglige kontaktperson(- er) på Randers Bibliotek vil du/i også få et godt samarbejde med bibliotekets kommunikationskonsulent. Slutprodukt Aftales med jer/dig. Forventet effekt Som de andre gange hvor vi har fået studerendes perspektiv og viden ind, regner vi også med, at vi også denne gang får værdifuld inspiration, viden og dermed beslutningskraft, og at de(n) studerendes konkrete bud bliver ført ud i livet og/eller leder til nye idéer. (Studienet.iva.dk) For at sikre målsætningen opdeles det i tre parametre, fomål, leverance og succeskriterier. Dette er med til at skabe forståelse for hvorfor projektet gennemføres, hvad der skal leveres samt hvilken effekt som ønskes (Attrup & Olsson, 2008). Formål Udfordringen med hjørnet, som de selv beskriver, er at det blev indrettet for fem år siden og trænger nu til nyindretning. Derfor ønskes der indsigt og inspiration, som skal give dem beslutningskraft. Der ønskes en belysning af målgruppernes behov og ønsker samt idéer til brugerinddragelse i nyindretningen. Inden selve undersøgelsen blev der foretaget ændringer i forhold til at brugerinddragelsen. Brugerinddragelse blev fravalgt som hovedfokus ved et møde inden undersøgelsen. Det ville være for stor en opgave at lave: [ ]en undersøgelse af, hvordan man kan inddrage de potentielle brugerne i den innovative proces omkring indretningen. (Studienet.iva.dk) Side 16 af 27

17 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Formålet forblev dog belysning af brugernes behov og ønsker samt idéer til nyindretning af hjørnet. Der var allerede fra start sat en forventet effekt og vision af den studerendes arbejde på forhånd. Det skulle biddrage med at de fik: Leverance [ ]værdifuld inspiration, viden og dermed beslutningskraft, og at de(n) studerendes konkrete bud bliver ført ud i livet og/eller leder til nye idéer. (Studienet.iva.dk) Slutproduktets form var ikke klarlagt på forhånd. Denne skulle aftales mellem projektsted og studerende. Udkastet til produktets indhold blev medbragt til et møde med projektstedet. Den blev godkendt med få ændringer: Slutproduktet skal indeholde: En præsentation og opsummering af resultaterne i undersøgelsen. Et teoretisk afsnit som videreformidler og opsummere hvad, der er skrevet om biblioteksindretning. Til dette inddrages både forskningsartikler og anden relevant litteratur. Et idékatalog skabt ud fra artikler om indretning i biblioteksrum, og brugernes ønsker til hvorledes fremtidens Hjørnet skal se ud og indeholde. Slutproduktet forventes udfærdiges d. 3. december. (Komplet projektplan ligger som bilag 5) Produktets længde og størrelse blev imidlertid ikke aftalt, da dette lå frit for. Denne mangel på begrænsning kunne have været en hindring i at komme i gang. For hvornår opfanges produktet uoverskuelig eller småt? Men det giver samtidig en frihed til at forme og skabe sit produkt ud fra resultaterne uden at passe indenfor en fast ramme. Succeskriterier. Effektmålet fra Randers Hovedbibliotek lød konkret: Som de andre gange hvor vi har fået studerendes perspektiv og viden ind, regner vi også med, at vi også denne gang får værdifuld inspiration, viden og dermed beslutningskraft, og at de(n) studerendes konkrete bud bliver ført ud i livet og/eller leder til nye idéer. (Studienet.iva.dk) Side 17 af 27

18 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Der regnes altså med et indspark fra den studerendes side. Det bliver vægtet på inspiration og viden, der kan give dem begrundelse for ændringer. De lover til gengæld at den studerendes resultater vil blive brugt til videre arbejde. De tre punkter i projektplanens slutproduktaftale vil nu gennemgås. Dette gøres for at se, hvorledes de er blevet opfyldt for Randers Bibliotek i henhold til deres målsætning for samarbejdet. Præsentation og opsummering To dage senere end aftalt, den 5. december, blev produktet overleveret til projektstedet. Grunden til udskydelsen var, at de fra Randers Biblioteks side ønskede at have præsentationen på et videndelingsmøde, hvor langt flere fra bibliotekets personale kunne deltage. Mødet foregik ved at samtlige fremmødte fik et eksemplar af produktet, hvortil der var en PowerPoint præsentation om indholdet. Selve undersøgelsen af brugerne foregik via Seating Sweeps og et semistrukturet interviews af de besøgende. Undersøgelsesmetoderne er gennemgået i redegørelsen. Resultaterne af observations- og interviewundersøgelsen skulle give Randers Bibliotek viden om brugernes benyttelse af hjørne. Dette var også et af hovedformålene ved projektet. I den forbindelse vil I/du kunne indgå i et projekt omkring vidensindsamling om forskellige målgrupper og deres ønsker. (Studienet.iva.dk) Målgrupperne fik blev reduceret til dem, som hjørnet er henvendt imod nemlig de årige. Denne gruppe blev respondenterne i interviewet, og på denne måde var det deres konkrete forslag og kritik, der ville præge idékatalog. At opsummere resultaterne i grafer og diagrammer er med til at skabe overblik over undersøgelsen. Derfor blev al data opsat i forskellige modeller i produktet. Den medfølgende beskrivelse af graferne er med til at forklare resultaterne. Nogle grafer var baseret på antal, mens andre blev i procenter. Graferne var derudover udstyret med en beskrivende tekst. Side 18 af 27

19 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Et teoretisk afsnit Begrundelsen for dette afsnits udformning og plads i produktet var, at skabe et validitet for idékataloget. Det skulle være med til at underbygge og udforme brugernes ønsker til rummet, og give projektgruppen teori om brugeradfærd og biblioteksindretning. Sidstnævnte var især et ønske fra deres side, selvom dette ikke var nævnt i projektbeskrivelsen. Dette var en naturlig tilføjelse i det fysiske produkt, da dette alligevel skulle læses for at kunne udforme idékataloget. Teoriafsnittet er holdt i en opsummerende, formidlende og redegørende stil med forklarende skemaer, hvor begreber afklares simpelt. Disse bruges til at forklare indretning og brugeradfærd, og hvorledes disse holdes sammen og er afgørende for hinanden. At skabe inspiration og viden var et succeskriterium. At videreformidle teoretisk viden om brugeradfærd, biblioteksindretning samt branding er med til at opfylde dette. Teorien er det holdt på et generaliserende niveau, så Randers Bibliotek kan bruge teoriafsnittet til videre arbejde med biblioteksindretning. Brugeradfærden blev ikke nævnt i den aftale, som der blev underskrevet af projektstedet. Dette skyldes, at det ikke var sikkert fra start, at dette kunne nå at blive udfærdiget. At inddrage yderligere teori var kun med til at skabe endnu større indsigt og forståelse af biblioteksindretning. Endvidere blev idékataloget suppleret med den skandinaviske stil og dens indflydelse på biblioteksbyggeri. Dette blev gjort for at understrege nyttigheden af de lyse elementer, fordybelsen og områders forskellighed. Teoriafsnittets brandingteori var ikke noget, som var blevet besluttet i samråd med projektgruppen. Men i projektbeskrivelsen lød det: Udover din/jeres faglige kontaktperson(- er) på Randers Bibliotek vil du/i også få et godt samarbejde med bibliotekets kommunikationskonsulent. (Studienet.iva.dk) Det var planlagt, at området på en eller anden skulle kommunikeres ud til et publikum. Derfor lå det også i kortene, at en form for brandingteori kunne være nyttig at inddrage, når et idékatalog til hjørnet skulle skabes. Side 19 af 27

20 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Et idékatalog Idékataloget var kulminationen af de to overstående afsnit og var en form for konklusion herpå. At der skulle udformes et idékatalog var ikke planen i første omgang, og det stod heller ikke nævnt i opslaget. Der skulle i første omgang samles idéer ind til brugerinddragelse: Belysning af brugere og andre målgruppers behov og ønsker samt idéer til brugerinddragelse i nyindretningen. (Studienet.iva.dk) Men da det stod klart at brugerinddragelsen skulle være passiv, så lå det i stedet i kortene, at der skulle laves en anden form resultat. Valget faldt derfor på et idékatalog. Egenskaberne ved et idékatalog er billederne og idéerne, som giver værdifuld inspiration til fornyelse og nyindretning. Dette var også et succeskriterium og formålet med samarbejde. At idékataloget er skabt ud fra empiri og teori giver validitet og dermed også beslutningskraft, som også er et succeskriterium. Delkonklusion: Opfylder produktet Randers Biblioteks behov? De tre dele af produktet leverer enten op til en eller flere af de hovedformål, som blev analyseret som parametre for samarbejdet. Resultaterne giver viden om brugernes adfærd, teorien giver validitet og viden om biblioteksindretning, brugeradfærd og branding, mens idékataloget giver inspiration. Side 20 af 27

21 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Diskussion og evaluering af samarbejde og formidling Tidsplan og deadlines Projektforløbet blev optegnet i et Gantt- skema, som fik plads i projektplanen. Dette var hjælp til både projektstedet og mig selv til at skabe overblik over projektets forløb og deadlines. De gule felter indikerede, at der blev arbejdet hjemmefra, mens de grønne betyder, at der blev arbejdet på Randers bibliotek (Attrup & Olsson, 2008). Uge Milepæle Projektplan Læse og bruge teori om biblioteks- indretning Udarbejde af indsamlingsmetode Dataindsamling Efterårsferie Behandle data Udarbejde af rapport: 1) Opsummere resultater 2) udarbejde idékatalog Aflevering og præsentation Udarbejde projektrapport Det forventede forløb blev yderligere uddybet i projektplanen med et mere præcist indblik i arbejdet (se eventuelt bilag 5). Planen blev lavet således, at der var plads til at udskyde tingene, hvis enkelte dele trak længere ud end forventet. Dette skete dog imidlertid ikke under projektet. Planen har været tilstrækkelig realistisk og passet belejligt med processen. Side 21 af 27

22 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Faglig formidling Til at afdække om formidlingen af produktet bruges Bruno Ingemanns (2003) kommunikationsmodel for faglig formidling. (Bruno Ingemann, 2003) Bruno Ingemanns tese er at faglig formidling er succesfuld, når der er en hersker relation mellem alle delene i modellen. De enkelte dele i modellen er dynamiske, hvilket betyder, at hvis en ændres, skal de andre tilpasses herefter for at få en fyldestgørende og vellykket formidling. De enkelte dele af modellen gennemgås nedenunder og i relation til produktet og præsentationen heraf for at diskutere og evaluere den faglige formidling: Formål/præmis Projektets formål og præmis var en undersøgelse af brugernes behov og ønsker samt et ønske om inspiration til nyindretning af hjørnet. Dette er allerede udførligt skrevet tidligere i analysen (se eventuelt bilag 5). Indhold Produktets indhold er ligeledes beskrevet grundigt i foregående afsnit (se eventuelt bilag 5). Side 22 af 27

23 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Målgruppe Målgruppen for produktet var Randers Biblioteks personale. Som kommende bibliotekar DB ses disse derfor som fagfæller. Der er en indforståethed, når der f.eks. snakkes brugere og materialer. Men der er stadig en kløft imellem hvornår de og jeg er færdiguddannet. Derfor kan der også være forskel i forståelsen af, hvad der forstås med trykfølsomme skærme. Dette har også betydet, at visse formuleringer i produktet har måtte omformuleres og uddybes ekstra for at ramme modtageren. Idékataloget er derudover holdt i et anvendelse- og brugsperspektiv med håndgribelige forslag. Afsender Som studerende ved IVA sikres der en grad af troværdighed i det produkt, som er skabt. At studere informationsvidenskab og kulturvidenskab klæder en på til at udføre en opgave som den, Randers Bibliotek ønskede at få klaret. Til gengæld er jeg ikke besiddelse af den erhvervserfaring som målgruppen har. Mediet Allerede før der egentlig var taget hul på produktet, lå det klart, at det skulle udfærdiges på papir. Dette er forvandt på studiet, og derudover kunne resultaterne visualiseres samtidig med at teorien kunne udskrives. Idékataloget kunne være visualiseret i en 3D model, men dette evnede jeg ikke. Til gengæld blev det sat op med billeder af hvorledes interiøret kunne se ud. Papirmediet har også den fordel, i forhold til f.eks. en PowerPoint præsentation, at projektstedet har et fysisk eksemplar, de fra gang til gang kan læse. Kommunikationsmiljø Herved forstås produktets brugssituation. Produktets hensigt er at skabe inspiration og indsigt, som bibliotekspersonalet kan tale om. Det blev uddelt til samtlige der mødte op ved vidensdelingsmødet og videregivet til min kontaktperson i digital form. Der er altså rig mulighed for, at alle får indsigt og kan deltage i dialog om produktet. Kommunikation med projektstedet Det første møde, ansættelsesmødet, der skulle planlægges skete igennem Inge Müller, som er leder af børn og unge afdelingen. Herefter blev min kontaktperson Mads Mejer Frederiksen. Al kommunikation med biblioteket skete igennem e- mail, som foregik jævnligt angående møder, præsentation m.m.. Der blev svaret fyldestgørende og engageret på spørgsmål og henvendelser. Side 23 af 27

24 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Udformning Produktets strukturelle udformning står beskrevet i foregående afsnit. Effekt Samme dag som afleveringen var der et PowerPoint oplæg om produktet. Her var der også mulighed for at spørge ind til produktet, og hvad det skulle bruges til. Bibliotekspersonalet var overordnet meget positive overfor produktet. Der var en meget positiv indstilling til resultater, teori og idékataloget. Blandt de elementer som fik positiv respons kan bl.a. nævnes: Resultaterne og deres overskuelige præsentation Brandingteorien Navnet og det nye image Farverne i rummet De nye siddepladser Trykskærmen og brugerinddragelsen heri. At konsollerne blev rykket ud af rummet Den nye væg fik en positiv, men også en lidt skeptisk modtagelse. Det kunne straks ses, at den vil hjælpe med at nedsætte forstyrrelsen fra indgangspartiet. Men den ville måske også medvirke til, at rummet ikke ville blive benyttet. Bibliotekspersonalet var frygtede, at rummet ville virke som et specielt rum, hvor brugerne ikke ville være velkomne. Det blev imidlertid forklaret at indgangen til rummet skulle være stor, og at der skulle være en indbydende entre med symboler, der skulle vise dette. En anden skepsis var det orange bords flytning. Dette bord blev specialdesignet til rummet i sin tid og havde været en dyr investering. Men de kunne godt se, at det skærmede for meget af, og at det skulle flyttes på den ene eller anden vis. Præsentationen med bibliotekspersonalet var et yderst inspirerende og lærerigt. Derudover var det tilfredsstillende at få ros det arbejde, der var blevet gjort. De havde selv gjort sig tanker om, hvad brugerne ville med hjørnet, men at få det bekræftet og få viden herom var Side 24 af 27

25 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN vigtigt. Mange af idéerne ville blive overvejet i udviklingsprocessen af hjørnet, blev det videre fortalt af min kontaktperson. Det samlede indtryk af mødet var, at produktet havde ramt plet hos personalet. Der var kommet viden på bordet og præsentationen samt idékataloget havde skabt inspiration for bibliotekspersonalet. Delkonklusion Tidsplanen i Gantt- skemaet er blevet fulgt og har været fyldestgørende i sin udformning. Faglig formidling hænger sammen, således at hvis noget ændres skal de andre dele tilpasses. Der blev lavet en sammenligning mellem Bruno Ingemanns kommunikationsmodel og produktets udformning. Ingen dele manglede heri og delene hang sammen som en rød tråd. Derudover var der overvejende ros og positiv respons på produktet. Side 25 af 27

26 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Konklusion Fra start havde jeg en ambitiøs målsætning for produktet om både afdække brugernes færden, behov og ønsker via empiri. Derudover skulle der formidle teoretisk viden om brugeradfærd, biblioteksindretning og branding og skabes et idékatalog heraf. Alt dette er blevet gjort med relevante metodeværktøjer og teoretiske artikler og bøger. Der blev fra min side lagt mange kræfter i at skabe et produkt, som skulle være brugbart og inspirerende for Randers Bibliotek. I redegørelsen blev metoder og teorier fra produktet gennemgået. Der blev både brugt metoder af kvantitative, Seating Sweeps, og kvalitative, semi- strukturet interviews, karakter til at afdække brugernes behov og ønsker. Disse metoder støtter hinandens svage sider i en metodetriangulering. Teoriafsnittet indeholdt både brugeradfærd, biblioteksindretning og brandingteori. Det viste sig, at de forskellige teoriers styrkede hinanden på forskellig vis. I analysen skete en komparativ sammenligning mellem hovedformålet og produktets indhold. Dette skulle synliggøre om produktet levede op til projektstedets forventninger til samarbejdet. Resultatet af denne komparative analyse var, at produktet levede op til samtlige parametre som målsætningen, leverancen og succeskriteriet stillede. Diskussionen og evalueringen bidrog med at se nærmere på projektplanen og den faglige formidling. Gantt skemaet i projektplanen levede op til dens udformning og blev fulgt. Den faglige formidling blev vurderet ud fra Bruno Ingemanns kommunikationsmodel. Her kan det ses, at der er en sammenhæng mellem produktet og den faglige formidling. På baggrund af projektstedet positive feedback til præsentationen, vurderes det endvidere, at samarbejdet og resultaterne haværet positive. Side 26 af 27

27 Mathias Maagaard A09mama Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Litteratur Attrup, Mette Lindegaard, Olsson, Jan Ryding, (2008), Power I Projekt og Portfølje, Jurist- og Økonomiforbundet Björneborn, Lennart, (2008), Serendipitetsfaktorer og burgeradfærd på det fysiske bibliotek. Danmarks Biblioteksforening. Black, Alistar, (2010), Buildings of Hope: The Design of Public Library Buildings in the UK in the 1690s, with a case study of the Scandinavian- inspired Holborn Central Library. Paper to the Conference LIS in the 21 ST century: Chanllenge for research and teaching. Oslo 9 th and 10 th of December 2010 Given, L.M., Leckie, G.J., (2003), 'Sweeping' the library: mapping the social activity space of the public library. Library & Information Science Research, 25(4), Harrison, K.C., (1969), Libraries in Scandinavia,Second Edition. London, Andre Deutch. Helmqvist, Bengt, (1965), Folkebibliotek i bild/2. Bibliotekstjänst, Lund. Informationsordborgen.dk 1, Sidst ændret: Informationsordbogen.dk 2, Sidst ændret: Ingemann, Bruno, (2003), Bollemodellen planlagt kommunikation. I: Faglig formidling praksis og konsekvenser af Fleming, Leslie og Ingemann, Bruno (red.) s Roskilde Universitetsforlag. Kanstrup, Nina Kjær, Pedersen, Hans Cajus, Kristiansen, Erik, (2011), Guide til Spørgeskemaundersøgelser, Interview og Observationer. Forlaget 94. Kruuse, Emil, (2005), Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag. Dansk Psykologisk Forlag. Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend, (2009), InterView introduktion til et håndværk. 2. Udgave, Hans Reitzels Forlag. Dahlkild, Nan, (2011), Biblioteket I Tid Og Rum Arkitektur, Indretning Og Formidling. Danmarks Biblioteksforening. Rossiter, Nancy, (2009), Marketing the Best Deal in Town: Your Library. Studienet.iva.dk, Projekter udbudt i efteråret 2012, Besøgt Side 27 af 27

28 Hjørnet i biblioteket Hvad skal der ske? Og for hvem?

29 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Dette produkt er udarbejdet af: Mathias Maagaard, studerende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA Vest, som et erhvervsrelateret projekt. Den er et resultat af en undersøgelse af området hjørnet ved Randers Hovedbibliotek, udført i efteråret Kontaktperson fra Randers Hovedbibliotek: Mads Mejer Frederiksen Projektgruppen bestående af Anine Kaas, Jacob Holm Krogsøe & Mads Mejer Frederiksen Vejleder på IVA Vest: Hans Jørn Nielsen 2/23

30 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Indhold Forord 3 Hjørnet 4 Resultater fra undersøgelsen 5 Brugernes profil 5 Brugernes gøremål 8 Andre udtalelser fra interviews 12 Brugeradfærd, biblioteksindretning & branding 14 Brugeradfærd 14 Biblioteksindretning 14 Brandring 16 Idékatalog 17 Sfæren 18 Bilag efter side 23 3/23

31 Jeg har igennem de seneste måneder haft en yderst spændende opgave mellem mine hænder: At afdække et specielt område af Randers Bibliotek med dynamiske virkemidler og tilbud til brugerne. Det har været en udfordrende, og ikke mindst en interessant opgave at afdække brugernes adfærd og ønsker til rummet. Allerede fra start havde jeg en vis forudantagelse af brugernes behov og tanker - nogle blev opfyldt, mens andre overraskede. Det mest bemærkelsesværdige i observationerne var, hvor stor forskel der var, på hvor hyppigt services blev brugt. I interviewet var det deres fantasifulde forslag som - når alt kommer til alt - på sin vis indlysende. Det handlede mest om at formulere det. Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Forord På de følgende sider vil jeg præsentere mine resultater fra undersøgelsen, som bestod af observation, nærmere bestemt Seating Sweeps og interviews med de besøgende. Derudover vil der forefindes et mindre teoriafsnit med de teorier, som er blevet brugt til indretning. Til sidst findes idékataloget som er resultatet af de to foregående afsnit. For den grundige læser findes rådata i bilaget i form af transskribering og Excelark. De orangefarvede bobler er konkrete udsagn fra respondenterne, som jeg fandt interessante og relevante for observationsresultaterne i graferne. Der skal til sidst lyde en tak til Randers Hovedbibliotek for deres tiltro til mit arbejde med hjørnet. Des mere ansvar, der blev tilføjet til min rolle, des mere lyst har jeg haft til at arbejde med hjørnet. 4/23

32 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 hjørnet Igennem observation af brugerne i hjørnet samt interviews skabte jeg en forståelse af, hvilke områder, tilbud og funktioner, som bliver brugt i hjørnet. Resultaterne af mine undersøgelser kan ikke generaliseres, men derimod give en indikation af, hvilke ting som enten skal nytænkes eller bevares. Observationer I alt blev der foretaget 1542 observationer fordelt på 272 personer, som brugte hjørnet i den periode, hvor observationen foregik. I alt var jeg i området i 25 timer fordelt over fem dage i uge 41. Rådata kan ses i bilaget. Observationsundersøgelsen tog udgangspunkt i begivenhedsobservation nærmere bestemt, Seating Sweeps. Det er en kvantitativ metode, derfor vil der kun tages udgangspunkt i, hvad brugerne laver og ikke hvorfor. Interviews I alt blev der foretaget 11 interviews hvoraf tre var mænd, og otte var kvinder. De var i alderen 15 til 29 år. Interviewene varede fra halvandet minut og op til syv minutter. De fuldt udskrevet interviews kan ses i bilaget. De foretagede interviews blev lavet med en interview guide. Det vil sige, at der var en fast dagsorden for hvilke spørgsmål, som skulle stilles, men også mulighed for at få den adspurgte til at uddybe sine svar. 5/23

33 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Resultater fra undersøgelsen Brugernes profil Under observationsundersøgelsen fandt jeg både ud af, hvad der bliver brugt i hjørnet, men også hvem der bruger hjørnet. Der blev foretaget observationer af hvilke køn og aldersgrupperinger, som benytter hjørnet. (Figur 1) Forholdet mellem mænd og kvinder Kvinder 41% Mænd 59% Størstedelen af hjørnets brugere er mænd. Det er ikke en enorm forskel, som sagtens kan være en tilfældighed i de dage, jeg foretog observationerne. Resultatet viser at hver gang, der træder tre mænd ind i området, så vil der kun være to kvinder. Dette tal er modsat i forhold til de tal, som er udgivet om danskernes kulturvaner. De nye resultater i undersøgelsen fra kulturministeriet viser, at det i høj grad er kvinderne, som er de hyppige brugere af biblioteksrummet, hvilket ikke stemmer i overens med observationsresultaterne. Dette gør tallene endnu mere opsigtsvækkende, da forskellen på mænd og kvinder burde være omvendt i figur 1. Denne forskel i antallet af besøgende i hjørnet kan have noget at gøre med indretningen eller tilbuddene i rummet. At hjørnet måske mere har appel til mænd end til kvinder. 6/23

34 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Under mine observationer forsøgte jeg at gætte de besøgendes alder, da det kunne være interessant at se, hvilke aldersgrupperinger, som egentlig besøgte området. At gætte en persons alder kan være rigtig svært, men det kan imidlertid godt give et indblik i de besøgende i hjørnet. 60 Aldersfordelingen af de besøgende 50 Antal brugere år år år år år år år år 61 og opefter Alder på brugerne (Figur 2) Ud fra resultaterne kan vi se, at der er en stor gruppe af unge personer fra 11 til og med 20 år, som bruger hjørnet, hvorefter kurven er faldende til de 31 til 35 årige, hvorefter den når sit toppunkt. Derefter falder grafen igen. Der kan som sagt ikke generaliseres ud fra dette, men det viser hvem, der brugte området mens jeg foretog observationen. Noget kunne tyde på, at den aldersgruppe som hjørnet er møntet på, ikke får opfyldt deres behov. Tre ønsker fra tre personer mellem 20 og 29 år: Kvinde, 25 år: Så skulle det være lidt mere adskilt fra det her [red. peger mod indgangspartiet]. Sådan flere små øer. Altså jeg vil gerne have det store bord væk, og så nogle flere små øer. Og så lidt mere farve og lidt mere piftet op. Mand, 20 år: Det [red. PS3] kan være at den skal rykkes lidt over i børneafdelingen. Hvis man vil bruge det her som sådan et ungdomsområde. Kvinde, 29 år: Det er måske lidt for åbent. 7/23

35 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Brugernes gøremål i hjørnet Hovedformålet med observationsundersøgelsen var at finde ud af brugernes gøremål i hjørnet. Hvad foretager de, hvad medbringer de og hvilke områder benytter de? Disse spørgsmål stillede jeg for at opsætte mange af observationskriterierne. Jeg inddelte hjørnet i fire lige store firkanter for at finde ud af hjørnets benyttelse. Afsnit A er ved bogreolen længst ud mod gangen. Afsnit B er ved kaffe automaten og til og med sofaen. Afsnit C er ved bogreolen længst mod vinduet inklusiv spillekonsollerne. Afsnit D er ved infoskærmene. Grafen viser at de yderste, dem som ligger tættest mod gangen er de, som bliver benyttet mest. Disse udgør ¾-dele tilsammen af observationerne, mens den sidste ¼-udgøres af de to inderste. Områder brugerne benytter i hjørnet 18% At de yderste bliver brugt mest er der ingen overraskelse i, da folk skal derigennem for at komme ind til de inderste. Men at det kun er hver fjerde 48% Afsnit B Afsnit C Afsnit D observation, som trådte i 24% ind område C og D skal man bide fast i. Det kan skyldes at mange benytter få tilbud i hjørnet, og slet ikke finder de bagerst stående tilbud interessante. (Figur 3) En anden teori kan også være, at det orange bord simpelthen skærmer for meget af til at brugere vil gå uden om det. 10% Afsnit A 8/23

36 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Det var kun 16,66% af de personer jeg observerede, der havde medbragt genstande til området. En del af de interviews jeg foretog, fortalte netop om dette med at sidde i området for at læse eller hygge sig med kaffe. Måske indbyder området ikke til, at man skal befinde sig i området i længere tid, eller at man må tage medbragte ting i brug i lokalet. Antal observationer Medbragte genstande (Figur 4) Størstedelen observationerne i medbragte genstande var bøger. De blev dog kun noteret, hvis de læste i dem. Ligesom Pc er, tablets, madpakker, skrivematerialer og spil blev noteret, hvis de blev brugt. At bøgerne er den mest medbragte genstand er nok ikke en overraskelse, da biblioteket er fyldt med dem, og brugerne ønsker at læse i dem. Men det bekræfter også de udsagn, som fire af de interviewede kom med. De ønsker ganske simpelt et sted at sidde at læse. Brugere på emnet læsning i forhold til siddepladser: Mand, 19 år: Det kunne være rart, hvis der var lidt flere sofaer eller et eller andet. Lidt mere, sådan, ja. Jeg sidder her ofte bare for mig selv og læser Kvinde, 29 år: Det er måske lidt for åbent. Jeg ved ikke rigtigt hvad det her område er tænkt som, men jeg tænkte, at jeg bare lige skulle finde et hurtigt sted at læse lidt. Kvinde, 16 år: Måske kunne der være sådan nogle steder, hvor man kunne ligge lidt mere ned, sådan noget sækkestole-halløj-arrangement. Det kunne jeg hvertfald forestille mig kunne være godt. Så man kunne ligge og læse. Hvert fald sådan et sted, hvor man kunne slappe af og læse. 9/23

37 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Materialer beset Materialer berørt Antal osevationer Antal observationer (figur 5) (Figur 6) Ovenfor ses to figurer, som viser materialer beset overfor berørt. Det ses her, at under halvdelen af de gange, at der blev observerede brugere, der kiggede på materialerne på reolen også berørte de dem. Dette gælder alle materialegrupperne på reolen. Det ses også hvorledes, at det klart er de grupper af materialer, som står længst ude mod gangen, som tydeligt bliver beset mest. Brugerne går sjældent længere ind for at bese eller berøre materialer længere inde i hjørnet. Temaudstillingerne er ikke indberegnet i overstående, da to af dem står på grænsen til hjørnets område. Men det samme mønster i hvorledes materialerne beses eller berøres kan tydes i figur 7. Det ses her at en tredje del har både set og berørt materialerne ved temaudstillingerne. Materialebestanden er en af de tilbud, som mange brugere benytter sig af. Set overfor berørte materialer i temaudstillingerne Mand, 20 år: Man kunne måske godt bruge en lidt større boghylde." Videre forslås det af den 20 årige, at informationsskærmen og pjecerne udbyttes med materialer. Berørt, 33% Set, 67% (figur 7) 10/23

38 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Hele otte personer ud af de 11 jeg interviewede udtalte sig om materialerne i en eller anden grad. Fire af dem fortæller videre, at de primært kommer for at lede efter materialer. Vi har altså med en brugergruppe, som hovedsageligt kommer primært kommer for at læse og se efter nye materialer. Det blev også observeret, hvilke andre tilbud af hjørnet, der blev benyttet af de besøgende. Øverst på listen ligger sofaen sammen med det orange bord. Siddepladser er yderst eftertragtede, og hvis man går ned til fjerde pladsen på listen, finder vi det ene runde bord med tilhørende stole. Da det ene blev benyttet til observationsundersøgelsen, Antal observationer gratis blade PS3 Benyttede tilbud bord + stole Gamer PC Orange bord Sofaen kunne man sagtens forestille sig, at tallet ville være højere. Der er et relativt højt spring fra anden til tredje, hvor gamer Pc en ligger. På femte ligger PS3 eren og allernederst ligger de gratis blade, Gaffa og GameReactor. (Figur 8) Et tilbud som ikke fremgår af figur 8 er infoskærmen samt de tilhørende pjecer. Det er fordi, der simpelthen ikke blev foretaget en eneste observation af dette tilbud. Mand, 18 år: Den der skærm [red. infoskærm]. Man ser der den ikke rigtig. Det er bare en reklame skærm. Det er lidt spild på en eller anden måde. Den fylder jo nærmest Der kunne snildt stå en bogreol der.. Næsten alle tilbuddene i figur 8 bliver også nævnt af interviewpersonerne, både positivt og negativt. Sofaen er et af de tilbud, som især bliver fremhævet positivt, om enten det handler om, at den skiller sig ud, eller at de ønsker flere sofagrupper. Det orange bord bør gemmes væk, mens der skal skabes flere små øer, ønsker en 25-årig kvinde, mens en 19-årig mand gerne vil have mere komfortable stole, når han sidder og læser ved det orange bord. Videre udtaler han, at formen på bordet er upraktisk. Den ældste af de interviewede, en 29-årig kvinde, mente samtidig at det orange bord får rummet til at skille sig ud. De nuværende spillekonsoller bliver ikke nævnt specielt meget af respondenterne, og når de gør, så er det enten fordi, det appellerer til yngre brugergrupper, eller også fordi de optager pladsen for andre genstande i rummet. Mand, 20 år: Det kan være at den skal rykkes lidt over i børneafdelingen. Hvis man vil bruge det her som sådan et ungdomsområde 11/23

39 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Andre udtalelser fra interviews Respondenterne fik også spørgsmål til konkrete idéer til hjørnets fremtid, og hvad deres umiddelbare tanker var herom. Et af spørgsmålene gik på deres holdning til, at der ville komme flere gadgets ind i rummet. Svarerne var både positive og negative. Brugernes respons på flere spillekonsoller og gadgets i hjørnet: Kvinde, 16 år: Det er jeg sådan set ligeglad med. Det er ikke derfor jeg kommer herned for. Mand, 20 år: Det vil ikke gøre mig noget. Spørgsmålet er bare hvad man skal bruge dem til. Så er det vigtigt at det er nogen altså hvis du bruger en tablet, jamen så er det vigtigt, at det måske er noget interaktivt med noget af resten af biblioteket indhold. At det måske er en noget federe søgefunktion end den på computeren eller et eller andet. Altså hurtigt kunne pointe sig ind på det man gerne vil. Kvinde, 17 år: Jeg ved ikke om det vil komme til at larme mere? Eller, der er selvfølgelig nogen som kommer til at bruge det. Eller om det kommer til at larme mere i det her område eller biblioteket generelt. Øhm Men hvis folk kan finde ud af at holde det stille, så tror jeg at det vil være fint. Kvinde, 29 år: Så vil det hvertfald ikke være et sted, hvor man vil sætte sig ned for at læse hvertfald. Kvinde, 16 år: Det tror jeg kunne være meget fedt. Det tror jeg mange vil benytte sig af. I forhold til spørgsmålet om medindflydelse på området, var svarerne overvejende positive. Folk stiller sig dog lidt passivt i forhold til, om de selv vil medvirke: Brugere på emnet om indflydelse på hjørnet: Kvinde, 25 år: Det ville jeg ikke have noget imod. Jeg ved ikke hvor meget jeg ville bruge det. Men jeg vil gerne have muligheden, hvis den var der. Men som sagt, så ved jeg ikke om jeg ville komme til at bruge det overhovedet. Kvinde, 17 år: Naarh Det tror jeg ikke interesserer mig så meget for. Kvinde, 29 år: Nu er det måske ikke mig, fordi jeg ikke bruger biblioteket så meget til det, men for andre kunne jeg godt forestille mig, at de ville synes, at det kunne være fedt at have indflydelse på det. Især dem som bruger det og bruger det til andet end at lede efter bøger. Det tror jeg helt sikkert, de ville synes kunne være fedt. Mand, 19 år: Det kunne være ganske smart. 12/23

40 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Brugerne kom også med andre udtalelser, som ikke gik i spænd med observationerne. Det er svar som enten gentages af flere eller har en kvalitet, som bør fremstilles: Brugere på emnet farver i hjørnet: Kvinde, 25 år: Lidt mere farve og lidt mere piftet op. Kvinde, 16 år: Øhm det ved jeg ikke. Måske kunne man gøre at det var lidt mere indkranse. Måske kunne gulvet have en anden farve, eller væggene. Eller noget andet. Måske lukkede det lidt mere af. Kvinde, 17 år: At det blev mere sådan design-agtigt. At det blev lidt mere spændende. Farver. Mand, 18 år: Det er et godt spørgsmål. Hvis man rent fysisk set, så nogle andre farver. Det er man allerede i gang med, men væggene er stadig grå og gulvet er stadig gråt. Man kunne godt lave et andet gulv her, så der er en overgang her er noget nyt Et andet emne som flere tager op er åbenheden af hjørnet. En stor del mener, at området er for åbent til resten af biblioteket og savner en privatsfære. Kvinde, 16 år: det er meget åbent. En sidste ting som bliver nævnt af brugerne er lyset i rummet. Brugere på emnet hjørnets åbenhed: Kvinde, 25 år: Jeg synes det er lidt åbent i forhold til når man kommer ind fra døren, så hvis man gerne vil sætte sig og læse et eller andet, så er det ikke det nok ikke det her sted, jeg foretrækker i biblioteket. Så det er måske en ulempe, at det ligger så tæt placeret på indgangspartiet. Kvinde, 17 år: Det er meget åbent. Måske burde man afskærme det mere. Men det vil også gøre det meget indelukket. Så vil det ikke være en del af biblioteket. Så vil det bare været et rum, du kom ind og spillede i. Kvinde, 29 år: Det er måske lidt for åbent. Kvinde, 16 år: Det skulle være lidt mere afskærmet, så man fik lidt mere privatliv, når man er her. Bruger på emnet lyset i rummet Mand, 19 år: Og så vil jeg måske synes det kunne være rart med noget andet lys, hvis det skal være. Ja, for jeg har lidt med at den her slags lys gør ondt i øjnene på mig over længere tid. 13/23

41 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Brugeradfærd, Biblioteksindretning & Branding I dette afsnit fremstilles teorier, idéer og som er blevet brugt til at konstruere idékataloget, som findes i det efterfølgende afsnit. Brugeradfærd Indenfor brugeradfærd arbejder man med to former: Konvergent adfærd Også bedre kendt som den målrettede adfærd. Brugeren har et eksplicit informationsbehov, og søger efter bestemte materialer til job eller opgaver. Brugeren kender ofte også det søgte materiale på forhånd, og har derfor en målrettet søgeadfærd. Divergent adfærd Denne brugeradfærd er mere stilfærdig, eksplorativ og lystbetonet i forhold til den konvergente. Den baserer sig på græsning og det ubevidste informationsbehov hos brugeren. Derfor er det impulsdrevne, intuitive og serendipitet også hovedtermer her. Brugerens adfærd er dog ikke låst fast fra besøgets start til slut, men kan sagtens skifte flere gange under besøget. Noget som kan bevirke dette er serendipitetsfaktorer. En serendipitetsfaktor er et element i biblioteket, som lokker brugeren ud på divergent adfærd. Det kan være malede fodspor på gulvet, temaudstillinger eller musik i rummet. (Lennart Björneborn, 2008) Biblioteksindretning Som skrevet ovenfor kan man få brugere ud på divergent adfærd via serendipitetsfaktorer, og derved give brugerne en uventet oplevelse af biblioteksrummet. En serendipitetsfaktor er et bredt begreb om elementer i det fysiske bibliotek. Det kan være et uventet fund på et målrettet biblioteksbesøg, som viser sig at være relevante, værdifulde og/eller uundværlige. Bare det at udstille bøger kan altså med til at fremme denne adfærd. Lennart Björneborn har opsat 10 faktorer, der kan stimulerer serendipitet. En stor del af disse har været med til at udforme det færdige idékatalog. 14/23

42 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Serendipitetsfaktor Forklaring Uhindret adgang Brugernes uhindrede, direkte adgang til informationsressourcer Eksponering Nysgerrighedsskabende formidling af informationsressourcer Kontraster Iøjnefaldende differentiering med blikfang og variation i formidlingen; inkl. stille -zoner og eksponeringszoner Markører Tydelig skiltning, oversigtskort, henvisninger og andre rummarkører kan trigge brugeres interessesfære Uperfekte sprækker Biblioteket accepterer en vis grad af personale- og brugerskabt rod Krydskontakter Kontaktfalder på tværs af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum Multi-reachability Mange adgangsveje som brugerne kan vælge gennem biblioteket hvorved uplanlagte materialer kan opdages undervejs Exporability Indretning indbyder til udforskning, bevægelse og græsning Stopability' Indretning indbyder til at standse op, røre ved materialer, fordybe sig, sætte sig og relevans bedømme materialer inkl. uplanlagte fund. (Tabel hentet fra Björneborn, 2008) Nan Dahlkild har opskrevet syv principper for det gode bibliotek. Disse er målsætninger for den fortsatte udvikling af biblioteksrummet. De syv punkter har været en guideline for idékatalogets udformning: Fortolkning af Nan Dahlkilds Syv principper for det gode bibliotek Identitet Biblioteket skal arkitektonisk og møbleres afspejle dets identitet. Klassiske tanker: Åbenhed, alsidighed, demokrati og frirum. Funktionalitet Fysisk hensyn, afstand og forbindelseslinjer. Attraktive opholdsrum, siddepladser og arbejdspladser. Stilhed overfor støjende områder. Fleksibilitet Både organisatorisk og fysisk omstilling. Flydende rum: Skiftende indretning, ommøblering og formidling. Bæredygtighed Hensyn til energi og miljø: Indeklima, belysning, akustik og temperatur. Variation Behov for at skabe forskellige rum og zoner med varierende mulighede og fortællinger. Vises igennem indretning, farver, navne m.m.. Offentligt rum Ikke blot reoler og betjening, men også et socialt rum. Serendipitet Overrask brugeren det uventede men nyttige. Præsenter materialer og tilbud synligt og indbydende. Der vil også tages afsæt den klassiske skandinavisk stil, som har været inspiration til funktionalitet og indretning i hele verdenen. Inspirationskilden her indenfor er det lette, lyse, stilrene, legende, men også pausen fra hverdagens stress og jag. Sidstnævnte gøres igennem hjemliggørelse og komfortable møbler. At vælge et tema er en proces, hvor næsten alle muligheder er gyldige. Temaer, som lige nu kan definereres som trendy er nemt at vælge, men deres levetid kan være en akilleshæl. Et eksempel på dette er vampyrer og Twilight, som for få år siden var det største for teenagepiger, så er det allerede på vej ud igen til fordel for Hunger Games (som også allerede på vej ud igen). Tidløst tema med variation er derfor en gylden middelvej. 15/23

43 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Branding For at man kan skille sig ud, skal man have et brand. Som hjørnet er lige nu, så er der ikke noget genkendeligt fremhævet. Enkelte af mine respondenter i de foretaget interviews taler om lysstofrørene eller det orange bord, men endnu flere var også i tvivl om, hvilket område der blev henvist til, når man brugte betegnelsen hjørnet fremfor rummet. Hvis man vil høres i sin marketing hos sine brugere, er man nødt til at have noget genkendeligt. Mange organisationer tør ikke skabe et brand, da de er bange for den negative respons, hvilket ironisk nok også garanterer, at man ikke skaber en succes. Man skal dog ikke satse 100% på brandet i sig selv, da det ikke er en garanti for succes. At komme på folks læber er yderst vigtig faktor for et brands markedsføring. Lidt interessante facts om mund-til-mund: 65% af forbrugere som har købt et produkt fra en paraplyvirksomhed har hørt om det fra en bekendt. Venner og familie er ressource #1, når det kommer til informationer om steder, man skal besøge. 53% procent af biografgængere får deres anbefalinger fra nogen de kender. Lige meget hvor mange penge filmbranchen bruger på reklamer, så vil personer altid benytte hinanden som informationskilder. Tydeligvis er mund-til-mund en betydelig del i branding. Derfor er en tydeliggørelse af funktioner, serviceses og muligheder essentielt for et område som hjørnet. (Nancy Rossiter, 2008) Otaku Otaku er en japansk betegnelse for noget som ligger i mellem hobby og besættelse. Det er et overvældende begær, som giver en lyst til køre adskillige kilometer for at prøve et nyt produkt eller tilbud. Eksempler kan være forfattermøder, en ny Ben & Jerry s isvariant eller en ny butiksåbning. At skabe et Otaku forhold til hjørnet kræver en videre dynamik i biblioteksindretning og nytænkning i unikke services. Man kan bl.a. tænke hvad er ikke prøvet i biblioteket? à hvorfor ikke?. (Nancy Rossiter, 2008) 16/23

44 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Sfæren Igennem mit arbejde med observationer og interviews var der mange gengangere i benyttelse og udtalelser fra brugerne, som også gik i spænd med de tanker jeg havde med områdets fremtidige udtryk og indretning. Brugerne kommer for at finde inspiration i materialerne sammen med en fordybelse i enten at læse, arbejde eller være sammen med deres venner. Siddepladser, farver, aflukning af området, aktuelle materialer, at høre musik var bare nogle af de få ting, som respondenterne nævnte. Dette er blevet koblet sammen med nogle af de teorier, som er nævnt i foregående afsnit. Sfæren er stedet hvor der er plads til inspiration og fordybelse. Hvorfor sfæren? En sfære er et kugleformet område i himmellegemet, hvor mindre himmellegemer eller rumfaretøjer kan gå i stabilt omløb. Wikipedia om Hill-sfæren. En sfære giver samtidig associationer til lethed og ro. Den sfæriske stemning skal gennemsyre rummets stemning og udsmykning, men det kombineres også med spændende tiltag, som kan give brugeren nogle spændende oplevelser. Samtidig er Sfæren et catchy navn, som skaber billeder og en nysgerrighed i brugerens hoved, da det på sin vis er udefinerbart og ikke entydigt, hvilket også er en fordel, da der skal være en løbende variation i rummets indretning. Vindens farver Farverne i hjørnet changerer fra neutral beige til kedelig grå. Dette skal der gøres op med, hvis de unge bruger skal lokkes ind i et moderne og stilrent miljø. Væggen fra indgangen til vinduet skal males i hvide og blå farver med motiver som illustrerer himlen. Det kan f.eks. være skyer eller lyseblå i forskellige nuancer for at illustrere luftlagene. Det er vigtigt at holdes stilrent og minimalistisk for ikke at blive barnligt og naivt. Gulvets farve lige nu spiller sammen resten af biblioteket, men for at understrege for brugerne, at de træder ind i et nyt rum, skal det have en anden farve, som spiller sammen med resten af Sfæren. Det behøver ikke være monotont eller ensfarvet. Et mønstret gulv kan føre brugerne ud på en divergent adfærd og vise dem mulighederne i Sfæren. Sid ned! Flere af respondenterne påpegede at siddepladser er en mangelvare i hjørnet. En eller to sofagrupper skal finde plads i området med tilhørerne sofaborde, hvor man kan hænge ud med sine venner eller læse i en bog fra Sfæren. Sækkestole er også en mulighed at putte ind i rummet som variation fra bibliotekets andre siddepladser. Det orange bord kan forblive, men en ny opstilling eller placering kan overvejes. De sorte rundebord tilhørende stole er en rigtig god idé i rummet, da de er funktionelle til skolearbejde. Nye stole med bedre polstring kan overvejes. 18/23

45 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Væggen man kan se igennem. Sfæren skal være aflukket i modsætning til hvad det er nu. Væggen skal være lavet i matteret glas. Dette vil bevirke, at man stadig får lys ind i rummet, men det giver også brugeren en fornemmelse af, at der sker noget derinde, uden brugerne føler sig beskuet derinde. 19/23

46 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Trykskærmsdemokrati Mange af respondenterne syntes godt om forslaget om større indflydelse på området, men flere vidste ikke om de ville benytte sig af det. Ved kun at gøre det igennem Facebook, kan det ske, at man kun kommer ud til en lille skare af brugere eller få fat i brugere, som området ikke er tiltænkt til. Derfor skal man i stedet overveje en en trykfølsom skærm, hvorpå man kan lave afstemninger om indhold, events, materialer, trends og lignende. Ved at bruge den kan brugerne få medbestemmelse og få en tilknytning til Sfæren. For at undgå misbrug, kan man indstille et tidsinterval på 15 sekunder mellem hver stemme. Musik skal der til En tilknytning af musik til Sfæren betyder ikke, at det skal være i hele rummet, men i små områder på få kvadratmeter skal den være tilstede. Dette kan gøres ved nogle specielle spot højtalere. De kan installeres ved musikhylden, hvor den nyeste musik spilles eller ved en sækkestol, hvor der spilles rolig instrumental ambient musik. At byde på uventede musiske oplevelser kan overraske brugeren og give denne lyst til at låne musikmaterialer. Man kan udstyre områderne med en stor Pause/Play knap, så brugeren selv bestemmer om det er forstyrrende. En af de næste brugere vil undre sig over hvad den er til og derefter blive overrasket over, at der kommer musik ud af højtaleren. Hylder op og hylde ned Brugerne kigger og berører meget de udstillede materialer, men der er mulighed for præsenterer dem endnu bedre. Et alternativ er at give brugerne mulighed for at give materialerne forskellige etiketter efter deres oplevelser med dem. Disse etiketter kan være samme form som et bogkort, man så sætter ind i materialet. En anden metode er at gøre hylderne mere levende med forskellige farver eller mønstre, som indikerer de forskellige Eksempler på etiketter: - Den her lærte mig noget - Du må læse den her! - 100% pageturner - Fik mig til at grine - Ren øregodte - Min yndlingstegneserie for tiden. materialers placering. Det skal understreges, at det ikke må blive for spraglet en baggrund på overfladen, da dette kan fjerne fokus fra materialerne. Nye hylder Mange af de adspurgte påpegede at det er for materialerne, at de bruger rummet. Et glimrende forslag fra en bruger lød, at der skulle sættes en hylde op, hvor informationsskærmen og pjecerne hører til i dag. De nye hylder skal skille sig ud fra de allerede eksisterende hylder f.eks. med indbygget lys. Den nye væg giver også mulighed for udstilling. Små hylder kan påsættes og give plads til at materialer kan præsenteres enkeltvis for brugeren. Skillevægge i form af en reoler i forskellig højde kan sættes op for at skabe små øer mellem sofagrupperne. Reolerne kan, ligesom temaudstillingsvognene og hylderne, fungere som udstillingselementer. 20/23

47 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Lad der blive lys En af irritationsmomenterne for en af respondenterne er lyset i rummet. Lysstofrørene i Sfæren er praktiske, men langt fra pæne eller behagelig i længere tid. Nedenfor ses eksempler på lamper som kan være med til at skabe atmosfære og hygge i rummet. Men det er vigtigt at have for øje, at læseoplevelsen ikke bliver ødelagt på grund af anderledes lumen, og derfor kan standerlamper ved sofaerne og andre lyskilder være nødvendigt. Caféstemning i Sfæren En ting som Sfæren allerede opfylder er café stole, som er lette at hoppe op på og sidde ret, hvis man skal undersøge et materiale eller læse i en bog. Det nye cafébord skal finde plads, hvor spillekonsollerne har hjemme i dag, så man har udsigt til livet udenfor. Stolene skal indbyde til brug i mange timer og skal derfor være bløde og komfortable. Bordet skal have indbygget stikkontakter, så det samtidig virker som ladestation for personer med bærbare computere, mobiltelefoner eller tablets. 21/23

48 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Hvad skal så ud? Informationsskærmen og pjecerne blev ikke en eneste gang berørt eller set under min observationsundersøgelse og skal derfor ikke fylde i Sfæren. Gamer-Pc en samt PlayStation 3 eren skal ud af rummet. De bruges sjældent og appellerer til et yngre segment. De årige besøger biblioteket for materialerne og fordybelsen og har ingen interesse i disse. Det orange bord har længe været kendetegnet for hjørnet, men desværre er den også et stort monstrum, som kan være skyld i, at flere ikke bruger rummet. Bordet bliver erstattet af andre siddepladser, som de besøgende kan bruge. En eller to af temaudstillingerne. De giver brugerne oplevelser og giver krydsforbindelser mellem materialetyperne, men de vil fylde meget i Sfæren sammen med de nye møbler. Note til idékataloget At lave det perfekte område for en bestemt brugergruppe er svært at skabe, men man kan gøre sit forarbejde og antagelser forud for sine valg. Dette er gjort i dette idékatalog i form af observationer og interviews samt litteratur om biblioteksindretning. Nogle forslag har allerede fået en placering, men idéen er at der skal ske variation i møbleringen løbende. Idékataloget er lavet således, at forslagene er opsat hver for sig, så det er muligt at udvikle området med ganske få tiltag. De er alle imidlertid skabt udfra temaet Sfæren, og er udviklet på baggrund af dette. Summa Summarum Arbejdet med hjørnet har været en udfordrende og lærerig proces. Gennem mine observationer og interviews lærte jeg om brugernes adfærd, tanker og ønsker. Sammenholdet af disse informationer og den viden jeg skabte mig om brugeradfærd, biblioteksindretning og branding, førte til et idékatalog med forskellige nye tiltag og tilbud. Der skal til sidst lyde et stort tak til Randers Hovedbibliotek og det samarbejde, som har fungeret yderst gnidningsfrit. Vi har haft flere møder, hvor forventninger og ønsker har været diskuteret og sammenlignet. Dette har været gavnligt og retningsgivende for mit projekt, da beskrivelsen af produktet i første omgang ikke har været særlig specifik. Dette har til gengæld også betydet, at jeg har haft muligheden for at føre det i en retning, som jeg fandt interessant og gavnlig for hjørnet. 22/23

49 Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Relevant og brugt litteratur Niegaard, Hellen, Lauridsen, Jens og Schulz, Knud Biblioteksrummet. Inspiration til bygning og indretning. Danmarks Biblioteksforening Dahlkild, Nan Biblioteket i tid og rum. Arkitektur, indretning og formidling. Danmarks Biblioteksforening. Björneborn, Lennart Serendipitetsfaktorer og burgeradfærd på det fysiske bibliotek. Danmarks Biblioteksforening Rossiter, Nancy Marketing the best deal in town: Your library. Where is your purple owl. Chandos Publishing 23/23

50 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Interviews Kvinde, 16 år. Hvad er din alder? 16 år Hvor ofte benytter du det her område af biblioteket? Faktisk næsten aldrig. Hvor ofte er det sådan cirka? Jeg kigger herhen hver gang jeg er her. Hvad kan du bedst lide når du kigger rundt? Altså, nu kigger jeg jo mest overmod bøgerne. Ja, okay. Det er mest bøgerne hovedsageligt. Ja. Hvad synes du mindre godt om? Det ved jeg ikke. Jeg ligger ikke rigtig mærke til det. Vi er nemlig ved at lave rummet om, og der vil komme nogle tilbud. De følgende spørgsmål vil omhandle dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets ind i området. F.eks. tablets, trykfølsomme skærme og flere spille konsoller? Det er jeg sådan set ligeglad med. Det er ikke derfor jeg kommer herned for. Nej, okay. Hvordan tænker du, at man kan få hjørnet til at skille sig ud fra resten af biblioteket? Det ved jeg ikke. Jeg synes, det skiller sig ud med det der lys [red. lysstofrørene] der er, og sådan noget. Og det er meget åbent. Kunne du godt tænke dig at få mere indflydelse på, hvordan hjørnet ser ud i hverdagen igennem f.eks. Facebook eller afstemninger? Nej Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvad kunne du så godt tænke dig, at der skete med hjørnet? Nu kommer jeg her kun for at hente bøger, så jeg er her ikke rigtig. 1/17

51 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Kvinde, 25 år Hvor gammel er du? 25 år Hvor ofte benytter du det her område af biblioteket? Næsten hver gang jeg er hernede, så det er vel et par gange om måneden, tænker jeg. Hvad kan du godt lide ved det her område? Det som jeg synes, der er rigtig fedt ved det her område er, at der er rigtig meget nyt. Musik. Og det er sådan primært det, jeg kigger efter. Og hvis der er nogle magasiner, så er det også det, jeg kigger efter. Men det er den nye musik, som man kan finde på hylderne, der har min interesse. Er der noget i rummet, som du ikke synes så godt om så? Altså, jeg synes måske godt Altså Jeg synes det er lidt åbent i forhold til når man kommer ind fra døren, så hvis man gerne vil sætte sig og læse et eller andet, så er det ikke det nok ikke det her sted, jeg foretrækker i biblioteket. Så det er måske en ulempe, at det ligger så tæt placeret på indgangspartiet. Vi er nemlig ved at lave rummet om, og der vil komme nogle tilbud. De følgende spørgsmål vil omhandle dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker. Hvad er din mening om, at der måske vil komme flere gadgets til området, såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spille konsoller? Det har jeg ikke noget imod. Det er jo sådan teknologien, og, jamen, jeg tror, at den generation som bruger det her område er den lidt yngre generation, og derfor vil vi vænne os lynhurtigt til det og være parate til det. Altså, det vil jeg ikke have noget problem med. Hvordan tænker du, at man kan få hjørnet til at skille sig ud fra resten af biblioteket? Jamen, ved at gøre det Jeg ved ikke, om det primært er det yngre segment, de henvender sig til, men hvis det er det, så kunne man sætte nogle pangfarver på, og gøre det sådan lidt hipt og moderne. Kunne du godt tænke dig at have mere indflydelse på hvordan hjørnet ser ud til hverdag? Det kunne være igennem sådan Facebook eller andre måder at kommunikere på. Det ville jeg ikke have noget imod. Jeg ved ikke hvor meget jeg ville bruge det. Men jeg vil gerne have muligheden, hvis den var der. Men som sagt, så ved jeg ikke om jeg ville komme til at bruge det overhovedet. Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvordan kunne du så tænke dig, at hjørnet så ud? Så skulle det være lidt mere adskilt fra det her [red. peger mod indgangspartiet]. Sådan flere små øer. Altså jeg vil gerne have det store bord væk, og så nogle flere små øer. Og så lidt mere farve og lidt mere piftet op. 2/17

52 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Mand og 20 år Hvad er din alder? 20 Hvor ofte benytter du det her område af biblioteket? De gange jeg kommer der. Det svinger meget, hvor ofte jeg kommer på biblioteket. Det afhænger lidt af hvor meget tid jeg sådan lige har at gøre med. Det er normalvis ikke så meget, men jeg går altid over i det område her, for at se. Det plejer oftest at være noget nyt musik indenfor nogle genre, jeg ligesom også kan høre til. Hvad synes du bedst om ved det her område? Jamen altså for eksempel sådan noget som bøgerne og sådan film og musik. Det er meget aktuelt indenfor den målgruppe jeg befinder mig i, synes jeg hvert fald. Og jeg synes det er nogle ting som har sådan lidt et fokus indenfor. Sådan. Jamen Der er mange ting indenfor for eksempel mange ting om gadekunst her. Sådan meget om kunst og musik. Meget sådan lille sjovt kultur hjørne. Ja. Hvilke ting kan du så mindre godt lide her? Er der sådan noget som skærer dig i øjnene? Ja, det kunne for eksempel være det der Lego Batman (red. En playstation 3 kørte med temamelodien fra spillet og havde gjort det hele formiddagen) Ja, jeg har lyttet på den der demo hele dagen. Ja, ja. Lige præcis. Det kan være at den skal rykkes lidt over i børneafdelingen. Hvis man vil bruge det her som sådan et ungdomsområde Altså hvis du forstår. Andre ting? Nej, det ved jeg ikke. Det synes jeg ikke. Det er meget pænt indrettet. Man kunne måske godt bruge en lidt større boghylde. Nu bruger jeg meget den her [red.: peger overmod bog/musik/film hylderne]. Mere plads sådan til materialer? Nå, men man kan måske godt bruge den der del til lidt [red. peger mod infoskærm og pjecer]. Fordi det er nogle fine ting de putter op, men der er måske ikke så mange af dem. Hvis du forstår? Der kunne godt være mere? Der kunne godt være mere. Ja, det kunne der. Nu skal jeg lige. Vi er nemlig ved at lave rummet om, og der vil komme nogle tilbud. De følgende spørgsmål vil omhandle dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker her. Hvad er din mening om, at der kommer flere gadgets ind i området såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere konsoller? 3/17

53 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Det vil ikke gøre mig noget. Spørgsmålet er bare hvad man skal bruge dem til. Så er det vigtigt at det er nogen altså hvis du bruger en tablet, jamen så er det vigtigt, at det måske er noget interaktivt med noget af resten af biblioteket indhold. At det måske er en noget federe søgefunktion end den på computeren eller et eller andet. Altså hurtigt kunne pointe sig ind på det man gerne vil. Hvordan kunne du tænke dig eller Hvordan tænker du at man kan få hjørnet til at skille sig ud fra resten af biblioteket? Tænkepause Altså for at det ikke bare bliver en af Altså for at det bliver en afdeling for sig selv? Det er et meget svært spørgsmål. Altså Det føler jeg da lidt det gør i forvejen, men altså at. For at gøre det endnu mere sådan Ja, det kunne være at man kunne lave sådan en måske lidt mere en sofagruppe, hvor man Der er jo mulighed for kaffe, så det er meget godt. Så det ved jeg ikke om man skulle lave det sådan lidt mere lounge-agtigt, hvis det skal være sådan et sted, hvor folk skal hænge ud. Og så er det meget godt at man har dem her [red. peger mod temaudstillinger], hvor man kan få noget smidt i hovedet. Få noget uventet måske? Ja ja, og så kan man sætte sig ned i en lounge-sofagruppe, hvor folk kan få en kop kaffe, snakke eventuelt. Det kunne også være fedt nok, hvis man kunne sætte en plade på for eksempel. Altså Det skal være i orden at larme? Nej, nej. Det synes jeg ikke, men det er jo et bibliotek, ikk? Hvis man har en eller anden limit på afspilleren eller sådan noget ikke, så det ikke bliver irritabelt for resten af de besøgende. Kunne du tænke dig at få mere indflydelse på, hvordan hjørnet ser ud i hverdagen sådan for eksempel igennem Facebook eller noget lignende, hvor kunne sige gør lige det her? Det tror jeg, at der er andre der vil. Altså nu flytter jeg om et par måneder, så for mig vil det nok ikke have den store indflydelse på mit liv, men jeg tror at der er mange, som vil benytte sig af det, hvis det var, at blev noget a lá den stil. Men jeg synes Facebook det er måden at nå frem til de unge i dag. Det er Facebook. Det kan du ikke rigtig komme udenom. Så det synes jeg helt sikkert man skal prøve spørge nogen om. Eller om at man skal nedsætte et udvalg der kunne nå frem til nogle idéer. Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvordan kunne du så tænke dig at hjørnet kunne komme til at se ud? Jamen, det er måske ind i den der lounge-stil, der ikk? Med lidt Hvor der måske også kunne være nogle LP er. Nu er jeg meget en LP-dude, der elsker lyden af LP er, og sådan ikk?. Der bliver jo produceret rigtig mange nye plader på vinyl, ikk? Så sådan noget med 4/17

54 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 noget lounge med noget vinyl som man kunne få lov at sætte på og sidde og hente noget kaffe. Og det kunne godt være at man skulle sætte prisen ned på kaffe. Ja, for at det blev attraktivt at sætte sig herind og nyde den? Ja, eller gratis kaffe kunne man også investere i. Ja, og så måske lidt flere bøger at vælge imellem. Ja, sådan noget i den stil. Og så, hvis man vil gøre det meget ungdoms-agtigt, så flyt de der batmanspil, børnespil og PC spil. Det er meget tit børn der sidder der. Så det tror jeg. 5/17

55 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Kvinde, 17 år Hvad er din alder? 17 år Hvor ofte benytter du det her område af biblioteket? Øhm tre-fire gange om ugen. Hvad synes du godt om hjørnet? Jeg ved ikke Det er et hyggeligt sted at sidde i stedet for bare at sidde midt i det hele. Du får lidt ro fra andre her, synes jeg. Og så er det også tæt på udgangen. Hvad kan du så mindre godt synes om det? Du skal bare være helt ærlig. Hmm Jeg ved ikke. Jeg har ikke rigtig nogen negative kommentarer. Jeg synes det er hyggeligt igennem det hele. Vi er nemlig ved at lave hjørnet om, og der vil komme nogle tilbud. De følgende spørgsmål vil omhandle dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker er herom. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets til området såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spillekonsoller? Jeg ved ikke om det vil komme til at larme mere? Eller, der er selvfølgelig nogen som kommer til at bruge det. Eller om det kommer til at larme mere i det her område eller biblioteket generelt. Øhm Men hvis folk kan finde ud af at holde det stille, så tror jeg at det vil være fint. Hvordan kunne du tænke, at man kunne få hjørnet til at skille sig ud fra resten af biblioteket? Det synes jeg allerede det lidt gør. Eller, det er nok fordi der er en sofa her. Det er der ikke som regel. Men øhm Jeg ved ikke. Jeg synes allerede, det skiller sig ud, og det kommer også til at skille sig ud, hvis du får flere gadgets ind over. Så det bliver nok mere et ungehjørne end ældre. Kunne du tænke dig at have mere indflydelse på, hvordan hjørnet ser ud til hverdag, altså igennem Facebook eller lignende? Naarh Det tror jeg ikke interesserer mig så meget for. Og hvis du så havde frit valg på alle hylder, hvad kunne du så godt tænke dig, at der skete med hjørnet? [Tænkepause] Stort spørgsmål. Øh Det ved jeg ikke. Det er meget åbent. Måske burde man afskærme det mere. Men det vil også gøre det meget indelukket. Så vil det ikke være en del af biblioteket. Så vil det bare været et rum, du kom ind og spillede i. Det med gadgets det er ikke færdigbesluttet endnu. Hvis du bare kunne bestemme efter dit hoved, hvad kunne du så godt tænke dig? [tænkepause] At der kom nogle flere herover. Jeg synes det er helt fint som det er. 6/17

56 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Kvinde, 16 år Hvad er din alder? 16 år Hvor ofte benytter du det her område af biblioteket? Ikke meget. Engang gjorde jeg mere. Jeg bruger det mest til at købe kaffe, jeg plejer at sidde derovre [red. peger mod sofaen] Hvad kan du godt lide ved det her område? [tænkepause] Det er sådan åbent. Der er god stemning og man kan holde øje med hvem som kommer ind og ud. Hvad kan du så mindre godt lide ved det her område? Ikke rigtig noget. Jeg synes det er meget hyggeligt. Vi er ved at lave hjørnet om, og der vil komme nogle tilbud. De følgende spørgsmål vil handle om dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker er herom. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets ind i området, såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spillekonsoller? Det er Det er vel godt nok. Synes du også det? Altså Jeg ved ikke om jeg vil komme til at benytte det, men jeg tror mange vil komme til at bruge det. Hvordan tænker du, at man kan få hjørnet det her område til at skille sig mere ud fra resten af biblioteket? Øhm det ved jeg ikke. Måske kunne man gøre at det var lidt mere indkranse. Måske kunne gulvet have en anden farve, eller væggene. Eller noget andet. Måske lukkede det lidt mere af. Kunne du tænke dig at få mere indflydelse på hvordan hjørnet ser ud til daglig igennem f.eks. Facebook eller andre måder? Det er hvertfald en god idé. Det kunne man sagtens lave en Facebook-side med. Og hvis du så havde frit valg på alle hylder og selv kunne bestemme hvordan det skulle indrettes, hvad kunne du så tænke dig at der skulle ske i området? Øhm Det ved jeg. Nu bruger jeg det ikke sindsygt meget. Men hvad ville så få dig til at bruge det? Det ved jeg ikke. Måske kunne der være sådan nogle steder, hvor man kunne ligge lidt mere ned, sådan noget sækkestole-halløj-arrangement. Det kunne jeg hvertfald forestille mig kunne være godt. Så man kunne ligge og læse. Hvert fald sådan et sted, hvor man kunne slappe af og læse. 7/17

57 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Mand, 19 år Hvad din alder? 19 år Hvor ofte benytter du det her område af biblioteket? Næsten alle ugens dage. Jeg kommer her så godt som dagligt. Hvad kan du godt lide ved det her område så? Jamen, jeg synes det er rart, at der er sådan lidt siddepladser og sådan. Og jeg mødes med en håndfuld andre unge flere gange om ugen og så er det rart, at der er sådan et sted, hvor vi kan sidde sådan omkring et lillebord og snakke lidt sammen, eventuelt få lidt at drikke. Der har vi selvfølgelig de her automater. Det synes vi. Det er sådan en god del. Her kan vi sidde uden at forstyrre de andre for meget. Hvad kan du så knapt godt lide ved det her område? Jeg vil sige, at det kunne være rart, hvis der var sådan, hvad skal man sige, ja, det ville være rart, hvis Hvad kan jeg egentlig finde på Jo, det kunne være rart, hvis der var lidt flere sofaer eller et eller andet. Lidt mere, sådan, ja. Jeg sidder her ofte bare for mig selv og læser, og så bliver man lidt [red. øm] i ryggen af at sidde på de der stole [red. peger på barstole ved det orange bord]. De er smarte nok, men når man sidder her i længere tid, så er det lidt Så lidt mere komfortable siddepladser? Ja, lidt mere komfortable siddemøbler. Vi er ved at lave hjørnet om, og der vil komme nogle tilbud. De følgende spørgsmål vil handle om dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker er herom. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets ind i området, såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spillekonsoller? Det lyder ganske udmærket, det synes jeg er en glimrende idé. Det, får lokket de lidt mindre til, dem der ikke helt endnu har fattet interesse for det [red. hjørnet]. Det kan så være at de får lokket dem hertil. Og det er jo altid dejligt når der er flere mennesker her. Men eventuelt så vil jeg sige, at de måske skulle gøre det ikke lige her, fordi der er mange som sidder her for sådan som jeg gør det sidder og læser, så kan det virke meget forstyrrende. Så måske i et andet hjørne eller et eller andet. Hvordan tænker du, at man kan få hjørnet til skille sig ud fra resten af biblioteket? Det vil jeg sige på en måde, at det allerede gør nu i kraft af at man kan sidde sammen og hygge lidt og den slags. Ja, de andre pladser uh nu skal vi koncentrere os og koncentrere os om bøgerne. Stille. 8/17

58 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Kunne du tænke dig at få mere indflydelse på hvordan hjørnet ser ud til daglig igennem f.eks. Facebook eller lignende? Nu må jeg med pinlighed i stemmen indrømme at jeg ikke er på Facebook. Jeg har aldrig rigtig fattet det. Jeg har aldrig rigtig fået det gjort. Så er Facebook og Twitter og alt det der andet noget. Det er jeg virkelig ikke inde i. Hvad så med en berøringsfølsom skærm? Det kunne være ganske smart. For eksempel: Vi ønsker nye bøger. Ja, det ville være glimrende Så det med indflydelse, det er helt fint med dig? Helt fint med mig, yes. Hvis du havde frit valg på alle hylder og selv kunne bestemme hvordan det skulle indrettes, hvad kunne du så tænke dig at der skulle ske i området? Hvis jeg kunne bestemme helt frit? Ja, det kunne være smart, hvis der var nogle flere de her runde borde, og så ellers at der kom nogle flere behagelige møbler at sidde i. Så lidt flere sofaer. Igen sådan man kunne sidde lidt ved og et lidt smartere udformede borde, for det der zigzag bord. Det orange bord? Ja, det orange bord. Formen af det er meget upraktisk over længere tid. Og ja, det er primært det. Og så vil jeg måske synes det kunne være rart med noget andet lys, hvis det skal være. Ja, for jeg har lidt med at den her slags lys gør ondt i øjnene på mig over længere tid. Det er sådan cirka det. 9/17

59 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Kvinde, 29 år. Hvor ofte benytter du hjørnet her? Det er første gang [red. nogensinde] i dag. Hvad synes du godt om hjørnet her umiddelbart? Ja, altså jeg synes det er hyggeligt med sofa og lidt anderledes lys [red. lysstofrør]. Ja. Hvad synes du så mindre godt om det? Det er måske lidt for åbent. Jeg ved ikke rigtigt hvad det her område er tænkt som, men jeg tænkte, at jeg bare lige skulle finde et hurtigt sted at læse lidt. Men det er mere det er mere et socialt område, ved jeg ikke faktisk. Vi er ved at lave hjørnet om, og der vil komme nogle tilbud. De følgende spørgsmål vil handle om dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker er herom. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets ind i området, såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spillekonsoller? Øhm Så vil det hvertfald ikke være et sted, hvor man vil sætte sig ned for at læse hvertfald. Og det ved jeg ikke om der ikke er andre områder på bibllioteket der har den hensigt, såh Umiddelbart vil det være en meget god ide. For så inviterer de jo netop til den interaktion. Hvordan kunne du tænke, at man kunne få det her område til at skille sig ud fra resten af biblioteket? Jamen, jeg synes allerede, at det skiller sig ud ved at der er det der lys i midten. Og ja det høje bord med skak. Jeg synes allerede, at det skiller sig ud. Men måske nogle flere farver. Og måske flere sofa grupper. Og måske flere runde borde. Kunne du tænke dig at få indflydelse på, hvordan hjørnet ser ud til dagligt igennem Facebook eller lignende? Øhm Nu er det måske ikke mig, fordi jeg ikke bruger biblioteket så meget til det, men for andre kunne jeg godt forestille mig, at de ville synes, at det kunne være fedt at have indflydelse på det. Især dem som bruger det og bruger det til andet end at lede efter bøger. Det tror jeg helt sikkert, de ville synes kunne være fedt. Hvis du så havde frit valg på alle hylder hvordan kunne du så tænke dig, at hjørnet så ud? Ja Det ved jeg næsten ikke. Det ved jeg ikke. Det er svært at sige. 10/17

60 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Kvinde, 16 år Hvad er din alder? 16 Hvor ofte benytter du hjørnet? Et par gange om måneden sådan cirka. Hvad kan du godt lide ved det her område? At der sådan en lille hyggekrog, så hvis man ikke har noget at lave eller hvis man bare gerne vil bare gerne vil sidde lidt selv, så er der et sted man kan være. Hvad kan du så mindre godt lide ved området? At det måtte gerne have været lidt mere afskærmet, synes jeg. Vi er nemlig ved at udvikle hjørnet med nye tilbud. De følgende spørgsmål vil handle om dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker er herom. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets ind i området, såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spillekonsoller? Det tror jeg kunne være meget fedt. Det tror jeg mange vil benytte sig af. Hvordan tænker du, at man kunne få det her område til at skille sig mere ud fra resten af biblioteket? Det ved jeg ikke lige. Kunne du tænke dig at være medbestemmende, om hvordan hjørnet ser ud til dagligt igennem Facebook eller lignende? Det kunne være fedt nok, hvis man kunne det. Og hvis du så havde frit valg på alle hylder, hvad kunne så godt tænke dig, at der skulle ske med hjørnet? At det skulle være lidt mere afskærmet, så man fik lidt mere privatliv, når man er her. Er der andre ting du godt kunne tænke dig? Ikke lige noget jeg kan komme i tanke om umiddelbart. 11/17

61 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Kvinde, 15 år Hvor gammel er du? 15 Hvor ofte benytter du den her del af biblioteket? Det her område? Ja, her fra og så hen [afskærmer med armene] Hver gang jeg er her, så tjekker jeg lige igennem om der er kommet noget nyt. Hvad kan du så bedst lide ved det her område så? Det er at der tit står en masse nye bøger, så jeg ved hvor jeg skal gå hen for at finde noget nyt. Og hvad kan du så mindre godt lide ved området? Øhm Hvis du skal sætte en finger på noget. At mange af de nye bøger står skrevet på engelsk. Jeg foretrækker at læse dem på dansk. Vi er ved at udvikle hjørnet med nye tilbud. De følgende spørgsmål vil handle om dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker er herom. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets til området, såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spillekonsoller? Øhm Jeg benytter det ikke rigtigt. Jeg er her mest for at låne bøger. De der spillehjørner bruger jeg ikke rigtigt. Hvordan tænker du så at man få det her område, hjørnet, til at skille sig mere ud fra resten af biblioteket? Det ved jeg ikke. Måske give det sådan lidt et tema. Kunne du tænke dig få mere indflydelse på, hvordan hjørnet ser ud til dagligt igennem Facebook eller berøringsfølsomme skærme, hvor du kan give din mening til kende? Øh Det ved jeg ikke. Du kunne ikke have interesse i, at have indflydelse på, hvordan det skulle se ud til dagligt, sådan hvilke nye bøger det blev sat op og sådan? Jo, det ville faktisk være meget rart. Så, og hvis du så havde frit valg på alle hylder, hvordan ville du så Eller.. øhh hvis du så havde frit valg på alle hylder, hvad kunne så godt tænke dig, at der skulle ske med hjørnet? Ja, jeg synes nu at der er meget hyggeligt. Måske det der med, at de nye bøger bliver stillet op herovre, så det var lidt sådan at man havde et sted at gå hen for at finde det dér. 12/17

62 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Der er jo mange forskellige afdelinger, hvor der er jo bøger. Hvor der er de nyeste i hver afdeling, men hvis de blev stillet her, så man vidste hvor de var. Er der andre ting, du godt kunne tænke dig af hjørnet? Nej, jeg synes nu der er meget hyggeligt. Der er mange steder man kan slå sig ned og lave nogle lektier eller gør noget andet. 13/17

63 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Kvinde, 17 år Hvad er din alder? Jeg er 17. Hvor ofte benytter du hjørnet? Af biblioteket? Ja, det er den her afdeling. Øh, jeg kommer ikke særlig tit. Hvad kan du godt lide ved området? At der er mange informationer og mange spændende ting. Og hvad kan du så mindre godt lide ved hjørnet? Det ved jeg ikke. Vi er ved at udvikle hjørnet med nye tilbud. De følgende spørgsmål vil handle om dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker er herom. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets her til området, såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spillekonsoller? Det vil være fint nok. Er noget du vil bruge? Det ved jeg ikke. Hvordan tænker du så at man få det her område, hjørnet, til at skille sig lidt mere ud fra resten af biblioteket? At der måske stod genre rundt omkring eller et eller andet. Jeg ved det ikke. Kunne du tænke dig få mere indflydelse på, hvordan hjørnet skulle se ud til dagligt igennem Facebook eller berøringsfølsomme skærme, hvor du kan give din mening til kende? Det kunne være fint nok. Og hvis du så havde frit valg på alle hylder, hvad kunne du så tænke dig, at der skulle ske med hjørnet? At det blev mere sådan design-agtigt. At det blev lidt mere spændende. Farver. Er der andre ting du kunne tænke dig at der kom herind? At der kom nogle computere. Til at komme på internettet og Facebook? Nej. Sådan nogle til at finde informationer på computeren. 14/17

64 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Til at finde bøger på biblioteket? Ja, sådan nogle. Nogle andre ting? Ja, måske en café. Sådan café stemning? Ja, eller lektiecafé eller et eller andet. 15/17

65 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Mand, 18 år Hvad er din alder? 18 Hvor ofte benytter du hjørnet? Sjældent vil jeg sige. Det er ikke lige det første sted jeg går hen til. Det er godt nok iøjnefaldende når man kommer ind. Det inviterer til, at man skal komme herind, med lys og sådan. Men altså det er ikke lige min målgruppe med bøgerne og sådan. Med målgruppe hvad mener du så der? Altså, spillene og sådan. Det indbyder til drenge i 10 til 16 års alderen. Det er bare min mening. Hvad synes du så godt om området her? Jeg synes det er fint nok, som det er, altså målgruppen taget i betragtning. Øh Ja Det er lidt svært. Hvad synes du så mindre godt om? Man kunne godt udvide målgruppen. Det vil trække folk herind. Med noget andet materiale, jeg ved ikke lige hvad det skulle være. Du vil gerne have målgruppen opad? Ja. Det kunne man overveje. Hvilken målgruppe tænker du umiddelbart det er lavet til? Jamen, som tidligere nævnt. Jeg ved ikke hvor mange piger der besøger rummet, men typisk teenage-bøger. Jeg ved ikke om man kunne kombinere det med musikafdelingen. Vi er ved at udvikle hjørnet med nye tilbud. De følgende spørgsmål vil handle om dette, og du skal bare svare, hvad din umiddelbare tænker er herom. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets her til området, såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spillekonsoller? Jamen, man vil gøre det til et mere elektronisk område, på biblioteket på en måde. Der er i forvejen masser elektroniske apparater, som gør det til et mediehjørne på en eller anden måde det er måske også hensigten. Men hvad er dine tanker? Jeg synes det er fint nok. Jeg er ikke specielt teknisk orienteret, så det sådan lidt Jeg synes det er helt fint. 16/17

66 Interviews med brugere af hjørnet Bilag Hjørnet i biblioteket hvad skal ske? Og for hvem? Mathias Maagaard Efteråret 2012 Hvordan tænker du så at man få det her område, hjørnet, til at skille sig mere ud fra resten af biblioteket? Det er et godt spørgsmål. Hvis man rent fysisk set, så nogle andre farver. Det er man allerede i gang med, men væggene er stadig grå og gulvet er stadig gråt. Man kunne godt lave et andet gulv her, så der er en overgang her er noget nyt Andre idéer? Altså, jeg synes måske ikke den her del [red. peger på grå væg med sofaen] bliver udnyttet godt nok. Selvfølgelig skal der være en sofa, men så stil den derhen [red. peger på computeren og PS3 væggen], så der er plads til nogle flere bøger her. Kunne du tænke dig få mere indflydelse på, hvordan hjørnet ser ud til dagligt igennem Facebook eller berøringsfølsomme skærme? Det vil jeg ikke have noget problem med, hvis jeg kunne give min mening til kende der. Som sagt Det er lidt for snævert en målgruppe. I forhold til materialerne? Ja. Hvis du så havde frit valg på alle hylder, hvad kunne du så tænke dig, at der skulle ske med hjørnet? Øhm Jeg vil have hele den der væg skulle være fyldt med bøger. [red. Den grå væg med infoskærmen]. Nu ved jeg ikke. Den der skærm [infoskærm]. Man ser der den ikke rigtig. Det er bare en reklame skærm. Det er lidt spild på en eller anden måde. Den fylder jo nærmest Der kunne snildt stå en bogreol der. Hmm ja Ellers ved jeg ikke 17/17

67 Interviewguide Hvad er din alder? Hvor ofte benytter du hjørnet? Hvad synes du godt om ved hjørnet? Hvad synes du mindre godt om ved hjørnet? Vi er ved at udvikle hjørnet med nye tilbud. De følgende spørgsmål vil handle om dette, og du skal svare, hvad dine umiddelbare tanker er herom. Hvad er din mening om, at der vil komme flere gadgets i området, såsom tablets, berøringsfølsomme skærme og flere spille konsoller? Hvordan tænker du, at man kan få hjørnet til at skille sig ud fra resten af biblioteket? Kunne du tænke at få mere indflydelse på, hvordan hjørnet ser ud i hverdagen f.eks. igennem Facebook eller lignende? Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvad kunne du så tænke dig, der skete i hjørnet?

68 Mandag 9-14 Tirsdag Onsdag Fredag 9-14 Lørdag Set på tema- udstillinger Set 106 Berørt materialer på tema- udstillinger Berørt 53 Set på reol (bøger) Bøger 66 Set på reol (film og spil) Film og spil 59 Set på reol (musik) Musik 40 Set på reol (tegneserier) Blade 13 Set på reol (blade) I alt set 188 Tegneserier 10 Berørt materialer på reol (bøger) Bøger 28 Berørt materialer på reol (film og spil) Film og spil 27 Berørt materialer på reol (musik) Musik 26 Berørt materialer på reol (tegneserier) Blade 6 Berørt materialer på reol (blade) berørt 92 Tegneserier 5 Benyttet de gratis blade gratis blade 6 Benyttet PS PS3 11 Benyttet gamer pc bord + stole 15 Benyttet sofaen Gamer PC 20 Benyttet møblement (bord+stole) Orange bord 34 Benyttet orange bord Sofaen 38 Set på infoskærme Set på pjecer Berørt pjecer Været i afsnit A - tættest på gangen og reolen Afsnit A 95 Været i afsnit B - tættest på gangen og kaffe Afsnit B 60 Været i afsnit C - tættest på PS3 og reol Afsnit C 30 Været i afsnit D - tættest på PC og infoskærm Afsnit D 20

69 Haft egen computer med Tablet 1 Haft egen tablet med 1 Skrivematerialer 2 Haft madpakke med PC 8 Haft skrivematerialer med 1 1 Spil 8 Haft bøger med og læst Madpakke 9 Haft eget spil med 3 5 Bøger og læst 18 Mand Mænd 162 Kvinde Per. sum 276 Kvinder 114 Alder år 49 Alder år 50 Alder år 33 Alder Målgruppen år 18 Alder år 54 Alder år 32 Alder år 17 Alder år 18 Alder og opefter 5 Personer sum 276 Total af observationer i løbet af dagen

70 Mathias Maagaard A09mama Projektplan for projekt hjørnet Aftale om produktindholdet. Udviklet mellem projektgruppe og undertegnet Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Slutproduktet skal indeholde: En præsentation og opsummering af resultaterne i undersøgelsen. Et teoretisk afsnit som videreformidler og opsummere hvad, der er skrevet om biblioteksindretning. Til dette inddrages både forskningsartikler og anden relevant litteratur. Et idékatalog skabt ud fra artikler om indretning i biblioteksrum, og brugernes ønsker til hvorledes fremtidens Hjørnet skal se ud og indeholde. Slutproduktet forventes udfærdiges d. 4. december. Gantt- skema over mit samarbejde med Randers Bibliotek Uge Milepæle Projektplan Læse og bruge teori om biblioteks- indretning Udarbejde af indsamlingsmetode Dataindsamling Efterårsferie Behandle data Udarbejde af rapport: 1) Opsummere resultater 2) udarbejde idékatalog Aflevering og præsentation Udarbejde projektrapport

71 Mathias Maagaard A09mama Uddybende forklaring om forløbet: Det Erhvervsrelaterede Projekt IVA, Vest Vejleder: HJN Uge 37 & 38 Projektplanen færdiggøres og afleveres. Uge 39 & 40 I denne periode skal vi i projektgruppen lave en brainstorm over fremtidens hjørnet. Dette skal føre frem til to ting: Kortlægge hvad projektgruppen kunne se ske i hjørnet i en nær fremtid. Derudover skal det være med til at forme interviewspørgsmålene. Ved at give respondenterne allerede udarbejdede idéer, kan de bedre forholde sig hertil. Uge 41 Dataindsamlingen udføres på Randers Bibliotek i det åbne tidsrum. Det gælder for både observationerne og interviews. Uge 42 Efterårsferie. Uge 43 & 44 Transskribering og behandling af indsamlet data. I denne periode skabes der resultater, som i ugerne efter skal blive til det produkt, som gives til Randers Bibliotek. Uge Jeg vil over tre uger udarbejde produktet, som skal afleveres til Randers Bibliotek. I denne periode skal der, udover udskrivning af resultaterne, skabes et idékatalog med forslag til fremtidens hjørnet. Den 3. december, uge 49 Levering og præsentation af produktet til projektgruppen. I den efterfølgende uge give mig feedback på produktet. Uge 49-1 Udarbejdelse af projektrapporten, som afleveres til IVA primo januar.

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Delkonklusion er målbeskrivelsen for projektet opfyldt?... 18 Konklusion... 19 Perspektivering... 20 Formidling i det offentlige rum...

Delkonklusion er målbeskrivelsen for projektet opfyldt?... 18 Konklusion... 19 Perspektivering... 20 Formidling i det offentlige rum... Indholsfortegnelse Abstract... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 4 Hvad er informationsstandere og bogautomater, og hvad skal de bruges til?... 4 Målbeskrivelse... 5 Metode Redegørelse og analyse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse

Bilag 1 Projektbeskrivelse Bilag 1 Projektbeskrivelse Kilde: Databasen over udbudte erhvervsrelaterede projekter http://studienet.db.dk/public/7sem/ Brugerevaluering af nyindretning af det fysiske bibliotek Status: Endelig aftale

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Brugerstudier ved UCN biblioteket

Brugerstudier ved UCN biblioteket Brugerstudier ved UCN biblioteket Det erhversrelaterede projekt, januar 2015. Det informationsvidenskabelige akademi, KU. Udarbejdet af Pernille A. Jensen Projektsted: UCN bibliotekerne på pædaog uddannelsen

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole Udarbejdet af: Studie: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Hold/Årgang: 2 / 2005 Titel: Fag: Vejleder: Kontaktperson: Vodskov Det åbne bibliotek Det erhvervsrelaterede projekt Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole

Læs mere

Projektplan. Målbeskrivelse.

Projektplan. Målbeskrivelse. Projektplan. Målbeskrivelse. Problemfelt. Det centrale problemfelt er, at Litteraturfestivalen Ordskælvs målgruppe er unge mellem 15 og 30 år. Denne gruppe af mennesker har det været arbejdsgruppens primære

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Projektplan. Planen bag produktet

Projektplan. Planen bag produktet Projektplan Hvad fortæller brugerne os i brugerundersøgelsen? Planen bag produktet Denne projektplan er udarbejdet af: Nina Christine Francis, studerende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Kursus i projektarbejde Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt på til at: Arbejde projektorienteret i det daglige

Læs mere

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt 1 Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt Indholdsfortegnelse Indledende research... 2 Projektforslagets mål... 3 Målgruppe... 3 Målgruppebeskrivelse... 3 Kendskabsgrad hos målgruppen...

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på Grafisk design Design af hjemmeside til indretningsarkitekt med firma navn enrico indret, som jeg tidligere har designet logo for. Firmaet laver udelukkende erhvervsindretning og målgruppen for sitet er

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere