Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik Den 3. juni 2003 RAPPORT VEDRØRENDE FORSVARETS INFORMATIONSPOLITIK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik Den 3. juni 2003 RAPPORT VEDRØRENDE FORSVARETS INFORMATIONSPOLITIK"

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik Den 3. juni 2003 RAPPORT VEDRØRENDE FORSVARETS INFORMATIONSPOLITIK Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...2 RESUMÉ...4 I. BEHOVET FOR INFORMATION...9 Mediernes behov for information fra forsvaret....9 Forsvarets behov for information af offentligheden...11 Sammenfatning...13 II. BEGRÆNSENDE FAKTORER...15 Forsvarets medarbejdere...15 Operationssikkerhed...17 Andre lande mv Den politiske beslutningsproces...18 Sammenfatning...19 III. EKSEMPLER...21 Pressen og militære operationer...21 Pressen og militære specialoperationer...24 Pressen og krisekommunikation i forsvaret...25 Politiets håndtering af EU-formandskabet...26 SAS erfaringer i forbindelse med fly-ulykken i Linate lufthavnen den 8. oktober IV. INFORMATIONSPOLITIK OG -ORGANISATION i DET DANSKE FORSVAR OG ANDRE SAMMENLIGNELIGE LANDE...30 Danmark...30 Andre lande...33 V. KONKLUSION...34 Generelle krav og begrænsninger...34 Behovet for åbenhed...34 Hensynet til medarbejderne og de pårørende...35 Hensynet til operationssikkerheden...36 Hensynet til andre lande mv Hensynet til den politiske beslutningsproces...38 Øvrige tiltag til bedre betjening af medierne...38 Kriseinformation...40 Indsættelse af militære styrker under krigslignende vilkår...41 Forsvarets informationspolitik...42 Anbefaling...43 Bilag: 1. Kommissorium 2. Opgaveanalyse 3. Forsvarskommandoens informationspolitik og organisation 4. Hjemmeværnskommandoens informationspolitik og -organisation 5. Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjenestes informationspolitik og -organisation 6. Informationsorganisation og -politik i Norge, Belgien og Storbritannien

2 INDLEDNING På baggrund af længere tids politisk debat og i medierne om større åbenhed i forsvaret, besluttede forsvarsministeren den 4. februar 2003 at nedsætte en arbejdsgruppe til belysning af mulighederne. Baggrunden herfor var blandt andet flere eksempler, hvor det blev fremført, at forsvaret principielt eller rettidigt ikke bragte informationer til offentligheden eller verificerede eksisterende informationer i medierne om forhold ved danske styrkebidrag i internationale operationer. Forsvarsministeriet og forsvaret finder, at der skal være den størst mulige åbenhed om forsvarets forhold, herunder om forsvarets indsats i forbindelse med internationale operationer. Forsvaret er samtidig ved frigivelse af oplysninger om operationer nødsaget til at afveje ønsket om åbenhed mod behovet for sikkerhed. Af kommissoriet bilag 1 fremgår, at Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik nedsættes med det formål at udarbejde et forslag til en overordnet informationspolitik, som tilgodeser ønsket om større åbenhed uden at kompromittere behovet for sikkerhed. Arbejdsgruppen skal udarbejde et forslag til en overordnet informationspolitik, som tilgodeser den størst mulige åbenhed om forsvarets forhold under hensyntagen til den nødvendige sikkerhed. Arbejdsgruppen skal specifikt gøre sig overvejelser om krisekommunikation i forbindelse med internationale operationer, herunder ulykker, faldne og sårede samt de særlige forhold, der gør sig gældende ved indsættelse af militære styrker under krigslignende vilkår. Arbejdsgruppen, der refererer direkte til forsvarsministeren, har været sammensat af repræsentanter fra Forsvarsministeriet, en række myndigheder i forsvaret, herunder presse- og informationsmedarbejdere, samt repræsentanter fra personelorganisationerne og fra medierne. Arbejdsgruppens detaljerede sammensætning fremgår af kommissoriet bilag 1. Arbejdsgruppens analyse og vurdering af opgaven fremgår af bilag 2. Arbejdsgruppen har ikke behandlet de særlige forhold, der knytter sig til Forsvarets Efterretningstjeneste. Arbejdsgruppen har afholdt i alt fem møder, herunder gennemført orienteringer ved informationschef Troels Rasmussen, SAS og chefpolitiinspektør Kai Vittrup, Københavns Politi. Terminen for afslutning af arbejdsgruppens arbejde blev ved kommissoriet fastsat til den 16. april 2003, men er efterfølgende forlænget af forsvarsministeren til medio maj Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde den 3. juni 2003 med afgivelse af denne rapport til forsvarsministeren. Arbejdsgruppen har fundet, at en fuldstændig beskrivelse af offentlighedens behov for information fra forsvaret vil kræve gennemførelse af en omfattende målgruppeanalyse, herunder disse målgruppers informationsbehov, hvilket arbejdsgruppen af tids- og ressourcemæssige årsager ikke har kunnet gennemføre. Arbejdsgruppen har derfor valgt at belyse to sider af behovet for information af offentligheden fra forsvaret; nemlig mediernes behov for information fra forsvaret og forsvarets behov for information af offentligheden. Side 2/47

3 Arbejdsgruppen har ikke haft til opgave at behandle forsvarets interne kommunikation. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at den til arbejdsgruppen givne opgave primært vedrører forsvarets informationspolitik over for medierne, da forsvarets åbenhed i den eksterne kommunikation primært kommer til udtryk her. Arbejdsgruppen har derfor valgt at opstille et forslag til informationspolitik, der omfatter forholdet til medierne. Det bemærkes, at omtalen af mediernes holdninger og ønsker i denne rapport er et udtryk for især arbejdsgruppens medierepræsentanters synspunkter. Side 3/47

4 RESUMÉ Nærværende rapport beskriver resultatet af arbejdsgruppens arbejde og består af en række kapitler. I kapitel I redegøres for mediernes behov for information fra forsvaret samt forsvarets behov for information af offentligheden med vægt på krisekommunikation i forbindelse med internationale operationer. Mediernes behov omfatter blandt andet indsigt i, hvad forsvaret foretager sig. Medierne interesserer sig for årsagerne til og analysen bag de beslutninger, som politikere og forsvarets ledelse træffer. I forbindelse med kriser og ulykker mv. har medierne umiddelbart behov for foreløbige informationer med de reservationer og forbehold, der må tages. Endvidere har medierne behov for hurtig adgang til baggrundsoplysninger. I forbindelse med tab af menneskeliv eller sårede har medierne et ønske om førstehåndsrapporter og reaktioner fra involverede og pårørende. Er der tale om involvering af personer på chefniveau, hvis position indebærer en samfundsinteresse i sig selv, vil medierne have behov for hurtigt at få oplyst deres identitet. I forbindelse med operationer har medierne behov for samme hurtige og brede information, som gælder under kriser. Medierne finder også behov for bedre informerede og opdaterede kontaktpersoner i forsvaret samt ajourførte telefonlister over kontaktpersoner og chefer. Medierne finder endvidere behov for bedre information af forsvarets medarbejdere om hvad der kan, og hvad der ikke kan informeres om, samt at der er behov for øget koordination mellem Forsvarsministeriet og forsvarets myndigheder i forbindelse med større sager om bl.a. hvem der udtaler sig i sagen og om hvad. Vedrørende forsvarets behov for at informere offentligheden, så vil langt fra alle de dele af forsvarets virksomhed, som forsvaret har behov for at informere om, nødvendigvis og automatisk blive viderebragt af pressen. Forsvaret må derfor selv være i stand til at formidle oplysninger om forsvarets forhold. I kapitel II redegøres for de faktorer og hensyn, der begrænser forsvarets information af offentligheden med vægt på krisekommunikation i forbindelse med internationale operationer. Disse begrænsende faktorer omfatter behovet for sikkerhed bl.a. afledt af forsvarets samarbejde med andre lande og organisationer, forsvarets evne til at kunne løse pålagte opgaver samt personellets og pårørendes sikkerhed. Endvidere begrænser hensynet til den politiske beslutningsproces muligheden for åbenhed, ligesom der findes begrænsninger i mulighederne for information af offentligheden som følge af forsvarets informationsforpligtigelser over for beslutningstagerne, internt i forsvaret, herunder personelorganisationerne, over for samarbejdspartnere og andre relevante målgrupper. I kapitel III beskrives og analyseres en række udvalgte nyere eksempler som f.eks. Kabululykken, indsættelse af specialstyrker og F-16 i Afghanistan med henblik på at uddrage krav til informationspolitikken. Endvidere indeholder kapitlet en række forhold af relevans for overvejelserne om forsvarets informationspolitik, som er uddraget på baggrund af orienteringer til arbejdsgruppen fra informationschefen i SAS omkring fly-ulykken i Linate lufthavnen i Side 4/47

5 oktober 2001 samt Københavns Politi omkring bl.a. håndteringen af EU-formandskabet i efteråret I kapitel IV beskrives informationspolitikken, herunder kriseinformation, samt presse- og informationsorganisationen i det danske forsvar og en række sammenlignelige lande, herunder Norge, Belgien og Storbritannien. På baggrund af ovennævnte kapitler konkluderes i kapitel V vedrørende behovet for information sammenholdt med de begrænsende faktorer belyst ved en række eksempler. Endvidere sammenlignes informationspolitikken i det danske forsvar med sammenlignelige lande og organisationer som beskrevet i kapitel IV. Disse konklusioner har bragt arbejdsgruppen frem til en anbefaling i form af forslag til overordnet informationspolitik over for offentligheden og mere specifikt krisekommunikation i forbindelse med internationale operationer, herunder ulykker, faldne og sårede samt de særlige forhold, der gør sig gældende ved indsættelse af militære styrker under krigslignende vilkår. Arbejdsgruppen anbefaler således, at forsvarets informationspolitik over for medierne udarbejdes ud fra følgende principper: Åben: Forsvaret skal udvise både vilje og evne til at informere ærligt og reelt også i tilfælde hvor omverdenen har krav på informationer, som ikke umiddelbart synes at være til forsvarets fordel. Forsvaret skal i holdning, ånd og handling vise offentligheden viljen til at informere om sin virksomhed. Medierne har et ønske om adgang til beslutningstagerne og til forsvarets medarbejdere, der løser opgaverne. Denne adgang bør aktivt etableres og formidles af forsvaret i det omfang, som den enkelte medarbejder er villig hertil. Medierne har et berettiget krav om adgang til forsvarets chefer (chefer for udsendte styrkebidrag samt chefer for forsvarets tjenestesteder). Dette er så og sige en del af vilkårene for cheferne. Begrænsninger i åbenhed bør alene ske af hensyn til: Hensynet til medarbejderne og de pårørende: Den enkelte medarbejders ret til ikke at udtale sig skal altid respekteres og forsvaret bør i sådanne tilfælde altid værne om ønsket anonymitet eller ønske om ikke at udtale sig, herunder skærme mod mediernes forsøg på at få adgang til personen. Dette forhold er i særlig grad også gældende for pårørende til forsvarets medarbejdere. Medarbejderen eller de pårørende bør i alle tilfælde kunne oplyses om eventuelle konsekvenser ved at stå frem. Hensynet til operationssikkerheden: Hensynet til operationssikkerheden begrænser muligheden for at offentliggøre visse informationer om både nært forestående, igangværende og fremtidige operationer. Tilbageholdelsen af disse informationer skal tilsikre, at forsvarets enheder kan gennemføre operationerne sikrest muligt. Tillige bør visse informationer om gennemførte operationer, herunder især omtale Side 5/47

6 af konkrete operationsmetoder mv., tilbageholdes af hensyn til muligheden for at anvende disse effektivt i fremtiden. Eventuelle begrænsninger i omtalen af allerede gennemførte operationer bør dog overvejes ekstra grundigt, herunder hvilke dele af de gennemførte operationer, der er konkret og begrundet behov for at hemmeligholde. Hensynet til operationssikkerheden bør dog ikke betyde, at forsvaret ikke forholder sig til situationer, der kan ses, eller som allerede er rapporteret i medierne. Hensynet til andre lande mv.: Hensynet til andre lande og organisationer gør, at informationer, der i disse lande opfattes som fortrolige, så vidt muligt bør offentliggøres med samtykke, da det danske forsvars troværdighed ellers vil kunne lide skade og blandt andet reducere mulighederne for fremtidigt effektivt samarbejde. Dette forhold er ikke mindst gældende i forbindelse med internationale operationer, hvor danske styrker altid vil blive indsat i en multinational ramme. Hensynet til den politiske beslutningsproces: Hensynet til den politiske beslutningsproces tilsiger en tilbageholdelse af oplysninger med implikationer for forestående og igangværende politiske overvejelser i regeringen og mellem regeringen og Folketinget. Endvidere er forsvaret forpligtet til at holde forsvarsministeren og dermed regeringen og Folketinget informeret i et omfang, der giver tilstrækkeligt og korrekt beslutningsgrundlag. Information i fortrolighed kan være nødvendig for ikke at kompromittere beslutningstagernes mulighed for at tage stilling. Informationerne skal endvidere give beslutningstagerne det fornødne svarberedskab, som offentligheden uvægerligt vil kræve. Rettidig: Oplysninger skal formidles, når de foreligger, og i en rækkefølge, som tilgodeser mediernes behov. Som hovedregel skal foresatte myndigheder og chefer underrettes så tidligt, at de rettidigt kan besvare henvendelser fra medierne, ligesom direkte berørt personel i forsvaret i muligt omfang bør underrettes før medierne. Dette princip kan betyde en forsinkelse i information til medierne. Muligheden for information af medarbejderne parallelt med information af medierne eller information af medarbejderne via medierne bør således indgå i overvejelserne. Forsvaret bør endvidere råde over ressourcer, som giver medierne hurtig adgang til baggrundsinformation i form af baggrundsoplysninger, fortilfælde, historik og fakta som grundlag for eksempelvis baggrundsartikler, grafik, kort etc. Tilgængelig: Medierne bør sikres hurtig og sikker adgang til forsvaret. En sådan adgang bør eksempelvis skabes ved, at medierne gives adgang til ajourførte telefonlister, der udviser chefer, talsmænd, presseofficerer og kontaktpersoner ved forsvarets myndigheder i og udenfor arbejdstid. Koordineret: Forsvarets kommunikation bør udtrykke forsvarets holdning, som derfor skal være klarlagt, inden holdninger formidles. Dette udelukker ikke, at der fra forsvarets ansatte kan komme oplysninger, som afviger fra forsvarets holdning. Men det bør da fremgå, at der er tale om personlige synspunkter, og synspunkterne bør være knyttet til det område, som de pågældende har faktuelt kendskab til. Side 6/47

7 Koordination med samarbejdspartnere og mellem myndigheder, herunder ikke mindst mellem det politiske og militære niveau, omkring pressepolitik, budskaber o. lign. er en forpligtigelse for forsvaret. Dette bør dog ikke betyde, at medierne ikke kan informeres om faktuelle forhold. Vedvarende: Forsvarets kommunikation bør være karakteriseret ved et jævnt og kontinuerligt informationsniveau, som i muligt omfang er til rådighed på det sted og til den tid, medierne har behov for det. Troværdig: Forsvarets informationer skal være korrekte. Kun derved opbygges og opretholdes den troværdighed, der er afgørende for forsvarets omdømme. Hvis oplysninger ikke er fuldt bekræftede, bør det overvejes at frigive oplysningerne med angivelse af de forbehold, der er. I alle tilfælde bør medierne ved henvendelse forklares baggrunden for at information ikke kan frigives på nuværende tidspunkt eller slet ikke kan frigives. Udpegning af ressourcepersoner inden for de forskellige værn, våbenarter og tekniske specialer vil kunne medvirke til at give troværdig information indenfor hvert deres område. Ovenstående principper er også gældende i forbindelse med krisekommunikation, hvor pludselige og uventede markante behov for information opstår med kort tidsfrist, som ikke eller kun vanskeligt kan håndteres i den normale informationsorganisation. I sådanne situationer bør forsvarets myndigheder via krisekommunikationsplaner være i stand til at håndtere sådanne situationer. Det bør i sådanne tilfælde konsekvent oplyses hvad man ved og hvad man ikke ved, ligesom det bør oplyses hvorfor andre oplysninger hvis nogle endnu ikke kan frigives. Kriseinformation skærper behovet for hurtig adgang til baggrundsinformation i form af baggrundsoplysninger, fortilfælde, historik og fakta som grundlag for eksempelvis baggrundsartikler, grafik, kort etc. Forsvarets primære hensyn i sådanne tilfælde er det involverede personel og især disses pårørende. Hensynet til underretning af de pårørende før offentliggørelse af de involveredes navne er styrende for forsvarets frigivelse af oplysninger. Beslutning om mediernes adgang til involverede medarbejdere og deres pårørende, herunder afgørelse om offentliggørelse af navne på sårede og omkomne, skal principielt træffes af personerne selv. Men der kan være situationer, hvor hensynet til andre pårørende vejer så tungt, at navne må offentliggøres. Forsvaret bør forberede de involverede og deres pårørende på de mulige konsekvenser ved at stå frem. Forsvaret bør endvidere formidle henvendelser fra medierne til de involverede og pårørende. Såfremt de involverede eller pårørende ønsker at stå frem, bør forsvaret være behjælpelig med de praktiske forhold i forbindelse hermed samt sikre mod uønsket eksponering. Er der tale om involvering af personer på chefniveau, hvis position indebærer en samfundsinteresse i sig selv, vil medierne have behov for hurtig at få oplyst de- Side 7/47

8 res identitet. I sådanne tilfælde, vil hensynet til de pårørende kunne vige for offentlighedens interesse. Vedrørende operationer under krigslignende vilkår finder arbejdsgruppen, at de begrænsende faktorer generelt er de samme som under andre typer operationer. Hensynet til bl.a. operationssikkerhed og personellet kan dog situationsbestemt skærpe begrænsningerne i den mulige åbenhed. Arbejdsgruppen afslutter med at pege på en række forhold, som bør indgå i de videre overvejelser og arbejde med at udarbejde konkret informationspolitik og kommunikationssplaner, herunder krisekommunikation, ved forsvarets myndigheder. Disse omfatter, at: Det nærmere overvejes at anvende få centralt placerede talsmænd som grundpille i informationspolitikken på linie med en række andre lande og organisationer. Mulighederne for at øge koordinationen mellem det politiske og militære niveau overvejes, idet pressehåndteringen i dette spændingsfelt er særligt udfordrende. Mulighederne for at forstærke informationsorganisationen med medie- og kommunikationsuddannet personel overvejes, herunder at det undersøges om de samlede ressourcer på presse- og informationsområdet, der er afsat inden for ministerområdet, udnyttes optimalt, samt om øget samordning og koordination af eksisterende ressourcer kan sikre den ønskede professionalisering. Der bør udarbejdes en særskilt vurdering af behovet for begrænsninger i åbenheden omkring forhold ved specialstyrkerne og andre enheder med særlige opgaver. Der udarbejdes koordinerede krisekommunikationsplaner i forsvaret inklusive Forsvarsministeriet. Opdatering og udbygning af hjemmesider på Internettet prioriteres i forsvaret. Arbejdsgruppens anbefaling fremgår i sin helhed af rapportens kapitel V. Side 8/47

9 I. BEHOVET FOR INFORMATION Mediernes behov for information fra forsvaret. Siden afslutningen på den kolde krig har forsvaret tiltrukket sig stigende interesse i offentligheden. Det er der gode grunde til. Forsvaret anvendes som en aktiv del af Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitik. Mens interessen for forsvarets hjemlige opgaver bliver mindre, engageres forsvaret i internationale operationer, som udsætter personellet for risici, og forsvaret anvender magt, som i værste fald betyder tab af menneskeliv. Interessen for forsvaret skyldes naturligvis også, at samfundet betaler ca. 18 mia. kroner om året for forsvaret, ligesom det er en arbejdsplads for ca medarbejdere. Men afgørende er, at forsvaret efter politisk beslutning på kongerigets vegne autoriseres til at udsætte dels sit personel, dels en modstander, for livsfare og død. Medierne har derfor naturligvis et stort og stigende krav om indsigt i, hvad forsvaret foretager sig. Medierne interesserer sig altså for årsagerne til og analysen bag de beslutninger, politikere og forsvarets ledelse træffer. Medierne interesserer sig også for beslutningernes konsekvens, såvel økonomiske som menneskelige og naturligvis for, om forsvaret handler i overensstemmelse med de politiske beslutninger. Medierne stiller således spørgsmålet, om resultatet af militær indsats svarer til forsvarets og beslutningstagernes forventninger, og om personellets uddannelse og materiellet svarer til de opgaver, som forsvaret pålægges. For at beskrive mediernes behov for oplysninger og adgang til forsvaret, dets aktioner og deres konsekvenser er det nyttigt at definere, hvad en nyhed er. Forskellige medier prioriterer nyhedskriterierne forskelligt. Medietypen elektronisk, trykt presse kan definere nyheder forskelligt, alene fordi historien, der er en nyhed i en avis, er uegnet for TV, hvis der ikke er relevante billeder. Men i de fleste nyheder findes nogle fælles træk. Nyheder er begivenheder, der er usædvanlige. Nyheder handler om konflikt, forandring, om følelser, om mennesker. Politiske beslutninger har konsekvenser for mennesker. Derfor er politiske, herunder forsvarspolitiske historier, også historier om enkelte mennesker. Kriser opstår per definition uventet og ofte på et ubelejligt tidspunkt. Informationsindsatsen er af natur ikke mulig at forudse og planlægge i detaljer. Men kravene til informationshåndtering under krise kan forudses. Det er en forudsætning for en åben og vellykket informationshåndtering under krise, at forsvaret erkender og bestræber sig på at opfylde de informationsbehov, det faktisk er muligt. Behovet for fakta vil i en krise typisk være større, end det er muligt umiddelbart at fremskaffe. Det gælder for både beslutningstagere og medier og den offentlighed, de repræsenterer. Valget står mellem ingenting at oplyse, før alle informationer er verificeret eller at give de foreløbige oplysninger og planer om fortsatte undersøgelser, som er til rådighed. Det vil være mediernes opfattelse, at offentligheden har krav på de foreløbige informationer med de reservationer og forbehold, der må tages. Sådan arbejder andre myndigheder som f.eks. politi og redningsvæsen og også private virksomheder som eksempelvis luftfartsselskaber. Som et mi- Side 9/47

10 nimum må de foreliggende kendsgerninger oplyses. Er der tale om f.eks. et flystyrt, må det oplyses, at det har fundet sted, antallet af personer ombord, destination og opgave mv. i visse tilfælde også selv om alle pårørende endnu ikke er underrettet. Elektroniske medier, herunder internetnyheder, udkommer døgnet igennem. Trykte medier har behov for baggrundsoplysninger, fortilfælde, historik og fakta som grundlag for eksempelvis baggrundsartikler, grafik, kort etc. Behovet for hurtig formidling er altså stort. Forsvaret kan efter mediernes opfattelse tilgodese behovet for hurtig formidling ved at fremskaffe sådanne informationer og gøre dem tilgængelige f.eks. via Internettet. Medierne finder i denne forbindelse et behov for, at såvel forsvarets som ministeriets internetsider løbende bliver opdateret med f.eks. ministersvar til folketinget og andre aktuelle informationer. Nyheder handler om mennesker. Adgang til dem, der træffer beslutningerne, og dem, der udfører handlingerne, er vigtigt for medierne. Medierne har derfor behov for adgang til mennesker i forsvaret. I en operation, som har kostet tab af menneskeliv eller sårede, har medierne et naturligt ønske om førstehåndsrapporter og reaktioner fra involverede og pårørende. Det er medierepræsentanternes opfattelse, at involverede og pårørendes ønske om fred skal respekteres. Men afgørelsen om adgang til pårørende bør efter mediernes opfattelse ikke træffes af forsvaret. Afgørelsen af, om navne på sårede og eller omkomne kan offentliggøres, må principielt træffes af de involverede eller pårørende selv. Forsvaret kan dog i visse tilfælde have behov for at offentliggøre navnene på de involverede for at berolige pårørende til et større antal ikke-involverede medarbejdere. Herefter bør det efter mediernes opfattelse være forsvarets opgave at formidle henvendelser fra medierne. Nogle medier vil muligvis under alle omstændigheder søge at finde de involverede, men antallet af henvendelser kan på denne måde reduceres. Er der tale om personer på chefniveau, hvis position indebærer en samfundsinteresse i sig selv, vil medierne have behov for hurtig at få oplyst deres identitet, når der er tale om ulykker og lignende. I dagligdagen som under kriser bør der ske en konkret afvejning i den enkelte sag af sikkerhedshensynet på den ene side og ønsket om åbenhed på den anden side. Deltagelse i operationer med anvendelse af våbenmagt som for eksempel bombetogter er inden for de seneste år blevet en del af forsvarets hverdag. Operationer i forbindelse med krigen mod terror er således ikke uventede eller uforudsigelige, men når de indtræffer, har medierne imidlertid behov for samme hurtige og brede information, som gælder under kriser. I disse tilfælde bør informationshåndteringen kunne forberedes bedre end under krise. Kommunikationskanaler, baggrundsmaterialer og nøglepersoner kan udarbejdes henholdsvis udpeges på forhånd. Side 10/47

11 Under den daglige reportage om forsvaret er der også behov for, at medierne har adgang til nøglepersoner med den nødvendige viden samt kompetence til at udtale sig. På mange tjenestesteder er udpeget presseofficerer, som kan henvise til relevante personer og oplysninger. Men medierepræsentanterne finder, at presseofficerer ikke altid er til rådighed ved forsvarets myndigheder. Medierne har behov for umiddelbar adgang til nøglepersoner og til at kunne citere disse. Presseofficerer kan kun tjene som kilde til information, hvis de har en opdateret viden om et bestemt emne og kompetence til at udtale sig om sagen, hvilket blandt andet efter medierepræsentanternes opfattelse ikke altid er tilfældet. Medierne finder derfor behov for ajourførte telefonlister over chefer og kontaktpersoner i Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, de operative kommandoer og på tjenestestederne, som sikrer kompetente kontaktmuligheder i og uden for arbejdstid. Forsvaret består af mange elementer, beslutningstagere og enkeltpersoner. I dag står det ikke lysende klart for medierne, om det er Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen eller den enkelte underafdelingschef, der fastlægger informationspolitikken eller har kompetence til at udmønte politikken i praksis. Det er således mediernes opfattelse, at forsvarets medarbejdere generelt ikke er tilstrækkeligt informeret om, hvad der kan, og hvad der ikke kan informeres om med den virkning, at medarbejderne optræder unødigt lukkede og afvisende over for medierne. Endvidere finder medierne ofte en utilstrækkelig koordination mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen i forbindelse med større sager om bl.a., hvem der udtaler sig i sagen og om hvad. Resultatet er, at medierne ofte henvises frem og tilbage mellem de to myndigheder og i værste fald får modstridende oplysninger. Medierne finder ofte, at mange af forsvarets dokumenter rutinemæssigt og uden nærmere overvejelse klassificeres, hvilket forsinker indsigt i dokumentet eller kræver en sag om aktindsigt gennemført med tilhørende tids- og ressourceforbrug. En forudsætning for en vellykket informationspolitik i forsvaret synes efter mediernes opfattelse at være, at forsvaret i øget grad accepterer medievirkeligheden altså at det er medierne selv, der afgør, hvorledes, hvornår og hvordan de beskæftiger sig med forsvaret. Det er bl.a. udvalgets medierepræsentanters opfattelse, at samarbejde med virksomheder og institutioner med informationsmedarbejdere og -chefer med erfaring fra mediebranchen som hovedregel foregår mest effektivt, fordi kendskabet til mediernes arbejdsvilkår er kendt og accepteret. Men, trods al forberedelse er det viljen til at prioritere åbenhed meget højt, der er afgørende. I sidste ende er det, når tragiske begivenheder er indtruffet, eller når mediehenvendelser er politisk ubekvemme eller ubelejlige, at den åbne informationspolitik for alvor skal stå sin prøve. Forsvarets behov for information af offentligheden. Forsvarets behov for at informere tager udgangspunkt i institutionens rolle i det danske samfund. Forsvaret producerer nogle helt fundamentale forudsætninger for, at Danmark kan kalde sig en selvstændig og suveræn nation. Forsvarets kerneprodukt er enheder, der skal kunne Side 11/47

12 kæmpe og vinde under de vilkår, der til enhver tid er gældende. Det er dette produkt, der blandt andet giver Danmark adgang til vores alliancemedlemskab i NATO, der i mere end 50 år har været grundpillen i dansk udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik, og som gør dansk forsvar til en værdsat samarbejdspartner i internationale operationer. Forsvaret løser ganske vist også en lang række andre håndgribelige og mere fredelige opgaver søredning, patienttransport, fiskerikontrol ved Færøerne og Grønland, forureningsbekæmpelse, hjælp til politiet mv. Men det er opgaver, som forsvaret løser, fordi kerneproduktionsapparatet egner sig til det. Det er ikke opgaver, der i sig selv berettiger forsvarets eksistens. En virksomhed som forsvaret har behov for at positionere sig og overbevise interessenterne om sin relevans og berettigelse. Forsvaret har derfor behov for at informere om sit produkt og sit særkende, som besvarer interessenternes retoriske spørgsmål: Hvad ville der egentlig ske, hvis virksomheden ikke var her? Kunden til forsvarets kerneprodukt og sideproduktion er regeringen og Folketinget, der beslutter, hvor og hvornår dansk forsvar skal indsættes. Det betyder, at kunden og ejeren indirekte er hele befolkningen. Da forsvaret samtidig har monopol på produktet herhjemme, er der et naturligt krav om, at forsvaret skal overbevise ejeren og kunden om, at produktet er pengene værd. Forsvaret skal legitimere sig. Det er i det lys, forsvarets kommunikation inklusive branding og positionering behovet for at informere skal ses. Der var engang, hvor alle våbenføre mænd i Danmark blev indkaldt som værnepligtige. Dengang havde stort set alle familier i Danmark direkte eller indirekte kontakt med forsvaret. Samtidigt var forsvarets garnisoner spredt rundt i landet og en naturlig del af lokalsamfundet. Forsvaret var dengang en naturlig del af gadebilledet de fleste steder i landet, og virksomheden og dens formål var derfor velkendt blandt langt hovedparten af befolkningen. Men i de sidste mange år har antallet af unge, som indkaldes til værnepligt været støt faldende fra i 1952, over i 1974 til det nuværende niveau, hvor der hvert år indkaldes ca værnepligtige til forsvaret. Samtidigt er forsvarets størrelse generelt blevet reduceret, hvilket bl.a. har medført, at garnisonerne er blevet koncentreret relativt få steder i landet. Flådens udflytning fra Holmen og lukningen af kaserner eller flyvestationer på Fyn, i Jylland og på Sjælland er eksempler herpå. Endelig er der sket et markant skift i forsvarets aktiviteter siden murens fald. Forsvarets opgaver er således ikke længere koncentreret om det danske territorium, hvorfor forsvaret er mindre synligt i dagligdagen. Lidt firkantet kan man sige, at før murens fald var forsvaret meget synligt, selvom det ikke var i aktion. Efter murens fald er forsvaret blevet mere usynligt, selvom det bruges aktivt konstant. Kommunikations- og informationsvirksomheden har således generelt som grundlag, at forsvarets enheder skal kunne kæmpe. Forsvarets målsætning er, at forsvaret fremtræder som en betydningsfuld virksomhed med et stort forandringsberedskab og som en spændende arbejdsplads, hvor der lægges vægt på det menneskelige aspekt og på samarbejde mellem mennesker, samt at forsvaret fremtræder som en dynamisk virksomhed, der på samme tid er effektiv og troværdig. Side 12/47

13 Kommunikations- og informationsvirksomheden skal understøtte udbredelsen af, kendskabet til og forståelsen for forsvarets funktion og vilkår. Det gælder på det overordnede niveau konkret og primært forsvarets formål, opgaver, organisation og økonomi som udtrykt i gældende love, gældende aftale om forsvaret, forsvarschefens Vision og forsvarschefens mærkesager. Det gælder forsvarets opgaveløsning og indsats, politikker, uddannelsesvirksomhed osv. Endvidere gælder det forsvarets vilje og evne til effektivt at styre og udvikle den komplekse virksomhed samt løse de til enhver tid pålagte opgaver. På de underliggende niveauer gælder tilsvarende forhold for det enkelte værn og den enkelte myndighed. Pressen drives af nyheder, som skal findes eller skabes og formidles. Nyheder er begivenheder, der er usædvanlige. Nyheder handler om konflikt, sensation og forandring, om følelser og om mennesker. Forenklet udtrykt fra et mediesynspunkt skal forsvaret blot ringe, når der sker noget, og så ellers bare svare på de spørgsmål, der bliver stillet. En virksomhed som forsvaret, der selv vil betjene ejer og kunde, har behov for at informere ud over, hvad medierne nødvendigvis vil viderebringe. Langt fra alle de dele af forsvarets virksomhed, som forsvaret har behov for at informere om, opfylder nyhedskriterierne, der er forudsætningen for, at informationerne vil blive viderebragt af pressen. Forsvaret må derfor selv være i stand til at formidle oplysninger om forsvarets forhold. Forsvaret kan ikke alene overlade det til medierne at informere offentligheden om forsvarets forhold. Sammenfatning. Medierne har et stigende krav om indsigt i, hvad forsvaret foretager sig. Medierne interesserer sig for årsagerne til og analysen bag de beslutninger, som politikere og forsvarets ledelse træffer. Medierne interesserer sig også for beslutningernes konsekvens, såvel økonomiske som menneskelige og naturligvis for, om forsvaret handler i overensstemmelse med de politiske beslutninger. Medierne stiller spørgsmålet, om resultatet af militær indsats svarer til forsvarets og beslutningstagernes forventninger. Medierne interesserer sig for nyheder. Nyheder er begivenheder, der er usædvanlige. Nyheder handler om konflikt, forandring, om følelser, om mennesker. Adgang til dem, der træffer beslutningerne, og dem, der udfører handlinger, er vigtigt for medierne. Medierne finder ofte, at mange af forsvarets dokumenter rutinemæssigt og uden nærmere overvejelse klassificeres, hvilket forsinker indsigt i dokumentet. I forbindelse med kriser og ulykker mv. har medierne umiddelbart behov for foreløbige informationer med de reservationer og forbehold, der må tages. Endvidere har medierne behov for baggrundsoplysninger, fortilfælde, historik og fakta som grundlag for eksempelvis baggrundsartikler, grafik, kort etc. informationer der f.eks. hurtigt kan videreformidles via Internettet. Medierne finder i denne forbindelse et øget behov for, at såvel forsvarets som ministeriets internetsider løbende bliver opdateret. 1 Forsvarschefens vision for udviklingen af de danske væbnede styrker frem mod Side 13/47

14 I forbindelse med tab af menneskeliv eller sårede har medierne et ønske om førstehåndsrapporter og reaktioner fra involverede og pårørende. Afgørelsen om adgang til pårørende bør efter mediernes opfattelse ikke træffes af forsvaret. Afgørelsen af, om navne på sårede og eller omkomne kan offentliggøres, må principielt træffes af de involverede eller pårørende selv. Men der kan være situationer, hvor hensynet til andre pårørende vejer så tungt, at navne alligevel må offentliggøres. Herefter bør det efter mediernes opfattelse være forsvarets opgave at formidle henvendelser fra medierne. Er der tale om involvering af personer på chefniveau, hvis position indebærer en samfundsinteresse i sig selv, vil medierne have behov for hurtig at få oplyst deres identitet. I forbindelse med operationer har medierne behov for samme hurtige og brede information, som gælder under kriser. I disse tilfælde bør informationshåndteringen kunne forberedes bedre end under krise. Kommunikationskanaler, nøglepersoner og baggrundsmaterialer kan udpeges og udarbejdes på forhånd. Medierne finder også behov for bedre informerede og opdaterede kontaktpersoner i forsvaret samt ajourførte telefonlister over kontaktpersoner og chefer. Det er mediernes opfattelse, at forsvarets medarbejdere generelt ikke er tilstrækkeligt informeret om, hvad der kan, og hvad der ikke kan informeres om, samt at der er behov for øget koordination mellem Forsvarsministeriet og forsvarets myndigheder i forbindelse med større sager om bl.a. hvem der udtaler sig i sagen og om hvad. En forudsætning for en vellykket informationspolitik i forsvaret synes at være, at forsvaret accepterer medievirkeligheden altså at det er medierne selv, der afgør, hvorledes, hvornår og hvordan de beskæftiger sig med forsvaret. Endvidere er det viljen blandt forsvarets medarbejdere til at prioritere åbenhed meget højt, der er afgørende for øget åbenhed. Det er bl.a. udvalgets medierepræsentanters opfattelse, at samarbejde med virksomheder og institutioner med informationsmedarbejdere og -chefer med erfaring fra mediebranchen som hovedregel foregår mest effektivt, fordi kendskabet til mediernes arbejdsvilkår er kendt og accepteret. Forsvaret har et behov for at informere regeringen, Folketinget og offentligheden om sin virksomhed. Langt fra alle de dele af forsvarets virksomhed, som forsvaret har behov for at informere om, vil nødvendigvis og automatisk blive viderebragt af pressen. Forsvaret må derfor selv være i stand til at formidle oplysninger om forsvarets forhold. Side 14/47

15 II. BEGRÆNSENDE FAKTORER I princippet er det kun hensynet til statens sikkerhed og rigets forsvar samt lovgivningens krav om hensyn til private og offentlige interesser, der bør begrænse udbredelsen af oplysninger om fastlagte bestemmelser, planer, holdninger og aktiviteter. Herudover er der imidlertid en række faktorer, der begrænser åbenheden både for så vidt angår emneområder og den hastighed, hvormed informationer kan gives. Er disse faktorer tilgodeset, er der principielt ingen restriktioner på de informationer, der kan gives til den brede offentlighed, herunder via medierne. Der kan imidlertid ikke opstilles en generel liste over forudsætninger, der, hvis de er opfyldt, automatisk medfører, at informationer kan frigives. Der må nødvendigvis foretages en konkret vurdering af de begrænsende faktorer i hvert enkelt tilfælde. Faktorerne kan generelt rubriceres som hensyn til forsvarets medarbejdere og deres pårørende samt personelorganisationerne, operationssikkerhed og forsvarets evne til at løse pålagte opgaver, forsvarets samarbejde med andre lande, organisationer og andre samarbejdspartnere, og den politiske beslutningsproces. Forsvarets medarbejdere Forsvaret har som arbejdsgiver ansvaret for medarbejdernes ve og vel. Forsvarets medarbejdere kan i sagens natur skulle udføre opgaver, der er farlige, og som rummer en risiko for medarbejderen. Dette kommer især til udtryk under forsvarets indsættelse i internationale operationer af fredsskabende karakter eller under krigslignende vilkår. Forsvaret søger at sikre, at de pårørende er informeret før offentligheden, såfremt der sker noget uventet med udsendte familiemedlemmer. Dette gøres for at sikre, at de pårørende får de korrekte oplysninger på en så skånsom måde som muligt. I forbindelse med alvorlige ulykker sendes en af forsvarets chefer ud til de pårørende for personligt at informere dem om hændelsen samt tilbyde hjælp og støtte. Samme praksis anvendes i øvrigt, når politiet skal underrette familier om ulykkestilfælde. Forsvaret søger i forbindelse med medarbejderes tilskadekomst at vise individuelle hensyn og afskærme de pårørende, hvis de har ønske herom. Forsvarets virksomhed vil i en sådan situation primært være styret af og indrettet mod de ønsker, som de pårørende måtte have, før offentlighedens, herunder mediernes ønsker imødekommes. Men også selv om dansk personel ikke er involveret, er der et stort behov for at informere pårørende. Hensynet til at berolige de pårørende til forsvarets medarbejdere, især i forbindelse med udsendelse i internationale operationer, gør, at forsvaret løbende må behandle og verificere en lang række oplysninger, som bringes i medierne. Oplysninger om eksempelvis ulykker mv. med døde og sårede i internationale missioner, hvor der også indgår dansk personel, vil blive bragt i danske medier kort efter, at oplysningerne fremkommer i de internationale medier. Disse oplysninger omhandler ofte blot oplysninger om et antal involverede personer uden angivelse af nationalitet, og hvor episoden nærmere har indtruffet mv. Forsvaret må i sådanne tilfælde ofte bruge betydelig tid Side 15/47

16 på at verificere oplysningerne hos de udsendte enheder med henblik på at kunne be- eller afkræfte involveringen af dansk personel. Det er i sådanne tilfælde oftest afgørende, at forsvaret hurtigt kan fremlægge de rigtige oplysninger for at undgå unødig bekymring hos de pårørende. Denne verifikationsproces samt ønsket om at underrette de pårørende først, vil ofte af medierne kunne opfattes som manglende åbenhed. Det stiller endvidere store krav til forsvarets organisation om på ethvert tidspunkt hurtigt at kunne behandle og verificere en lang række informationer, der ikke nødvendigvis har med dansk personel at gøre. Indsættelsen af forsvarets medarbejdere i internationale operationer af fredsskabende karakter eller under krigslignende vilkår kan også medføre, at de selv eller deres pårørende trues med eller direkte udsættes for chikane, repressalier eller anden form for forfølgelse. En soldat, der ikke føler, at familien hjemme er i sikkerhed, og at forsvaret beskytter familien i nødvendigt omfang, kan ikke løse sin operative opgave. Forsvaret må også her tage hensyn til de pårørende blandt andet ved at begrænse de oplysninger, der frigives om personer, enheder og lignende især i forbindelse med indsættelse i internationale operationer og på krigslignende vilkår. Specialstyrker som Jægerkorpset og Frømandskorpset har på baggrund af de særlige indsættelsesvilkår og indsættelsesmetoder et særligt behov for hemmeligholdelse. Tilsvarende kan gælde andet personel og andre enheder, som er pålagt særlige opgaver. Det er forsvarets opfattelse, at tjenestegørende ved specialstyrkerne samt andet personel med særlige opgaver og deres pårørende kan være særligt udsatte for repressalier, herunder vold fra grupper, som måtte være uenige med styrkernes eksistens og operative indsættelser. Det forhold, at de danske specialstyrker kun udgør et begrænset antal personer, gør dem ligeledes lettere at identificere ud fra selv sparsomme oplysninger. Arbejdsgruppen har kun kunnet afdække et konkret eksempel på chikane eller trusler efter optræden i medierne. En dansk F-16 pilot, der med navns nævnelse optrådte i TV i forbindelse med dansk deltagelse i luftkampagnen over Kosovo og Serbien i 1999, fik kort efter indslaget tilsendt en på sin private adresse, som ikke var umiddelbart offentlig tilgængelig. Hovedbudskabet i en var, at piloten ikke skulle være stolt af sin indsats. en blev ikke politianmeldt, men omtalt internt i eskadrillen, som modtageren var chef for, og rapporteret i det militære system. Øvrige eksempler på chikane eller konflikter relaterer sig til de pågældendes ansættelse i forsvaret, dansk deltagelse i diverse væbnede konflikter eller at de berørte tidligere har været eksponeret i medierne i anden anledning. Arbejdsgruppen har ikke kunne afdække, hvorvidt det begrænsede antal sager med chikane og eller trusler netop er et resultat af forsvarets hidtidige restriktive informationspolitik vedrørende krigslignende operationer med f.eks. specialstyrker og F-16 piloter. Der er også afdækket et antal eksempler på, at forsvarets medarbejdere og deres pårørende jagtes af medierne i forbindelse med ulykker, udsendelse af styrker eller dansk deltagelse i konflikter. Forsvaret har endvidere et ønske om, at medarbejderne bør informeres først (direkte eller indirekte). Argumentet herfor er, at forsvarets interne kommunikation er forudsætningen for den Side 16/47

17 eksterne kommunikation. Medarbejderne er forsvarets bedste ambassadører og bør derfor være informeret tidligst muligt, så de er klædt på hertil. Ellers er de ikke i stand til at bidrage til den ønskede åbenhed om forsvarets forhold. Dette gælder ikke mindst de relevante beslutningstagere i forsvaret. Efterlevelse af dette ønske kan medføre, at oplysninger til offentligheden forsinkes. Endelig omfatter hensynet til medarbejderne de forpligtelser, som forsvarets ledelse har som følge af samarbejdsaftalen over for personellets organisationer. Disse forpligtelser kan medføre forsinkelse og begrænsninger i udbredelse af informationer. Operationssikkerhed Hensynet til operationssikkerhed betyder, at visse informationer ikke kan meddeles offentligheden. Det kan gælde oplysninger om både nært forestående, igangværende og fremtidige operationer. Det handler om at kunne gennemføre operationerne for at nå fastsatte militære mål på kortest mulige tid og med minimum forbrug af ressourcer. Det handler dog især om, at forsvarets personel kan nyde den størst mulige fysiske og psykiske sikkerhed i forbindelse med operationerne. Operationssikkerhed har til formål at hindre kompromittering af operationer forud for og under deres gennemførelse. Operationssikkerheden skal beskytte personel og materiel før, under og efter operationerne. Operationssikkerhed skal endvidere skabe grundlag for at opretholde et tillidsfuldt samarbejde mellem danske og udenlandske militære myndigheder. Kompromittering angår ikke alene operationsplaner, men tillige fremgangsmåder og taktiske standarder. Dette princip bliver vigtigere, jo farligere og jo mere specialiseret opgaveløsningen er. Som eksempel herpå kan nævnes forholdene for specialstyrker. Specialoperationers særlige karakter medfører, at selv tilsyneladende harmløse oplysninger om personer, organisation, doktrin og taktik, materiellets kapaciteter og uddannelse kan anvendes i efterretningsmæssigt øjemed af potentielle modparter, hvilket kan medføre tab af det afgørende overraskelsesmoment og ultimativt tab af indsattes liv. Den sikkerhedsmæssige trussel rettet mod forsvaret er en del af den samlede trussel rettet mod dansk forsvar. Den omfatter foruden spionage, sabotage, subversion og terrorisme, endvidere hærværk, tyveri, indbrud og lignende skadevoldende virksomhed. Blandt andet kan militære installationer blive mål for eventuelle terroraktioner, hvis Danmark målrettet og aktivt lancerer dansk politisk indsats og støtte i konkrete missioner. En afmålt informationsvirksomhed kan således i visse situationer være formålstjenlig og nødvendig. Komplet lukkethed om operationer, antiterrorforanstaltninger og beredskab mv. er imidlertid ikke hensigtsmæssig. Informationer om militære operationer og foranstaltninger bør kunne formidles til offentligheden. Forsvarsakademiets mediegruppe vil ofte kun kunne formidle generel og neutral information, som kan dække en del af offentlighedens ønsker. Forsvaret skal derfor fortsat søge at give nøgtern og ærlig information. Side 17/47

18 Andre lande mv. Det er vigtigt for forsvarets mulighed for at løse pålagte opgaver i internationale operationer, at danske enheder og dansk personel fremtræder med stor integritet og opfattes som troværdige og professionelle af samarbejdspartnere. Frigivelse af informationer skal derfor opvejes mod, den skade dansk troværdighed kan lide over for samarbejdspartnere. Der kan derfor ikke frigives oplysninger, som samarbejdspartnere i almindelighed opfatter som fortrolige oplysninger. Der kan ofte forekomme oplysninger, der fra en snæver national synsvinkel kan offentliggøres, men som af allierede eller andre samarbejdspartnere opfattes som fortrolige. Dette forhold taler for, at informationspolitikken tager hensyn til gængs international opfattelse af mulighederne for at frigive oplysninger hos vore allierede. Behovet for koordination er udtalt. Tilsvarende gælder i forhold til organisationer og andre samarbejdspartnere. Udviklingen af de danske specialstyrker er afhængig af et omfattende samarbejde med allierede specialenheder, herunder at få adgang til oplysninger fra og gennemføre uddannelse med disse. Dette er kun muligt, hvis udenlandske enheder kan have fuld tillid til, at oplysninger om bl.a. indsættelsesmetoder mv. ikke videregives. Tilsvarende er mulighederne for operativ indsættelse af danske specialstyrker i samarbejde med specialstyrker fra andre lande helt afhængig af, at informationer herom kun frigives efter accept fra samarbejdspartnerne. Behovet for koordination er således udtalt også på dette område. Den politiske beslutningsproces Spørgsmålet om offentlighed omkring den politiske beslutningsproces beror på en vanskelig afvejning af modstridende hensyn - på den ene side hensynet til at skabe øget kendskab til det offentliges virksomhed - på den anden side den fortrolighed, som den politiske beslutningsproces fordrer. Det er af afgørende betydning for regeringsarbejdets funktionsmuligheder, at udenforstående ikke har adgang til at blive gjort bekendt med regeringens interne overvejelser, før regeringen træffer beslutning. Dette må i et vist omfang også omfatte det arbejde, som ministerier med underliggende myndigheder foretager i forbindelse med og som oplæg til sådanne politiske overvejelser. Forsvaret er forpligtet til at holde beslutningstagerne, herunder primært forsvarsministeren og dermed regeringen og Folketinget informeret i et omfang, der giver et tilstrækkeligt og korrekt beslutningsgrundlag. Forsvaret har i varierende grad mulighed for at informere beslutningstagerne i fortrolighed, hvilket muliggør, at informationer, der ikke kan offentliggøres af sikkerhedsgrunde, kan tilgå beslutningstagerne. Samtidig vil hensynet til den politiske beslutningsproces kunne medføre, at informationer om f.eks. forberedelser af militære styrkebidrag ikke kan tilgå offentligheden, før den politiske behandling muliggør det. Dette hensyn til den politiske proces kræver indgående koordination internt i forsvaret og på det politiske niveau. Endvidere skal informationerne på dette niveau give mulighed for, at beslutningstagerne kan redegøre for alle væsentlige forhold over for offentligheden, der med rimelighed kan kræve beslutningstagernes stillingtagen. Dette er oftest afgørende for beslutningstagernes troværdighed. Der vil derfor som oftest være behov for, at beslutningstagerne er informerede forud for og i som minimum samme omfang og detaljeringsgrad som offentligheden. Side 18/47

19 Det er ligeledes i forsvarets interesse ikke at frigive oplysninger i sager, som endnu ikke er politisk godkendte. Dette skyldes ikke mindst hensynet til forsvarets medarbejdere, hvor usikkerhed om deres arbejdsplads, forestående opgaver mv. bør undgås i videst muligt omfang. Hensynet til den politiske beslutningsproces kan illustreres med sagen om forsvarets økonomi i december De påkrævede besparelser i årene 2003 og 2004 faldt dels inden for områder, som forsvarschefen har kompetence til at iværksætte og dels inden for områder, der kræver politisk godkendelse. I dette tilfælde fandt forsvaret det nødvendigt at tilbageholde oplysninger såvel over for forsvarets medarbejdere som offentligheden, herunder medierne, af hensyn til de politiske beslutningstageres muligheder for at træffe de fornødne beslutninger. Forsvaret måtte i denne sag basere sin kommunikationsplan på denne begrænsning, blandt andet fordi den politiske beslutningsproces kunne medføre ændringer, såfremt de foreslåede områder for besparelser ikke blev godkendt. Derfor kunne der ikke informeres hverken internt eller eksternt, før den politiske beslutningsproces var tilendebragt. Sammenfatning. I princippet er det kun hensynet til statens sikkerhed og rigets forsvar samt lovgivningens krav om hensyn til private og offentlige interesser, der bør begrænse udbredelsen af oplysninger om fastlagte bestemmelser, planer, holdninger og aktiviteter. Herudover er der imidlertid en række faktorer, der begrænser åbenheden både for så vidt angår emneområder og den hastighed, hvormed informationer kan gives. Der må tages hensyn til forsvarets medarbejdere og deres pårørende. I forbindelse med ulykker, kamphandlinger og lignende, hvor forsvaret er eller kan være involveret, bør de pårørende informeres forud for offentliggørelse. Forsvarets ansatte og de pårørende bør endvidere efter ønske sikres anonymitet blandt andet i forhold til medierne. Hensynet til personellets og pårørendes sikkerhed taler ligeledes for, at anonymiteten sikres, med mindre personellet og de pårørende på baggrund af oplysning om eventuelle risici mv. vælger at stå frem. Sidstnævnte forhold er specielt gældende for blandt andet specialstyrkepersonel og piloter mv. Forsvaret har et ønske om at informere medarbejderne først med henblik på, at medarbejderne gives baggrund for at udtale sig blandt andet til medierne. Dette er specielt påkrævet i forhold til forsvarets beslutningstagere samt de forpligtelser, som forsvarets ledelse har i forhold til personelorganisationerne. Hensynet til operationssikkerheden begrænser muligheden for at offentliggøre visse informationer om både nært forestående, igangværende og fremtidige operationer. Tilbageholdelsen af disse informationer skal tilsikre, at forsvarets enheder kan gennemføre operationerne sikrest muligt. Tillige bør visse informationer om gennemførte operationer, herunder især omtale af anvendte operationsmetoder mv., tilbageholdes af hensyn til muligheden for at anvende disse effektivt i fremtiden. Side 19/47

20 Hensynet til andre lande og organisationer gør, at informationer, der i disse lande opfattes som fortrolige, ikke bør offentliggøres uden samtykke, da det danske forsvars troværdighed ellers vil kunne lide skade og blandt andet reducere mulighederne for fremtidigt effektivt samarbejde. Hensynet til den politiske beslutningsproces tilsiger en tilbageholdelse af oplysninger med implikationer for forestående og igangværende politiske overvejelser i regeringen og mellem regeringen og Folketinget. Endvidere er forsvaret forpligtet til at holde forsvarsministeren og dermed regeringen og Folketinget informeret i et omfang, der giver tilstrækkeligt og korrekt beslutningsgrundlag. Information i fortrolighed er derfor nødvendig for ikke at kompromittere beslutningstagernes mulighed for at tage stilling. Informationerne skal endvidere give beslutningstagerne det fornødne svarberedskab, som offentligheden uvægerligt vil kræve. De særlige indsættelsesforhold for specialstyrkerne og andre personelgrupper med særlige opgaver, der som individer kan identificeres med særlig farlig indsats bl.a. mod terror, herunder risikoen for repressalier og behovet for fortroligt samarbejde med andre lande, peger på, at informationspolitikken for disse styrker bør gøres til genstand for særlige overvejelser. Der må generelt foretages en konkret vurdering af de begrænsende faktorer i hvert enkelt tilfælde. Side 20/47

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Delindsatsplan Kommunikation. Senest ajourført: [dec 2009 af Rene Bech] Senest afprøvet: [dato + navn]

Delindsatsplan Kommunikation. Senest ajourført: [dec 2009 af Rene Bech] Senest afprøvet: [dato + navn] Delindsatsplan Kommunikation Senest ajourført: [dec 2009 af Rene Bech] Senest afprøvet: [dato + navn] 1 Indholdsfortegnelse 1. Krisekommunikation...3 1.1. Målet med krisekommunikation...3 1.1.1. Krav til

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge.

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. 12. maj 2010 Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. Indledning Forsvarets Efterretningstjeneste har til

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Aarhus Kommune. Intern kommunikation. Kommunikationspolitik for Aarhus Brandvæsen 2011

Aarhus Kommune. Intern kommunikation. Kommunikationspolitik for Aarhus Brandvæsen 2011 Aarhus Kommune Intern kommunikation Kommunikationspolitik for Aarhus Brandvæsen 2011 Kommunikationsgruppen 21-01-2011 Indhold Introduktion til kommunikationspolitikken... 3 Overordnet strategi for kommunikation...

Læs mere

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017

Læs mere

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V København den 23. april 2008 Afgørelse vedrørende klage fra Den Tyrkiske Ambassade i Danmark Radio-

Læs mere

Kommunikationsgrundlag

Kommunikationsgrundlag Afdeling: Direktionssekretariatet Kommunikation Udarbejdet af: Mette Pawlik Olesen Journal nr.: E-mail: mette.pawlik.olesen@shs.regionsyddanmark.dk Dato: Oktober 2011 Telefon: +45 88 83 48 07 Kommunikationsgrundlag

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne takke for samrådsspørgsmål P, der jo i virkeligheden dækker over en hel række af delspørgsmål.

DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne takke for samrådsspørgsmål P, der jo i virkeligheden dækker over en hel række af delspørgsmål. Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Samråd P i Forsvarsudvalget 23. juni 2016 Emne: Danske styrkers håndtering af fanger under Irak krigen

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Revideret november Kommunikationspolitik

Revideret november Kommunikationspolitik Revideret november 2014 Kommunikationspolitik Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BAGGRUND... 3 FORMÅL MED KOMMUNIKATIONSGRUNDLAGET... 3 AFSENDER-MODTAGERFORHOLD... 4 ANSVAR... 4 KOMMUNIKATIONSKANALER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 Kommunikationsgrundlag

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 919 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 919 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 919 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 5. oktober 2017 Kontor: Databeskyttelseskontoret

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark sikkerhedskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E M O B I L 9 1 3 2 5

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNINGER FOR CS

VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNINGER FOR CS VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNINGER FOR CS Værdigrundlag og målsætninger for CS Mission at varetage det enkelte medlems/medlemmernes fagretslige interesser i ind- og udland, herunder: at sikre og udvikle det

Læs mere

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR FORORD Her kan du læse Dansk Landbrugsrådgivnings (DLBR s) etiske regler for rådgivning, servicering af kunder og virke i øvrigt.

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. november 2017 (OR. fr) 11323/01 DCL 1 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 27. november 2001 ny status: Vedr.: JUR 258 INST 69 INF 106 PESC 318 COSDP 215

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003

REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003 Forsvarsministeriet REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003 Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn den 4. september 2003 Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg selvsagt på ingen måde har søgt at

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007 April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Slagelse Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen er overordnet reguleret efter

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Forum for Virksomhedsmæglere

Forum for Virksomhedsmæglere BRANCHEKODEKS 1. Præambel Medlemmerne af Forum for Virksomhedsmæglere (herefter FVM) er forpligtede til at følge og markedsføre nærværende branchekodeks. Branchekodeks indeholder betragtninger om almindelig

Læs mere

Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser Forretningsbetingelser 1. Forretningsbetingelserne, aftale og parterne 1.1. Forretningsbetingelserne gælder for alle opgaver, som Vistisen & Lunde udfører for kunden, medmindre kunden har indgået anden

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Information på rigshospitalet til patienter og pårørende om faglige konflikter

Information på rigshospitalet til patienter og pårørende om faglige konflikter Information på rigshospitalet til patienter og pårørende om faglige konflikter Ikke fundet grundlag for kritik af en skrivelse, der blev udsendt af direktionen for Rigshospitalet til overlæger og oversygeplejersker

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Overordnet Informationssikkerhedsstrategi. for Odder Kommune

Overordnet Informationssikkerhedsstrategi. for Odder Kommune Overordnet Informationssikkerhedsstrategi for Odder Kommune Indhold Indledning...3 Mål for sikkerhedsniveau...3 Holdninger og principper...4 Gyldighed og omfang...5 Organisering, ansvar og godkendelse...5

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formål og omfang... 5 2. Databehandlers opgave... 5 3. Instruks... 5 4. Brug af ekstern Databehandler eller underleverandør... 5 5. Behandling i udlandet...

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv.

vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv. vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv. Derudover bemærkes det, at nogle af de hensyn, som i forbindelse med sin vurdering af spørgsmålet om meroffentlighed

Læs mere