Pil i landskabet Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pil i landskabet Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet"

Transkript

1 Pil i landskabet Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet

2 Energipil kan hurtigt blive et markant element i landskabet Baggrund Pil er en afgrøde, der kan anvendes til flere formål som energi og miljøforbedringer m.m. Der er derfor også et potentiale for, at pil i større grad bliver introduceret i det danske landskab. Pil er dog et nyt element i landskabet, som kan fremstå meget anderledes end de afgrøder, vi ellers ser. Samtidig betyder pilens højde, at det kan have konsekvenser for specielt den visuelle oplevelse af landskabet, og en større udbredelse af flerårige energiafgrøder kan derfor få stor betydning. Som en del af projektet BioM (bæredygtig bioenergi), har der, i et samarbejde mellem Vestjysk Landboforening og Videncentret for Landbrug, været fokus på, hvordan pilebeplantninger kan indpasses, så de så vidt muligt indgår som en harmonisk del af landskabet, uden at genere naboer og andre interessenter unødigt. Erfaringerne herfra er samlet i denne vejledning. Vejledning og anbefalinger Vejledningen er primært målrettet rådgivere, men også jordbrugere, kommuner og andre. Vejledningen indeholder anbefalinger og forslag til, hvordan man i forbindelse med pilebeplantninger kan varetage de landskabelige hensyn med udgangspunkt i den nødvendige produktion. Beskrivelserne og anbefalingerne kan i nogle tilfælde være mere omfattende, end hvad det konkrete projekt lægger op til. Hvor detaljeret man skal gå til værks, skal selvfølgelig tilpasses den konkrete opgave udfra de forhold, der måtte være relevante. Vejledningen kan til dels også bruges, når der er tale om andre høje afgrøder, som eksempelvis majs eller elefantgræs, hvorimod poppel grundet sin højde har andre forudsætninger. Videncentret for Landbrug, november

3

4 Fakta om pil og landskab Landskabet i det åbne land Det danske landskab er ikke kendt for sine store kontraster, men er til gengæld meget rigt på nuancer. Det varierer mellem åbne og lukkede rum, mørke og lys. Når man bevæger sig rundt i landskabet, vil der hele tiden veksles mellem at kunne opleve noget tæt på og på afstand. Energipils visuelle karakteristika Energipil er kendetegnet af en række særlige karakteristika. Det er en plante, der kan opnå en højde på 6-7 meter, før de høstes, og vil typisk høstes med intervaller på 2-4 år. En pilemark i drift vil derfor veksle meget i højde afhængigt af voksestadie og høstintervaller. Pil fremstår samtidig væsentligt anderledes end andre typiske landbrugsafgrøder da farve og tekstur minder mere om små træer. Højde og struktur med fører visuelt en tredimensionel masse (vægvirkning) og kan derfor få stor indflydelse på udsigter mv. Landskab og produktionsforhold Der er en helt særlig udfordring mellem det at dyrke flerårig pil og deres landskabelige påvirkninger. Hvis der skal etableres en rentabel pileproduktion, er der en række forudsætninger, der skal være i orden. Disse forhold spiller ikke altid sammen med hensynet til landskabet, da det ikke altid går i spænd med rationelle dyrkningsstrukturer. Det kan eksempelvis være, når beplantningen ønskes tilpasset særlige udsigter, der medfører, at der skal skæres hjørner eller gennemskæringer i beplantningen. Det kan medføre restarealer, der kan være vanskelige at bruge til andre formål. Dette er en naturlig konsekvens af, at produktionsforhold og økonomi i de fleste tilfælde er grundlaget for at etablere beplantningen. Der kan dog, hvis man har fokus på små tiltag, gøres meget for at tilpasse pilebeplantningen til stedet. Pil i drift, fremtræder væsentligt anderledes end naturligt fremkommende pil, der typisk busker sig og optræder i større eller mindre sammenhængende grupper. 4

5 Landskabets karakteristika At betragte et landskab rumligt og visuelt, er som at beskrive en stue med gulv, vægge, loft og møblering. Landskabstyper Fladt, kuperet, åbent, lukket Danmark er kendetegnet ved en række landskabstyper som eksempelvis moræne, hedeslette eller tunneldal, der hver især er karakteriseret af at være mere eller mindre kuperede, åbne eller lukkede. Udfordringerne ved at etablere pil i landskabet vil variere i forhold til, hvilken landskabstype der er tale om - i nogle landskabstyper vil en høj beplantning være mere iøjnefaldende end for andre. Hvordan plantningen i de forskellige landskaber kan gribes an, vil derfor også variere meget. Det er derfor vigtigt at få kortlagt, hvilket landskab, man arbejder i. Det kan være med til at afklare, om landskabet er robust eller sårbart overfor tilplantninger og kan samtidig være med til at give nogle retningslinier for, hvordan man evt. kan tilpasse plantningen, så man kan bevare og/eller forstærke det eksisterende landskab. Skemaet på næste side giver et overblik over væsentlige landskabstyper med udgangspunkt i en kort overordnet beskrivelse, suppleret med de typiske udfordringer og muligheder for tilpasning og formgivning. Hvis der er behov for mere viden om landskabstyper og analyser, findes der flere publikationer om emnet, som f.eks. Metoder til landskabsanalyse, Stahlschmidt & Nellemann, Det kan også være en god idé at tjekke om kommunen har kortlagt og beskrevet landskabet det vil oftest fremgå af kommune planen eller en temaplan. 5

6 Landskabstype Karakteristika Særlige hensyn/ udfordringer Anbefalinger - placering og form Kuperet Storbakket moræne Meget varierede og storslåede landskabsrum Vær opmærksom på ikke at blokere for udsigter Vær påpasselig med strengt geometriske former Dale og bakketoppe med vide udsigter Nuværende dyrkningsmetoder med behandlingsspor understreger det meget bevægede terræn Eksisterende elementer, som remiser bør holdes fri - øer i landskabet Tilstræb irregulære former tilpasset terrænets højdekurver Undgå at plante på toppen Kuperet Småbakket Svagt bakkede landskaber, der kan have fladekarakter Vide udsigter Monotont og roligt landskab Vær opmærksom på særlige karakterfulde udsigter Vis særlige hensyn til indsigter til kulturhistoriske elementer, som kirker, gravhøje m.m. Pilemarker med læhegnsstruktur kan understrege udsigt og dybde i landskabet Kan bære både regulære og organiske former Kan bære store marker med pil Fladt - lukket Hede, læhegn Typisk flade regulære markstrukturer Relativt lille skala Ofte tætliggende parallelle læhegn Lukkede landskabsrum med korte udsigter Hvis der plantes for tæt på læhegnene kan, landskabets struktur sløres Plantes der mellem for mange læhegn i træk, kan det lukke landskabet, primært når det opleves fra vejen Tilstræb regulær formgivning Skab evt. overgange til læhegn ved at holde afstand. De friholdte arealer giver samtidig passage for dyr Tilstræb at holde 5-10 meters afstand til vej, hvis marken er meget bred 6

7 Landskabstype Karakteristika Særlige hensyn/ udfordringer Anbefalinger - placering og form Fladt -åbent Marsk Græsdækket, fladt og lavtliggende landskab bag beskyttende diger Drænsystemer grøblinger - giver en række paralleltliggende render mellem let hvælvede græsagre Pas på forgrund kan bedre absorbere pil i mellemgrund eller baggrund Pilens vægkarakter kan forstærke oplevelsen af det flade landskab Der bør ikke plantes for kompakt Kan bære større pilemarker, men der bør arbejdes med åbninger, der sikrer udsigt på tværs Bevar dybdevirkninger Vigtigt at friholde arealer som kan perspektivere vigtige udsigtsvinkler udover fladen Ådal Tunneldal Der kan være markante overgange til de omkringliggende landskaber Ved større vandløb fremstår vandoverfladen som et præcist og roligt element Landskabstypen findes i både stor og lille skala Risiko for visuelt at lukke landskabet til Vær opmærksom på ikke at blokere for udsigter Der bør ikke plantes for kompakt Hold afstand til bredden Understreg eventuelle skrænter Følg højdekurverne langs bredden og skab gerne små lommer langs kanten Ådal Smeltevandsdal Landskabstype i stor skala Lavtliggende engarealer Overgang fra fladen til morænen er ikke så markant som ved tunneldale Små bakkeøer på engfladen Et sårbart landskab der er følsomt overfor omfattende beplantninger Store kompakte beplantninger kan sløre det særlige ved landskabet Vær særlig opmærksom på de små karaktergivende bakkeøer Opdel beplantningen i mindre markfelter, så den ikke bliver for kompakt Etabler gerne gennemkig eller indsigtslinier Vigtigt at friholde arealer som kan perspektivere vigtige udsigtsvinkler udover fladen 7

8 Landskabsbeskrivelse Der kan være særlige forhold i de forskellige landskaber, der kan få indflydelse på placering og udformning af en pilemark. Nedenfor er nævnt nogle af de temaer der kan have betydning. Landskabselementer Skovbryn, læhegn, remiser, vandløb, bygninger m.m. En væsentlig parameter er, de landskabselementer og beplantningstrukturer der i forvejen findes i området. Her er det vigtigt at være opmærksom på, om der er særlige forhold, der skal tages hensyn til, eksempelvis skovbryn eller dalstrøg der ikke bør sløres eller lukkes til. Der kan også være større sammenhængende beplantningsgrupper, som kan være til inspiration for den nye beplantning som ville kunne falde ind i den eksisterende struktur. Terrænforhold Skrænter, dalsider, bakker Der kan være særlige terrænforhold, der gør sig gældende. Det kan være skrænter ned mod åer eller bakker og små dale. Her kan det være vigtigt for oplevelsen, om pilen holder afstand til åen eller følger landskabets højdekurver. Det kan også have betydning om pilen er placeret på toppen, i bunden eller på en skråning. Særlige forhold Udsigt/indsigt, naboer, kulturhistorie, biodiversitet, jagt Det kan, i nogle områder, være nødvendigt at tænke særligt på formgivningen. Det kan være områder, hvor der kommer mange mennesker, hvor der er særlige udsigtsforhold, hvor der er risiko for at naboer bliver lukket inde eller hvor der kan være særlige kulturhistoriske elementer, som eksempelvis gravhøje eller lign., der ikke bør lukkes inde. Derudover kan der være andre forhold, der kan få indflydelse på udformning og tilpasning. Det kan eksempelvis være, hvis der udover pileproduktion også er fokus på jagtforhold, biodiversitet m.m. 8

9 Registrering og vurdering Man kan med forholdsvis enkle metoder få et godt overblik over de muligheder og eventuelle udfordringer, der kan være i et område. Med orthofotos, kort og billeder som grundlag kan man notere de særlige forhold, der måtte være. Materialet kan danne grundlag for vurdering og retningslinier for pil i området. Tjekliste Landskabstype Vigtige landskabselementer Terrænforhold Udsigt/indsigt Særlige forhold Tegn ind på kort/orthofoto og suppler med fotos og eventuelt visualiseringer fra området. Gravhøj Potentiel pilemark Indsigt fra vej Udsigtslinier fra nabo Karakteristisk læhegnsstruktur Udsigtspunkt 9

10 Markér beplantningen Det kan være svært at forestille sig hvordan en beplantning kommer til at se ud, når den er vokset til. Før der plantes, kan du visualisere hvordan pilebeplantningen vil påvirke landskabet. Det kan f.eks. gøres ved at sætte hvide markeringspæle i pilens højde ved beplantningens planlagte hjørner og kanter. Beplant ningsfeltet kan efterfølgende betragtes fra forskellige punkter: fra naboens have, fra landevejen eller fra udsigtspunkter i nærheden. Det kan evt. dokumenteres på fotos, som efterfølgende kan fotobehandles. Markeringen vil give en idé om beplantningens fylde og skalaforhold. Metoden kan også anvendes, når udsigtslinier skal fastlægges eller hvor langt væk fra vejen beplantningen bør trækkes, for at bibeholde landskabets karakter eller sikre gode trafikale oversigtsforhold. Sørg for at komme hele vejen rundt om arealet. En simpel markering med udgangangspunkt i stokke i den forventede højde, kan give en udmærket fornemmelse for, hvordan det kan komme til at se ud. På et foto kan man efterfølgende skravere mellem markeringerne for at se, hvor massivt en plantning vil fremstå. Er der tale om et forholdsvist lille område, kan man også undlade stokkene og i stedet blot skravere ud fra anslået størrelse og højde. Eksisterende beplantninger kan bruges til at estimere højden. Cirklen viser markeringerne - de kan ses på afstand og kan give et meget godt billede af, hvorfra beplantningen bliver synlig. 10

11 Fotovisualiseringer Er der tale om store områder, der skal beplantes eller steder, hvor der kan påregnes store visuelle konsekvenser, kan der med fordel vha. fotos udarbejdes en fotovisualisering. Denne metode kan bruges til at vise hvordan beplantningen udvikler sig over tid, eller hvordan den vil påvirke udsigten fra vigtige positioner -det kan være en fordel at vælge standpunkter både langt fra og tæt på. Fotovisualiseringerne kan samtidig være et godt grundlag for dialog med naboer, myndigheder m.fl. Det åbne landskab En placering og formgivning der visuelt vil lukke for landskabet og danne væg langs vejen Ved at holde afstand til vejen og skære et hjørne af, sikres udsigten og overblikket over landskabet. Som bonus kan det også have en effekt på de trafikale oversigtsforhold. 11

12 Formgivning Eksempler og anbefalinger Afgrænsningen eller formgivningen af den samlede beplantning kan også være med til at sikre udsyn og samtidig understøtte landskabets karakter og form. Ved at tænke i formgivningen, kan man tilpasse den nye beplantning til den eksisterende beplantningsstruktur, sikre værdifulde udsigter eller optimere forholdnene for dyr. I nedenstående er skitseret forskellige forslag. Forslagene er ikke uddybende og er alene tænkt som inspiration. Udsigt/indsigt Hvis der er udsigter, der bør bevares, eksempelvis fra naboer, kan der være flere muligheder. Der kan arbejdes med at skabe kiler gennem beplantningen eller med afrunding af beplantningen, så naboen får mulighed for at se ud. Disse områder kan samtidig bruges som arbejdsarealer eller som lysåbne arealer for dyr. Lavere etårig afgrøde Hvis muligheden er der, kan man flette marker mellem den flerårige pil og lavere etårige afgrøder. Det sikrer, at udsigten fra boligen bibeholdes hele året. Pil Pil Bolig Ved at holde afstand til åen opleves landskabet stadig som forholdsvist åbent,samtidig med at der er mulighed for at skabe adgang. 12

13 Det eksisterende landskab uden pilebeplantning Landskabet med fuldt udvokset pilebeplantning uden landskabelig tilpasning. Landskabet bliver visuelt delt i to, beplantningen opleves som en mur og skjuler samtidig det særlige ved overgangen mellem fladen og det bagvedliggende terræn Storbakket morænelandskab Småbakket morænelandskab Samme landskab med åbne kiler der sikrer kig til terrænet bagved. Dermed er det stadig muligt at opleve landskabet i sin helhed. Det er stadig muligt at drive hele arealet, hvis man sikre sig at bepantningen hele tiden veksler i højden. 13

14 Et vanskeligt landskabsbillede at etablere pileproduktion i. Den lavtliggende mark i vejsvinget kunne måske anvendes uden at gribe for voldsomt ind i det fint bevægede dalstrøg. Det er desuden vigtigt også at tage hensyn til naboen som bor lige bag hækken. Højt eller lavt i landskabet På flader med eksisterende skovbrynshegn, som på billedet, er det visuelt muligt at etablere pilebeplantninger. Åbningen i hegnet skal dog respekteres, så udsigten ud over et lavbundsområde bibeholdes. Udsigten kan endda forstærkes ved etablering af pilebeplantning. Pilen understreger landskabet En karakterløs moræneflade kan med fordel nyde gavn af pilebeplantninger, både som læhegnsbånd og større markarealer. Prøv at etablere beplantningerne med forskellige starttidspunkter, så der opnås linieeffekter mellem arealer med første, anden og tredjeårs vækstalder. Pilen kan med fordel placeres så den fra de væsentlige udsigtspunkter danner enten mellemgrund eller baggrund. Pilen kan tilføje karakter 14

15 Bolig Landevej En solid væg af pil der blokerer for udsigten, kan have en meget negativ effekt. Illustrationen viser en beplantning, der lukker landskabet om og på tværs af en ådal. Bolig Landevej Hvis det er muligt, kan man med fordel tilpasse beplantningens afgrænsning til terrænets højdekurver og samtidig sikre udsigtslinier fra naboer og vej. 15

16 Store sammenhængende pilemarker er praktiske, men kan fremstå fremmede for landskabet. Naturligt forekommende pil i ådale vil ofte samle sig i større eller mindre grupper. Plantes energipil på samme måde, passer det bedre til landskabets skala samtidig med, at lysåbne arealer og udsigter på tværs bibeholdes. 16

17 Det kan være en mulighed at arbejde med kanten af pilemarken - det kan eksempelvis være at holde afstand til læhegn eller, hvis marken står mere åbent, plante et hegn med eksemplelvis hvidtjørn langs med marken og på den måde formidle en overgang til de omkringliggende arealer. 17

18 18

19 Perspektiver for udnyttelse af pil i landskabet Overvej også om pil kan bruges i andre sammenhænge, og om der kan skabes synergi ved at tænke flere funktioner sammen. Nedenfor er et par eksempler til inspiration, men mulighederne er mange. Afskærmende beplantning, overfladevand og forsinkelsesbassiner Det kunne være en mulighed at udnytte pilens evne til at opsuge og rense overfladevand. Det kunne være i bynære områder med opsamlingsbassiner til håndtering af større regnmængder, og hvor et samspil med pileproduktion kunne give et udbytte på arealet. Det kunne også være vandopsamling fra store tagflader og befæstede arealer. Forsinkelsesbassiner og arealer med pil kunne erstatte etablering af store faskiner og nedsivningsanlæg, eller ekstra kapacitet i gyllebeholderen til overfladevand. Pilen kan i den forbindelse også anvendes til visuelt at indramme arbejdsgårdsplader, anlæg til grovfoderopbevaring og anlæg til opbevaring af husdyrgødning. En større sammenhængende beplantning kan give større miljø og driftsmæssige fordele og samtidig være et positivt indslag i landskabet Større sammenhængende beplantninger Større sammenhængende pilearealer kunne give mulighed for, i et samarbejde mellem lodsejere, at lave en større beplantning, hvor den har stor miljømæssig effekt. Dette kunne ske i et tæt samspil med kommunen og de planer, kommunen måtte have for området - samtidig kan der opnås stordriftsfordele for de implicerede landmænd. En sidegevinst er, at der ved større sammenhængende arealer er mulighed for at opnå en beplantning der har karakter og kan bidrage til det samlede landskabsbillede. 19

20 BioM er et treårigt projekt med udløb 31. december 2012 Øvrige finansieringskilder: BioM er finansieret af Europæisk Regional Udviklingsfond med 50 % af projektsummen via Interreg IV A Øresund-Kattegat-Skagerak programmet. Projektpartnere: 20

Pil i landskabet. Mini-guide til hvordan pil plantes under hensyn til landskabet. Tilstræb - undgå

Pil i landskabet. Mini-guide til hvordan pil plantes under hensyn til landskabet. Tilstræb - undgå Pil i landskabet Mini-guide til hvordan pil plantes under hensyn til landskabet Tilstræb - undgå BioM Som en del af projektet BioM (bæredygtig bioenergi), har der været arbejdet med at kortlægge og udarbejde

Læs mere

Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi

Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi Baggrund Ved indførelsen af en målrettet regulering af landbrugets brug af nærringsstof på markerne, er der behov for

Læs mere

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013 Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013

Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013 Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Fladbakker i Lynge Nord

Fladbakker i Lynge Nord 26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013

Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013 Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013 Analyse af mulighederne for placering af vindmøller i Roskilde Kommune 30. April 2013 Indledning Økonomiudvalget har besluttet, at kommuneplanlægningen skal

Læs mere

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 18. 6aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Levende hegn i landskabet

Levende hegn i landskabet Levende hegn i landskabet - inspiration til placering og udformning vfl.dk Titel: Levende hegn i landskabet - inspiration til placering og udformning Forfattere: Kræn Ole Birkkjær, Cammi Aalund Karlslund

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

Visualisering af staldprojekt v. Heine Bagge, Egsgyden 19.

Visualisering af staldprojekt v. Heine Bagge, Egsgyden 19. Visualisering af staldprojekt v. Heine Bagge, Egsgyden 19. På baggrund af kommunens ønske om en visualisering af det fremtidige staldbyggeri, som ønskes opført i forbindelse med en omlægning og udvidelse

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone)

Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Fotopunkt 14 - Grenzstraße øst for Ellhöft (nærzone) Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Grenzstraße lidt øst for Ellhöft. På billedet ses flere af de eksisterende tyske møller. 14 VINDMØLLER VED

Læs mere

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1 Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej

Læs mere

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling

Læs mere

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej 36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er

Læs mere

Vindmøller i Nørrekær Enge

Vindmøller i Nørrekær Enge Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport, Bilag 1 - øvrige visualiseringer August 2007 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet

Læs mere

Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD. November 2013, offentlig høring

Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD. November 2013, offentlig høring - Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD November 2013, offentlig høring 1 af 17 Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM redegørelse

Læs mere

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den 30.10.2018 EKU 24. august 2015 PKU 23. januar 2018 Nyt areal 69,5 ha 83 ha 32 ha Udgået Høringssvar Idefase I alt 9 høringssvar Emner: den visuelle

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær

Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær Generelt: Vi vil gerne have byudvikling i Stjær, men det skal være inden for kommuneplanens rammer, så vi bevarer det karakteristiske

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Muligheder ved tiloversblevne arealer nær produktionsbygninger

Muligheder ved tiloversblevne arealer nær produktionsbygninger Muligheder ved tiloversblevne arealer nær produktionsbygninger I forbindelse med nybyggerier og anlægsudbygninger, opstår der ofte arealer, der støder op til produktionsanlægget, som bliver urentable at

Læs mere

Kuperet skovnært landskab

Kuperet skovnært landskab Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS. Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.

Læs mere

Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning

Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning Nye helhedsplaner Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning Nee Rentz-Petersen 8 Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning Indledning Landbrugets nye produktionsanlæg er de seneste år vokset

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

FOTOSTANDPUNKTER. 3. Påvirkning af landskabet

FOTOSTANDPUNKTER. 3. Påvirkning af landskabet FOTOSTANDPUNKTER Mellemzone (4-9 km) M1 Gabet, ved Lodshuse M2 Fynshovedvej, sydvest for Mesinge M3 Rute 165, vest for Kerteminde M4 Kertinge / Marguerit-ruten M5 Kølstrup M6 Radstrup-Hundslev M7 Stige

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 Steffenvestergaard@live.dk

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Landskabsbeskrivelse

Landskabsbeskrivelse Landskabsbeskrivelse Den ansøgte placering findes i et smalt morænelandskab på en morænebakke der strækker sig i en buet form i nord-sydgående retning. Morænelandskabet er omgivet af flade områder på hævet

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Visualiseringer af solcelleanlæg ved Dianalund

Visualiseringer af solcelleanlæg ved Dianalund Visualiseringer af solcelleanlæg ved Dianalund Solcelleprojektet er placeret på nedenstående matrikler. 11d, 14a, Tersløse By, Tersløse Med et samlet anlægsareal på ca. 20 hektar Med henblik på at visualisere

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Damolin A/S. Visualiseringer

Damolin A/S. Visualiseringer Damolin A/S. Visualiseringer Visualiseringerne for molerindvinding ved Stærhøj er udarbejdet for Damolin A/S i programmet 3DS-Max. Dette program kan ved hjælp af koordinater og højdekurver etablere projektforslagets

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Vedrørende lokalplan , sommerhusområde, Rødhus klitvej, Rødhus.

Vedrørende lokalplan , sommerhusområde, Rødhus klitvej, Rødhus. Til Jammerbugt kommune Vedrørende lokalplan 18-001, sommerhusområde, Rødhus klitvej, Rødhus. Indsigelse mod del af lokalplanen. Som ejere af matrikelnummer 0117bh, Rødhus Klitvej 202, 9490 Pandrup, vil

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Landskabelig vurdering i forhold til ny stald (udflytning) på ejendommen Bajstrup Bygade 74, 6360 Tinglev.

Landskabelig vurdering i forhold til ny stald (udflytning) på ejendommen Bajstrup Bygade 74, 6360 Tinglev. Teknik og Miljø Miljø og Natur Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Tlf. : 73 76 76 76 Dato: 09-02-2012 Sagsnr.: 10/53866 Kontakt: Hella Hünersen Direkte tlf.nr.:73767236 E-mail: hehu,@aabenraa.dk Landskabelig

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning.

Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning. Seks eksisterende vindmøller på Københavnerhede Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) 6 Nærzone - Klinkhøjvej, eksisterende forhold. Vindmølleområdets vestlige halvdel af nærzonen

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.

Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder. HOVEDGREB Arkitektur og landskab 11 Da terrænets naturlige plateau er mindre end anlæggets areal er der behov for en tilpasning til terrænet. Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen.

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen

Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ejendommen har indtil 1. oktober i år bestået af en privat bolig på 1.salen og restaurationen

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018

HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 STI, 4 M EKSISTERENDE FORHOLD - 2 ZONER GRØFT Idag fremstår rummet opdelt pga hegn. STI, 2 M STI, 2 M FREMTIDIG FORHOLD - ÅBENT FREMTIDIG FORHOLD - BEPLANTNINGSSEKTION Ved

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Køge landdige VISUALISERINGSRAPPORT

Køge landdige VISUALISERINGSRAPPORT Køge landdige VISUALISERINGSRAPPORT Havstokken Indsøer Københavnsvej Vådområde Hede Sandklit Revlen Signaturer Dige Dige med cykelsti Sun Chemicals Kameravinkinel Lyngvej Værftvej 500 m 19. Januar 2017

Læs mere