Træpiller vs. kul på de centrale kraftværker En samfundsøkonomisk analyse af omstillingen i de større danske byer

Transkript

1 Forfatter: Kim Johannsen MSc. in Finance & International Business Vejleder: Jan Børsen Bentzen Department of Economics Træpiller vs. kul på de centrale kraftværker En samfundsøkonomisk analyse af omstillingen i de større danske byer Aarhus School og Business, Aarhus University Juni 2011

2 Abstract Based on the report of the Danish climate commission and the proposal called Energistrategi 2050 outlined by the Danish government, this thesis highlights the economic efficiency of changing the coal-fired power plants in the major Danish cities to biomass plants. The government s wish to replace coal by wood pellets is connected to Denmark s aim to cover 30 pct. of the total energy demand by using sustainable energy by By using a cost-benefit-analysis the thesis tries to show the degree of welfare economic effects when coal-fired power plants are replaced by biomass plants. Via projections of energy agencies, information about emissions and plant data, consequences of the change of six selected coal-fired power plants in Copenhagen, Aarhus, Odense, Aalborg and Esbjerg are quantified and valuated. The result of the analysis shows that the change of the six coal-fired power plants mentioned above, will generate costs for the society in the amount of 116 billion DKK. The main part of the costs is generated by expenses for fuel, since the price for wood pellets is three times as expensive as for coal. The main part of the benefits is the costs avoided through a major reduction of CO 2 release. However, generally seen this result is quite uncertain. The uncertainty is caused by the long-term time horizon in terms of projections of CO 2 allowance prices and prices for wood pellets. The demand for biomass is expected to increase massively the upcoming years, when several countries will change to green alternatives in terms of energy production. However, the exact increase of the demand is hard to define. Although uncertainty factors in terms of the preconditions exist, the thesis concludes that the change from coal to biomass will cost the Danish society billions. Therefore, principally the project shouldn t be implemented, because theoretically only projects or initiatives with positive net present values should be realized.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Klimakommissionens rapport Problemformulering Afgrænsning Valg af metode Teoretiske grundbegreber Beregningsforudsætninger Værdiansættelse af konsekvenser Værdiansættelse af input: Offer-/alternativomkostninger Værdiansættelse af output: Betalingsvillighed Overførsler og skatteforvridningstab Kalkulationsrenten Opbygning af analysedelen Projektbeskrivelse Optimal økonomisk levetid og starttidspunkt Idriftsættelsestidspunkter efter ombygning Fremskrivning af kraftvarmeværkernes energiproduktion Samfundsmæssigt perspektiv Identificering af konsekvenser Omkostninger Anlægsinvesteringer Højere brændselsomkostninger Drift og vedligehold Øget udledning af CH 4 (metan) og NO X (kvælstofoxider) Skatteforvridningstab... 34

4 7.2 Fordele Mindre udledning af CO Mindre udledning af SO 2 (svovldioxid) og PM 2,5 (partikler) Evt. lavere pris på fjernvarme Andre ikke-værdisatte eksternaliteter Kvantificering og værdisætning af konsekvenser Omkostninger Anlægsinvesteringer Højere brændselsomkostninger Højere udgifter til drift og vedligehold Øget udledning af CH 4 (metan) og NO X (kvælstofoxider) Skatteforvridningstab Fordele Mindre udledning af CO Mindre udledning af SO 2 (svovldioxid) og PM 2,5 (partikler) Diskontering og udregning af nutidsværdien Følsomhedsanalyse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 Figuroversigt Figur 1: Ændringen i konsumentoverskud ved prisforhøjelse af el Figur 2: Diskonteringsfaktorens udvikling over tid ved forskellige diskonteringsrater Figur 3: Opbygning af den samfundsøkonomiske analyse Figur 4: Oversigt over identificerede omkostninger og fordele Figur 5: Komponenter i udregningen af nutidsværdien Figur 6: Årligt samfundsøkonomisk underskud Figur 7: Prisforudsætninger frem mod Figur 8: Nutidsværdier ved forskellige diskonteringsrater og kvotepriser Tabeloversigt Tabel 1: Kraftvarmeværkernes kulforbrug, samt nettoproduktionen af el og fjernvarme Tabel 2: Idriftsættelsestidspunkter for kraftvarmeværkers anlæg Tabel 3: Emissionskoefficienter for hhv. kul og træpiller Tabel 4: Investeringsomkostninger pr. MW konverteret effekt Tabel 5: Drift- og vedligeholdelsesomkostninger Tabel 6: Drivhusgassers GWP-faktorer Tabel 7: Skadesomkostninger for SO 2 (svovldioxid), NO X (kvælstofoxider) og PM 2,5 (partikler). 46 Tabel 8: Oversigt over værkernes CO 2 -udledning Tabel 9: Nutidsværdi af omstillingen af kraftvarmeværkerne, 2011 kr Tabel 10: Nutidsværdier opdelt efter værk Tabel 11: Nutidsværdier ved forskellige antagelser om CO 2 -kvotepriser, 2011-kr Tabel 12: Nutidsværdier ved forskellige diskonteringsrater, 2011-kr Tabel 13: Nutidsværdier ved øget/reduceret pris på træpiller, 2011-kr Tabel 14: Nutidsværdier ved ændringer i omkostningsfaktorer, 2011-kr

6 1. Indledning Gennem de seneste år er fokus på klimaet forøget betydelig verden over. Verdenssamfundet har accepteret dens afgørende indvirkning på verdens klimaforandringer og begynder nu at handle derefter. Beslutningerne som skal træffes i fællesskab, for at sætte en stopper for temperaturstigningen foregår dog af politiske, samfundsmæssige og især økonomiske årsager i et utilfredsstillende tempo. I et scenarie hvor landenes forpligtelser med hensyn til CO 2 -udledning overholdes, vil verdens energiforbrug stadig stige med over 36 procent fra 2008 til 2035, drevet af især vækstlokomotiverne Kina, Indien og Brasilien. Over halvdelen af merforbruget forventes dækket af fossile brændsler olie, kul og gas (International Energy Agency, 2010). Dette vil sætte yderligere skub i udledningen af skadeligt CO 2 i atmosfæren, og uden tvivl forstærke temperaturstigningen med katastrofale klimaforandringer til følge. Teknologierne til at stoppe den globale temperaturstigning er til stede. Grønne energiformer som vind- og vandkraft, solvarme, geotermi, bølgekraft samt biomasse kommer til at præge fremtidens samfund. Farten af selve implementeringen af disse teknologier kommer i høj grad til at være afhængig af teknologiernes konkurrencedygtighed. Statslig støtte vil i langt de fleste tilfælde være nødvendig for at kunne erstatte fossile brændsler, som ligeledes i de fleste lande bliver subventioneret i stor stil. Afskaffelsen af disse subsidier, som i de fleste tilfælde er økonomisk ineffektive og resulterer i markedsforvridninger, vil alene kunne nedsætte verdens energiforbrug i 2035 med 5 procent (International Energy Agency, 2010). Danmark har længe været foregangsland med hensyn til grønne teknologiformer, og i særdeleshed indenfor vindkraft. Mange glemmer dog i disse tider med fokus på vedvarende energikilder, at Danmark også driver verdens mest effektive kulkraftværker og besidder en stor viden indenfor samproduktion af el og varme. Samtidig arbejdes der på højtryk på at udvikle CCS-teknologien (Carbon Capture & Storage), hvor CO 2 som opstår ved energiproduktionen opsamles for derefter at blive lagret i undergrunden. Dette vil være med til at gøre kulkraftbaseret produktion af energi til en bæredygtig teknologi på niveau med de naturgasfyrede kraftvarmeværker. Den danske regering nedsatte i marts 2008 en kommission bestående af ti forskere med viden indenfor klima, transport, landbrug og økonomi. Ekspertpanelet skulle give et bud 1

7 på, hvordan Danmark kan frigøre sig af fossile brændsler inden Rapportens hovedpunkter er beskrevet nærmere i næste afsnit. På baggrund af Klimakommissionens rapport, ønsker klima- og energiminister Lykke Friis og energiforligspartierne i samspil med landets største byer at omstille kulkraftværkerne. Kraftvarmeproduktionen skal fremover baseres på biomasse, for at gøre produktionen af el og varme fossilfrit. Danmark bruger i dag ca. 7 mio. ton kul til el- og varmeproduktion og størstedelen anvendes på kraftvarmeværkerne i de større danske byer. Det er derfor målet, at give energiproducenterne økonomisk incitament til at reducere kulforbruget ved at skifte til biomasse. Chefkonsulent Jesper Koch fra brancheorganisationen Dansk Energi påpeger således, at det med de rette politiske og økonomiske rammer vil være muligt at erstatte 1,5-2 mio. ton med biomasse inden Dette ville øge andelen af vedvarende energi fra 25,3 pct. til de ønskede 30 pct. i 2020 (Tornbjerg, 17. januar 2011). Blandt de økonomiske incitamenter er, som omtalt indledningsvist, statslig støtte i form af betydelige produktionstilskud, hvilket har en negativ indvirkning på samfundsøkonomien. Omstillingen vil medføre betydelige økonomiske omkostninger for operatørerne, da prisen pr. GJ indfyret brændsel er ca. tre gange højere på træpiller end på kul både nu men også på længere sigt. Dansk Folkeparti er uenig i at fjerne kullene fra landets centrale kraftværker, og henviser til Danmarks førende position indenfor effektiv kulkraftbaseret el og fjernvarmeproduktion. Partiet advarer samtidig regeringen om, at gennemførelsen af strategien vil koste tusindvis af arbejdspladser, der flyttes til udlandet som følge af stigende energipriser. Brændselsvalget er dog stadigt forbeholdt energiselskaberne som opererer på det frie elmarked. Kraftværkerne har selv ytret et ønske om en øget anvendelse af biomasse for at følge deres egne grønne strategier. Udfasningen af kul er allerede begyndt, men en mere gennemgribende omstilling kræver politiske lovændringer. Gennemføres omlægningen fra kul til træpiller vil inputtet, ligesom det er tilfældet med kullene i dag, i høj grad skulle importeres fra udlandet. Det danske forbrug af træpiller var i ,06 mio. tons, hvoraf blot 13 pct. blev produceret herhjemme. Det øvrige træpilleforbrug blev importeret fra udlandet, hvor ca. halvdelen stammer fra de baltiske lande og den resterende del primært fra Tyskland, Sverige, Rusland og Nordamerika (Ea Energianalyse & Wazee Consulting, 2011). Træpiller, som går under fællesbetegnelsen 2

8 biomasse, er derudover en begrænset ressource og fremtidens indkøbspriser er meget uforudsigelige. Biomassens brændeværdi er derudover lavere i forhold til fossile brændsler, hvilket vil kræve større mængder input med deraf følgende stigende transport- og lageromkostninger. 3

9 1.1 Klimakommissionens rapport Regeringens vision er at gøre Danmark til et fossilfrit samfund i 2050, og kommissionens opgave har været at give et bud på hvordan dette ambitiøse mål skal nås. Klimakommissionens endelige rapport udkom i september 2010 med stor mediebevågenhed, og skal nu danne grundlag for regeringens nye energiforlig i starten af I september 2010 var ca. 80 procent af Danmarks energiforbrug dækket af fossile brændsler. På lang sigt vil denne betydelige afhængighed af fossile brændsler, især efter Danmark senest i 2017 bliver nettoimportør af naturgas. Dette vil få indflydelse på forsyningssikkerheden, da størstedelen af verdens olie- og gasreserver ligger i politisk ustabile regioner. Klimakommissionens rapport Grøn Energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler er både fra regeringens og industriens side blevet modtaget overvejende positivt. Konklusionen er, at Danmark kan omstilles til et fossilfrit samfund med overraskende lave omkostninger til følge. Den lave pris skyldes primært at Danmark i fremtiden undgår at betale skyhøje priser på fossile brændsler og CO 2 -kvoter, som forventes at stige i takt med et øget energiforbrug i hele Europa. Klimakommissionens overordnede anbefalinger er at øge energieffektiviteten, for at modsvare stigningen i energiforbruget som skal holdes konstant på nuværende niveau pct. af energiforbruget skal dækkes af el, som hovedsageligt skal stamme fra havvindmøller. Derudover kommer biomasse til at spille en vigtig rolle både som energikilde for transportsektoren, men også som backup for havvindmøllerne når vinden ikke blæser. Oliefyrene i de danske boliger skal skiftes ud med fjernvarme baseret på biomasse, solvarme, geotermi og med eldrevne varmepumper i de øvrige husstande. Det skal desuden gøres økonomisk fordelagtigt for borgere og virksomheder at understøtte omlægningen. Dette vil være med til at markedet sikrer, at de bedst tilgængelige teknologier vil blive brugt, samtidig med at forældede produktionsanlæg og en forældet infrastruktur vil blive udskiftet hurtigere (Klimakommissionen, 2010). 4

10 1.2 Problemformulering Opgavens formål er at klarlægge, i hvor stor grad samfundsøkonomien vil blive påvirket af, at biomasse skal erstatte kul som brændsel i landets centrale kraftvarmeværker. Gennem identificering, kvantificering og værdisætning af konsekvenser, udføres en samfundsøkonomisk analyse. På baggrund af opgavens resultater laves en perspektivering, hvor det diskuteres om det samfundsøkonomiske resultat står i forhold til de klimamål Danmark står overfor. 1.3 Afgrænsning Der opstilles et alternativscenarie, hvor samfundsøkonomien for træpillerne sættes i forhold til status quo situationen, som er den fortsatte anvendelse af kul. Opgaven består i at kvantificere og værdisætte de omkostninger og fordele, som er forbundet med begge scenarier og sammenligne dem efterfølgende. Alternativscenariets primære og sekundære output er hhv. elektricitet, som sælges på det nordiske elmarked, og fjernvarme, som aftages af de lokale fjernvarmeselskaber. Både el og fjernvarmeproduktionen fortrænger i alternativscenariet den eksisterende efterspørgsel af kulbaseret el og fjernvarme i referencescenariet. Det antages derfor at outputtet forbliver uændret. Produktionsmængden og det heraf følgende salg af el og fjernvarme forventes således ikke at blive påvirket af omstillingen fra kul til biomasse. I realiteten kan biomasse som brændsel anvendes både i form af biogas, halm, skovflis, træpiller mm. Opgaven er begrænset til udelukkende at analysere træpiller som brændsel, da denne form for biomasse i stigende grad vil kunne importeres fra træpilleproducerende lande. Samtidigt foretrækker kraftvarmeværkerne træpiller af tekniske årsager og på grund af dens karakteristika. Træpillerne vælges dog med det forbehold, at en stigende efterspørgsel verden over vil have stor indflydelse på længere sigt. Det er derfor muligvis mere hensigtsmæssigt på et senere tidspunkt at anvende andre former for biomasse. Miljøeffekterne afgrænses i begge scenarier til udledningen af de mest oplagte luftforurenende stoffer og partikler. Andre miljøeffekter som fx andre stoffers udslip til luften, udledning af spildevand til vandmiljøet, visuelle påvirkninger og lugtgener medtages ikke i de samfundsmæssige beregninger, da disse faktorer kun i mindre grad vil kunne værdisættes i praksis, og dette ville sprænge opgavens skala. 5

11 2. Valg af metode Den klassiske samfundsøkonomiske analyse, også kaldet Cost-benefit-analyse (CBA), bliver ofte sammenlignet med andre metoder som anvendes i beslutningsprocesser, som fx Cost-effectiveness-analyser (CEA) eller Multi-criteria-analyser (MCA). Antagelsen af at disse alternative metoder er substituerbare er forkert. Det kræver en smule omtanke at definere problemformuleringen og at finde frem til den mest hensigtsmæssige metode, som skal hjælpe med at træffe den rigtige beslutning. Alle tilgængelige metoder har deres fordele og ulemper og skal vælges alt afhængig af hvilke undersøgelsesspørgsmål der stilles. De to mest åbenlyse metoder til besvarelse af spørgsmålet om hvilken type brændsel der er mest hensigtsmæssigt at anvende på kraftværkerne, er den klassiske CBA eller en CEA. En CBA indeholder en systematisk gennemgang af konsekvenserne for et projekt eller et politisk initiativ, som værende omkostninger (costs) og fordele (benefits) 1. Disse konsekvenser kvantificeres og værdisættes, for derefter at kunne beregne værdien af tiltaget i forhold til status quo, også kaldet business as usual eller referencesituationen. Rationalet bag anvendelsen af samfundsøkonomiske analyser er, at valget mellem projekter eller initiativer skal ses i lyset af deres samlede indvirkning på nationale interesser. Vælges ét projekt fremfor et andet, får dette konsekvenser for beskæftigelsen, produktionen, forbruget, opsparingen, indkomstfordelingen og andre faktorer af national relevans (United Nations Industrial Development Organization, 1972). En CEA er det mest anvendte alternativ i forhold til den mest almindelige Cost-benefitanalyse. Den bruges især i sundhedsvæsnet og i forsvaret når der skal vælges mellem flere alternativer, og den mest effektive løsning skal findes. En CEA sammenligner således indbyrdes uafhængige alternativer i henhold til deres omkostninger og et enkelt effektivitetsmål. Et sådant effektivitetsmål kunne fx være brændselsomkostninger per produceret MWh el, hvor man så vil kunne sammenligne omkostningseffektiviteten ved forskellige brændselsalternativer. Et andet effektivitetsmål kunne være omkostningen i kr. per sparet ton CO 2. Der er dog én vigtigt begrænsning ved denne metode. En CEA kan kun vejlede ved at rangordne de forskellige alternativer, for så at vælge det mest omkostningseffektive 1 Termerne costs og benefits indeholder flere begreber, men sammenfattes i det følgende til omkostninger og fordele. 6

12 under forudsætningen af, at der skal vælges ét. Ulempen ved metoden er således, at et alternativ kan vælges uden at beslutningstagerne kan være sikre på, at alternativet i virkeligheden er værd at gennemføre (Pearce et al., 2006). Valget mellem de to ovennævnte metoder afhænger således af undersøgelsesspørgsmålet, som i denne opgave er at finde ud af, om det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at erstatte kul med træpiller på kraftværkerne i de større danske byer. Som det fremgår af ovenstående gennemgang er en CBA det foretrukne værktøj til problemformuleringen i og med, at der kun er et alternativscenarie i form af træpiller. Cost-benefitanalysen er derfor valgt til opgaven. Selve teorien bag CBA metoden har gennem det seneste århundrede været udsat for stor kritik. Pearce et al. (2006) formulerer denne kritik i et historisk perspektiv: It seems clear that the architects of CBA knew fully what the various criticisms were. [ ] In this respect, CBA may well have been the best game in town. Everything else was worse. (Pearce, Atkinson, & Mourato, 2006, s. 33) 7

13 3. Teoretiske grundbegreber I det følgende gennemgås og forklares de teoretiske grundbegreber i samfundsøkonomiske analyser, som er vigtige i forbindelse med opgavens problemstilling, for derefter at præcisere hvordan disse teorier anvendes i de efterfølgende analyseafsnit. Litteraturen på området er udstrakt i takt med at samfundsøkonomiske analyser generelt har fået større betydning i de seneste årtier, særligt pga. øgede investeringer i vedvarende energi. I disse tider hvor verden står over for en energirevolution og gigantiske investeringer skal foretages, har samfundsøkonomiske analyser aldrig haft større betydning i den politiske beslutningsproces. 3.1 Beregningsforudsætninger I samfundsøkonomiske analyser er priser typisk angivet i faste priser for at gøre dem sammenlignelige over tid. Dette gøres, da købekraften af en krone mindskes over tid på grund af inflationen. Inflationen reguleres ved at konvertere nominelle priser til faste priser ved hjælp af en deflator. Der findes forskellige metoder til at konvertere og den mest anvendte er at bruge forbrugerpriser. I USA er forbrugerprisindekset CPI 2 således den mest anvendte deflator. Andre analytikere bruger bruttonationalproduktet, som sigter mere bredt og reflekterer prisen på samtlige udbudte varer og tjenester i økonomien, både fra den private og den offentlige sektor. Valget mellem at bruge forbrugerpriser eller bruttonationalproduktet afhænger af om projektet får konsekvenser for forbrugerne eller producenterne. I denne opgave benyttes en helt tredje metode. Der anvendes inflationsantagelserne fra Finansministeriets Konvergensprogram fra april 2011, som også anvendes af Energistyrelsen i deres vejledning af samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (Energistyrelsen, 2011). Denne deflator er baseret på bruttoværditilvæksten (BVT), som angiver produktionstilvæksten. Energistyrelsens prognose over den forventede fremtidige inflation går til 2030 med 2009 som basisår. Til denne opgave er basisåret blevet ændret til 2011 og perioden er blevet forlænget til Ved forlængelsen er det forudsat, at inflationen i årene følger den gennemsnitlige inflation i årene (jf. Bilag 1). Alle beløb i opgaven er udtrykt i danske kroner. Det er derfor af beregningstekniske årsager vigtigt at fastlægge kursen mellem danske kroner og Euroen, da brændselspri- 2 Consumer Price Index 8

14 serne til anvendelse i denne opgave er fastsat i Euro. Forudsætningerne for valutakursomregning er fastsat til 7.45 DKK/EUR Værdiansættelse af konsekvenser Samfundsøkonomiske undersøgelser viser sig ofte at være misvisende ved ikke at anvende begrebsmæssigt korrekte værdier af de omkostninger og fordele et projekt eller et politisk initiativ fører med sig. Konsekvenserne heraf kan være, at samfundsøkonomiske analyser udarbejdet af forskellige aktører ikke kan sammenlignes. Én af hovedårsagerne er, at det ofte er bekvemt at anvende observerede priser, når input og output skal værdisættes. Dette vil dog i de fleste tilfælde føre til en undervurdering af priserne, da projekter og initiativer der involverer produktionen af en offentlig vare eller ydelse, eksternaliteter eller monopolistiske forhold gør, at observerede markedspriser ikke fungerer som en god indikator af den reelle samfundsmæssige værdi. I andre situationer, hvor fx den opfattede værdi af grønne parker i byområder skal fastsættes, vil markedspriser slet ikke eksistere. Når observerede markedspriser ikke reflekterer den sande værdi af en vare eller markedspriser ikke eksisterer, er den mest anvendte fremgangsmåde princippet om skyggepriser, også kaldet samfundsmæssige beregningspriser. Disse bruges enten til at justere observerede markedspriser eller til at fastsætte værdier når markedspriser ikke eksisterer. Et ofte nævnt eksempel i klimasammenhænge er prisen på papir, da virksomhederne ikke indregner den fulde samfundsmæssige omkostning ved produktionen heraf. Værdien af skadelige emissioner som udledes ved fremstilling af papir skal således indregnes i markedsprisen. Ligeledes burde eksternaliteter som bæredygtig skovhugst også indgå, selvom dette ville være vanskeligt at gennemføre i praksis. Et andet eksempel på en skyggepris er den meget tidskrævende proces for økonomer, når der skal sættes en pris på et menneskeliv. Skyggepriser på menneskeliv bruges ofte i forbindelse med store infrastrukturprojekter som motorvejsbyggerier eller udbygningen af jernbanenettet, samt i sundhedssektoren. Boardman et al. (2011) giver tre bud på, hvorfor de observerede priser i nogle samfundsøkonomiske analyser ikke stemmer overens med de begrebsmæssige korrekte værdier gennemgået foroven. For det første vil der ved udfærdigelsen af samfundsøko- 3 Kurserne stammer fra hjemmesiden Opdateret 25. maj

15 nomiske analyser ind imellem opstå fejl. I nogle tilfælde kan forskellen mellem observerede priser og de korrekte priser være så hårfin, at denne forskel uforsætligt bliver overset af analytikerne. For det andet er det ofte ekstremt vanskeligt at komme frem til en egnet skyggepris. I tilfælde af at det helt undlades at bruge tid og ressourcer på at fastlægge den korrekte værdi, er det vigtigt at analytikerne fremhæver dette og ligeledes giver et bud på hvordan resultaterne påvirkes heraf. For det tredje kan der være tilfælde, hvor forskellen mellem de observerede og de korrekte værdier er så ubetydelige, at undersøgelsens resultater ikke påvirkes i særlig stor grad heraf. I disse tilfælde kan anvendelsen af skyggepriser være unødvendigt. Som det fremgår af ovenstående, kan der altså sås tvivl om rigtigheden i de anvendte priser. USA s tidligere vicepræsident og klimaforkæmper Al Gore formulererede således tilbage i 2007: A re-examination of accounting systems and measurement protocols to include the environment in the routine, everyday calculations by which our economy is governed comes about as close as you can get to the heart of why we have this crisis. [ ] Accounting systems are required to hold routinely in mind factors that are deemed to be important and significant in weighing the pros and cons of any decision. There has been progress to reform and redesign the accounting system. But not nearly enough. (Lohmann, 2009, s. 1) Citatet beskriver således, hvordan mennesket gennem ineffektivitet, udledt af fejlslagne metoder til udregningen af samfundsmæssige omkostninger, manglende internalisering af eksternaliteter eller velfungerende markeder, er havnet i den klimakrise vi befinder os i lige nu Værdiansættelse af input: Offer-/alternativomkostninger Store offentlige projekter, som fx opførelsen af en tunnel under Femern Bælt, kræver forskellige inputfaktorer som arbejdskraft, anlæg, maskiner, råvarer osv. Når disse inputfaktorer først er hensat til dette formål, er disse ikke længere tilgængelige til andre projekter. Disse inputfaktorer kunne altså have produceret alternative forbrugsgoder og bærer således en omkostning for samfundet, også kaldet offer- eller alternativomkostninger 4. Når disse skal værdisættes, bruger man i de fleste tilfælde de direkte omkost- 4 Fra det engelske opportunity costs. 10

16 ninger man har haft i forbindelse med købet. For at kunne afgøre om anvendelsen af direkte omkostninger gengiver de begrebsmæssig korrekte omkostninger, sammenlignes disse i tre alternative markedssituationer: (i) i en situation hvor markedet for ressourcen er effektiv og hvor køb af ressourcen ikke har nævneværdig indflydelse på markedsprisen for denne ressource; (ii) i en situation hvor markedet er effektivt, men hvor køb af ressourcen har indflydelse på markedsprisen; (iii) i en situation hvor markedet er ineffektivt på grund af fx eksternaliteter, naturlige monopoler, markeder med få sælgere eller mangel på information. Et ineffektivt marked kan også være resultatet af statslige indgreb, som fx skatter, afgifter, subsidier, prislofter eller garanterede mindstepriser. Det kan altså ud fra ovenstående konkluderes, at energibranchen i høj grad er præget af statslige indgreb og markedet for el og varme kan derfor anses for at være ineffektivt. Uanset i hvilken situation offer- eller alternativomkostninger skal værdisættes, bruges såkaldte skyggepriser (Boardman et al., 2011). Skyggepriser, også kaldet samfundsøkonomiske beregningspriser, er som tidligere omtalt, en helt grundlæggende forudsætning og anvendes i de fleste samfundsøkonomiske analyser. I praksis er det dog vanskeligt at sige hvilke alternative forbrugsmuligheder der mistes ved anvendelsen af inputfaktorer og det er derfor nødvendigt at fastsætte værdien ud fra nogle generelle betragtninger (Finansministeriet, 1999). Når en virksomhed producerer en vare, bliver denne belagt med en afgift inden den når frem til konsumenten. Skyggeprisen af en inputfaktor beregnes ved at multiplicere faktorprisen (ekskl. afgifter og subsidier) med en såkaldt nettoafgiftsfaktor, som gengiver billedet af den gennemsnitlige afgiftsbelastning i den danske økonomi (Energistyrelsen, 2005b). Nettoafgiftsfaktoren angives i procent og beregnes ved at dividere bruttonationalproduktet i markedspriser (inkl. afgifter og moms) med bruttoværditilvæksten (ekskl. afgifter og moms). Finansministeriet bruger i deres vejledning om udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger en nettoafgiftsfaktor på 1,17, hvilket afspejler det gennemsnitlige afgiftstryk over de senere år. Dette er dog kun en tilnærmelse, da det reelle afgiftstryk varierer mellem forbrugsgoderne. I denne opgave følges Finansministeriets vejledning, dog er nettoafgiftsfaktoren steget en smule siden 1999 (jf. Bilag 2). Her er der på basis af tal fra Danmarks Statistik lavet egne udregninger, som viser at nettoafgiftsfaktoren er steget en anelse over det seneste årti, hvorfor en værdi på 1,18 anvendes i de samfundsøkonomiske beregninger. 11

17 3.2.2 Værdiansættelse af output: Betalingsvillighed Konsekvenserne af statslige projekter eller politiske initiativer på de primære markeder burde i samfundsøkonomiske analyser baseres på princippet om betalingsvillighed 5. Princippet tager udgangspunkt i menneskers positive eller negative holdninger ved implementering af projekter eller initiativer. Således vil nogle folk synes at projektet er ønskværdigt og betale for at det bliver gennemført, mens andre folk ikke synes om konsekvenserne og derfor er villige til at betale for at undgå gennemførelsen af projektet. Estimeringen af ændringerne sker således ved at udregne omkostninger og besparelser i konsumentoverskuddet 6. Konceptet bag begrebet consumer surplus tager udgangspunkt i den økonomiske antagelse om forbrugeres nedadgående efterspørgselskurve, hvilket vil sige at forbrugeren er villig til at betale mindre for enhver ekstra enhed vare han får tilbudt. Man siger også at forbrugeren har aftagende grænsenytte. På denne måde kan efterspørgselskurver fortælle, hvor stor betalingsvilligheden er for forskellige mængder varer. Betaler forbrugeren således en pris for en vare som er mindre end den pris han oprindeligt ville have betalt, kaldes differencen i denne prisforskel for konsumentoverskud. I de fleste tilfælde vil ændringerne i konsumentoverskuddet give et godt billede at overskuddet for hele samfundet (Mishan & Quah, 2007). I litteraturen findes der mange eksempler på at forbrugere er villige til at betale en højere pris for el og varme, når projekter i vedvarende energi skal vurderes. Således fandt Longo et al. (2008) ved gennemgang at utallige studier på området at forbrugere, uafhængig af om fokus har været på miljø- eller sundhedseffekter, forsyningssikkerhed eller andre samfundsmæssige aspekter, generelt har en positiv betalingsvillighed når det kommer til projekter indenfor vedvarende energi. Ser man på betalingsvilligheden blandt de alternative grønne energikilder er der visse forskelle. Således undersøgte Borchers et al. (2007) forbrugeres præferencer ved grønne alternative energiressourcer og konkluderede at indbyggerne i byen New Castle County i US staten Delaware var villige til at betale mere for solenergi end for hhv. vind og biomasse. Ligeledes viste undersøgelsen at der er forskel om deltagelsen i projektet eller initiativet er frivillig eller sker ved tvang. Således ville et forholdsvis billigt solaranlæg som indføres ved tvang have en højere samfundsmæssig værdi end et tilsvarende biomasseanlæg med frivilligt deltagelse. Undersøgelsen er selvfølgelig begrænset til dens geografiske placering, hvor den 5 Fra det engelske willingness to pay. 6 Fra det engelske consumer surplus. 12

18 blev gennemført, men viser trods alt at kilden til den vedvarende energi er af betydning hos forbrugerne. I en sidste undersøgelse der nævnes i dette afsnit fandt Soliño et al. (2008) frem til at udnyttelsen af skovarealer i det nordspanske Galicien til fremstilling af biomasse til energiformål vil have en positiv samfundsmæssig effekt. Resultaterne viste således at den gennemsnitlige betalingsvillighed fra undersøgelsen ville kunne indebære en forhøjelse af elprisen på godt 14 pct. og i sidste ende altså på elregningen til forbrugerne. Den positive ændring i samfundets velvære, grundet forbedret luftkvalitet med deraf følgende positive indvirkninger på miljøet og sundheden, argumenterer derfor for en øget implementering af denne grønne teknologi i det spanske elsystem. Betalingsvillighedens relevans for opgaven kan ses i sammenhæng til den pris elselskaberne er villige til at betale for det dyrere brændsel træpiller. Betalingsvilligheden er således en god indikator for om projektet kan realiseres eller ej. Det er derfor af betydelig interesse for beslutningstagere at vide hvor meget mere samfundet er villig til at betale for vedvarende energi end for fossile brændsler. I en rapport fra konsulentfirmaerne Ea Energianalyse & Wazee Consulting (2011) udarbejdet for Energistyrelsen fremgår det således at betalingsvilligheden ved et træpillefyret ombygget kulkraftværk i 2015 vil ligge på godt 80 kr./gj. Det vil sige at der ved en træpillepris på 80 kr./gj vil være balance i elselskabernes økonomi. Det vil alt andet lige også betyde at projektets gennemførelse vil være vanskeligt ved en pris der er højere end det. 3.3 Overførsler og skatteforvridningstab De fleste større projekter og politiske initiativer medfører omkostninger for staten i form af tilskud og subventioner. Disse udgifter skal alt andet lige finansieres på en eller anden måde, og gøres oftest ved enten at forhøje forbrugsafgifter eller ved at øge indkomstbeskatningen. Disse afgifter og skatter har en forvridende indvirkning på økonomien i og med det samfundsmæssige overskud mistes når staten beskatter forbrugere, skatteydere eller producenter. I det følgende vil der blive gennemgået et praktisk eksempel for nærmere forklaring. Energiafgifter eller andre politiske lovforslag som forhøjer energipriser skaber som regel ineffektivitet i økonomien. Antages det fx at et projekt til vedvarende energi kræver tilskud fra staten for at kunne løbe rundt, vil dette højst sandsynlig resultere i højere eller indførelse af nye afgifter på el- og/eller varmeforbruget. Selve tilskuddet skal i samfundsøkonomisk henseende betragtes som en overførsel, hvor den samlede effekt på 13

19 samfundet som helhed er nul, da omkostningerne til forbrugerne der betaler afgiften, modsvares af et tilsvarende overskud til staten. Figur 1 viser ændringen i konsumentoverskuddet ved en prisforøgelse grundet en afgiftsforhøjelse på el. Trapezen P 2 ABP * angiver således tabet af konsumentoverskud ved en prisforhøjelse fra P * til P 2. Mens den rektangulære del af trapezen er en overførsel fra forbrugerne til staten, er den triangulære del det man i samfundsøkonomiske teori kalder for skatteforvridningstabet eller dødvægtstabet. Det afspejler således den del af det tabte konsumentoverskud, som ikke modsvares et andet sted i samfundet. Indføres afgifter eller skatter på forbrugsvarer som sælges i et marked med åben konkurrence vil der derfor altid være et skatteforvridningstab (Boardman et al., 2011). Figur 1: Ændringen i konsumentoverskud ved prisforhøjelse af el Prisen på el P 2 P * A C Dødvægtstab B Efterspørgselskurve X 2 X * Forbrug af el Kilde: Egen udformning inspireret af Boardman et al. (2011). Selve størrelsen af skatteforvridningstabet varierer imidlertid med afgiftens eller skattens art, og afhænger således af de adfærdsmæssige reaktioner og efterspørgselselasticiteten. Fx vil det i ovenstående tilfælde afhænge af hvor meget elforbruget ændrer sig ved prisforhøjelsen. Jo større faldet i forbruget bliver, jo større vil forvridningstabet være for samfundet. Et andet eksempel kunne være, i hvor høj grad en forhøjet indkomstskat ville påvirke arbejdstiden i befolkningen. Også her gælder, at jo mere arbejdstiden bliver reduceret, jo større bliver forvridningstabet. Den forvridende effekt mindskes således med elasticiteten i efterspørgslen. Er efterspørgslen på en vare 100 pct. uelastisk, vil en skat eller afgift således ikke resultere i et forvridningstab. For at vende tilbage til ovenstående eksempel, er efterspørgselselasticiteten på elektricitet dog typisk relativ lille og forvridningstabet ved forhøjede elafgifter må derfor forventes at 14

20 være af beskeden størrelse. Ifølge Dannenberg et al. (2008) kan der for varer med en uelastisk efterspørgsel i visse tilfælde endda være tale om positive økonomiske effekter, hvis nye afgifter erstatter mere forvridende eksisterende afgifter på varer med højere efterspørgselselasticitet. Denne effekt kaldes double dividend men uddybes ikke yderligere her. 3.4 Kalkulationsrenten Kalkulationsrenten, også kaldet diskonteringsraten 7, er en af de vigtigste og mest omdiskuterede emner i samfundsøkonomiske analyser. Diskonteringen bruges i økonomien til at konvertere fremtidige omkostninger og fordele til nuværende værdier. Grunden til at man i samfundsøkonomiske analyser tilbagediskonterer fremtidige nettofordele og anvender en kalkulationsrente er for det første borgernes utålmodighed, den såkaldte tidspræference. Borgernes tidspræferencer afspejler grundtanken om, at individualister er utålmodige og hellere vil konsumere nu fremfor på et senere tidspunkt, med mindre man bliver kompenseret for det udskudte forbrug; for det andet pga. en forventet velstandsstigning med deraf følgende positive afkast på investeringer og for det tredje, hensynet til fremtidige generationer som skal tillægges en passende vægt i forhold til nulevende generationer (Møller, 2003). Traditionelt set anvendes følgende formel til diskonteringen af et projekts fremtidige nettofordele, hvormed vægten af de enkelte års nettofordele reduceres over tid. W = B C (1 + d) hvor W er nutidsværdien af projektets strøm af nettofordele, B t og C t er omkostninger og fordele i år t, d er diskonteringsraten og T er projektets tidshorisont. Idet det forudsættes, at diskonteringsraten d > 0, vil nettofordele der opstår længere ud i fremtiden tillægges stadig lavere vægt ved beregningen af nutidsværdien. Figur 1 viser i et forløb over 50 år, hvordan diskonteringsfaktoren (1+d) reduceres over tid ved anvendelse af diskonteringsrater på hhv. 3 pct., 6 pct. og 10 pct. 7 Begreberne kalkulationsrente og diskonteringsrate bruges i flæng 15

21 Figur 2: Diskonteringsfaktorens udvikling over tid ved forskellige diskonteringsrater Kilde: Møller, F. (2003), s. 20 Som det fremgår af figuren, har valget af kalkulationsrenten derfor stor indflydelse på den samfundsøkonomiske fordelagtighed. Ligeledes har det stor betydning hvordan nettofordelene fordeler sig over projektets levetid, i forhold til at vurdere om projektet skal gennemføres eller ej. Således indebærer anvendelsen af en kalkulationsrente, at projekter som kræver store investeringer i starten og først generer positive nettofordele relativ sent i projektets levetid, alt andet lige bliver mindre fordelagtige end andre projekter, hvor det modsatte er tilfældet. Boardman et al. (2011) beskriver fire alternative metoder til, hvordan kalkulationsrenten erfaringsmæssigt kan udledes af markedet. Alle fire metoder forudsætter at offentlige projekter kun realiseres, når overskuddet overstiger de anvendte ressourcers offeromkostninger. Den første metode bruger afkastningsgraden på private investeringer. Argumentet for at bruge denne metode er at regeringen, før den tager ressourcer ud af den private sektor, skal være i stand til at vise, at ressourcerne giver et større afkast i den offentlige sektor. Den næste metode Boardman beskriver, er anvendelsen af en tidspræferencerate. Mange analytikere mener, at kalkulationsrenten burde afspejle den rate, til hvilken borgerne i samfundet er villige til at udsætte en lille del af deres aktuelle forbrug mod et større forbrug i fremtiden. En tredje metode er at anvende regeringens fastsatte lånerente. Økonomer som foretrækker denne metode mener, at regeringens langvarige lånerente afspejler de faktiske omkostninger ved at finansiere et givent projekt. Den 16

22 fjerde markedsbaserede metode Boardman et al. (2011) nævner, er at bruge et vægtet gennemsnit af de tre første metoder. Der er dog visse problemer ved at anvende markedsrelaterede metoder til at udlede kalkulationsrenten. For det første findes der mange forskellige markedsrater og der hersker stor tvivl om, hvilken der skal anvendes. For det andet er der bevis for, at individer ikke opfører sig rationelt og ikke er konsekvente i deres valg. For det tredje er der en chance for, at markedets afkast overestimerer kalkulationsrenten på grund af markedskræfter og negative eksternaliteter. En sidste grund for ikke at bruge markedsbaserede rater er, at disse kun reflekterer præferencer fra individer som er live i dag, og ikke inkluderer præferencer fra fremtidige ufødte generationer. Den nuværende generation mislykkes måske med at vægte konsekvenserne af langvarige projekter overfor fremtidige generationer på en hensigtsmæssig måde. På baggrund af ovennævnte problemer har den britiske økonom Nicolas Stern, i sin meget omtalte rapport The Economics of Climate Change: The Stern Review konkluderet, at det er aldeles uhensigtsmæssig at anvende et markedsbaseret afkast, når klimarelaterede projekter skal analyseres. I stedet for anbefaler han at bruge the Optimal Growth Rate Method. Denne metode anbefales ligeledes af Boardman et al. (2011) og tager udgangspunkt i følgende formel: p = d + ge hvor d er tidspræferenceraten, g er den langsigtede vækst i det gennemsnitlige forbrug pr. indbygger og e er en konstant som angiver elasticiteten i forbruget. Boardman et al. (2011) anbefaler efter udledning af komponenterne d, g og e en kalkulationsrente på 3,5 pct. Derimod udregner Evans & Sezer (2005) kalkulationsrenten for alle EU s medlemslande ved hjælp af en helt femte metode. Kalkulationsrenten udledes her ved hjælp af den gennemsnitlige indkomstskat i de forskellige lande. Denne skattebaserede model kommer frem til en kalkulationsrente på 2,4 pct. for Danmark, hvilket er en del under det gennemsnitlige interval for de europæiske lande, som ligger mellem 3,5-5 pct. Dette skyldes primært den lave gennemsnitlige vækst i det danske forbrug gennem de seneste 30 år. Kritikere af denne metode mener dog, at der er vanskeligt at spå om den fremtidige vækstrate i forbruget. Desuden er anvendelsen af indkomstopgørelser til at måle vækstraten i det gennemsnitlige forbrug pr. indbygger tvivlsomt, da denne metode ikke præcist måler hvad økonomer mener med termen forbrug. Fx medtager denne metode 17

23 også varige forbrugsgoder som de fleste analytikere anser for at høre under investeringer. Metoden medtager derimod ikke forbruget af offentlige ydelser. Som et resultat af de mange forskellige metoder til udledning af diskonteringsrater er der store forskelle verden over. Fx anbefaler EU-Kommissionen i sin vejledning om samfundsøkonomiske analyser for investeringsprojekter at bruge en diskonteringsrate på 5 pct., som er udgangspunktet for projekter der er medfinansieret af EU- Kommissionen. Det britiske finansministerium anbefaler i publikationen The Green Book om evaluering og vurdering af politiske målsætninger og projekter en diskonteringsrate på 3,5 pct. I den aktuelle debat omkring den danske regerings nye energistrategi i 2011, foreslår oppositionspartierne at sænke kalkulationsrenten fra de aktuelle 6 pct. til et noget mere tidssvarende niveau på 3,5 pct. til brug ved vurdering af rentabiliteten i klima- og energiprojekter. Ser man nærmere på den indenlandske debat, er det værd at bemærke at Miljø- og Klimaministeriet og Finansministeriet i deres respektive vejledninger fra hhv og 1999 anvender forskellige diskonteringsrater. Diskontering etiske problemstillinger Det er en almindelig kendsgerning at enhver økonomisk analyse af klimapolitik er ekstremt følsom overfor den fastsatte kalkulationsrente, og at dette hovedsageligt er et spørgsmål om etik eller nytteetik. I det følgende sammenfattes en række filosoffers og økonomers synspunkter på, om der i samfundsøkonomisk sammenhæng overhovedet bør diskonteres, og hvis ja, hvordan en retfærdig afvejning af velfærden generationerne imellem skal opnås. Frem til 1930 ernes og 1940 ernes New Welfare Economics var der nogenlunde enighed om, at diskontering er etisk uholdbar (Robinson, 1990). Dog gjorde David Hume 8 allerede tilbage i 1739 opmærksom på de ødelæggende konsekvenser menneskers tidspræferencer kan føre med sig, i og med at mennesker har en naturlig sympati for det tidsmæssig nære. I kølvandet på The New Welfare Economics skete der dog et skift i økonomers opfattes af diskonteringsproblemstillingen. Ifølge flere filosoffer er løsningen på diskonteringsproblemet, at udforme et retfærdighedsprincip generationerne imellem, hvor det direkte undersøges hvilke forpligtigelser nulevende personer har over for fremtidige (Møller, 2003). Ser man nærmere på relevansen for opgaven her, hævder Beckerman & Hepburn (2007) at kompensation mellem generationer ikke er muligt når politiske beslutninger omhand- 8 David Hume ( ). Skotsk filosof og historiker. 18

24 lende klimaforandringer skal træffes. Begrundelsen er, at fremtidige generationer der muligvis nyder godt af aktuelle grønne initiativer, ikke kan kompensere de mennesker i dag som bærer omkostningerne til disse beslutninger. Løsningen herpå er ifølge Beckerman og Hepburn (2007), at følge en upersonlig og konsekventialistisk tilgang, hvilket indebærer at man tilknytter en lige stor værdi til en tilsvarende enhed velfærd til ethvert medlem af enhver generation. Pointen er at klimapolitik ikke kan gennemføres uden at have overvejet en række etiske spørgsmål. Valg af kalkulationsrente Hvilken kalkulationsrente der skal anvendes i denne opgave, synes derfor i sidste ende at være en skønsmæssig vurdering ud fra hvilken metode der passer bedst til projektets samfundsmæssige konsekvenser. I første omgang besluttes det at følge Boardman et al. (2011) og anbefalingerne i The Stern Review som begge bruger en kalkulationsrente på 3,5 pct. En rate af denne størrelsesorden synes efter grundig gennemgang af litteraturen på området at passe bedst til det omhandlende projekt i opgaven, og svarer til det internationale niveau på 3-3,5 pct. Der vil dog i de senere følsomhedsanalyser blive anvendt forskellige kalkulationsrenter for at teste resultatets robusthed overfor ændringer heri. 19

25 4. Opbygning af analysedelen Ikke alle samfundsøkonomiske analyser udføres på præcis samme mode. Litteraturen på området foreslår dog en overordnet fremgangsmåde som de fleste økonomer, analytikere og beslutningstagere kan genkende. Ved at skabe en klar struktur minimeres risikoen for at overse vigtige eller relevante aspekter. Pearce et al. (2006) har udgivet en bog der sammenfatter OECD s tilgang til udformningen af samfundsøkonomiske analyser på miljøområdet. Denne anbefaling beskriver i ti trin gennemgangen af en praktisk CBA. Denne opgave følger i videst omfang denne struktur, men er tilpasset enkelte steder i forhold til opgavens formål. Således er de oprindelige ti trin reduceret til syv og ordlyden er ændret en smule ved oversættelsen til dansk. Figur 1 illustrerer opbygningen af analysedelen i dens prioriterede rækkefølge. Figur 3: Opbygning af den samfundsøkonomiske analyse Projektbeskrivelse Samfundsmæssigt perspektiv Identificering af omkostninger og fordele Kvantificering og værdisættelse af omkostninger og fordele Diskontering og udregning af nutidsværdien Følsomhedsanalyse Konklusion Perspektivering Kilde: Egen udformning med inspiration fra Pearce et al. (2006) Indholdet af de enkelte trin vil ikke blive beskrevet nærmere her, men uddybes når de anvendes i de kommende afsnit. Dette gøres for at undgå overflødige gentagelser. 20

26 5. Projektbeskrivelse Første trin i analyseprocessen er at beskrive præcist hvad projektet indebærer og over hvor lang en tidshorisont projektet strækker sig. Regeringens overordnede mål er at mindske Danmarks CO 2 -udledning ved at omstille de kulfyrede kraftvarmeværker i de større danske byer til at fyre med biomasse. Størstedelen af den danske elproduktion sker på kraftvarmeværker ved samproduktion af el og varme, hvilket også er tilfældet for de seks kraftvarmeværker som vil blive analyseret i denne opgave. Forskellen mellem et traditionelt kulfyret kraftværk og et kraftvarmeværk er, at den overskydende kondensationsvarme i et kraftvarmeværk bliver udnyttet kommercielt. I stedet for at den varme røggas fra kedlen forsvinder i den blå luft og med kølevandet ud i havet, bliver dampen kølet med returvand fra et lokalt fjernvarmeledningsnet, som dermed igen bliver opvarmet. Resultatet er at energien i brændslerne bliver udnyttet i langt højere grad. Moderne kraftvarmeværker har således en udnyttelsesgrad på op til pct. i forhold til ældre kulfyrede kraftværker som kun udnytter mellem pct. af energien i brændslet. Størstedelen af Danmarks energiproduktion foregår på kraftvarmeværkerne i nærheden af de store byer og den kombinerede el- og varmeproduktion har stor betydning for et renere miljø i Danmark. Den kombinerede energiproduktion fører dog også til nogle problemer med hensyn til udbud og efterspørgsel af el og fjernvarme. Det er fx ikke nødvendigvis givet at den producerede fjernvarme kan afsættes i de varme sommerperioder. Dette vil i så fald øge prisen på den sammenproducerede el. For at gøre produktionen af el mindre afhængigt af fjernvarmebehovet, er de fleste kraftvarmeværker udstyret med akkumuleringstanke, der kan holde på kondensationsvarmen, når fjernvarmebehovet er lavt. De seks kraftvarmeværker som vil blive analyseret i denne opgave er vist i Tabel 1. Værkerne er valgt ud fra regeringens udspil om at omstillingen kan gennemføres hurtigst i landets største byer. De seks kraftvarmeværker er derfor valgt ud fra deres geografiske placering og det faktum at ca. 4,9 mio. ton af Danmarks samlede årlige kulforbrug på ca. 7 mio. ton afbrændes her. Anlæggene er således beliggende i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Ålborg og Esbjerg. Tabellen viser også hvilken operatør der driver værket, værkets årlige kulforbrug samt den årlige kulbaserede nettoproduktion af el og varme som strømmer ud til forbrugerne. Betegnelsen kulbaseret nettoproduktion bruges, da kraftvarmeværkerne til dels allerede i dag i større eller mindre grad fyrer med 21