Modernisme, ny musik og dansk musikliv
|
|
- Tove Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modernisme, ny musik og dansk musikliv om Michael Fjeldsøes ph.d. afhandling: "Den fortrængte modernisme - den ny musik i dansk musikliv " AF JENS BRINCKER Michael Fjeldsøes afhandling om den fortrængte modernisme er en af de bøger, man læser med stort udbytte og stigende interesse, uden at dette medfører at man nødvendigvis er enig med forfatteren i alle hans slutninger. Det er en inspirerende bog, fordi den fremdrager nyt eller overset stof, der kalder på videre udforskning; og inspirationen bliver ikke mindre, fordi den undertiden også ægger til modsigelse. Tværtimod er det udtryk for, at Michael Fjeldsøe hæver sig over trivialiteterne og behandler sit stof med indsigt i og respekt for den kompleksitet, der kendetegner emnet. Det er i sig selv en kvalitetet ved afhandlingen. Kompleksiteten kommer allerede til udtryk i afhandlingens titel. "Den fortrængte modernisme - den ny musik i dansk musikliv " har Michael Fjeldsøe kaldt sin bog, og det lyder umiddelbart meget tilforladeligt, som om den ny musiks historie i dansk musikliv mellem 1920 og 1940 er historien om modernismens fortrængeise. Men så enkelt er det ikke. Bogen sætter ikke lighedstegn mellem ny musik og modernisme. I den afsluttende diskussion læser man, at forf. ikke anvender "termen ny musik som synonym for modernisme, og følgelig betyder udgrænsningen af modernisme i løbet at 1930'erne ikke, at der ikke længere opføres ny musik i Danmark. Ny musik... omfatter såvel modernistiske som klassicistiske retninger og f.eks. også den brugsmusik, der blev komponeret i 1930ernes begyndelse". 1 7
2 Alligevel anser Michael Fjeldsøe ikke "ny musik" for at være det samme som "nyskreven" eller "samtidig" musik. Nyhed afhænger ikke af trivielle kronologiske forhold, men er en æstetisk kvalitet. Man kunne her med Dahlhaus betone den ny musik som historisk kategori og dens tilknytning i de sidste par hundrede år til en revolutionær tradition, som strækker sig fra Beethoven over Berlioz, Liszt og Wagner til Schonberg. Herved kommer ny musik ikke til at stå i modsætning til gammel musik (der måske engang selv var ny) men til det moderat moderne, som Schumann kaldte for "Juste-Milieu" - til den musik, som søger den gyldne middelvej, der ifølge Schonberg er den eneste, som ikke fører til Rom.2 Michael Fjeldsøe søger at indfange dette fænomen i begyndelsen af sin afhandling, hvor han definerer: "Ny musik er den traditions sammenhæng, der begyndte med alle de innovationer, der skete i den vestlige kunstmusik omkring , og hvad der deraf fulgte - som videreførelse eller i opposition. Den omfatter den musik, der forstår sig selv som led i denne traditionen eller i det mindste er at forstå i denne tradition". 3 Det er måske ikke den mest elegante eller operationelle definition, man er stødt på. Men man forstår godt meningen: For at kunne kvalificere sig som "ny" må nyskreven musik indskrive sig i Dahlhaus' revolutionære tradition og forholde sig til de innovationer, der skete i vestlig kunstmusik omkring Innovationer som vi normalt forbinder med komponistnavne som Schonberg, Stravinskij eller Bartok, mens Debussy svæver lidt usikkert i udkanten afhængig af om man opfatter "impressionismen" fra Faunens eftermiddag eller den begyndende strukturalisme i tennisballetten "Jeux" som det egentligt fornyende element i hans musik. Ser man bort fra disse innovationer og fortsætter, som om den klassisk romantiske stil og æstetik står uantastet, fortjener ens musik ikke prædikatet "ny". Drager man konsekvensen af innovationerne på en særlig - pointeret eller radikal - vis, fortjener ens musik ikke alene at blive kaldt ny, men også "moderne". Afhandlingen arbejder altså med en tredeling af århundredets nyskrevne musik i ikke-ny, ny og moderne, men det er ingen triviel sag at fastholde denne optik, for grænserne imellem kategorierne må nødvendigvis være uskarpe. Dette punkt skal jeg vende tilbage til senere. Nu drejer det sig om titlen på afhandlingen og dens tredje element: Dansk musikliv, idet jeg her ser bort fra det fjerqe led, periode afgrænsningen, 8
3 som lektor Peder Kaj Pedersen, Aalborg Universitet, fremdrog under forsvarshandlingen. 4 Også dansk musikliv gøres til genstand for en subtil og i ordets bedste forstand diskutabel afgrænsning. Det er ikke Det kg!. Teaters repertoire eller hvad mange ville anse for den kulturpolitisk afgørende fornyelse i perioden, nemlig radioens torsdagskoncerter der for første gang gør den symfoniske musik tilgængelig for hele befolkningen, som står i centrum for undersøgelsen, men derimod de foreninger, der har ny musik som en særlig og fremtrædende del af deres programpolitik, og som ifølge afhandlingens tese og tilgrundliggende teori er med til at konstituere "institutionen ny musik". Dr. Erling Guldbrandsen, Oslos Universitet, diskuterede under forsvarshandlingen teorien og dens anvendelse i afhandlingen,5 ligesom Peder Kaj Pedersen har rettet søgelyset mod afhandlingens måske noget stedmoderlige behandling af musikanmeldernes reception af den ny musik, der jo hører med til institutionen ny musik.6 Her skal blot supplerende peges på et sted i afhandlingen, hvor problemerne ved at anvende Burgers avantgarde-teorf sammen med Dahlhaus' begreber om strukturhistorie8 som afhandlingens teoretiske udgangspunkt slår igennem i den sproglige udformning: Det drejer sig om et afsnit, hvor Michael Fjeldsøe reflekterer over de konsekvenser, hans nys skitserede - ganske rummelige - definition af begrebet "ny musik" har for hans teoretiske grundlag. Her læser man at: "Hvad angår musikhistorieskrivningen - nærværende afhandling medregnet -, så medvirker den her skitserede optik [nemlig den rummelige definition af ny musik] naturligvis til at opretholde institutionen ny musiks autoritet, men til gengæld gør den det muligt at beskrive sammenhænge i første del af århundredets ny musik-sfære, som ikke syntes at hænge sammen for en samtidig betragtning".9 Det er som om der mangler et "ikke" i sætningen. Havde der i stedet for "naturligvis" stået, at den anvendte optik "ikke" medvirker til at opretholde institutionen ny musiks autoritet, så havde det givet sproglig mening at argumentere med et "men til gengæld gør den det muligt at beskrive... ". Nu står der "naturligvis", og dermed er der ingen modsætning mellem sætningens første og andet led og ingen grund til at skrive "men til gengæld". Er der tale om en trykfejl? Eller er mistanken om, at han lige så godt kunne have skr<:;vet det modsatte, løbet forfatte- 9
4 ren i pennen, da han formulerede dette en i øvrigt velskreven afhandlings suverænt svageste udsagn? Men som sagt: Her skal diskussionen om teoriens anvendelse på stoffet i afhandlingen ikke genoptages. Derimod skal opmærksomheden henledes på et forhold, som teorien måske er med til at sløre: Nemlig at "dansk musikliv" i perioden blev mere dansk, forstået således at det danske repertoire præger ny musik-foreningernes programmer markant kraftigere i periodens slutning end i begyndelsen. Dette fremgår klart af afhandlingens appendix 3, hvor Michael Fjeldsø påviser, at andelen af danske værker på foreningernes programmer mere end fordobles fra 28% i årene over 48% i til 59% i , mens opførelserne af udenlandske værker tilsvarende falder fra 72% over 52% til 41 %.10 Denne udvikling konstateres i afhandlingen, men den diskuteres ikke særlig meget, og man spørger sig selv, om den er en statistisk konsekvensen af den fortrængning af modernismen, som afhandlingen påviser? Så triviel er sammenhængen imidlertid ikke. Der er ikke tale om at al modernisme er udenlandsk, og at den ny danske musik befinder sig i mellemområdet mellem det moderne og det ikke-ny. Det viser afhandlingens gennemgang af ikke mindst foreningen Ny Musiks repertoire og de til denne forening særligt knyttede komponister overbevisende. Hvad er da på færde? Afhandlingen røber det ikke, men jeg vil vove den påstand, at vi her står med dokumentation for at en dansk nationalisme - eller pænere sagt: en øget bevidsthed om dansk identitet - slår igennem i ny musik-foreningernes programlægning som en betoning af det nationale inden for feltet ny musik. N ationalisme er ikke noget rart ord, og der er mange gode og historiske grunde til, at tyske teoridannelser fra 1970'erne ikke er det mest velegnede udgangspunkt for vurderingen af en nationalistisk tendens. Tyskerne fortrængte og fortrænger deres umiddelbare nationalistiske fortid, og selv er vi vel først i gang med at gøre op med fortrængningerne her i Danmark, hvor den historiske forskning tager hul på mytedannelserne om besættelsen og modstandskampen, og hvor dansk identitet først i det seneste årti er gjort til genstand for sammenhængende videnskabelige undersøgelser, med Ole Feldbæks 4 binds "Dansk Identitetshistorie" fra som det skelsættende værk. Musikken er med her blandt de identitetsskabende faktorer takket være Niels Martin Jensens analyse af "Niels W. Gade og den nationale tone", Il.der er blevet fulgt op af Hein- 10
5 rich Schwabs arbejder om den "nordiske tone". 12 Uden at indskrive sig i denne videnskabelige tradition leverer Michael Fjeldsøes afhandling værdifuldt materiale, der vidner om at også i det 20. århundrede er der grund til at forske i forholdet mellem det nationale og den ny musik. Dette skal ikke opfattes som en kritik af afhandlingen og dennes hovedærinde: Påvisningen af modernismens fortrængning i løbet af perioden Vi vidste i forvejen at modernismen blev fortrængt i diktaturstater som Nazityskland og Sovjetunionen som følge af Hitlers og Stalins kulturpolitik. Og vi vidste, at den blev fortrængt i det kapitalistiske vesten som følge af verdenskrisens ændrede økonomiske forhold og orkestrenes afhængighed af sponsorer. Dette sidste i så høj grad at dirigenten Leopold Stokowski, der i 1920'erne hørte til de stærkeste forkæmpere for moderne musik i USA, i begyndelsen af 1930'erne måtte acceptere, at hans orkester - Philadelphia Philharmonic - reklamerede med, at der ikke ville blive spillet "diskutabel ny musik" på dets programmer. 13 Takket være Michael Fjeldsøes afhandling ved vi også, at denne fortrængning foregik inden for den danske del af institutionen ny musik, og vi kan i detaljer følge, hvordan det fandt sted. Men som tidligere nævnt er det en ekstra kvalitet ved afhandlingen at den inspirerer og provokerer til ny undersøgelser i kraft af det overordentligt rige empiriske materiale, der lægger for dagen. Nationalismen i dansk musikliv i mellemkrigsårene er et sådant forskningsfelt, som Michael Fjeldsøe pirker til med sin afhandlingen, og det må ses i sammenhæng med den udvikling, der i øvrigt skete med dansk nationalfølelse i denne periode, der afgrænses af de to største nationale begivenheden i dette århundrede: Genforeningen 1920 og besættelsen Genforeningen efterlod Danmark som et nationalt splittet land, hvor i hvert fald tre modstridende former for nationalisme kan identificeres: 14 En aggressiv - revanchistisk og undertiden også militaristisk - højrenationalisme, der var frustreret over tabet af de danske områder, navnlig Flensburg, ved afstemningen i zone 2 og som så frem til et Danmark-til-Ejderen. Forsvarssagen var et samlingspunkt for denne nationalisme. Overfor den stod en liberal og indadvendt venstrenationalisme, der kunne se fordelene ved at grænsedragningen ikke havde skabt et stort tysk mindretal i Danmark og som holdt fast ved slagordet om, "hvad udad tabes skal indad vindes". Og over for begge disse retninger stod en internationalisme med rod i socialdemokratiet og tråde ud i det Hørupske radikale venstre og p.ettes anti-nationalisme. 11
6 I løbet af perioden tilnærmes disse holdninger til, hvad der er blevet kaldt for en "konsensus-nationalisme", 15 hvis indhold ikke mindst præges af højskole bevægelsens behov for at understrege frihedsidealer og sindelag i modsætning til de gamle ideer om "byrd og blod" (på tysk: Blut-und-Boden), der nu bragte den klassiske grundtvigianismes opfattelse af folk og folkelighed i betænkelig nærhed af nazistisk retorik. 16 Og hertil kommer socialdemokratiets omsving i 1934 fra et international arbejderparti til et nationalt parti symboliseret i Staunings program "Danmark for Folket". 17 Med den fælles skæbnedato den 30. januar 1933 for Hitlers magtovertagelse i Tyskland, der forvandlede retorikken om jødeforfølgelser og ekspansionspolitik til katastrofal virkelighed, og for Kanslergadeforliget i København, der overbeviste mange skeptiske danskere om demokratiets duelighed som regeringsform og lagde grunden til den danske velfærdsstat, som symbolsk skillelinje kan man konstatere udbredelsen af en generel dansk "konsensus-nationalisme", 18 der på det musikalske område afspejler sig i den ændrede repertoire-sammensætning, som Michael Fjeldsø har fremdraget i sin afhandling, og som videre gennem besættelsestidens alsangsbevægelse og Carl Nielsen receptionen sætter sine spor i musikliv og musikdebat helt op til Per Nørgård ideer om "Det nordlige sinds univers" i slutningen af 1950'erne, hvor den demaskeres som provinsialisme og æstetisk bagstræb. 19 Det er ikke noget uinteressant forskningsfelt, der her er lægges grunden til, og som Michael Fjeldsøe selv gør opmærksom på, er det ikke kun modernismen, som bliver fortrængt fra dansk musikliv og den musikhistoriske bevidsthed i denne periode. Det gælder også komponister, der ikke formår at opretholde den undertiden vanskelige nationale balance og udvise det rette nationale sindelag. Poul von Klenau er det oplagte eksempel herpå,20 men også Ebbe Hameriks ophold i bl.a. Tyskland og Østrig i 1930'erne og hans deltagelse som finsk frivillig i vinterkrigen 1939 hører med til forståelsen af hans stilling i dansk musikhistorie. I modsætning til Norge har vi aldrig i Danmark for alvor taget fat på kulturlivets holdninger til de nationalistiske vinde, der blæste sydfra i 1930' erne, og som ikke altid blev mødt med afstandtagen.21 Vi har måske været så forhippede på at bevare myten om konsensusnationalismen og sammenholdet imod nazismen, at vi har isoleret de anderledes tænkende som få landsforrædere, der kunne tjene som syndebukke, og fortrængt bevidstheden om, at virkeligheden var mere kompleks 12
7 end som så. Meget tyder på, at forskningen - og ikke kun den egentlige historieforskning men også f.eks. litteraturhistorien - er ved at gøre op med denne fortrængning. Den musikhistoriske forskning modtager også her værdifuld inspiration i Michael Fjeldsøes afhandling. Når disse positive sider er fremhævet, må der imidlertid også være plads til kritiske bemærkninger om den måde, hvorpå afhandlingen kombinerer sit teoretiske greb om afhandlingen med den stofmængde, der fremdrages. Jeg var tidligere inde på definitionen af begrebet "ny musik" som et begreb, der kvalitativt afgrænser sig fra det blot "nyskrevne", men som også er mere rummeligt end modernisme-begrebet. Betragter vi igen denne definition -: "Ny musik er den traditionssammenhæng, der begyndte med alle de innovationer, der skete i den vestlige kunstmusik omkring , og hvad der deraf fulgte - som videreførelse eller i opposition. Den omfatter den musik, der forstår sig selv som led i denne traditionen eller i det mindste er at forstå i denne tradition" så bemærker vi at den er meget omfattende: Her tales om alle de innovationer, der skete omkring og hvad deraf fulgte - som videreførelse eller i opposition. Dette er en ganske liberal holdning til begrebet "det ny", og når dertil lægges, at ikke alene musik, der selv opfatter sig som ny i denne forstand, men også musik der i det mindste kan forstås som sådan, inddrages under begrebet "ny musik", så må man spørge sig, hvad der er tilbage af musik, der nok er nyskreven men ud fra en kvalitativ betragtning ikke også er ny? Med Siegfried Wagners operaer som en mulig undtagelse, har jeg svært ved at forestille mig en musik, der ikke i det mindste kan forstås som en opposition til innovationerne omkring Noget tyder på, at jeg ikke står alene med vanskelighederne, for når Michael Fjeldsøe i sit appendix 3 gør op, hvordan foreningernes repertoire fordeler sig mellem gammel og ny musik, bruges definitionen på "ny" ikke, og i god konsekvens dermed heller ikke betegnelsen "ny musik". Appendix skelner mellem "klassisk-romantisk" musik (der indbefatter alt skrevet af komponister født før 1860, herunder også Bach, Handel og Vivaldi) og "nyere" musik skrevet af komponister født 1860 eller senere. Årstallet 1860 synes arbitrært sat, men det skal indrømmes ikke uhensigtsmæssigt: Takket være det kommer Debussy, Mahler, Richard Strauss, Carl Nielsen og Sibelius med blandt de "nyere" foruden selvfølgelig Sch6nberg, Reger, Bartok, Stravinskij osv. Men hvad er for- 13
8 holdet mellem det i appendix 3 benyttede begreb "nyere musik" (der bruges til at karakterisere foreningernes programpolitik), og det for afhandlingens tese centrale begreb "ny musik"? Det diskuteres ikke, og man fornemmer, at der sker en glidning i sprogbrug og begrebsapparat, hvor der i den afsluttende diskussion argumenteres for, at definitionen på ny musik nødvendigvis må være en definition, der afspejler praksis i de ny musik-foreninger, som afhandlingen behandler.23 Her er det som om den teoretiske konstruktion "institutionen ny musik" og dens praktiske institutionalisering i foreninger for ny musik bliver konstituerende for det æstetiske begreb "ny musik", således at afhandlingen er nær ved at forudsætte, hvad den ville vise: Nemlig at det kan lade sig gøre at skrive den ny musiks historie som historien om etablering og udvikling af den særlige sfære i musiklivet som den ny musik dyrkes og udskille s Også når det drejer sig om argumentationen for udvalget af de komponister, der behandles særskilt i afhandlingens store kapitel 4, kniber det med logikken: I diskussionen argumenterer Michael Fjeldsøe for sit udvalg: "Jeg har ikke forsøgt at kvantificere disse elementer [nemlig: karakteren af ny musik, graden af anerkendelse, international reputation og lignende] eller forsøgt at opstille objektive kriterier som f.eks. de mest opførte, de højst betalte, de mest produktive eller de mest gangbare komponister ved officielle lejligheder. Sådanne tilsyneladende objektive kriterier forskyder blot subjektiviteten til et andet niveau, nemlig til samtidens programudvalg og musiklivsspidser. Udvælgelsen bygger på mine vurderinger og er altså subjektiv, men subjektiv på et kvalificeret grundlag."25 Her skal ikke anfægtes, at Michael Fjeldsøes grundlag er kvalificeret. Men det tror jeg også, at vurderingerne foretaget af bestyrelser eller censurkomiteerne i Foreningen Ny Musik eller Det Unge Tonekunstnerselskab har været. Både i samtiden og i dag er der tale om subjektive og kvalificerede udvælgelser. Spørgsmålet er, hvilke der er de mest interessante i forhold til afhandlingens tese og i forhold til eftertidens akademiske nysgerrighed. Og her falder det svært at afskrive interessen for samtidens udvælgelseskriterier, al den stund det er samtidens udvalg der bliver det pragmatiske og faktiske kriterium for, hvad der falder ind under begrebet "ny musik". Hvis vi holder fast ved afhandlingens 14
9 tese om, at det kan lade sig gøre at skrive den ny musiks historie som historien om etablering og udvikling af den særlige sfære i musiklivet som den ny musik dyrkes og udskilles i, så må de udvælgelseskriterier, som anlægges i denne særlige sfære være relevante. Det er såmænd ikke fordi man kan være forfærdelig uenig med Michael Fjeldsøe i de valg, han så foretager. Men de forekommer, som om de kunne have været foretaget uafhængigt af den teoretiske refleksion, der lægges til grund for afhandlingen. Det er baggrunden for, at bedømmelsesudvalget i den oprindelige vurdering, hvor vi indstillede at afhandlingen kunne antages til forsvar, fandt at det ikke helt var lykkedes Michael Fjeldsøe at indløse de teoretiske fordringer, han stiller til behandlingen af sit materiale, og udvalget anbefalede at afhandlingen blev udvidet med løbende refleksioner, der knytter teori og stofgennemgang sammen, og en afsluttende konklusion. Den afsluttende konklusion har Michael Fjeldsøe givet i sit nyskrevne kapitel 5 og i tilgift dertil det nye appendix 3, der er med til at understrege afhandlingens karakter af pionerarbejde. Man kan ikke påstå, at udvalgets forventninger om en refleksion, der knytter teori og stof sammen, er blevet fuldt indfriet. Til gengæld er afhandlingens empiriske værdi blevet understreget og den store stofmængde er gjort mere overskuelig takket være revisionen, som herved har øget afhandlingens tilgængelighed for den læser, hvis interesse først og fremmest er musikken og musikhistorien. Erling Guldbrandsen indledte sin opposition med at konstatere, at "Bedømmelseskomiteen er enig om at Michael Fjeldsøes ph.d. afhandling er et vigtig pionerarbejde i dansk musikhistorieforskning. På grundlag af omfattende arkivstudier, bl.a. i Det Unge Tonekunstnerselskabs arkiv og i en række manuskriptsamlinger, giver afhandlingen den første samlende fremstilling af et stort område som hidtil bare har været sporadisk udforsket. Fremstillingen er meget grundig, udførlig, veldokumenteret og fyldig, og sproget er klart og letflydende. Afhandlingens dokumentation vil også danne et vigtig udgangspunkt for kommende arbejder på feltet." Denne vurdering blev udbygget, nuanceret og i substansen bekræftet af forsvarshandlingen og af de fremførte oppositioner. Det er med god samvittighed, at jeg ønsker forfatteren til lykke med afhandlingen. 15
10 Noter l. Michael Fjeldsøe: Den fortrængte modernisme - den ny musik i dansk musikliv Ph.d. afhandling Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet 1999, s jf. C. Dahlhaus: '''Neue Musik' als historische Kategorie" i: Oechs (ed.): Carl Dahlhaus: Schonberg und andere. Gesammelte Aufsatze zur Neuen Musik. Mainz (Schott) 1978, s M. Fjeldsøe 1999 s I sin opposition understregede Peder Kaj Pedersen betydningen af det ydre ideologiske tryk, som dansk kultur og dermed også institutionen ny musik i Danmark var udsat for fra 1933 og frem til befrielsen 1945 og nævnte i denne forbindelse organisationen Frisindet Kulturkamp og dens kampagne imod kunstkonkurrencen, der blev udskrevet i forbindelse med de olympiske lege 1936, hvor Louis Glass skulle bedømme de danske konkurrenceværker. Han argumenterede på baggrund heraf for, at 1945 havde været mere velvalgt som øvre grænse for den behandlede periode end afhandlingens 1940, mens han var enig i valget af 1920 som nedre grænse. Michael Fjeldsøe fremhævede i sit svar, at 1920 var afhandlingens eneste faste grænse, mens 1940 snarere var en åben grænse. Han havde overvejet at gå helt frem til 1950 og dermed bringe sin afgrænsning i overensstemmelse med Carl Dahlhaus, men havde bl.a. på grund af den isolation, som besættelsestiden medførte, valgt at slutte sine undersøgelser ved I sin opposition tog Erling Guldbrandsen udgangspunkt i afhandlingens tese og dens påstand om, at ny musik udskilles som en særlig sfære, hvorfor det kan lade sig gøre at skrive den ny musiks historie som historien om denne særlige sfæres etablering og udvikling. Her savnede han for det første en redegørelse for denne særlige sfæres teoretiske status: Er den at opfatte som en kontekst uden kausal kraft? eller er sfæren årsag og dermed forklaringsmodel? For det andet påpegede han faren for tautologi: når man først afgrænser fremstillingen til den ny musiks sfære og derpå skriver denne sfæres historie som den ny musiks historie, så kan afhandlingens program blive selvopfyldende. Erling Guldbrandsen var ikke i tvivl om, at fremgangsmåden havde bragt adskilllige nye indsigter for dagen, men han ytrede tvivl om, hvor vidt disse nye indsigter skyldtes det teoretiske fundament eller det empiriske stof, og han påpegede, hvordan det teoretiske greb om fremstillingen svækkes i løbet af afhandlingen, således at stofmængde og stofpræsentation i de senere, meget fyldige, afsnit tager overhånd over teorien. I forbindelse hermed viste Erling Guldbrandsen også, hvordan det Burgerske institutionsbegreb, der i sin oprindelse er et sociologisk begreb, i løbet af afhandlingen glider hen imod en konkret og bastant betydning som "forening", og han stillede spørgsmålstegn ved, om en "institution" kan tidsfæstes på samme måde som en forening, og dermed om afhandlingen i udførelsen er en teoretisk diskussion af institutionen ny musik eller en empirisk foreningshistorie? Ved at diskutere to begreber - interpretationsbegrebet og værkbegrebet - i forhold til Peter Burgers institutionsbegreb rettede Erling Guldbrandsen afsluttende søgelyset imod anvendelsen af institutionsbegrebet som teoretisk fundament for beskrivelsen af den ny musik: Interpretationen holder værket åbent ved at udsætte det for nyfortolkninger, og interpretationsbegrebet virker derigennem også tilbage på traditionsbegrebet og forrykker bal an- 16
11 cen mellem nyhed og tradition, idet traditionen som nyfortolkning fremstår som "ny". Dette sprænger institutionsbegrebet som et statisk struktur med en række led, idet både værk og tradition er i stadig bevægelse, og det nødvendiggør en supplering af institutionsbegrebet med på den ene side en anlytisk, på den anden side en historisk fortolkning af værket. Den historiske fortolkning har til opgave at formidle mellem musikken og det omgivende samfund, og dette formål vedkender afhandlingen sig også, men Erling Guldbrandsen savnede den teoretisk funderede formidling mellem de overordnede - historiske og samfundsmæssige - sammenhænge og de specifikke træk ved enkeltstående traditioner, komponistprofiler, værker eller fremførelser i afhandlingen. 6. Peder Kaj Pedersen påpegede i sin opposition, at anmeldelses stoffet indgår i institutionen ny musik som en del af "receptionshistorien og den æstetiske diskurs og dennes udvikling". På baggrund heraf efterlyste han en nødvendig skelnen mellem anmeldelser i tidskrifter og dagblade og kritiserede desuden den heterogene anvendelse af dagbladsanmeldelser i afhandlingen, hvor f.eks. anmeldelser fra den socialdemokratiske presse helt mangler. 7. jf. Peter Biirger:Theorie der Avantgarde. Frankfurt jf. Carl Dahlhaus: Grundlagen der Musikgeschichte. KaIn Fjeldsøe 1999 s Fjeldsøe 1999 s Cand mag. Jens Rossel påpegede i sin opposition ex auditorio at dette forhold kunne antyde, at institutionen ny musik udvikler sig til en magtstruktur, der holder ikke alene udenlandsk, men også uønsket dansk musik ude fra foreningernes repertoire. Han pegede her på komponisten Gunnar Bergs skæbne i dansk musikliv i årene efter krigen som et eksempel. Il. i Ole Feldbæk (ed.): Dansk Identitetshistorie bd. 3. Folkets Danmark , København 1992 s jf. H.W. Schwab: "Epilog: Musik och landskap" i: G. Andersson og H. Karlsson (ed.): Musik i Norden, Stockholm 1997 og H.W. Schwab: "Der 'nordische Ton' in der Musik des 19. Jahrhunderts" i: B. Henningsen, J. Klein, H., Miissener og S. Saderlind (ed.): Wahlverwandschaft. Skandinavien und Deutschland 1800 bis Berlin jf. H.W. Hitchcock: Music in the United States. New Jersey (Prentice-Hall) s jf. Poul Bagge: "Nationalisme, antinationalisme og nationalfølelse i Danmark omkring 1900" i: Feldbæk bd s se Bagge op.cit. 16. se Henrik S. Nissen: "Folkelighed og frihed Grundtvigianernes reaktion på modernisering, krise og nazisme" i Feldbæk bd. 3, 1992, s se Niels Finn Christiansen: "socialismen og fædrelandet. Arbejderbevægelsen mellem internationalisme og national stolthed " i Feldbæk bd s , især s jf. Lorenz Reerup: "Folkestyre og danskhed" i Feldbæk bd s. 439, hvor det hævdes, at: "Den moderne danske konsensusnationalisme udformes først under indtryk af krisen i 1930'rne og af besættelsestiden". 19. jf. debatten mellem Per Nørgård og Karl Birger Blomdahl i Dansk Musiktidsskrift 1956 nr. 3 s. 65 og 4 s se Fjeldsøe 1999 s se Fjeldsøe 1999 s se note se Fjeldsøe 1999 s. 295f 24. jf. afhandlingens tese, Fjeldsøe 1999 s. 10 og note Fjeldsøe 1999 s
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs merepræsenterer OTTO MORTENSEN
T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereTale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16
Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs merewww.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.
Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereHvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child
Anna Karlskov Skyggebjerg Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child What Is Children s Nonfiction? Review of Joe Sutcliff
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereDET GODE LIV INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
DET GODE LIV AF STED TIL DET LYKKELIGE LAND De fleste mennesker, uanset hvor på kloden de bor, eller hvornår man spørger dem, vil sige, at det er vigtigt at leve et godt liv. At føle sig tilfreds med sit
Læs mereforklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik
Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling
Læs mereChristina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat
Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereMennesker på flugt - elevvejledning
Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereDEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt
DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereDet talte ord gælder
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereHvad gør studenter i Folkeoplysningen?
06.10.14 DFS att. Flemming Gjedde Projekt B201204 Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? Rapport og regnskab. Formål og forløb Formålet med dette projekt var at bidrage til belysning af kvaliteter og potentialer
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv
til Et sprogskoleforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet. Opgaverne er tilrettelagt, så de
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet
Lærervejledning til før-opgaver til - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet.
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereOg selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.
Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereCitater og uddrag fra anmeldelse af SPOR 2011
PRESSE 2011 Citater og uddrag fra anmeldelse af SPOR 2011 SPOR har muligvis ikke samme brede eksponering som eksempelvis SPOT Festivalen eller Aarhus Internationale Jazzfestival, men har til gengæld som
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereGunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv
Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereSensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS
Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse
Læs mereRapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.
Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mere