GRENAA - ENERGIFORSYNINGS- STRATEGI 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRENAA - ENERGIFORSYNINGS- STRATEGI 2014"

Transkript

1 Til Norddjurs Kommune Dokumenttype Rapport Dato 19. november 2014 Forslag til en fælles energiforsyningsstrategi for Grenaa by GRENAA - ENERGIFORSYNINGS- STRATEGI 2014

2 GRENAA - ENERGIFORSYNINGSSTRATEGI 2014 Revision B Dato Udarbejdet af Bjarne Lykkemark/Jane Moustgaard Kontrolleret af NBL/NDN Godkendt af Beskrivelse BLY Ref Document ID / NORDKOM-Rapport-001 Version B Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 Energiforsyningsstrategi 2014 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Formål Projektets formål Byrådets muligheder med den strategiske energiplan 1 3. Forudsætninger Generelle forudsætninger Projektets forudsætninger Mulige synergier Kortlægning Forsyningssituationen i dag Dispensation til kul ved Lallemand Inc Vurderingskriterier 9 5. Scenarier Resultater økonomi og produktion Samfunds- og selskabsøkonomi Varmeproduktion og brændsler Produktionspriser Resultater miljø og beskæftigelse Nøgletal til samfundsøkonomiske beregninger Anbefaling og prioritering 1 hvis Hveiti etableres Anbefaling og prioritering 2 hvis Hveiti ikke etableres Gevinstmuligheder Grenaa Varmeværk Verdo Lallemand Inc Hveiti A/S DjursBioenergi Norddjurs Kommune Aqua Djurs A/S Reno Djurs I/S Samarbejdsproces Det videre forløb tidsplan 20 BILAG Bilagsrapport 1: Beregningsforudsætninger og resultater Bilagsrapport 2: Præsentationer fra møder -10

4 Side 1 of INDLEDNING Norddjurs Kommune ønsker, som led i kommunens overordnede klimaarbejde, at arbejde med strategisk energiplanlægning for kommunen. I et projektsamarbejde med Region Midt fokuseres primært på Det åbne land, hvor der skal arbejdes med energieffektivisering og ressourceprioritering i de små kollektive (fjernvarme)forsyninger og hos individuelle forbrugere. I dette projekt ønsker kommunen sammen med 7 energiaktører at gennemføre en arbejdsproces med det formål at udvikle en energiforsyningsstrategi for Grenaa by. Tilsammen giver disse to projekter en samlet strategisk energiplan for kommunen. Den fremtidige forsyningssituation i Grenaa by, der er kommunens største by, er for øjeblikket uklar. Dette skyldes bl.a.: at affaldsforbrændingen, der i dag leverer varme til varmeværket og forvarmet vand til kraftvarmeværket, lukker i maj 2015 at en kontrakt med Grenaa Kraftvarmeværk, der også leverer varme til varmeværket såvel som damp til Lallemand Inc., udløber med udgangen af 2017 at en række nye aktører kan indgå i det fremtidige energisystem i Grenaa by som leverandører såvel som forbrugere i de kommende år og her tænkes på solfangeranlæg, biogasanlæg, bioraffinaderi og biomasse såvel som overskudsvarme. Der er derfor behov for at afdække mulige energiproduktionssynergier i Norddjurs Kommune og virksomhederne i Grenaa i mellem. Dette gøres i en løbende proces og med faglige analyser, der kan håndtere de konkrete foreliggende projekter i et strategisk perspektiv, der efterfølgende kan sikre en handlekraftig strategisk energiplan. De eventuelt tilrettede projekter vil blive indarbejdet i den strategiske energiplan til et reelt beslutningsgrundlag, som det forudsættes, at der kan skabes konsensus om realisering af. Udover denne rapport findes også delrapport 'Anbefalinger og indstilling til fælles energiforsyningsstrategi for Grenaa by', der er et uddrag og resume af denne rapport. 2. FORMÅL 2.1 Projektets formål FORMÅL Forslag til fælles energistrategi for Grenaa by I dette arbejde gælder det om at finde gevinsterne i de mulige scenarier og fordele disse, så alle involverede aktører får bedre løsninger, end hvis de står alene. Blandt mulige scenarier udvælges den bedste strategiske energiplan, som parterne kan tilslutte sig med henblik på at igangsætte de tilknyttede projekter. 2.2 Byrådets muligheder med den strategiske energiplan Kommunen skal påse, at det er de samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekter, der godkendes, og kommunen kan derfor kun godkende de samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekter uanset hvilke projekter der ellers nævnes i den strategiske energiplan. Den strategiske energiplan kan være et meget nyttigt redskab for at kommunen kan få det fornødne overblik til at kunne vurdere indkomne projektforslag og anmode om at få projektforslag udarbejdet. I dette arbejde er det naturligt, at kommunen anmoder de involverede forsyningsselskaber om at bidrage med ideer og evt. hele udbygningsplaner, som således kan indarbejdes i kommunens plan. Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem med hen-

5 Side 2 of 28 blik på, at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive. Værktøjet skal ligeledes sikre, at der tænkes strategisk og på tværs af kommunegrænsen således, at man undgår suboptimerede løsninger i en langsigtet planlægning. Kommunens plan har ingen retsvirkning ud over, at den kan være et nyttigt internt arbejdsdokument mellem kommune og selskaber og bidrage til, at både politikere, forvaltning, bestyrelser for selskaberne kan agerer på et oplyst grundlag. 3. FORUDSÆTNINGER Kommuners strategiske energiplaner er dels underlagt nogle overordnede lovkrav og visioner, dels de helt projektspecifikke forudsætninger. Disse beskrives overordnet i dette kapitel. De detaljerede beregningsforudsætninger fremgår af bilagene. 3.1 Generelle forudsætninger De nationale målsætninger udgør en ramme for de danske kommuner, herunder Norddjurs Kommune: At omstille til fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 ved at samarbejde på tværs af organisationer og kommunegrænser. At blive helt fossilfri, også i transportsektoren, i Kommunen har nogle muligheder for at forholde sig aktivt til varmeprojekter, men da kommunen skal påse, at det er de samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekter der godkendes, kan kommunen kun godkende disse uanset hvilke projekter der ellers nævnes i den kommunale varmeplan, varmeselskabernes udbygningsplaner mv. I henhold til Projektbekendtgørelsen 1 og Varmeforsyningsloven 2 har kommunen pligt til at: behandle indkomne projektforslag fra varmeselskaber og godkende dem såfremt projektet udviser positiv samfundsøkonomi, medmindre det er i strid med anden lovgivning for eksempel indenfor plan- og miljøområdet. udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. drage omsorg for at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for: at et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi at anlægget samkøres med andre anlæg at anlæg over 1 MW overgår til kraftvarmeproduktion Da kommunen skal påse at der udarbejdes de samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekter, har kommunen blandt andet mulighed for: At stille krav om hvilke alternativer projekterne skal sammenlignes med, og dermed være med til at drage omsorg for at sikre den mest økonomiske anvendelse af energien, idet alternativerne skal sammenlignes med en realistisk reference (og ikke en reference, der er dårligere eller bedre end den normale udvikling uden projektforslag) At pålægge varmeselskaberne at udarbejde konkrete projektforslag 1 Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2011 om lov om varmeforsyning

6 Side 3 of 28 At pålægge varmeselskaberne at udføre ovenstående projekter såfremt de udviser positiv samfundsøkonomi 3.2 Projektets forudsætninger Virksomhederne arbejder alle på at få det bedste økonomiske resultat ud af deres arbejde. Da Grenaa Varmeværk, som køber og/eller producerer varme, er forpligtiget til over for sine forbrugere og Varmeforsyningsloven at sikre sig den billigste varme, på samme måde som Lallemand Inc. og DBH Technology, der skal købe damp og varme, medens de øvrige: Verdo, Grenaa Biogas og også DBH gerne vil sælge varme og damp til den bedste pris for at deres regnskaber blive bedst mulige. Figur 1 Partnerne i projektet Grenaa Varmeværk AmbA, der forsyner hele Grenaa by med fjernvarme. Grenaa Varmeværk ejer også Grenaa Forbrænding A/S. Ca. 60 % af varmen købes ved Grenaa Kraftvarmeværk, hvor varmeproduktion er baseret på kul og halm. Varmeforsyningen fra affald ophører i 2015 og fra kul og halm i Grenaa Varmeværk står derfor indenfor få år uden de nuværende varmeproduktionsanlæg. Varmeværket, hvis hovedopgave er at levere den billigst mulige varme til sine forbrugere i henhold til Varmeforsyningsloven, er allerede i dag fokuseret på biomasse, solfangeranlæg er ved at blive etableret, muligheder for biogas og overskudsvarme fra industrien undersøges. Verdo ejer af Grenaa Kraftvarmeværk, producerer fjernvarme til Grenaa Varmeværk, damp til Lallemand Inc. og el til elnettet. Kontrakterne på levering af fjernvarme og damp udløber i Kan produktionen omstilles til mere klimavenlig produktion og er det hensigtsmæssigt? Grenaa Biogas Djurs Bioenergi, har i en årrække arbejdet med at etablere et biogasanlæg ved Grenaa. Hvorledes kan biogas/el/varmeproduktion udnyttes mest hensigtsmæssigt i et fremtidigt energisystem? Djurs Bioenergi arbejder også på et anlæg i Syddjurs Kommune. Kan det med fordel flyttes til Grenaa, hvis biogassen kan bruges i DBH Technologys anlæg eller er der andre interessenter? Lallemand Inc. gærfabrikken, producerer gærprodukter og melassesprit og får leveret procesdamp fra Grenaa Kraftvarmeværk indtil Ønsker fremtidig fleksibel energiforsyning med damp. Har en kulkedel stående. Kan den anvendes til biomasse? DBH Technology A/S har udviklet Hveiti A/S projektet, og købt arealer på Grenaa havn til den fysiske placering. Hveiti A/S planlægges som Danmarks første bioraffinaderi eller hvede raffineringsvirksomhed. Råvaren til processen er foderhvede, som dels raffineres til et energiprodukt, bioethanol, og dels til et værdifuldt proteinfoder produkt, hvortil også kommer fiber og vandopløselige proteiner, der skal sælges til fødevareindustrien. Et nyt efterfølgende produktionspotentiale er at udnytte den CO 2, der udvikles ved fermentering. Hveiti

7 Side 4 of 28 A/S vil bidrage væsentligt til en mere klimavenlig dansk landbrugsproduktion, foderproteinet skal afsættes til malkekvægs- og slagtesvinebesætninger i det østjyske, og vil kunne erstatte import af soya-protein. Energi-produktet skal sælges på det europæiske biobrændstofmarked. Man regner med, at 80 % skal eksporteres. Forventningen er, at Hveiti kan starte produktion medio Hveiti A/S er som procesvirksomhed i VE-direktivet underlagt VE energi til sin proces, dvs. biomasse, hvilket giver mulighed for tilskud til nyt energianlæg. Energiforbruget er i damp og el, men Hveiti A/S vil kunne tilbageføre ca. 25 % af energien i form af varmt vand til fjernvarmeforsyningen i Grenaa, ca MWh/år, som overskudsvarme. Reno Djurs I/S indsamler husholdningsaffald i Norddjurs og Syddjurs kommuner. Forbrændingsegnet affald sendes til Århus fra Organisk husholdsaffald kan bioforgasses, hvis det vurderes teknisk, miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt. Samarbejde med Djurs Bioenergi er en fremtidig mulighed. Aqua Djurs A/S hvor der, som på andre rensningsanlæg, er et potentiale for at udnytte overskudsvarme i spildevand, ligesom slam fra renseanlægget vil kunne udnyttes i f.eks. et biogasanlæg. Andre interessenter Ovennævnte hovedaktører indgår i al arbejdet - på lige fod med politikerne, der dog skal involveres på de rigtige tidspunkter. Hvis det viser sig i forløbet, at andre interessenter bør informeres eksempelvis landbruget eller andre potentielle erhvervsvirksomheder, der har vist interesse for at placere sig i Grenaa vil disse også blive inddraget. DS Smith er også en interessant virksomhed i den sammenhæng. Ovennævnte virksomheder arbejder alle på at få det bedste økonomiske resultat ud af deres arbejde. Da Grenaa Varmeværk, som køber og/eller producerer varme, er forpligtiget til over for sine forbrugere og Varmeforsyningsloven at sikre sig den billigste varme, på samme måde som Lallemand Inc. og DBH Technology, der skal købe damp og varme, medens de øvrige: Verdo, Grenaa Biogas og også DBH gerne vil sælge varme og damp til den bedste pris for at deres regnskaber blive bedst mulige. Der gennemføres i forbindelse med scenarieberegningerne en række økonomiske analyser, der giver de forskellige interessenter mulighed for at vurdere projektet på forskellige niveauer afhængigt af den pågældendes rolle. Kommunen, der er planmyndighed, skal vurdere samfundsøkonomien ud fra de opstillede kriterier fra Energistyrelsen. De samfundsøkonomiske analyser kan opdeles i snæver og bred samfundsøkonomi, hvor blandt andet beskæftigelseselementet indgår i den bredere analyse. Selskabsøkonomien skal vurderes af fjernvarmeselskabets bestyrelse eller den enkelte private virksomhed, der er ansvarlig for selskabets økonomiske fremtid. Brugerøkonomien skal være acceptabel for forbrugeren, helst bedre økonomisk end i dag, og gerne med nogle gode energi- og klimafordele indbygget. Som en variant af ovenstående 3 økonomier skal Norddjurs Kommune opstille et billede af, hvorledes den kommunale økonomi udvikler sig i de enkelte scenarier således, at der kan træffes et optimalt valg.

8 Side 5 of 28 DEN KOMMUNALE ØKONOMI Den kommunale økonomi er en blanding af en bred samfundsøkonomi, med inddragelse af bl.a. arbejdspladser og selskabsøkonomiske konsekvenser for de deltagende virksomheder. Den kommunale økonomi leder frem til en fælles win-win strategiplan. Lavere priser kan bruges til lokalt forbrug for fjernvarmeforbrugere, og øgede indtjeninger for virksomhederne kan bruges til ekspansion og flere arbejdspladser.

9 Side 6 of Mulige synergier Figur 2 Synergier mellem partnerne Ovenstående figur viser bedre end mange ord, hvilke samarbejdsmuligheder, der er imellem alene de virksomheder, der er med i dette arbejde. Figuren understreger blot, hvor vigtigt det valgte samarbejdskoncept er for en by med industri som Grenaa. 3.4 Kortlægning Ressourcerne: biomasse, vindkraft og transportområdet bliver kortlagt i projektsamarbejdet med Region Midtjylland. Området har også potentiale for geotermi. Grundlaget for fjernvarme- og procesenergibehov er bearbejdet i energiaktørernes foreliggende projekter, og de indgår derfor i analysearbejdet. Varmebehovet for de individuelt opvarmede bygninger er kortlagt i dette projekt. Nedenstående skema viser en opgørelse over det samlede varmebehov i Grenaa by fordelt på opvarmningsformer. Varmebehovet er opgjort ud fra BBR-data, og fjernvarmegrundlaget indeholder derfor ikke ledningstab. Antal bygninger Areal (m 2 ) Varmebehov (MWh) Varmepumpe Olie Andet Biomasse Fjernvarme Elvarme I alt Tabel 1 Opgørelse af varmebehov for Grenaa by. Varmebehovene er opgjort hos slutforbrugere og fjernvarmebehovet indeholder derfor ikke ledningstab.

10 Side 7 of Forsyningssituationen i dag Forsyningssituationen, som den er i dag, herefter kaldet Referencen, er skitseret på nedenstående figur. Figur 3 Forsyningssituationen i dag i Grenaa by. Verdo producerer damp og fjernvarme på halm og kul. Der leveres fjernvarme til Grenaa Varmeværk produceret på halm og damp og varme til Lallemand produceret på kul. Som situationen er i dag, udnyttes kun ca. halvdelen af kapaciteten på Verdo's kraftvarmeværk. Udover køb fra Verdo producerer Grenaa Varmeværk selv en mindre varmemængde på affald og sol. Som nævnt på figuren suppleret med alternativer - opstilles der i de efterfølgende beregninger flere alternativer med en kort tidshorisont mhp. at vurdere reference mere detaljeret. Virksomheden DS Schmidt anvender tung olie til proces og har egte kedelanlæg. Grenaa Varmeværk forsyner kontorerne Dispensation til kul ved Lallemand Inc. søges fortsat til VERDO Lallemand Inc. har i mange år haft tilladelse til at anvende kul på fabrikkens kulkedel. I forbindelse med etableringen af Grenaa Kraftvarmeværk blev det aftalt, at denne tilladelse også kunne anvendes til den dampproduktion, som Lallemand Inc. fik leveret fra kraftvarmeværket. Denne dispensation udløber rent afgiftsmæssigt med udgangen af I nedenstående tabel præsenteres de afgiftsmæssige konsekvenser for hhv. Lallemand Inc. og Grenaa Varmeværk fra Verdos kraftvarmeanlæg er meget afhængigt af, at der tilsættes kul til fluidbed kedlen for at den kan fungere sammen med halm. Den kan ikke køre på halm alene. I nedenstående tabel er oplistet halm- og kulpriser for hhv. et varmeværk og en industri, hvor sidstnævnte kan fratrække en række afgifter. I 2014 fordeles varme-/dampproduktionen fra VERDO - som halmbaseret til Grenaa Varmeværk og kulbaseret til Lallemand Inc. Hvis ikke dispensationen til at fortsætte denne fordeling bibeholdes vil de 2 selskaber fra 2018 skulle dele brændsler og dermed afgifter.

11 Side 8 of 28 ET EKSEMPEL 2014 (kr./mwh) 2018 (kr./mwh) GV: MWh/år 100 % halm 50% / 50% Halmpris (ENS) Halmafgift (SKAT) Ingen 0 Kulpris (ENS) Ingen kul 88 Kulafgift (SKAT)- red. med kvvirks.grad Gennemsnitsbrændselspris Brændselsprisstigning + 35 % Lallemand Inc.: MWh/år 100 % kul 50%/50% Halm pris (ENS) Ingen halm 147 Halmafgift (SKAT) Ingen 0 Kulpris (ENS) Kulafgift (SKAT) 194 => 0 194=>0 Gennemsnitsbrændselspris Brændselsprisstigning + 30 % Tabel 2 Brændsels- og afgiftsforhold i 2014 hhv Brændselspriser, der skal korrigeres for nettab. For forbrugerne under Grenaa Varmeværk betyder dette ændrede afgiftsforhold, at varmen - alt andet lige vil stige med mindst 52 kr./mwh x MWh = 5,2 mio.kr. i Det betyder en prisstigning for en standardforbruger med 18,1 MWh/ år på ca kr./år. For virksomheden Lallemand Inc. betyder det, at energiomkostningen stiger med 30 kr./mwh x MWh/år = 3 mio.kr. Denne meromkostning skal ses i forhold til et overskud i virksomheden på 14,8 mio.kr. i 2011 og intet overskud i Det kan derfor forventes, at virksomheden kraftigt vil overveje at skifte til at anvende kul på egen kulkedel igen for at fastholde sit energiomkostningsniveau. Miljømæssigt vil det være en dårligere situation end når der anvendes kul på kraftvarmeværket. Denne overordnede gennemgang af de afgiftsmæssige ændringer og økonomiske konsekvenser, der ligger forude i 2018, bør inddrages i en revurdering af beslutningen om ikke at anmode om en forlængelse af dispensationen ved SKAT. SKAT s provenu er på 8,1 mio.kr. VERDOs kraftvarmeanlæg behøver denne kuldel for at kunne drives, som anlægget er i dag, i en eventuel overgangsperiode til der opnås enighed partrene imellem om eventuel ombygning og prisaftaler.

12 Side 9 of VURDERINGSKRITERIER Der er i forbindelse med scenarieberegningerne gennemført en række økonomiske analyser, der giver de forskellige interessenter mulighed for at vurdere projektet på forskellige niveauer afhængigt af den pågældendes rolle. Kommunen, der er planmyndighed, skal vurdere samfundsøkonomien ud fra de opstillede kriterier fra Energistyrelsen. De samfundsøkonomiske analyser kan opdeles i snæver og bred samfundsøkonomi, hvor blandt andet beskæftigelseselementet indgår i den bredere analyse Selskabsøkonomien skal vurderes af fjernvarmeselskabets bestyrelse eller den enkelte private virksomhed, der er ansvarlig for selskabets økonomiske fremtid. Brugerøkonomien skal være acceptabel for forbrugeren, helst bedre økonomisk end i dag, og gerne med nogle gode energi- og klimafordele indbygget. Den fremtidige mest optimale energiforsyningsstrategi for Grenaa by vurderes ud fra følgende kriterier: Samfundsøkonomi Selskabsøkonomien for de enkelte selskaber Varmepris for køb/salg af varme mellem partnerne Brugerøkonomi Den kommunale økonomi Afledte beskæftigelseseffekter Miljømæssige hensyn Forsyningssikkerhed Brændselstype Ovenstående kriterier vurderes i en større sammenhæng, for om muligt at fordele den fælles gevinst så alle involverede aktører får bedre løsninger, end hvis de står alene.

13 Side 10 of SCENARIER For at finde frem til den optimale fremtidige forsyningssituation, er der, i samarbejde med partnerne i projektet, opstillet nedenstående scenarier for den fremtidige forsyningssituation: Navn Reference Alternativ A: Alternativ B: Alternativ C: Alternativ D Alternativ E Alternativ 1: Alternativ 1A Alternativ 2: Alternativ 3: Beskrivende tekst Reference som i dag med sol, affald og Verdo halm og Verdo kul til Lallemand Inc. Reference som i dag med sol, flis og Verdo halm og Verdo kul til Lallemand Inc. Reference som i dag med sol, flis og Verdo halm reduceret og Verdo kul til Lallemand Inc. + biogas. Reference som i dag med sol, flis kører ikke og Verdo halm øget og Verdo kul til Lallemand Inc. + biogas. Reference som i dag med sol, flis kører ikke og Verdo halm øget og Verdo kul til Lallemand Inc. - biogas. Reference som i dag med sol, flis kører og Verdo halm og Verdo kul til Lallemand Inc. + biogas MWh overskudvarme fra Lallemand Inc. Verdo leverer til Hveiti A/S og Lallemand Inc., der begge leverer overskudsvarme til Grenaa Varmeværk. Hertil kommer sol og biogas. Verdo leverer til Hveiti A/S og Lallemand Inc., og Hveiti A/S leverer overskudsvarme til Grenaa Varmeværk. Hertil kommer sol, flis og biogas Ny Grenaa VV 45 MW fliskedel med varme til Hveiti A/S, der leverer overskudsvarme til Grenaa varmeværk sammen med Lallemand Inc. Som Alternativ A, men med ny 30 MW fliskedel, der erstatter Verdo halm Tabel 3 Oversigt over scenarier. Alle alternativer holdes op imod Referencen i de økonomiske analyser. Se endvidere i bilagsrapport 1, hvor alle forudsætninger og beregningsresultater er angivet. Alternativerne A til E er mere kortsigtede løsninger, der ikke har det 20 årige strategiske sigte indbygget. En interessant mulighed, der diskuteres helt aktuelt parterne imellem er, at Verdos kraftvarmeanlæg kan drives som et sæsonanlæg med drift i vinterperioden. Reference ALT1 Hveiti+Lallemand ALT2 Grenaa ALT3 VV Grenaa ny 45 ALTA MW VV flis ny flis ALTB 30 MW ALTC ALT1A ALTD ALTE Hveiti Flis MWh Sol MWh Lallemand MWh Grenaa ny flis MWh Grenaa VV affald MWh Grenaa VV flis MWh Verdo KVV halm MWh Verdo KVV kul MWh Biogas MWh Spids MWh Hveiti MWh Sum MWh Grenaa VV MWh Tabel 4 Varmeproduktioner i de beregnede scenarier.

14 Side 11 of RESULTATER ØKONOMI OG PRODUKTION Dette kapitel indeholder en samlet gennemgang og sammenligning af alle scenarier. For detaljerede resultater for hvert enkelt scenarie henvises til bilags rapport Samfunds- og selskabsøkonomi Figur 4 Samfundsøkonomi for de beregnede scenarier. Energistyrelsens forudsætninger juni På ovenstående figur ses hovedresultatet den resulterende samfundsøkonomiske omkostning for det pågældende alternativ præsenteret ved den grønne linje. Det alternativ, der har den laveste samfundsøkonomiske omkostning vurderes som det bedste alternativ. Det ses, at alternativ 1 er det bedste. Alternativ 2 udgår principielt, da der ikke vil blive bygget et kraftvarmeværk som VERDO s til Hveiti A/S. Alternativ 3 uden VERDO og Hveiti A/S, men med et samarbejde mellem Grenaa Varmeværk og Lallmenad Inc. en anden prioritet samfundsøkonomisk. Figur 5 Selskabsøkonomi for de beregnede scenarier samlet for På figur 5 vises selskabsøkonomien for hele energisystemet som de samlede selskabsøkonomiske omkostninger til energi i år 2016 præsenteret med den blå linje. Igen udviser alternativ 1 de laveste energiomkostninger.

15 Side 12 of Varmeproduktion og brændsler Nedenstående 2 figurer viser varmeproduktionerne fra de enkelte anlæg i de opstillede alternativer. Figur 6 De beregnede varmeproduktioner for alle scenarier fordelt på produktionsanlæg i 2016 Det ses, hvorledes Grenaa Varmeværks behov på MWh/år dækkes og Lallemand Inc MWh baseres på kul. Varmeproduktionerne er ikke prioriterede. Figur 7 Ressourceforbrug for de beregnede scenarier fordelt på brændsler i 2016 Det kan af denne figur ses, at der nu i nogle alternativer begynder at blive flyttet overskudsvarme rundt mellem virksomhederne. Kul udgør en større procentdel af ressourceforbruget i nogle af alternativerne, fordi der nu udnyttes en del som overskudsvarme til fjernvarmen.

16 Side 13 of Produktionspriser På nedenstående figur præsenteres varmeproduktionspriserne for de enkelte produktionsanlæg i de angivne scenarier. Produktionspriserne er baseret på Energistyrelsens brændselsprisprognoser. Det medfører blandt andet, at Verdo s produktionspriser er lavere end de aktuelle. De øvrige priser er retvisende. Figur 8 Produktionspriser for de enkelte anlæg i de angivne scenarier i RESULTATER MILJØ OG BESKÆFTIGELSE Der er i alle scenarier et potentiale for vækst og beskæftigelse, og i det følgende gennemgås derfor overslag over det lokaløkonomiske potentiale for vækst og beskæftigelse i scenarierne. Overslaget er lavet med udgangspunkt i standardtal fra bl.a. Aalborg Universitet for årsværk/investeret mio. kr. i specifikke energianlæg. Potentialet opgøres både for anlæg og drift herunder de anvendte brændsler. Nedenstående figur viser således som et eksempel, hvorledes Grenaa Varmeværk ved at vælge halm i stedet for flis til hele sin varmeproduktion på MWh ville skabe ca. 50 arbejdspladser lokalt/regionalt. Sammenkobles energiforsyningen, som skitseret i Alternativ 1, med Hveiti A/S projektet, der måske lige netop mangler en reduktion i sine investeringer ved at undgå investering i egen dampproduktion kan det rette fremtidige forsyningsscenarie således understøtte øget beskæftigelse i Grenaa By. Der mangler faktisk en fjerde silo, der illustrerer hvorledes import af soja til landbruget reduceres med % - altså en ny dimension i de samfundsøkonomiske beregninger, der kan tilføjes når denne type industrianlæg bioraffinaderier - etableres i fremtiden.

17 Side 14 of 28 Figur 9 Illustration af hvor vigtigt det er ikke at lave sektoroptimeringer. Beskæftigelsen inddrages. For følgende elementer, der genererer beskæftigelse, anvendes de efterfølgende meget overordnede beskæftigelsestal: Investeringer i fjernvarmeproduktionsanlæg og ledninger. Her er der tale om beskæftigelse i forbindelse med anlægsarbejderne. Det er en engangsbeskæftigelse i forbindelse med selve anlægsarbejdet. Drift- og vedligeholdelse af disse anlæg. Her er der tale om løbende beskæftigelse gennem anlæggenes levetid. Fremskaffelse af brændsler. Her fokuseres på dansk beskæftigelse i forbindelse med flis, halm, gylle og andet til biogasanlæg. I de tilknyttede bilag er beskrevet en række overvejelser, der dog giver et noget uklart billede. Der er derfor valgt at tage nogle meget overordnede nøgletal for blot at kunne angive forholdet imellem de analyserede scenarier i rapporten. Der er behov for nogle officielle beskæftigelsestal, da energiområdet og specielt fremskaffelsen af biomasser giver plads for en række ufaglærte jobs, der kan bringe arbejdsløse i beskæftigelse fremadrette. Der forventes i øvrigt tilvejebragt supplerende data i Region Midt s projekt vedrørende biomasseressourcer i regionen.

18 Side 15 of Nøgletal til beregninger af beskæftigelsen I nedenstående tabel er oplistede de nøgletal, der anvendes af Rambøll i dette projekt. Det skal understreges, at Rambøll meget gerne ser officielle tal på dette område, da netop energiområdet er et område, der gennem både investeringer, den løbende drift såvel som anvendelse af de lokale VE ressourcer har potentiale til at genere mange arbejdspladser for det ufaglærte segment af den arbejdsduelige del af befolkningen. Element Beskæftigelsesfaktor Bemærkninger Investeringer Drift- og vedligeholdelse Flis - biobrændsel Mandeår/mio.kr. investeret = 0,98 Mandeår/årlige mio.kr. til løbende drift- og vedligeholdelse = 1,55 Ved fliskøb på 10 mio.kr./år estimeres beskæftigelsen til = 19,9 Halm - biobrændsel Ved halmkøb på 10 mio.kr./år estimeres beskæftigelsen til = 19,9 Træpiller Ved træpillekøb på 10 mio.kr./år estimeres beskæftigelsen til = 19,9 Gylle mm. til biogasanlæg Ved gyllekøb på 10 mio.kr./år estimeres beskæftigelsen til = 19,9 Fortrængning naturgas/olie Reducerer beskæftigelsen til montører ved 10 mio.kr./år =0,08 Investeringerne kan udmærket opdeles efter de specifikke investeringer i de forskellige anlæg, hvor der meget varierende faktorer gældende for det enkelte anlæg. Bilag 1.1 angiver et interval på 0,44 1,39. Importdelen skal vurderes. Ved import ingen beskæftigelse. Forudsætter 50 % import fremadrettet Halm betragtes som et 100 % lokalt/dansk brændsel Importdelen skal vurderes. Ved import stort set ingen beskæftigelse. Forudsætter 100 % import. Da gylle som regel er gratis, kan energiindholdet omregnes med ovenstående faktor som et bidrag Figur 8 Nøgletal til samfundsøkonomiske beregninger. Der er ikke regnet på fossile brændsler, der udskiftes og gemmes til fremtiden eller affald, der anvendes gennem hele planperioden. Beskæftigelsesvirkninger kan beregnes i flere led og er afhængige af bl.a. importandele, det aktuelle arbejdsmarked, arbejdets karakter mm. Der henvises til bilagene, hvor der dog ikke er omtalt den effekt, at en række af jobbene vil være egnede til at bringe arbejdsløse i arbejde hvis ikke det bliver østarbejdere, der strømmer til landbrugs- og skovbrugssektoren.

19 Side 16 of ANBEFALING OG PRIORITERING 1 HVIS HVEITI ETABLERES Samles beregningsresultaterne fra de forgående afsnit og nøgletallene prioriteres bliver alternativet med fuld udnyttelse af Verdo kraftvarmeværk med leverancer af damp til Hveiti A/S det bedste valg for Grenaa By, såfremt Hveiti A/S etableres. Figur 9 Varmeproduktion hvis HVEITI etableres. Analyserne i Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014 peger således på følgende prioritering af den fremtidige energiforsyning til Grenaa: 1. Hveiti A/S etableres Verdo Kraftvarmeværk levetidsforlænges til 2035 Grenaa Varmeværk indgår fjernvarmeaftaler med Hveiti A/S og Lallemand Inc. om overskudsvarme på tilfredsstillende vilkår. Bedste Samfundsøkonomi:+ 203 mio. kr. i NPV. Omtalte store beskæftigelseseffekter er ikke indregnet, men udgør en meget stor samfundsøkonomisk fordel. Se 1). Laveste produktionspris: - 10 % i 2016 Resultaterne er baseret på Energistyrelsens forudsætninger. Efterfølgende mere konkrete tekniske og økonomiske beregninger vil kunne give lidt andre resultater. For eksempel vil VERDO KV kunne levere ca MWh varme, hvis elproduktionen kobles fra. Blot et eksempel på en af mange tekniske forudsætninger, der kan ændres gennem de videre forhandlinger og tilpasninger. 1: Nutidsværdien af 400 arbejdspladser i 20 år a 0,5 mio.kr./år/arbejdsplads vil være ca. 2 mia. kr.

20 Side 17 of ANBEFALING OG PRIORITERING 2 HVIS HVEITI IKKE ETABLERES Såfremt Hveiti A/S ikke besluttes inden den (?) peger analyserne på følgende 2. prioritering en Plan B med alternativ 3 som det bedste alternativ: Grenaa Varmeværk etablerer eget biomasseværk med varmeeffekten afstemt med Lallemand Inc., hvorfra industriel overskudsvarme aftages på tilfredsstillende vilkår parterne imellem. Hvorledes kullene håndteres fremadrettet eller helt kan udgå er ikke afklaret. I beregningerne indgår kul gennem hele planperioden. Figur 102 Varmeproduktion hvis HVEITI ikke etableres. VERDO lukkes. God samfundsøkonomi: + 97 mio. kr. i NPV Dyrere selskabsøkonomi: + 5 % I 2016 Baseret på Energistyrelsens forudsætninger. Efterfølgende konkrete beregninger vil give lidt andre resultater. De igangværende forhandlinger parterne imellem skal dog belyses inden plan B prioriteres og besluttes. 10. GEVINSTMULIGHEDER I afsnit 2, hvor formålet med projektet blev præsenteret, var det fælles ønske, at: I dette arbejde gælder det om at finde gevinsterne i de mulige scenarier og fordele disse, så alle involverede aktører får bedre løsninger, end hvis de står alene. Blandt mulige scenarier udvælges den bedste strategiske energiplan, som parterne kan tilslutte sig med henblik på at igangsætte de tilknyttede projekter. Der oplistes derfor i efterfølgende afsnit de gevinster, der umiddelbart vil være mulige for de 7 parter at sikre sig gennem et tæt samarbejde om den efterfølgende første prioritering af en strategisk plan for energiforsyningen til Grenaa By. Gevinsterne præsenteres som de overordnede budgetvarmepriser i 2015 som Rambøll har beregnet og som der tidligere er præsenteret på anden vis.

21 Side 18 of Grenaa Varmeværk Grenaa Varmeværk kan fremadrettet se følgende billigere varmepriser end de i dag kendte varmepriser. Solvarme er etableret 252 kr./mwh Hensigtserklæring af varme fra Djurs Bioenergi 225 kr./mwh Flis på affaldsanlægget 250 kr./mwh Mulig overskudsvarme fra Hveiti A/S 200 kr./mwh Fremadrettet aftale med Verdo <250 kr./mwh Grenaa Varmeværk er også en nødvendig samarbejdspartner i energisamarbejdet, der er med til at sikre/forbedre økonomien for: Djurs Bioenergis biogasanlæg MWh x 225 kr./mwh = 5,6 mio. kr. Hveiti A/S MWh x 200 kr./mwh = 20 mio. kr. Lallemand Inc MWh x 100 kr./mwh = 6 mio. kr Verdo Verdo KV kan fremadrettet se følgende 2 muligheder for både at fortsætte og at fortsætte med at levere damp til Lallemand og varme til Grenaa varmeværk. Hvis varmegrundlaget i referencen udvides over en kortere årrække med havnen og nogle af de små fjernvarmeværker tæt på Grenaa som tidligere omtalt samt reduceret egenproduktion på grund af en konkurrencedygtig varmepris fra Verdo. Eller hvis Hveiti A/S etableres og hele Verdo KV effekt kan bruges igennem hele året til dampproduktion. Referencen fortsætter med maksimal varmeproduktion: Fremadrettet aftale med Grenaa Varmeværk <250 kr./mwh Projektet med Hveiti A/S etableres: Fremadrettet aftale med Hveiti A/S <200 kr./mwh Fremadrettet aftale med Verdo <250 kr./mwh 10.3 Lallemand Inc. Lallemand Inc. kan fremadrettet se muligheder for gennem sine egne interne energioptimeringer at finde store overskudsvarmemængder (ca MWh/år), der med de rette rammebetingelser vil kunne sælges til Grenaa Varmeværk. Som eksempel vil en overskudsvarmemængde på f.eks MWh a 100 kr./mwh (?) hvis investeringen ligger udenfor Lallemand Inc. svarer til + 6 mio.kr. på bundlinjen i Lallemand Inc. regnskab. Blot et eksempel på, hvor vigtigt de skitserede synergiprojekter vil kunne være økonomisk for de involverede industrier. Reducerede energiomkostninger på en international virksomhed som Lallemand Inc. øger alt andet lige mulighederne for en fortsatte udvikling.

22 Side 19 of Hveiti A/S Hveiti A/S kan principielt betragtes som en ny virksomhed, der ønsker selv at styre hele produktionen fra råvarer og energi som input til salg af færdige varer. Hveiti A/S kan dog tydeligt se de samarbejdsmuligheder eller synergimuligheder, der er ved at placere virksomheden i Grenaa ud over den gode adgang til havnefaciliteterne. Muligheder for damp fra Verdo sparer investeringer i egen energiproduktion Muligheder for salg af overskudsvarme til fjernvarmesystemet kan give øgede indtægter Muligheder for at levere vildgæringer som input til det kommende biogasanlæg DjursBioenergi Djursbioenergi har arbejdet ihærdigt for at etablere et biogasanlæg ved Grenaa og er netop ved at lægge sidste hånd på den endelige ansøgning om etablering Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune har som skrevet i afsnit 1.2 om formål en meget stor interesse i at understøtte udviklingen i Grenaa. Nogle af de umiddelbare økonomiske konsekvenser for de involverede energipartnere er skitseret i dette afsnit og sammenholdes det med de mulige synergier fremadrettet mellem industri og fjernvarme beskrevet i afsnit 4.3 ses, at Norddjurs Kommune, som kommune, der tager initiativer som nærværende projekt og understøtter nye initiativer har en meget vigtig rolle i Grenaa Aqua Djurs A/S Aqua Djurs A/S har, som på andre rensningsanlæg, et potentiale for at udnytte overskudsvarme i spildevand, ligesom slam fra renseanlægget vil kunne udnyttes i f.eks. et biogasanlæg. Fremadrette bør Aqua Djurs fortsætte i energisamarbejdet mhp. at tilbyde overskudsvarme, selvom der er meget overskudsvarme fra industrien til rådighed i Grenaa, men også følge udbygningen af biogasanlægget og sikre sig afsætning af slam til dette i fase 2 af udbygningen Reno Djurs I/S Reno Djurs I/S indsamler husholdningsaffald i Norddjurs og Syddjurs kommuner. Forbrændingsegnet affald sendes til Århus fra Organisk husholdsaffald kan bioforgasses, hvis det vurderes teknisk, miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt. Samarbejde med Djurs Bioenergi er en fremtidig mulighed Samarbejdsproces Projektet blev startet op med gennemførelse af det første møde den 21. maj 2014, hvor udbud og Rambølls tilbud blev præsenteret. Herefter præsenterede de 7 deltagere deres ideer og visioner. Deltagernes præsentationer findes i bilag. Siden er der blevet afholdt fællesmøder, hvor de foreløbige resultater er blevet præsenteret. Sideløbende med disse fællesmøder har der været afholdt møder mellem de energimæssigt tæt knyttede virksomheder: Grenaa Varmeværk VERDO Hveiti A/S og Lallemand Inc. for at afklare alle tekniske og økonomiske forhold og for at skabe en fælles forståelse for Rambølls beregningsmæssige tilgang, der tager udgangspunkt i Energistyrelsens langsigtede prisprognoser og beregningsforudsætninger. Samarbejdsprocessen har været gennemført i en positiv og åben dialog og det vil indgå i de fremtidige forslag for samarbejder, da det vil være påkrævet med et fortsat tæt samarbejde alle parter imellem for at sikre de muligheder parterne i mellem for at udvikle Grenaa.

23 Side 20 of DET VIDERE FORLØB TIDSPLANER Med nedenstående 5 tids- og aktivitetsplaner vises mulighederne på en anden måde for referencen i forskellige varianter og de 2 opstillede prioritet 1 og 2. Figur 11 Tids- og aktivitetsplan - reference. Referencen: Grenaa Varmeværk kører på affald og kan gøre det også i de kommende år, hvis ikke godkendelsen til ombygning til flis godkendes. Verdo stopper med udgangen af 2017, hvor så Lallemand Inc. må skifte tilbage sin gamle kulkedel. Figur 12 Tids- og aktivitetsplan reference - samarbejde. Referencen samarbejde: Grenaa Varmeværk får godkendt sin ombygning, men aftaler med Verdo, at flisanlægget kun kører sommerdrift og Verdo kører vinterdrift. Grenaa Varmeværk og Verdo s samarbejde løber et år ad gangen, medens parterne arbejder på en holdbar fremtidig energiløsning i Grenaa. Dette oplæg til samarbejde, der diskuteres i øjeblikket, er en af de tidligere omtalte mere kortsigtede planer, hvor Verdos kraftvarmeanlæg drives som et sæsonanlæg muligvis kun i en kortere årrække.

24 Side 21 of 28 Figur 13 Tids- og aktivitetsplan reference GV 30 MW. Reference GV 30 MW: Grenaa Varmeværk får tilladelse til 30 MW biomasseanlæg, hvor effektueringen afventer samarbejdet med Verdo og Hveiti s realisering. Figur 14 Tids- og aktivitetsplan Alternativ 1. Alternativ 1 første prioritering: Hveiti A/S etableres og aftalekompleks udformes energiparterne imellem.

25 Side 22 of 28 Figur 15 Tids- og aktivitetsplan Alternativ 3. Alternativ 3 anden prioritet: Hveiti A/S etableres ikke. Verdo stopper. Lallemand Inc. og Grenaa Varmeværk etablerer samarbejde.

26 Side 23 of DET KAN GRENAA - FRA 2035 MOD 2050 Grenaa forudsættes fortsat at være en attraktiv havneby med et godt industriområde. I 2014 valgte man enten ovennævnte prioritet 1 eller 2. I 2035 forventes industriens damp- og energibehov fortsat at kunne baseres på megen lokal biomasse. Der ses derfor følgende muligheder: En fortsættelse af det tætte samarbejde mellem industri og fjernvarme, hvor overskudsvarme dækker hovedparten af fjernvarmebehovet suppleret med sol og måske biogas. Biogassen forventes dog anvendt til transport eller industri på det tidspunkt Hvis der ikke er dampbehov i industrierne er der næppe så megen overskudsvarme. Grenaa Varmeværk har da gode muligheder for gennem de næste 20 år at vælge de bedste fjernvarmeløsninger for Grenaa By: vindel og varmepumper geotermi store solfangeranlæg med varmeakkumulering eller fortsættelse af egen biomasseproduktion. Mange andre fjernvarmeværker vil i den næste periode, hvor Grenaa Varmeværk burde være forsynet med industriel overskudsvarme, forsøge at finde de optimale fjernvarmeløsninger, som så også kan anvendes i Grenaa. Figur 16 Biomasse, vind og geotermi kan også anvendes frem imod 2050

27 Side 24 of OPLÆG TIL HANDLINGSPLAN Norddjurs Kommune vil sikre gennemførelsen af Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014 gennem følgende aktiviteter: HANDLINGSPLAN Det vil Norddjurs Kommune arbejde for: Støtte op om 1. prioritering: Hveiti A/S+ Verdo + GV så længe Hveiti A/S forventer at projektet realiseres. Status ? Støtte op om 2. prioritering: Lallemand Inc. + GV såfremt Hveiti A/S opgives Fortsat deltage i dette energisamarbejde og udvide det med DS Schmidt og Grenaa Havn Arbejde for, at Grenaa Havn skifter fra olie og el til grøn fjernvarme. Anmoder Grenaa Varmeværk om at udarbejde Projektforslag for fjernvarme til Grenaa Havn og omegnsbyer Arbejde for at tiltrække industri med dampbehov til produktion Søge om dispensation om fortsat anvendelse af kul De 2 sidste aktiviteter viser, hvorledes denne strategiske energiplan folder muligheder og samarbejder ud på en anden vis parterne imellem end normalt.

28 Side 25 of DANMARK IMOD 2035 OG 2050 Til slut et klip fra en del af Energiaftalen fra 22. marts 2012 hvor det blev aftalt, at der udarbejdes og fremlægges en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning inden udgangen af Hovedfokus i analysen er at finde frem til, hvordan fjernvarme i fremtiden skal produceres, og i hvilket omfang fjernvarme i fremtiden skal produceres og i hvilket omfang fjernvarme fortsat bør udbygges. Fjernvarmeanalysen har fokus på perioden frem til 2035 med perspektiver frem til Nedenstående figur 19 - Fjernvarmeproduktion i centrale områder - viser en tendens, der ikke kommer frem i daglig tale hvor Grenaa dog hører til de mindre fjernvarmeområder men med tung industri: Figur 179 Fjernvarmeproduktion i centrale områder. Kilde: Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Energistyrelsen At kraftvarme fylder rigtigt meget frem til 2035 At kraftvarme i 2050 fylder 1/3 at varmepumper/el-patroner/overløbs-el fylder en 1/3 og industriel overskudsvarme og soldækker den sidste 1/3. Her er der netop i de forgående afsnit illustreret, at: Grenaa i 2035 kan dække hele sit fjernvarmeforbrug med industriel overskudsvarme med lidt sol og biogas i bunden. At Grenaa sandsynligvis vil fortsætte ad samme vej, da det forventes, at der fortsat vil være energitunge virksomheder i Grenaa. Hvis ikke er der tid til at vælge de bedste VE løsninger på det tidspunkt. [Tekst - Do not delete the following line since it contains a section break. NB! Sidenumre opdateres ved "Gem" og "Print"]

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND 1 INDHOLD 20140806 Baggrund incl. Bl. a. ENS rapporter Model Reference FORSYNINGSSCENARIER

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI Dato Oktober 2015 Langå Varmeværk, Lauerbjerg Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Kraftvarmeværk UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI UDVIKLINGS- OG STRATEGIPLAN FOR OMSTILLING TIL VE-TEKNOLOGI

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Strategi for fossilfri varmeproduktion

Strategi for fossilfri varmeproduktion Til Miljø- og Energiudvalget, Aalborg Byråd Kopi til Råd for Grøn Energi Fra Lars Odgaard Sagsnr. 2015-042026 Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af lokalplanområde 3-694 Seden Nord 31. august 2012 1/30 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Retsgrundlag...

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Vedr. Kommentar til partshøring vedrørende projektforslag for 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk

Vedr. Kommentar til partshøring vedrørende projektforslag for 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. Danmarksvej 15 8660 Skanderborg Att.: Torkild Kjærsgaard Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.

Læs mere

Strategisk energiplanlægning hvad sker der i din Region?

Strategisk energiplanlægning hvad sker der i din Region? Strategisk energiplanlægning hvad sker der i din Region? Dansk Fjernvarmes Regionalmøder foråret 2015 Louise Langbak Hansen Udviklingskonsulent, Regional Udvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notat. Vedr. Nedlæggelse af Ørslev-Terslev Kraftvarmeværk. 1. Baggrund

Notat. Vedr. Nedlæggelse af Ørslev-Terslev Kraftvarmeværk. 1. Baggrund Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 08-11007 - 01 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Kravspecifikation. Udbud af fjernvarmeanalyse i Østjylland Udbudt af Region Midtjylland. Baggrund for udbuddets afholdelse. Regional Udvikling

Kravspecifikation. Udbud af fjernvarmeanalyse i Østjylland Udbudt af Region Midtjylland. Baggrund for udbuddets afholdelse. Regional Udvikling Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Kravspecifikation Udbud af fjernvarmeanalyse i Østjylland Udbudt af Region Midtjylland Baggrund

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet.

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet. Arbejdsplan - Vest Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Mobil +45 61667828 jlo@planenergi.dk Dato: 5/6 2014 Den samlede procesplan for hele MIDT-Energistrategi projektet er beskrevet nærmere i notatet Procesplan

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Ny træpillekedel Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse Punkt 21. Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse 2015-032404 Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord

Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord Punkt 15. Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord 2017-026680 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Magistraten godkender, at projektforslag for øget varmeleverance fra

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Notat. Svendborg projektforslag Vurdering af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. : Nina Lindbjerg, Svendborg Kommune

Notat. Svendborg projektforslag Vurdering af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. : Nina Lindbjerg, Svendborg Kommune Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Svendborg projektforslag Vurdering af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere