Vejledning fra Friluftsrådet Danske Naturparker. Hvordan kommer vi i gang?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning fra Friluftsrådet 2013. Danske Naturparker. Hvordan kommer vi i gang?"

Transkript

1 Vejledning fra Friluftsrådet 2013 Danske Naturparker Hvordan kommer vi i gang?

2 1 2 Hvad er en naturpark? 7 En vision for pleje, benyttelse og beskyttelse 8 En ramme for tværgående samarbejde 9 Hvorfor naturparker? 11 Lovmæssigt ophæng 11 Mærkningsordningen 12 5 Ressourcer 23 2

3 3 4 Ansøgningsprocedure 15 Hvordan gør vi? 16 Frivillighed og lokale samarbejdsprocesser 21 Pilotparker 19 6 Naturparkplanen 26 3

4 4 indledning

5 indledning Danske Naturparker er en mærkningsordning, der koordineres af Friluftsrådet. Denne vejledning er tænkt som en hjælp til administratorer, planlæggere og andre medarbejdere i kommuner og naturparker, der skal løfte opgaverne med at planlægge og forankre en naturparkproces. Vejledningen beskriver konceptet og mærkningsordningen Danske Naturparker, som Friluftsrådet har udviklet. Første del af vejledningen beskriver Danske Naturparker som en lokal vision for pleje, benyttelse og beskyttelse af et naturområde, og som en lokal ramme for et tværgående samarbejde mellem frivillige aktører. Danske Naturparker er en helhedsorienteret strategi for naturforvaltning, der forankres i kommuneplanen, og på den måde markerer retningslinjer for den lokale arealforvaltning. Danske Naturparker er således alene baseret på forhandlinger, frivillige aftaler, lokalt engagement og kommunal planlægning eventuelt på tværs af kommuner. I den sidste halvdel af vejledningen beskrives kriterierne for mærkningsordningen, herunder kravene til en naturparkplan. Vejledningen indeholder også en liste over fonde og puljer, der kan være relevante for kommunerne at søge, når de skal finde ressourcer til at understøtte projekter og processer. Naturparker er i modsætning til Nationalparker lokalt udpeget og kræver ikke særlovgivning. Naturparkernes indhold og realisering er baseret på frivillighed, herunder aktiv involvering af lodsejere, borgere og interesseorganisationer. Udgangspunktet er en fælles lokal eller regional vision samt kommunalt engagement og lokale ressourcer. De lokale ressourcer kan kombineres med kommunale, halv-offentlige og private ressourcer, f.eks. ved at søge Tips- og Lottomidler til Friluftslivet, andre private fonde eller offentlige støtteordninger. Idéen om at etablere mærkningsordningen Danske Naturparker er blandt andet udsprunget af et ønske om at give kommunerne en mulighed for at få anerkendelse for en koordineret planlægning af natur og friluftsliv, og det har været et ønske at udbrede den arbejdsmetode, der er blevet anvendt i forbindelse med nationalparkprocessen. En arbejdsmetode, der har båret præg af udstrakt borgerinddragelse og en helhedsorienteret tilgang til forvaltningen af de pågældende områder. Naturparkkonceptet er allerede udbredt i andre europæiske lande. I nogle af vore nabolande er der en lang tradition for at gøre naturområder til naturparker, og det stiller særlige krav til beskyttelse af natur- og kulturværdier og til formidling og publikumsfaciliteter, der understøtter bæredygtige former for turisme. I Tyskland findes der i dag mere end 100 beskyttede naturområder, der er udlagt som naturparker. Det svarer til mere end 25 % af landets areal. Idéen om at etablere mærkningsordningen Danske Naturparker er Blandt andet udsprunget af et ønske om at give kommunerne en mulighed for at få anerkendelse for en koordineret planlægning af natur og friluftsliv. 5

6 1 Hvad er en naturpark? 6

7 Hvad er en naturpark? En naturpark er kort fortalt et område, hvor beskyttelse og benyttelse af naturen kombineres. Med andre ord et område, hvor der både er plads til natur og mennesker, fordi benyttelsen tilrettelægges bæredygtigt, så de værdifulde landskaber og naturområder bevares. Danske naturparker skal: Understøtte helhedsorienteret planlægning og naturforvaltning Skabe bedre forhold for dyr og planter, udvikle økologiske sammenhænge samt styrke biodiversitet og naturkvalitet Skabe plads til mere dynamisk natur Styrke befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv og opleve naturen Bevare den kulturelle arv og mangfoldigheden i kulturlandskabet Skabe naturglæde, stolthed, identitet og gode rekreative oplevelser for befolkningen og naturparkens gæster Bruge borgerinddragelse og tværgående samarbejdsprocesser som et bærende element i etablering, udvikling og opretholdelse af naturparken Understøtte økonomisk og social udvikling i lokalsamfundene i og omkring naturparken Bidrage til at drift og produktion understøtter målsætningerne for naturparken Være synlige og aktive medspillere i al planlægning relateret til områderne i naturparken og være et forbillede for forvaltningen af det danske landskab Naturparkens størrelse og afgrænsning defineres i en proces, hvor aktører og interessegrupper inddrages i en tværgående dialog. Naturparkens afgrænsning afhænger af naturparkens vision, naturindhold, karakteren af sammenhængende landskab og kulturhistorien. Friluftsrådet definerer Naturparker således: Naturparker er større sammenhængende landskaber af regional betydning. De vil ofte indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterede landskaber er karakteristiske for landets forskellige egne og bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. 7

8 1 En vision for pleje, benyttelse og beskyttelse En vision for pleje, benyttelse og beskyttelse En naturpark er en lokal vision for pleje, benyttelse og beskyttelse af natur og kultur. Forholdet mellem de tre er afhængig af naturparkens udgangspunkt og de lokale naturkvaliteter. Naturparkens lokale identitet, historie og naturværdier kobles sammen med den lokale vision om, hvordan arealet i fremtiden skal udvikles, beskyttes, plejes eller bruges. Visionen kan f.eks. handle om friluftsliv, bæredygtig turisme eller bæredygtig erhvervsudvikling. Det kan være en god ide at beskrive visionen som en bærende fortælling om naturparken: Hvad planlægger vi for? Hvad kan sælge naturparken og vores vision? Hvilke særlige værdier, landskaber, naturtyper, oplevelser etc. indeholder naturparken? Er der nogen gode historier, der gør dette sted til noget særligt? Naturparkens identitet og den bærende fortælling kan ofte hjælpe til med at pege på en naturlig afgrænsning af parken. Visionen skal beskrive og begrunde de langsigtede målsætninger i naturparkplanen og understøtte de konkrete planer, kortsigtede mål og projekter. De kortsigtede mål og projekter ligger inden for den femårige periode, som mærket gives for, og som naturparkplanen dækker. Herefter videreføres visionerne i nye kortsigtede mål og planer, når der søges om en fornyet mærkning, og der udarbejdes en ny naturparkplan. 8

9 En ramme for tværgående samarbejde 1 En ramme for tværgående samarbejde En naturparkplan er en ramme for et tværgående samarbejde mellem frivillige aktører, herunder lokale borgere, myndigheder, private lodsejere, det lokale erhvervsliv og turismesektoren. Naturparken er en geografisk afgrænsning af et areal, hvor alle med interesse i at beskytte og benytte naturen samarbejder om en fælles vision og nogle både kort- og langsigtede mål. Der kan etableres arbejdsgrupper og netværk med særlige temaer, som motiverer til deltagelse, og de frivillige aktører kan bidrage med værdifulde erfaringer og konkret viden, som de offentlige myndigheder ikke har. Mobilisering af lokal frivillighed og aktivisme kan indeholde mange værdifulde ressourcer, hvis de frivillige reelt føler, at de har indflydelse og medbestemmelse. Der vil selvfølgelig altid være restriktioner, love, rammer, ejerforhold og begrænsninger, der skal overholdes. Men processerne, der leder frem til en naturparkplan, kan udvikle visionære målsætninger for området, der kan understøtte den lokale udvikling i en bæredygtig retning. 9

10 2 Hvorfor naturparker? 10

11 Hvorfor naturparker? Naturparker er store sammenhængende landskaber, hvor der er brug for en sammenhængende planlægning, fordi mange interesser og naturværdier er involveret. Naturparker indeholder såkaldte stedbundne ressourcer, f.eks. natur, kultur og landskaber, som kan være værdifulde i helt forskellige sammenhænge. Naturressourcerne er et grundlag for lokal livskvalitet, sport, friluftsliv, jagt og fiskeri, turisme, landbrug etc. Ikke desto mindre kan det være en vanskelig opgave for kommunerne at forvalte og navigere de mange forskellige interesser, herunder at aktivere, synliggøre og markedsføre naturparkens kvaliteter som lokale værdier. I en naturpark kombineres de stedbundne naturressourcer på en måde, så de samtidig beskyttes og markedsføres under hensynet til en samlet bæredygtighed og diverse lokale interesser. En samlet bæredygtighed handler om, at én form for benyttelse ikke tilsidesætter en anden eller forringer områdets værdi på sigt. Derfor er processer, hvor lodsejerne høres og inddrages, vigtige. De lokale foreninger, beboere og ildsjæle skal også inddrages. De kender områdernes værdier og ved, hvordan de kan beskyttes, benyttes eller markedsføres, så værdierne bliver synlige for andre og dermed passes på. Naturparker skal fremhæve landskabet og give det identitet, så der skabes synlige og attraktive oplevelser for både lokale og besøgende. På samme tid skal naturparkerne også understøtte det lokale erhvervsliv ved at tiltrække og fastholde besøgende samt ved udvikling og markedsføring af naturparkprodukter. I forvaltningen af en naturpark er afvejning mellem benyttelse og beskyttelse turisme, erhverv og naturhensyn derfor et kerneområde. Lovmæssigt ophæng Naturparker er lokalt eller regionalt udpegede. De kræver ikke særlovgivning, statsejede arealer, et statsligt sekretariat, opkøbspolitik eller bindinger. Naturparkernes indhold og realisering er baseret på engagement i de enkelte kommuner og i lokalbefolkningen. Formelt etableres naturparker via kommuneplanlægningen, hvor naturparken afgrænses, og de planmæssige retningslinjer fastlægges. Kommuneplanen fastlægger rammen for naturparken og naturparkplanen, som er bindende for den kommunale forvaltning og andre myndigheder. Den enkelte naturparks ophæng i kommuneplanen kan sikres på to måder, enten som en del af den egentlige kommuneplan eller som et kommuneplantillæg. Hvis en naturpark dækker flere kommuner, skal den indgå i alle kommuneplanerne. Naturparker skal fremhæve landskabet og give det identitet, så der skabes synlige og attraktive oplevelser for både lokale og besøgende. På samme tid skal naturparkerne også understøtte det lokale erhvervsliv ved at tiltrække og fastholde besøgende samt ved udvikling og markedsføring af naturparkprodukter. 11

12 2 Mærkningsordningen Mærkningsordningen Danske Naturparker er et koncept, der lanceres af Friluftsrådet som en mærkningsordning. Den enkelte naturpark modtager mærkningen for en femårig periode. Herefter kan der søges om fornyelse, hvis naturparken kan dokumentere en fortsat fremdrift i udviklingen af naturparken, herunder en ny naturparkplan. Mærkningsordningen er et forvaltningsredskab, som understøtter samarbejdsprocesser og tværgående dialog samt bidrager til at kvalificere kommunernes forvaltning af store naturområder, hvor mange interesser er involveret. Mærkningsordningen skal fortælle de besøgende, at natur parken byder på særlige naturværdier, friluftsoplevelser og serviceydelser eller produkter, som besøgende kan møde i naturparken. Lidt på samme måde, som det Blå Flag gør for strandene. Mærkningsordningen giver samtidig kommunerne og de lokale aktører inden for turisme og erhvervsliv en unik mulighed for profilering og markedsføring af produkter, servicetilbud og naturværdier. Friluftsrådet koordinerer og driver mærkningsordningen samt understøtter de mærkede naturparker med: Konsulentbistand og procesbistand, når der f.eks. skal inddrages frivillige, herunder kursuspakker for uddannelse af frivillige formidlere, konkrete formidlingsarrangementer i udvalgte naturparker og et overordnet frivilligprogram. Logo og designmanual for Danske Naturparker, der skaber genkendelighed og gør naturparkerne til et nationalt vartegn, som kan bruges til markedsføring, informationsmaterialer, skiltning, mærkning mv. af kommunerne og naturparkerne. En manual for skiltning og vejvisning, der sætter fælles standarder for skilte, informationsstandere og vejvisning i naturparker med angivelse af standarder for mål, materialer og design. Manualen gør det let for kommunerne at bestille de nødvendige skilte og standere. En kvalitetssikring af mærket Danske Naturparker ved et fælles ophæng til en nedsat nationalkomité, der vurderer ansøgninger, drøfter fælles og overordnede spørgsmål, opsamler erfaringer og sikre erfaringsudvekslinger samt vidensdeling, på tværs af naturparker. National markedsføring af konceptet i form af f.eks. en national hjemmeside, nyhedsbreve, nationalt oversigtskort, elektronisk formidling, piktogrammer til vejvisning, mv. Udvikling af et moniteringsprogram, så det kan dokumenteres, hvordan naturparkerne lever op til formålene samt bidrage positivt til udviklingen i kommunen, ved at styrke naturen og etablere gode rammer for friluftsliv og bæredygtig turisme. En erfagruppe, hvor forvaltere og administrative medarbejdere fra allerede mærkede naturparker og pilotparker kan mødes til to årlige workshops og dele deres erfaringer med udviklingen af enkelttemaer eller hele naturparker. Et europæisk samarbejde gennem Europarc samarbejdet. 12

13 Friluftsrådet understøtter udviklingen af en række tværgående programmer og koncepter, der kan implementeres i naturparkerne og styrke indholdet og serviceoplevelsen for de besøgende. Koncepterne er rammer, som hver enkelt naturpark selv kan fylde indhold i afhængigt af de lokale forhold. Her kan kort nævnes Kløverstier, Grejbanker, Rekreativ infrastruktur, Frivillig i naturen, Put Danmark i lommen m.m., men det vil også være oplagt, at de enkelte naturparker selv udvikler nye aktiviteter og koncepter som forsøgsprojekter, der kan søge om støtte fra lokale og nationale fonde I første omgang kan udviklingen af nye serviceydelser startes som pilotprojekter i den enkelte naturpark. Senere kan de færdige koncepter udbredes til alle naturparker, og Friluftsrådet vil facilitere en erfaringsudveksling mellem naturparkerne, som en del af mærkningsordningen. På den måde vil Friluftsrådet være med til at sikre, at alle de gode projekter og erfaringer kommer alle naturparker til gode. Det gælder f.eks. de fire delprojekter: rekreativ infrastruktur, grejbanker, frivilligindsats og undervisning. de tværgående programmer er rammer, som hver enkelt naturpark selv kan fylde indhold i afhængigt af de lokale forhold. Her kan kort nævnes Kløverstier, Grejbanker, Rekreativ infrastruktur, Frivillig i naturen, Put Danmark i lommen m.m. 13

14 14 3 Ansøgningsprocedure

15 Ansøgningsprocedure Der er to årlige ansøgningsrunder til mærkningen som pilotpark eller naturpark. Ansøgningsskema kan downloades fra Danske Naturparkers hjemmeside; Ansøgningsskema med bilag indsendes elektronisk som pdf-fil til Friluftsrådet på mail: I de tilfælde, hvor flere kommuner går sammen om et projekt, indsendes kun én samlet ansøgning. Friluftsrådet vil dog gerne have en kontaktperson i hver kommune. Ansøgningen, der maksimalt må fylde 10 sider eksklusive kortmateriale, skal indeholde en projektbeskrivelse, som omfatter en kort oversigt over status og potentialer inden for følgende temaer: natur, friluftsliv, kultur, land- og skovbrug, formidling samt aktørinddragelse. Desuden en kort beskrivelse af ansøgernes overvejelser omkring den langsigtede driftsfinansiering og en budgetskitse for den femårige periode. Der er også mulighed for at motivere ansøgningen og inddrage elementer, der ikke passer ind under de øvrige felter i ansøgningsskemaet. Kortmaterialet, som vedlægges, skal tydeligt vise naturparkens afgrænsning samt en oversigt over beskyttede og fredede arealer. Hvis alle kriterier er opfyldt, og naturparkplanen kan godkendes, tildeles området mærket Danske Naturparker. Der kan søges om fornyet mærkning efter en periode på fem år, hvis det kan dokumenteres, at de kortsigtede planer og målsætninger for perioden er opfyldt, og at området har fået en forbedret naturkvalitet. De modtagne ansøgninger vurderes af en nationalkomite. Komiteen mødes to gange årligt og medlemmerne repræsenterer overordnede interesser, myndigheder og fagpersoner inden for natur og friluftsliv. Nationalkomiteens aktuelle medlemmer kan ses på hjemmesiden. I nogle tilfælde kan der være behov for eksterne faglige vurderinger, som sekretariatet sørger for bliver udarbejdet og fremlagt for komiteen sammen med ansøgningen. Hvis alle kriterier er opfyldt, og naturparkplanen kan godkendes, tildeles området mærket Danske Naturparker. 15

16 3 Hvordan gør vi? Hvordan gør vi? Fundamentet for mærkningsordningen er 10 kriterier, herunder et krav om en naturparkplan. Naturparken skal sikres et lovmæssigt ophæng i planlovens 12 som en del af kommuneplanen eller som et kommuneplantillæg. På den måde forankres naturparken til den kommunale planlægning og udvikling generelt og til de politiske strategier. Kriterier for mærkningsordningen Danske Naturparker 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur Ved beskyttet natur menes som udgangspunkt: Natura 2000-områder, arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven, klitfredede arealer, små naturarealer omfattet af skovlovens 28 samt Jagt- og Vildtforvaltningsloven. Undtaget er arealer omfattet af beskyttelseslinjer som for eksempel strandbeskyttelseslinjen. 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning afgøres i sidste instans af kommunalbestyrelsen. Enkeltpersoner kan som udgangspunkt ikke være medlemmer af naturparkrådet. Det er en god ide, at formanden for rådet er medlem af kommunalbestyrelsen. Naturparkrådet skal inddrages i udarbejdelsen af naturparkplanen og arbejde for, at de tiltag, planen beskriver, gennemføres. Desuden skal rådet være rådgivende og inspirere til nye projekter og udvikling af naturparken. 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen Afgrænsningen bør følge naturlige landskabelige grænser frem for administrative grænser. Der behøver ikke nødvendigvis at være fysiske afgrænsninger eller markeringer i landskabet. 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder Det kan være en egentlig projektleder, en kommunal embedsmand eller en sekretariatsleder. Det vigtige er, at der er en kontaktperson og tovholder på driften og projekterne i naturparken. Medarbejderen skal ikke nødvendigvis være fuldtidsbeskæftiget med naturparken. 4. Naturparken skal have et naturparkråd Rådet sammensættes af relevante interessenter i den pågældende naturpark (eksempelvis lodsejer-repræsentanter, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, museumsinspektør/leder, kommunale forvaltninger, udviklingskonsulenter, landbrug, skovbrug, Friluftsrådet, turismesektoren, regionen og lign.). Rådets sammensætning Budget samt finansieringsplan for de næste fem år skal vedlægges ansøgning til Danske Naturparker. Er hele finansieringen på ansøgningstidspunktet ikke på plads, skal det sandsynliggøres, at dette vil ske i løbet af mærkningsperioden. 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne Kriteriet skal sikre naturparkens lovmæssige ophæng via planlovens Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser Borgerinddragelsen skal foregå i både etablerings- og driftsfasen. Det kan være i form af debatmøder, foredrag, workshops og arbejdsgrupper, hvor borgerne får mulighed for at bidrage med forslag til naturparken og naturparkplanen, involvering af frivillige i naturplejeprojekter, naturovervågning, bygningsrenovering, formidling, administration og lign. Der er ikke fastsat krav for mængden og typen af 16

17 borgerinddragelsesaktiviteter, idet naturparkernes behov vil være forskellige. Naturparken skal kunne dokumentere, at borgerinddragelsen er passende for området. Det anbefales, at naturparken kontakter Danske Naturparkers sekretariat tidligt i forløbet, for på den måde at sikre, at kriteriet overholdes. 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende Der skal som minimum være en naturparkfolder/app og et formidlingssted/besøgscenter, f.eks. på et museum, turistbureau eller naturcenter. Naturparken skal have en hjemmeside. Naturparkfolderen, information på formidlingsstedet og de væsentligste dele af hjemmesiden skal være tilgængelige på dansk, engelsk og tysk. Endvidere skal der etableres servicevejvisning på kommunale veje og stier. 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan, som er politisk vedtaget Krav til planens struktur og indhold kan ses sidst i denne vejledning eller i Danske Naturparkers skabelon for naturparkplan. Planen skal godkendes af Danske Naturparker før kriteriet er opfyldt. Det kan derfor anbefales, at planforslaget indsendes til Danske Naturparker i høringsperioden. Det er vigtigt, at der er en god sammenhæng mellem visionen, de langsigtede mål for naturparken og de konkrete projekter, der er planlagt for mærkningsperioden. Naturparkerne skal hvert år sende en kort statusrapport til Danske Naturparker. Statusrapporten følges op, ved at sekretariatet besøger naturparken. Væsentlige afvigelser fra planerne i mærkningsperioden skal godkendes af Danske Naturparker. Hvis naturparken i løbet af mærkningsperioden ophører med at opfylde kravene i Danske Naturparker, fratages mærkningen. Naturvejlederen kan være forankret i selve naturparken eller i kommunen/kommunerne på et museum, en naturskole eller lign. Naturvejlederens engagement i naturparken skal ikke nødvendigvis være fuldtids. 17

18 3 Pilotparker 18

19 Pilotparker Hvis kriterium 1-7 kan opfyldes, og det samtidig kan sandsynliggøres, at alle kriterierne samt krav til naturparkplanen kan opfyldes inden for fem år, kan der søges om status som pilotpark. Arbejdet med at etablere en pilotpark skal som minimum være politisk vedtaget. Pilotparkstrukturen er oprettet for at motivere og sikre udviklingen af kommende naturparker og for at yde procesmæssig støtte til de kommuner, som er godt i gang med at etablere naturparker. Pilotparker kan få del i de mange gode muligheder, som mærkningsordningen indebærer men uden at bruge navn og logo i samme omfang som de fuldgyldige medlemmer af Danske Naturparker. Væsentlige krav til ansøgningen som pilotpark: Dokumentation for, at kriterierne 1-7 er opfyldt En beskrivelse af områdets status og potentiale inden for natur, friluftsliv, kulturarv og formidling En projektbeskrivelse, der beskriver, hvordan parterne vil arbejde med at opfylde kravene til at blive mærket som Danske Naturparker Et budget og en finansieringsplan for pilotparkperioden 19

20 4 Frivillighed og lokale samarbejdsprocesser 20

21 Frivillighed og lokale samarbejdsprocesser Det er vigtigt, at lodsejere og erhvervsliv med relationer inden for naturparken inddrages så tidligt som muligt i planerne og processerne. Udover forankringen til kommunen i de politiske strategier og de lokale planer skal naturparken også forankres til borgerne og de frivillige foreninger. Borgerinddragelse er et bærende element i Danske Naturparker. Det skaber forståelse, medansvar og konstruktive aktører, foruden at det genererer ressourcer. I arbejdet med naturparker skal der være fokus på at skabe modeller for borgerinddragelse. Det er vigtigt, at borgerinddragelsen er bred og tværgående fra det grønne råd over de lokale foreninger til de lokale ildsjæle, mindre regionale initiativer og lokale erhvervsdrivende. Naturparkerne kan skabe synergi med turisme- og produktionsvirksomheder, der kan drage nytte af naturparkerne gennem eksempelvis oplevelsespakker, overnatning og forplejning, konferencer, salg af lokale fødevarer, m.m. Forankringen til borgerne og de frivillige foreninger, skal tage afsæt i dialog og samarbejdsprocesser såvel i etableringsfasen som i driftsfasen. De frivillige skal både inddrages, når arealet afgrænses, og visionen og planerne for parken udvikles, men også i driften og vedligeholdelsen af parken. Der kan etableres arbejdsgrupper eller arbejdes med det gamle laug-koncept, hvor der f.eks. nedsættes sti-laug, fugle-laug, kano-laug, kogræsser-laug. Friluftsrådet ser også gerne, at de Grønne Råd inddrages og styrkes gennem arbejdet med naturparker i kommunerne. Man kan forestille sig, at det grønne råd får mulighed for at diskutere principper for udpegning af arealer til naturparken, samt at det grønne råd får naturparkplanen i høring. 21

22 22 5 Ressourcer

23 Ressourcer Projekter og drift i naturparker kan for det første understøttes af de kommunale ressourcer, der i forvejen er sat af til drift, vedligeholdelse og pleje af naturområder. Mærkningsordningen aktiverer disse ressourcer og gør dem mere synlige, når de understøtter naturparken med netop de kvaliteter og serviceydelser, som borgerne og de besøgende efterspørger. Opgaverne med løbende drift, vedligeholdelse og naturpleje bliver på den måde indlejret i en overordnet strategi, der profilerer og markedsfører lokalområdet og kommunen. Hvis naturparken er et samarbejde mellem flere kommuner, skal det afklares, hvordan ressourcerne deles, hvilke forvaltninger der skal forankre projekterne, og hvilke medarbejdere der skal inddrages. Det er vigtigt, at der afsættes tid til projektledelse og facilitering af samarbejdsprocesser både internt og med eksterne aktører. Friluftsrådet ser gerne, at forskellige kommunale organisationsmodeller eller eksperimenter med nye former for forvaltning bliver afprøvet, når to eller flere kommuner går sammen om en naturpark. Naturparken vil også have muligheden for at søge Tips- og Lottomidler til Friluftslivet eller forskellige private fonde og offentlige støtteordninger til at gennemføre konkrete enkeltprojekter. Særligt når de kommunale midler kombineres med frivillige initiativer og ressourcer, åbner der sig mange muligheder for at sende ansøgninger til fonde og støtteordninger, hvor en medfinansiering eller egenfinansiering i mange tilfælde er en forudsætning. Nedenfor ses en oversigt over forskellige støtteordninger, der fra 2013 kan være relevante i forhold til at realisere naturparkplanen og gennemføre projekter. En opdateret liste findes på og flere tilskudsordninger kan bl.a. ses på Naturprojekter/Tilskud/ eller Husk at plukke de lavest hængende frugter først. Ved at skabe små succeshistorier mobiliseres flere lokale ressourcer, frivillighed og engagement, der kan støtte op om naturparkprojektet. 23

24 5 Ressourcer Ordning: Går til: Hvem kan modtage midler? HVEM ADMINISTRERER ORDNINGEN? Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Friluftsprojekter, naturformidling, naturvejledning, forskning i friluftsliv og driftsstøtte til natur- og friluftsorganisationer. Staten, kommunerne, private og organisationer. Friluftsrådet. Kommunal naturforvaltning Naturpleje, naturgenopretning og friluftsliv. Kommunal fokusering. Mindre projekter. Kommuner og private. Den lokale kommune. Arbejdsmarkedets Feriefond Aktiviteter og oplevelser inden for områderne kultur, natur og kulturmiljø. Fonde, foreninger eller selvejende institutioner, hvor det er fastslået i vedtægterne, at virksomheden drives på almennyttig basis. I nogle tilfælde også til kommuner. Arbejdsmarkedets Feriefond. Nordea-fonden Projekter med almennyttige og velgørende formål. Aktiviteter, der fremmer det gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Almennyttige projekter. Nordea-fonden juni Fonden Kunst og kultur. Forskning og uddannelse. Humanitære og sociale formål. Den danske flora og fauna. Balancen mellem jagt- og naturinteresser. Personer, foreninger og organisationer. 15. juni Fonden. Lokale og Anlægsfonden Idrætsfaciliteter, kulturhuse, faciliteter til spejder- og friluftsliv, biografer samt musik- og dansefaciliteter. Både udendørsog indendørsfaciliteter og både nyopførelser, udbygning og nyindretning af eksisterende anlæg. Foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner der ønsker at bygge og drive støttede faciliteter uden privatøkonomiske interesser. Lokale- og Anlægsfonden. Grøn Vækst midlerne Regionale udviklingsindsatser og projekter inden for natur og miljø, turismeindsatser, fødevarer, netværk og landdistriktsudvikling. Private, offentlige institutioner, foreninger og kommuner via kommunal tovholder eller lokal aktionsgruppe. Det regionale vækstforum via kommunal torvholder eller lokal aktionsgruppe. LAG-midler Lokale projekter, der skaber nye arbejdspladser og lokal livskvalitet. Skal understøtte den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi. Foreninger, kommuner og private. Den lokale aktionsgruppe Støtteordning til friluftsfaciliteter ved fortidsminder og fredede områder Forbedring af mulighed for friluftsliv i form af faciliteter og formidling. Lodsejere, foreninger, organisationer, myndigheder mv. Midlerne kan alene anvendes på privatejede arealer. Naurstyrelsen. Statslig naturforvaltning Naturpleje, naturgenopretning, friluftsliv, statslig skovrejsning. Fokus på NATURA 2000 og store projekter af national/regional betydning. Staten, kommunerne, private og organisationer. Naurstyrelsen. 24

25 Ordning: Går til: Hvem kan modtage midler? HVEM ADMINISTRERER ORDNINGEN? Vådområder og P-ådale Etablering af vådområder og P-ådale mhp. opfyldelse af EU s vandrammedirektiv Kommuner. Naurstyrelsen. Grønne partnerskaber Større og mindre borgernære projekter om forbedringer af natur og friluftsliv samt naturformidling. Samarbejde mellem KL, DN, Friluftsrådet og Naturstyrelsen. Ingen ansøgningsfrister, kan søges hele året. Staten, kommunerne, private og organisationer. Naurstyrelsen. Vandløbsrestaurering Tilskud til fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte strækninger og udlægning af gydegrus og sten inklusive bearbejdning af profil og brinker. Kommuner. Naurstyrelsen. Fastholdelse af vådområder For at tåle den varige våde tilstand på arealer, som er omfattet af et vådområdeprojekt, er det muligt at søge tilskud til Fastholdelse af vådområder. Formålet er at forbedre vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstofbelastningen. Staten, kommuner, private og organisationer. NaturErhvervsstyrelsen. Miljøbetinget tilskud og omlægningstilskud Miljøbetinget tilskud og omlægning til økologisk landbrugsdrift. Fokus på nedsættelse af kvælstoftilførslen og pesticidanvendelse. Private sekundært offentlige myndigheder. Økologer før konventionelle. NaturErhvervsstyrelsen. Pleje af græs og naturarealer Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer med græsning eller slæt, opretholdelse af ændret afvanding. Fokus på NATURA 2000 i græsordningen. Private sekundært offentlige myndigheder. NaturErhvervsstyrelsen. Natur- og miljøprojekter Tilskud til planlægning af natur- og miljøprojekter samt ikke-produktive investeringer forbundet med gennemførelse af f.eks. græsningsselskaber, hegn, rydning, naturadgang og jordfordeling. Privat og offentlige. NaturErhvervsstyrelsen Landdistrikter. Akvatisk flora og fauna Tilskud til beskyttelse og udvikling af den akvatiske flora og fauna, samtidig med at vandmiljøet forbedres, herunder vandløbsrestaurering og bevarelsesforanstaltninger inden for rammerne af NATURA Kommuner, andre myndigheder og offentlige eller selv ejende organisationer. NaturErhvervsstyrelsen. EU-LIFE Innovative og europæisk betydende naturprojekter primært inden for NATURA Mulighed for støtte til projekter vedr målsætningen. Egnet til større projekter. Stat, kommuner, private og organisationer. Naurstyrelsen. 25

26 6 Naturparkplanen urparkplanen Naturparkplanen Naturparkplanen er det redskab, der beskriver formålet og visionerne med naturparken på længere sigt. Samtidig skal den indeholde afsnit, der viser konkret, hvilke kortsigtede mål og projekter der realiseres i den periode, naturparkplanen omfatter. De kortsigtede planer og projekter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte. Naturparkplanen skal sikre det særlige forvaltningsmæssige fokus og være det særlige ophæng til den kommunale forvaltning, der sikrer, at naturparken kommer til at gøre en forskel, eksempelvis for natur, friluftsliv og borgerinddragelse. Naturparkplanen skal dække en periode på fem år det samme som en mærkningsperiode i Danske Naturparker. Når en ny naturparkplan skal udarbejdes efter en mærkningsperiode, er det ikke nødvendigt at opstille nye langsigtede mål eller nye visioner for naturparken. Ændringer i status under de enkelte afsnit skal nævnes i den nye plan. Den nye plan skal indeholde en evaluering af den foregående periode i form af en redegørelse, der beskriver, hvilke mål der er realiseret og hvordan, foruden at den skal indeholde nye kortsigtede mål for de næste fem år. Naturparkplanen skal indeholde følgende afsnit: Natur En beskrivelse af status for naturens tilstand i naturparkområdet og de særlige kvaliteter, som har dannet grundlag for inddragelse og afgrænsning af arealet i naturparken. Der kan f.eks. refereres til eksisterende undersøgelser og rapporter. Der redegøres for beskyttede og fredede arealer. En beskrivelse af de langsigtede mål for udviklingen af naturen (f.eks. beskrivelse af behovet for at skabe forbindelseslinjer, for naturpleje, for græsning eller slet, for større eller mindre naturgenopretningsprojekter mv.). En plan for, hvilken indsats der på kortere sigt skal iværksættes for at opfylde det langsigtede mål. De kortsigtede planer skal være specifikke, målbare og tidsbestemte. Kulturarv En beskrivelse af naturparkens kulturarv, og hvordan den kommer til udtryk i landskabet samt har dannet grundlag for inddragelse og afgrænsning af arealet i naturparken. En beskrivelse af, hvordan kulturarven i landskabet bevares og synliggøres på længere sigt. En plan for, hvordan oplevelsen af kulturarven i landskabet kan styrkes på kortere sigt. (Afsnittet vil hænge sammen med afsnittet omkring formidling). De kortsigtede planer skal være specifikke, målbare og tidsbestemte. 26

27 Friluftsliv En beskrivelse af de eksisterende muligheder for at dyrke friluftsliv. En beskrivelse af de langsigtede mål for at forbedre mulighederne for at dyrke friluftsliv og opleve naturen (f.eks. længere sammenhængende stiforløb, støttepunkter for friluftsliv etc.). En plan for, hvilken indsats der vil blive iværksat på kortere sigt for at forbedre mulighederne for at dyrke friluftsliv og opleve naturen. De kortsigtede planer skal være specifikke, målbare og tidsbestemte. Erhverv En beskrivelse af de primære erhverv i naturparken. En beskrivelse af, hvordan de primære erhverv i og omkring naturparken på længere sigt kan medvirke til at understøtte målsætningerne med naturparken. Formidling En beskrivelse af den eksisterende formidlingsindsats i naturparkområdet. En plan for, hvilken indsats der på kortere sigt skal iværksættes for at opfylde de langsigtede mål. De kortsigtede planer skal være specifikke, målbare og tidsbestemte. Turisme En beskrivelse af den eksisterende turisme i naturparken. En beskrivelse af, hvordan turismen kan fremmes, og en plan for, hvordan turismen kan udvikles i samspil med naturparkens øvrige formål samt i samarbejde med turismeaktører i og uden for naturparken. En plan for, hvilken indsats der på kort sigt vil blive iværksat på turismeområdet. De kortsigtede planer skal være specifikke, målbare og tidsbestemte. Planforslaget udsendes til relevante parter med interesse i naturparken i en høringsperiode. Det kan anbefales, at planforslaget også indsendes til Friluftsrådet i høringsperioden. Bemærkninger og indsigelser til planforslaget, der modtages i høringsperioden, samles i et dokument eller en hvidbog, der vedlægges ansøgningen til Friluftsrådet sammen med den godkendte og evt. tilrettede Naturparkplan. En beskrivelse af de langsigtede mål for formidlingen i og af naturparken. 27

28 Tekst: Maria-Louise Lindgaard Galamba Design og grafisk produktion: meyer & bukdahl a/s Fotos: Casper Lindemann og Colourbox.com Udgivet af Friluftsrådet 2013 Oplag: 1000 Produceret med støtte fra Nordea-fonden samt Tips- & Lottomidler til Friluftslivet Friluftsrådet Scandiagade København SV Friluftsrådet Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel Fax

naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase

naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase Naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase Indledning Baggrunden for igangsættelsen af projektet omkring naturparker er dels et ønske om at give blandt andet de områder, der ikke

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark

Læs mere

VEJLEDNING FRA FRILUFTSRÅDET 2016 DANSKE NATURPARKER

VEJLEDNING FRA FRILUFTSRÅDET 2016 DANSKE NATURPARKER VEJLEDNING FRA FRILUFTSRÅDET 2016 DANSKE NATURPARKER Hvordan kommer vi i gang? 1 2 Hvad er en naturpark? 7 En vision for pleje, benyttelse og beskyttelse 8 En ramme for tværgående samarbejde 9 Hvorfor

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet - paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Danske Naturparker. koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke statslig paraplyorganisation, der samler over 90 foreninger.

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Internationale naturparkbegreber og deres brug i Danmark

Internationale naturparkbegreber og deres brug i Danmark Internationale naturparkbegreber og deres brug i Danmark Udarbejdet 28.2.2017 af Michael Stoltze Indledning Internationalt findes en række typer af arealudpegningen, som beskytter og markedsfører udvalgte

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Infomøde og workshop om brugerråd Viborg Naturpark

Infomøde og workshop om brugerråd Viborg Naturpark Viborg Naturpark Infomøde og workshop om brugerråd Viborg Naturpark PROGRAM Velkomst v/ Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Klima- og Miljøudvalget Oplæg om frivillighed og samskabelse v/ Lars Stentoft, kulturdirektør

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt. Bilag 5. Destination Lillebælt, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune.

Borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt. Bilag 5. Destination Lillebælt, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune. Borgerinddragelsesplan for Naturpark Bilag 5 Destination, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune. September 2013 1 Borgerinddragelsesplan for Naturpark Indhold 1. Forord... 2 2. Borgerinddragelse

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

for Friluftsrådet 2013-2020

for Friluftsrådet 2013-2020 for Friluftsrådet 2013-2020 Strategi for Friluftsrådet 2013-2020 1. En strategi frem mod 2020 2. Vision 3. Mission 4. Værdier 5. Strategiske fokusområder 6. Organisationsmål og udviklingsmål 7. Friluftsliv

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet Høringsmøde på Rømø om Et bud på udviklingsperspektiver ved v/ borgmester Laurids Rudebeck 10. august 2010 1. Udviklingsperspektivet er grundlaget for vores positive indstilling til 2. Nogle konkrete bud

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. april 2010 kl Mødelokale 2

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. april 2010 kl Mødelokale 2 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. april 2010 kl. 09.30 Mødelokale 2 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Vand og Naturplaner.... 2 Vindmøller ved Klim.... 3 Invasive dyrearter og skadevoldende vildt....

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Naturpark Nakskov Fjord

Naturpark Nakskov Fjord Naturpark Nakskov Fjord Fra idé til handling et visionsoplæg 10. januar 2009 Naturpark Nakskov Fjord Vision Naturpark Nakskov Fjord udvikler sig løbende til at være et komplet område, hvor natur, kulturmiljø

Læs mere

12.9.1 12.9.2 12.9.3 12.9.4 Kort 12.9 Naturparker 8. Kommuneplantillæg 47 Revision af kapitel 12.9 Naturparker J.nr.: 01.02.15P15-0003 Sagsnr.: 327803 Initialer: MAKJ Åbent punkt Brevid.: 3715645 Sagsfremstilling:

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Gæst: Maria-Louise Galamba, Friluftsrådet Morten Elling, Naturstyrelsen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Jette Binau Sørensen

Gæst: Maria-Louise Galamba, Friluftsrådet Morten Elling, Naturstyrelsen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Jette Binau Sørensen Møde Det Grønne Råd Tid 27. februar 2014 Park & Natur By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 158 Deltagere Afbud Referent Hans Henrik Henriksen,

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2016, 2. runde

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2016, 2. runde Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2016, 2. runde Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Gæst: Maria-Louise Galamba, Friluftsrådet Morten Elling, Naturstyrelsen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Jette Binau Sørensen

Gæst: Maria-Louise Galamba, Friluftsrådet Morten Elling, Naturstyrelsen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Jette Binau Sørensen Møde Det Grønne Råd Tid 27. februar 2014 Park & Natur By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 158 Deltagere Afbud Referent Hans Henrik Henriksen,

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Natura 2000 handleplaner - gennemførelse

Natura 2000 handleplaner - gennemførelse Natura 2000 handleplaner - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013-2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Viborg Naturpark projektet hvordan går det? v/brugerrådet for Viborg Naturpark og Viborg Kommune

Viborg Naturpark projektet hvordan går det? v/brugerrådet for Viborg Naturpark og Viborg Kommune Velkommen v/ Frede Lundgaard Madsen, formand for LandboForeningen Midtjylland og Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Klima- og Miljøudvalget samt formand for brugerrådet Viborg Naturpark projektet hvordan går

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer FRILUFTSRÅDET 2007 Indhold Indhold Forord........................................3

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Juli 2016 Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Indledning Nationalpark Vadehavet yder støtte i form af mindre beløb* til ikke-kommercielle

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Der er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark.

Der er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark. Forslag til naturparkplan for Naturpark Mølleåen 2017-2021 Høringssvar med forvaltningens bemærkninger Forslag til naturparkplanen har været i høring i otte uger i perioden 16. juni 12. august 2016. Kommunen

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt LAG Odder-Hedensted Søg støtte til dine projekter vedrørende jobog vækstskabende erhvervsudvikling, samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne hos LAG Odder-Hedensted! LAG Odder-Hedensted er

Læs mere

ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark

ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark Oktober 2012 ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET Fra Skjoldungeland til Nationalpark På de sidste bestyrelsesmøder i nationalparkprojekt Skjoldungelandet er det vurderet, at fortsat udviklings- og forankringsarbejde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere