ntsmb Netværk for tværvidenskabelige studier af musik og betydning

Transkript

1 ntsmb Netværk for tværvidenskabelige studier af musik og betydning præsenterer sammen med Institut for Filosofi og Religionsstudier, SDU i Odense Det 7. nationale møde i NTSMB 12. november 2004 Musik og død - musik og eksistentielle grænser Music and Death Music and existential Limits Program med abstracts

2 ntsmb Det 7. nationale møde i NTSMB 12. november 2004 Program Fredag den 12. november Mødested: U100, Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, Odense. Kl , U100 Registrering og kaffe Kl , U100 Velkomst ved bestyrelsen Kl , U100 Musikterapi ved livets afslutning Lisbeth Andreasen (musikterapeut og foredragsholder) Kl , U100 Sparagmos elektronisk stemmefragmentering som traumebearbejdning i elektronisk musik Torben Sangild (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU) Kl , U100 Sociale aspekter af autonome agenter i skabelse af musik Kristoffer Jensen og Tim S. Moore (The Music Informatics Group, DIKU) Kl Frokost (for tilmeldte NTSMB-medlemmer) Sted: Konferenceafdelingens restaurant Kl , U100 Musikalske Mindesmærker repræsentation af krig i Britten og Iron Maiden Erik Voldbjerg Arent (engelsk filolog) Kl , U100 Lytteprocessen dannelse og forfald Amalie Ørum (musiklærer og -teoretiker) 2

3 Kl , U100 Musikalske vitalitetskonturer i Næsten en dødsdom Iben Have (Afdeling for Musikvidenskab, AU) Kl Kaffepause uden for U100 Kl , U100 Dødens Lyde i Mexiko: Julio Estradas opera Pedro Páramo Erik Christensen (Danmarks Radio) Kl , U100 H.P. Lovecraft, Music and the Meaninglessness of the Universe Henrik Harksen (højskolelærer og filosof, Den Sønderjyske Højskole for Musik og Teater, Toftlund) Kl , U100 Død og evighed i musikken, Eva Maria Jensen (organist og foredragsholder) Kl , U100 Generalforsamling NTSMB s bestyrelse Cynthia Grund (formand) Erik Christensen (næstformand) Anna Tjagvad (sekretær) Anette Samsø (kasserer) Kasper Eskelund (JMM-ansvarlig) Thomas Blomseth (it-ansvarlig) Mathias Christensen (it-ansvarlig) Hjarne Fessel (parlamentariker, vedtægtsansvarlig og fundraiser) Amalie Ørum (fundraiser) Helle Thylkjær Henriksen (lokalansvarlig) Anja Følleslev (lokalansvarlig) 3

4 ntsmb Abstracts Fredag den 12. november Kl , U100 Musikterapi ved livets afslutning Lisbeth Andreasen (musikterapeut og foredragsholder) Det 7. nationale møde i NTSMB 12. november 2004 Hvordan kan musikterapi anvendes ved livets afslutning? Musik rører og berører mennesker på mange niveauer; både fysisk, psykisk og spirituelt. Denne præsentation vil beskrive og illustrere musikterapiens anvendelse i det palliative arbejde på Sct. Maria Hospice Center i Vejle. Musikterapi kan bruges til at lindre fysiske symptomer som f.eks. åndenød og smerter, til at bearbejde psykiske problemstillinger som feks. sorg, angst og vrede, til at arbejde med eksistentielle og spirituelle temaer som f.eks. meningsløshed, håbløshed og tro. Derudover har det døende menneske ofte et stort behov for at fortælle sin livshistorie, dele ud af sine erfaringer fra sit liv, dele sine glæder og sorger og på den måde videregive noget af sig selv til et andet menneske. Musikterapi kan anvendes meget bredt og dog alligevel specifikt. Med denne præsentation håber jeg at kunne illustrere den palliative musikterapi og vise hvor smuk, musik kan være - også ved livets afslutning. Kl , U100 Sparagmos elektronisk stemmefragmentering som traumebearbejdning i elektronisk musik Torben Sangild (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU) Jeg vil tage udgangspunkt i musikalske kompositioner der har det til fælles at de benytter elektronisk fragmenterede menneskestemmer i en depersonaliseret traumebearbejdning af historiske grusomheder. Der er tale om værker af Karlheinz Stockhausen, Herbert Eimert, Luigi Nono og Steve Reich, som forholder sig til holocaust og atomprøvesprængningsofre. Teknologiens objektiverende brug af stemmen lægger sig mellem tale og tavshed, mellem erindring og forsigtighed over for sprogets vold. Menneske og maskine sammensmeltes og lydobjekternes underkastes systemer i en objektiveret sensibilitet. Kl , U100 Sociale aspekter af autonome agenter i skabelse af musik Kristoffer Jensen og Tim S. Moore (The Music Informatics Group, DIKU) En fremherskende tendens indenfor skabelse af musik er begrænsning af den menneskelige faktor: Erstatning af musikere med sequencere som styrer synthesizere, trommemaskiner eller samples, erstatning af musikstudier med tilhørende producer/tekniker med hjemmestudier/harddiskrecording, mm. Denne uafsluttede udvikling forekommer os at medføre et tab af menneskelig interaktion i skabelsen og oplevelsen af musik på det enkelte musikværks niveau. 4

5 Rationalisering af skabelsesprocessen og forsøget på større kontrol med det æstetiske udtryk medfører et tilsvarende tab af overskydende mening: erstatningen af menneskeligt input med syntetisk input gør processen enklere men også mere steril. Udover det kvalitetstab som dette kunne medføre på det musikalske resultat, vil manglen af rigid menneskelig eller stoflig reference - f.eks. en komponist, en dirigent, eller en stradivarius - også kunne medføre et tab af betydning. Denne rationalisering påvirker kvaliteten af det æstetiske udtryk, men det synes vigtigt at undersøge, hvorvidt og i hvilken forstand denne proces kan påvirkes. Vi undersøger her virkningen af indførelse af autonome agenter i den musikalske skabelsesproces. Autonome agenter med karakter, indlæring, fleksibilitet og kommunikation vil kunne erstatte mennesker på forskellige niveauer i skabelsesprocessen. I sidste ende kan et musikstykke blive skabt af fleksible autonome agenter alene. Vi forestiller os at disse agenter kan påvirkes af nogen, f.eks. den som oplever det færdige musikresultat. Spørgsmålet er hvorvidt denne simulering af andre mennesker kan bidrage til den musikalske oplevelse - æstetisk såvel som betydningsmæssigt - eller om der blot er tale om en videreføring af den ovennævnte udvikling. Dette er såre relevant, idet liv forstås som eksistens - og dermed væren-i-verden - og død forstås som en negation heraf: ikke-eksistens, ikke-væren-i-verden. En sådan negation - en filosofisk død - indtræffer gradvis parallelt med det gradvise tab af overskydende mening, der er forbundet med ovennævnte proces. Idet verden (altså her: musikken) bliver fuldstændig kontrollerbar, forsvinder grænsen mellem den og mig. Det overskud af mening, der findes i en ukontrollerbar fænomenal verden, er en betingelse for at opleve sig selv som værende-i-verden, som eksisterende, som levende. Kl , U100 Musikalske Mindesmærker repræsentation af krig i Britten og Iron Maiden Erik Voldbjerg Arent (engelsk filolog) Dette oplæg vil tage udgangspunkt i to værker fra forskellige perioder, genrer og traditioner. De to værker deler et fælles tekstunivers, nemlig den første verdenskrig og dens digtning. På baggrund af forsøget på - i en eller anden form - at repræsentere krigens virkelighed og stå som monumenter over denne, vil de to værker undergå en komparativ analyse. Udgangspunkt vil være den etablerede kritik af Benjamin Brittens War Requiem (opus 66). Ved at sammenholde de adjektiver der anvendes om specifikke sekvenser vil det blive undersøgt hvad disse adjektiver synes at bunde i, samt hvorvidt disse adjektiver også kan dække sekvenser i Iron Maidens Paschendale (Dance of Death, 2004). Denne analyse vil danne grundlag for en kort kritik af de gængse metoder der anvendes til at underbygge og konstruere teorier i de humanistiske videnskaber, samt sætte spørgsmålstegn ved mulighederne for at etablere en dybere forståelse for interaktionen mellem musik og betydning. 5

6 Kl , U100 Lytteprocessen dannelse og forfald Amalie Ørum (musiklærer og -teoretiker) Præsentationen vil søge at fremstille selve musiklytningen som et eksistentielt anliggende. Dette er muligt, hvis man anskuer lytteprocessen som en dannelsesproces. Den æstetiske dannelsesproces vil blive fremstillet som en konstant vekslen mellem at blive og forlade; og dette forlade er at forstå som en ufarlig omgang med endelighed. Det vil blive fremført, at det lyttende subjekt skal kaste noget af sig (af sig selv) for at blive noget andet. Hermed bliver lytteprocessen udtryk for en æstetisk livspraksis, som gør det muligt for det lyttende subjekt at praktisere en ufarlig omgang med døden. Denne forestilling er med til at muliggøre fremstillingen af en positiv forfaldstanke, hvor der ikke vil blive fokuseret på hvad, der forlades eller hvad, der bliver - men i stedet fokuseres der på den bevægelse, der muliggøres af forestillingen om en æstetisk praksis. Det centrale er selve dét, at subjektiviteten og det lyttende subjekts selv konstant skal opføres. Kl , U100 Musikalske vitalitetskonturer i Næsten en dødsdom Iben Have (Afdeling for Musikvidenskab, AU) Oplægget vil tage udgangspunkt i en analyse af underlægningsmusikken i tvdokumentaren Næsten en dødsdom (TV 2 dok. 2000). I et materiale på i alt 37 dokumentarudsendelser, der behandles i ph.d-afhandlingen Det musikalske underspil: En undersøgelse af underlægningsmusikkens betydning, belyst gennem den journalistiske tv-dokumentar, er Næsten en dødsdom den eneste udsendelse, der tematiserer sygdom og død, og samtidig den udsendelse, der anvender mest, men også den mest diskrete musik. Udsendelsen handler om kvinder, der via gentests får at vide, at de med op til 80 % sandsynlighed vil udvikle kræft i en ung alder. Kun via musikken kan journalisten skildre de følelsestilstande, der er i spil. Men hvad er det for nogle følelser, musikken kommunikerer, og hvordan gør den det? Med Daniel N. Sterns begreber vitalitetskonturer hhv. -følelser argumenteres der for, at udsendelsen i sin anvendelse af underlægningsmusik er mere i overensstemmelse med den virkelighed, der skildres, end hvis der ingen musik havde været. Kl , U100 Dødens Lyde i Mexiko: Julio Estradas opera Pedro Páramo Erik Christensen (Danmarks Radio) I Mexico er de døde stadig levende. Den mexicanske komponist Julio Estrada har omsat den magiske realisme i Juan Rulfos roman Pedro Páramo (1955) til musik - en opera, hvor de dødes stemmer fylder en forladt landsby. Stemmer der klager, raller, sukker, græder og mumler blander sig med skurrende, skrabende, rungende, hviskende og snorkende lyde fra en kontrabas, der ligger udstrakt som en død krop i kisten. Lyde og stemmer samler sig til et billede af dødsriget Mictlan i den aztekiske mytologi - stedet hvor de hvileløse sjæle aldrig falder til ro. 6

7 Kl , U100 H.P. Lovecraft, Music and the Meaninglessness of the Universe Henrik Harksen (højskolelærer og filosof, Den Sønderjyske Højskole for Musik og Teater, Toftlund) In this paper, two subject-matters will be presented, both of which reveal something about music in the works of the father of modern horror, H. P. Lovecraft ( ). It is conducted in English. The first subject-matter is a characterization of Lovecraft s specific kind of structural device used in his stories. This can be termed as symphonic prose, as it can be paralleled with the building-up of a symphony. His stories rely on confirmation rather than revelation, with evidence accumulated throughtout the story, this is inforced by repeating sentences with a constant adding of more potent adjectives, adverbs, and phrases - just as in a symphony, where a melody in the beginning stands naked and, in the end, is played by the whole orchestra. This also goes for The Music of Erich Zann (1923). According to Lovecraft, the Universe holds no meaning. In this story he makes extensive use of music as well as meaning. I will show that both in regard to music and to meaning there are two sides: the human (the epistemological level) and the Universe s (the metaphysical level). At best, Lovecraft ventures, we can play along on the Universe s side for a little while - the price being the loss of our selves and life. All in all it is a futile project. Kl , U100 Død og evighed i musikken, Eva Maria Jensen (organist og foredragsholder) I december sidste år forsvarede jeg min ph.d. afhandling om døden og evigheden i musikken i tiden I afhandlingen beskæftiger jeg mig med de nævnte emner, som på det tidspunkt optog mange kunstnere - blandt dem også komponisterne. Jeg har analyseret værker af Richard Strauss (den symfoniske digtning Tod und Verklärung), Gustav Mahler (2. Symfoni, Opstandelsessymfonien), Edvard Elgar (The Dream of Gerontius ) og Arnold Schönberg (det ufuldendte oratorium Die Jakobsleiter) og påpeget, hvordan komponisterne genbruger nogle vendinger, rytmer, instrumentale effekter (hvoraf nogle bliver til henholdsvis dødens og evighedens rekvisitter ) for at sammensætte deres specifikke musikalske landskaber. I de af mig undersøgte værker var døden, overgangen til det vi kunne kalde transcendens, og selve evigheden koblet sammen, hvad der synes at være enestående i forhold til andre kunstarter. Måske hører dette faktum sammen med komponisternes evne til at manipulere med det musikalske tidsbegreb og på den måde anskueliggøre den uendelighed, som menes at karakterisere evigheden. 7

8 NTSMB en kort introduktion I vores daglige omgang med musik synes den at sige os noget ganske særligt. Vi tildeler den uden at tænke over det et betydningsindhold. Men hvad dette indhold består i, og hvordan det kan beskrives, har intensivt optaget filosofien og musikforskningen i århundreder og rejser samtidig en lang række grundlæggende spørgsmål vedrørende betydningsbegrebet og menneskelig erkendelse i det hele taget. Teoretiseren over betydningsbegrebet har hidtil primært været af sprogfilosofisk observans eller taget sit udgangspunkt i sproget, men der kan i dag spores en stor interesse for at udvide forskningen til at omfatte ikke-sproglig betydning i almindelighed og til i særdeleshed at omfatte netop musikken og dens særlige betydninger. Netværket har til formål at etablere en vedvarende kontakt mellem landets Institutionelt og geografisk spredte forskere med interesse for problemstillinger, der vedrører musik og betydning, og muliggøre løbende diskussion og publicering af forskningsresultater. NTSMB ser det ligeledes som en af sine opgaver at fremme interessen for tværvidenskabelig forskning i betydningsproblematikker i det hele taget. I netværkets regi holdes internationale konferencer, hvor der inviteres centrale internationale forskere inden for feltet, indenlandske møder, der samler netværkets medlemmer, og mindre symposier, hvor enkelte af netværkets medlemmer vil præsentere deres forskning. Centralt i NTSMB s aktiviteter står dets websted med udgivelse af oplæg, diskussionsforum og almen information om netværkets arbejde ( Artikler udgives i det permanente peer-reviewed onlinetidsskrift for musik- og betydningsstudier JMM: Journal of Music and Meaning på hjemmesiden NTSMB kan i kraft af sine allerede tilknyttede udenlandske forskere styrke de internationale kontakter til et dansk forskningsmiljø for musik og betydning samt formidle dets forskning til internationale forskningsmiljøer med tilsvarende interesser. Netværkets administrative hovedsæde er Institut for Filosofi og Religionsstudier, SDU i Odense. Netværket blev officielt etableret den 1. september 2001 med en toårig bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd. Den 14. november 2003 afholdt NTSMB stiftende generalforsamling, og NTSMB fungerer nu således som forening. På den stiftende generalforsamling blev det vedtaget, at medlemskabet i NTSMB fremover er omfattet af et kontingent på kr. 100,- pr. år. Kontingentet løber fra 1. januar til den 31. december. For information om medlemskab i NTSMB se venligst netværkets websted. Hold venligst øje med NTSMB s websted for nærmere oplysninger om kommende arrangementer. NTSMB in Brief In our daily interactions with music, it appears to communicate something special to us and to afford us a medium for expressing ourselves. We experience it as being meaningful. What the nature of this meaning might be and how it can be described has engaged philosophy and musicology for centuries. This conviction that music is in some way meaningful raises a number of basic questions related to the concept of meaning, and to human cognition in general. Theoretical reflection over the concept of meaning has so far primarily come from within philosophy of language, or taken language as its point of departure. We are seeing, however, a growing interest in extending theoretical reflection over the concept of meaning to include issues regarding non-linguistic meaning in general and musical meaning in particular. The purpose of NTSMB is to establish and maintain contact among geographically and institutionally dispersed researchers within Denmark and the broader international research community who have interests relating to the study of music and meaning, and to enable ongoing discussions and on-line publication of research results. By disseminating knowledge through the network s website and by organizing public conferences, seminars, and lectures, NTSMB is working to increase awareness of national and international research within the field of music and meaning. A related objective of the network is to promote cross-disciplinary research in issues regarding non-verbal meaning in general. Central to the activities of NTSMB is the website which contains papers, a forum discussion and general information about the activities of the network. Articles are published in the permanent online peer-reviewed journal JMM: Journal of Music and Meaning ( NTSMB Network for Cross-Disciplinary Studies of Music and Meaning is an open, Danish research network. It was officially founded September 1, 2001 on a two-year grant from the Danish Research Council for the Humanities (SHF). NTSMB became an independent research association on November 14, Membership dues are 100 DKK per year. The membership year is from January 1 until December 31. For information about becoming a member of NTSMB, please see the network s website. All who are interested in NTSMB s activities are welcome to visit our website regularly for news and announcements of upcoming events. 8