Modernisme, ny musik og dansk musikliv
|
|
- Tove Eskildsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modernisme, ny musik og dansk musikliv om Michael Fjeldsøes ph.d. afhandling: "Den fortrængte modernisme - den ny musik i dansk musikliv " AF JENS BRINCKER Michael Fjeldsøes afhandling om den fortrængte modernisme er en af de bøger, man læser med stort udbytte og stigende interesse, uden at dette medfører at man nødvendigvis er enig med forfatteren i alle hans slutninger. Det er en inspirerende bog, fordi den fremdrager nyt eller overset stof, der kalder på videre udforskning; og inspirationen bliver ikke mindre, fordi den undertiden også ægger til modsigelse. Tværtimod er det udtryk for, at Michael Fjeldsøe hæver sig over trivialiteterne og behandler sit stof med indsigt i og respekt for den kompleksitet, der kendetegner emnet. Det er i sig selv en kvalitetet ved afhandlingen. Kompleksiteten kommer allerede til udtryk i afhandlingens titel. "Den fortrængte modernisme - den ny musik i dansk musikliv " har Michael Fjeldsøe kaldt sin bog, og det lyder umiddelbart meget tilforladeligt, som om den ny musiks historie i dansk musikliv mellem 1920 og 1940 er historien om modernismens fortrængeise. Men så enkelt er det ikke. Bogen sætter ikke lighedstegn mellem ny musik og modernisme. I den afsluttende diskussion læser man, at forf. ikke anvender "termen ny musik som synonym for modernisme, og følgelig betyder udgrænsningen af modernisme i løbet at 1930'erne ikke, at der ikke længere opføres ny musik i Danmark. Ny musik... omfatter såvel modernistiske som klassicistiske retninger og f.eks. også den brugsmusik, der blev komponeret i 1930ernes begyndelse". 1 7
2 Alligevel anser Michael Fjeldsøe ikke "ny musik" for at være det samme som "nyskreven" eller "samtidig" musik. Nyhed afhænger ikke af trivielle kronologiske forhold, men er en æstetisk kvalitet. Man kunne her med Dahlhaus betone den ny musik som historisk kategori og dens tilknytning i de sidste par hundrede år til en revolutionær tradition, som strækker sig fra Beethoven over Berlioz, Liszt og Wagner til Schonberg. Herved kommer ny musik ikke til at stå i modsætning til gammel musik (der måske engang selv var ny) men til det moderat moderne, som Schumann kaldte for "Juste-Milieu" - til den musik, som søger den gyldne middelvej, der ifølge Schonberg er den eneste, som ikke fører til Rom.2 Michael Fjeldsøe søger at indfange dette fænomen i begyndelsen af sin afhandling, hvor han definerer: "Ny musik er den traditions sammenhæng, der begyndte med alle de innovationer, der skete i den vestlige kunstmusik omkring , og hvad der deraf fulgte - som videreførelse eller i opposition. Den omfatter den musik, der forstår sig selv som led i denne traditionen eller i det mindste er at forstå i denne tradition". 3 Det er måske ikke den mest elegante eller operationelle definition, man er stødt på. Men man forstår godt meningen: For at kunne kvalificere sig som "ny" må nyskreven musik indskrive sig i Dahlhaus' revolutionære tradition og forholde sig til de innovationer, der skete i vestlig kunstmusik omkring Innovationer som vi normalt forbinder med komponistnavne som Schonberg, Stravinskij eller Bartok, mens Debussy svæver lidt usikkert i udkanten afhængig af om man opfatter "impressionismen" fra Faunens eftermiddag eller den begyndende strukturalisme i tennisballetten "Jeux" som det egentligt fornyende element i hans musik. Ser man bort fra disse innovationer og fortsætter, som om den klassisk romantiske stil og æstetik står uantastet, fortjener ens musik ikke prædikatet "ny". Drager man konsekvensen af innovationerne på en særlig - pointeret eller radikal - vis, fortjener ens musik ikke alene at blive kaldt ny, men også "moderne". Afhandlingen arbejder altså med en tredeling af århundredets nyskrevne musik i ikke-ny, ny og moderne, men det er ingen triviel sag at fastholde denne optik, for grænserne imellem kategorierne må nødvendigvis være uskarpe. Dette punkt skal jeg vende tilbage til senere. Nu drejer det sig om titlen på afhandlingen og dens tredje element: Dansk musikliv, idet jeg her ser bort fra det fjerqe led, periode afgrænsningen, 8
3 som lektor Peder Kaj Pedersen, Aalborg Universitet, fremdrog under forsvarshandlingen. 4 Også dansk musikliv gøres til genstand for en subtil og i ordets bedste forstand diskutabel afgrænsning. Det er ikke Det kg!. Teaters repertoire eller hvad mange ville anse for den kulturpolitisk afgørende fornyelse i perioden, nemlig radioens torsdagskoncerter der for første gang gør den symfoniske musik tilgængelig for hele befolkningen, som står i centrum for undersøgelsen, men derimod de foreninger, der har ny musik som en særlig og fremtrædende del af deres programpolitik, og som ifølge afhandlingens tese og tilgrundliggende teori er med til at konstituere "institutionen ny musik". Dr. Erling Guldbrandsen, Oslos Universitet, diskuterede under forsvarshandlingen teorien og dens anvendelse i afhandlingen,5 ligesom Peder Kaj Pedersen har rettet søgelyset mod afhandlingens måske noget stedmoderlige behandling af musikanmeldernes reception af den ny musik, der jo hører med til institutionen ny musik.6 Her skal blot supplerende peges på et sted i afhandlingen, hvor problemerne ved at anvende Burgers avantgarde-teorf sammen med Dahlhaus' begreber om strukturhistorie8 som afhandlingens teoretiske udgangspunkt slår igennem i den sproglige udformning: Det drejer sig om et afsnit, hvor Michael Fjeldsøe reflekterer over de konsekvenser, hans nys skitserede - ganske rummelige - definition af begrebet "ny musik" har for hans teoretiske grundlag. Her læser man at: "Hvad angår musikhistorieskrivningen - nærværende afhandling medregnet -, så medvirker den her skitserede optik [nemlig den rummelige definition af ny musik] naturligvis til at opretholde institutionen ny musiks autoritet, men til gengæld gør den det muligt at beskrive sammenhænge i første del af århundredets ny musik-sfære, som ikke syntes at hænge sammen for en samtidig betragtning".9 Det er som om der mangler et "ikke" i sætningen. Havde der i stedet for "naturligvis" stået, at den anvendte optik "ikke" medvirker til at opretholde institutionen ny musiks autoritet, så havde det givet sproglig mening at argumentere med et "men til gengæld gør den det muligt at beskrive... ". Nu står der "naturligvis", og dermed er der ingen modsætning mellem sætningens første og andet led og ingen grund til at skrive "men til gengæld". Er der tale om en trykfejl? Eller er mistanken om, at han lige så godt kunne have skr<:;vet det modsatte, løbet forfatte- 9
4 ren i pennen, da han formulerede dette en i øvrigt velskreven afhandlings suverænt svageste udsagn? Men som sagt: Her skal diskussionen om teoriens anvendelse på stoffet i afhandlingen ikke genoptages. Derimod skal opmærksomheden henledes på et forhold, som teorien måske er med til at sløre: Nemlig at "dansk musikliv" i perioden blev mere dansk, forstået således at det danske repertoire præger ny musik-foreningernes programmer markant kraftigere i periodens slutning end i begyndelsen. Dette fremgår klart af afhandlingens appendix 3, hvor Michael Fjeldsø påviser, at andelen af danske værker på foreningernes programmer mere end fordobles fra 28% i årene over 48% i til 59% i , mens opførelserne af udenlandske værker tilsvarende falder fra 72% over 52% til 41 %.10 Denne udvikling konstateres i afhandlingen, men den diskuteres ikke særlig meget, og man spørger sig selv, om den er en statistisk konsekvensen af den fortrængning af modernismen, som afhandlingen påviser? Så triviel er sammenhængen imidlertid ikke. Der er ikke tale om at al modernisme er udenlandsk, og at den ny danske musik befinder sig i mellemområdet mellem det moderne og det ikke-ny. Det viser afhandlingens gennemgang af ikke mindst foreningen Ny Musiks repertoire og de til denne forening særligt knyttede komponister