Landskabssyn og planreform

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabssyn og planreform"

Transkript

1 Landskabssyn og planreform et memorandum Akademiraadet

2 Landskabssyn og planreform et memorandum Akademiraadet 2008

3 Forord Det danske landskab står allerede nu og i stigende grad de næste ti-tyve år over for mere gennemgribende synlige forandringer, end både stavnsbåndets ophævelse, udskiftningen af gårde og landbrugets mekanisering gav anledning til. Økonomi, ejerforhold og dyrkningsmetoder ændrer sig radikalt, store byområder vil vokse langs hovedtrafiklinierne og i forbindelse med kommunesammenlægningerne forsvinder de amtslige regionplaner som styringsinstrument. På den baggrund nedsatte AR i efteråret 2005 et bredt udvalg til drøftelse af det åbne lands fremtid, set i lyset af kommunalreformen og konjunkturerne for landskabets forandringer. Udvalget afsluttede sit arbejde i 2006 med det foreliggende memorandum, som er tilrettet og illustreret i Dette memorandum er blevet til i en blanding af forhåbning og bekymring. Bekymring fordi den iværksatte kommunalreform risikerer at svække det åbne lands planstatus i Danmark. Men også forhåbning, fordi det nye plansystem omvendt kan blive anledning til at revurdere synet på det danske landskab, og ikke mindst revidere måden det forvaltes på. Teksten er med faktuelle noter bygget op som overvejelser over det historiske landskabs status, sat over for aktuelle og kommende landskabsarkitektoniske syn på omgivelser og aktører. Akademiraadet er ikke nødvendigvis enigt i alle udvalgets synspunkter eller refleksioner, men har på baggrund af det samlede memorandum noteret sig de mange faktorer bag det danske landskabs forandringer. Raadet kan derfor fuldt tilslutte sig udvalgets afsluttende anbefalinger af mulighederne i: * Udvidet landskabsarkitektonisk ekspertise i konkrete planprocesser, på alle planmæssige niveauer, såvel i kommunerne som i de regionale råd. * Udvikling af analysemetoder i kommuner og regioner (gerne som kommende lovkrav). * Formulering af et mere komplekst syn på samspillet mellem det åbne landskab og de bebyggede områder. Skriftet forelægges hermed offentligheden og de forvaltningsmæssigt involverede til Inspiration og diskussion. Akademiraadet, januar 2008 Elisabeth Toubro og Kristine Jensen

4 Landskabssyn og planreform Det danske landskab forandrer sig. Det har det altid gjort, over årstiderne og gennem århundreder. Det strækker sig på et traditionelt Danmarkskort fra København til Esbjerg og fra Gedser til Skagen. Grønne og brune stræk mellem blåt og gult, i bløde overgange snarere end voldsomme højdeforskelle. Men nye kontraster har indfundet sig i løbet af de sidste tityve år, med store anlæg og hurtige forbindelser»over mark under strand«, som skrevet står i Holger Drachmanns Midsommervise. Opfattelsen af grænserne flytter sig også i vore hoveder. København omfatter igen Skåne som samlet Øresundsregion, og Nordsøens fastlandssokkel er med råstoffer og fiskebestand en ny del af det mentale landskabsbillede. Som geologiske formationer respekterer landskabet hverken nationale grænser, kommuneskel eller regionale opdelinger. Tunneldale og kyster, heder og åer følger andre forløb end sognebånd og politikredse.»...nye kontraster har indfundet sig i løbet af de sidste ti-tyve år, med store anlæg og hurtige forbindelser...«5

5 Reformer Perspektiver (1) Planlovsystem De vigtigste ændringer i det nye plansystem fra 2005 er: at de udvidede kommuner efter sammenlægningerne overtager en række miljøopgaver, som før henhørte under amternes regionplaner at en række tidligere regionplaninitiativer overgår til ministeriets landsplanudmeldinger at nye regionale råd går ind mellem stat og kommuner med strategier, dialoger, men ikke bindende overordnede planer og at de nedlagte amters regionplaner forsvinder som planredskab begreberne byzone, landzone og sommerhusområde bibeholdes i det nye planlovsystem som kategorisk sondring. Kommunesammenlægninger og en ny planlov afløser efter 2005 gradvis planlovsystemet fra starten af 1970 erne. (note 1) De administrative skift i forbindelse med den aktuelle kommunalreform kan på området fysisk planlægning af land og by betragtes som en mulighed for at analysere kollektive værdier og introducere bredere problemformuleringer i regional skala. Nutidig by- og landskabsarkitektur må ses som modspil til et hovedsagelig retrospektivt kulturarvssyn, og som økonomisk og kvalitativt planpotentiale. Herunder: Sikring af landskabernes tilgængelighed. Mulighed for planlægning af regionale by- og landskaber på tværs af kommunegrænserne. Mod- og samspil med stadig større og mere magtfulde økonomiske aktører. (note 2) Lokal forankring, herunder styring af Mobilitet og trafik, samt Turisme og (ofte vulgariserende) tivolisering. Turisme er en vigtig indtægtskilde i store områder af landet, især hvor andre arbejdspladser er forsvundet. Det gælder ikke alene udkantområder, men også større og mindre byer. Det drejer sig om i alt årsværk i turistindustrien. Den samlede årlige omsætning er på landsbasis 50 mia. kr., heraf er 30 mia. lagt af udenlandske turister svarende til 7 pct. af Danmarks samlede eksport. Så der er ingen tvivl om at sektoren også i fremtiden vil blive betragtet som et økonomisk potentiale. De involverede vil stille øgede krav til landskabets og byernes frem-træden. (3) Landbrugspolitik Alle borgere har forventninger til og tro på almene forbedringer af deres livsudfoldelse gennem samfundsændringer. Disse forventninger er i Danmark påvirket af de sidste halvtreds års økologisk set kortsigtede dispositioner på landbrugs-, bosætnings og erhvervsområdet. Det er ikke desto mindre enhvers praktiske og politiske forpligtelse fortsat at medvirke til dannelse af styringsmåder, som styrker respekt for al levende natur. Da Akademiraadet i 1974, efter forrige kommunalreform, overbragte den daværende statsminister et memorandum om Danmarks fremtid,»vækst og Ressourcer«, manede skriftet til besindighed og til respekt for madjord og nuancerede landskabskarakterer. EUs støtteregler og brakjordspolitik ændrede imidlertid allerede før årtusindskiftet forudsætningerne for dansk landbrugspolitik. (note 3) Gødningsmaskiner og gyllespredere tegner nye mønstre på bonitetskortet. Bydannelser, forstæder eller sommerhusområder træder mere og mere massivt eller karakterløst ud i det åbne land. Marker gennemskæres af udtjente produktionsveje afveje der er ude af brug og ligger hengemt på kryds og tværs mellem lige så udtjente og hengemte ejendomme. Sådan ser billedet ud nu ved indgangen til en ny æra af sammenlagte kommuner, regionale råd og landsplandirektiver. (2) Nye økonomier Erhvervsaktiviteten på landet udgøres ikke længere udelukkende af fødevareprodution. Flere stærke økonomier må indbyrdes vurderes efter deres indflydelse på landskabet. Byudviklingen har i løbet af tyve-tredive år dannet udposninger på eksisterende landsbyer og sammenhængende bebyggelse langs store trafikårer. Varetransport, ikke mindst i outsourcede produktioner, foregår i realiteten som rokering af rullende lagre mellem fire-fem store terminaler rundt om i landet. Inden for de næste ti år vil antallet af danske landbrug falde fra de nuværende til Kvæg- og svineavl vil hovedsagelig foregå i Vest- og Sydjylland. Gylleproblemet er allerede så stort, at fremtidig svineproduktion må omlægges til egentlig industri med forarbejdning af gylle frem for markspredning. På kort sigt vil der blive indført strammere regler for bedrifter med mere end 2250 slagtesvin. Konventionelle økologiske brug vil derfor kun kunne drives i mindre enheder. Hvilke værdier har da i historiens løb bestemt et alment landskabssyn og nye blik på landskabet? Maleren J. Th. Lundbye fremhævede i sine billeder den danske kæmpehøj, eller ko og bonde i samdrægtighed få årtier før det industrielle landbrug satte nye panoramaer på dagsordenen. Fr. Vermehren opnormerede på sit maleri af en strikkende fårehyrde den åbne hede kort tid før opdyrkningen ændrede netop dén landskabstype. 6 7

6 Poul Henningsen viste i sin swingende og glidende Danmarksfilm skønheden i cementfabrikker og asfalterede veje - femten år før Morten Korch-filmenes falske maskinstormeridyl bestemte biografbilledet. En generation senere satte økologiske reaktioner ind over for øget gødningsforbrug og hensynsløs råstofgravning. Men det æstetiske blik på landskabet er stadig præget af et kunstsyn grundlagt i 1840, helt på tværs af den senere industrielle udnyttelse og et i dag transportpræget landskabsforbrug. Landskabssyn er med andre ord ideologiske konstruktioner. Den nugældende version er præget af et romantisk og individualistisk fokus, der trækker spor til guldalderens forherligelse af en tid og en bondestand, der allerede få årtier senere var under kraftig tilbagegang på grund af industrialiseringen. Globaliseringen har bragt os i en lignende situation, der på ny bringer en usamtidighed ind mellem noget der var, og det nye der er på vej mellem kulturarvens billeder og en ny realitet. Den splittelse deler landskabet op i én del, der er produktiv, og en anden som rekreativ og oplevelsesrig særkategori.»gødningsmaskiner og gyllespredere tegner nye mønstre på bonitetskortet. afveje der er ude af brug og ligger hengemt på kryds og tværs mellem lige så udtjente og hengemte ejendomme.«fra den udskilning er der ikke langt til nationalparkerne. Der etableres med dem en stærk kontrast eller ligefrem modsigelse mellem et produktionslandskab og en slags ideal-natur, det vil sige en natur, som vi gerne ser den, og som passer til vores historiske billede af os selv og fædrelandet, men som ikke nødvendigvis afspejler moderne samfundsliv og produktionsformer. Det er dette memorandums synspunkt, at landskabet må ses som interferenser og pauser mellem arealer af forskellig udstrækning og fylde, og mellem varierede rekreative eller produktive anvendelser. 8 9

7 »Bydannelser, forstæder eller sommerhusområder træder mere og mere massivt eller karakterløst ud i det åbne land.«10 11

8 Dynamik»...en stærk kontrast eller ligefrem modsigelse mellem et produktionslandskab......og en slags ideal-natur, det vil sige en natur, som vi gerne ser den, og som passer til vores historiske billede af os selv og fædrelandet,...«12 (4) Fremsynet ligeværdighed Forenklet opstillet fremtræder det danske landskab som relationer mellem træge biotoper og aktive transformere: TRÆGE BIOTOPER som ændrer sig langsomt over tid og yder modstand, men er uhyre følsomme over for påvirkninger: Kystlandskaber, å- og søbredder, ferske og salte enge Eksisterende byområder og tekniske anlæg Grundvandsspejl, hav, søer, åer Skovarealer AKTIVE TRANSFORMERE som griber hurtigt ind i givne sammenhænge er eksempelvis: Trafikanlæg og terminaler Nye byområder, landbrug, industri, Drikkevandsforbrug Turistmål Planlægning bør baseres på gensidighed og dialog i det arkitektoniske møde mellem landskabets iboende træge strukturer og kultur- og menneskeskabte faktorer f.eks. Storebæltsbroens møde med vandet og dets landskabsrum, eller de fine herregårdsanlægs oprindelige møde med naturgrundlaget. Der er behov for udvikling af et fremadrettet syn inden for det landskabelige og økologiske område. En mulig opfattelse af ligeværdighed mellem træge biotoper og aktive menneskeskabte transformatorer udspringer blandt andet af øget indsigt i naturens økologiske systemer, der er cirkulerende og forgrenede. (note 4) Der er et skærende misforhold mellem de aktuelle produktionsmæssige realiteter på landet, og den landskabelige og bygningsmæssige fremtræden. Traditionel tilknytning til stedet gennem lokale generationers dyrkning af jorden er blevet et fatamorgana i takt med intensiv produktion og voksende enheder. Hvis man byggede efter de aktuelle produktionsformer ville landskabet blive mere kontrastrigt med færre og større bygninger i større og mere udstrakte landområder. Det er vigtigt at udarbejde regionale strategier for placering af intensivt produktionslandbrug at finde og udpege områder, hvor de nye landbrug kan ligge som særlige zoner. Kommuneplanen skal udstikke retningslinier for placeringen af arealer til landbrugets driftsbygninger og anlæg inden for udpegede landbrugsområder. Mulighed for omlægning af nedlagte landbrug til anden produktiv økonomi via sociale projekter i udkantsområder kan også tænkes ind som strategisk redskab i forhold til affolkningsproblematikken, og dermed imødegå dens fysiske konsekvens de forladte bygninger. Både regionale og kommunale overvejelser bør være strategiske indspil til fremtidige dialoger og visioner om by og land. 13

9 »...voksende forstadskvarterer som upræcise overgangszoner...de vil kunne tegne sig som tydeligere netværk af landskabskorridorer, trafikale og bymæssige stræk i en oplevelsesrig interferens...«

10 (5) Aktuelle aktivitetsområder BYZONE: Der er allerede efter det gamle planlovsystem udlagt mulige erhvervsarealer til de næste 50 års forbrug. Det forhold må revideres. Østjyske byer breder sig aktuelt 1 km om året langs udfaldsvejene. Byvækst vil statistisk fremskrevet primært foregå på Sjælland og i Østjylland. BYRANDEN: Skovrejsning øges planmæssigt som bynær skov. I 2005 er 17% af Danmark skov: enh. af i snit 20 ha. I 2030 vil 25% af Danmark være dækket af skov: i snit sv.t enh. af 36 ha. Udlejningshuse opføres i forbindelse med sommerlande og golfbaner, selvom nye golfbaner som branche er i fare for investeringsmæssig overophedning. Også Put&Take-områder breder sig. SOMMERHUSOMRÅDER: Kystnære områder er udsatte for inddragelse til sommerhusformål af hensyn til turistindustrien og lokale arbejdspladser. LANDZONE: Hvordan skal jordfordelingen være mellem de få produktionslandbrug der på længere sigt bliver tilbage? En besluttet fordobling af skovarealet i Danmark, primært som bynær skov, kan sætte store arealer og voluminer i spil. (Og vandstandsstigning som følge af global opvarmning risikerer at ændre både kystlinier og kulturarv.) Forskellen på land og by øges. Landet vil blive mere åbent, byerne større og tættere men med voksende forstadskvarterer som upræcise overgangszoner, hvis ikke der gribes strategisk ind. (note 5) Overordnet synes en anden arkitektonisk landskabsopfattelse end 1970 er-planlovenes skarpe zonetænkning derfor påkrævet for at tackle kommune-, region- og landsplanarbejdet i de kommende år efter kommunalreformen. I stedet for skarpe zoneopdelinger, der gradvis forskydes på grund af ændrede arealbehov, kan der bevidst skabes overlappende områder. De vil kunne tegne sig som tydeligere netværk af landskabskorridorer, trafikale og bymæssige stræk i en oplevelsesrig interferens, som tilsammen danner de attraktive rum, vi lever i og af. (Og at opretholde en ejerret bør i fremtiden følges af almene forpligtelser og mere vidtgående krav om tilgængelighed end kendt i dag inden for landbrug og skovbrug.) Det bliver nødvendigt at opgive et syn på landet som delt i stabile flader, oplevet i statiske billeder som udsigter. Det er vigtigt at vi i fremtiden kvalificerer de dynamiske indtryk, vi passerende gennem landskabet oplever i både store åbne stræk og nye halvt bymæssige rum. Strukturerne interfererer og er dynamiske med både træge og aktive træk. De går på tværs af kommunale skel og fordrer styrende helhedssyn knyttet til både den store og den lille landskabsskala. Det er med andre ord lige så vigtigt at kvalificere fartens og bevægelsens dynamik oplevet fra statisk hold. En bebyggelses faste strukturer må tænkes sammen med de gennemløbende. Forskelle Landskab er ikke bare afgrænsede rum uden for byen, men flydende rumforløb mellem åbne og lukkede elementer som bygninger, veje, fjorde og skove fra næsten uberørt natur over varierende grader af bymæssighed til de stærkt regulerede udendørs byrum. Eksempelvis vil et snit på tværs over Midtjylland vise et spænd fra hedens horisontale langstrakte flade til plantagernes og skovenes tætte volumen, eller landbrugenes punktvise kolosser til beboelsesområdernes udbredelse i voksende tæthed. Forskelle i skala og volumen kan skabe variationer i sammenhængen og danne rumlige relationer, dynamik mellem ro og stilstand (det træge) og fart eller bevægelse (det aktive) f.eks. mellem parcelhuskvarteret og shoppingcenteret eller mellem nationalparken og transportterminalen. Det er, også i fremtiden, landskabsarkitekturens rolle at håndtere de udvekslinger, der foregår på alle skalatrin, ved at sikre æstetisk kvalitet og rumlig styrke de steder, hvor økonomiske, topografiske og holdningsmæssige interesser skærer hinanden. Kultur- og arkitekturdimensionen kan ikke håndteres alene af økonomer, ingeniører og proceskonsulenter, da landskabsoplevelser fungerer i rum skabt af sammenhænge mellem kulturelle og naturbestemte elementer. Eksempelvis Vejle Ådal, en kulturbestemt udnyttelse af et specifikt naturgrundlag, og som det ses i de østjyske fjordbyers topografi og Københavns eller Helsingørs placering ved indsejlningen til Øresund. Et andet syn på landskabet er bestemt af trangen til natur udmøntet i turisme. Men motorveje og trafikterminaler er ikke i sig selv fristende mål for ferieophold. Og nationalparker eller købstadsidyller er i længden heller ikke tiltrækkende for den, der vil indtage landskabet

11 »Det er vigtigt at vi i fremtiden kvalificerer de dynamiske indtryk, vi passerende gennem landskabet oplever i både store åbne stræk......og nye halvt bymæssige rum.«

12 Men områderne mellem infrastrukturer og konventionelle seværdigheder kan udgøre en vigtig turistfaktor ved at tilbyde oplevelser og forståelse af produktion og hverdagsliv i dynamiske forandringer. registreringer af hvor og i hvilke områder forandringer aktuelt finder sted i hvilke landskaber, kyster, byer, langs byrande, havne og veje udpegning af typiske landskabselementer, dynamiske aktører og forandringstilstande i landskabet Muligheder analyser af det topologiske grundlag og af det konventionelle landbrugs miljøbelastning versus forædling, medicodyrkning, skovrejsning, biomasseprodukter, åben græsning, havog dambrug Sammenhængende og dynamisk rumlige landsskabssyn er en nødvendighed for den regionale planlægning. Det er afgørende, at der tilknyttes tilstrækkelig landskabsarkitektonisk ekspertise på det regionale planlægningsniveau. Derfor bør den arkitektoniske arbejdsproces, der er kendetegnet af kontinuerlig refleksion, ideudvikling og frembringelse af nye løsninger, være en vigtig del af administrative arbejdsgange. Processer, der hele tiden tilpasser sig nytilkomne faktorer som forskellige holdninger, fakta og behov. Kultur- og natursyn, og de heraf afledte fysisk landskabssammenhænge, er foranderlige. Administrative processer skal kunne forholde sig til givne forudsætninger, valgte regler, relationer mellem elementer, og til at det, der arbejdes med, forandrer sig forståelsesmæssigt i arbejdsprocessen med at begribe og forandre det. Landskabsarkitektur er en given tids måde at se og forandre på. Arkitektoniske arbejdsprocesser forholder sig til forandring og indebærer frembringelse af noget nyt ikke på forhånd kendt i den fysiske verden. Der må først og fremmest arbejdes systematisk med et værdiog helhedsbaseret produktivt landskabssyn gennem: vurderinger af kommende fysiske indgrebs arkitektoniske eller landskabsæstetiske fremtræden og deres aktive sammenstød eller interferenser med træge biotoper overvejelser over den gamle og nu udlevede bygningsmasse i landskabet, trafikalt, funktionelt og landskabsarkitektonisk altså alt i alt stratificeringer af styrker, svagheder, muligheder og risici. Arbejdet skal sikre kvalificerede møder i dynamikken mellem topografi, dyrkning og al slags bebyggelse og ikke kun have til formål at fastholde et bestemt kulturlandskab. Allerede igangværende offentlige pilotprojekter bør evalueres tydeligt og flere igangsættes, så eksempler og debat kan åbne for ny praksis og rumlig tankegang. Dette memorandum ser den nye administrative situation som en vigtig mulighed for både at rydde op og praktisere nye dynamiske principper i by- og landskabsforvaltningen, for dermed at forbedre udformningen af det danske landskab

13 »Forskelle i skala og volumen kan skabe variationer i sammenhængen og danne rumlige relationer, dynamik mellem ro og stilstand (det træge) og fart eller bevægelse (det aktive) f.eks. mellem parcelhuskvarteret og shoppingcenteret eller mellem nationalparken og transportterminalen.«22 23

14 Kortbilag Danmark, vandstandshøjder 10 meter højere end vandstandshøjder 2006, Miljøministeriet 2006 Pendlerflow i Danmark 2002, Byen, vejen og landskabet Motorveje til fremtiden Ålborg Universitet, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Vejdirektoratet

15 Jordarter DGU jordartskort (1989): Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Danmark, større nationale naturområder Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen,

16 Akademiraadets ad hoc Landskabsudvalg : Anders Tyrrestrup, arkitekt Ellen Hyllemose, billedkunstner Jens Kvorning, arkitekt, professor Gregers Algreen-Ussing, arkitekt, professor Morten Stræde, billedhugger, professor Jeppe Aagaard Andersen, landskabsarkitekt Marianne Levinsen, landskabsarkitekt Jørn Palle Schmidt, landskabsarkitekt, professor Rikke Munck Petersen, landskabsarkitekt (faglig sekretær) Allan de Waal, arkitekt (formand) Teksten er siden tilrettet i samarbejde med Carsten Hoff og Kristine Jensen, begge ARs arkitektsektion. Illustreret og grafisk tilrettelagt af et udvalg bestående af: Steen Høyer, landskabsarkitekt, professor Jesper Rasmussen, billedkunstner, medl. af AR Rikke Munck Petersen, landskabsarkitekt Tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion A/S ISBN Akademiraadets kontor Charlottenborg Kongens Nytorv 1 Postboks København K Telefon: Telefax:

17

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Byplanmødet 5. og 6. oktober 2006 Rum for mangfoldighed - mellem lokale løsninger og statslig styring Byen & Landskabet

Byplanmødet 5. og 6. oktober 2006 Rum for mangfoldighed - mellem lokale løsninger og statslig styring Byen & Landskabet 1. De mange spørgsmål Hvad har vi et landskab for? Hvorfor er der så stor forskel på vores adfærd i forhold til natur- og kulturlandskab? Er kulturlandskabet blot en parentes i vores udvikling? Er byen

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER Danske erfaringer med vindmøller i vores syn på kulturmiljø og landskab - i et historisk og fremadrettet perspektiv VED DAN BORGEN HASLØV Danske erfaringer med vindmøller

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Dialog på vestjysk Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Lokaliseringsplanlægning i Ringkøbing Skjern Kommune Indhold Realdania projekt - planlægning

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Nye boliger ved Ho Bugt Opgavebeskrivelse Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Hvordan kunne det se ud, hvis vi i stedet

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling

Læs mere

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011

Læs mere

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Fremtidens boligbehov og boligformer Præsentation - Forslag til Kommuneplan

Fremtidens boligbehov og boligformer Præsentation - Forslag til Kommuneplan 2. Maj Program Borgermøde 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Ejner Christensen, Borgmester 19.10-19.40 Fremtidens boligbehov og boligformer v/claus Bech-Danielsen, centerleder, Aalborg Universitet 19.40-20.00

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling om de retlige udfordringer i loven som den er i dag om fremtidsperspektivet Sanne Kjær, BLST Byområdet planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 28. september 2004 J.nr.: 03-31/650-0054 og 03-132/650-0018

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere