Kost- og Ernæringspolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kost- og Ernæringspolitik"

Transkript

1 Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kost- og ernæringspolitik for Region Hovedstaden Formål Mål Målgrupper Indsatsområder måling af indsatsen Alle patienter: Vurdering af ernæringstilstand & kostordination Indsats for underernærede patienter Indsats mod fedme Mad af høj ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet Indsats mod madspild Organisation og implementering Involvering af patienter og pårørende Koordinering af ernæringsindsatsen ved overflytning af patienter til andre institutioner Evidensbaseret grundlag for ernæringsindsatsen Vejledninger for kliniske medarbejdere i Regionen Fokus på uddannelse af klinisk personale Organisering virksomhedernes ernæringskomiteer Samarbejde med primær sektor Oversigt over forslag til opfølgning på kost- og ernæringspolitikken... 10

3 1. Indledning Kost- og ernæringspolitikken er udarbejdet af Region Hovedstadens Ernæringskomité, og vedtaget i regionsrådet den 5. februar Politikken er udarbejdet i henhold til De sundhedspolitiske hensigtserklæringer for Region Hovedstaden (november 2006) Hospitalsplan for Region Hovedstaden (maj 2007) Budget 2008 (september 2007) Det fremgår af de sundhedspolitiske hensigtserklæringer: At hospitalerne i Region Hovedstaden sammen med det øvrige sundhedsvæsen skal være bedre til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Herunder fremhæves, at God mad og ernæring skal i fokus. Maden skal ses som en integreret del af behandlingen på hospitalerne, hvor der sikres en velsmagende og nærende mad til patienterne. Der skal udarbejdes en egentlig kost- og ernæringspolitik for regionen. Der skal i særlig grad fokuseres på de ernæringstruede grupper. Det fremgår af Hospitalsplanens omtale af forebyggelse (kapitel 13): At befolkningens overernæring er et betydeligt problem i befolkningen, mens forebyggelse af underernæring er den primære udfordring blandt indlagte patienter. Systematisk screening for ernæringstilstand samt korrekt ernæring under indlæggelse kan reducere risikoen for sårinfektion, nedsætte indlæggelsestid og medvirke til en hurtigere rekonvalescens. Det fremgår desuden, at det for alle patienter gælder, at ernæring og god kost skal indgå som en integreret del af behandlingen. Med henblik på at understøtte dette iværksættes følgende: Nedsættelse af en Regional Ernæringskomite med reference til det Regionale Kvalitetsråd. Ernæringskomiteen udarbejder en Kost- og ernæringspolitik og bidrager til, at redskaber til at identificere patienter i ernæringsrisiko implementeres Initiativer, der kan sikre den rigtige kost til patienter, der ikke selv kan sikre dette. Endelig fremgår det, at der nedsættes et tværsektorielt sammensat Udviklingsforum, der udover at fokusere på opgavefordelingen i forhold til patientrettet forebyggelse, skal understøtte forebyggelse i forhold til kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). For det enkelte hospital vil samarbejdet tage udgangspunkt i det samordningsudvalg, der er nedsat med de kommuner, der navnlig benytter hospitalet, og med repræsentation fra praksissektoren. Der skal i planperioden arbejdes med følgende indsatsområder: 1

4 Kronisk sygdom, herunder forløbsprogrammer, patientuddannelse og tilvejebringelse af et tæt samspil med praktiserende læger og kommuner Forebyggelse af risici i forbindelse med elektiv kirurgi Ernæring og god kost. Screening for ernæringsstatus og opfølgende kostplaner er elementer i en styrket indsats Forskning i og kvalitetssikring af forebyggelsen. Det fremgår af Budgettet for 2008: At kost og ernæring skal indgå, som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje. Der skal foretages en systematisk vurdering og monitorering af patientens ernæringstilstand og ernæringsbehov, så kosten tilrettelægges med udgangspunkt i patientens kliniske tilstand og ernæringstilstand. Regionens kost- og ernæringspolitik, som forelægges ultimo 2007, skal understøtte dette, og bl.a. indeholde stillingtagen til; at patienterne har noget at vælge imellem og kan spise, når de vil pårørendes mulighed for at spise med patienter der er indlagt kostvejledning ved udskrivelse Som led i udmøntningen af ernæringspolitikken undersøges mulighederne for i højere grad, at inddrage kliniske diætister og andet ernæringsfagligt personale i opgaveløsningen. Region Hovedstadens Ernæringskomité. Region Hovedstadens Ernæringskomité har 23 medlemmer. Komitéen er sammensat af virksomhedsledere, overlæger, sygeplejersker, kandidater i klinisk ernæring, kliniske diætister, køkkenchefer og repræsentanter for hygiejne, apotek, indkøb, handicapområdet og almen praksis. Komitéen havde sit første møde den 8. juni På dette møde besluttedes det, at prioritere udarbejdelse af nærværende Kost- og Ernæringspolitik udfærdigelse af kliniske vejledninger for ernæringsterapi til underernærede patienter deltagelse i tilrettelæggelsen af regionens indsats mod fedme og medvirken til at kosttilbudet til patienter vurderes og forbedres. Mennesket nødes til at spise for derigennem at opretholde livet, indbydes dertil gennem Appetitten og lønnes derfor gennem Nydelsen. - efter J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi (1826) 2

5 2. Kost- og ernæringspolitik for Region Hovedstaden Kost- og ernæringspolitikken er en integreret del af Region Hovedstadens sundhedspolitik og skal løbende tilpasses samfundsudviklingen, nye forskningsresultater og den medicinske teknologi. Kosten har betydning for velvære og livskvalitet hos både raske og syge. Region Hovedstaden har mange virksomheder og institutioner, hvor brugere skal indtage deres måltider. En grundlæggende forventning er, at anbefalinger for Den Danske Institutionskost (Fødevarestyrelsen, 2000) og anbefalinger i Den Nationale Kosthåndbog (Danmarks Fødevareforskning 2005) følges i alle regionens institutioner. For mange brugere vil kosten understøtte terapien/behandlingen ved at vedligeholde/genopbygge normale fysiske og psykiske funktioner. For andre brugere vil mødet med en sund kost, der kan forebygge eller afhjælpe livsstilssygdomme, være en inspirerende oplevelse til tiden efter kontakten med institutionen. Kosten skal betragtes som en del af den samlede behandling og skal tilrettelægges for den enkelte bruger med udgangspunkt i brugerens ernæringstilstand og livssituation. Implementering af en ernæringspolitik er afhængig af medarbejdernes engagement og viden. Gennemførelsen af en ernæringspolitik kræver uddannelse, åbenhed, dialog og samarbejde mellem brugere, pårørende, sundhedsfaglige medarbejdere og ledelser. 2.1 Formål Formålet med kost- og ernæringspolitikken er at angive rammerne for, hvordan kost- og ernæringsindsatsen skal praktiseres i det daglige. Politikken er retningsgivende for ledelsessystemet, som har ansvaret for, at politikken omsættes i det daglige i forhold til brugere, pårørende og medarbejdere. Særligt skal den medvirke til, at alle medarbejdere, der har et terapi/behandlingsansvar for brugerne, påtager sig et fælles ansvar for brugernes kost. Kost- og ernæringspolitikken skal følges op af lokale målrettede strategier, faglige vejledninger, konkrete handlingsplaner og af kvalitetsudvikling skal være et redskab til løbende udvikling og kvalitetsforbedring af regionens kost- og ernæringstilbud skal medvirke til, at skabe større tilfredshed med regionens ydelser. 3

6 2.2 Mål De anførte mål har fokus på indlagte patienter, i overensstemmelse med at der skal i særlig grad fokuseres på de ernæringstruede grupper, f.eks. de svage ældre patienter. Patienterne får herved færre komplikationer, herunder sygehusinfektioner, og mobiliseres hurtigere. Der henvises til brugere/patienter udenfor hospitalet, hvor det er relevant. Mål for Region Hovedstadens kost- og ernæringspolitik er: at patientens ernæringstilstand og ernæringsbehov systematisk vurderes og monitoreres, medens patienten er i kontakt med Regionens virksomheder at der er en klar procedure, opgave - og ansvarsfordeling for kost- og ernæring på alle kliniske afdelinger med hensyn til ordination, rekvirering, servering og opfølgning af kostindtag hos den enkelte patient at patienterne tilbydes en kost, der er tilpasset deres ønsker, behov, og spisevaner, på grundlag af en systematisk vurdering af deres ernæringsmæssige behov at patienterne oplever, at kosten er en del af behandlingsindsatsen og medvirker til rehabilitering og øget sundhed, herunder at patienterne får en forståelse for kostens betydning i den samlede rehabilitering at patienterne oplever, at maden og måltidet er af høj kvalitet, herunder en god æstetisk oplevelse at arbejdet med kosten udføres af fagligt kompetent personale at ny viden om kost og ernæring indarbejdes i sundhedsfaglig praksis at kosten tilberedes af råvarer af høj kvalitet at arbejdet med kosten foregår rationelt og effektivt og at madspild søges reduceret at krav for ernæringsområdet i den kommende Danske Akkrediteringsmodel opfyldes 2.3 Målgrupper Kost- og ernæringspolitikken i Region Hovedstaden skal være kendt for ledelser alle sundhedsfaglige medarbejdergrupper og oplyses for patienter pårørende øvrige personalegrupper. 4

7 3. Indsatsområder måling af indsatsen Kost og ernæringspolitikken i Region Hovedstaden indeholder følgende indsatsområder for henholdsvis alle patienter, underernærede patienter og overvægtige patienter. Endelig er indeholdt en indsats mod mad spild. 3.1 Alle patienter: Vurdering af ernæringstilstand & kostordination Ved indlæggelsen skal alle patienter have vurderet deres ernæringstilstand. Det skal ske i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledninger med hensyn til, at identificere evt. underernæring eller fedme. Patienter i længerevarende ambulante forløb (mere end 3 kontakter) skal løbende have vurderet deres ernæringstilstand Børn vurderes efter andre retningslinier, og der skal udarbejdes fælles kriterier herfor i Region Hovedstaden. Alle indlagte patienter skal have en individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og patientens sædvanlige spisevaner. Kvaliteten af indsatsen skal overvåges. 3.2 Indsats for underernærede patienter Erfaringsmæssigt får ca. halvdelen af de underernærede patienter ikke dækket deres ernæringsbehov ved svær sygdom. Der er derfor brug for et kontinuerligt fokus på disse patienters kostindtag og midler til at forhindre eller reducere yderligere vægttab under indlæggelsen. Ernæringskomitéen vil understøtte den kliniske indsats med vejledninger, der klart definerer indsatsen og giver hjælp til mål opfyldelsen. Ernæringskomitéen vil samordne eksisterende vejledninger for området, herunder for brug af sondeernæring og intravenøs ernæring. Vejledningerne ajourføres løbende med aktuel viden på området, for at opnå en så effektiv ernæringsindsats som muligt. Ernæringskomitéen vil udarbejde redskaber der fremmer korrekt registrering og overvågning af indsatsen, inkl. redskaber til identifikation af årsager til manglende succes i den enkelte afdeling. 3.3 Indsats mod fedme Fedme er et tiltagende samfundsproblem. Indsatsen med forebyggelse og langsigtet behandling af fedme kan ikke løftes i hospitalssektoren. Fedme skal dog identificeres ved indlæggelsen, da mange patienters indlæggelsesforløb påvirkes heraf. Indsatsen vil være afhængig af den kliniske situation. Fedme kan være årsag til en følgesygdom, som patienten er indlagt for, eller medføre komplikationer til den behandling, som patienten er indlagt for, eller opstå som en bivirkning til behandlingen, som patienten er indlagt for. 5

8 Alle patienter med fedme, eller i risiko for at udvikle fedme, bør oplyses om nødvendigheden af sunde kostvaner og motion, inkl. oplysning om behandlingsmuligheder i almen praksis og kommunalt regi Under indlæggelsen skal der være adgang til en særlig kost for patienter med fedme Opmærksomhed bør sikres på medikamentelt betinget overvægt særligt hos psykiatriske patienter. Behandlingsforløbet bør omfatte en omhyggelig kostplanlægning og kostuddannelse af patienter og deres pårørende. Ernæringskomitéen vil etablere en arbejdsgruppe, som kan udarbejde en vejledning i hvordan medarbejderne skal håndtere fedme i forskellige kliniske situationer. Denne arbejdsgruppe vil inddrage relevante Sundhedsfaglige råd og kontinuiteten til kommunalt regi vil blive søgt etableret via det nævnte Udviklingsforum. 3.4 Mad af høj ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet Mad af høj ernæringsmæssig kvalitet. Sammensætningen af kosten skal følge "Anbefalinger for den Danske Institutionskost" med et næringsindhold som angivet i Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNA). Maden fremstilles hygiejnisk ifølge gældende lovgivning og dette dokumenteres ved fortsat egenkontrol. Mad af høj kulinarisk kvalitet og et godt måltid. Der anvendes råvarer af god kvalitet. Den stigende efterspørgsel i befolkningen efter økologiske produkter tilgodeses, hvor det er praktisk og økonomisk muligt. Maden skal være veltillavet og serveres på en appetitvækkende måde, som fører til et godt måltid for patienten Her lægges der vægt på patientens egen opfattelse af et godt måltid og patientens egen forståelse af ernæringsproblemet Der skal fokuseres på psykologiske faktorer og stemninger i spisesituationen, f.eks. skal unødige forstyrrelser under måltidet undgås Hospitalernes menuer skal indeholde valgmuligheder for patienterne. Der skal være tilbud om mad udenfor de normale spisetider, herunder sen aften/nat. Ernæringskomitéen vil tage initiativ til en drøftelse med de enkelte hospitaler om, hvordan det opnås, at pårørende kan spise sammen med patienten. Spisemiljøer bør så vidt muligt indrettes så patienter har mulighed for at spise alene eller i selskab med andre efter behov og tilstand. Ved nybyggeri/ombygninger skal spisemiljøet medtænkes som en faktor, der kan stimulere patienternes appetit. 6

9 3.5 Indsats mod madspild. Der er fortsat et betydeligt madspild på regionens sygehuse. Der er både tale om bakkespild, d.v.s. at der fremstilles flere portioner end svarende til antallet af patienter, og om tallerkenspild, d.v.s. at patienterne ikke spiser den serverede portion. Madspildet bør følges og best practice eksempler drøftes og udbredes. 4. Organisation og implementering Flere hospitaler i Region Hovedstaden har i de senere år markeret sig ved væsentlige fremskridt i retning af et godt måltid. F.eks. ved valgfrie menuer, bedre råvarer og menuer tilpasset patienternes appetit og/eller et styrket samarbejde mellem køkken og afdelinger. Denne udvikling søges støttet af Ernæringskomitéen ved at identificere best practice eksempler, som udbredes til andre institutioner, om muligt ved at igangsætte udviklingsprojekter. Komitéen vil løbende vurdere de nye mad koncepter på grundlag af mål opfyldelse (dækkende kostindtag). I de kommende år lægges særlig vægt på udvikling og servering af mellemmåltider uden for de sædvanlige spisetider, herunder om natten. Ernæringskomitéen vil tage initiativ til at udarbejde et koncept til en samlet vurdering (rating) af råvarer, tilberedelse, kulinarisk kvalitet, servering og spisemiljø, inkl. medarbejdernes engagement i patientens måltid og patientens oplevelse af måltidet. Erfaringer fra f.eks. ratingordningen i Københavns Madhus til de kommunale institutioner vil kunne inddrages. Vurderingen vil inkludere spørgsmål til patienterne om, hvorfor de evt. ikke har spist den mad, der serveres for dem. 4.1 Involvering af patienter og pårørende. Det er vigtigt, at inddrage patienten for at opnå accept af den ordinerede kost. Dette bør ikke kun ske ved passiv formidling af generelle oplysninger, men ved aktiv individualiseret handlingsrettet dialog. Patienten og eventuelle pårørende har krav på at vide, hvorfor en bestemt kost er ordineret i forbindelse med de problemer, der har ført til indlæggelsen og at kosten er en del af rehabiliteringen ved visse behandlingsforløb. Der gives vejledning om, hvordan kosten skal tilrettelægges efter udskrivelsen, for at modvirke sygdommen/fremme sundheden. Pårørende undervises og inddrages som ressourcepersoner i det omfang det er relevant. Patienters tilfredshed undersøges med mellemrum, som en del af de generelle tilfredshedsundersøgelser. 7

10 Fokus bør være på at; patienten har fået information, om kostens betydning for den aktuelle indlæggelse, patienten har fået information om vigtigheden af mellemmåltider patienten har været tilfreds med kosten. Pårørende kan evt. inddrages i disse undersøgelser. 4.2 Koordinering af ernæringsindsatsen ved overflytning af patienter til andre institutioner. I samarbejde med regionens øvrige virksomheder og kommunerne udarbejdes en vejledning for, hvilken relevant ernæringsinformation der bør følge med patienten, ved overflytning mellem afdelinger og hospitaler og mellem hospitaler og kommunale institutioner. 4.3 Evidensbaseret grundlag for ernæringsindsatsen. Tilstrækkelig kost- og ernæring anses for en elementær rettighed, også under sygdom. Den foreliggende evidens fra kontrollerede undersøgelser giver oplysninger om, hvornår tilstrækkelig kost og ernæring har særlig betydning for det kliniske forløb. Initiativerne i forbindelse med kost- og ernæringspolitikken har til formål, som minimum, at implementere denne evidens i den kliniske praksis. Særligt ved mere ressourcekrævende ernæringsformer (f.eks. kost til småt spisende, sondeernæring, intravenøs ernæring) sikres det, at dette sker i overensstemmelse med medicinsk evidens på ernæringsområdet. Nuværende ressourcekrævende rutiner med manglende evidens søges afviklet. 4.4 Vejledninger for kliniske medarbejdere i Regionen Alle ovenstående elementer samles i regionale vejledninger på grundlag af eksisterende vejledninger for ernæringsterapi, sondeernæring, intravenøs ernæring, fedmebehandling, kosttilskud m.v. Der udarbejdes nye vejledninger for de elementer, hvor der ikke i forvejen findes vejledninger, f.eks. fedme, mad spild og udveksling af ernæringsinformation. Ernæringskomitéen vil tage initiativet til udarbejdelse af disse retningslinier. 4.5 Fokus på uddannelse af klinisk personale Der gennemføres opfølgende uddannelse af de nuværende relevante medarbejdergrupper. Nye medarbejdere skal oplæres i afdelingens særlige ernæringsprocedurer. Hver afdeling skal have mindst en nøgleperson, enten på afdelingen eller tilknyttet afdelingen, der er særligt kvalificeret til, at vejlede medarbejdere og patienter i spørgsmål om kost og ernæringsmæssige procedurer. 8

11 4.6 Organisering virksomhedernes ernæringskomiteer Regionens overordnede kost- og ernæringspolitik konkretiseres af den Regionale Ernæringskomité og udmøntes/implementeres af den enkelte virksomheds Ernæringskomité som, (jf. kommissorium for Regionens komitésystem for Ernæring) har følgende opgaver: Fastlægge den lokale ernærings- og kostpolitik for institutionen i henhold til klienter/patienters behov og institutionens ydelser Understøtte implementering af regionalt fastlagte rekommandationer og retningslinjer på ernæringsområdet Understøtte kontinuitet i ernæringsfokus og indsats ved overgange mellem sektorer Indsamle og overvåge lokale data med hensyn til kvaliteten af den ernæringsmæssige vurdering og behandling af patienter/klienter og forbruget af ernæringsprodukter Bidrage til uddannelse/undervisning af nøglepersoner i ernæringsindsatsen Bidrage i analyser ved utilsigtede hændelser i forbindelse med ernæringsterapi Orientere den regionale ernæringskomité om betydningsfulde lokale forhold på ernæringsområdet, som minimum én gang årligt i form af en standardiseret årsrapport. 4.7 Samarbejde med primær sektor Mange patienter har ernæringsproblemer, som kræver langvarig behandling (f.eks. fedme) eller kroniske ernæringsproblemer (f.eks. underernæring blandt plejehjemsbeboere, underernæring blandt kronisk syge). Disse patienter indlægges med deres ernæringsproblemer, men for de underernærede sker der ofte en forværring i ernæringstilstanden under indlæggelsen. Andre patienter indlægges i normal ernæringstilstand, men udskrives som underernærede, hvis ikke en tilstrækkelig ernæringsbehandling er iværksat. Kost- og ernæringspolitikken har til formål, at undgå en forværring af fedme eller underernæring under indlæggelse/ambulant behandling. Samt i videst muligt omfang at forebygge, at disse ernæringsproblemer opstår under indlæggelsen. En stor del af denne indsats vil dog være forgæves, hvis der ikke følges op i primærsektoren. Ernæringskomitéen vil via eksisterende samarbejdsorganer tage kontakt med primærsektor og almen praksis, med henblik på en målrettet indsats udenfor hospitalet. 9

12 5. Oversigt over forslag til opfølgning på kost- og ernæringspolitikken Som en oversigt er her gengivet de forslag til måling af resultater, som er nævnt i de foregående afsnit: 1. Ved audits måles andelen af patienter, der har fået vurderet deres ernæringstilstand ved indlæggelsen og ved ambulante forløb (mere end 3 kontakter). 2. Ved audits måles andelen af indlagte patienter, der har fået individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og patientens sædvanlige spisevaner. 3. Ved besøg på afdelinger med en stor hyppighed af underernærede patienter/patienter i risiko for underernæring undersøges, hvor stor en andel af disse patienter, der har fået dækket et ernæringsmæssigt minimumsbehov. Årsager til manglende målopfyldelse identificeres med henblik på, at støtte afdelingens bestræbelser på målopfyldelse. 4. Ved audits måles andelen af patienter med fedme, der er blevet oplyst om nødvendigheden af sunde kostvaner og motion inkl. oplysning om behandlingsmuligheder i almen praksis og kommunalt regi. 5. Ernæringskomitéen udarbejder i løbet af 2008 et koncept til en samlet vurdering (rating) af råvarer, tilberedelse, kulinarisk kvalitet, servering og spisemiljø inkl. medarbejdernes engagement i patientens måltid og patientens oplevelse af måltidet inkl. spørgsmål til patienterne om, hvorfor de evt. ikke har spist den mad, der serveres for dem. 6. Ernæringskomitéen indsamler i løbet af 2008 oplysninger om mad spild og identificerer best practice eksempler. 7. Forhold vedr. kosten indgår i de generelle tilfredshedsundersøgelser. Fokus på 1) patienten har fået information om kostens betydning for den aktuelle indlæggelse, 2) patienten har fået information om vigtigheden af mellemmåltider og 3) patienten har været tilfreds med kosten. 8. Utilsigtede hændelser på ernæringsområdet vurderes løbende med henblik på forbedringer. 10

13 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon:

Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen

Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Sag nr. 1 Emne: Redegørelse vedrørende den gennemførte efterregulering af nettoformuefordelingen 5 bilag Koncern Økonomi Finans og Regnskab

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH?

Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Mad og ernæring! Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Tirsdag den 30. august 2016 oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen afd. X og oversygeplejerske Anette Pedersen afd. B Formål med

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland

Læs mere

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008. 14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune

Læs mere

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund, Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE REGION HOVEDSTDEN DRGØR KOMMUNE 21. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Dragør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Dragør Kommune og Region

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere