Flyvevåbnets Officersskole Att.: Oberstløjtnant, Chef for Uddannelsesafdelingen: Morten Schmidt Pedersen

Transkript

1 Flyvevåbnets Officersskole Att.: Oberstløjtnant, Chef for Uddannelsesafdelingen: Morten Schmidt Pedersen Sendt pr. Positiv akkreditering af ny professionbacheloruddannelse i militær ledelse i flyvevåbnet Operationsstøtte Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 23. maj 2011 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte professionsbacheloruddannelse i militær ledelse i flyvevåbnet Operationsstøtte. Uddannelsen akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 4 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Ifølge aftale mellem Forsvaret og Undervisningsministeriet kan Forsvaret anvende reglerne i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. til at søge akkreditering af Forsvarets grunduddannelse. Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Med venlig hilsen Akkrediteringsrådet 7. juni 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon Telefax E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen Formand Direktør Akkrediteringsrådet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi sendt til: Undervisningsministeriet (til brug for

2 Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte. Ansøgningen er indsendt af Flyvevåbnets Officersskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 4

6 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Flyvevåbnets Officersskoles ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Tue Sanderhage, cand.mag. i pædagogik og kommunikation. Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol. Arbejder primært med lederuddannelser. Varetager konsulentopgaver for Undervisningsministeriet. Øistein Espenes, cand.philol. i historie. Fungerende dekan ved Luftkrigsskolen i Norge. Forelæser ved Forsvarets stabsskole og censor ved Sjøkrigsskolen og Krigsskolen i Norge. Carsten Jens Carlstedt, officer. Virksomhedskonsulent ved og indehaver af C.J. Carlstedt. Kaptajn af reserven ved Regionalforsvar København. Tidligere linjeofficer i flyvevåbnet og underviser ved hærens, flyvevåbnets og søværnets officersskoler. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 5

7 Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Simon Holmen Clemmensen og evalueringsmedarbejder Mikkel Riis fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Birgitte Thomsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 6

8 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 7

9 3 Præsentation af uddannelsen Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte fra ansøgerens dokumentationsmateriale. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Ansøger: Flyvevåbnets Officersskole Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Professional Bachelor Degree in Military Leadership in the Air Force Combat Support Professionsbacheloruddannelse Den generelle tjeneste som officer i forsvaret og flyvevåbnet indebærer at der er behov for at officeren: a. har kompetencer til selvstændigt og i samarbejde at kunne planlægge, tilrettelægge, gennemføre, kontrollere og udvikle aktiviteter på laveste funktionsniveau i ledergruppen b. har de karaktermæssige egenskaber og ledelsesmæssige holdninger og den ansvarsfølelse der er en betingelse for effektiv ledelse og samarbejde c. har evner til at kunne udvikle og videreuddanne sig med henblik på senere avancement, herunder har forståelse af forsvarets og flyvevåbnets virke d. til stadighed kan følge den samfundsmæssige udvikling der er af betydning for løsning af forsvarets nationale og internationale opgaver, herunder har indsigt i og forståelse af det civile samfund e. har forudsætninger for at kunne indgå i en enhed i international ramme. Den specifikke tjeneste som officer inden for operationsstøtte indebærer at der er behov for at operationsstøtteofficeren har kompetencer til: a. at lede egen enheds opgaveløsning inden for operationsstøtteområdet, herunder påtage sig medansvar for såvel proces som produkt b. at indgå i såvel faglige som tværfaglige samarbejder med relation til gennemførelsen af den operative Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 8

10 støttevirksomhed i henholdsvis egen enhed, på Wingniveau, i NATO, i forsvaret, i flyvevåbnet samt i internationale koalitioner c. har de analytiske og kommunikative forudsætninger der kræves for at kunne udføre sagsbehandling i tilknytning til operationsstøtteområdet i flyvevåbnet d. selvstændigt at håndtere komplekse og udviklingsorienterede udfordringer inden for operationsstøtteområdet i en ledelsesmæssig kontekst i såvel en national som en international ramme. Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Uddannelsen har en varighed på 4 år og 240 ECTS-point. Uddannelsen består af: Forsvarets luftoperationer, 21 ECTS-point Ledelsesfag, 60 ECTS-point Samfundsfag, herunder statskundskab og konfliktteori, 21 ECTS-point Operationsstøtte, 55 ECTS-point Humanistiske og almene fag, herunder Sprogforståelse, 1 ECTS-point Engelsk, 7 ECTS-point Kommunikation, 2 ECTS-point Metode inkl. studieteknik, 7 ECTS-point Bachelorprojekt, 12 ECTS-point Idræt, 13 ECTS-point Studietur, 2 ECTS-point (1/3 forsvarets luftoperationer, 1/3 ledelse, 1/3 statskundskab) Uddannelsen består af følgende elementer: 1 Grundlæggende sergentuddannelse, 36 ECTS-point 2 Generel lederpraktik, 9 ECTS-point 3 Flyvevåbnet i forsvaret, 35 ECTS-point 4 Grundlæggende operationsstøtte, 25 ECTS-point 5 Forsvaret i samfundet, 25 ECTS-point 6 Forsvaret i verden, 35 ECTS-point 7 Videregående operationsstøtte, 30 ECTS-point 8 Operationsstøtte praktik, 30 ECTS-point 9 Bachelorprojekt, 15 ECTS-point Elementerne 1, 2, 3, 5, 6 og 9 imødekommer det generelle og gennemgående fokus militær føring og ledelse i en flyvevåbenkontekst og vægter uddannelsen med i alt 155 ECTSpoint. Elementerne 4, 7 og 8 imødekommer både det førnævnte gennemgående fokus samt det specifikke fokus på operationsstøtte med 85 ECTS-point. Ad 1. Grundlæggende sergentuddannelse Elementet retter sig mod militære mellemlederes ledelsespraksis på laveste funktionsniveau ved enheder i flyvevåbnet. Målet er at den studerende ved elementets afslutning kan virke som mellemleder på laveste funktionsniveau i gennemførelsen af Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 9

11 en enheds taktiske operationer i flyvevåbnet med afsæt i bestemmelser, procedurer og direktiver, herunder forsvarets ledelsesgrundlag. Derudover kan den studerende efterleve krav og forventninger til den militære mellemleders optræden. Ad 2. Generel lederpraktik Elementet retter sig mod den militære ledelsespraksis i flyvevåbnet som henholdsvis mellemleder på laveste funktionsniveau og leder på laveste funktionsniveau. Målet er at den studerende ved elementets afslutning har afprøvet mellemlederens rolle som befalingsmand og tilegnet sig en indledende viden om officersrollen i flyvevåbnet. Ad 3. Flyvevåbnet i forsvaret Elementet retter sig mod den militære leders virke på laveste funktionsniveau i flyvevåbnet. Målet er at den studerende ved elementets afslutning kan forstå, formidle og påtage sig medansvar for flyvevåbnets virke i forsvaret med afsæt i lovgivning, doktriner, politikker og forvaltningsgrundlag, herunder forsvarets ledelsesgrundlag. Derudover kan den studerende anvende forskellige studieteknikker til at optimere egen læring. Ad 4. Grundlæggende operationsstøtte Elementet retter sig mod operationsstøtteofficerens grundlæggende nationale virke i flyvevåbnet og forsvaret. Målet er at den studerende ved elementets afslutning kan forstå og formidle operationsstøtteofficerens operative virke i flyvevåbnet, forsvaret og NATO med afsæt i doktriner, direktiver og bestemmelser samt forstå og formidle principperne bag indhentning og analyse af efterretninger. Derudover kan den studerende virke som skydeleder, leder i forbindelse med aerial port service-operationer samt fungere som deltager på site survey og fact finding missions. Endelig kan den studerende fungere som militærpolitiofficer. Ad 5. Forsvaret i samfundet Elementet retter sig mod officerens virke i forsvaret som en del af det danske samfund. Målet er at den studerende ved elementets afslutning kan forstå, formidle og påtage sig medansvar for forsvarets rolle i samfundet med afsæt i den demokratiske styring og kontrol af forsvaret. Derudover kan den studerende udøve praktisk ledelse med afsæt i forsvarets ledelsesgrundlag. Ad 6. Forsvaret i verden Elementet retter sig mod officerens virke i forsvaret i en international kontekst. Målet er at den studerende ved elementets afslutning kan håndtere multinationale luftoperationer samt selvstændigt og i samarbejde med andre analysere, formidle og diskutere forsvarets rolle i verden med afsæt i bl.a. studiet af internationale konflikter. Derudover kan den studerende indgå i processer omkring organisationsudvikling. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 10

12 Ad 7. Videregående operationsstøtte Elementet retter sig mod operationsstøtteofficerens virke som leder og specialist inden for operationsstøtte i såvel nationale som internationale landbaserede operationer i flyvevåbnet og forsvaret. Målet er at den studerende ved elementets afslutning kan forstå og formidle operationsstøtteofficerens operative virke i landbaserede operationer i NATO, i forsvaret og i flyvevåbnet med afsæt i doktriner, direktiver og bestemmelser. Derudover kan den studerende virke som delingsfører for flyvevåbnets operative enheder. Ad 8. Operationsstøttepraktik Elementet retter sig mod operationsstøtteofficerens operative virke i såvel nationale som internationale landbaserede operationer i både NATO, forsvaret og flyvevåbnet. Målet er at den studerende ved elementets afslutning kan virke som operationsstøtteofficer i operative enheder i NATO, forsvaret og flyvevåbnet. Ad 9. Bachelorprojekt Elementet retter sig mod officeren som analytiker og beslutningstager. Målet er at den studerende ved elementets afslutning selvstændigt og/eller i samarbejde med andre kan håndtere komplekse udfordringer, herunder identificere problemstillinger, anvende teorier og metoder til analyser samt påtage sig ansvar for egen opgaveløsning. Desuden er målet at den studerende kan identificere egne læringsbehov samt udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. Adgangskrav: Ansøgeren skal opfylde nedenstående krav 1-4: 1 Optagelse forudsætter at ansøgeren har en levealder der muliggør en passende tjenestetid efter endt uddannelse i forhold til forsvarets behov. Forsvarets Personeltjeneste fastsætter hvad der er en passende længde af tjenestetid i forhold til udsving i antallet af ansøgere. Jævnfør Bekendtgørelse af lov om forsvarets personel, LBK nr. 81 af 12/02/2004, anføres alderskrav som følger: Ansøgeren skal være fyldt 18 år og bør ikke være fyldt 27 år ved uddannelsesstart (ansøgere afvises ikke pga. alder, men ansøgere under 27 år foretrækkes på nuværende tidspunkt). Dette gælder dog ikke civile ansøgere som ikke bliver ansat i forsvaret i forbindelse med gennemgang af uddannelsen. 2 Ansøgeren har adgangsgivende eksamen (studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller højere forberedelseseksamen (hf)) eller har en udenlandsk uddannelse på samme niveau der af forsvaret vurderes at være dækkende, samt har bestået dansk på A-niveau og engelsk på C-niveau. 3 Ansøgeren skal have gennemført værnepligt i forsvaret og/eller flyvevåbnets forkursus og skal kunne sikkerhedsgodkendes. Ansøgere der ikke opfylder dette Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 11

13 krav, vil ved optagelse blive pålagt at gennemgå flyvevåbnets forkursus (2 mdrs. varighed) eller aftjene deres værnepligt inden optagelse på professionsbacheloruddannelsen. 4 Ansøgeren skal bestå ansættelses-/optagelsesprøven (gennemføres ved Forsvarets Rekruttering). Dette gælder dog ikke civile ansøgere som ikke bliver ansat i forsvaret i forbindelse med gennemgang af uddannelsen. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 12

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at den studerende ved uddannelsens start bliver ansat i forsvaret og efter gennemført uddannelse vil blive tjenestegørende i flyvevåbnet som operationsstøtteofficer. Ansøgeren redegør desuden for at forsvaret kontinuerligt udarbejder langsigtede prognoser over behovet for officerer og hvert år justerer optaget herefter. Der er ifølge ansøgeren aktuelt mangel på officerer på kaptajns- og majorsniveau, hvorfor optaget i en del år forventes at være større end det konkrete behov på laveste funktionsniveau. Ekspertpanelet vurderer det særligt positivt at de studerende som ansatte i forsvaret er garanteret beskæftigelse efter endt uddannelse. Ansøgeren redegør for at uddannelsens formål er at uddanne officerer på laveste funktionsniveau i flyvevåbnet. Sigtet med uddannelsen er at give dimittender et alment grundlag for mangeårig tjeneste på det militære lederniveau i forsvaret, begyndende med stillinger og funktioner inden for operationsstøtteområdet, ofte i en periode på 3-6 år. Efter denne tjenesteperiode er det hensigten at dimittenden skal kunne videreuddanne sig og derefter bestride stillinger og funktioner på højere niveau i forsvaret generelt. Lederfunktioner som officer på laveste funktionsniveau inden for flyvevåbnets operationsstøtteområde omfatter bl.a. planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den daglige tjeneste for enheder samt planlægning for og deltagelse i styrkeproduktionen ved enheder op til delingsstørrelse. Ansøgeren redegør for at den ansøgte uddannelse skal møde forsvarets og flyvevåbnets behov for officerer på laveste funktionsniveau som er generalister inden for ledelse og specialister inden for flyvevåbnets operationsstøtteområde. Ekspertpanelet vurderer det særligt positivt at ansøgeren har dokumenteret at den ansøgte uddannelse vil dække et specifikt Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 13

15 kompetencebehov i forsvaret, og at dette kompetencebehov er på professionsbachelorniveau. For så vidt angår forsvarets behov generelt er det positivt at ansøgeren argumenterer overbevisende for at en ændret sikkerhedspolitisk situation efter afslutningen på den kolde krig har skabt et nyt krav om at officerer i højere grad end tidligere er i stand til at agere selvstændigt og overføre viden og kompetencer mellem vidt forskellige operative scenarier. Med hensyn til behovet på operationsstøtteområdet er det særligt positivt at ansøgeren påviser et specifikt kompetencebehov på professionsbachelorniveau for operationsstøtteofficerer hvis arbejdsfelt i nyere tid har ændret sig fra at være et relativt statisk fagområde, udelukkende med fokus på nationale opgaver i et koldkrigsscenarie hvor officeren har benyttet sig af gammeldags teknologi, til et område med et større og mere varieret opgavekompleks i et internationalt operativt miljø hvori der indgår moderne og ny teknologi. Ekspertpanelet vurderer at de specifikke kompetencebehov er velbeskrevne, og at det er positivt at de er udmøntet i en kompetenceprofil der tydeligt påviser et kompetencebehov på professionsbachelorniveau for officerer på laveste funktionsniveau. Ansøgeren dokumenterer at der ikke eksisterer andre uddannelser i Danmark der er nært beslægtede med den ansøgte. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at ansøgeren desuden har foretaget en grundig sammenligning med nært beslægtede uddannelser i udlandet og har påvist forskelle og ligheder der tilsammen underbygger at der er behov for den ansøgte uddannelse. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1, Kompetenceprofil for Operationsstøtteofficer Bilag 2, Kommissorium for Flyvevåbnets Arbejdsgruppe Akkreditering Bilag 7, Kommissorium for Flyvevåbnets Officersskoles Uddannelsesråd Bilag 11, Kommissorium for Forsvarskommandoens Uddannelsesforum, udkast Bilag 22, Forsvarskommandoens bestemmelse for Forsvarets linjeofficersuddannelser, udkast Bilag 30, Prognose for udvikling af officersgruppen i flyvevåbnet. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 14

16 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at uddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med Forsvarskommandoens bestemmelse for forsvarets linjeofficersuddannelser. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens mål for læringsudbytte er tæt koblet til kompetencebehovene i det danske flyvevåben som der er redegjort for under kriterium 1, og at målene er defineret i kvalifikationsrammetermer på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer at det er særligt positivt at målene for læringsudbytte for så vidt angår færdigheder og kompetencer er både præcise og relevante og særdeles operationaliserbare. Det vurderes positivt at der er en god struktur i uddannelsens mål for læringsudbytte der er defineret på tre niveauer: fælles mål for læringsudbytte for alle forsvarets officersuddannelser, værnsfælles mål for læringsudbytte for flyvevåbnets officersuddannelser og tjenestegrensspecifikke mål for læringsudbytte for den ansøgte uddannelse. Denne opdeling skaber sammen med kompetenceprofilen for den færdiguddannede operationsstøtteofficer en meget tydelig kobling til de generelle og specifikke kompetencebehov der er identificeret under kriterium 1. Det er positivt at videnskabsteoretiske perspektiver er integreret i de af uddannelsens elementer der gennemføres på Flyvevåbnets Officersskole. Ved at integrere videnskabsteorien i flere moduler igennem hele uddannelsen faciliteres de studerendes muligheder for at integrere praktik og teori og realisere uddannelsens mål for læringsudbytte i relation til at kunne reflektere over værnets, uddannelsesretningens og forsvarets anvendelse af begreber og metoder. Uddannelsen udgør 240 ECTS-point hvoraf 39 ECTS-point er praktik, hvilket ekspertpanelet vurderer er passende. Der er en tydelig progression i uddannelsen fra den praksisnære sergentuddannelse til det afsluttende bachelorprojekt, og ansøgeren redegør overbevisende for Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 15

17 samspillet mellem teori og praksis. Det er positivt at de tre myndigheder der er ansvarlige for gennemførelsen af udbuddet (Flyvevåbnets Officersskole, Air Force Training Centre og Combat Support Wing), har arbejdet tæt sammen om udviklingen af uddannelsen, hvilket har resulteret i en stærk faglig og pædagogisk sammenhæng og progression på tværs af elementerne gennem hele uddannelsen. Det er en mindre svaghed at studieturen er tillagt selvstændige ECTS-point, da den på denne måde kommer til at fremstå løsrevet fra resten af uddannelsen. Ekspertpanelet har drøftet om det er hensigtsmæssigt at inddrage sergentuddannelsen i den ansøgte uddannelse, da denne del ikke vurderes at bidrage til at realisere uddannelsens samlede mål for læringsudbytte som er på professionsbachelorniveau. Da resten af uddannelsen dog er af et tilstrækkeligt omfang til at realisere uddannelsens mål på professionsbachelorniveau, og da sergentuddannelsen giver nogle værdifulde praksiskompetencer som efterfølgende bliver inddraget i uddannelsen, er denne svaghed dog tillagt begrænset vægt i den samlede vurdering af kriteriet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1, Kompetenceprofil for Operationsstøtteofficer Bilag 5, Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet Operationsstøtte, udkast Bilag 6, Beskrivelse af Generel lederpraktik, udkast Bilag 22, Forsvarskommandoens bestemmelse for Forsvarets Linjeofficersuddannelser, udkast. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 16

18 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at adgangskravene til uddannelsen er en gymnasial ungdomsuddannelse eller tilsvarende udenlandsk adgangseksamen og en passende forventet levealder, og at ansøgeren til uddannelsen skal have gennemført værnepligt og bestå en adgangsprøve ved Forsvarets Rekruttering. Adgangskravene er velbeskrevne, og ekspertpanelet vurderer at de er hensigtsmæssige og sikrer en god balance mellem de fornødne akademiske og fysiske forudsætninger for at de studerende kan gennemføre uddannelsen og leve op til de krav der stilles til officerer i det danske forsvar. Ansøgeren oplyser at alle ansøgere skal gennemgå de særlige adgangsprøver for kontrol- og varslingsuddannelsen. Ekspertpanelet har drøftet om dette er hensigtsmæssigt i forhold til officersuddannelsen inden for operationsstøtte. Ekspertpanelet vurderer at det er i orden, da det ikke har negativ indflydelse på en ansøgers muligheder for optagelse på operationsstøtteuddannelsen hvis vedkommende ikke består adgangsprøven til kontrol- og varslingsuddannelsen, mens forsvaret på sin side opnår mulighed for at overføre studerende fra en uddannelse til en anden hvis der opstår mangler. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens to praktikperioder er hensigtsmæssigt placeret. Den første praktikperiode, generel lederpraktik, er placeret efter sergentuddannelsen og inden studiestart på Flyvevåbnets Officersskole, mens den afsluttende praktikperiode er placeret umiddelbart inden bachelorprojektet. Ansøgeren redegør for at det vil være muligt for de studerende at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Det er positivt at ansøgeren nøje har gennemgået tilrettelæggelsen af beslægtede uddannelser i udlandet og har identificeret hvilke elementer der potentielt kan afløse dele af den ansøgte uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren har redegjort fyldestgørende for hvilke muligheder der reelt eksisterer for de studerende for udveksling mellem de internationale flyvevåbens officersskoler, herunder for samarbejdet i den europæiske forsamling af officersskoler (EUAFA). Selvom ansøgeren selv erkender at der er meget lidt erfaring med studieophold i udlandet, vurderer ekspertpanelet at det i tilfredsstillende omfang er sandsynliggjort at internationalisering er mulig. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 17

19 Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 6, Beskrivelse af Generel Lederpraktik, udkast Bilag 13, Framework for the co-operation of European Air Force Academies (EUAFA) Bilag 22, Forsvarskommandoens bestemmelse for Forsvarets Linjeofficersuddannelser, udkast. Uddannelse til professionsbachelor i militær ledelse i flyvevåbnet operationsstøtte 18