Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning"

Transkript

1 Nye helhedsplaner Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning Nee Rentz-Petersen 8

2 Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning Indledning Landbrugets nye produktionsanlæg er de seneste år vokset til anseelige størrelser, grundet erhvervets fortsatte strukturudvikling. Flere og flere bedrifter vælger i dag at opføre deres nye produktionsanlæg på bar mark, væk fra den gamle udflyttergård med mange årtiers knopskydninger. Landskabs- og helhedsplanlægningen er derfor et særdeles væsentligt emne at prioritere, hvis de nye anlæg skal indpasses i balance med landskab og øvrig bebyggelse i det åbne land. Udfordringerne ved at placere et storlandbrug i et landskab er forskellige, alt efter hvilken landskabstype man befinder sig i. Denne pjece giver en kort introduktion til de mest karakteristiske landskabstyper i Danmark, og udpeger typiske udfordringer ved de forskellige landskabstyper. Inspireret af danske herregårdes fine evne til at koble bygning, landskab og beplantning til smukke helheder, introduceres et nyt princip til landskabsplanlægning for nye storlandbrug: driftsbygningerne kombineres med skovrejsningsområder, hurtigvoksende beplantning og et gridnet af kirsebærtræer. Idéen med denne øgede brug af beplantning, er at knytte bygninger og landskab visuelt sammen, så det nye anlæg indgår i balance med sine omgivelser. Princippet afprøves i 4 forskellige landskabstyper, der hver især giver forskellige billeder på landskabelig indpasning af nye storlandbrug i det danske landskab - til inspiration for rådgivere i landbrugets byggebranche, planlæggere i kommuner, landmænd med byggeplaner eller andre med interesse for kulturlandskabets udvikling. Nee Rentz-Petersen Udgivet af Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé København K ISBN Publikationens indhold er baseret på resultater fra Ph.d.-afhandlingen Industrialiserede Storlandbrug i Danmark Nee Rentz-Petersen, Kunstakademiets Arkitektskole, En særlig tak rettes til Landbrugets Kulturfond, der har støttet udgivelsen af denne publikation. Nee Rentz-Petersen og Kunstakademiets Arkitektskole Et storlandbrug udgør et stort skalaspring i forhold til eksisterende bebyggelse i det åbne land. Her en skalasammenligning mellem Rådhuspladsen i København og et storlandbrug (grundplan m2). 3

3 Landskabstyper Principsnit gennem 10 karakteristiske landskabstyper i Danmark. Det danske landskab kan ved første øjekast synes fladt og relativt ensformigt. Kigger man nøjere efter, vil man hurtigt registrere mange nuancer, der skaber helt forskellige rumlige oplevelser fra sted til sted: fra hedeslettens små, lukkede landskabsrum med de mange læhegn, over marskens vidtstrakte og åbne landskaber, til de småbakkede og mere intime morænelandskaber. Variationerne skabes primært af forskelle i terræn og beplantning. Der kan ikke opstilles entydige retningslinjer for hvor og hvordan man skal placere et storlandbrug i landskabet. marsk bakkeø hedeslette Et stort bygningsanlæg vil påvirke den enkelte landskabstype på forskellig vis, og en landskabsanalyse af det enkelte sted, må derfor altid være udgangspunktet. Der er dog en række generelle forhold man kan være opmærksom på: Synlighed over afstand skal man være særligt opmærksom på i de mest åbne landskabstyper som marsk, bakkeø marint forland og storbakket moræne. Her vil et nyt storlandbrug ofte være synligt over endda meget store afstande. Det kan derfor være direkte uønsket nogle steder, mens det andre steder kan indgå som et nyt og karaktergivende landmark. marint forland Regulering af terræn i større stil bør altid undgås - både af økonomiske og af landskabsæstetiske årsager. Der vil derfor typisk være færre velegnede byggefelter i de mest kuperede landskabstyper som tunneldal, randmoræne, dødislandskab og storbakket moræne. Landskabets skala har betydning for hvor meget et nyt storlandbrug vil påvirke det enkelte sted. I landskabstyper som dødislandskab, småbakket moræne, hedeslette samt svagt bølget moræne afgrænses landskabsrummene ofte af tætliggende beplantning eller et småbakket terræn. Her er landskabsrummene altså små, og en stor bygning vil derfor typisk virke ganske dominerende. I marint forland, storbakket moræne, randmoræne, marsk og tunneldal er landskabsrummene større, hvilket gør at der her kan skabes en naturlig balance mellem bygning og landskab. Marsklandskab i Sønderjylland. Landskabsrummet er stort og horisonten ubrudt. tunneldal storbakket moræne randmoræne Placering i terræn har ligeledes betydning for hvor dominerende en bygning vil virke. Placerer man bygningen nær landskabets højeste punkter, vil den typisk virke meget dominerende og syne endnu større, end den i virkeligheden er. En placering nær terrænets laveste punkter vil derimod nedtone bygningens dominans. Uanset landskabstype, bør det derfor tilstræbes at placere bygningen lavest muligt i terræn. Hedeslette i Midtjylland. De taktfaste læhegn plantet for at undgå sandflugt, skaber mange små, lukkede og adskilte landskabsrum. 4 dødislandskab svagt bølget moræneflade småbakket moræne Dødislandskab på Fyn, karakteriseret af de mange små bakkedrag, med pludselige huller, lavninger og søer. 5

4 Herregårde Danske herregårde er fine eksempler på anlæg der kobler bygning, terræn og beplantning til smukke helheder. Der er derfor god grund til at lade sig inspirere af herregårdene, når nye storlandbrug skal finde deres plads i det danske landskab. Karakteristisk for herregårdsanlægget som type, er at bygning og beplantning er to uadskillelige elementer. Beplantning er en central del af anlæggets samlede struktur, som herregårdens forskellige bygninger underordner sig. Balanceforholdet mellem bygning og beplantning domineres af beplantning, mens bygningerne kun er punktvise nedslag. Oplevet fra afstand forankrer beplantningen de store bygningsanlæg til landskabet. Herregårdene bruger desuden det enkelte landskabs karakteristika, til at tilføre hvert anlæg et særkende: anlæggene er altid placeret signifikant i forhold til landskabets topografi, og typisk kan deres placering beskrives med ganske få ord: Ved foden af tunneldalens side (Clausholm) Ved kanten af fjorden (Vitskøl Kloster) eller Inde i lunden (Nørre Vosborg). Herregården Clausholm er et fint eksempel på hvordan de naturgivne forudsætninger ved foden af en tunneldal, bruges til at give anlægget karakter: staldgård, hovedbygning og voldgrav er placeret i tunneldalens bund grundet nærheden til vand og græsningsarelaer til kreaturer. På den skrånende dalside er der anlagt en terrasseret park, mens ladeanlægget er placeret på toppen af dalsiden nærmest dyrkningslandskabet. Skal herregårdens anlægsprincipper overføres til nye storlandbrug, bør det naturligvis ikke føre til direkte kopier af hverken struktur eller formsprog. De aksefaste barokanlæg var en klar manifestation af godsejerens magtfulde position i samfundet, og det vil derfor virke en smule pudsigt at anlægge alléer foran den nye svineproduktion, da man herved ubevidst kommer til at referere til tidligere tiders samfundsstrukturer og idealer. Principdiagram af Clausholm. Hovedbygningen er placeret i midt i den karakteristiske midterakse. Aksen opløses i en række tværakser i den terasserede park, før ladeanlægget på parkens øverste niveau. Et kaskadeanlæg markerer midteraksens centerlinie i parken. 6 Hvis herregårdenes anlægsprincipper derimod bearbejdes både formmæssigt og strukturelt, så de afspejler vort samfund og de formmæssige idealer vi har i dag, vil de mere klart udtrykke den tid vi nu er i - nøjagtigt som herregårdene gjorde det på deres tid. 7

5 Nye helhedsplaner Inspireret af herregårdens evne til at koble bygning og beplantning til en helhed, introduceres et forslag til helhedsplaner for nye storlandbrug. Udgangspunktet er de miljømæssige udfordringer vores samfund står overfor: kravene om reduceret CO2 udslip, øget produktionen af biomasse samt behov for bedre forhold for natur, vandmiljø og dyr. Som led i dette er det besluttet at fordoble skovarealet fra 12,4 % af landets samlede areal til ca. 25 %. Arealmæssigt svarer dette til en forøgelse på mellem 3273 km2 og 5428 km2 (til sammenligning udgør Fyn knapt 3000 km2). Det er således et særdeles stort areal der skal udlægges til kommende skovrejsning. Det foreslås derfor at lade skovrejsning indgå som et aktivt element i forbindelse med nye større anlægsarbejder i det åbne land, herunder de nye storlandbrug. Trin 1 - Skovrejsningsområde Trin 2 - Gridnet Første trin i helhedsplanen er at udlægge et skovrejsningsområde omkring byggefeltet. En af de mest enkle måder at rejse ny skov på er permanent braklægning. De såkaldte pionertræer vil være de første til at indtage området. Typiske pionertræer er birk, pil, skovfyr, hyld, røn og eg. Jordbunden indeholder desuden en frøbank, med frø fra den vegetation der tidligere har vokset på stedet, ligesom tilstødende beplantning vil have betydning for hvilke træer der vokser op på det braklagte areal. Permanent braklægning vil således skabe et skovområde med en artsdiversitet og sammensætning der vil variere fra sted til sted, alt efter jordens frøbank, omgivelser, klima, jordbunds- og næringsforhold. Permanent braklægning er ikke en hurtig måde at rejse skov på, og der vil gå en årrække før det braklagte areal rumligt set vil få karakter af skov. For at sikre skovrejsningsområdet en rumlig gennemslagskraft fra start, markeres skovrejsningsområdet af et gridnet med en punktafstand på 25 x 25 meter. Griddets akser placeres nord-syd / øst-vest. I alle punkter plantes et kirsebærtræ. Gridnettet vil afgrænse og definere skovrejsningsområdet fra start. I takt med at det braglagte areal springer i skov, nedtones gridnettets betydning og synlighed. Det præcise grid med ens træer vil stå i kontrast til skovrejsningsområdets uforudsigelighed i artssammensætning og træernes tilfældige indbyrdes placering. Trin 1 Et skovrejsningsområde udlægges omkring byggefeltet. Et par kiler friholdes for bevoksning, for ikke at lukke byggefeltet inde. Kilerne friholdes for bevoksning, enten ved afgræsning eller slåning 1-2 gange årligt. De permanent braklagte arealer udgør i ovenstående diagram 50 hektar, mens byggefeltet udgør 3 hektar. Byggefelt Åbne kiler Skovrejsningsområder 9 8 Hyld, eg og birk er blandt de mest typiske danske pionertræer. Øvrige pinoertræer er skovfyr og pil. Kirsebærtræ. Plantes i alle griddets punkter. Trin 2 Et gridnet af kirsebær vil tegne konturerne af den fremtidige skov, indtil det braklagte areal springer i skov.

6 Trin 3 - Hurtigvoksende beplantning Trin 3 Det braklagte areal og gridnettet vil næppe alene kunne yde produktionsbygningen den rumlige støtte der skal til, for at forankre bygningen til landskabet. Beplantningsforslagets trin 3, er derfor at etablere et antal lunde eller læhegn helt nær byggefeltet: hurtigvoksende træarter som poppel, pil, bævreasp, el, birk eller kastanje. Beplantningen tager form efter eksisterende beplantning på stedet, og vil derfor variere alt efter landsdel og landskabstype. Det braklagte areal og gridnettet kan ikke alene yde produktionsbygningen den rumlige støtte der skal til, for at forankre bygningen til landskabet. Derfor etableres et antal lunde eller læhegn helt nær byggefeltet af hurtigvoksende træarter. Lunde og læhegn optræder i forskellig form, intensitet og karakter i forskellige landskabstyper; fra de flade landskabers taktfaste læhegn og regulære plantager, til de bakkede landskabers lunde og skove formet efter landskabets konturer. Trin 3, den hurtigtvoksende beplantning, tager således form efter den lokale beplantnings karakter, for ikke at blive fremmede landskabelementer det enkelte sted. Trin 5 Tidshorisont: år. Det braklagte areal springer i skov, og gridnettes betydning nedtones. Hurtigtvoksende træer har typisk en kortere levetid end træerne i det øvrige skovrejsningsområde, og de to beplantningstyper vil derfor supplere hinanden over tid. Trin 4 - Produktionsbygning og tanke Produktionsbygning og tilhørende tekniske anlæg placeres nu på byggefeltet. Den kørefaste belægning omkring bygningen holdes på et minimum, så al beplantning - skovrejsning, kiler, gridnet og lunde vokser helt tæt på denne grænse. Tanke, beholdere og siloer placeres markante og synlige steder, og optræder som markører af storlandbruget set over afstand i landskabet. Den hurtigvoksende beplantning tæt på byggefeltet bryder bygningen ned i mindre dele, så ingen facader ses i deres fulde længde i ét blik. Skalaen i anlægget nedbrydes, og produktionsbygningen vil optræde i fragmenter. 10 Eksempler på hurtigvoksende træer: gråpoppel, el og bævreasp. Trin 4 Produktionsbygning, tekniske anlæg og bassin til lagring af opsamlet regnvand placeres på byggefeltet. Lunde eller læhegn plantes helt tæt på produktionsbygningen, og nedbryder dermed bygningen i mindre dele. 11 Trin 6 Tidshorisont: 50 år. Produktionsbygning og tekniske anlæg er væk, og skoven er vokset til. Byggefeltet er en lysning i skovområdet, der kan danne udgangspunkt for nye anlæg eller aktiviteter.

7 Storbakket moræne Eksempel på et storlandbrug placeret i umiddelbar tilknytning til Nordjyske motorvej ved Hadsten. Landskabet er et stærkt kuperet morænelandskab, hvor de store bakkeprofiler spænder ud mellem områdets mange tunneldale. Beplantningen i området karakteriseres primært af en del midre lunde og enkelte større skovpartier, mens der kun er ganske få spredtliggende læhegn. Landskabet er åbent, hvilket tillader mange lange kig, over store afstande. Anlægget er placeret nær terrænnets laveste punkt. Skovrejsningsområdet er delt i tre klumper, og der skabes åbne kiler ind mod produktionsbygningen. Tanke og siloer er anbragt i en lille klynge tæt på motorvejen, og markerer storlandbruget som det første set fra afstand. Anlægget er placeret nær terrænets nedre koter, hvilket bevirker at bygningen trykker sig i landskabet og ikke fremtræder unødigt dominerende. Tagfladen vil typisk være den mest fremtrædende bygningsdel i et storbakket morænelandskab. Skovrejsningsområdet udgør i dette eksempel 60 hektar, byggefeltet 3 hektar Landskabet er relativt åbent, og især fra de højest beliggende punkter kan man se langt i denne landskabstype. Anlægget set fra motorvejen, hvor tankene som det første markerer anlægget. Kilen i skovrejsningsområdet sikrer at produktionsbygningens facade forbliver delvist synlig.

8 Marint forland I dette eksempel er storlandbruget placeret ved Åbybro nord for Limfjorden, hvor landskabet er meget fladt og åbent. Området præges af at være delvist indvundet land, med mange afvandingskanaler, lange lige veje og taktfaste læhegn. Det marine forland ud mod Limfjorden er stort set friholdt for både bebyggelse og beplantning. Byggefelt og skovrejsningsområde er placeret så det danner en præcis grænse mod den åbne og ubebyggede flade mod Limfjorden. Beplantning omkring produktionsbygningen er en blanding af læhegn og mindre plantager, karakteriseret af præcise og lige former, med reference til øvrig beplantning i området. Kilen i skovrejsningsområdet sikrer at anlægget også på sigt vil være synligt fra områdets primære veje. Karakteristisk for det marine forland er det flade terræn, og en vekslen mellem åbne og lukkede rum. Storlandbruget er placeret i den bebyggede del af landskabet, der allerede rummer mange læhegn og plantager. Skovrejsningsområdet udgør i dette eksempel 42 hektar. Eksisterende beplantning er markeret med mørk grå Landskabstypen marint forland karakteriseres af store åbne flader, med tætliggende læhegn og plantager omkring al bebyggelse. Anlægget set fra den åbne flade mod limfjorden. Overgangen mellem bygning og landskab formidles af beplantning.

9 Bakkeø Holsted bakkeø er en del af et større bakkeø-område, der dækker hele den sydvestlige del af Jylland. Bakkeøerne adskilles med jævne mellemrum af lavtliggende ådale med vådområder. Mange større skovpartier, lunde og hegn er sammen med det bølgede terræn med til at gøre landskabet varieret, men også relativt lukket. Kun fra bakkeøernes toppunkter er der udsigt over større afstande i landskabet. Skovrejsningsområdet strækker sig fra landskabets laveste koter op ad bakkeøens sider, hvor det forbindes med et eksisterende industrikvarter ved motorvejens frakørsel. Flere byggefelter til agro-industrielle formål kunne tænkes udlagt i dette skovrejsningsområde (f.eks. korn- og foderstof, maskinstationer eller andre produktionsanlæg). Skovrejsningsområdet og de hurtigtvoksende lunde omkring produktionsbygningen karakteriseres lige som øvrig beplantning i området af lunde med bløde konturer. Storlandbruget ligger ved foden af bakkeøen, og dominerer ikke unødigt i landskabet. Skovrejsningsområdet forbinder storlandbruget med et eksisterende industriområde. Andre større landbrugsvirksomheder kunne tænkes placeret i denne skovbyggezone - et agro-industrikvarter. Skovrejsningsområdet udgør 100 hektar Anlægget set fra motorvejen. Oplevet i fart, vil kun små glimt af produktionsbygningen være synlig.

10 Hedeslette Landskabet på Karup hedeslette består af ganske få elementer: tæt plantede læhegn omkring områdets jævne og regulære dyrkningsflader. Mønsteret afbrydes jævnligt af regulære plantager i varierende størrelser. Vejene er lange og lige, og tillader mange steder kig igennem flere af de afgrænsede rum mellem læhegene. Byggefelt og skovrejsningsområder er placeret imellem eksisterende læhegn. Den hurtigvoksende beplantning omkring det nye storlandbrug, er her en fortætning af områdets tætliggende læhegn. Siloer og tanke er anbragt helt ud mod landevejen, og vil som den eneste del af produktionsanlægget være synligt fra større afstand på landevejen. Skovrejsningsområde og produktionsbygning er placeret parallelt med eksisterende hegnstruktur. Den hurtigvokende beplantning omkring storlandbruget er en fortætning af læhegnene, der er områdets mest dominerende beplantningstype. Skovrejsningsområdet udgør i dette eksempel 16 hektar, byggefeltet 3 hektar. 18 Karakteristisk hedeslettelandskab med lange lige veje og tætliggende læhegn. Fodersiloer og tanke markerer storlandbruget set fra landevejen. På grund af områdets mange læhegn bliver anlægget først synligt i det øjeblik man er ganske tæt på. 19

11 Traditionen Herregården og det industrialiserede storlandbrug De nye helhedsplaner for storlandbrug bygger på herregårdsanlæggets grundlæggende principper om at koble bygning og beplantning til en helhed, for at skabe sammenhæng mellem bygning og landskab. Strukturelt og formmæssigt er der dog store forskelle på de to anlægstyper: Herregårdens struktur er en større geometrisk komposition, anlagt i samspil med terræn, beplantning og landskab. Strukturen styres af akser, sigtelinjer eller markante punkter. Særligt i barokanlæggene indgår uendeligheden i anlæggets hovedakse, hvormed anlægget knyttes til et større rum end anlæggets egen fysiske afgrænsning. Et storlandbrug fremtræder i modsætning hertil som én storskalaenhed. Som karakterskabende element indgår skovrejsningsområder og beplantninger med friholdte kiler, der tilfører anlægget en ny rumlighed. Anlæggets store skala brydes ned med lunde, der indgår som del af et større skovrejsningsprojekt. Den hurtigvoksende beplantning tæt på byggefeltet bryder bygningen ned i mindre dele, så ingen facader ses i deres fulde længde i ét blik. Produktionsbygningen optræder som fragmenter - en ny anlægstype i det danske kulturlandskab, der forhåbentligt kan være med til at genetablere sammenhængen mellem bygning og landskab i store landbrugsanlæg. Skal helhedsplaner som disse realiseres, er det største spørgsmål naturligvis hvordan man rent praktisk får koblet skovrejsningsområder med storlandbrugets nye byggefelter. Her kunne en mulig strategi være, at kommunerne sammentænker udpegningen af nye skovrejsningsområder med udpegningen af velegnede byggefelter for storlandbruget i kommuneplanerne. Da også staten har store interesser i at øge skovrejsningen i Danmark, kunne tidligere ordninger med fuld indkomstkompensation ved skovrejsning, tænkes attraktive at genindføre. De lavtliggende landbrugsjorder der på sigt vil udgå af landbrugets markdrift, kunne være mulige områder til disse nye formål. Naturligvis vil ikke alle nye skovrejsningsområder være velegnede til at rumme byggefelter til nye storlandbrug, da mange andre interesser også skal tilgodeses. Selvom landbruget i dag står overfor enorme økonomiske udfordringer der aktuelt begrænser nybyggeriet i sektoren, er det måske netop nu at muligheden for at nytænke erhvervet både miljømæssigt, dyrevelfærdsmæssigt, energimæssigt og arkitektonisk skal gribes. Forslaget skal derfor ses som et bud på en aktuel udviklingsstrategi for det industrialiserede storlandbrug, med intentionen om at skabe en naturlig plads og eksistensberettigelse for landbruget i det postindustrielle samfund

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling

Læs mere

Landskabsplanlægning for nye storlandbrug

Landskabsplanlægning for nye storlandbrug Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen Landskabsplanlægning for nye storlandbrug Bearbejdet udgave af ph.d.-afhandlingen Industrialiserede Storlandbrug

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1 Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Pil i landskabet Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet

Pil i landskabet Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet Pil i landskabet Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet Energipil kan hurtigt blive et markant element i landskabet Baggrund Pil er en afgrøde, der kan anvendes til flere formål

Læs mere

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården

Læs mere

Fladbakker i Lynge Nord

Fladbakker i Lynge Nord 26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne

Læs mere

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013 Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Vindmøller i Nørrekær Enge

Vindmøller i Nørrekær Enge Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport, Bilag 1 - øvrige visualiseringer August 2007 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger. Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 42 ÅRSLEV-RINGE MORÆNELANDSKAB Årslev-Ringe Morænelandskab ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn kommune. Området er del af de morænelandskaber, som præger

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1 Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder. HOVEDGREB Arkitektur og landskab 11 Da terrænets naturlige plateau er mindre end anlæggets areal er der behov for en tilpasning til terrænet. Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen.

Læs mere

Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013

Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013 Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

CLAUSHOLM. Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... HERREGÅRDSHAVER. Havens historie. Realisering

CLAUSHOLM. Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... HERREGÅRDSHAVER. Havens historie. Realisering HERREGÅRDSHAVER CLAUSHOLM Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... Havens historie Clausholm Slot er med staldgård og park et af de første og mest karakteristiske barokanlæg i Danmark.

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk

13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget 29. september 2015 13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk 15-022379 Sagsfremstilling Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2013 modtaget

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Kuperet skovnært landskab

Kuperet skovnært landskab Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

SKOVPARCELLER I DREJENS

SKOVPARCELLER I DREJENS SAGSNR. 12.4591 1. udkast - d. 30. maj 2014 SKOVPARCELLER I DREJENS forslag TIL NY DISPONERING forslag til ny disponering med åben-lav boliger gældende planforhold arealopgørelse Nærværende projektmappe

Læs mere

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen

Læs mere

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning.

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning. Seks eksisterende vindmøller på Københavnerhede Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) 6 Nærzone - Klinkhøjvej, eksisterende forhold. Vindmølleområdets vestlige halvdel af nærzonen

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab

4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Storbakket skovklædt landskab med herregårdspræg og koncentration af talrige

Læs mere

Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi

Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi Baggrund Ved indførelsen af en målrettet regulering af landbrugets brug af nærringsstof på markerne, er der behov for

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) marts 2016 Esplanaden 8C, 4. tv DK 1263 København K Tlf. +45 3318 6180 www.schonherr.dk HVISSINGE ØST - OMRÅDET Side 2 Glostrup Kommune, Bebyggelse i Hvissinge

Læs mere

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.

Læs mere

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Boliger på Sauntevej i Hornbæk Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Pil i landskabet. Mini-guide til hvordan pil plantes under hensyn til landskabet. Tilstræb - undgå

Pil i landskabet. Mini-guide til hvordan pil plantes under hensyn til landskabet. Tilstræb - undgå Pil i landskabet Mini-guide til hvordan pil plantes under hensyn til landskabet Tilstræb - undgå BioM Som en del af projektet BioM (bæredygtig bioenergi), har der været arbejdet med at kortlægge og udarbejde

Læs mere

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40.

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40. Tihøje 60,6 ha Kilde 40,4 ha Rejstrup - 78 ha Vildbjerg 73,9 ha Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40 Indhold

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade

Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Kronprinsensgade udvikling af parkeringsareal Grunden har en særdeles attraktiv beliggenhed ved Odense Å, og har igennem mange år været genstand for interesse

Læs mere

Afslag på ansøgning om husstandsmølle på Geddalvej 51, 7830 Vinderup

Afslag på ansøgning om husstandsmølle på Geddalvej 51, 7830 Vinderup Side 1/5 DANSK VINDMØLLEFORMIDLING APS Oddesundvej 183 7755 Bedsted Thy Dato: 06-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

Randers - Neder Hornbæk

Randers - Neder Hornbæk Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere