Invitation. Innovation og teknologifornyelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Invitation. Innovation og teknologifornyelse"

Transkript

1 Invitation Årskonference i Øresund Food Network Innovation og teknologifornyelse - WHERE RESEARCH AND BUSINESS MEET 6. november 2003 Københavns Universitet, Amager Et dynamisk dansk svensk kompetencecenter på levnedsmiddelområdet Det overordnede mål med Øresund Food Network er at sikre - og gerne udbygge - konkurrencekraften i alle dele af det levnedsmiddelindustrielle kompleks i Regionen. Derfor valgte ØFN s Bestyrelse helt fra starten Innovationer inom Livsmedelsområdet som hovedoverskrift over Netværkets forskellige aktiviteter. I konsekvens heraf har ØFN da også netop givet initieringsstøtte til et nyt dansk-svensk udviklingsprojekt med titlen: Innovationen i levnedsmiddelsektoren og synergieffekter mellem virksomheder og forskere i Øresundsregionen. I lyset af den meget store betydning innovation og teknologifornyelse har for virksomhedernes fremdrift - ikke mindst under vore dages stærkt skærpede konkurrencevilkår - er innovation og teknologifornyelse blevet valgt som tema for ØFN s Årskonference Udgangspunktet er virksomhedserfaringer med innovative processer samt teknologi-foresights inden for proces-, kvalitetssikkerheds- og ingrediensområdet. Efter formandens orientering om status og visioner for ØFN s videre udvikling taler VD Rolf Bjerndell, Skånemejerier om baggrunden for og styringen af virksomhedens innovation. Skånemejerier har i de senere år med stor succes gennemført en imponerende forskningsbaseret udvikling og er i dag kendt i Regionen for sine produkter med nye funktionelle egenskaber. Den resterende del af formiddagen er koncentreret om teknologifornyelsen med indlæg om nytænkning og udviklingstendenser på procesområdet ved professor Jens Adler-Nissen, Danmarks Tekniske Universitet, perspektivering af hele problemkomplekset omkring kvalitetssikkerhed ved direktør Thomas Mathiasen, TM-innovation og ingrediensindustriens bud på, hvordan de mange forskellige forbrugerønsker om nye produktegenskaber bedst imødekommes ved udviklingsdirektør Hans Elbæk Pedersen, Danisco. Eftermiddagens seminarer tager fire væsentlige faglige og samfundsmæssige problemstillinger inden for ØFN s strategiske indsatsområder op og åbner samtidig mulighed bl.a. for en dialog om det igangværende og fremtidige forskningssamarbejde over Sundet. Årskonferencen er stedet hvor fødevareområdets erhverv, forskning og myndigheder mødes, udveksler erfaringer og træffer nye og gamle samarbejdspartnere. Alle interesserede er velkomne uanset tidligere tilknytning til ØFN. Hele dagens program Øresund Food Network is co-financed by INTERREG IIIA-Øresund Region, EU, European Regional Development Fund

2 Mad og sundhed og Levnedsmiddelbiologi Nya livsmedel för ökad folkhälsa Välkommen Rätt mat Vad vet vi om hälsa och mat? Dr. Med. Klas Sjöberg, MAS Er det tid til nye kostråd? Lektor Anne Raben, KVL Rätt kolhydrater? Prof. Knud Erik Bach Knudsen, DJF Rätt fett? Dr.scient. Harald Severin Hansen, Ernæringsrådet Kaffe/The Betydningen av probiotika? Forskningschef Per Bengtsson, Probi Rätt protein? cand. scient. Per Brændgaard Mikkelsen, Suhr's Videncenter Ger detta utrymme för nya produkter? Paneldiskussion Moderator: Lars Ovesen, hjerteforeningen i industripanelen Mats Larsson, Cerealia, Lena Nyberg Skånemejerier, Erling Jensen, Agrova, Grethe Andersen Danske Slagterier, m.fl Øresund Food Network is co-financed by INTERREG IIIA-Øresund Region, EU, European Regional Development Fund

3 Nye fødevarer øget folkesundhed Årskonference i Øresund Food Network 6 november 2003

4 Tabte sygdomsjusterede leveår i Europa (Disability-Adjusted-Life-Years = DALY) Food and Health in Europe: a new basis for action; WHO, 2002 I DALY indgår tab af leveår og tab af raske leveår som følge af sygdom Alle sygdomme Alle sygdomme Other diseases Diseases in which nutrition plays a role 21% 29 mio. 21% 29 mio. 38% 52 mio. 38% 52 mio. 41% 56 mio. Diseases with major nutritional determinants 41% 56 mio. Hjerte-karsygdomme 61% Kræftsygdomme 32% Sukkersyge 5% Mangelsygdomme 2%

5 Førende 10 risikofaktorer og sygdomme i industrialiserede lande 2002 World Health Report Risikofaktor % DALY Sygdom % DALY Tobaksrygning 12,2 Iskæmisk hjertesygdom 9,4 Blodtryk 10,9 Depression 7,2 Alkohol 9,2 Slagtilfælde 6,0 Kolesterol 7,6 Alkoholmisbrug 3,5 Overvægt 7,4 Demenssygdomme 3,0 Lav indtagelse af F+G 3,9 Døvhed 2,8 Fysisk inaktivitet 3,3 KOLD 2,6 Misbrug af stoffer 1,8 Trafikulykker 2,5 Ubeskyttet sex 0,8 Osteoartrose 2,5 Jernmangel 0,7 Lungekræft 2,4

6 Kostråd Spis meget brød og gryn Spis frugt og mange grøntsager hver dag Spis kartofler, ris og pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg og vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukker og salt

7 Skønnede sundhedsudgifter i DK Fedme 1 2 mia. kr. per år (3 6%) (Fedme i Danmark, Dansk Selskab for Adipositasforskning, 2001) Kræft 4 mia. kr. per år (13%) Hjertekarsygdom 4 mia. kr. per år (13%) (Syddansk Universitet, 2002)

8 Nye sunde fødevarer Industri Forskning Lovgivning Forbruger

9 Vad vet vi om mat och hälsa? Är vår mat farlig för oss?

10 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1985 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

11 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1986 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

12 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1987 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

13 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1988 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

14 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1989 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

15 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1990 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

16 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1991 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

17 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1992 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

18 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1993 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

19 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1994 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

20 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1995 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

21 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1996 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

22 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1997 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

23 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1998 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

24 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1999 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

25 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2000 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

26 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2001 Mokdad A H, et al. J Am Med Assoc 1999;282:16, 2001;286:10.

27 Mat och hälsa i befolkningen 3 miljoner år Då: frukt, nötter, grönt, småfisk, små dägg-/kräldjur Nu: Rent socker, mer fett, kött, färdigmat

28 Mat och hälsa i olika befolkningsgrupper Veganmat är farligt för foster Barnen i förskolan äter inte tillräckligt Fet mat ökar cancerrisken Diet sannolikt av stor betydelse för uppkomst av prostatacancer Dålig kost kan ligga bakom brottslighet Mat värre än alkohol och tobak

29 Hur är sambandet mat - hälsa? Undersökning av hälsan beroende på kostintag

30 Hur är sambandet mat - hälsa? Undersökning av hälsan beroende på kostintag Uppdelat på olika befolkningsgrupper

31 Olika grupper har olika behov Krav/ Behov Unga Låga

32 Olika grupper har olika behov Krav/ Behov Unga Låga Medel Höga

33 Olika grupper har olika behov Krav/ Behov Unga Låga Medel Höga Medelålders Äldre

34 Olika grupper har olika behov Krav/ Behov Unga Låga Medel Höga Medelålders Äldre

35 Olika grupper har olika behov Krav/ Behov Låga Medel Höga Höga i alla åldrar Unga Medelålders Äldre

36 Ungdomars näringsintag 60% har för högt fettintag 18% av svenska 10-åringar är överviktiga Endast 50% äter grönsaker/rotfrukter dagligen 20-25% av energiintaget kommer från skräpmat Risk finns för metabola syndromet, hjärtkärlsjukdomar och cancer

37 Medelålderns maffiga mat Metabola syndromet (första + 2 till) störd sockeromsättning (diabetes: ) övervikt högt blodtryck förhöjda blodfetter (äggvita i urinen) + ökad risk för cancersjukdomar drabbar runt

38 Överviktiga år enligt SCB

39 Om sundhet och ohälsa kring sundet Rapport 2002

40 Övervikt Danmark - Sverige

41 Fetma, tryck & socker i regionen Fetma Högt tryck Diabetes 3,5 miljoner: / /

42 Äldre och födointag På 10 år 2 2,4 milj inv >59 år 50% för lågt intag av protein och energi på särskilt boende Runt 15% lider brist på vit. B12 resp folsyra och 50% behöver mer vit. B6 40% av 80-åringarna får i sig för lite kalk Benskörhet drabbar 1/ år och 2/5 > 80 års ålder

43 Laktosintolerans 3% av infödda svenskar men upp till 100% i vissa invandrargrupper vanligast i Afrika och Asien minst i NV Europa Nästan 10% i Stockholm och Malmö Totalt över Risk benskörhet ökad risk med slöja

44 Vegetarianism 1,5% hos vuxna 5% hos ungdomar Minskad risk för vällevnadssjukdomar Dock risk få brist på protein, järn, B12, kalcium Vegankost olämplig till växande indvider

45 Kostnader för felaktigt kosthåll? Dyrast för dem som inte själva bestämmer sin mat? skolbarn? äldre (i särskilt boende)?

46 Kostnader för felaktigt kosthåll Metabola syndromet 10 miljarder 20 Benskörhet 10 miljarder Undernäring (äldre) 0,6 miljarder för förlängd vårdtid enbart Sjukvårdsbudgeten år miljarder, dvs 7,6% av BNP

47 Metabola syndromet x 10 6 inv. x 10 9 kr Övervikt 2,5 7 Hypertoni 0,8 2,8 Höga blodfetter 1,0 1+ Kärlkramp 0,9 7,5 Hjärtinfarkt 0,04 7 Stroke 0,03 11 Typ 2 diabetes 0,3 7 Cancer 0,3 16

48 Slutsatser Benskörhet risk inte bara för äldre i dag utan ännu mer i framtiden Övervikt och metabola syndromet Övervikt har ungefär samma konsekvens för kroniska sjukdomstillstånd som 20 års åldrande. Fetma kan stjäla 7 levnadsår

49 Vägvalet Valet är vårt liksom möjligheterna!

50 Behov vid träning 40% motionerar > 2 ggr/vecka Behov kcal kcal/d fett kan då vara OK Ladda med långsamma kolhydrater, återhämta sig med snabba glykemiskt index insulinresistens, träning och övervikt Vätskeförlust 2% orken 20%

51 Den hälsobringande triangeln Kost Kunskap Motion

52 Er det tid til nye kostråd? Anne Raben Institut for Human Ernæring, Levnedsmiddelcentret, KVL. Dont worry - there is no butter underneath

53 (IOTF + EASO, Sep 2002)

54 Relative risk of type 2 diabetes among 84,941 women The Nurses Health Study, 1980 to 1996 Risk factor Relative risk Body mass index < Quintile for dietary scores 1 - least healthy most healthy 0.5 Weekly exercise < 0.5 hours hours hours 0.7 (Hu et al, N Engl J Med 2001;345)

55 Weight maintenance: Energy intake = energy expenditure This is true no matter where the energy comes from! But appetite and energy intake is greatly influenced by the type of diet we choose

56 Satiety hierarchy: Protein > carbohydrate > fat Alcohol?

57 Macronutrients and weight maintenance Content: Focus on the hot topics in the scientific debate - not on each macronutrient per se.

58 Weight maintenance: Before and after a weight change Ad libitum diets represent a real-life situation Therefore focus will be on such diets

59 Macronutrients and weight maintenance 1. The recommended diet today: - High-CHO, high-fiber, low-fat diets - Sugar in the diet - Role of glycemic index 2. The recommended diet tomorrow? - new low-carbohydrate diets: - High-fat, MUFA diets (Willett) - Low-fat, high-protein diets (Zone) - Low-CHO, high-fat/protein diets (Atkins)

60 Meta-analysis of high-cho, low-fat diets 10% reduction in E% fat -> 2.8 kg reduction in BW in 6 mths Astrup et al. Br J Nutr 83; 2000 Yu-Poth et al. AJCN 69:1999

61 Impact of carbohydrates on energy intake compared with isocaloric amounts of fat Decreased energy intake may be due to: Physical properties: 1. Decreased energy density (kj/g). 2. Increased bulk (volume) (water, fibre). 3. Decreased energy availability (dietary fibre) Physiological effects: 4. Glucose-specific satiating mechanisms (glucostatic theory). 5. Increased glycogen stores (glycogenostatic theory). 6. Oxidative metabolism in the liver. 7. Increased plasma level of satiating hormones.

62

63 Does a carbohydrate-rich diet promote hypertriglyceridemia? Yes 1) if the diets are isoenergetic No 1) If subjects are allowed to eat to satiety (ad libitum) 2) If weight loss occurs Raben, GI-review, 2

64 Macronutrients and weight maintenance 1. The recommended diet today: - High-CHO, high-fiber, low-fat diets - Sugar in the diet - Role of glycemic index 2. The recommended diet tomorrow? - new low-carbohydrate diets: - High-fat, MUFA diets (Willett) - Low-fat, high-protein diets (Zone) - Low-CHO, high-fat/protein diets (Atkins)

65 (The Danish Nutrition Council 2003) (Vermunt et al. Obes Rev 2003) Body weight changes on ad libitum sugar-rich diets kg 2 1,6 1 0, ,1 sugar control 1-0,3 sugar sugar -0, ,3 starch 2 artificial sweeteners 3 Control: Fat-rich or habitual diet. 1) 7 studies. 2) 3 studies. 3) 2 studies

66 Sugary soft drinks are fattening Increased risk of becoming obese (OR= 1,6) per one daily serving increase of sugarsweetened drinks after 1,2 y followup in 398 children, nonobese at baseline (Ludwig et al. Lancet 2001)

67 Macronutrients and weight maintenance 1. The recommended diet today: - High-CHO, high-fiber, low-fat diets - Sugar in the diet - Role of glycemic index 2. The recommended diet tomorrow? - new low-carbohydrate diets: - High-fat, MUFA diets (Willett) - Low-fat, high-protein diets (Zone) - Low-CHO, high-fat/protein diets (Atkins)

68 Weight changes on ad libitum low-gi diets (n=4) * * -3 Raben 1997 Bouché 2002 Wolever 2003 Raben 2003 Low-GI High-GI/control Raben, GI-review, 2003

69 Mean weight changes low-gi vs other Ad libitum diets (n=4) Summary, 4 studies: 2 increase 2 NS Kg 0,50 0,00 Low-GI High-GI -0,50-0,55-0,50-1,00 4 studies Raben, GI-review, 2003

70 Macronutrients and weight maintenance 1. The recommended diet today: - High-CHO, high-fiber, low-fat diets - Sugar in the diet - Role of glycemic index 2. The recommended diet tomorrow? - new low-carbohydrate diets: - High-fat, MUFA diets (Willett) 40% F (20%MUFA), 45% CHO, 15% P - Low-fat, high-protein diets (Zone) - Low-CHO, high-fat/protein diets (Atkins)

71 The old dietary pyramid

72 Willett s new dietary pyramid

73 6-7 weeks ad libitum MUFA vs CHO: Body weight ns Changes in body weight kg 0-0,5 High-CHO High-MUFA -1-1,5-2 -2,5-3 -2,5-1,7 Landry et al ,2-2,1 Archer et al Data are means of overweight, healthy men

74 4 mths ad libitum MUFA vs CHO diet: body weight Kg 0,4 0,2 0-0,2-0,4 Changes in body weight -0,19 0,27-0,6-0,49 High-GI diet Low-GI diet MUFA diet Data are means of 34 overweight and obese men + women with IGT (Wolever & Mehling, 2003)

75 Obese children in the South 6-17 y old children: Up to 36% overweight in Italy, Spain and Greece Up to 18% in the Nordic countries. Prevalence data do not support, that a high-mufa, Mediterranean diet protects against overweight and obesity.

76 Macronutrients and weight maintenance 1. The recommended diet today: - High-CHO, high-fiber, low-fat diets - Sugar in the diet - Role of glycemic index 2. The recommended diet tomorrow? - new low-carbohydrate diets: - High-fat, MUFA diets (Willett) - Low-fat, high-protein diets (Zone) 30% P, 40% CHO, 30% F - Low-CHO, high-fat/protein diets (Atkins)

77 Weight changes on ad libitum high-protein diets kg High-CHO, low-fat High-protein, low-fat ("Zone") * Skov 1999 (6 m) Landers 2002 (12 w)

78 Macronutrients and weight maintenance 1. The recommended diet today: - High-CHO, high-fiber, low-fat diets - Sugar in the diet - Role of glycemic index 2. The recommended diet tomorrow? - new low-carbohydrate diets: - High-fat, MUFA diets (Willett) - Low-fat, high-protein diets (Zone) - Low-CHO, high-fat/protein diets (Atkins) < g CHO/d (10% CHO, 60% F, 30% P)

79 Weight changes on ad libitum low-cho diets High-CHO, low-fat Low-CHO, high-fat/protein ("Atkins") kg * * Landers 2002 (12 w) Brehm 2003 (6 m) Samaha 2003 (6 m) Foster 2003 (12 m) 1) "Low-CHO" defined as < g/d, but often amounts to E% CHO!

80 Conclusions 1. The recommended diet today: - High-CHO, high-fiber, low-fat diets: Spontaneous weight loss and good weight maintenance. - Sugar in the diet: Can be included in a low-fat diet, but sugary drinks should be limited - Role of glycemic index: No clear pattern is seen - yet.

81 Conclusions 2. The recommended diet tomorrow? - new low-carbohydrate diets: - High-fat, MUFA diets (Willett): May produce weight gain, but more studies are needed. - Low-fat, high-protein diets (Zone): Can produce a greater weight loss than high- CHO diets. - Low-CHO, high-fat/protein diets (Atkins): May produce a significant weight loss, but cannot be recommended as a life-long change (eg. lack of dietary fibre, fruits/vegetables)

82 Unanswered questions: * Are whole-grain products weight-beneficial? * Does glycemic index matter? * Does the type of fat matter? * What about alcohol? * Do micronutrients play a role? (eg. calcium) * Other components: CLA, phytoestrogens? (Raben 2003) Recommended diet for weight maintenance: * Low in fat, energy density and caloriecontaining drinks * High in CHO, protein and dietary fiber

83 Det rigtige miks af kulhydrater? K E Bach Knudsen Danmarks JordbrugsForskningang Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Forskningscenter Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Denmark

84 Physiological properties of dietary carbohydrates An energy source (potentially all carbohydrates) Increased satiety Control of blood glucose and insulin Protein glycosylation Cholesterol lowering Bile acid dehydroxylation Laxative Through fermentation: SCFA, hydrogen/methane production Increase in microbial biomass Control of colonic epithelial cell function

85 Question Can the rate of glucose delivered to the body be controlled by the dietary composition? Foods Events in the GI tract Glucose response

86 Classification of food carbohydrates Category Type of compon ent Example Non-starch (NSP) Cell-wall NSP Non-cell-wall NSP Soluble Insoluble Storage polysaccharides Food additives Oats, v egetables Brans Jerusalem artichoke Pectins, gum s DP, deg ree of polymerisation. Resistant* mean resistant to endogenous enzymes in the small intestine of man.

87 Carbohydrate degradation and absorption in the small intestine High activity

88 . Determination of glycaemic index White wheat bread standard, 50 g CHO Glucose Test meal, 50 g available CHO Time GI = Area of test meal Area of standard meal x 100

89 Sugars and oligosaccharides Type of carbohyd rates Sugars Compon ents Glucose Fructose Sucrose Lactose Sugar alcoho ls Sorbitol, xylitol, lactitol, maltitol Non-dig estibl e oligo saccharides Maltodext rins Fructoo ligos accharides Raffinose oligo saccharides Pyrodextrins Polyd extrose Hydroly sed and absorbed in SI Mostly Mostly Mostly Mostly Glycaemic respons e Large Moderate Large Large Sparing ly 0 Mostly No No No No Large

90 Glycaemic index (GI) of white reference bread and various sugars GI White reference bread 100 Glucose 145 Fructose 30 Sucrose 86 Maltose 152 Jenkins et al. (1981).

91 Starch The quantitative most important dietary carbohydrate source Starch consist of two molecules: 1. Amylose with 1,4-α-linkages (typically 20-30% of the starch) 2. Amylopectin with 1,4;1,6-α-linkages (typically 70-80% of the starch) Types of starch: Cereals: A Potatoes and high amylose maize: B Legumes: C Crystallinity

92 Physical state of starch in relation to its digestibility Physical state of starch Native starch granule A, B or C form (partly crystalline) Digestibility B (and C) form resistant Heat, moisture Rapid cooling Low moisture Gelatinisation (gel) Slow cooling High moisture Digestible Amorphous Re-crystallisation (retrogradation) Partly digestible

93 Factors influencing rate and extent of starch degradation in the small intestine (and GI) Gelatinisation Crystalline form Retrogradation Amylose/amylopectin ratios Particle size, texture Disruption of cell wall integrity Presence of fat, especially high levels of added fat and protein Presence of non-starch polysaccharides (especially viscous forms) Presence of antinutrients (alpha-amylase inhibitors, phytates, lectins, tannins, etc.)

94 Glycaemic index (GI) and insulinemic index (II) of breads without and with kernels Wheat White reference bread Coarse bread GI II Rye Coarse bread (cooked kernels) Oats Coarse bread (cooked kernels) Barley Coarse bread (cooked kernels) Coarse bread (scalded kernels) Wholemeal bread Björck et al. (1994).

95 Reasons for the low glycaemic index of legumes Presence of intact cell wall (i.e.dietary fibre) Higher amylose content (>30%) than in cereals Antinutritional factors (amylase inhibitors) Glycaemic index Legumes 40 Reference Potato Kidney beans Lentils Frozen pea

96 Effect of added fat on glycaemic index Reduced gastric emptying Possible interaction between the added fat and the starch (amylose) Glycaemic index Biscuits Reference Wholemeal bread Digestive Oat meal Rich tea

97 Food carbohydrates, fate in the small intestine and glycaemic response Type of carbohyd rates Sugars Compon ents Glucose, sucrose, lactose Fructose Sugar alcoho ls Sorbitol, xylitol, lactitol, maltitol Non-dig estibl e oligo saccharides Starch Rapidly available glucose (RAG) Available carbohydr ate (AV) FOS, Gal-oligo., pyrod extrins, polyd extro se Rapidly digestible starch Slowly digestible s tarch Resistant starch RDS + free glu + glu from sucrose Hydroly sed and absorbed in SI Mostly Mostly Glycaemic respons e Large Moderate Sparing ly 0 No 0 Yes Yes No Yes Large Smal 0 Large Total starch + tot al sugars Yes Variably

98 Correlation between in vitro availability and glycaemic index r = 0.76, p< Rapidly available glucose/available carbohydrate Englyst et al. (1996).

99 Possible effects of dietary fibre in the gastrointestinal tract Increased viscosity Increased water binding Slowed gastric emptying Prolonged small bowel transit Reduced interaction with enzymes and epithelial surface Reduced post-prandial glycaemic

100 Correlation between soluble non-starch polysaccharides and glycaemic index Soluble non-starch polysaccharides Englyst et al. (1996).

101 Organic acids Various organic acids produced on fermentation of foods may influence the glycaemic or insulinaemic impact of foods Acetic acid and propionic acid act by inhibiting gastric emptying Lactic acid act by reducing the rate of starch hydrolysis in the lumen

102 Conclusions: Properties of carbohydrates that can be utilised to modify glucose absorption Chemical structure of the digestible carbohydr ates Monome ric compo sition Amylo se:amylopectin ratio Physical structure of carbohyd rates Degree of gelatini sation Retrogradation Starch-lipid and starch-protein in teraction s Viscous properties of dietary fibre Food form Botanical integrity (cells and/or tissues) Physical structure, e.g. pasta Other food compon ents/supp lements Viscous dietary fibre Organic acids Amylase inhibitor s

103 Rätt Fett? Harald S. Hansen Ernæringsrådet, Danmark Nov. 2003

104 Energi i makronutrienter pr. gram: Kulhydrat Protein Fedt 17 KJ (4 Kcal) 17 KJ (4 Kcal) 38 KJ (9 Kcal)

105 Hvad er fedt? TRIGLYCERID = glycerol + 3 fedtsyrer

106 Inddeling af fedtsyrer: Mættede fedtsyrer Monoumættede fedtsyrer Flerumættede fedtsyrer (n-3; n-6) Trans-fedtsyrer

107

108 Hvad er fedt? Mest mættede fedtsyrer: smør svinefedt palmin Mest monoumættede fedtsyrer: rapsolie olivenolie. Mest flerumættede fedtsyrer: majsolie, solsikkeolie, fiskeolie

109 Er fedt nødvendigt? Essentielle fedtsyrer: n-6 fedtsyrer (NNR: 2,5 E% = 6,6 g ved 10 MJ) n-3 fedtsyrer (NNR: 0.5 E% = 1,3 g ved 10 MJ) Fedtopløselige vitaminer (A,D.E.K) SMAGER GODT - ENERGI

110 Rätt Fett? Fel Fett? -hjerte-kar-sygdomme Kolesterol i blodet (LDL/HDL) - Fedme

111 Fedt og hjerte-kar-sygdomme: mættet fedt i kosten øget kolesterol i blodet (LDL/HDL) Øget risiko for atherosclerose og blodprop

112 cholesterol LDL Ændringer i serum cholesterol-niveauer hos en 37-årig bantu Bronte-Stewart et al. (1956) Lancet 1;521-6

113 Forhøjet plasma cholesterol er en risikofaktor for død af blodprop

114 Ernæringsrådets rapport om transfedtsyrer 2003

115 Mættet fedt og trans-fedt øger LDL/HDL- ratio Mættet fedt og trans-fedt er Fel Fett

116 I Danmark gælder følgende bekendtgørelse: Fra 1. Januar 2004 må indholdet af trans-fedtsyrer ikke overstige 2 g pr. 100 g olie eller fedt

117 Bingham et al. (2003) Are imprecise methods obscuring a relation between fat and breast cancer? Lancet 362; Nye undersøgelser viser positiv korrelation imellem indtaget af animalsk fedt og forekomst af brystkræft hos kvinder Cho et al. (2003) Premenopausal fat intake and risk of breast cancer J.Natl.Cancer Inst. 95;

118 Fisk og fiskeolier Sammenhæng mellem død af CHD og indtag af fisk P.Marckmann & M.Grønbæk (1999) Eur J Clin Nutr 53;

119 860 mg/dag EPA+DHA n-3 fedtsyrer beskytter patienter mod død af blodprop GISSI-study, (1999) Lancet 354;

120 860 mg DHA + EPA svarer til ca: 60 g sild 60 g laks g tun 360 g torsk 100 g makrel 200 g fladfisk Kris-Etherton et al. (2003) Artherioscler Thromb Vasc Biol 23;e20-e31

121 Rätt fett - Fel Fett 1) Mættet fedt (og trans fedt) er Fel Fett 2) Begræns fedtindtaget til 30 E% (NNR) 3) Langkædede n-3 fedtsyrer fra fisk/fiskeolie beskytter patienter mod blodpropper (850 mg/d) 4) n-3 fedtsyrer har flere gavnlige effekter SPIS MERE FISK

122

123 PROBIOTIKA Betraktelse från ett läkemedelsperspektiv Per Bengtsson MD PhD Forskningschef Probi AB

124 Tema Bör regelverk för probiotika utformas efter den modell som gäller för läkemedel? Probiotika och hälsopåståenden Spelar det någon roll vilken probiotisk stam man väljer?

125 KONSUMENT Olika erfarenhet olika världar Läkare Sjukvård Forskare Universitet Livsmedelshandel Regelverk Myndigheter I think I understand! Industri

126 Analogi??? Läkemedel Probiotika

127 Några betydelsefulla skillnader mellan probiotika och läkemedel PARAMETER LÄKEMEDEL PROBIOTIKA Säkerhet Risk/benefit analys Behöver claim kundanpassas Om ej effekt Biverkningar vanliga Främmande substanser Fördelas i hela kroppen Varje NCE betraktas som stor potentiell risk Kräver omfattande dokumentation Nej, läkaren förstår sambanden och ordinerar och förklarar Starkare medicin Kirurgisk operation Biverkningar mycket sällsynta Naturlig i tarmfloran. Absorberas ej Antibiotika resistens måste undersökas etc Benefit >> risk Ja kunden förstår inte medicinska samband Blir man sjuk söker man läkare

128 Risk vid felaktigt godkännande av läkemedel DUBBEL RISK! Effektiv behandling av sjukdom uteblir Biverkningsrisk Behandlingen saknar rational och är oetisk eftersom den ger onödig exponering för biverkningsrisk

129 Bedömning av dokumentation - läkemedel En precis bild av läkemedlet behövs Effekt vs biverkningar Fördelar gentemot andra behandlingsalternativ Hur man i detalj skall använda läkemedlet Flexibla krav För ovanliga sjukdomar: <200 patienter kan vara OK Vanliga sjukdomar: flera 1000

130 Bedömning av dokumentation - probiotika Säkerhet Sökt claim måste vara fokus Anpassat budskap - Det medicinskt sett mest exakta språkbruket är inte alltid lämpligt

131 Kostnad och tid för läkemedelsutveckling Kostnad 5 BSEK Antal år years Ref: The Association of British Pharmaceutical Industry Aventis Behring 1 st Fas III studie => 600 MSEK (ca 50 års forskningbudget i Probi)

132 Minskad produktivitet

133 Summering: Likhet / Olikhet och Regulatorisk konsekvens Risknivån för Probiotika mycket lägre Regelverk för läkemedel är inte lämpliga för probiotika Konsument eller Läkare?, gör skillnad i myndighetens uppdrag

134 Exempel på verkningsmekanismer hos probiotiska mikroorganismer Näringssubstrat till epitelceller Kompetitiv kolonisering i tarmen Stimulering av mucinproduktion Immunmodulering

135 Krav på probiotiska mikroorganismer Korrekt identifierade och välkaraktäriserade stammar Medicinskt säkra (GRAS) Hög överlevnad i den produkt de förekommer i Hög överlevnad genom mag- tarmkanalen Kliniskt verifierade hälsoeffekter

136 Kommersiellt tillgängliga probiotika STRAIN SOURCE Snow Brand Milk Products Co., Ltd. (Tokyo, Japan) Yakult (Tokyo, Japan) L. acidophilus Rhodia, Inc. (Madison, WI) L. acidophilus DDS-1 Nebraska Cultures, Inc (Lincoln, NE) L. acidophilus SBT B. longum SBT L. acidophilus R0011 Institut Rosell (Montreal, Canada) L. rhamnosus R0052 L. acidophilus LA-1 Chr. Hansen (Horsholm, Denmark) L. paracasei CRL 431 B. lactis Bb-12 L. casei Shirota 1 B. breve strain Yakult 1 L. casei Immunitas Danone (Paris, France) L. fermentum RC-14 Urex Biotech (London, Ontario, Canada) L. rhamnosus GR-1 L. johnsonii La1 (same as Lj1) Nestlé (Lausanne, Switzerland) L. plantarum 299V Probi AB (Lund, Sweden) L. rhamnosus 271 L. reuteri SD2112 (same as MM2) Biogaia (Raleigh, NC) L. rhamnosus GG 1 Valio Dairy (Helsinki, Finland) L. rhamnosus LB21 Essum AB (Umeå, Sweden) Lactococcus lactis L1A L. salivarius UCC118 University College (Cork, Ireland) B. longum BB536 1 Morinaga Milk Industry Co., Ltd. (Zama-City, Japan) B. lactis HN019 (DR10) New Zealand Dairy Board L. acidophilus LB Lacteol Laboratory, (Houdan, France) L. paracasei F19 Arla Dairy (Stockholm, Sweden)

137 Godkänt hälsopåstående - (health claim) STRAIN SOURCE L. Acidophilus Rhodia, Inc. (Madison, WI) L. acidophilus DDS-1 Nebraska Cultures, Inc (Lincoln, NE) L. acidophilus SBT Snow Brand Milk Products Co., Ltd. (Tokyo, Japan) B. longum SBT L. acidophilus R0011 Institut Rosell (Montreal, Canada) L. rhamnosus R0052 L. acidophilus LA-1 Chr. Hansen (Horsholm, Denmark) L. paracasei CRL 431 B. lactis Bb-12 L. casei Shirota 1 Yakult (Tokyo, Japan) B. breve strain Yakult 1 L. casei Immunitas Danone (Paris, France) L. fermentum RC-14 Urex Biotech (London, Ontario, Canada) L. rhamnosus GR-1 L. johnsonii La1 (same as Lj1) Nestlé (Lausanne, Switzerland) L. plantarum 299v Probi AB (Lund, Sweden) L. rhamnosus 271 Probi AB (Lund, Sweden) L. reuteri SD2112 (same as MM2) Biogaia (Raleigh, NC) L. rhamnosus GG 1 Valio Dairy (Helsinki, Finland) L. rhamnosus LB21 Essum AB (Umeå, Sweden) Lactococcus lactis L1A L. salivarius UCC118 University College (Cork, Ireland) B. longum BB536 1 Morinaga Milk Industry Co., Ltd. (Zama-City, Japan) B. lactis HN019 (DR10) New Zealand Dairy Board L. acidophilus LB Lacteol Laboratory, (Houdan, France) L. paracasei F19 Arla Dairy (Stockholm, Sweden)

138 Stabiliserande effekt av ProViva påp 1 tarmfunktionen Healthy individuals experience less gas production. The concentration of short-chain fatty acids in faeces increases. [Johansson et al. (1998). Int. J. Fd Microbiol. 42: 29-38] Hydrogen Patients with slight to moderate disturbances of the IBS-type experience improvement of the intestinal function, less problems from air. [Nobaek et al. (2000). Am. J. Gastroenterology 95: ]. Patients with IBS experience a normalization of the symptoms. [Niedzielin et al. (2001). Eur. J. Gastroenterol. Hepatol. 13: ] in breath was decreased in IBS-patients provoked with lactulose. Sen et al. (2002). Digestive Diseases and Sciences 47: ]

139 IBS (Irritable Bowel Syndrome) Problems from air, (e.g. flatulence, bloating): VAS 3 *** * ** Test group (n=25) 2 1 Placebo group (n=27) 0 Weeks (1+2)/2 Weeks (5+6)/2 12 months Ref: Nobaek et al., 2000 Am J Gastroenterol 95: Niedzielin et al., 2001 (Eur J Gastroenterol Hepatol; in press)

140 Abdominal pain 5 4,5 4 3,5 ** * * VAS 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 ** Test group (n=25) Placebo group (n=27) Weeks (1+2)/2 Weeks (5+6)/2 12 months Overall gastrointestinal function * ** VAS Test group (n=25) Placebo group (n=27) 0 Weeks (1+2)/2 Weeks (5+6)/2 12 mont hs

141 Lactobacillus plantarum 299v effekt påp barriärskyddet rskyddet i tarmslemhinnan Förbättrad mukosastatus och minskad translokation i råttor med akut leverskada. Kasravi, et al. (1997). J. Hepatology, 26, Adawi, et al. (1997). Hepatology, 25, Adawi, et al. (1999). Microb. Ecol. Health Dis. 11, Adawi, et al. (1999). Ann. Surg., 228, Wang, et al. (2001). APMIS, 109,

142 L. plantarum 299v effekt påp mukosaskada och inflammation i djurmodeller Mitigate mucosal injuries by enterocolitis induced by Methotrexate in rats. [Mao, et al. (1996). Gastroentereol., 111, ] Decrease mucosal injuries in rats after radiation. [Liu, et al. (2001). Colorectal Disease, 3, ] Attenuate the established colitis in IL-10 deficient mice. [Schultz, et al. (2002). Inflamm. Bowl. Dis. 8, 71-80]

143 Behov av ett ur probiotikaperspektiv rimligt regelverk Forskare Universtitet Industri Läkare Sjukvård Regelverk Myndigheter Livsmedel

144 Protein og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen Suhr s Videncenter November

145 2

146 3

147 Westerterp-Plantenga MS. The significance of protein in food intake and body weight regulation. Curr Opin Clin Nutr Metab Care Nov;6(6): Skov AR, Haulrik N, Toubro S, Molgaard C, Astrup A. Effect of protein intake on bone mineralization during weight loss: a 6-month trial. Obes Res Jun;10(6): Protein mætter bedre end kulhydrat og fedt Hurtige proteiner mætter bedre end langsomme på kort sigt Animalsk protein fremkalder større termogenese end vegetabilsk På lang sigt er effekten uafhængig af proteintypen Protenrig kost fremmer kun vægttab ifm. ad libitum kost Kropssammensætning og metabolisk profil forbedres Øget proteinindtag medfører bedre vedligeholdelse af vægttab Protein-E% bør øges samtidig med, at total energiindtaget reduceres Muligvis kan effektive aminosyrer eller peptider haver samme effekt Høj-protein: 111 g (4 %) BMC-reduktion Lav-protein: 85 g (3 %) BMC-reduktion BMC-reduktion var positivt korreleret med fedttab BMC-reduktion justeret for fedtmassetab var større på lav-protein kosten end på høj-protein (forskel: 45 g/6 mdr., P<0,05) Skov AR, Toubro S, Bulow J, Krabbe K, Parving HH, Astrup A. Changes in renal function during weight loss induced by high vs low-protein low-fat diets in overweight subjects. Int J Obes Relat Metab Disord Nov;23(11): Moderate ændringer i proteinindtagelsen bevirker adaptive ændringer i nyrestørrelse og -funktion uden indikationer om skadelige virkninger 4

148 Nye proteinanbefalinger? 13 E% 24 E% for overvægtige? E% E% i NNA? Functional foods med protein, aminosyrer eller peptider? Suhrs.dk Suhr s Videncenter Fordi viden er første skridt... 5

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

KOST OG MEDICIN. Vægttab på 8 uger. Kost & Medicin

KOST OG MEDICIN. Vægttab på 8 uger. Kost & Medicin 11.1-11.2 Arne Astrup BEHANDLING AF FEDME STATUS OG PERSPEKTIVER KOST OG MEDICIN Kost & Medicin Arne Astrup Institut for Human Ernæring Hvad er status lige nu for behandling af fedme med kost og medicin?

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY

Læs mere

Spis dig Gravid. Diæt-behandling af PCOS

Spis dig Gravid. Diæt-behandling af PCOS Spis dig Gravid Diæt-behandling af PCOS Oversigt 1. Hvad er PCOS? 2. Eksisterende forskning om diæt behandling af PCOS 3. Interventionsforsøg Diæt behandling af PCOS 2 Baggrund Polysystisk overie syndrom

Læs mere

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

De nye kostråd er blevet kritiseret for at E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen Disposition The feed intake influence on farrowingrate and littersize Do I use to much sow food Polt feeding compared to age Number of born

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Fremtidens fødevareforskning

Fremtidens fødevareforskning Ernæring & Idræt Fremtidens fødevareforskning Arne Astrup, Institutleder, professor, dr.med. Institut for Human Ernæring/Institut for Idræt Sted og dato Dias 1 Ernæring & Idræt Statslige forskningsmidler

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

OPUS et nyt sundhedsparadigme?

OPUS et nyt sundhedsparadigme? OPUS et nyt sundhedsparadigme? Arne Astrup Professor, dr.med. Institutleder. Centerdirektør for OPUS New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Danish Draft boards! New Nordic Diet Konference, 16.

Læs mere

Den omvendte kostpyramide

Den omvendte kostpyramide Den omvendte kostpyramide Hjerteforeningen og Unilevers seminar Fedtskræk og hjertesundhed 11. Juni 2008 Anette Due, phd DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere

Myter om ernæring og fedme. Arne Astrup. Institutleder, professor, dr.med. Institut for idræt og Ernæring

Myter om ernæring og fedme. Arne Astrup. Institutleder, professor, dr.med. Institut for idræt og Ernæring Myter om ernæring og fedme Arne Astrup Institutleder, professor, dr.med. Institut for idræt og Ernæring Myter og nyheder inden for ernæringsvidenskab En række eksempler fra den globale videnskab Øl og

Læs mere

OPUS. Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. 25. marts 2010

OPUS. Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. 25. marts 2010 OPUS Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost 25. marts 2010 Arne Astrup Professor, Dr. Med. Institutleder for Institut for Human ernæring og Centerdirektør

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Lo skolen, 25. april 2014 Julie Galbo Hvad tænker lovgivere? The missing link It is not the case that boards of directors do not understand that capital

Læs mere

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

The World wide market for Healthy foods - Sunde fødevarer set fra en global ingredients leverandør

The World wide market for Healthy foods - Sunde fødevarer set fra en global ingredients leverandør The World wide market for Healthy foods - Sunde fødevarer set fra en global ingredients leverandør Maj 2011 Global Marketing Manager Marie Tutein Brenøe Probiotic Cultures INDHOLD Introduktion til Chr.

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE

PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE DAILY ACTIVITIES WALKING STAIR CLIMBING CHAIR RISING Physical function of the muscle skeletal system Flexibility Coordination / balance Muscle endurance capacity

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=

Læs mere

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk

Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Årligt antal dødsfald relateret Årligt antal dødsfald relateret til forskellige til forskellige risikofaktorer

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

FJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

FJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital FJERKRÆKONGRES 2015 Æg og Sundhed Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Æg og Sundhed Hvor mange æg spiser vi i Danmark? Hvad får vi fra

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Sociale forskelle i kostvaner Social ulighed i sundhed: levetid Forventet restlevetid for en 30-årig efter uddannelse Forventet restlevetid (år)

Læs mere

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

En blodprøve kan afsløre den rette diæt En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer! Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Kost og kræft - evidensgrundlag og status. Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Kost og kræft - evidensgrundlag og status. Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Kost og kræft - evidensgrundlag og status Kim Overvad Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Age-standardized incidence rates of female breast cancer 100 90 80 70 60 50 40 30 Rate per

Læs mere

Tork Aftørringspapir Standard, M1. Fordel. Produktspecifikation. Beskrivelse. Farve: Hvid Type: Mini Centerfeed Rulle

Tork Aftørringspapir Standard, M1. Fordel. Produktspecifikation. Beskrivelse. Farve: Hvid Type: Mini Centerfeed Rulle Fordel Allround aftørringspapir Ideel til rengøring af glas Velegnet til håndaftørring Godkendt til kontakt med fødevarer Tork Easy Handling, emballage som er let at løfte, åbne og folde sammen, når du

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

FIRE DTU BYG. Performance -Based Design Fully-Developed Fires DTU

FIRE DTU BYG. Performance -Based Design Fully-Developed Fires DTU FIRE BYG Performance -Based Design Fully-Developed Fires FIRE BYG Purpose To save lives and property Society: That the building can be accepted - Mainly Lives, but also - Major Losses - Cultural Heritage

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Fedme: Hvad skal vi dog gøre?

Fedme: Hvad skal vi dog gøre? Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Fysisk Aktivitet i Hverdagen

Fysisk Aktivitet i Hverdagen Fysisk Aktivitet i Hverdagen Bente Klarlund Pedersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme Rigshospitalet, Københavns Universitet, Årligt antal dødsfald relateret til forskellige

Læs mere

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015 Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Billede kommer Tomorrow s solutions. today! Frie g /100 g Total g / 100 g Cadaverin

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere