Sundhedsfag for pædagoger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfag for pædagoger"

Transkript

1

2 Sundhedsfag for pædagoger

3 Grit Niklasson (red.) Sundhedsfag for pædagoger Frydenlund

4 Sundhedsfag for pædagoger Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2005 ISBN Forlag- og billedredaktion samt grafisk tilrettelæggelse: Karen Louise Erichsen Omslagslayout: Marianne Burkhardt Grafisk produktion: Pozkal, Polen Polfoto siderne: 22, 29, 36n., 113, 141, 161, 166, 195, 200, 217, 222, 267, 295, 299, 305, 306, 308, 325, 327, 331, 339ø., 359, 367, 390, 391 Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf Fax

5 Indhold Sundhedsfag for pædagoger Indledning... 7 Kapitel 1 Per Schultz Jørgensen Sundhed og risiko Kapitel 2 Lone Scocozza Sundhed og samfund Kapitel 3 Niels Bentsen Sundhed og individ Kapitel 4 Tone Saugstad Sundhedspædagogiske betragtninger Kapitel 5 Lars Oberländer Sundhedsfremme og forebyggelse Kapitel 6 Anne Nielsen Sundhed og opvækst

6 Kapitel 7 Per Vagn-Hansen Sundhed og krop Kapitel 8 Mette Hesselholt og Vibeke Stage Sundhed og institutionshygiejne Kapitel 9 Mette Hesselholt og Vibeke Stage Sundhed, ulykker og førstehjælp Kapitel 10 Else Marie Simonsen Sundhed og kost Kapitel 11 Karina Riiskjær Raun Sundhed, nedsat funktionsevne og handicap Bilag 1. Smitsomme sygdomme Bilag 2. Gravides og ammendes arbejdsmiljø Litteratur Stikord Om forfatterne

7 Forord 7 Forord Denne bog er blevet til i et forsøg på at samle al den grundlæggende viden, som kommende pædagoger ifølge Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger af 8. december 1997 skal tilegne sig i faget sundhedsfag i løbet af uddannelsen. Stoffet er konkretiseret ud fra den undervisningspraksis, som afspejler sig ved gennemlæsning af samtlige landets seminariers studieordninger for faget, og således vil bogen forhåbentlig kunne leve op til både ministeriets, seminariernes og den enkelte undervisers krav. Samtidig er anbefalingerne i den rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut i 2003 offentliggjorde om pædagoguddannelsen, medtænkt i bogens indhold, således at den grundlæggende set er fremtidssikret. Bogen kan dog naturligvis ikke stå alene, hvorfor der også er righoldige litteraturhenvisninger til hvert kapitel, således at den kan bruges som udgangspunkt for tema- og/eller projektarbejde i alle de emner, der behandles. Sundhed er både abstrakt og meget konkret, hvilket også afspejler sig i kapitlernes forskellighed. Det er fx væsentligt at diskutere, danne holdninger til og tage stilling til samfundets indflydelse på den enkeltes sundhedsstatus, men det er lige så væsentligt at kunne agere korrekt, hvis et barn/en bruger skolder sig eller bliver stukket af en hveps. Nogle kapitler er skrevet med vægt på holdning, etik og politik, andre fokuserer på konkret/praktisk sundhedsarbejde. Når man laver en antologi som denne, hvor forfattere med meget forskellig uddannelses- og praksismæssig baggrund giver hver sit bud på væsentlige faktorer i forbindelse med sundhedsarbejde for pædagoger, kan det ikke undgås, at bogen samlet set vil indeholde gentagelser, at samme emne behandles på forskellig måde og fra forskellige vinkler, og at der måske også forekommer direkte modsigelser. For eksempel beskæftiger flere af forfatterne sig med sundhedsbegrebet og sundhedsdefinitionen, men på hver sin måde. Således står hvert kapitel selvstændigt for den enkelte forfatters syn og holdning. Jeg ser ikke dette som en svaghed, men som en styrke, idet der ikke er nogen endegyldig korrekt visdom om, hvad sundhed er for en størrelse, eller hvordan den skal anskues. De divergenser, der bliver synlige i læsningen og undervisningen, vil kunne danne baggrund for diskussioner og drøftelser, som er med til at forme den enkelte pædagog/pædagogstuderendes opfattelse af og holdning til de temaer, som behandles. Og alle kapitler har, på den ene eller den anden måde, diskussionen om aktør-struktur-dilemmaet iboende.

8 8 Sundhedsfag for pædagoger Det er således mit håb, at denne bog både vil give pædagogstuderende mulighed for at tilegne sig en bred sundhedsfaglig viden, og at den vil være med til at vække frugtbare politiske, etiske og praktiske drøftelser i undervisningen.

9 Indledning 9 Indledning Sundhedsfag og didaktik Sundhedsfag indgår som ét ud af en lang række fag i pædagoguddannelsen, der igen indgår i det samlede uddannelseslandskab som en mellemlang videregående uddannelse en såkaldt professionsbacheloruddannelse. Denne indledende artikel skal først og fremmest handle om sundhedsfag som fag i pædagoguddannelsen; men for at kunne placere faget i denne sammenhæng, er det nødvendigt at præcisere, hvordan det sammen med de øvrige fag er med til at konstituere uddannelsen som en pædagogisk professionsuddannelse. Dernæst vil jeg redegøre for, hvorledes uddannelsesbekendtgørelsens målsætning rammesætter sundhedsfaget og giver mulighed for lokale bestemmelser og prioritering af indhold. I forlængelse heraf vil jeg give et bud på, hvordan faget er forankret i forskellige videnskabsteoretiske positioner, der kan påvirke sundhedsfagsundervisningens indhold og form. Jeg vil pointere vigtigheden af, at de studerende tilegner sig en viden og en indsigt, som kan omsættes i sundhedspædagogisk arbejde både som forebyggelse og sundhedsfremme. Til slut vil jeg kort præsentere de forskellige artikler i denne antologi, som jeg ser som et kvalificeret bud på, hvad man kan arbejde med i sundhedsfag. Allerførst: Når der overhovedet er behov for at udgive en grundbog i sundhedsfag, er det, fordi alternativet er, at man som studerende og underviser må finde og sammenstykke artikler og materialer, som så kan kopieres og mangfoldiggøres til kompendier. Imidlertid er det nok mere afgørende, at sundhedsfag i pædagoguddannelsen udgør et særligt og selvstændigt fagområde. Man har til sammenligning for eksempel ikke»sundhed som fag«i læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen eller jordemoderuddannelsen. Ambitionen med denne grundbog har været at lave en udgivelse, der både kan bruges, når man arbejder med sundhedsfaget i sig selv, og når man arbejder med sundhed som tema på tværs af fagområder. Pædagoguddannelse som professionsuddannelse Når det er ambitionen at udgive en grundbog med et fagligt og et tværfagligt sigte til brug i pædagoguddannelsen, skyldes det for det

10 10 Sundhedsfag for pædagoger første, at det kan være vanskeligt at tale om og forstå sundhedsfag som et isoleret fagområde uafhængigt af andre fag og for det andet, at det kan være vanskeligt at tale om pædagoguddannelsen som en hvilken som helst mellemlang videregående uddannelse. Hvad angår sundhedsfag og fagbegrebet som sådan kan det betragtes som en social konstruktion, der er blevet til over tid og stadig er under tilblivelse og forandring. Hvad angår pædagoguddannelsen og de øvrige professionsuddannelser består de ikke blot af en række teoretiske fag med hvert deres forskellige indhold. Professionsuddannelsen konstitueres netop af fagene i samspil med hinanden og med en praksis i et personligt dannelsesforløb, hvor den enkelte studerende i uddannelsen begynder at forstå sig selv som professionel udøver og som medlem af professionen. For at komme nærmere en forståelse af sundhedsfag i en pædagogisk professionsuddannelse vil jeg derfor forsøge at udfolde, hvad man kan forstå ved en profession. Der findes nemlig forskellige forståelser af, hvad en profession er, og dermed af hvad det vil sige at uddanne sig til en profession og tesen er her, at pædagoguddannelsen er en professionsuddannelse i mere end én af disse forståelser. Jørgen Husted skelner grundlæggende og ganske produktivt mellem en sociologisk og en etisk professionsforståelse, som begge har betydning for pædagoguddannelsen (Husted, J. 2000). I en sociologisk professionssammenhæng kan man sige, at en profession er karakteriseret af en række empiriske og forholdsvis objektive karakteristika. Det kunne være følgende kendetegn, som også fremhæves af den norske pædagogikprofessor Erling Lars Dale: Uddannelse, afgrænset kompetence, motivation, samfundsmæssig godkendelse og metakritik (Dale, E. L. 1998). Professionsbegrebet har imidlertid også en etisk side. I en etisk professionsforståelse har medlemmer af professionen ifølge Jørgen Husted: ( ) en omsorgspligt over for mennesker med behov. De er forpligtet på at komme de trængende til hjælp og så vidt muligt handle i den trængendes bedste interesse. Forhold som omsorg, medfølelse og indlevelse harmonerer desuden med det forsøg på bestemmelse af pædagogfagets kerne, der udspringer af evalueringsrapporten hvor bl.a. sociale processer, relationer og omsorg figurerer, når professionens faglighed forsøges indfanget (Danmarks evalueringsinstitut 2003: kap. 4.3). Pædagoguddannelsen har med sin uddannelsesbekendtgørelse mulighed for at indløse en sådan dobbelt bestemmelse af professionsbegrebet. Sociologisk, fordi formålet med uddannelsen bestem-

11 Indledning 11 mes såvel teoretisk/fagligt som praktisk/etisk, og fordi formålet endvidere har en personlig dimension en personlig dannelsesproces (jf. uddannelsesbekendtgørelsen LBK Nr. 980, 2000, 1). Det bliver så interessant og udfordringen må være hvordan de sociologiske og i særdeleshed de etiske aspekter sætter sig igennem i pædagoguddannelsen i konkret sundhedsfaglig undervisning og i forskellige tværfaglige projekter. Hvis etik og omsorg er centralt i pædagogprofessionen, kan man nemlig relevant spørge, om dette kan læres via uddannelse? Man kunne også spørge, om omsorg og lønarbejde kan forenes? I hvert fald fastslår Per Schultz Jørgensen, at:»( ) pædagoger i fremtiden vil få en stadig stigende betydning, fordi vi i vores velfærdssamfund har professionaliseret omsorgen«(magisterbladet nr. 11, 2003) Undervisning i en professionsuddannelse Som underviser og studerende på et pædagogseminarium må man til stadighed stille sig en række centrale spørgsmål: Hvad er det, pædagoger skal uddannes til? Hvad skal uddannelsen indeholde? Og hvordan uddannes man til en pædagogisk profession? Pædagogstuderende uddannes til pædagogisk praksis. Men praksis er ikke en entydig størrelse. Man kan se det pædagogiske praksisfelt som et emergent og kontingent felt; det er hele tiden i bevægelse, under konstant forandring og alt, hvad man gør, kan altid gøres anderledes. Samtidig kræver praksisfeltet handling; man kan ikke tænke, skrive eller snakke sig fra tingene. Hverdagen for pædagoger er derfor ofte præget af brydninger mellem følelser, viden og etik i konfrontation med en handletvang. Man kan sige, at det, der er kendetegnende for en profession, er, at der handles i praksis på baggrund af en teoretisk og praktisk viden. Men hvordan sikrer vi i uddannelsessammenhæng, at de pædagogstuderende reflekterer over og»kobler«teori og praksis og samtidig involverer og engagerer sig personligt i uddannelsen? Én måde kunne være at betragte uddannelsen og undervisningen som et lærings- og udviklingsrum, hvori de studerende arbejder med deres praksisteori.¹ Et rum, hvori de kan lade sig udfordre, afklare og bevidstgøre, så de får reflekteret over og diskuteret et fagligt indhold, dets implikationer i praksis og de etiske paradokser, der vil være i deres fremtidige professionelle arbejde. Som pædagog kommer man nemlig ikke blot med en»værktøjskasse«men med sin faglighed, sin personlighed og sin værdiorientering.

12 12 Sundhedsfag for pædagoger I en mere specifik sundhedsfaglig sammenhæng kan man fortsætte rækken af spørgsmål: Hvordan sikres det, at de uddannede pædagoger ikke blot ved noget om sundhed (viden alene fører nemlig ikke til mere sundhed)? Hvordan skal man uddannes for at kunne udføre sundhedsarbejde og for at kunne arbejde for sundhed i praksis? Hvordan skal uddannelsen se ud, for at pædagoger kan realisere deres sundhedsfaglige viden som en intention i praksis, og at de mener noget med, kan stå inde for og begrunde deres kundskab såvel deres teoretiske viden, de praktiske færdigheder som den personlige holdning? Hvis professionelt pædagogisk arbejde er omsorgsarbejde, må man vel til enhver tid arbejde for sundhed. Spørgsmålet er, hvad man forstår ved sundhed, hvilke påvirkende mekanismer, man ser, og hvordan man sikrer sundhed. Det er bl.a. sådanne spørgsmål, bogens forskellige artikler beskæftiger sig med. Sundhedsfag og faglighed Sundhedsfag er som nævnt ét blandt en række andre fag i en uddannelse, der bredt skal kvalificere til pædagogisk praksis. Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen er målet med faget, at de studerende skal: Tilegne sig viden om samfundets sundhedspolitiske indsats og om sundhedssektorens opbygning og funktion. Tilegne sig indsigt i sammenhæng imellem livsvilkår og sundhed og sygdom. Tilegne sig forudsætninger for og færdigheder i at vurdere børns, unges og voksnes sundhedstilstand for at kunne udføre sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forbindelse med det pædagogiske arbejde. Tilegne sig grundlæggende forudsætninger for at kunne handle rigtigt i tilfælde af akut sygdom og ulykke. På baggrund af denne centrale målsætning udfærdiger de enkelte seminarier egne lokale indholdsbestemmelser og»fortolkninger«i forbindelse med formuleringen af centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF). I et forsøg på at indkredse kernefagligheden i sundhedsfag kan man fx spørge, hvad det er for viden, indsigt, forståelse og færdigheder, de pædagogstuderende skal tilegne sig i arbejdet med faget. Samtidig må det naturligvis ses og forstås i en større uddannelsesmæssig og samfundsmæssig kontekst.

13 Indledning 13 Der er ingen tvivl om, at sundhedsfagets indhold og fokus kan vægtes forskelligt. Faget kan på den ene side opfattes meget snævert med et fokus på krop og»anti-sygdom«, hvor det sundhedspædagogiske arbejde får en rent forebyggende karakter. Videnskabsteoretisk vil man her overvejende tage udgangspunkt i naturvidenskaben, og sundhed betragtes som en målbar størrelse. Sundhedsfag bliver da meget konkret (og kvantitativt) og vil derfor klart kunne adskilles fra mange af uddannelsens øvrige fag. På den anden side kan sundhedsfag tænkes ind i nogle brede rammer, hvor sundhed ikke afgrænses/begrænses til alene at undgå sygdom og ulykke og blive lig med det at være rask men hvor sundhed i højere grad knytter sig til andre videnskabsteoretiske positioner. Individet ses i et mere helhedspræget perspektiv, og man vil i denne sammenhæng operere med et mere komplekst sundhedsbegreb, hvor bl.a. psykologi, samfundsvidenskab, sociologi og humanistisk videnskab indgår som referenceramme og hvor man i højere grad arbejder med forståelse af fænomener og ikke blot med forklaringer. Sundhedsfag og viden I en bestemmelse af fagligheden i sundhedsfag er det med andre ord nødvendigt at få afklaret sundhed som begreb. Der er tilsyneladende ikke tale om en entydig størrelse. Inden for det pædagogiske felt er der brug for forskellige former for viden. Sundhedsfag må, som nævnt, for at sikre et breddeaspekt trække på viden fra flere videnskaber. Dels må der trækkes på en naturvidenskabelig viden, som er eksakt og objektiv. Viden, som nok også ændres over tid, men som er gældende på et givet tidspunkt. Det kan fx dreje sig om forskning i institutionshygiejne, ernæring eller anden konkret viden om risikofaktorer i forhold til temaer som sygdom og ulykke. Når man fx registrerer, at børn i dag i stigende grad bliver overvægtige, må pædagoger helt konkret vide noget om ernæring, børns ernæringsmæssige behov og sammenhænge mellem bevægelse, ernæring, overvægt og trivsel. I forlængelse heraf må pædagogerne gøre sig faglige overvejelser over, hvordan man pædagogisk»sætter ind«i forhold til sådanne problemstillinger. Sundhed må ikke reduceres til et spørgsmål om facts,»anti-sygdom«og naturvidenskabelig viden. Med en bevidsthed om, at mennesket ikke er adskilt i krop og sjæl at det ikke kan ses og forstås

14 14 Sundhedsfag for pædagoger uden at medtænke livsstil og sundhedsadfærd må sundhedsviden naturligvis tænkes bredere. Det vil sige, at den naturvidenskabelige viden må suppleres for at kunne forstå forskellige sundhedstemaer eller sundhedsproblematikker i et både individorienteret perspektiv og i en kulturel og samfundsmæssig kontekst. Sundhedsfagets indholdsdimensioner Sundhed er blevet en»trend«i vores samfund. Kulturens krav om sundhed kommer til udtryk i fx kropsideal og kropsdyrkelse. Det drejer sig om at undgå fedt, at forblive slank og»vise at du kan«og disse tendenser sætter det enkelte individ i en sårbar situation. Mange sociologer peger netop på individualisering som et træk ved det senmoderne samfund. Et træk der kan betegnes som frigørende, men samtidig sårbarhedsskabende, for man ender med (også) at blive sin egen»sundheds smed«. Når den grundlæggende og herskende politiske antagelse i vores samfund bærer præg af en sundhedsdiskurs, der er moralsk og moraliserende i forhold til den enkeltes livsstilsvalg, og de sundhedspolitiske initiativer overvejende rettes mod enkeltindividet i form af livsstilskampagner (fx»du bliver, hvad du spiser«), bliver det op til den enkelte at vælge sundhedsadfærd og livsstil og skabe sin egen sundhed (og krop). Hverdagen er fyldt med gode og velmenende, men også til tider modstridende råd og anvisninger, som den enkelte skal forholde sig til og handle efter. Ikke alle har tilsyneladende lige let ved at indfri disse krav, og på den baggrund bliver det væsentligt også at forstå ulighedsproblematikker i forhold til sundhed. For at sikre en sundhedspædagogisk tænkning og indsatser, der bredt retter sig mod både et undgåelsesperspektiv i relation til sygdom og ulykke og mod et ressourceorienteret og kompetenceopbyggende element, må den studerende først og fremmest forstå de forhold, der påvirker sundhed. I den forbindelse må faget som nævnt trække på en række videnskabelige tilgange og overskride de traditionelle grænser mellem disse retninger. Sundhed er ikke kun målbar og ej heller blot et spørgsmål om meninger og følelser hos det enkelte menneske. Sundhed er både et biologisk, et psykologisk, et socialt/relationelt og et kulturelt fænomen. Det vil sige og her har vi måske fat i noget, der kunne ligne fagets kerne at opgaven i sundhedsfag først og fremmest må være at indkredse, hvad sundhed er, hvad der påvirker til sundhed og dernæst forsøge at sammentænke disse faktorer.

15 Indledning 15 En sammentænkning, der relateres til en forståelse af individet i et spændingsfelt imellem aktørstatus (individuel mestring) og samfundsmæssig politik og struktur ikke bare en naiv eller romantisk individualistisk opfattelse af sundhed. Sundhedspædagogik I sundhedsfag i pædagoguddannelsen skal de studerende tilegne sig viden, indsigt og færdigheder. Viden om sundhed og sundhedsfaglige temaer bliver først relevant og pædagogfaglig, når den sættes ind i de daglige (praktiske) pædagogiske overvejelser, initiativer og målsætninger det, der tænkes om, sker i og gøres i praksis. Sundhedspædagogisk arbejde kan overordnet og med udgangspunkt i bekendtgørelsens mål adskilles i forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggelse har grundlæggende et undgåelsesperspektiv. Her er der overvejende fokus på»anti-sygdom«og undgåelse af ulykker. Sundhedsarbejderen ved mere, er et skridt foran og bliver dermed i højere grad ekspert, mens barnet eller brugeren risikerer at blive objekt for den forebyggende indsats. Sundhedsfremme tager til gengæld udgangspunkt i ressourcer og kompetenceopbygning. Fokus er mere helhedsorienteret, og individet forsøges i højere grad medinddraget og involveret. På den måde bliver sundhedsarbejderen snarere konsulent end ekspert. Med andre ord kan man sige, at hvis målet med sundhedspædagogisk arbejde er, at barnet eller brugeren skal opnå en følelse af mening, mod og evne til at mestre tilværelsen samtidig med at»det uønskede«undgås må det være både objekt og subjekt i forhold til pædagogiske initiativer, og temaer og problematikker må tænkes tværvidenskabeligt, analyseres og forstås på flere niveauer. I pædagogisk praksis må metodiske overvejelser sikre et»både-og«tungen må holdes lige i munden og pædagogen må finde en balance imellem ekspertrollen og konsulentrollen. Man kan godt arbejde sundhedsfremmende, mens man forebygger, og forebyggende, mens man sundhedsfremmer. Introduktion til bogen Antologien her er et forsøg på at levere et grundbogsmateriale til det komplekse sundhedsfag i pædagoguddannelsen. Den indeholder og behandler de grundelementer, der med udgangspunkt i bekendtgø-

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Læringsmål: Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund Grit Niklasson (red.) SUNDHED, MENNESKE OG SAMFUND Sundhed, menneske og samfund Grit Niklasson (red.) 1. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur, 2013

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Tilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende

Tilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende Tilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende Henning Sørensen Din studiekompetence: Problemer og løsninger Frydenlund Din studiekompetence: Problemer og løsninger 1. udgave, 1. oplag, 2004

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

At gøre hinanden bedre

At gøre hinanden bedre David Kiær Nielsen At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik Frydenlund At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik 1. udgave, 1. oplag, 2009 Frydenlund ISBN 978-87-7118-196-8 Grafisk tilrettelæggelse: Jacob

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE Side 1 af 5 Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen. Juridisk kontor for erhvervsrettede uddannelser Vester Voldgade 123, 1552 København V Att. Fuldmægtig Kirsten Lippert Den 4. februar2005 HØRINGSSVAR

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede

Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede 1 Sanne Jensen Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede 2 Tak til medarbejdere og personale på Erhvervs- og Aktivitetscentret Regnbuen. Uden jeres hjælp og støtte i arbejdet, havde

Læs mere