Musikkens betydning - identitetsskabelse ved musikoplevelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikkens betydning - identitetsskabelse ved musikoplevelser"

Transkript

1 Musikkens betydning - identitetsskabelse ved musikoplevelser Skrevet af Johanne Signe Asingh Vejleder: Bjarne Sode Funch Psykologi Modul 1 forår 2010 Antal enheder (inkl. mellemrum): Jeg cykler aldrig med min ipod. Det lyder helt vildt sindssygt, men jeg syntes, musik fortjener mere end bare at blive cyklet til (citat af Beate Bak) Min kæreste vil gerne høre musik på de store højtalere, så hun kan forsvinde helt ind i musikken. Og jeg vil bare have taxalyd. Sådan en lille køkkenradio. Så jeg er sikker på, at musikken ikke kommer og overtager mig (citat af Jesper Binzer)

2 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering Afgrænsning og definition af centrale begreber... 2 Case skrevet af Kasper Den fænomenologiske metode Analyse af Kaspers musikoplevelse... 6 Udviklende aspekter ved stærke musikoplevelser Flow ved musikoplevelser... 9 Flowteorien og flow ved musikoplevelsen Forhold ved musikoplevelsen som fører til flow Identitetsskabelse ved musikoplevelser Differentierings- og integrationsprocessen ved Kaspers musikoplevelse. 14 Refleksion over metode og teori Refleksion over metode Refleksion over teori. 16 Konklusion Perspektivering.. 18 Referenceliste Anvendt litteratur i processen.. 20

3 Indledning og problemformulering Musik er et udbredt fænomen i alle kulturer. Hvert land har en nationalsang, vestlige skoler tilbyder musikundervisning, og subkulturer opstår med musikken som samlingspunkt. Det siger sig selv, at musik spiller en stor rolle i musikeres liv, men musik kan også have en overordentlig stor betydning for mennesker, som ikke selv er udøvende. Allerede i romantikken blev musik forstået som følelsernes sprog (Bonde 2009, 163). Hvem kan ikke nikke genkende til, at de i forbindelse med en musikoplevelse pludselig har oplevet stærke følelser strømme igennem deres kroppe? Dette kan ske på dage, hvor tankerne ellers har kredset om nogle kedelige gøremål eller personlige problemer, og med et trylleslag hiver musikken dit fokus et helt andet sted hen, men hvor kan du ikke helt forklare. Du kan pludselig mærke dine læber forme sig i til et stort smil eller mærke tårerne trille ned af kinderne. Du får gåsehud, og din krop er ikke længere tung og tynget af triste tanker du føler dig let og nærmest svævende. Man kan efter sådan en oplevelse stille sig undrende over for, hvor disse fantastiske, pludselige følelser kommer fra. Er det musikken, der så og sige fører disse følelser over i dig? Eller er det følelser, der på en eller anden måde er forankret i dig, som musikken så fremkalder? Men når musik kan opleves forskelligt af forskellige individer på forskellige tidspunkter, må den enkeltes bevidsthed spille en væsentlig rolle for disse følelsers fremkomst. Spørgsmålet bliver så, hvad det er for et samspil, der optræder mellem musikken og det enkelte individ samt hvilken psykologisk funktion, de intense musikoplevelser kan have for det enkelte menneske. Det falder her lige for at nævne en musikoplevelse, der har printet sig i min bevidsthed. Til min konfirmation lavede min familie et indslag, hvor de spillede små stykker musik, som jeg i min opvækst har lyttet meget til. Hvert enkelt musikstykke, der strømmede ud af højtalerne, fremkaldte minder, som pludselig kom til at fremstå så klingende klare i min bevidsthed. Det var som om, at musikken åbnede en skattekiste dybt inde i mig, som pludselig stod på vidt gab. Der var en meget intens stemning i de minutter, det varede, og efter oplevelsen var det som om, at jeg så mit liv i et nyt lys. Netop i dette øjeblik blev det mig klart, hvor betydningsfuld musik kan være for mennesket den kan rører ved noget i psyken, som kan få betydning ikke blot i øjeblikket, men resten af livet. Disse overvejelser fører til følgende problemformulering, der i alt sin korthed lyder: Hvordan kan musikoplevelser være identitetsskabende?

4 Afgrænsning og definition af centrale begreber Jeg har valgt en fænomenologisk tilgang til emnet, hvorved jeg undersøger fænomenet med afsæt i en retrospektiv musikoplevelse. Til at belyse min problemstilling har jeg valgt at inddrage den humanistiske psykologis videreudvikling nemlig den positive psykologi præsenteret ved psykolog Mihaly Csikszentmihalyi. Jeg beskæftiger mig således med et hjørne af hele det psykologiske felt og undlader samtidig at inddrage musikvidenskabelige teorier om musikoplevelser. I næste afsnit præsenteres læseren for et stykke virkelighed i form af en case omhandlende en musikoplevelse. Jeg vil foretage en fænomenologisk analyse af denne case og derefter belyse fænomenet med udgangspunkt i den udvalgte teori for derved at opnå en dybere forståelse af musikoplevelser. Min tilgang til musikoplevelse er således bestemt af den case, jeg analyserer samt den teoretiske vinkel, jeg har anlagt på fænomenet. Det er her på sin plads at definere to af projektets centrale begreber, nemlig identitet og musikoplevelse. Identitet er et begreb, som jeg oplever blive brugt i flæng i mange forskellige sammenhænge. Det er derfor relevant at definere begrebet ved at se på den sammenhæng, hvori det undersøges. I min definition af identitet vil jeg således inddrage Csikszentmihalyis tilgang. Csikszentmihalyi tillægger begreberne selv og identitet samme betydning. Identiteten eller selvet, om man vil, er ifølge Csikszentmihalyi det billede jeg har dannet af mig selv (2005a, 44), hvilket er indeholdt i bevidstheden og eksisterer alene heri. Identiteten indeholder således alt det, der har passeret menneskes bevidsthed, dvs. alle erfaringer, handlinger, ønsker, glæder og smerter samt det hierarki af mål, som mennesket har opbygget. Csikszentmihalyi forstår identitetsskabelsen som en cirkelbevægelse, hvor det er opmærksomheden, der former identiteten, som igen former opmærksomheden (2005a, 45). Dette er tilfældet fordi målene, som vores identitet repræsenterer, er fremkommet og opstår på baggrund af det, vi retter vores opmærksomhed mod. Det er således - vores mål og planer, der i sidste ende bestemmer vores identitet eller sagt på en anden måde, hvordan vores selv vil udvikle sig (Csikszentmihalyi 2005b, 35). Jeg definerer derfor identitet, som det billede vi har dannet af os selv ud fra summen af bevidsthedens indhold og vores mål, hvilket fremkommer på baggrund af vore oplevelser. I min definition af musikoplevelse vil jeg inddrage psykolog Bjarne Sode Funchs definition af fænomenet oplevelse, hvilket sker med udgangspunkt i den fænomenologiske psykologi. En oplevelse er en sekvens af livsløbets bevidsthed og er karakteriseret ved at være fokuseret på noget bestemt. Funch definerer således oplevelse: som den bevidsthedssekvens hvori intentionaliteten

5 forbliver den samme (2003, 20). Min definition af musikoplevelse er således, at det er en sekvens i menneskets bevidsthed, hvor opmærksomheden er fokuseret mod musik.

6 Case skrevet af Kasper Jeg stod midt på gulvet på et lille spillested med plakater af diverse bands på væggene. Det var trangt, men stemningen var god. Publikummet hvoriblandt jeg selv befandt mig var fyldt med forventningens glæde. Folk stod og diskuterede mulige setlister og grinede spændt med jævne mellemrum. Vi glædede os rent ud sagt røven ud af bukserne. Dem vi glædede os til, var Kiss Kiss Kiss. Et ungt, kunst/rock band. Klokken var 22:01, de skulle været gået på 21:30 de lod vente på sig. Klokken 22:02 gik de på og det var hele ventetiden værd. Koncerten var nemlig suverænt velspillet. Guitaristen, stod forrest, han spillede den aften, som sikkert så mange andre, en tæt rytmisk guitar, kombineret med en skæv taktart fra tid til anden, noget der automatik får fødderne til at flytte sig lidt hurtigere. Guitaren trængte igennem lokalet med et veritabelt vandfald af hurtige perlende toner, der slyngede sig ind og ud af temaet for pludselig at inddrage andre temaer i korte, spændte sekvenser. Det var fremragende. Bag ham henholdsvis stod og sad bassisten og trommeslageren, begge afslappet grinende, mens de styrede rytmen med tilsyneladende største lethed. Forsangeren stod midt på scenen, lidt tilbagetrukket, og spillede rytmeguitar, sikkert og energisk, mens han blinkede til pigerne blandt publikum derefter bestod første række lige pludselig kun af piger, der hujede: flesh. Hvilket på daværende tidspunkt virkede som det eneste fornuftige at råbe. Men altså, midt i alt det her, skete der noget. Lige pludselig sluttede hele bandet sig sammen om temaet en sidste gang. De spillede højere end tidligere, og mere energisk. De blev ved og ved med at gentage temaet. Publikum blev mere og mere gejlede op, der herskede en stemning af vanvid og sindssyge i de minutter, det varede. Det var som om, at stemningen mellem band og publikum gjorde noget ved mig. Det rykkede i mig, det var som om, der var nogen, der tog fat i mig og rev mig ud af tiden. Jeg havde det, som om bandet havde formået at flytte mig ind i et rum, de havde skabt til mig, og at de holdt mig fast derinde med deres pågående tema, der på nogle tidspunkter lød fragmenteret og klart og på andre flød fuldstændig sammen og blev til et overvældende billede af lyd. Kiss Kiss Kiss omdannede tiden til et rum. Et rum som jeg kunne tage bolig i og dvæle i. Det betød meget for mig, at jeg ikke længere opfattede tiden, men kun var bevidst om rummet, som kom til at give mig en fornemmelse af virkelighed. Jeg var dér i musikkens centrum, sammen med alle de andre publikummer og følte mig selvom jeg var dernede alene som en del at et stort fællesskab, hvor alle blev én. Jeg var til stede i guitarens skingre toner, stortrommens enorme brag og bassens omsluttende dybe røst. Fordi jeg var dér, så var tiden rundt om mig underordnet, jeg følte, jeg var dér med livet som indsats. Da jeg bagefter forlod spillestedet helt forpustet, havde jeg det som om, jeg havde skubbet til en indre grænse og opdaget nyt territorium. Jeg kunne mærke, der var sket en forskydning af altings betydning, netop fordi jeg, idet jeg hørte musikken, havde flyttet mig og dermed flyttet min opfattelse af livet. Den livsforståelse, jeg havde før, jeg hørte koncerten, virkede ikke længere som liv. Midt under den koncert, midt i alt det beskrevne, oplevede jeg at stå og kigge livet direkte ind i øjnene. Og på et tidspunkt havde jeg det sådan som har jeg tit fortalt til venner at jeg kunne tage fat i selve livet og forklare min egen endelighed såvel som universets uendelighed. Tak for det!

7 Den fænomenologiske metode For at kunne undersøge fænomenet musikoplevelse skal opmærksomheden rettes mod selve fænomenet, og i den forbindelse skal jeg forsøge at suspendere antagelser, fordomme og forventninger (Funch 2003, 32). Først når musikoplevelsens bevidsthedsmæssige fremtrædelsesform er beskrevet, kan fænomenet belyses ved inddragelse af teori. I dette afsnit følger således en beskrivelse af, hvordan en musikoplevelse kan fremtræde i et menneskes bevidsthed med udgangspunkt i ovenstående case. Først vil jeg lige knytte et par ord til selve casen. Musikoplevelsen er skrevet af min brors ven, Kasper. Jeg bedte ham om at beskrive en af de sidste store oplevelser, han havde haft, og det endte med en oplevelse, han havde haft fire dage forinden. Min tilgang til undersøgelse af musikoplevelse tager således udgangspunkt i en case, hvor Kasper foretager en introspektion, dvs. han iagttager sin egen bevidsthed. Introspektionen beskrives retrospektivt, altså tilbageskuende, da han beskriver en oplevelse, som har fundet sted på et tidligere tidspunkt som en reflekteret introspektion eller retrospektion (Fink-Jensen 1997, 43). Jeg får således indsigt i Kaspers musikoplevelse, som den genaktualiseres i bevidstheden. Ved nedskrivelsen af musikoplevelsen har Kasper anvendt den refleksive bevidsthed, for på denne måde at kunne rette opmærksomheden mod den spontane bevidsthedsstrøm, dvs. de konstant strømmende indtryk, tanker, erindringer og følelser, som udgør bevidstheden. Dermed blev han i stand til at fastholde og berette om den oplevelse, som allerede var at finde i hans bevidsthed. Det er således ikke bevidsthedsstrømmen som sådan der beskrives, men bevidsthedsstrømmen som den fastholdes af den refleksive bevidsthed (Funch 2003, 20). Hans musikoplevelse er derfor en beretning om de forskellige bevidsthedssekvenser, som han oplevede under musikoplevelsen. Jeg anvender den fænomenologiske tilgangs strategier til at iagttage og beskrive, det der træder frem i hans bevidsthed ved musikoplevelsen. Ved at få indblik i de forestillinger, følelser og tanker som knytter sig til hans musikoplevelse, opnår jeg indsigt i hans bevidsthed ved musikoplevelsen, hvorved jeg vil forsøge at beskrive fænomenet musikoplevelse så nøje og nuanceret som muligt (Funch 2003, 17f). Denne indsigt i fænomenet kan jeg således bruge i min videre undersøgelse af, hvordan musikoplevelser kan være identitetsskabende.

8 Analyse af Kaspers musikoplevelse Jeg vil nu rette opmærksomheden mod casen og foretage en analytisk bestemmelse af oplevelsens aspekter. Herved kan jeg opnå indsigt i oplevelsens tematiske indhold, og hvordan de forskellige aspekter konstituerer oplevelsen. Ifølge Funch (2003, 21) konstitueres en oplevelse med både sanselige, imaginære, emotionelle, kognitive og intentionelle aspekter. Der er for det meste flere aspekter på spil i en oplevelse, men ét aspekt vil ofte være mere fremtrædende end andre. Disse psykologiske grundfunktioner vil jeg således beskrive ud fra deres bevidsthedsmæssige fremtrædelsesform i Kaspers musikoplevelse. Kasper beskriver en koncertoplevelse, hvor både omgivelserne og musikken har indvirkning på oplevelsen. Den visuelle del af Kaspers oplevelse er plakaterne på væggene, publikummer omkring ham og de seks musikere på scenen, som han starter med at beskriver meget indgående. Det visuelle felt ændrer sig, når han bevæger hovedet, mens det auditive felt ændrer sig konstant i forhold til musikkens bevægelse. I den første del af fortællingen er det kognitive bevidsthedsaspekt således mest fremtrædende, da hans opmærksomhed er fokuseret mod en kognitiv tydning af det visuelle og auditive felt, dvs. musikerne, instrumenterne og spillestilen. Det er, da bandet spiller højere, mere energisk og slutter sig om temaet en sidste gang, at Kaspers oplevelse ændrer karakter: midt i alt det her, skete der noget. Han oplever, at musikken omslutter ham: Det rykkede i mig, det var som om, der var nogen, der tog fat i mig og rev mig ud af tiden. Jeg havde det som om bandet havde formået at flytte mig ind i et rum, de havde skabt til mig, og at de holdt mig fast derinde med deres pågående tema. Ved denne oplevelse dominerer musikken hele hans oplevelse, da han er fuldt fokuseret på musikken. Her fremstår de sanselige og intentionelle bevidsthedsaspekter i hans oplevelse, hvor det auditive aspekt ved sansning af musikken og hans rettethed mod musikken er med til at konstituer oplevelsen. Han oplever at blive flyttet ind i en ny virkelighed, hvor tiden ikke opleves, og herved bliver andre bevidsthedsaspekter fremtrædende, nemlig de imaginære, emotionelle og kognitive. De imaginære og emotionelle aspekter er fremtrædende i hans bevidsthed ved forestillingen om at befinde sig midt i musikkens centrum, som han kan tage bolig i og dvæle i. Dette giver ham en føles af tryghed, afslappethed og af at være en del af et fællesskab. Forestillingen om at være dér giver ham en følelse af, at alle blev én hvor bassen omslutter ham med sin dybe røst. Ved de imaginære og emotionelle bevidsthedsaspekter oplever han således, at skellet mellem hans egen og publikums bevidsthedsverden samt musikken nedbrydes, og der opstår en stærk følelse i hans bevidsthed: Fordi jeg var dér, så var tiden underordnet, jeg følte, jeg var dér med livet som

9 indsats.. Ved denne oplevelse forekommer de kognitive aspekter at være fremtrædende, hvor han oplever at have opnået ny indsigt: jeg havde skubbet til en indre grænse og opdaget nyt territorium.. Den nye indsigt har ændret hans opfattelse af livet: Den livsforståelse, jeg havde før, jeg hørte koncerten, virkede ikke længere som liv.. De forskellige aspekter er således i spil ved Kaspers musikoplevelse, og det er disse bevidsthedsaspekter, som er musikoplevelsens byggestene. Ud fra Kaspers beskrivelse af oplevelsen forekommer de intentionelle og sanselige aspekter at være konstituerende for de kognitive, emotionelle og imaginære bevidsthedsaspekter ved musikoplevelsen. Udviklende aspekter ved stærke musikoplevelser For at kunne undersøge, hvordan musikoplevelser kan være identitetsskabende, må jeg først finde frem til, på hvilken måde Kaspers musikoplevelse vidner om en sådan udvikling og hvilke aspekter, der kan befordre sådan en oplevelse. Jeg vil i den forbindelse inddrage musikpsykologerne Alf Gabrielssons og Siv Lindströms (1993) forskning i stærke musikoplevelser. Formålet med deres forskning er at beskrive karakteristika ved musik, som den opfattes af lyttere samt undersøge, hvordan lyttere bliver påvirket af musikken. Deres forskning er både af kvalitativ og kvantitativ art, hvor omkrig 800 personer har bidraget med frie beskrivelser af deres stærkeste musikoplevelser samt udfyldt spørgeskemaer, hvor de skulle tage stilling til forskellige udsagn. Forskernes analytiske tilgang var at sortere beskrivelserne ind i passende kategorier og sammenligne dem med de statistiske data fra spørgeskemaundersøgelsen (Gabrielsson og Lindström 2003, 119ff.). I undersøgelsen fandt de frem til, hvad der kendetegner de musikoplevelser, som kan betegnes som stærke, dvs. de musikoplevelser, som havde en fremtrædende betydning i respondenternes bevidsthed. Ved at belyse Kaspers musikoplevelse med Gabrielssons og Lindströms resultater kan jeg således undersøge, på hvilken måde det fremgår, at hans oplevelse har ført til en udvikling af hans identitet. Ud fra deres samlede arbejde fremtræder syv aspekter ved stærke musikoplevelser (Gabrielsson og Lindström 2003, 131): - generelle vendinger om stærke musikoplevelser - fysisk respons (f.eks. gåsehud, sitren) - perceptuelle fænomener (f.eks. auditive, visuelle, taktile)

10 - kognitive transformationer (f.eks. total koncentration om musikken eller en ændret oplevelse af krop, tid og/eller sted, forekomst af associationer, erindringer, erfaringer) - emotionelle (f.eks. glæde, ophidselse, fred, eufori) - transcendentale og eksistentielle aspekter (f.eks. oplevelse af helhed, kosmos, refleksion over virkelighed og mening) - Personlig udvikling Ovenfor analyserede jeg de sanselige, imaginære, emotionelle, kognitive og intentionelle aspekter i Kaspers oplevelse, og som vi kan se, optræder mange af karakteristikaene ved de stærke musikoplevelser også i Kaspers musikoplevelse. I det følgende vil jeg således uddybe disse aspekter i forhold til Kaspers musikoplevelse ved at belyse to andre væsentlige aspekter, som kendetegner stærke musikoplevelser, nemlig det transcendentale og eksistentielle aspekt samt det personlige udviklingsaspekt. Disse to aspekter er centrale i forhold til min problemstilling, da de netop omhandler den udvikling og vækst af identiteten, der kan opleves ved stærke musikoplevelser. Med det eksistentielle og transcendentale aspekt hentyder Gabrielsson og Lindström (1993, 135) til oplevelsen af, at hverdagsbevidstheden overskrides, og at man komme i berøring med vigtige sider af tilværelsen. De påpeger, at det kan være religiøse oplevelser, oplevelser af at føle sig hel samt ud-af-kroppen oplevelser. Kasper oplever netop, at hverdagsbevidstheden overskrides. I den fænomenologiske analyse så vi, at musikoplevelsen giver Kasper en fornemmelse af at komme tættere på virkeligheden, og den livsforståelse, han havde før, ikke længere opleves som liv. De stærke følelser ved musikoplevelsen beskrives som ekstatiske, hvor han oplever en anden dimension af virkeligheden. Hans hverdagsbevidsthed opleves således at blive overskredet, hvilket fremgår i følgende sætning: på et tidspunkt havde jeg det sådan ( ) at jeg kunne tage fat i selve livet og forklare min egen endelighed såvel som universets uendelighed. Han føler altså, at han har opnået ny væsentlig indsigt og nye færdigheder. Ved denne oplevelse er de emotionelle, imaginære og kognitive bevidsthedsaspekter mest fremtrædende, hvorved Kaspers oplever en følelse af ny virkelighed og opnåelse af ny væsentlig indsigt. Vi kan ligeledes se, at Kasper oplever at være en del af et fællesskab under koncerten, hvor alle blev én. Det lader til, at denne harmoniske oplevelse og oplevelsen af at have opnået nye erkendelser og muligheder har udviklet hans personlighed, hvilket netop er det andet personlighedsudviklende aspekt ved stærke musikoplevelser. Dette dækker over en oplevelse af identitetsbekræftelse, styrket selvtillid samt en følelse af fællesskab med andre mennesker (Gabrielsson og Lindström 1993, 136).

11 Vi ved, at Kasper oplever en følelse af samhørighed, og det lader til, at oplevelsen har styrket hans selvtillid og bekræftet hans identitet, da den nye indsigt sammen med fællesskabsfølelsen kunne tyde på en sådan oplevelse, men det fremgår ikke implicit i hans beskrivelse af oplevelsen. Jeg vil derfor vende tilbage til dette senere, hvor jeg inddrager teori, som kan belyse, hvordan Kaspers musikoplevelse kan have ført til styrket selvtillid og bekræftelse af hans identitet. Vi kan dermed konkludere, at der i Kaspers musikoplevelse forekommer fællestræk i måden, hvorpå aspekterne ved stærke musikoplevelser opleves. Det centrale er her, at de to udviklende aspekter ved de stærke musikoplevelser er fremtrædende i Kaspers bevidsthed, hvorved han oplever at få kontakt med hidtil ukendte bevidsthedslag, han oplever at opnå ny erkendelse samt nye færdigheder, og oplever en følelse af samhørighed med musikken og publikum. Men hvad er det for forhold, der befordrer den stærke musikoplevelse? Og på hvilken måde kan musikoplevelsen være identitetsskabende? Disse spørgsmål vil jeg nu belyse ved at inddrage Csikszentmihalyis teori om flow. Flow ved musikoplevelser Min begrundelse for at inddrage flowteorien er, at jeg har kunnet konstatere mange fællesstræk i måden, hvorpå Kaspers musikoplevelse og flowoplevelser bliver beskrevet. Det lader således til, at musikoplevelsen har en tæt forbindelse med den oplevelseskarakter, der beskrives ved flow. Ved at inddrage Csikszentmihalyis flowteori skulle jeg således kunne nærme mig en forståelse af, hvad der sker i Kaspers psyke ved musikoplevelsen, og hvorved jeg kan undersøge, hvordan musikoplevelser kan være identitetsskabende. Først følger en kort introduktion til flowteorien samt en redegørelse for Kaspers flowoplevelse. Flowteorien og flow ved musikoplevelsen Csikszentmihalyi startede for cirka 30 år siden nogle mindre undersøgelser, hvor han forsøgte at klarlægge, hvordan folk havde det, når de havde det bedst og hvorfor. Ud fra disse beretninger udviklede han en teori om optimaloplevelse baseret på begrebet flow. For at opnå en dybere forståelse af den menneskelige tilværelses positive sider, har Csikszentmihalyi, med udgangspunkt i denne teoretiske model, sammen med et forskerhold ved Universitet i Chicago, interviewet flere

12 tusinde mennesker og indsamlet spørgeskemaer samt stemningsoplevelser ved den teknik der kaldes Experience Sampling Method 1 (Csikszentmihalyi 2005a, 12). Optimaloplevelser skal ifølge Csikszentmihalyi (2005a, 11) forstås som de øjeblikke, hvor vi føler os som herrer over vore handlinger, over vor egen skæbne og derved gribes af en følelse af bemestring som fremstår i erindringen som udtryk for, hvordan livet burde være. Disse bedste øjeblikke i vores liv er ikke passive eller afslappende selv om de også kan være nydelsesfulde. Csikszentmihalyi mener, at De bedste øjeblikke optræder ( ) når et menneskes krop eller sind strækkes til det yderste i en villet bestræbelse på at udføre noget vanskeligt og værdfuldt (Ibid.). Ved en optimaloplevelse får mennesket således oplevelsen til at indtræffe. Med begrebet flow hentydes der til den måde, hvorpå de udspurgte mennesker beskrev, hvordan de havde det, når de havde det allerbedst. De brugte ofte udtryk som at flyde eller ført med strømmen og deraf betegnelsen flowoplevelse. Csikszentmihalyi har gennem sine undersøgelser fundet frem til de vigtigste træk ved flowoplevelsen, som er en oplevelse af fuld koncentration og opmærksomhed, en høj grad af indre motivation, udfordringer og kompetencer, der matcher, klare mål og feedback, ændring af tidsfornemmelsen samt virkelyst og fordybelse, hvorved bevidstheden om selvet forsvinder (Csikszentmihalyi 2005a, 85). Hvis vi ser på Kaspers oplevelse, er han fuldt koncentreret om musikken og opfatter ikke tid og sted. Han mister bevidstheden om sig selv, hvor han oplever, at alle bliver én. Derudover fremgår det, at han oplever en høj grad af indre motivation han glæder sig røven ud af bukserne. Hans forhåbninger blev indfriet, og han oplevede en fremragende koncert, hvilket er tegn på, at musikkens udfordringer og hans egne kompetencer matchede hinanden. Det lader således til, at Kaspers musikoplevelse kan betegnes som en flowoplevelse, hvilket vil blive uddybet i næste afsnit, hvor jeg kommer mere ind på flow i undersøgelsen af, hvad det er for forhold ved Kaspers musikoplevelse, som kan have ført til denne oplevelse. Forhold ved musikoplevelsen som fører til flow For at opnå en nærmere forståelse af, hvad der sker i Kaspers psyke, er det væsentligt at undersøge, hvordan flowoplevelsen indtræffer, dvs. hvilke omstændigheder, der befordrer Kaspers oplevelse af flow ved musikoplevelsen. 1 Hvor de folk, der deltager i undersøgelsen, bære en elektronisk personsøger gennem en uge og nedskrive, hvordan de har det, og hvad de tænker på, når personsøgeren kalder (Csikszentmihalyi 2005a, 12).

13 Csikszentmihalyi (2005a, 85) peger på, at flow kan indtræffe tilfældigt på grund af heldige sammenfald af ydre og indre omstændigheder, men at flow oftest forekommer som resultat enten af en struktureret aktivitet eller en individuel evne til at få flow til at indtræde eller begge dele. Den individuelle og primære forudsætning for Kaspers oplevelse er den proces, der kaldes opmærksomhed. Som jeg var inde på i afsnittet om den fænomenologiske metode, er det opleverens rettethed der bestemmer oplevelsen. Når Kasper har det mål, at han vil lytte til musikken, er det hans opmærksomhed, der udvælger de rigtige enheder af information blandt de utallige, som foreligger. Det er således hans opmærksomhed, der fører til, at flow ved musikoplevelsen overhovedet indtræffer, hvorfor han ikke lader sig distraherer af f.eks. snak fra publikum, indtil han har nået sit mål at lytte til musikken. Ifølge Csikszentmihalyi (2005a, 43f.) kan opmærksomheden betragtes som psykisk energi, da intet arbejde kan udføres uden den, og når arbejdet udføres, forbruges den. Opmærksomhedsfunktionen er således afgørende for, hvad der sker i bevidstheden, og da det er en energiform, vi kan styre, er det centralt, hvordan vi bruger den. Derfor er vi vores opmærksomhed, da det er måden, hvorpå vi bruge den, der gør os til dem, vi er, jf. min definition af identitet. Jeg kan således konkludere, at evnen til at styre den psykiske energi og dermed, hvad der kommer ind i bevidstheden, er den personlige forudsætning, som Kasper besidder, hvilket muliggør oplevelsen af at opnå ny indsigt og samhørighed med musikken og publikum under musikoplevelsen. Men hvad er det der gør, at Kaspers opmærksomhed rettes mod musikken? Og hvorfor oplever Kasper flow ved musikoplevelsen? For at kunne svare herpå, vil jeg gå mere i dybden med Kaspers flowoplevelse. Her er det relevant at inddrage det, som Csikszentmihalyi kalder for flow-aktiviteter, hvormed jeg kan belyse, hvilken betydning selve musikoplevelsen har for Kaspers oplevelse af flow. Ifølge Csikszentmihalyi (2005a, 86ff.) er flow-aktiviteter udformet på en sådan måde, at de gør det lettere at opnå optimaloplevelser. Flow-aktiviteter har regler, som kræver indlæring af færdigheder, de opstiller mål og gør styring mulig. De indeholder som regel feedbackmuligheder, så udøveren får styr på, hvordan det går, enten fordi aktiviteten i sig selv giver sådanne tilbagemeldinger, eller fordi samspillet med andre sikrer respons. Et andet væsentlig kendetegn ved disse flow-aktiviteter er, at de tilbyder et lukket, overskueligt univers, som ligger langt fra dagligdagens virkelighed.

14 Kasper er som garvet koncertgænger og musiklytter klar over de mål og rammer, der er for oplevelsen han skal lytte til musikken, og hvis der er noget, som ikke falder i hans smag, f.eks. selve musikken, lyden eller omgivelserne, ved han, at han blot kan gå. Feedback kan Kasper få ved at rette opmærksomheden mod sin krop og hvilke reaktioner, musikken befordrer. Da han gør det, oplever han, at fødderne flytter sig hurtigere og hurtigere med musikken. Han får ligeledes feedback fra de andre publikummer, hvor det, at de er så mange, der bearbejder den samme information, giver ham en følelse af samhørighed, hvilket han beskriver som en følelse af fælles forventning og ekstatisk stemning: Dem vi glædede os til var Kiss Kiss Kiss og senere publikum blev mere og mere gejlede op, der herskede en stemning af vanvid. De andre publikummer fungerer altså ligeledes som feedback. Ifølge Csikszentmihalyi (2005a, 88) er det væsentligt, at der er balance mellem på den ene side personens forudsætninger og kompetencer og på den anden side niveauet af de aktuelle udfordringer. Så hvis den musik, der bliver spillet, overhovedet ikke vækker genkendelse hos personen eller opleves kedelig, f.eks. som følge af musikkens struktur, opstår der ingen koncentration samt intet engagement og dermed ingen bevidsthedsudvidende oplevelse. Sådan en balance, føler Kasper, der opstår, hvilket fremgår af hans oplevelse, da tempoet stiger og musikerne spiller det samme igen og igen: Jeg havde det som om bandet havde formået at flytte mig ind i et rum, de havde skabt til mig, og at de holdt mig fast derinde med deres pågående tema, der på nogle tidspunkter lød fragmenteret og klart og på andre flød fuldstændig sammen og blev til et overvældende billede af lyd.. Han oplever således både musikken som fragmenteret, overvældende og klar. Musikken tilbyder ham altså udfordringer, som han kan bemestre, da han kan finde frem til de klare elementer i musikken og derved ikke blive overvældet af det sammenflydende billede af lyd. Herved oplever han at kunne hengive sig til musikken og lade sig blive ført ind i en anden virkelighed. Jeg kan således konkludere, at oplevelsen finder sted som følge af en individuel evne til at kunne fokuserer sin opmærksomhed mod musikken samt som et resultat af Kaspers forudsætninger i forhold til musikoplevelsen. Jeg kan ligeledes konkludere, at den musikoplevelse, som Kasper beretter om, er udformet på en sådan måde, at den kan betegnes som en flow-aktivitet. Dette fordi aktiviteten at lytte til musik adskiller sig fra dagligdagens virkelighed ved at tilbyde et lukket og overskueligt univers, som gør det lettere at opleve flow. Derudover skal det nævnes, at der ved Kaspers musikoplevelse til koncerten er tegn på, at forholdene har været særligt gunstige i forhold til det at komme i flow, da han var fysisk afskåret fra dagligdagens virkelighed sammen med de

15 andre publikummer. Dette fremgår ved hans oplevelse af fællesskab, hvor stemningen emmer af spændt forventning til koncerten, og setlister er det eneste, der diskuteres. Ved koncerten er Kasper ligeledes bevidst om, at han må være opmærksom, da det drejer sig om en enestående begivenhed. Disse forhold kan således have tilskyndet til, at Kaspers opmærksomhed blev rettet mod musikken og at flowoplevelsen indtraf. Identitetsskabelse ved musikoplevelser Jeg ved nu, at Kaspers personlige forudsætninger samt forhold ved musikoplevelsen bevirkede, at Kasper oplevede flow ved musikoplevelsen. På baggrund af denne viden vil jeg nu undersøge, hvordan denne musikoplevelse kan være identitetsskabende. Min undersøgelse af identitetsskabelsen ved musikoplevelser tager således udgangspunkt i Kaspers musikoplevelse. Det betyder, at det, jeg finder frem til, ikke nødvendigvis gælder alle mulige andre sammenhænge, men at resultaterne kan fremstå som hypoteser om, hvordan musikoplevelser kan være identitetsskabende. Ved Csikszentmihalyis forskning fandt man frem til, at alle flow-aktiviteter havde det tilfælles, at de gav en følelse af at opdage noget nyt og gav en kreativ fornemmelse af at blive ført ind i en ny virkelighed samt, at de ifølge Csikszentmihalyi: tilskyndede til et højere præstationsniveau og førte til hidtil ukendte bevidsthedstilstande. De ændrede kort sagt selvet ved at gøre det mere komplekst ( 2005a, 88). Men hvordan skal denne kompleksitet forstås, dvs. hvad indebærer det at få en mere kompleks identitet? Og hvad er det for aspekter ved musikoplevelsen, som kan fører til dette? Disse spørgsmål vil jeg nu forsøge at besvare for derved at opnå en dybere forståelse af, hvad der sker i Kaspers psyke, og hvordan denne kompleksitetsproces kan være identitetsskabende. Først vil jeg foretage en kort redegørelse for selve kompleksitetsprocessen. Når Csikszentmihalyi skriver, at selvet bliver mere komplekst, mener han, at der sker en vækst af selvet. Kompleksitet er et resultat to psykologiske processer: differentiering og integration. Med differentiering mener Csikszentmihalyi (2005a, 52), at mennesket går i retning af noget enestående, noget der adskiller det fra andre mennesker. Integration indebærer det modsatte, nemlig en forening med andre mennesker, med idéer og helheder, der rækker ud over selvet. Når mennesket gennem flowoplevelserne får en mere kompleks identitet, betyder det således, at det er i stand til at forene de

16 to processer i oplevelsen. Jo flere flowoplevelser mennesket oplever og dermed jo mere komplekse, oplevelserne bliver, des mere vil selvet vokse og udvikle sig (Ibid.). Men på hvilken måde kan vi se, at Kaspers identitet bliver mere differentieret og integreret ved musikoplevelsen? Differentierings- og integrationsprocessen ved Kaspers musikoplevelse Lad os først se på den proces der betegnes differentiering. Som vi så i forrige afsnit, kan den musikoplevelse, som Kasper beretter om betegnes som en flowaktivitet, hvor han oplever, at hans færdigheder og musikkens udfordringer stemmer overens. Ud fra ovenstående citat kan vi således antage, at Kasper til koncerten har anstrengt sig til det yderste for at kunne omdanne det overvældende, sammenflydende lydbillede, som han oplever, musikken tilbyder, til et klart tema. Ved musikoplevelsen bliver Kaspers opfattelse af sig selv således differentieret, da han oplever, at hans færdigheder stemmer overnes med de udfordringer, som musikken giver. Ved denne anstrengelse oplever han at blive ført væk fra hverdagsbevidstheden og ind i ukendte bevidsthedstilstande. Oplevelsen medfører således, at han bliver ført ind i en ny virkelighed, hvorved han mærker, at der sker en forskydning af altings betydning. Ved musikoplevelsen føler han, som vi tidligere så, at hans evner og færdigheder vokser, hvilket befordrer en ny erkendelse af livet. Musikoplevelsen giver ham således en følelse af at være blevet et mere enestående individ med væsentlige indsigter og færdigheder. Jeg vil nu vende mig mod det andet aspekt, nemlig integration, som ligeledes er en væsentlig proces mod en mere kompleks identitet. Vi har tidligere set, at hele Kaspers opmærksomhed skal fokuseres mod musikken for, at musikoplevelse kan indtræffe, hvorved der ikke bliver opmærksomhed tilovers til andre ting. Ifølge Csikszentmihalyi (2005a, 75) bruger vi i vores dagligdag meget tid på at tænke på vores eget selv, og derved adskiller flowoplevelserne sig markant fra vores dagligdag, da vi i flow ikke er bevidste om vores eget selv. Kasper har altså ikke opmærksomhed tilovers til at tænke på sit eget selv, men er fuldt koncentreret om musikken. Ifølge Csikszentmihalyi (2005a, 77) er tab af bevidsthed om selvet ikke ensbetydende med at miste selvet eller bevidstheden, men snarere blot at miste bevidstheden om selvet. Det, der ikke når bevidsthedens niveau, er opfattelsen af selvet, den information vi anvender til vurdering af, hvem vi er. Det at glemme, hvem vi er for en tid, er forbundet med nydelse, hvorved vi får mulighed for at udvide opfattelsen af, hvem vi er. Denne følelse mener Csikszentmihalyi (Ibid.) opstår på baggrund en oplevelse af tæt interaktion med en anden, hvilket fremkalder en sjælden følelse af enhed.

17 Som vi tidligere var inde på, så oplever Kasper, at alle bliver én hele rummet samles til én enkelt organisme hvor han er til stede i guitarens skingre toner, stortrommens enorme brag og bassens omsluttende røst. Kasper føler det som om, at han er en del af musikkens harmoni sammen med alle de andre publikummer. Oplevelsen af enhed indtræffer således, fordi han mister bevidstheden om sit eget selv som følge af den dybe koncentration, hvor hans tanker, hensigter, følelser og alle sanser fokuserer på samme mål, nemlig at lytte til musikken. Derved kan vi se, at Kaspers eget selv integreres i oplevelsen (Csikszentmihalyi 2005a, 53). Oplevelse af orden i bevidstheden, hvor der sker en forening med de andre publikummer og musikken, som han oplever at kunne mestre, medfører ifølge Csikszentmihalyi, at han oplever sig mere hel end før, ikke blot i sit indre, men også i forholdet til andre mennesker og verden i almindelighed (2005a, 53). Denne proces fører til en oplevelse af harmoni, hvor alt pludselig falder på plads i hans bevidsthed, og han oplever at kunne forklare sin egen endelighed og universets uendelighed. Kasper har altså kunnet investere opmærksomhed til både integration og differentiering og har forenet disse to processer i oplevelsen. Jeg kan således konkludere, at det eksistentielle og transcendentale aspekt samt det personlige udviklingsaspekt ved Kaspers musikoplevelse (jf. Gabrielssons og Lindströms undersøgelse) kan forklares ved integrations- og differentieringsprocessen. Da Kasper mister bevidstheden om sig selv og presser sine musikalske færdigheder til det yderste, oplever han at blive en del af en større helhed med publikum og musikken. Når bevidstheden om selvet vender tilbage efter oplevelsen, er Kaspers opfattelse af livet og ham selv ændret. Det er ved disse processer, vi kan se, at han har fået styrket sin selvtillid og bekræftet sin identitet. Musikoplevelsen har således ført til, at Kasper har opnået en mere kompleks identitet. Han har opnået nye erkendelser og færdigheder, og han oplever, at båndene til omverdenen er blevet forstærket. Denne oplevelse har fundet plads i hans bevidsthed og er derved blevet knytter til hans eget selv på en positiv måde, hvilket har ændret hans identitet. Kasper har haft sådanne oplevelser før, hvilket fremgår af slutningen af hans beskrivelse, og som Csikszentmihalyi skriver, vil vi, når vi først har fået smag for denne glæde, fordoble vore anstrengelser for at smage den igen. Det er på den måde selvet gror. (2005a, 53). For hver gang han har sådan en oplevelse, vil oplevelsen blive mere kompleks, fordi den indebærer større udfordringer og kræver større færdigheder. Musikoplevelser kan derved tilbyde en god mulighed for at styrke identiteten samt fortsat at blive ved med at udvikle den.

18 Refleksion over metode og teori Refleksion over metode Den fænomenologiske metode, som er grundlaget for dette projekt, er karakteriseret ved sit førstepersons-perspektiv. Udgangspunkter er således, at vi mennesker har en grundlæggende, direkte viden om verden i kraft af, at vi eksisterer i og har del i den (Andersen 2006, 49). Måden, hvorpå jeg har valgt at opnå indsigt i fænomenet musikoplevelse, er ved den retrospektive metode. Denne metode har sine begrænsninger derved, at den tidsmæssige forskydning i forhold til selve musikoplevelsen medfører, at en række forhold ved hukommelsen kan ændre på den oprindelige iagttagelse. Derudover kan ordene om oplevelsen ikke indfange selve oplevelsen, men kun pege på træk ved den, da der er tale om, at opleveren konverterer et bevidsthedsfænomen til et andet medium(funch 2003, 27ff.). Dette er forhold, som også gælder i dette tilfælde, men ved valg af case har jeg forsøgt at mindske deres betydning. Ved musikoplevelsen blev Kasper emotionelt påvirket, hvilket ansporer til engagement samt en spontan interesse i den oplevelse, der beskrives (Funch 2003, 30), og oplevelsen var relativ ny ved nedskrivelsestidspunktet. Derved har jeg opnået en beskrivelse, som lægger sig så tæt på den faktiske oplevelse som muligt vel vidende, at det naturligvis ikke er muligt fuldstændigt at reproducerer den oprindelige oplevelse (Funch 2003, 27). En begrænsning i min metode er, at jeg kun har analyseret én beskrivelse. Hvis jeg havde haft mere tid, ville det have været oplagt at indsamle data fra flere personer, hvilket kunne give et grundlag for en mere nuanceret beskrivelse, som derved kunne have hjulpet med at identificere væsentlige træk ved musikoplevelser (Funch 2003, 27). På trods af dette fungerer min case som projektets udgangspunkt, da jeg på denne måde har fået indsigt i, hvordan fænomenet forekommer i et menneskes bevidsthed. Refleksion over teori Gabrielssons og Lindströms forskningsresultater er fremkommet på baggrund af et blandet undersøgelsesdesign. De har både haft spørgeskemaer og dybdeanalyser i deres undersøgelsesdesign, hvor de har modtaget data fra omkring 800 respondenter. Aspekterne ved stærke musikoplevelser er således fremkommet på baggrund af en stor empiriindsamling, hvor styrkerne ved både spørgeskemaer og dybdeinterviewes er anvendt. Jeg mener således, at jeg godt har kunnet forsvare at bruge deres resultater i min undersøgelse. De har de samme metodeproblemer, som jeg er stødt på, nemlig problemer, som vedrører de ord, der er brugt til at beskrive oplevelserne samt hukommelsesforskydningerne. Som jeg tidligere har været inde på, er

19 dette dog uundgåelige vilkår, man som forsker må accepterer for at kunne foretage denne slags undersøgelser. Grundlaget for Csikszentmihalyis flowteori er fremkommet på baggrund af en grounded theorymetode, hvor en datamasse bestående af kvalitative interviewes blev analyseret (Andersen 2006, 50). Derefter blev teorien udforsket yderligere ved brug af et blandet undersøgelsesdesign af en overordentlig stor datamasse. Hans tilgang har således ført til en nuanceret beskrivelse af den menneskelige tilværelses positive sider. Csikszentmihalyi arbejder ikke med nogen personlighedsmodel, hvilket medfører, at man ikke umiddelbart kan anvende hans teori på mennesker, som er ude af stand til at fokusere deres bevidsthed og derved er ude af stand til at opleve flow. Det kan f.eks. være mennesker, som lider af skizofreni, eller personer som er overdreven bevidste om dem selv. De begrænsninger, der herved kan forekomme at være ved hans teori, er dog ikke relevante i forhold til min problemstilling, da flowteorien er meget anvendelig når man, som jeg gør, undersøger hvordan mennesker oplever og håndterer fænomener i deres hverdag. Ud fra ovenstående kan jeg således slutte, at min konklusion, som følger i næste afsnit, er fremkommet på baggrund af fortolkning i forbindelse med casen, samt den teori, jeg har valgt at belyse min problemstilling med. Konklusion Musikoplevelser har et særligt potentiale for identitetsskabelse, da de er udformet på en måde, som gør det lettere at opleve flow. Når man oplever flow sker der en kompleksitet at ens identitet, hvilket er resultatet af de to psykologiske processer, integrering og differentiering. Når disse to processer forenes i en persons oplevelsen, bliver vedkommendes identitet mere kompleks, hvorved den kan siges at udvikles eller vokse. Herved fremkommer en oplevelse af harmoni, hvor den pågældende føler sig mere hel end før både i sit indre og i forhold til andre mennesker og verden i almindelighed. Sådanne oplevelser med musik kan således fører til en mere kompleks identitet. Forudsætningen for at denne oplevelse er, at opleveren besidder den færdighed at kunne fokuserer hele sin opmærksomhed mod musikken. Derved kan der forekomme en oplevelse, hvor bevidstheden om ens eget selv glemmes for en stund, da man er fuldt koncentreret om musikken

20 hvorved tid og sted ikke længere opfattes, og hvor ufordringer samt færdigheder opleves at matche, hvilket betegnes som en flowtilstand. Når denne oplevelse finder sin plads i bevidstheden, bliver det billede, opleveren har af sig selv, ændret. Oplevelsen kan derved fører til en ændring af opmærksomheden, hvorved der sker en ændring af bevidsthedens hierarki af mål. Musikoplevelsen har således ført til en udvikling af opleverens identitet. Perspektivering Da vi kan se, at musikoplevelser kan være identitetsskabende, kan det være relevant at overveje, hvordan musik bør prioriteres i samfundet. Musik bliver i mange sammenhænge anvendt som lydtapet, hvor den udelukkende bliver brugt til at rette lytterens opmærksomhed mod bestemte stemninger. Der kan f.eks. være, når musik afspilles som lydspor ved en udstilling, når musik anvendes i supermarkeder med henblik på at skabe købetrang hos kunderne eller som stemningsskabende elementer i film hvilket alt sammen kan være helt fint. Vi skal bare ikke glemme, at musik også kan andet, hvis blot vi fokuserer hele vores opmærksomhed mod musikken og lytter til den. Det væsentlige, som resultaterne i dette projekt kan bidrage med, er at musikkens identitetsskabende betydning skal opprioriteres i samfundet, så alle de, der påduttes musik i alle mulige sammenhænge, også får mulighed for at opleve situationer, hvor selve musikken står i centrum. I et samfund hvor, hverdagen kører derudaf med 100 km/timen, er det væsentligt, at der er mulighed for, at hverdagsbevidstheden ind i mellem kan lukkes ned til fordel for en større grad af fordybelse, således at andre og dybere lag i vores bevidsthed kan udvikles. Her kan musikoplevelser være et glimrende medium for opnåelse af nye overskridende og betydningsfulde indsigter.

21 Referenceliste Andersen, F. Ø.(2006) Flow og fordybelse. København: Hans Reitzels Forlag. Bonde, L.O.(2009) Musik og menneske introduktion til musikpsykologi. København: Samfundslitteratur. Csikszentmihalyi M. (2005a) Flow Optimaloplevelsens psykologi. København: Dansk Psykologisk Forlag. Csikszentmihalyi M. (2005b) Flow og engagement i hverdagen. København: Dansk Psykologisk Forlag. Fink-Jensen, K. (2007) Musikalsk stemthed et henrykt nu! Temaer og former i børns lytteoplevelser i skolen. København: Danmarks Lærerhøjskole. Funch, B.S.(2003) Den fænomenologiske metode i museologisk forskning. Nordisk museologi: Gabrielsson, A. og Lindström, S. (1993) On strong Experiences of Music. Musk Psychologie. Jahrbuch der Deutschen Gesellschaft für Musikpsychologie 10:

22 Anvendt litteratur i processen Bonde, L.O. (red.) (2007) Musik og psykologi. Psyke og logos 28(1). København: Dansk Psykologisk Forlag Nielsen, F.V. (1998) Almen musikdidaktik. 2. reviderede og bearbejdede udgave. København: Akademisk Forlag. Ruud, E. (2006) Musikk og identitet. 3. oplag. Oslo: Universitetsforlaget.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Flow og meningsfuldhed

Flow og meningsfuldhed Flow og meningsfuldhed - om musikalitet i livet Af Kirsten Samsøe Teilmann og Jørgen Lyhne Magiske læringsøjeblikke I denne artikel belyses et eksempel på det, vi kan kalde pædagogikkens musikalitet. I

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kun ganske få glædesstudier.

Kun ganske få glædesstudier. Depression Glæde 26-02-2015 Med psykomotorik og positiv psykologi Berit Svart Psykomotorisk terapeut, Pb 40.000 depressionsstudier Kun ganske få glædesstudier. 1 Glæde er en af grundfølelserne: Kærlighed-Sorg

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Opdateret et Lederskab

Opdateret et Lederskab ISSN 1901- Nr. 1 2015 Tema: Når FLOW bliver vejen til GOD FORRETNING Ledelsestænker og forfatter, Mihaly Csikszentmihalyi er kendt verden rundt som Mr. Flow. Han har netop udsendt en ny bog, som lige er

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation

Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation Indledning At sætte fokus på at styrke unges navigation har vist sig at være et yderst berigende projekt. Mit fokus har været at styrke unge i at navigere

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

LYKKE. WORKSHOP FLOW INTRO: LYKKE 03.09.07 v. Louise Aagaard, Institut IV

LYKKE. WORKSHOP FLOW INTRO: LYKKE 03.09.07 v. Louise Aagaard, Institut IV LYKKE Lykke er... Man har siden tidernes morgen filosoferet over det at være lykkelig: Lykke er så vigtig, at den transcenderer alle andre verdslige hensyn (Aristoteles) Lykke er for de fleste, til alle

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Moderne skolebyggeri. Den pædagogiske overlægger

Moderne skolebyggeri. Den pædagogiske overlægger Moderne skolebyggeri Den pædagogiske p overlægger Mening motiverer Lysten driver os, og vi prøver og fejler og prøver igen, indtil vi er tilfredse med løsningen. Når r vi arbejder hårdt h og lærer l effektivt,

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Handikap i hverdagen

Handikap i hverdagen Handikap i hverdagen Oktober, 2015 Af Daniel Dabrowski - 260194 Anne Fasmer - 100992 Lisette Kristensen - 100992 Line Phoebe Wienke 1. semester MMD F&A Vejledere: Lene Juhl Nielsen René Odgaard Indledning:

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Sådan laver du en fobi

Sådan laver du en fobi Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Tid til Nærvær. Time2be

Tid til Nærvær. Time2be Tid til Nærvær Time2be forord»...om middagen - når alt er dysset i søvn af varmen. Tid til Nærvær Så bliver verden gennemsigtig. Som en flod, forstår du? - Man kan se helt ned til bunden... der ligger

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere