Hvordan har du det med at synge?

Transkript

1 A En skolemusical og et traume Thomas Rand, 31 Meget dårligt! Jeg synger aldrig. I hvert fald ikke, hvis der er nogen, der kan høre det. Jeg havde nemlig en rigtig ubehagelig synge-oplevelse, da jeg var år. Alle skolens 5. og 6. klasser skulle lave en teaterforestilling - en børnemusical. Der var nogle X-factor-typer, der skulle spille hovedrollerne, hvor de skulle synge solo. Og så skulle vi andre spille småroller eller danse eller synge i koret. Jeg var sindssygt genert dengang, så jeg skulle i hvert fald hverken spille komedie eller danse. Det var hundrede procent sikkert! Men koret turde jeg godt melde mig til. Jeg tænkte, at jeg nok kunne stå og gemme mig mellem de andre i koret. Men der tog jeg fejl! Til den første prøve ville læreren nemlig høre os alle sammen synge for at finde ud af, om vi havde lyse eller mørke stemmer. Han vidste godt, at ingen af os ville synge alene, så vi skulle synge i grupper på tre. Men selvom vi var tre, så blev jeg helt vildt nervøs over at stå der og synge, mens alle kunne se og høre mig. Og så sang jeg selvfølgelig falsk. Ikke bare lidt falsk. Jeg sang pivfalsk! Jeg kunne overhovedet ikke ramme tonerne. Og det kunne tydeligt høres, fordi de to andre sang fuldstændig rent. Hele koret kom til at grine, og jeg blev rød i hovedet og var lige ved at tude. Nå, det endte selvfølgelig med, at jeg slet ikke ville være med til den musical. Men det skulle jeg! Alle skulle være med! Så kom jeg til at male kulisser i stedet for, og det var o.k. Men oplevelsen af at blive til grin, fordi jeg sang falsk - ja, den har virkelig bidt sig fast! Den dag i dag holder jeg mund, når folk begynder at synge. Også omkring juletræet. Jeg synger simpelthen aldrig. Jeg ved ikke, om det nogensinde ændrer sig. Det håber jeg på en måde, i hvert fald, når jeg selv får børn. Og det får vi forhåbentlig inden alt for længe! Jeg håber virkelig, at mine fremtidige børn bliver mere glade for musik og sang end mig. Så jeg vil helst ikke smitte dem med mit dårlige forhold til alt sådan noget med at synge.

2 B Fællessang på Zentropa Line Rosenkvist, 27 Ja, det er faktisk et meget relevant spørgsmål at stille mig. Jeg har nemlig altid hadet fællessang! Virkelig HADET det! Og nu er jeg faktisk næsten begyndt at nyde det. Det er efter at jeg er startet i Zentropa. Altså filmselskabet. Jeg havde selvfølgelig hørt og læst om den meget ukonventionelle - for ikke at sige excentriske - chef. Og om vilde Zentropa-fester og alt det der. Men jeg havde ikke hørt, at der er obligatorisk morgensang om fredagen. Men det er der altså! Alle dem, der er i huset og altså ikke ude på en opgave, de skal samles fredag kl. 9:30 og synge en sang. Alle! Også gæster. Og med slukkede mobiler. Der er typisk mellem 50 og 70 mennesker til morgensang. Sangen vi synger, er altid en fra Højskolesangbogen. Det kan være en morgensang eller en salme eller en årstidssang. Det var virkelig grænseoverskridende de første par gange - og ret spøjst at se og høre en hel masse tjekkede typer, sådan moderigtige på den afslappede måde, sidde og synge I østen stiger solen op. Sådan med ret forsigtige stemmer. Al smartness forsvinder, når man synger en sang sammen. Når sangen er sunget, er der meddelelser. Ledelsen har måske noget, alle skal høre, eller folk fra forskellige afdelinger orienterer om de ting, de laver. Der kan også være nogen, der rapporterer fra en eller anden filmfestival, de har været på med en Zentropa-film. Eller vi skal se en filmtrailer, der lige er klippet færdig. Og Peter Aalbæk - det er direktøren, og det er ham, der har indført morgensang - han byder velkommen til eventuelle nyansatte, som så skal sige, hvad de har lavet før, og hvad de skal lave på Zentropa. Og de skal også fortælle, om de er til mænd eller kvinder. Ja, du hørte rigtigt!! Peter Aalbæk synes, det er meget praktisk at kende folks seksuelle orientering fra starten. Det chokerede mig første gang, men nu har jeg vænnet mig til det. Folk, der er bliver fyret eller skal holde op af andre grunde, skal synges ud. Det vil sige, at de får et ordentligt kram af Aalbæk, og så synger alle Sku gammelt venskab rent forgå. På jysk. Måske kender du den. På engelsk hedder den Should old aquaintance be forgot.

3 C Musikskolen og babysang Vibeke Stegger, 30 Godt! Jeg er meget glad for at synge og gør det tit. Da jeg var 14, begyndte jeg at synge i et band med nogle venner fra musikskolen. Vi spillede alle mulige kendte pop og rocknumre. Jeg drømte i al hemmelighed om at blive rockstjerne, så jeg lagde hele min sjæl i, når jeg sang. Jeg syntes selv, jeg lød fuldstændig ligesom Alanis Morisette, når vi lavede hendes numre. Det gjorde jeg ikke! Her forleden så jeg lige en gammel video, min far havde optaget til en elevkoncert. Det lød temmelig rædselsfuldt, men det var rørende at se, hvor alvorligt vi tog det. I dag synger jeg mest, når jeg synger med på et godt nummer i radioen eller på min iphone. Somme tider kommer jeg til at synge højt, når jeg sidder i bussen eller toget og hører musik i mine hovedtelefoner. Jeg glemmer helt, hvor jeg er, og at der er andre passagerer. Lidt pinligt. Lige for tiden synger jeg også ret mange af de gode, gamle børnesange fra De små synger. Det er mest, når Silas skal sove, eller når jeg sidder og ammer ham. Det er alle de sange, jeg kan huske fra jeg selv var lille: Solen er så rød mor, og Mariehønen Evigglad og Elefantens vuggevise ja, alle dem, mine forældre sang for mig. Og også dem vi sang i vuggestuen og børnehaven. Silas er kun halvanden måned, så han forstår selvfølgelig ikke noget. Og så er jeg lige begyndt at gå til babysang med ham i vores lokale kirke. Det er noget, der er blevet populært her de senere år. Det er faktisk næsten hele min mødregruppe, der går til det. Der er også et par fædre med. Hende der leder det, er uddannet musikpædagog. Hun siger, at vores børn altid vil huske de sange og salmer, de får ind gennem øret, når de er helt nyfødte. Det er selvfølgelig mest salmer vi synger, og det er først nu, jeg har opdaget, hvor smukke nogle af dem er. Mange af morgen- og aftensangene for eksempel. Men min kæreste synes, det er mega klamt. Han kan slet ikke klare sådan noget med kirke og salmer og kan ikke forstå, at jeg har lyst til at gå til det. Men jeg synes faktisk, det er enormt hyggeligt. Og det er helt tydeligt, at alle børnene nyder det. De bliver fuldstændig rolige, når vi går rundt med hver vores barn i armene og synger.

4 D Festsange Elise Laursen, 42 Det er ikke fordi jeg synger særlig godt, men jeg kan rigtig godt lide at synge sammen med andre. Til fester for eksempel. I min familie er der rigtig mange, der skriver festsange til konfirmationer og bryllupper og sølvbryllupper osv. Og til runde fødselsdage selvfølgelig, som nu for eksempel her på lørdag, hvor min far bliver 70 og holder stor fest. Jeg er sikker på, vi kommer til at synge fem-seks hjemmelavede sange til festen. Og en af dem har jeg skrevet, eller rettere: Jeg er i gang med at skrive den. Det kan godt tage mange aftener eller det meste af en weekend at skrive sådan en sang. Jeg kom lidt sent i gang, men jeg regner med at jeg kan nå at skrive seks-syv vers. Sådan en festsang handler om festens hovedperson, om sjove fælles minder, om sorger og glæder og om personens egenskaber og interesser og sådan noget. Der er rigtig meget at skrive om min far. Fx at han har spillet guitar i det samme popband i over fyrre år! Det er der ikke så mange, der kan prale af. Jeg har valgt en melodi af Kim Larsen, den der Jeg bor til leje på Haveje, på restaurant Den gyldne reje. Min far kan nemlig rigtig godt lide Kim Larsen.Og jeg synes også, det er en god melodi. Jeg er færdig med tre vers. Det ene handler om alle de tips- og lottokuponer, min far har købt i sit liv, og om dengang han vandt kr. og inviterede min mor på krydstogt op langs Norges kyst. Og det andet handler om alle de gange, han har prøvet at holde op med at ryge, og om at han bliver så sur og irritabel, at min mor til sidst beder ham om at begynde igen. Og så det sidste vers, der bare handler om skål og tillykke og hurra osv. Det sidste vers er altid nemt at skrive. Min mand er brasilianer, og i Brasilien fester man på en helt, helt anden måde end her. Det var virkelig et kulturchok for ham de første gange, han var til dansk familiefest: Han kalder dem Hurrafester på grund af alt det der med Tre korte og et langt! og Bravo, bravo bravissimo! Det værste han ved, er vores tradition med bordplan. For ham er det næsten tortur at sidde på den samme plads i timevis, mens man skal høre på en masse taler og synge alle de der sange og konversere med en borddame eller bordherre, som man aldrig har mødt før og måske aldrig kommer til at møde igen. Så når vi selv inviterer til fest, altså vores egen lille kernefamilie, så er det en blanding af danske og brasilianske traditioner: Ingen bordplan, masser af latinamerikansk musik, men helt sikkert: Festsange! Vores dreng på 17 er faktisk også begyndt at skrive sange. Jeg er så glad for, at han har lyst til at videreføre traditionen. Og jeg er spændt på, om han overrasker sin morfar med en sang på lørdag.

5 E Fodboldsange Jonas Åby, 19 Fint! For helt ærligt: Hvad var fodbold uden supportersange? Selvfølgelig skal publikum synge på stadion. Og hvis det er en landskamp, så synes jeg, man har pligt til at skråle med på Der er et yndigt land. Lige så højt man kan. Så ved spillerne, at der er massiv opbakning fra os på tribunen. Det betyder helt sikkert noget for kampen. Og jeg synes sådan set også, man som tilskuer har pligt til at synge med på alle de andre sange under en fodboldkamp. Hvis du hører interviews med fodboldspillere efter en sejr, så takker de somme tider for god opbakning fra publikum. Så bliver man lidt stolt i hvert fald os fra fanklubben. Nå, men det er ikke bare på stadion, vi synger. Vi synger også, når vi varmer op derhjemme før en kamp. Og i bussen eller toget eller bilen på vej til kampen. Jo, når der fodboldkamp, så skal der synges! Det kan godt være, det lyder ad helvede til for udenforstående, men vi synes, det lyder skidegodt! Det syntes min ekskæreste ikke! Engang var hun hjemme hos mig, da nogle af vennerne fra fanklubben kom over, og vi skulle varme op før en kamp. Det var en sindssygt vigtig kamp, for hvis vi tabte, ville vi rykke ned i 2. division. Så det var ekstra vigtigt at varme godt op! Jeg havde sagt til min kæreste, at hun hellere måtte gå et andet sted hen, for det ville ikke være særlig sjovt for hende og heller ikke for mig og drengene, hvis hun var der. Men så begyndte det at regne helt vildt, og så ville hun godt vente med at cykle, til det holdt op. Det holdt bare ikke op. Så hun blev siddende ude i køkkenet, mens vi var inde på mit værelse. Nå, men efter nogle øl begyndte vi at synge. Eller synge og synge min kæreste sagde bagefter, at vi brølede og lød fuldstændig hjernedøde. Hun fattede ikke, at jeg syntes, det var sjovt. Vi sang både de der helt almindelige Olé Olé Olé-fodboldsange - og også nogle lidt mere saftige supportersange. Og de tekster kunne hun simpelthen ikke klare. Nu vil jeg ikke synge dem for dig, men jeg vil da godt fortælle, at nogle af dem handler om at score - få bolden i mål - men det lyder bare som om, det er sex, vi synger om. Og så er der nogle, der lyder lidt voldelige. Noget med at modstanderne skal slås ihjel eller dø eller ja, det lyder måske lidt brutalt, men det hele er jo bare for sjov. Jeg ved ikke, hvorfor piger ikke kan forstå det. Men det er deres problem.