Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D., RUC Sam.Bas.
|
|
- Rikke Ibsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D., RUC Sam.Bas. 'NÅR TRÆ ER MERE SORT END KUL' (POLITIKEN ) eller: Klimaplanernes træfælde Præsentation ved offentligt møde arr. af oplysningsforbundet GROBUND Osramhuset : Guld og grønne skove KLIMAPLANER TIL DEBAT
2 Modsigelsesfyldte udmeldinger (1) (ANDERSEN, BERLINGSKE.DK) 2009: Brancheorganisationen DANSK ENERGI Med udsigten til, at kraftværkerne frem mod 2011 skal brænde endnu mere træ, foreslår Dansk Energi nu, at værkerne satser på at fjerne CO 2 -gassen fra røgen og deponerer den i undergrunden. => DE ville få EU-støtte til CCS-teknologi 2
3 Modsigelsesfyldte udmeldinger (2) 2010: VKR-regeringens klima- og energiminister Lykke Friis melder ud at omstillingen af de store kraftværker i Danmark til træfyring vil resultere i en CO 2 -reduktion på 2-3 millioner tons om året - og dette helt uden røgrensning! 3
4 FORHASTET KONKLUSION? 2011: Klimakommissionens medlem Jørgen Henningsen, der var med til at søsætte EU's kvotehandel for CO 2 konkluderer fornylig på Ingeniørforeningens møde om 'Bioenergi, bæredygtighed og demokrati': Omstillingen af kraftværkerne til træfyring får København til at se grønnere ud; MEN den HAR IKKE den tilsigtede netto-effekt i den kritiske periode. KBH skulle hellere opkøbe et antal ekstrakvoter I EUs kvotehandel og destruere dem (eget notat, rcd ) 4
5 Idé til folketings-beslutning I forlængelse af Enhedslistens velbegrundede forslag til Folketingsbeslutning om et moratorium for biobrændsler til transport (B 34 fra ) INDFØRES der et MORATORIUM der udsætter KRAFTVÆRKERNES OMSTILLING TIL TRÆFYRING I DANMARK! 5
6 POLITISK-ADMINISTRATIV BEGRUNDELSE (a) Forskriften om at nulstille al udledning af CO 2 fra skorstene, blot der fyres med træ, er ikke bæredygtig, jf. det følgende (b) Også underleverandørernes forvoldte CO 2 -udledning fra skovbunden og skovmaskinerne indtil lastkranerne på værkerne må medtages i livscyklus-analyser for både biosfæren (skov) og teknosfæren 6
7 KLIMAPOLITISK BEGRUNDELSE Der er lang vej fra FNs klimapanels peerreviewede tidsskrifts-artikler......via Klimakonventionens Partskonferencer (COP 1-17)......til catch-all påstanden om at 'al biomassefyring er CO 2 -neutral': der findes INTET belæg for den i nutidens biofysiske realiteter 7
8 MEN: DONG og andre er godt på vej med at forværre klimaet ALLEREDE I 2009 VED OPRETTELSEN AF DONGs INNOVATIONS-CENTER præsenterede en medarbejder PLANERNE OM EN OMSTILLING TIL TRÆFYRING I GRUNDLAST (Berg-Hansen 2009) - EN IDÉ SOM KLIMAKOMMISSIONEN SENERE AFVISTE 8
9 9
10 Åbenlys konflikt mellem drifts- og samfundshensyn Af driftshensyn er det klart at DONG og andre elselskaber vælger halmen fra og træpiller til: De er mere procesvenlige + har også et grønt image. Fordi: afbrænding af træ til fortrængning af fossile brændsler påstås at være ligeså klimavenlig som afbrænding af halm: 10
11 Den danske lov om CO2-kvoter (2007/2010) definerer BIOMASSE som brændsler, som efter bilag 1 har en CO 2 -udledningsfaktor på NUL ( 1.stk.2) - et ubegrundet POSTULAT! - ligesom når det hævdes af luftforurenings-eksperter (Boll-Illerup 2009) at træ har en EFFEKTIV emissionsfaktor på NUL! 11
12 ER DET en FORTIDS-EFFEKT?! Energistyrelsens svar på henvendelse: TRÆFYRING ER CO2-neutral, fordi afbrændingen giver anledning til samme CO2-emission, som er optaget under væksten. ( ) - LET AT GENDRIVE: DET SAMME GÆLDER NEMLIG også FOSSILE BRÆNDSLER som kul 12
13 Hvor sikkert er det så at PANTSÆTTE SKOVENES FREMTID? Verdens skove skal jo bare levere varen! Men man MÅ spørge: Hvordan skal skovenes netto-binding af CO 2 sikres i fremtiden, hvis/når den global opvarmning overstiger 2,5 o C? (det ligger i kortene): Så vil skovene nemlig ifølge den internationale skovforsker-organisation IUFRO + IPCC 2007 (A.Fischlin et al.) afgive mere CO 2 end de optager! 13
14 Derfor: EN KRAFTIG ADVARSEL! HVIS DEN GLOBALE OPVARMNING SKAL HOLDES UNDER 2-2,5 o C, må menneskeheden undlade alt hvad der forøger CO 2 -udledningen yderligere - OG DERTIL HØRER TRÆFYRING: VI KAN IKKE TILLADE OS DENNE LUKSUS! 14
15 DET ER UHELDIGT AT ERSTATTE FOSSILE BRÆNDSLER GENNEM TRÆ Skiftet fra fossile brændsler til TRÆ kan kun forøge CO 2 -emission fra skorstenen BRÆNDSEL UDLEDT CO2 PER [KG co2 / GJ] ENERGIEFFEKT [ %] NATURGAS GASOLIE / DIESEL KUL HALM TRÆ THI: Biomasse / Kulhydrater UDLEDER MERE CO 2 end fossile kulbrinter per energi-effekt
16 ÅRSAG: energieffektivitet afhænger af brintens bindinger til kulstof BRÆNDSEL KULSTOF-BRINT FORHOLDET BRÆNDVÆRDI [ KCAL/MOL] Relativ brændværdi % NATURGAS BENZIN KUL (ANTRAZIT) BIOMASSE CH CH CH CH2O Kilde: Scientists Institute of Public Information 1979
17 Vi har et FORKLARINGSPROBLEM Hvordan kan skiftet fra brændsler med mindre CO 2 -udledning til brændsler med større CO 2 -udledning FØRE TIL ABSOLUTTE CO 2 -reduktioner? Eller som TÆNKETANKEN CONCITO spørger: Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO 2? ( ) 17
18 Problemforskydning: kvotehandel Emissions-reduktion = fortsat emission med kompensation! 18
19 Tvivlsom kompensationsforretning For HALMENs vedkommende kan den årlige produktion nemt kontrolleres. For SKOVBRUGETs vedkommende strækker 'kontrollen' sig over lang tid (årtier+)...det åbne spørgsmål bliver så: Hvornår er der vokset nok skov som kompensation for ineffektiviteten i teknosfæren kulstoftabene i biosfæren (skoven)? 19
20 Tidsprofil afslører: Stor start-gæld i CO 2 fra skoven! Generelt er startgælden større, jo større skovens kulstof-tæthed er. Ved rydning af skov reduceres skovens optag af CO 2 Selvom ved-massen i stammen ikke vokser længere, binder gamle skove stadig CO 2 CO 2 fra jordbund m.v. mobiliseres, f.eks. i forbindelse med træpille-fremstilling => 20
21 Træpillefabrikation + kraftværk i Nordøst-USA 21
22 22
23 og så ender det let som her i Nova Scotias 'certificerede skov' - en hilsen fra Greenpeace Canada 23
24 Startgælden udlignes først efter årtier selv når fortrængning af kul fratrækkes (MANOMET/MASSACHUSSETTS 2010) 24
25 ...eller også ÅRHUNDREDER: økosystem-udledningen kan stige over mere end 100 år - som her i en østrigsk model 25
26 Tidsproblemet er væk i fiktiv handel: Emissions-reduktion = fortsat emission med (ofte utilstrækkelig) kompensation 26
27 Oven i købet får andre lov til mer-udledning (J.Henningsen) Kvotehandelssytemet i EU (ETS) har fastsat et loft (cap) over fremtidens samlede udledninger i den 'kvotebelagte sektor', som kraftværkerne hører til. De 'friværdier' som den fiktive CO 2 -reduktion gennem træfyring giver, kan så overføres f.eks. til tyske brunkulsværker, der ifølge Jørgen Henningsen må udlede samme beløb endnu engang!!! 27
28 Politisk krav 1: BEVISBYRDEN flyttes til PROJEKTMAGERNE! I STEDET FOR AT FÅ FORHÅNDS-KREDITTER FOR CO2- NEUTRALITET bør projektmagerne for omstillingen til træpiller selv bevise, HVOR LANG TID DET TAGER, FØR CO2- STARTGÆLDEN ER NEUTRALISERET. [ HELT BORTSET FRA SPØRGSMÅLET OM ERSTATNING FOR FORVOLDTE SKADER fra dag 1: CO2 opholder sig omkring 1000 år i atmosfæren! ] 28
29 Politisk krav 2: til EU- KOMMISIONEN DEN BØR FØLGE EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING om SKOVBESKYTTELSE fra OM AT DYNAMISERE SIT BEGREB OM CO 2 -NEUTRALITET: VÆK FRA BAGUDSKUENDE 'DEFINITIONER' FOR AL BIOMASSE FREMAD TIL PROCES-DEFINITION OM NEUTRALISERING I TID + RUM 29
30 Politisk krav 3: til den danske regering Den bør 1) gennemføre et moratorium som udsætter den videre omstilling af kraftværkerne i DK til træfyring; og 2) bruge sit EU-formandskab til at foreslå det samme for hele EU - indtil beviserne for denne omstillings klimagevinster er tilpas dokumenterede! Fri os fra den forrige regerings klima-spin! 30
31 REFERENCER Pauli Andersen: Fagfolk vil deponere CO 2 fra afbrænding af træ; Berlingske.dk den Niels Bergh-Hansen 2009: Hvordan kan DONG Energy gennemføre en massiv omstilling fra kul til biomasse? Indvielsen af Innovationscentret, 26.januar (ppt) Jytte Boll-Illerup 2009: Emission inventories; in: J.Fenger & J.C.Tjell, eds., Air pollution. From a local to a global perspective, : 261 Per Clausen: Biobrændsler er en blindgyde for klimaet. Kronik i Information den (samme dag var Enhedslistens beslutningsforslag B34 til behandling i Folketinget) Concito 2011: Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO2? Rapport Danish NERI 2009: Technical Report 632, Denmark's National Inventory Report to UNFCCC Rolf C.-Dupont 2009a: Skovene er jokeren i klimaspillet. GLOBAL ØKOLOGI, november, s Rolf C.-Dupont 2009b: Toxic emissions and devaluated CO2-neutrality. Expanded combustion of stem wood violates sustainable development; Rolf C.-Dupont 2012: A secular carbon debt from high temperature atmospheric combustion of stem wood (under review)
32 Enhedslistens beslutningsforlag B34 af om et moratorium for biofuels European Parliament Comm. on the Environment, Public Health and Food Safety 2011: Report on the Commission Green Paper on forest protection and information in the EU (2010/2106(INI)). Ture Falbe-Hansen, energistyrelsen, : mail til Solveig Czeskleba-Dupont Andreas Fischlin et al (2007): Ecosystems, their properties, goods and services. In: Parry, M.L. et al., editors, Climate change 2007: Impacts, adaptation and vulnerability. Contribution of Working Group II to the 4th Ass. Report of the Intergovernmental Panel of Climate Change (IPCC). Cambridge: Cambridge Univ Press. pp Greenpeace Canada 2011: Why burning trees harms people, environment and climate (October) 40 p. 212 notes Jørgen Henningsen: Biomasse i et omstillingsperspektiv: rækkevidden af centrale beslutninger om biomasse; indlæg på IDA/Selskabet for Grøn Teknologi møde den om bioenergi, bæredygtighed og demokrati IUFRO 2009: Scientific Summary 57 Larry Lohmann 2009: Uncertainty markets and carbon markets variations on Polanyian themes, New Political Economy, vol.15, no.2, Lovbekendtgørelse nr.1222 af : Lov om CO2-kvoter Scientist's Institute of Public Information 1979: Primer on Natural Gas and Methane. New York T. Walker et al. 2010: Biomass sustainability and carbon policy study. Manomet Center for Conservation Sciences, Massachussetts, USA G. Zanchi et al. 2010: The upfront carbon debt of bioenergy. Joanneaum Research,
'Når træ er mere sort end kul' (POLITIKEN ) Klimaplanernes træfælde Czeskleba-Dupont, Rolf
'Når træ er mere sort end kul' (POLITIKEN 25.11.2011) Klimaplanernes træfælde Czeskleba-Dupont, Rolf Publication date: 2011 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Czeskleba-Dupont,
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Klimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder
Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og
For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Europa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv
De igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Baggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem
Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Energiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Landbruget belaster klimaet mere end mange tror
Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
KLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika
Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO
CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning
European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig
Klimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Europaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 2 Offentligt Økonomi- og Indenrigsministeriet International økonomi Dato: 07.06.12 Samlenotat vedr. dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 22. juni 2012 1) Energibeskatningsdirektivet
Klimapolitiske udfordringer
Klimapolitiske udfordringer Økonomiske styringsmidler og lobbyisme Aarhus-seminar 2012 Gert Tinggaard Svendsen Professor, PhD 1 Oversigt 1. Indledning 2. Afgift og VE 3. Lobbyisme 4. Klimaforhandlinger
BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder Anbefalinger
Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder Anbefalinger 1. juli 2013 Notat Biomasse er en værdifuld energikilde og forventes at udgøre en væsentlig del af energisystemet i Danmark i de kommende
KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012
OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
BWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg
CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
EU på Samsø energi og miljø
EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,
Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Fremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
PUBLIC Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016
Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016 24. november 2016 Bioenergy & Thermal Power Indhold 1. Indkøb af træflis til Skærbækværket
Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed
Fremtidsbilleder i energisektoren
Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger
Om brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv
Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
De overordnede konklusioner fra den nationale biomasseanalyse. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet
SEP Fyn De overordnede konklusioner fra den nationale biomasseanalyse Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Energiplan Fyn, kick-off 10. april, 2014, Tøystrup gods, Fyn Dansk energipolitik - milepæle Year
Stort potentiale i dansk produceret flis
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
CO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Robust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
ILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Hvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)
Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet,
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0169 Bilag 1 Offentligt Notat 22.juni 2011 J.nr. 2009-241-0021 Grundnotat Om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne
Det Fremtidige Energisystem
Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden
ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne