Læreruddannelsen Zahle. Antal anslag i opgaven: Side 1 af 37

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreruddannelsen Zahle. Antal anslag i opgaven: 87.179. Side 1 af 37"

Transkript

1 Antal anslag i opgaven: Side 1 af 37

2 Det sprog stjal man fra os og gav os en snak linien var sløret men klar det er lettest at holde et folk i skak som slet ingen sange har. (Højskolesangbogen, 2008, nr. 18) Side 2 af 37

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Uddybning af problemformulering Definition af hvad er fællesskab... 7 Definition af hvad er fællessang... 7 Formålsparagraffen for den danske folkeskole og formålsparagraffen for musik... 8 Det senmorderne samfund Thomas Ziehe Anthony Giddens Ulrich Bech Opsummering Thomas Ziehes god Anderledeshed Hvorfor fællesskab Hvad kan fællessang Eksempler på fællessang Fællessang i musikundervisningen Fællessang i form af morgensang Kor Tag klasser med i koncerthuset og syng med et symfoniorkester Fag- didaktik med musik Associativt stemmearbejde Indstudering af nye sange Udvælgelse af sang Hvad kendetegner en god tekst Hvad kendetegner en god melodi At akkompagnere til fællessang Opsummering Egen Empiri Undersøgelsesdesign(Andersen & Boding, 2010) Observation Fokusgruppeinterviews bestående af elever Observation af morgensamling med hele skolen Empiri fra interview med fokusgruppe interview Interview med 2. klassen Interview med 6. klassen Side 3 af 37

4 Analyse af Empiri Analyse interview af eleverne Analyse af interview med 2 klasse Analyse af interview med 6 klasse Opsummering Del- Diskussion af Interview med eleverne Analyse af fællessamlingen med hele skolen Del Diskussion af fællestimen Konklusion analyse af Empirien Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag Spørgeguid Indledning Jeg har valgt at starte min bachelor med et citat fra Højskolesangbogen, fra sangen Julies Sprog af Benny Holst. Det er en sang, som jeg blev introduceret til, da jeg selv gik på eftersko- le, af min efterskoleleder. I hans optik, var det en af de sange, som var vigtige, da den fortalte om livet og hvad der var vigtigt. Det valgte vers har siden da været vigtigt for mig, da det har givet mig en forståelse af og en fortælling om, at jeg som person er en del af noget større. I de senere år, har det fulgt mig, og været en poetisk måde at udtrykke vigtigheden af demokrati og tilhørende sange. Igennem mine fire år på læreruddannelsen Zahle, og et enkelt år som efterskolelærer, har jeg hele tiden undret mig over hvor morgensangen var blevet af? Hvad var der blevet af fæl- lessangen inden timen startede? Jeg savnede det på uddannelsen, og jeg undrede mig over at så få skoler havde morgensang, og hvis de endelig havde, så havde de kun morgensang en eller to gange om ugen. Jeg selv er vokset op i en kultur hvor fællessang har spillet en stor rolle. Jeg har selv gået på en friskole, hvor der var morgensang hver morgen, senere en efter- Side 4 af 37

5 skole hvor der var sang fra højskolesangbogen inden hver time og morgen og aftensang. Efter dette kom gymnasiet hvor sang var noget der var forbeholdt musikholdet. Efterfølgende var jeg på højskole hvor højskolesangbogen blev hevet frem ved en hver given lejlighed. Igennem al den fællessang føler jeg selv at have oplevet et fællesskab, og har lært og forstået tekster som har fulgt mig siden børnehaveklassen. Jeg mener at Skipper Klements morgensang, Den lille annemone og mange flere har været med til at danne mig, og givet mig en god bal- last i rygsækken. Det er derfor med stor, stor undren at jeg har erfaret at der ikke er særlig mange i min omgangskreds som kender til disse sange, som har betydet så meget for mig. Som man sikkert kan udlede af ovenstående er jeg selv stor tilhænger af fællessang, både fordi jeg har oplevet det som genvej til fællesskab og fordi jeg mener at der i de gamle sang- bøger, som højskolesangbogen, den danske salmebog, DGI- sangbogen m.fl. ligger stor poesi og budskaber som er vigtige at kende, bl.a. for at kunne forstå det danske samfund, historien bag og sig selv. Igennem mit studie har jeg så gået og undret mig over fællessangens plads i skolen, og har udover denne undren, i mine praktikperioder også bemærket at eleverne, er blevet mere individualiserede. Igennem studiet på læreruddannelsen og medierne har jeg hørt, læst, og oplevet hvordan bl.a. sociologer og forskere har berettet, med en vis bekym- ring, om denne individualisme, som kendetegner det senmoderne samfund. Ovenstående refleksioner har ført til at jeg har valgt at beskæftige mig med fællessangen i folkeskolen. Jeg har med dette valg også et ønske om at undersøge om fællessang kan være et middel til at skabe et større fællesskab i det senmoderne skolen, hvilket derfor har ført mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering: Hvad kendetegner det senmoderne samfund, og hvilken betydning har det i forhold til fæl- lesskabet i folkeskolen? Hvordan kan fællessang være med til at styrke og bevare fælles- skabet i folkeskolen? UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING. Jeg har med min problemformulering prøvet at indkredse hvad min opgave skal besvare. Jeg vil dog kort præcisere centrale begreber. Jeg starter med at skrive hvad kendetegner det senmoderne samfund. Min hensigt med netop denne formulering, er ikke at lave en bred opgave om hvad der generelt set kendeteg- ner det senmoderne samfund. Jeg vil derimod, specifikt undersøge, om der er tale om en øget individualisering i det senmoderne samfund, og derved opnå forståelse for hvilken ind- Side 5 af 37

6 flydelse konsekvens dette har i folkeskolen. Læsevejledning Jeg vil i det kommende lave en kort læsevejledning over min opgave. Jeg har valgt at lave en opbygning af opgaven, hvor jeg, i min uddybning af problemformule- ring, starter med at begrunde valg og definere nogle af de centrale begreber, for med en klar definition af disse at kunne fortsætte opgaven. Efterfølgende vil jeg redegøre, analysere og konkludere på baggrund af teoretisk og egen empiri. Definitioner, redegørelser og analyser bliver til på baggrund af relevante artikler og egne er- faringer. Generelt vil jeg forsøge at analysere og konkludere på både positive og negative elementer som fremkommer i min opgave. I det efterfølgende vil jeg ud fra ovennævnte arbejde med følgende 4 områder: 1. Det senmoderne samfund, med fokus på individet. Til dette har jeg valgt at bruge Thomas Ziehe, Anthony Giddens og Ulrich Bech, da jeg gennem mit studie har læst tekster af disse, og andre som har benyttet deres teori bl.a. Hans Jørgen Kristensen. Jeg mener at disse har en bred opbakning og anerkendelse i praksis og forskerkred- se, og teorierne har stor relevans for min opgave. Jeg vil afslutningsvis laver en kort opsummering af de centrale pointer af de tre soci- ologer. 2. Fællessang. Hvad kan fællessang, her vil jeg tage udgangspunkt i Helen Berggrens teori. Jeg vil også komme med eksempler på historisk fællesang jvf. Grundtvig. For- stå musikfags/ skolens formålsparagraffer på baggrund af problemformuleringens kontekst kva Hans Jørgen Kristensen og Bodil Christiansens artikler. Alt sammen valgt for at nuancere forståelsen af fællessang. 3. Fremføre min egen empiri og erfaring, for at bygge bro mellem teori og praksis. Un- dersøgelses design er fra Professionsbachelorprojektet i læreruddannelsen 4. Til sidst i opgaven vil jeg komme med en konklusion og perspektivering. Udover de ovenfor nævnte teoretikere vil jeg henvise til andre, hvor det er relevant i opga- ven. Side 6 af 37

7 Definition af hvad er fællesskab Jeg vil i det følgende komme med en kort definition på hvad fællesskab er. Til det vil jeg bru- ge Per Schultz Jørgensens artikel Individ og fællesskab i lys af moderniseringen fra Kvan 85. I denne artikel starter Jørgensen med at definere hvad fællesskab er. Der er mange for- mer for fællesskaber, og der er mange ord for fællesskab. Det kan fx være et kollektiv, en gruppe, et sammenhold, et samarbejde, et lokalsamfund, menighed, forening, slægt eller fa- milie. Det som ifølge Per Shultz Jørgensen er fælles for disse er, at de alle sammen henviser til noget, som individerne er sammen om eller deler med hinanden. Dette kan være alt fra re- ligion, en bestemt region eller til en politiskholdning eller anden form noget som samler mennesker. Per Schultz Jørgensen skriver nogle af disse faktiske fællesskaber er valgte, man melder sig ind og senere måske ud. (Jørgensen, 2009, p. 7) Formålet med dette citat er at vise, at med moderniseringen, er der sket en opprioritering af det personlige valg og disses betydning for den enkeltes udvikling. Til dette skrive Jørgensen Det er i den sammenhæng, spørgsmålet om fællesskaber får en ny betydning. Deres betydning er at udgøre en del af den sociale og kulturelle kapital (Bourdieu), som den enkelte kan trække på i sin bestræbelse på at realisere sig selv. (Jørgensen, 2009, p. 8)Med dette siger Jørgensen at fællesskaber er en stor del af den identitet, som individet tager med sig, og med opprioriteringen af det person- lige valg er det noget, som den enkelte selv vælger til. Definition af hvad er fællessang Jeg vil i det kommende prøve at begrebsafklare hvad fællessang er. Fællessang er noget, som de fleste kender til, og heldigvis også noget, som de fleste har prøvet. Det kan derfor virke som spild af sideplads, at skulle definere det, men jeg mener dog alligevel at det er vigtigt, da det er omdrejningspunktet for denne bachelor. I definitionen af fællessang bliver man nødt til at gribe fat i begge dele af det sammensatte ord. Fællessang kan karakteriseres ved det at synge sammen med andre, eller beskrive en sang, som er egnet til at blive sunget i fælles- skab. Man kan dermed sige, at der skelnes mellem det at synge sammen, og hvad der bliver sunget sammen. Men når sangen er aftalt, og en større gruppe synger sammen, indgår deltageren i et fælles- skab(ebdrup, 2010), og man udstiller sammen med ens meddeltagere sin egen sangstemme og bliver derved en del af et fællesskab. Fællesskabsoplevelsen kan være voldsom, og kan Side 7 af 37

8 bruges i sammenhænge hvor den enkelte skal føle sig som en del af en bestemt overbevis- ning eller religion. Dette fællesskab kan som sagt blive skabt af fællessang. Når folk synger sammen, opstår der et forhøjet niveau af hormonet oxitocin i deres hjerner. Det er et hormon, som får mennesker til at stole på hinanden og knytte sig til hinanden, så der opstår en fælles- skabsfølelse (Ebdrup, 2010). Man kender også dette stof fra fødsler, da stoffet bliver afgivet fra kvindens hjerne, og hun på den måde knytter sig nemmere til barnet. Formålsparagraffen for den danske folkeskole og for- målsparagraffen for musik Grunden til jeg har valgt at skrive om emnet fællessang er, at det har min interesse, ligesom det har min interesse at skabe fællesskab i den danske folkeskole. Jeg vil i det kommende afsnit kort beskæftige mig med formålsparagraffen for den danske folke- skole, for at lokalisere og klargøre hvilke områder af den, jeg mener, kunne være in- teressante i forhold til et begreb som fællessang. Til dette vil jeg bruge Hans Jørgen Kristensens bog didaktik og pædagogik, da jeg i høj grad er enig med hans tolkning af formålsparagraffen. Hvis man tager et historisk- view udover formålsparagraffen, vil man opleve at den i høj grad er et produkt af hvilket samfund og kontekst skolen er i. I den nuværende formålsparagraf står der.gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer (Undervisningsministeriet, Ministerie for børn og undervisninge, 2009). Man kan spørge om hvorfor det er vigtigt at beskæfti- ge sig med dansk kultur og historie, i en tid, som er omfattet af globalisering og en øget individualisering? Ifølge Hans Jørgen Kristensen, skal formuleringen forstås som et udtryk for, at hvis eleven skal kunne klare sig i en globaliseret verden og i mødet med fremmed mennesker, bliver eleven nødt til at kende sine egne rødder fra hvor han eller hun stammer, for at vide hvem han eller hun selv er. Jeg er enig i denne for- tolkning, og ved samme uddrag af formålsparagraffen, vil jeg gribe fat i Bodil Chri- stensen. Christensen skriver skolen må give denne kulturelle ballast. Kulturens sange Side 8 af 37

9 er også en del af denne kulturelle ballast (Christensen, 2007, p. 28) Jeg er igen enig, da jeg mener at en stor del af den kulturelle ballast, der er i den danske kulturskat, er den danske sangskat, som fx findes i højskolesangbogen, den danske salmebog og DGI- sangbogen. Dette bliver også bakket op af formålsparagraffen for musik hvor der står formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evner til at opleve musik og til at udtrykke sig i og med musik, herunder at synge danske sange. (Undervisningsministeriet, Fællesmål for musik, 2009) og Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet (Undervisningsministeriet, Fællesmål for musik, 2009). Det er altså vigtigt at eleverne lærer disse at kende, ligesom det er vigtigt at de har et kendskab til den danske historie. Jeg vil ikke gå ind i en diskussion af kulturkanonen, men blot nævne at den inddrage netop sange, som kommer fra de tre udgivelser jeg nævner. Dette må tages som et udtryk for, at der også fra politisk side er enighed om at disse udgi- velser er en del af den danske kulturskat. Men udover kun at udgøre den kulturelle ballast, ser jeg en pointe i at den kulturelle ballast er sammenbundet med folkesko- lens formålsparagraf stk. 3 Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, med- ansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Undervisningsministeriet, Ministerie for børn og undervisninge, 2009). Dette afsnit står for mig i kontrast til det, som i Ziehe og Giddens udtrykke omkring den øgede individualisering, og for mig at se kan der være en mulig udfordrende modsætningsforhold i hvad der tidligere nævnes i paragraffen så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle (Undervisningsministeriet, Fællesmål for musik, 2009). Men spørgsmålet er, om dette kan forenes, så eleven både lærer at tage stilling til egne muligheder og samtidig lærer demokrati, åndsfri- hed og ligeværd. I forhold til formålsparagraffen for musik, så står der i stk. Side 9 af 37

10 2 Gennem aktivitet og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen med- virke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentra- tion og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af fællesskabet (Undervisningsministeriet, Fællesmål for musik, 2009) Det kan måske lyde som om, at jeg er af den holdning, at fællessang er det eneste middel til at imø- dekomme formålsparagraffen, men det er dog forkert. Jeg ser fællessang som et af mange tiltag, som skal til i folkeskolen. Det senmorderne samfund Som jeg nævner i indledningen, mener jeg på baggrund af egne erfaringer, at kunne mærke en individualisering i samfundet. Jeg vil i redegøre for hvordan Thomas Ziehe, Anthony Gid- dens og Ulrich Bechs teorier om individet i det senmoderne samfund. THOMAS ZIEHE Thomas Ziehe er professor i pædagogik fra Gottfried Wilhelm Leibniz Universität i Hannover. Thomas Ziehe er herhjemme kendt for blandt andet hans begreb god anderledeshed, hvor Ziehe udtrykke en central vanskelighed omkring mennesket i den senmoderne tidsalder. I sin indledning til en artikel omkring god anderledeshed, skriver han omkring de forhold eleverne har i dag, i modsætning til de forhold der herskede f.eks i 30 erne, hvor han mener at læreren er blevet mere venlig, bøgerne forbedret og de fysiske rammer er blevet udvidet og forbed- ret. Efterfølgende i samme artikel skriver han taler man med elever i dag, får man det ind- tryk, at der aldrig har eksisteret så hårdt prøvet en generation af elever som den nuværende (Ziehe, Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004, p. 65). Dette er udgangspunktet for Thomas Ziehes videre sociologiske arbejde. Jeg vil i det kommende redegøre for Ziehes arbejde, og igennem redegørelsen vil jeg bruge eleven som subjektet det drejer sig om, da min opgave er rette mod folkeskolen og arbejdet med elever. Ziehe bruger tre verdener eller tre dimensioner om man vil, til at belyse denne vanskelighed: Tematisering, informalisering og subjektivering(ziehe, Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004, p. 65). Fordelen ved disse tre dimensioner er at de har virket som værn mod dominans fra udefrakommendes side, og dermed sikret en større selvstændighed blandt det enkelte individ. Men der er dog også en bagside af medaljen, da disse også kan være en hindring for Side 10 af 37

11 den nysgerrighed, som medvirker til at individet kan udfordre og udvikle sig selv. Måden dis- se kommer til udtryk på er igennem reaktionsmønstre. Det første reaktionsmønstre har at gøre med den lette tilgængelighed eleven har til information, altså den dimension som også hedder tematisering. Dette kommer til udtryk i en reaktion, som ses i skolen af det ved jeg allerede, og som derved dræbe nysgerrigheden efter den viden, som læreren kan præsente- re for eleverne. Det skaber en desillusion omkring de unges egen viden. Dette kommer også til udtryk i en form for sprog, som den unge/individet bruger omkring en selv. jeg føler mig ikke særlig motiveret i dag. eller jeg tror ikke, jeg føler mig tilpas nu, jeg trænger til motive- rende hjælp (Ziehe, Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004)(Ziehe, Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004, p. 68). Det bliver således den unge selv, som bestemmer om hvorvidt han el- ler hun er motiveret, i stedet for at blot være motiveret. Det næste reaktionsmønster er an- gående Informalisering. Dette handler om, at der hurtigt spørges efter grunden til at engage- re sig aktivt i en proces, som strækker sig over lang tid. Informalisering betyder at mønstre for vores daglige liv er blevet mere uformel (Ziehe, Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004, p. 66). Det vil sige, at så snart man kaster sig ud i en proces, som har en lang tidshorisont, ledes der prompte efter plausibilitet. For mig at se, kommer dette reaktionsmønster til udtryk i ta- lemåden what s in it for me? som jo har været en form for mantra blandt elever i 00 erne. Det betyder også, at i og med at informaliseringen har fundet sted, kan vi være uformelle med hinanden, hvilket betyder at der kan være vidt forskellige tolkninger af situationer. En lærer kan tolke en situation som værende en undervisningssituation, hvor en elev kan have en komplet modsatrettet holdning, hvilket betyder at der, inden undervisningen starter, skal forhandles om hvorvidt det er en undervisningssituation eller ej. Det tredje reaktionsmønster refererer til subjektiveringen, hvor Ziehe også bruger udtrykket egen- verden. Egen- verden/subjektiveringen har at gøre med den optik individet anskuer verdenen på. De em- ner som eleven finder interessante og er villige til at bruge tid på, er emner eller viden som eleven kan relatere til sin egen verden. Dette kommer til udtryk i hvad har det med mig at gøre (Ziehe, Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004, p. 67). Ifølge Thomas Ziehe er dette et problem, da fx alt kunst, information eller andet bliver set udfra perspektivet hvad har det med mig at gøre. Når elever ser et teaterstykke, læse en bog eller se en film kan udsagnet være efter jeg fandt ikke mig selv i det 1, en tanke der ikke er så indlysende, da det ikke nødvendigvis har været formålet med bogen, filmen eller teaterforestillingen. Dette bliver et stort problem, da alt viden eller information, som kommer udefra og ind i elevens egen- 1 Ziehe 2004, side 67, l. 9 Side 11 af 37

12 verden, bliver opfattet som uvedkommende pres og overgreb, hvis ikke det umiddelbart passer ind i elevens egen- verden. Thomas Ziehes hensigt er ikke at lyde som en forbitret bit- ter, da disse selvreference er gode, da de hjælper til at være autoritets kritiske. Problemet er dog, når disse begynder at være hindrende for nye indtryk, som kunne virker fremmede og udviklende for individet. Disse tre reaktionsmønstre, er eksempler på hvordan de tre dimen- sioner kommer til udtryk, og nødvendiggør brobygning mellem elever og lærer. Ifølge Ziehe har lærerne i skolen en kulturel horisont, og eleverne har deres egen kulturelle horisont. Det- te bevirker, at der opstår en kløft mellem lærerens kulturelle viden, og elevernes. Læreren er, i kraft af sin opgave som kulturformidler, nødsaget til at formidle abstrakt stof, og tænker at dette er en selvfølgelighed for eleverne at beskæftige sig med. Det modsatte, ifølge informa- liseringen, er opfattelsen hos elverne. De sørger konkret håndgribelig viden, som giver me- ning her og nu, hvor de kan se brugbarheden. Derfor bliver læreren nødt til at bygge bro til eleverne, ved enten at forsøge at gøre emnet plausibelt for eleverne eller bruge sin person, så eleverne i medlidenhed med læreren engagerer sig i emnet. Dette er ifølge Thomas Ziehe enormt energidrænende for læreren og ikke holdbart over en længere periode, og dette le- der tilbage til indledning, vedrørende generationen, som aldrig har haft det hårdere. Med disse tre dimensioner Tematisering, informalisering og subjektivering eller verdener, som jeg oven over har beskrevet, kan man spørge hvad udløse den individualisering? Thomas Ziehe skriver i sin artikel Min hypotetiske ide er, at der i opvæksten findes en bestemt dispo- sition for at være egocentrisk (Ziehe, Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004, p. 67). Ego- centrisme kan forklares med spørgsmålet hvorfor er verden ikke ligesom mig? (Ziehe, Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004, p. 70). Det vil sige, at egocentrisme er en bestemt måde at erkende verdenen på, og sit eget forhold til verdenen. Denne følelse er ikke fremmed. Den er en naturlig del af puberteten, men ifølge Thomas Ziehe bliver egocentrismen forstærket i pu- berteten, af de tre dimensioner. Man kan derfor sige at; dispositionen til dette er, at de tre dimensioner som jeg tidligere har beskrevet med reaktionsmønstre fordre pubertetens ego- centrisme til øget egocentrimse. Egocentrismen kan komme til udtryk på to måder, enten en stålsat mening om, at mit perspektiv er det rigtige og selvindlysende, det kan jeg mærke (Ziehe, Øer af intensitet i et hav af rutine, 2004, p. 70), som fordrer en meget frem- brusende fremtoning, og en øget selvsikkerhed på sig selv. Den anden form for egocentrisme er en smule mere defensiv, og kunne tolkes som sky. Grunden til denne defensivhed er, at man ikke vil dele sit eget perspektiv, enten for at give det væk eller få det taget væk. Man er derfor ikke villige til at udveksle perspektiver, da dette kunne medføre ændring af ens eget Side 12 af 37

13 perspektiv. Det kan forklares med, en frygt for diskussioner og perspektivudveksling. Hvis en sådan egocentrisme bliver stillet over sådan en diskussion vil diskussionen blive afsluttet in- den den overhovedet begyndte, da modparten til spørgsmålsgiveren ville forblive tavs. ANTHONY GIDDENS Jeg vil i det kommende redegøre for Anthony Giddens beskrivelse af individet i det senmo- derne samfund. Anthony Giddens er professor i sociologi, og tidligere leder af London School of Economics. Globalisering er blevet et meget aktuelt begreb, da den nuværende teknologi og velstand, har gjort det muligt for størstedelen af befolkningen i Danmark at have sociale relationer el- ler forbindelser til store dele af verdenen, som dermed går ind og påvirke lokale begivenhe- der og vice versa. Man kan derfor ikke regne med at ens verdensbillede vil være det samme, som de indtryk man får fra sit lokale miljø. Ens verdensbillede vil i høj grad være influeret af den globale situation, som går ind og sætter sit aftryk på ens lokale liv. Som Ziehe også ud- trykker hvordan at individet er blevet mere centreret om selvet, og hvad der giver mening for mig, beskriver Giddens det sammen, dog udfra andre begreber. Anthony Giddens inddrager begrebet tillid, i sin teori. I et samfund, som det senmoderne, med ansigtsløse relationer, globalisering, hastig udvikling, som bringer os udfordringer som er udenfor vores umiddelba- re rækkevidde og forståelse, kræves tillid. Pga. den konstante mængde af information samt forskellige risici ved de valg vi foretager os, bliver individet ifølge Giddens nødt til at have til- lid til ekspertsystemer, og symbolske tegn for at få hverdagen til at fungere, selvom individet godt ved at nutidig viden er morgendagens fejl. Valg som træffes på baggrund af denne tillid, kalder Giddens det onotologiskevalg(hermann, 2000). Den onotoligiske sikkerhed er en grundlæggende følelse af at vores væren ikke er i fare. Men denne tillid bliver dog udfor- dret af moderniteten, da de valg individet i det senmoderne samfund skal træffe er mere komplekse, og af dybere natur end hidtidige. Ifølge Giddens kan individet ikke henvende sig til traditionen eller religionen for at få svar, medmindre dette bliver gjort på et moderne vil- kår. Det moderne vilkår bliver nødt til at blive taget på et refleksivt vilkår. Det vil sige, at hvis traditionen eller religionen er der, er det noget som individet vælger til. Stefan Hermann ud- trykker det således det vigtige for identiteten er ikke først og fremmest den sociale her- komst, men den indre sammenhæng i individets personlige biografi. Enhver må i dag ifølge Giddens spørger sig selv: hvem er jeg? Hvordan vil jeg gerne være? Selvet er blevet et reflek- sivt projekt, der hele tiden skal konstrueres og dermed hele tiden er under forandring. (Hermann, 2000, p. 24) Side 13 af 37

14 ULRICH BECH Jeg vil i det kommende redegøre for Ulrich Bechs holdninger til hvilke vilkår individet er un- derlagt i dag. Ulrich Beck, som er en tysk professor i Socioliogi, som bruger begrebet radikaliseret individu- alisering(kristensen, 2011). Dette begreb omhandler forståelsen af forholdet mellem den en- kelte og fællesskabet. Den radikaliserede individualitet udspringer af moderniteten selv. I op- lysningstiden var der stort fokus på at hævde den enkeltes friheder og rettigheder med lig- hed for loven. Det har så i tidens løb sammen med aftraditionaliseringen og liberaliseringen - medvirket til at den enkelte oplever sig selv som mere frigjort i forhold til etablerede grup- per, klasser og andre former for etablerede fællesskaber. Udover dette snakker Ulrich Bech om risikosamfundet(øe, 2008), som adskiller sig fra det moderne industrisamfund, hvor vi producerede goder, til i dag, at producere risici. Dette skal ses i forhold til de masseødelæg- gelsesvåben og forurening, der er blevet produceret. Man kan derfor sige, at tidligere var det truende ukontrollable naturkatastrofer, hvorimod truslerne i dag produceres af os selv. Dette skal dog ikke forstås som at vi ikke tidligere har produceret krige, og våben eller andet, som var ødelæggende for mennesket, men det er nu blevet bevidstgjort, og dermed en trussel som mennesket er bevidst om. Det gør at vi bindes sammen, for at beskytte os mod de trus- ler som jeg lige har skitseret, men samtidig bidrager det også til en øget individualisering. Ik- ke fordi at mennesket ikke er ansvarligt, men fordi at man som individuel ikke kan gøre til el- ler fra. Man kan derfor sige, at det er alles problem, og dermed ingens problem. Man kan spørge hvorfor, dette har indflydelse på opgaven? Det har det fordi at ens fælles- skab ikke kun er dannet på baggrund af lokale fællesskaber, men i ligeså høj grad er et pro- dukt af folk og hændelser rundt omkring i verdenen. OPSUMMERING I det følgende vil jeg opsummere på Thomas Ziehe, Anthony Giddens og Ulrich Bechs teorier. Det som er fælles for de tre Sociologer er, at de alle ser en øget individualisme i det senmo- derne samfund, og samtidig udtrykker en bekymring omkring dette. Ifølge Ziehe har eleverne i dag en tendens til at være egocentreret, og dermed ude af stand til at beskæftige sig med viden, eller andet som de har svært ved at perspektivere til dem selv, eller umiddelbart se formålet med. Anthony Giddens beskriver ekspertsystemer, og den ambivalens der er mel- lem et ekspertsystem som individet kan stole på og have tillid til, som samtidig er ansvarlig Side 14 af 37

15 for at miljøproblemer og arbejdsløshed. Dette medfører at individet bliver nødt til at tage valg, og i modsætning til tidligere, hvor fællesskaber var noget man som individ var født ind i, er det noget, som man nu bliver nødt til at vælge aktivt. Til sidst i afsnittet har jeg beskrevet hvad Ulrich Bechs tænker om individet i det senmoderne samfund. Ulrich Bech beskriver de udfordringer menneskeheden står overfor, og mener dermed at trækkes tættere sammen, men da de udfordringer der hersker er så store, så er det umuligt for den enkelte at gøre no- gen forskel. Thomas Ziehes god Anderledeshed Jeg vil nu redegøre for Thomas Ziehes god Anderledeshed. Jeg har tidligere i opgaven beskre- vet Thomas Ziehes bekymring og diagnosticering af elever i skolen i dag. Det er på baggrund af dette, at han komme med begrebet god anderledeshed. I det foregående afsnit har jeg be- skrevet hvordan der ifølge Ziehe er kommet en egocentrisme blandt unge, og dermed også blandt elever i dag. Det der er kendetegnende ved denne egocentrisme i forhold til undervis- ning i folkeskolen er, at den er en barriere for undervisning af materiale, som eleven enten ikke kan se sig selv i, at eleven allerede mener at eleven kender til det, eller om hvorvidt ele- ven føler sig motiveret, og kræver dermed at læreren kommer og motiverer vedkomne. Man kunne blive foranlediget til at tro, at for at gøre undervisningen mulig, bliver læreren derfor nødt til at bringe undervisnings stof tættere på eleven, så eleven dermed kan se sig selv i det. Ligeledes starte med det ukendte i stoffet, og senere ende med det velkendte i stoffet, hvormed eleven blive motiveret af læreren til at finde emnet interessant. Jeg er ganske be- vidst om, at jeg i mine formuleringer her har stillet et retorisk spørgsmål, og det er da heller ikke Ziehes løsning på problemet. Thomas Ziehe forslår begrebet god anderledeshed, som går i modsatte retning. Ligesom at Ziehe har brugt 3 niveauer I sin forrige argumentation, define- re han også god anderledeshed i 3 forskellige niveauer. På det første niveau opfordrer Ziehe til at undervisningen som går imod elevernes krav at blive pleaset, skolen skal være forskel- lig fra realiteternes virkelighed, skolen skal være overraskende (Ziehe, God Anderledeshed, 1999, p. 212) Dette, beskriver for mig meget godt, hvad det er, Thomas Ziehe mener. Skolen skal overraske, og være en modkultur til den ellers pleasende kultur eleverne møder i deres hverdag. Eleverne skal provokeres og blive kun dette ved at opleve undervisning som står i modkultur til deres egen. På det andet Niveau snakker Ziehe om en skole, som skal være baseret på civiliserethed. Denne civiliserethed referere til hvordan fællesskabet i folkeskolen skal være. Civiliserethed betegner den balance der skal være mellem fremmedhed og engagement. Det handler om Side 15 af 37

16 hvordan mennesker lever sammen, hinsides venskab, sympati og gruppefølelse. Ziehe skriver Skolen skal ikke være baseret på venskab eller gruppefølelse. Skolen skal være baseret på ciciliserethed, på at vi har noget til fælles, nemlig at vi respekterer hinanden som forskellige (Ziehe, God Anderledeshed, 1999, p. 212). Dette betyder dog ikke, at venskaber og gruppefølelser er forbudte, men dog at skolen ikke skal være en stor familie. Skolen skal være præget af en mentalitet, hvor der er plads til den enkeltes historie, som er afgørende vigtig for enhver, men det som er vigtigere er de regler der er i skolen, som vi skal følge for at der er plads til alle. Ziehe påpeger fællessamlinger, som i denne opgaves tilfælde ville være morgensang, da disse former for fællessamlinger er nøgleeksempler på hvordan civiliseret- hed kan fungere indenfor skolens rammer. Det tredje niveau omhandler at kunne sætte sig selv udover egne interesser og behov. Det betyder, at jeg kan lære, at det er en nydelse ikke at være i samme identitet hele tiden (Ziehe, God Anderledeshed, 1999, p. 213). Med dette citat vil jeg påpege, at eleven kan lærer at sætte sig selv udover sig selv, og derved bibringes mere forståelse og læring for fx kunst, kultur etc. Ziehe skriver som eksempel, at man befinder sig i et rum, og det er ens selv. I rummet ved siden af, er ens følelser. Man kan hilse på sine følelser, men man er ikke slave af sine følelser. På den måde kan man sætte sig selv udover sin egen personlighed. Man er ikke styret af sine følelser, men dermed ikke sagt at man ikke har nogle følelser. Det handler altså om at have en bred vifte af identiteter, og dermed kunne sætte sig selv i spil, i flere si- tuationer. Opsamling Med den viden, jeg har skitseret ovenfor, kan jeg hermed konkludere at for at en morgen- sang, skal virke i forhold til de udfordringer, som Ziehe har skitseret skal den altså være præ- get af anderledeshed. Dette vil betyde at morgensangen præsenterer nye sange og nye hold- ninger for eleverne. Den skal samtidig være præget af en civiliserethed, hvor den enkelte elev oplever sig selv og sin fortælling som vigtig, men samtidig se sig selv som en del af et fælles- skab, hvor der er respekt for hinanden, på trods af forskelligheder. Hvorfor fællesskab I det kommende afsnit vil jeg argumentere for en vedligeholdelse og udvikling af fællesskab. Man kan med rette spørge, hvorfor overhovedet bruge tid på at arbejde med fællesskab, når sociologer og andre kan fortælle at fællesskaber er noget man vælger til, og ikke har den samme betydning som det havde før i tiden. Jeg vil i det kommende komme en diskussion og argumentation for hvorfor det er vigtigt at styrke og bevare fællesskaber i den danske folke- Side 16 af 37

17 skole. Til det vil jeg tage udgangspunkt i den diskussion, som Hans Jørgen Kristensen opstiller i hans bog Didaktik og pædagogik, hvor han i diskussion stiller 90 er kompetence og handle- kompetence overfor hinanden. Hans Jørgen Kristensen opridser i sin bog, hvordan handle- kompetencen og 90 er kompetencen kom til verdenen. 90 er kompetencen kom til på bag- grund af en tænketank, som bestod af forskere og erhvervsfolk. Hans Jørgen Kristensen skri- ver Man kan hævde, at 90 er- kompetencen i særlig grad interesserer sig for at den enkelte motiveres til fortsat kompetenceudvikling, både ud fra overordnede økonomiske samfundsin- teresser og ud fra egne mobilitets- og sikkerhedsinteresser. 2 Man kan med andre ord sige, at 90 er- kompetencen tager afsæt i et økonomisk menneske syn, som er præget af et mere in- dividualiseret menneske syn. Denne havde til opgave at forberede eleverne på at begå sig i en verden med øget globalisering, hurtigere produkt- og procesudvikling og stigende krav fra kunder, som blot er nogle af de krav der stilles til virksomhederne. Overfor dette står handle- kompetencen hvor Kristensen skriver Handlekompetencen er i højere grad i kraft af værdi- er forbundet med demokrati mere fællesskabsorienteret. Handlekompetencen forbereder til et liv som borgere, hvor hovedformålet er, at den enkelte sammen med andre kan og vil bi- drage til opbygning og udvikling af bedre fællesskaber i samfundet som helhed 3. Hans Jørgen Kristensen beskriver her handlekompetencen, som et alternativ til 90 er kompetencen, som i kraft af sit afsæt i demokrati lægger op til en løsning på fremtidens problemer, som lægger op til en løsning baseret på fællesskab. Det er en diskussion, og jeg vil på baggrund af Thomas Ziehe, Anthony Giddens og Ulrich Bech mene at fællesskabet skal styrkes. Som jeg læser de tre sociologer kan jeg ikke lade være med at bemærke, hvordan individets mange valg skaber usikkerhed og barriere for individet, samtidige med at jeg ikke mener at morgendagens pro- blem som klimakrise, arbejdsløshed og finanskrise kan løses ved øget individualisering. Jeg kan heller ikke se hvordan, at en folkeskole, hvis formålsparagraf lyder Folkeskolen skal for- berede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Undervisningsministeriet, Ministerie for børn og undervisninge, 2009) kan arbej- de for andet end fællesskab. Med benævnelsen af demokrati i formålsparagraffen, bliver sko- len nødt til at arbejde for på at danne fællesskaber i skolen. Hvad kan fællessang 2 Kristensen, Hans Jørgen, 2011, s Kristensen, Hans Jørgen, 2011, s. 57, l Side 17 af 37

18 Jeg vil i det kommende redegøre for, hvad jeg mener der taler for fællessang, i en tid, som el- lers er præget af en individualisering. Helene Berggren skriver sangens funktion var rituel, sygdoms- og ulykkesforebyggende, eller den kunne simpelthen bringe held. Sang har altid været og bliver stadig brugt i alle religioner som en del af ceremonierne og som et middel til at nå i forbindelse med de højere magter. Sang havde at gøre med menneskets hele eksistens, både de lyse som de mørke sider. Sang bandt på magisk eller på helt ligefrem og naturlig vis sammen og ophævede den enkeltes iso- lation og ensomhed. Sådan er det for øvrigt stadig: når den moderne dansker igen og igen vender tilbage til Vi sejler op ad åen, er det både et udtryk for en formentlig skæbnesvanger afmægtighed og en underbevidst og dyb erkendelse af fællessangens magiske kraft (Abrahamsen, et al., 1998, p. 23). For to år siden blev jeg hyret som musiker til en fest for et ungdomsparti, og skulle i den forbindelse spille op til dans senere på aften. Vi ankom til stedet tidligt for at stille vores musikudstyr op, og kunne derfor spise med. Under middagen var der forskellige sange fra ungdomspartiets fællessangbog, og der blev jeg forbløffet over teksterne, disse unge sang med på. Det var helt tydeligt at de fandt et fællesskab i de sange, som også tydeligvis udtrykte partiets holdninger og meninger. Når jeg ser denne oplevelse i Helene Berggren teoretiske perspektiv, som netop beskriver hvordan fællessange har en ma- gisk evne til at gøre mennesker til hele eksistenser, og samtidig til at nedbryde den isolation, som er omkring den enkelte, kan jeg ikke lade være med at tænke om fællessang ikke også kan bruges til at implementere værdier i det syngende fællesskab. Som Berggren skriver så har fællessang altid været brugt til fællesskaber som har brug for bestemte værdisæt fx reli- giøse, politiske organisationer, højskoler, efterskoler osv. Jeg kan derfor ikke andet end at tolke på dette som, at fællessang altså kan være en genvej til at indføre bestemte værdi- sæt blandt den syngende gruppe. Ifølge Karen Jepsen, som er ph.d.- stipendiat ved Teologisk fa- kultet, afdelingen for religionsvidenskab, Aarhus Universitet, så er fællessang også middel til at integrere fællesværdier blandt grupper(ebdrup, 2010). Hendes forskning viser at individer først kan føle inderligt for de værdier, når de har rod i et fællesskab. Karen Jepsens forskning omhandler salme sang, og har specifikt benyttet Grundtvigs salmer. Grundtvig brugte salmer til at skabe fællesskabsfølelse i sin menighed. Men sammen med fællesskabsfølelsen blev der knyttet det kristne forestillings univers og de kristne værdier. Grundtvig som selv var salme- digter, kendte måske ubevidst, til den evne fællessang havde til at integrere fællesværdier. Et eksempel kunne være Et barn er født i Bethlehem. Her står der Side 18 af 37

19 På stjernetæppe lyseblå / skal glade vi til kirke gå Guds engle der os lære brat / at synge, som de sang i nat (DDS, 2003, p. 113) Grundtvig henvender sig direkte til den syngende menighed her, og fortælle om værdier som bliver sammenkoblet med den kristne fortælling. Men kan dette bruges i folkeskolen? Ifølge Thomas Zihe, Giddens og Ulric Bech som påstår at der hersker en udbredt individualisering, kunne det tænkes at fællessang kunne være midlet til at skabe en større sammenhængskræft i den danske folkeskole. Det lægger dog også et stort ansvar på den enkelte musiklæreres skuldre, da skolen repræsenterer et stort og varieret fællesskab, med forskellige nationalite- ter og religiøse overbevisninger. Hvilket betyder, at man ikke direkte kan kopiere Grundtvig, og bruge hans former for fællessang, da disse underviste i værdier, som var en udpræget del af den kristne tro og kultur. Men hvilke sange er det så, der skal bruges for at opnå fælles- skab i folkeskolen?, og på hvilket grundlag skal disse vælges? Eksempler på fællessang Jeg vil i det kommen afsnit komme med forskellige oplæg til hvordan fællessang i folkeskolen kan praktiseres på. Denne liste er ikke en endegyldig sandhed, da jeg er sikker på at der kan findes på flere måder at praktisere fællessang på, end dem jeg vil opliste her. Jeg vil dog me- ne at disse er nogle af de mere gængse former for fællessang i folkeskolen. Fællessang i musikundervisningen Fællessang i musikundervisningen har flere formål, skabelse af fællesskab, udvikling af barnet og en masse andet. Jeg vil her hæfte mig ved fælles mål fra musik. Formålet med undervis- ningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange (Undervisningsministeriet, Fællesmål for musik, 2009). Dette betyder dog ikke, at der kun må synges danske sange. Det som jeg mener er ka- rakteristisk ved netop fællessang i musik er, at her er tiden til at indstudere nye sange, og gå i dybden med disse, til forskel fra nogle af de andre eksempler jeg vil nævne. Man kan udover dette sige, at her er fællessang en naturlig del af undervisningen, hvor det forholder sig an- derledes end hvis det er inden en dansktime eller andre fag, hvor musik ikke er undervisnin- gens omdrejningspunkt. Fællessang i form af morgensang Fællessang i form af morgensang eller andre større arrangementer, hvor hele skolen eller de- le af skolen synger sammen, har ligesom fællessang i musik, ifølge min holdning, et formål om at skabe og styrke fællesskabet. Jeg er sikker på, at der ude i den danske skoleverden er steder, hvor der er fællessang, uden nogen anden holdning til dette end det skal vi da ha, Side 19 af 37

20 og dette mener jeg er synd, da det kan skabe et fællesskab som ikke er begrænset til en klas- se eller et bestemt hold, men hele skolen. Man kan dermed sige, at morgensang, eller fælles- sang i forbindelse med andre fællessang samlinger, kan være fællesskabsdannende på tværs af skolen. I mit teori afsnit om god anderledeshed beskriver Thomas Ziehe netop, hvor gavn- lig sådanne forsamlinger er, da de minder eleven om, at han eller hun er en del af noget stør- re. Kor Det karakteristiske ved kor, er at der ofte optræder flere forskellige stemmer. Det vil sige, at deltagerne i kor øver evnen til at synge en stemme alene, samtidig med at der er andre stemmegrupper, som synger andre stemmer. Udover dette, har der ofte i kor været tradition for at beskæftige sig med det sanglige udtryk for den enkelte. For mig at se, adskiller kor sig fra fællessang, ved at have et mål om vellyd, hvorimod fællessang har et mål om at synge fælles. Tag klasser med i koncerthuset og syng med et symfoniorkester Det er blevet en tradition i flere byer, som har eget symfoniorkester at symfoniorkesterne in- viterer alle skolerne til fællessang, hvor symfoniorkesteret akkompagnerer. Det er ofte I for- bindelse med Spil Dansk Dagen, eller andre musikalske højtider hvor man ofte kan komme ind og synge med. Disse arrangementer bliver som regel arrangeret af orkesteret eller en person, fra den organisation, som repræsenterer orkesteret. Disse har som regel et særligt fokus, som vil fremgå af arrangementet. Udover at elverne her opleve fællesskabet ved fæl- lessang, vil der samtidig være en oplevelse af et orkester, som akkompagnerer til sangen, og måske en oplevelse af et koncerthus. Fag- didaktik med musik Jeg vil i det kommende redegøre for den musikdidaktik, som jeg har valgt at benytte mig af, i forhold til at planlægge og organisere en god fællessang. Som jeg har skrevet i afsnittet for- inden, så har jeg valgt at lægge fokus på fællessang, i forhold til fællessamlinger/morgensang. Det er også på baggrund af dette, jeg har valgt de artikler jeg har. Jeg vil udover dette rede- gøre kort for Linda Vilhemsens begreb Associativt stemmearbejde. ASSOCIATIVT STEMMEARBEJDE Associativt stemmearbejde er udviklet af Linda Vilhelmsen. I modsætning til den traditionelle stemmedannelse tager ASA(associativt stemmearbejde) (Vilhelmsen, 2003)udgangspunkt i associationer, som er kendte fra hverdagen og omsætter disse til lyde. Disse associationer Side 20 af 37

21 udløser nogle fysiologiske reaktioner, som kan være fordelagtige når man synger. Linda Vil- helmsen har opdelt associationer i grupper af mennesker, dyrelyde, instrumentlyde, transportlyde, fantasilyde og tossede lyde. Vilhelmsen giver to forslag til øvelser, på hvordan man kan arbejde med disse associationer, nemlig Rammelege og Sang på hold. For hurtigt at beskrive rammelege, så kunne et eksempel på dette være den blinde passager. I denne leg er hovedtrækkene, at eleverne vælger en sang, som så skal synges på forskellige associationer. Derefter tegnes der på tavlen, tegninger som kan illustrere de associationer, som der tidlige- re er brugt. En elev gives nu bind for øjnene, og en anden elev peger nu på tavlen, og vælger hvilken association sangen nu skal synges med. Det er nu eleven med bind for øjnene der skal gætte hvilken association der blive brugt. I mine øjne er rammelege yderst anvendelig i mu- sikundervisningen, da tiden er til det. De er gode fordi de bevidstgøre eleverne omkring asso- ciationerne og hvordan det føles at synge med disse. I forhold til hvordan man arbejder med sang på hold, så kan det minde meget om, rammelegene. Linda Vilhelmsen deler aktiviteter- ne ud på aldersgrupper 0-3 år, 3-6 år, indskolingen og mellemtrinnet. Det er forståeligt at man ikke kan arbejde med sang på samme måde i indskolingen og på mellemtrinnet. Vil- helmsen kommer her med aktiviteter på hvordan man kan bruge associativ stemmearbejde i forbindelse med sammenspil, sange, inddragelse af rap og at sætte associationerne i forbin- delse med sanger, fx hits eleverne kender. Grunden til at jeg har valgt at inddrage ASA er at jeg mener dette kan bruges om et værktøj til at gøre sang lettere, og gøre det lettere i en fæl- lessangsituation, at ramme den rigtige genre. Man kunne forestille sig, at ved brugen af net- op denne metode, vil det blive lettere at synge Jens vejmand, hvis eleverne fik associationen en fin dame, og fik dermed aktiveret kroppen på en måde, som gør sangen lettere og mere behagelig at synge. Udover dette, så ser jeg også ASA som en metode til at imødekomme Thomas Ziehes krav om god anderledeshed, da man ved at give eleverne associationer til sange kan provokere og give plads til at eleverne oplever nye side af sangen. INDSTUDERING AF NYE SANGE Når der skal indstuderes nye fællessang, kan dette gøres på flere forskellige måder. Jeg vil i det følgende gøre rede for, hvad jeg har oplevet som værende effektive måder. De metoder, som jeg vil beskrive er metoder, som jeg har fået overleveret af musiklærer, oplevet igennem kor og fællessang og selv brugt til at indstudere sange med. Dette betyder at afsnittet over- vejende vil bygge på min egen praksiserfaring. Side 21 af 37

22 Igennem mine år som musiklærer og akkompagnatør, har jeg erfaret at indstudering af en ny sang i høj grad er afhængig af, hvilken sang det er, og hvilke rammefaktorer der gældende for den kontekst fællessangen skal indgå i. Det er f.eks. forskel på om man skal indstudere en sang i musikundervisningen, eller om man skal gøre det til den daglig morgensang, hvor tiden er knap. Måden som jeg selv har erfaret at indstudering af fællessang er effektivt på, er at de- le sangen op. Afhængig af sangen kan det variere i hvilken opdeling der skal til. Under alle omstændigheder, er det vigtigt at man som lærer ikke forventer at når sangen er spillet igen- nem en gang, at alle eleverne mestre sangen. Man bliver nødt til at tage første del af verset, og derefter gentage dette, for så at gå videre til næste vers. Når man så har taget alle dele af versene, kan man sætte det sammen. Denne metode kan være en langsommelig affære, og eleverne kan miste koncentrationen. I forlængelsen af dette, kunne sangen deles op i melodi og tekst. Dette vil sige, at melodien først nynnes, sammen fremgangsmåde som før, og derefter sættes teksten på. Hvis sangen er rytmisk svær, kan det være en fordel at tage passager som talekor, og derved kun fokusere på rytmen i sangen. Min erfaring er dog, at denne måde at er mest effektiv, hvis at talekoret øves, hvor der bliver holdt en puls eller at deltagerne går trin som holder pulsen. Det kan man bruge lang tid på eller man kan også bare lige berøre det. Disse tre metoder, som jeg lige har skitseret skal selvfølgelig tilpasses situationen man un- derviser i. Hvis tiden er knap, må der laves færre gentagelser eller afkortelser. Man må også som musiklærer erkende, at eleverne ikke kan lærer en sang efter en gennemspilning, men at den skal repeteres flere gange. UDVÆLGELSE AF SANG Når man beskæftiger sig med fællessang, bliver man nødt til at beskæftige sig med sangval- get. Jeg vil derfor i det kommende beskæftige mig med efter hvilke kriterier der skal vælges sange. Til dette har jeg brugt artikelsamlingen Sangen i skolen, hvor seminarielærere fra Hjørring seminarium har beskæftiget sig med fællessang. Edith Aller, Helen Berggren og Jens Olsen beskriver her i hver deres artikel hvad der kendetegner en god fællessangstekst, hvad der kendetegner en god fællessangsmelodi og hvad der kendetegner musikken til sådanne. Jeg vil i det kommende redegøre for dette. Hvad kendetegner en god tekst Edith Aller mener, at teksten i fællessange kan have tre formål. Det kan være formativt, altså forstået på den måde at denne sang skal danne os, fortælle os noget nyt eller på anden måde berøre os. Den næste er konfirmative. Det konfirmative kommer til udtryk ved at bekræfte os Side 22 af 37

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Sangen gavner sammenholdet

Sangen gavner sammenholdet Det har en stor virkning på os at synge sammen. Sangen gavner samtalen, samværet og sammenhængskraften. Den giver os lyst til at lytte og dermed styrker den demokratiet, mener højskoleforstander Ole Toftdahl.

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 På Bifrost har vi dagligt morgensang for alle. Morgensang er en god begyndelse på dagen og kan give følelsen af fællesskab, hvor der er plads til alle,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Workshop i mundtlig retorik

Workshop i mundtlig retorik Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere