Slid jeres sko op! Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfarts dag 2014

Transkript

1 1 Slid jeres sko op! Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfarts dag 2014 Kære konfirmander Omsider er I nået frem til den store dag. Nu sidder I så her i kirken med jeres familie og venner omkring jer. Og om lidt siger I ja til Guds velsignelse, og jeres familie fejrer jer med bevidsthed om at en tid nu snart er forbi. Foran jer venter et liv som I med tiden skal ud i og opdage mere af og kæmpe med. Foran jer venter et liv som er stort og åbent og hvor alt kan ske, som én af jer har formuleret det i en bøn vi skal høre. Og så skal man have det bedste med sig, alt det som den gode fest viser frem, kærlighed og varme, håb og taknemmelighed, og så altså troen på at Gud velsigner os, giver os styrke til at leve i kærlighed og håb. I ser så fine ud nyklippede i toppen, pigerne i de flotteste hvide kjoler, drengene i smarte skjorter og jakker, og så tænker jeg at en del af jer til i dag har fået nye sko. Også det har i århundreder hørt med til konfirmationsfesten, i hvert fald hvis forældrene havde råd. Nye sko jeg har ikke rigtig fået set på jeres, men jeg

2 2 tænker at der mange slags. At der er piger i sandaler og i højhælede sko, der er sikkert både spidse sko og mere fodformede sko, der er sorte og brune, der smarte sneakers og flotte lædersko. Men så har jeg alligevel på gudstjenestearket sat et maleri af et par gamle, udslidte sko? Hvorfor har jeg det? Det har jeg fordi jeg virkelig har et håb om at I nu må slide jeres sko op. Dvs. for min skyld må I gerne have mange forskellige sko, og I må også gerne smide dem ud inden de er så udtrådte som dem her på billedet. Men I skal opfatte det som et billede: Slid nu jeres sko op. Brug jeres liv. Vær ikke bange for at tage fat. Begive jer ud på vandringer I ikke ved hvor fører her. Vælg ikke altid de letteste og bredeste veje, men også de veje hvor der er stenet og støvet, og det går op og ned og gælder om at holde ud. Støvlerne på van Goghs billede har virkelig været brugt til det sidste. Og selv om man ikke kan se det menneske som har slidt dem, så fornemmer man det alligevel. For der er jo et helt liv i de sko et hårdt og arbejdsomt liv. Et liv med sved og tårer og lykkelige smil. Et liv med længsel og drømme og skuffelser - og kærlighed som sætter hen over alt det der skiller os og er svært. Muligvis er det van Goghs egne støvler vi ser. Van Gogh havde den overbevisning at det bedste middel til at lære Gud at kende, det er at elske meget. Man skal ikke holde sig på afstand af livet, men, skriver han i et brev: Elsk en ven, et menneske, en ting, og du er på den rette vej.. ja man må elske med en dyb og alvorlig sympati, med viljestyrke og forstand, og bestandig uddybe sin viden, - det fører uundgåeligt til tro på Gud! siger van Gogh. Så hvis vi nu vender tilbage til billedet med skoene. Så betyder det for jer: I skal ikke nøjes med at sætte jer på en barstol og lufte jeres sko og se livet an. I skal ud på dansegulvet. I skal turde slide jeres sko og elske det liv I har fået. I skal turde være glad med de glade, og kunne græde med de som græder, og hjælpe dem som har brug for det, det som Paulus talte om i den

3 3 første læsning vi hørte. Ja I skal turde bevæge jer derud hvor I ikke på forhånd ved hvad der sker, så vil I også vide, (siger van Gogh,) at det er Gud som kalder på jer I det liv har fået. I bliver nu konfirmeret, velsignet, sendt ud i livet på Kristi Himmelfarts dag. Kristi Himmelfarts dag det er jo netop den dag Jesus velsigner disciplene, hvorefter han forlader dem for at leve i det skjulte hos Gud, hos sin himmelske far. Det eneste som synligt er tilbage på jorden er de spor som Jesus har sat. De spor som de fire evangeliers fortællinger om Jesus beretter om. Da vi sammen var oppe i Lyngby kirke for at se de gamle kalkmalerier, som fylder hele kirken, kunne I se det meget konkret. Et af kalkmalerierne forestiller Kristi Himmelfart. Man ser hvordan disciplene måbende stirrer op imod himlen, mens Jesus forsvinder bag ved en sky. Man kan kun lige skimte hans fødder under skyen. Men nede på jorden der har han til gengæld efterladt sig to store fodspor. Og det er derned I skal se, siger billedet. Dér er begyndelsen til den vej I skal gå. Det er to store fodspor, man ser, som om vi får at vide, at her kan vi sagtens gå i store sko. Kender i det udtryk? Den som går i store sko er generøs, rummelig, man bekymrer sig ikke, men man giver af sig selv uden at tænke på hvad det koster. Sådan som Jesus jo også gjorde. Mens den som går i små sko holder sig til det sikre og klamrer sig frygtsomt til sit eget, og tænker: jeg giver kun noget til andre hvis jeg er sikker på at få noget igen. Husk at gå i store sko!! Og fortsæt så på hver jeres måde de fodspor Jesus har afsat i sit liv. Hvordan ser den vej ud Jesus har gået? Ja man tænker måske lige umiddelbart at Jesus han vidste jo hvad han ville, han havde et mål eller en masterplan for sit liv. Men sådan var det faktisk ikke. Sådan som vi får fortalt om Jesus, så gik hans veje ud og ind og frem og tilbage fra menneske til menneske han mødte på sin vej. Der var altid nogen som kaldte på ham, og som han ikke bare kunne gå forbi. Han lod sig standse som den barmhjertige samaritaner lod sig standse da han så den forslåede mand i grøften. Der var for Jesus aldrig noget som var vigtigere end det

4 4 menneske han lige nu stod over for og så. Han gik ikke uden om besværet men elskede sig ind i verden. Ind til det sidste. Og viste derved at sådan er Gud. Vi lærer Gud at kende når vi elsker os frem. Nu har I foran jer så mange forskellige veje, I kan gå. Somme tider vil I selvfølgelig tænke at nu skal jeg bare frem til målet, nu må jeg i en tid lukke af for alt andet og læse op til en eksamen eller færdiggøre et arbejde. Somme tider skal man bare af sted. Som når turisterne om sommeren kører ad motorvejene ned gennem Europa. De ved at der er skønne landskaber som de bare drøner forbi, men målet er at komme frem til det sted hvor ferien og livet skal leves. Og somme tider vil I bare være optaget af det liv som kalder på jeres kærlighed og nærvær fra dag til dag. Somme tider vil I bevæge jer ud af små krogede veje, og møde mennesker og opleve sider af livet, I ikke drømte om at få at se. Jeg håber virkelig for jer at der i jeres liv også bliver plads til den slags veje. At det ikke alt sammen kommer til at handle om at få kompetencer og uddannelse og karriere og om at få et arbejde så man klarer sig godt. Men at I også oplever skønheden, mangfoldigheden, dybden i det liv vi har fået. Ja jeg håber virkelig at I vil kunne undres og lade jer standse, af noget smukt I ser, af god musik, af mennesker som I involverer jer i, og som gør jeres verden større og tager jer med ud på veje, I aldrig havde tænkt I skulle vandre ad. Jeg håber I vil opleve den lykke det er at kunne fordybe jer, i et arbejde, i bøger, i andre mennesker, sådan at I slet ikke tænker på hvor I skal hen, men I suger til jer og giver jer selv, dér hvor I er. Jesus sagde som vi hørte: Jeg er vejen, sandheden og livet. Det betyder ikke at nu er der én fastlagt vej vi skal gå. Der er naturligvis mange veje som fører til Gud. Men Jesus har begyndt en vej, som I nu med mod og fantasi, med indlevelsesevne og kærlighed ikke mindst, skal fortsætte hver især. Og stol så på, at den som tør elske, finder også vej til sandhed og liv.

5 5 Ja stol også på, at på jeres vandring følger Gud jer, som den der inspirerer jer og viser jer veje til liv. Gud går med jer, gennem mørke og lys, gennem de lykkelige dage hvor glæden sitrer og danser i jer, og gennem de svære og tunge dage, hvor I næsten ikke kan komme ud af stedet, og hvor I ikke synes der nogen mening med noget som helst. Gud siger både, nu skal I ud på dansegulvet, I skal ikke bare sidde og se på! Vær glad med de glade! Og Gud siger også: Gør nu det som er rigtigt, gå hen til det menneske som har brug for dig, græd med den som græder, og vær der som en ven! Ja hvordan Gud er der i jeres liv, vil jeg til sidst i en lille historie fortælle om. Der var en mand som havde en underlig drøm. Jeg drømte, sagde han, at jeg vandrede i sandet langs en endeløs strandbred side om side med Gud. Jeg talte med Gud om alle ting som var sket i mit liv - og som jeg aldrig helt var kommet til at forstå. Vores fødder efterlod fodaftryk i sandet. Da jeg et kort øjeblik så mig tilbage, så jeg pludselig at der nogle steder kun var efterladt aftryk af ét par fødder - ikke to! Jeg stoppede op for at se nærmere efter og tænke over det. Da så Gud hvor rådvild jeg blev, og jeg sagde: Herre, hvorfor er der nogle strækninger på vores vej, hvor der kun er fodaftryk af en person? Jeg kan se, det var i perioder, hvor jeg havde det dårligt og alting var så svært! Hvorfor var du ikke hos mig, når jeg havde allermest brug for dig? Hvorfor forlod du mig? Jamen, sagde Gud, der hvor der er to sæt fodspor, der gik jeg ved siden af dig, og der hvor der kun er et spor, på de strækninger da du ingenting kunne og det var svært, der bar jeg dig! Sådan følger Gud os og vandrer med os eller bærer os når vi ikke selv kan gå. Det er godt at vide når vi ved at vores livsveje kan føre os mange steder, både lykkelige og svære steder, hen.

6 6 Til lykke med jeres konfirmation. Med jeres ja - til at vandre ud i livet med Guds velsignelse i ryggen. Det bliver spændende at se hvor jeres forskellige veje fører jer hen. Vær modige, elsk den verden I ser. Slid godt på jeres sko. Amen. Erik Høegh- Andersen Salmer: // v. 7 & Konfirmandernes egne bønner for livet: Mit lys Mads Jeg behøver ikke at åbne munden for at tale med dig. Du behøver ikke at røre for at mærke mig. Vi lever i hinandens indre med kærlighed og tro. Jeg når kun at hviske min nød, inden jeg ser dig for mig. Rystende fra kærlighedens forbandelse redder du mig, igen og igen. Vi slås til døden os skiller og om igen. En dag flyver jeg væk fra denne jord, men så længe jeg har kærlighed med mig, skal jeg nok befries. Amen. Vis mig! - Anne Sofie Når jeg er mørk Så vis mig lys Når jeg er trist Så vis mig glæde

7 7 Når jeg føler svigt Så vis mig troskab Når jeg føler mig alene Så vis mig kærlighed Når jeg mangler håb Så vis mig det Når jeg og andre fejler Så vis mig tilgivelse Vis mig livets glæder Bøn af flere konfirmander: Gud, før mig ud i livet, ud i det ukendte, og vis mig en vej til lykke. Livet - det er stort og åbent og alt kan ske. Gud, lær mig at elske det. Jeg håber på medgang, men ved også modgang kan gøre mig stærkere. Gud vær der som en ven jeg kan snakke med. Lad mig vide at du er der for mig og vil hjælpe mig uanset hvad. Gud støt mig i at elske, hjælpe og holde af alt det du har skabt. Lys den rigtige vej op for mig, luk de dårlige døre og åben de gode som vil føre til glæde og fryd. Jeg ber til at meningen altid står tydeligt for mig, og hvis den skulle blegne, så lad mig bevare troen på at den er der.

8 8 Gud, gør ikke livet for hårdt for mig. Men hvis det bliver svært, så hjælp mig alligevel med finde livsglæde og værdsætte hver dag. Gud, vær mit støttehjul, støt mig når tiden er svær, måske kan jeg så tage støttehjulet af, når jeg har lært at leve. Livet er stort, vidunderligt og svært, giv mig mod til at leve det. Hjælp mig til at opleve så meget som muligt, og lær mig at gøre den svære verden let på min egen måde.. Lær mig at elske og opleve selv at blive elsket. Kære Gud, giv mig mod, håb og styrke til at møde livet med et åbent hjerte.