overbevisende. Hvad er da på færde? Afhandlingen røber det ikke, men jeg vil vove den påstand, at vi her står med dokumentation for at en dansk nationalisme - eller pænere sagt: en øget bevidsthed om dansk identitet - slår igennem i ny musik-foreningernes programlægning som en betoning af det nationale inden for feltet ny musik. N ationalisme er ikke noget rart ord, og der er mange gode og historiske grunde til, at tyske teoridannelser fra 1970'erne ikke er det mest velegnede udgangspunkt for vurderingen af en nationalistisk tendens. Tyskerne fortrængte og fortrænger deres umiddelbare nationalistiske fortid, og selv er vi vel først i gang med at gøre op med fortrængningerne her i Danmark, hvor den historiske forskning tager hul på mytedannelserne om besættelsen og modstandskampen, og hvor dansk identitet først i det seneste årti er gjort til genstand for sammenhængende videnskabelige undersøgelser, med Ole Feldbæks 4 binds "Dansk Identitetshistorie" fra som det skelsættende værk. Musikken er med her blandt de identitetsskabende faktorer takket være Niels Martin Jensens analyse af "Niels W. Gade og den nationale tone", Il.der er blevet fulgt op af Hein- 10
5 rich Schwabs arbejder om den "nordiske tone". 12 Uden at indskrive sig i denne videnskabelige tradition leverer Michael Fjeldsøes afhandling værdifuldt materiale, der vidner om at også i det 20. århundrede er der grund til at forske i forholdet mellem det nationale og den ny musik. Dette skal ikke opfattes som en kritik af afhandlingen og dennes hovedærinde: Påvisningen af modernismens fortrængning i løbet af perioden Vi vidste i forvejen at modernismen blev fortrængt i diktaturstater som Nazityskland og Sovjetunionen som følge af Hitlers og Stalins kulturpolitik. Og vi vidste, at den blev fortrængt i det kapitalistiske vesten som følge af verdenskrisens ændrede økonomiske forhold og orkestrenes afhængighed af sponsorer. Dette sidste i så høj grad at dirigenten Leopold Stokowski, der i 1920'erne hørte til de stærkeste forkæmpere for moderne musik i USA, i begyndelsen af 1930'erne måtte acceptere, at hans orkester - Philadelphia Philharmonic - reklamerede med, at der ikke ville blive spillet "diskutabel ny musik" på dets programmer. 13 Takket være Michael Fjeldsøes afhandling ved vi også, at denne fortrængning foregik inden for den danske del af institutionen ny musik, og vi kan i detaljer følge, hvordan det fandt sted. Men som tidligere nævnt er det en ekstra kvalitet ved afhandlingen at den inspirerer og provokerer til ny undersøgelser i kraft af det overordentligt rige empiriske materiale, der lægger for dagen. Nationalismen i dansk musikliv i mellemkrigsårene er et sådant forskningsfelt, som Michael Fjeldsøe pirker til med sin afhandlingen, og det må ses i sammenhæng med den udvikling, der i øvrigt skete med dansk nationalfølelse i denne periode, der afgrænses af de to største nationale begivenheden i dette århundrede: Genforeningen 1920 og besættelsen Genforeningen efterlod Danmark som et nationalt splittet land, hvor i hvert fald tre modstridende former for nationalisme kan identificeres: 14 En aggressiv - revanchistisk og undertiden også militaristisk - højrenationalisme, der var frustreret over tabet af de danske områder, navnlig Flensburg, ved afstemningen i zone 2 og som så frem til et Danmark-til-Ejderen. Forsvarssagen var et samlingspunkt for denne nationalisme. Overfor den stod en liberal og indadvendt venstrenationalisme, der kunne se fordelene ved at grænsedragningen ikke havde skabt et stort tysk mindretal i Danmark og som holdt fast ved slagordet om, "hvad udad tabes skal indad vindes". Og over for begge disse retninger stod en internationalisme med rod i socialdemokratiet og tråde ud i det Hørupske radikale venstre og p.ettes anti-nationalisme. 11
6 I løbet af perioden tilnærmes disse holdninger til, hvad der er blevet kaldt for en "konsensus-nationalisme", 15 hvis indhold ikke mindst præges af højskole bevægelsens behov for at understrege frihedsidealer og sindelag i modsætning til de gamle ideer om "byrd og blod" (på tysk: Blut-und-Boden), der nu bragte den klassiske grundtvigianismes opfattelse af folk og folkelighed i betænkelig nærhed af nazistisk retorik. 16 Og hertil kommer socialdemokratiets omsving i 1934 fra et international arbejderparti til et nationalt parti symboliseret i Staunings program "Danmark for Folket". 17 Med den fælles skæbnedato den 30. januar 1933 for Hitlers magtovertagelse i Tyskland, der forvandlede retorikken om jødeforfølgelser og ekspansionspolitik til katastrofal virkelighed, og for Kanslergadeforliget i København, der overbeviste mange skeptiske danskere om demokratiets duelighed som regeringsform og lagde grunden til den danske velfærdsstat, som symbolsk skillelinje kan man konstatere udbredelsen af en generel dansk "konsensus-nationalisme", 18 der på det musikalske område afspejler sig i den ændrede repertoire-sammensætning, som Michael Fjeldsø har fremdraget i sin afhandling, og som videre gennem besættelsestidens alsangsbevægelse og Carl Nielsen receptionen sætter sine spor i musikliv og musikdebat helt op til Per Nørgård ideer om "Det nordlige sinds univers" i slutningen af 1950'erne, hvor den demaskeres som provinsialisme og æstetisk bagstræb. 19 Det er ikke noget uinteressant forskningsfelt, der her er lægges grunden til, og som Michael Fjeldsøe selv gør opmærksom på, er det ikke kun modernismen, som bliver fortrængt fra dansk musikliv og den musikhistoriske bevidsthed i denne periode. Det gælder også komponister, der ikke formår at opretholde den undertiden vanskelige nationale balance og udvise det rette nationale sindelag. Poul von Klenau er det oplagte eksempel herpå,20 men også Ebbe Hameriks ophold i bl.a. Tyskland og Østrig i 1930'erne og hans deltagelse som finsk frivillig i vinterkrigen 1939 hører med til forståelsen af hans stilling i dansk musikhistorie. I modsætning til Norge har vi aldrig i Danmark for alvor taget fat på kulturlivets holdninger til de nationalistiske vinde, der blæste sydfra i 1930' erne, og som ikke altid blev mødt med afstandtagen.21 Vi har måske været så forhippede på at bevare myten om konsensusnationalismen og sammenholdet imod nazismen, at vi har isoleret de anderledes tænkende som få landsforrædere, der kunne tjene som syndebukke, og fortrængt bevidstheden om, at virkeligheden var mere kompleks 12
7 end som så. Meget tyder på, at forskningen - og ikke kun den egentlige historieforskning men også f.eks. litteraturhistorien - er ved at gøre op med denne fortrængning. Den musikhistoriske forskning modtager også her værdifuld inspiration i Michael Fjeldsøes afhandling. Når disse positive sider er fremhævet, må der imidlertid også være plads til kritiske bemærkninger om den måde, hvorpå afhandlingen kombinerer sit teoretiske greb om afhandlingen med den stofmængde, der fremdrages. Jeg var tidligere inde på definitionen af begrebet "ny musik" som et begreb, der kvalitativt afgrænser sig fra det blot "nyskrevne", men som også er mere rummeligt end modernisme-begrebet. Betragter vi igen denne definition -: "Ny musik er den traditionssammenhæng, der begyndte med alle de innovationer, der skete i den vestlige kunstmusik omkring , og hvad der deraf fulgte - som videreførelse eller i opposition. Den omfatter den musik, der forstår sig selv som led i denne traditionen eller i det mindste er at forstå i denne tradition" så bemærker vi at den er meget omfattende: Her tales om alle de innovationer, der skete omkring og hvad deraf fulgte - som videreførelse eller i opposition. Dette er en ganske liberal holdning til begrebet "det ny", og når dertil lægges, at ikke alene musik, der selv opfatter sig som ny i denne forstand, men også musik der i det mindste kan forstås som sådan, inddrages under begrebet "ny musik", så må man spørge sig, hvad der er tilbage af musik, der nok er nyskreven men ud fra en kvalitativ betragtning ikke også er ny? Med Siegfried Wagners operaer som en mulig undtagelse, har jeg svært ved at forestille mig en musik, der ikke i det mindste kan forstås som en opposition til innovationerne omkring Noget tyder på, at jeg ikke står alene med vanskelighederne, for når Michael Fjeldsøe i sit appendix 3 gør op, hvordan foreningernes repertoire fordeler sig mellem gammel og ny musik, bruges definitionen på "ny" ikke, og i god konsekvens dermed heller ikke betegnelsen "ny musik". Appendix skelner mellem "klassisk-romantisk" musik (der indbefatter alt skrevet af komponister født før 1860, herunder også Bach, Handel og Vivaldi) og "nyere" musik skrevet af komponister født 1860 eller senere. Årstallet 1860 synes arbitrært sat, men det skal indrømmes ikke uhensigtsmæssigt: Takket være det kommer Debussy, Mahler, Richard Strauss, Carl Nielsen og Sibelius med blandt de "nyere" foruden selvfølgelig Sch6nberg, Reger, Bartok, Stravinskij osv. Men hvad er for- 13
8 holdet mellem det i appendix 3 benyttede begreb "nyere musik" (der bruges til at karakterisere foreningernes programpolitik), og det for afhandlingens tese centrale begreb "ny musik"? Det diskuteres ikke, og man fornemmer, at der sker en glidning i sprogbrug og begrebsapparat, hvor der i den afsluttende diskussion argumenteres for, at definitionen på ny musik nødvendigvis må være en definition, der afspejler praksis i de ny musik-foreninger, som afhandlingen behandler.23 Her er det som om den teoretiske konstruktion "institutionen ny musik" og dens praktiske institutionalisering i foreninger for ny musik bliver konstituerende for det æstetiske begreb "ny musik", således at afhandlingen er nær ved at forudsætte, hvad den ville vise: Nemlig at det kan lade sig gøre at skrive den ny musiks historie som historien om etablering og udvikling af den særlige sfære i musiklivet som den ny musik dyrkes og udskille s Også når det drejer sig om argumentationen for udvalget af de komponister, der behandles særskilt i afhandlingens store kapitel 4, kniber det med logikken: I diskussionen argumenterer Michael Fjeldsøe for sit udvalg: "Jeg har ikke forsøgt at kvantificere disse elementer [nemlig: karakteren af ny musik, graden af anerkendelse, international reputation og lignende] eller forsøgt at opstille objektive kriterier som f.eks. de mest opførte, de højst betalte, de mest produktive eller de mest gangbare komponister ved officielle lejligheder. Sådanne tilsyneladende objektive kriterier forskyder blot subjektiviteten til et andet niveau, nemlig til samtidens programudvalg og musiklivsspidser. Udvælgelsen bygger på mine vurderinger og er altså subjektiv, men subjektiv på et kvalificeret grundlag."25 Her skal ikke anfægtes, at Michael Fjeldsøes grundlag er kvalificeret. Men det tror jeg også, at vurderingerne foretaget af bestyrelser eller censurkomiteerne i Foreningen Ny Musik eller Det Unge Tonekunstnerselskab har været. Både i samtiden og i dag er der tale om subjektive og kvalificerede udvælgelser. Spørgsmålet er, hvilke der er de mest interessante i forhold til afhandlingens tese og i forhold til eftertidens akademiske nysgerrighed. Og her falder det svært at afskrive interessen for samtidens udvælgelseskriterier, al den stund det er samtidens udvalg der bliver det pragmatiske og faktiske kriterium for, hvad der falder ind under begrebet "ny musik". Hvis vi holder fast ved afhandlingens 14
9 tese om, at det kan lade sig gøre at skrive den ny musiks historie som historien om etablering og udvikling af den særlige sfære i musiklivet som den ny musik dyrkes og udskilles i, så må de udvælgelseskriterier, som anlægges i denne særlige sfære være relevante. Det er såmænd ikke fordi man kan være forfærdelig uenig med Michael Fjeldsøe i de valg, han så foretager. Men de forekommer, som om de kunne have været foretaget uafhængigt af den teoretiske refleksion, der lægges til grund for afhandlingen. Det er baggrunden for, at bedømmelsesudvalget i den oprindelige vurdering, hvor vi indstillede at afhandlingen kunne antages til forsvar, fandt at det ikke helt var lykkedes Michael Fjeldsøe at indløse de teoretiske fordringer, han stiller til behandlingen af sit materiale, og udvalget anbefalede at afhandlingen blev udvidet med løbende refleksioner, der knytter teori og stofgennemgang sammen, og en afsluttende konklusion. Den afsluttende konklusion har Michael Fjeldsøe givet i sit nyskrevne kapitel 5 og i tilgift dertil det nye appendix 3, der er med til at understrege afhandlingens karakter af pionerarbejde. Man kan ikke påstå, at udvalgets forventninger om en refleksion, der knytter teori og stof sammen, er blevet fuldt indfriet. Til gengæld er afhandlingens empiriske værdi blevet understreget og den store stofmængde er gjort mere overskuelig takket være revisionen, som herved har øget afhandlingens tilgængelighed for den læser, hvis interesse først og fremmest er musikken og musikhistorien. Erling Guldbrandsen indledte sin opposition med at konstatere, at "Bedømmelseskomiteen er enig om at Michael Fjeldsøes ph.d. afhandling er et vigtig pionerarbejde i dansk musikhistorieforskning. På grundlag af omfattende arkivstudier, bl.a. i Det Unge Tonekunstnerselskabs arkiv og i en række manuskriptsamlinger, giver afhandlingen den første samlende fremstilling af et stort område som hidtil bare har været sporadisk udforsket. Fremstillingen er meget grundig, udførlig, veldokumenteret og fyldig, og sproget er klart og letflydende. Afhandlingens dokumentation vil også danne et vigtig udgangspunkt for kommende arbejder på feltet." Denne vurdering blev udbygget, nuanceret og i substansen bekræftet af forsvarshandlingen og af de fremførte oppositioner. Det er med god samvittighed, at jeg ønsker forfatteren til lykke med afhandlingen. 15
10 Noter l. Michael Fjeldsøe: Den fortrængte modernisme - den ny musik i dansk musikliv Ph.d. afhandling Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet 1999, s jf. C. Dahlhaus: '''Neue Musik' als historische Kategorie" i: Oechs (ed.): Carl Dahlhaus: Schonberg und andere. Gesammelte Aufsatze zur Neuen Musik. Mainz (Schott) 1978, s M. Fjeldsøe 1999 s I sin opposition understregede Peder Kaj Pedersen betydningen af det ydre ideologiske tryk, som dansk kultur og dermed også institutionen ny musik i Danmark var udsat for fra 1933 og frem til befrielsen 1945 og nævnte i denne forbindelse organisationen Frisindet Kulturkamp og dens kampagne imod kunstkonkurrencen, der blev udskrevet i forbindelse med de olympiske lege 1936, hvor Louis Glass skulle bedømme de danske konkurrenceværker. Han argumenterede på baggrund heraf for, at 1945 havde været mere velvalgt som øvre grænse for den behandlede periode end afhandlingens 1940, mens han var enig i valget af 1920 som nedre grænse. Michael Fjeldsøe fremhævede i sit svar, at 1920 var afhandlingens eneste faste grænse, mens 1940 snarere var en åben grænse. Han havde overvejet at gå helt frem til 1950 og dermed bringe sin afgrænsning i overensstemmelse med Carl Dahlhaus, men havde bl.a. på grund af den isolation, som besættelsestiden medførte, valgt at slutte sine undersøgelser ved I sin opposition tog Erling Guldbrandsen udgangspunkt i afhandlingens tese og dens påstand om, at ny musik udskilles som en særlig sfære, hvorfor det kan lade sig gøre at skrive den ny musiks historie som historien om denne særlige sfæres etablering og udvikling. Her savnede han for det første en redegørelse for denne særlige sfæres teoretiske status: Er den at opfatte som en kontekst uden kausal kraft? eller er sfæren årsag og dermed forklaringsmodel? For det andet påpegede han faren for tautologi: når man først afgrænser fremstillingen til den ny musiks sfære og derpå skriver denne sfæres historie som den ny musiks historie, så kan afhandlingens program blive selvopfyldende. Erling Guldbrandsen var ikke i tvivl om, at fremgangsmåden havde bragt adskilllige nye indsigter for dagen, men han ytrede tvivl om, hvor vidt disse nye indsigter skyldtes det teoretiske fundament eller det empiriske stof, og han påpegede, hvordan det teoretiske greb om fremstillingen svækkes i løbet af afhandlingen, således at stofmængde og stofpræsentation i de senere, meget fyldige, afsnit tager overhånd over teorien. I forbindelse hermed viste Erling Guldbrandsen også, hvordan det Burgerske institutionsbegreb, der i sin oprindelse er et sociologisk begreb, i løbet af afhandlingen glider hen imod en konkret og bastant betydning som "forening", og han stillede spørgsmålstegn ved, om en "institution" kan tidsfæstes på samme måde som en forening, og dermed om afhandlingen i udførelsen er en teoretisk diskussion af institutionen ny musik eller en empirisk foreningshistorie? Ved at diskutere to begreber - interpretationsbegrebet og værkbegrebet - i forhold til Peter Burgers institutionsbegreb rettede Erling Guldbrandsen afsluttende søgelyset imod anvendelsen af institutionsbegrebet som teoretisk fundament for beskrivelsen af den ny musik: Interpretationen holder værket åbent ved at udsætte det for nyfortolkninger, og interpretationsbegrebet virker derigennem også tilbage på traditionsbegrebet og forrykker bal an- 16
11 cen mellem nyhed og tradition, idet traditionen som nyfortolkning fremstår som "ny". Dette sprænger institutionsbegrebet som et statisk struktur med en række led, idet både værk og tradition er i stadig bevægelse, og det nødvendiggør en supplering af institutionsbegrebet med på den ene side en anlytisk, på den anden side en historisk fortolkning af værket. Den historiske fortolkning har til opgave at formidle mellem musikken og det omgivende samfund, og dette formål vedkender afhandlingen sig også, men Erling Guldbrandsen savnede den teoretisk funderede formidling mellem de overordnede - historiske og samfundsmæssige - sammenhænge og de specifikke træk ved enkeltstående traditioner, komponistprofiler, værker eller fremførelser i afhandlingen. 6. Peder Kaj Pedersen påpegede i sin opposition, at anmeldelses stoffet indgår i institutionen ny musik som en del af "receptionshistorien og den æstetiske diskurs og dennes udvikling". På baggrund heraf efterlyste han en nødvendig skelnen mellem anmeldelser i tidskrifter og dagblade og kritiserede desuden den heterogene anvendelse af dagbladsanmeldelser i afhandlingen, hvor f.eks. anmeldelser fra den socialdemokratiske presse helt mangler. 7. jf. Peter Biirger:Theorie der Avantgarde. Frankfurt jf. Carl Dahlhaus: Grundlagen der Musikgeschichte. KaIn Fjeldsøe 1999 s Fjeldsøe 1999 s Cand mag. Jens Rossel påpegede i sin opposition ex auditorio at dette forhold kunne antyde, at institutionen ny musik udvikler sig til en magtstruktur, der holder ikke alene udenlandsk, men også uønsket dansk musik ude fra foreningernes repertoire. Han pegede her på komponisten Gunnar Bergs skæbne i dansk musikliv i årene efter krigen som et eksempel. Il. i Ole Feldbæk (ed.): Dansk Identitetshistorie bd. 3. Folkets Danmark , København 1992 s jf. H.W. Schwab: "Epilog: Musik och landskap" i: G. Andersson og H. Karlsson (ed.): Musik i Norden, Stockholm 1997 og H.W. Schwab: "Der 'nordische Ton' in der Musik des 19. Jahrhunderts" i: B. Henningsen, J. Klein, H., Miissener og S. Saderlind (ed.): Wahlverwandschaft. Skandinavien und Deutschland 1800 bis Berlin jf. H.W. Hitchcock: Music in the United States. New Jersey (Prentice-Hall) s jf. Poul Bagge: "Nationalisme, antinationalisme og nationalfølelse i Danmark omkring 1900" i: Feldbæk bd s se Bagge op.cit. 16. se Henrik S. Nissen: "Folkelighed og frihed Grundtvigianernes reaktion på modernisering, krise og nazisme" i Feldbæk bd. 3, 1992, s se Niels Finn Christiansen: "socialismen og fædrelandet. Arbejderbevægelsen mellem internationalisme og national stolthed " i Feldbæk bd s , især s jf. Lorenz Reerup: "Folkestyre og danskhed" i Feldbæk bd s. 439, hvor det hævdes, at: "Den moderne danske konsensusnationalisme udformes først under indtryk af krisen i 1930'rne og af besættelsestiden". 19. jf. debatten mellem Per Nørgård og Karl Birger Blomdahl i Dansk Musiktidsskrift 1956 nr. 3 s. 65 og 4 s se Fjeldsøe 1999 s se Fjeldsøe 1999 s se note se Fjeldsøe 1999 s. 295f 24. jf. afhandlingens tese, Fjeldsøe 1999 s. 10 og note Fjeldsøe 1999 s
Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Den sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Fremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.
Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------
Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
præsenterer OTTO MORTENSEN
T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto
Danske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
ALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat
Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende
Skriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Mennesker på flugt - elevvejledning
Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer
Bilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Hospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Konstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Natur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
At få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.
Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde
Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Hvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Den ubehagelige alliance
ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem
Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place)
Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Johannes Christoffersen/ Lars Bent Petersen. 2009 Kort om projektet: Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place), er et kunstprojekt, der vil undersøge eksisterende
Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16
Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle
Grundtvig som samfundsbygger
1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.
kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Undervisningsplan: nyere politisk historie
Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)
Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Påstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Analyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.
Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte
Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Samfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv
Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
AT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår
Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Grundlovstale 5. juni 2010.
Grundlovstale 5. juni 2010. Når vi i dag fejrer grundlovsdag, hylder vi ikke blot demokratiet og den demokratiske styreform. Vi minder også os selv og hinanden om de frihedsrettigheder og grundlæggende
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Gruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Videnskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Marianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002
Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan
Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Samfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,
Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab
Indledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Indhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
Sangen gavner sammenholdet
Det har en stor virkning på os at synge sammen. Sangen gavner samtalen, samværet og sammenhængskraften. Den giver os lyst til at lytte og dermed styrker den demokratiet, mener højskoleforstander Ole Toftdahl.
Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Forskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Akademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk