Landskab og kulturhistorie mellem motortra kvejen og Kalø Vig

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskab og kulturhistorie mellem motortra kvejen og Kalø Vig"

Transkript

1 Landskab og kulturhistorie mellem motortra kvejen og Kalø Vig

2 »For hurtigt at komme Djurslands Herligheder ind paa Livet gør man klogt i at give sig Landevejen i Vold, der gaar fra Aarhus mod Nord. Den svinger op og ned over det bølgende, rige Landskab, og hvor den gaar højest lader den Udsigterne aabne over den brede Bugt, den herlige Kalø Vig og mod Mols ærne Banker. Efterhaanden som Vejen svinger østligt omkring Vigen, tiltager Indtrykkene af Landskabets Skønhed, og de kulminerer ved det gamle Kalø, hvortil en Vej fører brat mod Syd fra Højderne ved Rønde og styrter sig omtrent 100 Meter nedad, til den et Par Kilometer derfra naar Kysten mellem Hestehaven og Ringelmose Skov.«Achton Friis: De Danskes land, 1944.»Der er mange veje, som fører til Djursland, og vil man virkelig opleve landsdelens storladne natur, skal man væk fra de store veje, for her er tra kken ofte tæt, og hovedvejenes placering er ikke valgt af æstetiske grunde. Vælger man at opleve Djursland på egen hånd, er der selvsagt mange muligheder at begynde på, men vi har valgt at benytte rundkirkebyen Thorsager som udgangspunkt, nærmest fordi dens placering tæt op ad den grænse, vi har måttet trække, gør det naturligt. Og så har Thorsager da også sin rundkirke, som nok er et besøg værd.«stig Holsting: Djursland sagn, historie og natur, 1977.»For hurtigt at komme Djurslands Herligheder ind paa Livet...«Mens Achton Friis formelig haster gennem området for hurtigt at komme frem til Kalø, så kører Stig Holsting helt uden om. Vi taler om landskabet mellem motorvejsafslutningen mod vest og Kalø hovedgård mod øst, mellem motortra kvejen mod nord og Kalø Vig mod syd. Et område uden synderlige kvaliteter hvis man skal tro disse to kendere af det danske landskab og Djursland. Et»gennemgangslandskab«kunne man kalde det, med fare for at fornærme de mange, der har valgt at bosætte sig her. Men hvordan ser der egentlig ud, hvis man giver sig tid til at se ordentligt efter?

3 Uanset om man giver sig landevejen i vold, som Acton Friis, eller søger væk fra de store veje, som Holsting, så er de tre veje, der afgrænser området eller deler det midt igennem, centrale for forståelsen af områdets historie. Hver især er de udtryk for den tid, hvor de blev anlagt, og for den tra k, der er blevet afviklet her. De tre veje afspejler tra kken til og fra Djursland til skiftende tider. Under disse øst-vestgående vejforløb ligger der imidlertid ældre vejforløb i nord-sydgående retning. De fortæller om en tid, hvor tra kken var lokal og hvor kirken og herregården spillede en central rolle. Strandvejen, som vejforløbet hedder i dag, er det ældste af de tre vejforløb. Det følger kysten indtil Følle Mølle, hvor det går op over randmorænen til Kalø hovedgård og videre mod Rostved. Det er den gamle Århus-Grenå landevej, hvis forløb oprindelig er blevet lagt ud fra givne landskabelige og ejendomsmæssige forhold. Strandvejen forbinder i dag ferie- og fritidsområderne langs kysten og er den primære adgangsvej til kystområdet. Det er også en meget populær»træningsvej«for racercykelentusiaster. Landevejen, der mellem Rodskov og Rønde hedder Århusvej og senere bliver til Flintebakken, blev anlagt som led i udbygningen af landets hovedlandeveje, og skulle først og fremmest forbedre forbindelsen mellem landets købstæder. Landevejen blev projekteret af vejingeniører uden skelen til lokale interesser eller sædvane. Vejforløbet blev»trukket efter en lineal«, men dog stadig med de stigninger og fald, som terrænet giver. Landevejen eller Århusvej er i dag en vej for lokal tra k, mens den gennemkørende tra k ledes ad motortra kvejen. Man kan dog have en del tra kanter mistænkt for at vælge Århusvej for udsigtens skyld. Motortra kvejen, der karakteristisk nok ikke har noget rigtigt navn, blev åbnet i 1987 og har siden været den centrale tra kforbindelse til og fra det sydlige Djursland. Vejen blev projekteret som en motorvej, men blev af økonomiske årsager udført som en motortra kvej, hvilket gav en del diskussion om oversigtsforhold og sikkerhed i vejens første år. På en stor del af strækningen er motortra kvejen nedsænket i terrænet. Først efter at man har passeret under Randers-Ebeltoft-landevejen, får man udsigt til landskabet.

4 4 Geologien Kalø Vig-områdets landskab er frem for noget præget af den markante randmoræne, der strækker sig hen over den sydlige del af Djursland fra Hornslet i vest til Ebeltoft Vig i øst. Udsigt fra toppen af randmorænen mod Kalø Vig. Geologiske spor rækker tilbage til en ern fortid. Omkring Følle har man således fundet askelag i det plastiske ler et vidnesbyrd om vulkansk aktivitet for længe siden. Mens undergrunden kun sjældent trænger op til over aden, så er istidsa ejringerne anderledes synlige. Istidsa ejringerne består af sten, sand og ler, som isen i ere omgange har ført med sig, og som er blevet a ejret igen under afsmeltningen. En sammenhængende og usorteret blanding af sten, sand og ler kaldes moræne. Hvis der er mere end 15 % ler i blandingen, taler man om moræneler. Er lerindholdet mindre end 15 %, er der tale om morænesand, og er der mange sten, er det morænegrus. I området nord for Kalø Vig er lerindholdet i morænen generelt højt og ere steder desuden blandet op med plastisk ler og mergel fra undergrunden. Før det sidste, men nok så betydningsfulde, isfremstød fra sydøst rodede godt og grundigt op i bakkerne, har landskabet i det sydlige Djursland formodentligt lignet området mellem Randers og Mørke: Et storbakket landskab med højdedrag og bakkerygge, gennemskåret af tunneldale med en nordvest-sydøstlig retning. De udviskede spor af dette ældre storbakkede morænelandskab kan godt anes som en struktur under det nuværende landskab. Ved afslutningen af sidste istid gjorde isen et sidste fremstød fra sydøst, men gjorde holdt ved det, der senere er blevet betegnet»den østjyske Israndslinje«. Kalø Vig og Ebeltoft Vig blev efterfølgende yderligere uddybet og eroderet af to markante istunger, som skød mod nord, og isens bevægelser i området medførte, at store mængder erosionsmateriale blev yttet og omfordelt på en måde, der fremkaldte en urolig og småkuperet over ade. De lavninger og fordybninger, der havde været i det storbakkede landskab blev desuden til en vis grad udjævnet af de nye a ejringer, som man kan se det i de højtliggende moræner mellem Rodskov og Mørke og Grønfeld og Møllerup (Krogryggen).

5 5 yngre moræne stenalderhavet smeltevandsler smeltevandssand morænesand morænegrus plastisk ler ferskvandssand odsletteler ferksvandssand ferksvandstørv ferksvandsgrus Det geologiske kort over området er optegnet efter S. A. Schack Pedersen og K. Strand Petersens Geologisk kort over Djursland fra bogen Djurslands geologi, København Desværre indholder det geologiske kort ikke oplysninger om områdets vestligste del, som derfor blot fremstår som yngre moræne. Optegningen er ikke synderlig præcis, men skal da også primært give et indtryk af randmorænens»rodede«struktur. Plastisk ler, der i området forekommer i jordover- aden, kan også ndes ere steder langs kysten. Områdets plastiske ler kan kendes på den tydelige grønne farve, der gør det muligt at skelne det plastiske ler fra blå- eller rødler. Stenalderhavets kystlinje følger 5 meter-højdekurven og markerer de marine forlandsområder, som ndes omkring Mågeøen og i Følle Bund. Ugelbølle Hoved består teknisk set af morænegrus, en betegnelse, der kan forekomme lettere underdrevet i betragtning af strandens mange og ganske store granitsten. Stenene er ført til området af isen og har været indlejret i klinten, der med tiden er blevet nedbrudt af havet. Sand og ler og andre lette materialer er ført bort af havet, mens de store tunge sten er blevet liggende tilbage. Den markante og dybe nord-sydgående dal, der skærer sig gennem randmorænen vest for Rønde by, anses for at være en egentlig tunneldal, dvs en dal, der er formet af afstrømmende smeltevand under iskappen. Smeltevandet er løbet under isen fra syd mod nord og videre ud på Tirstrup Hedeslette og herfra mod nordvest til Grund Fjord og Randers Fjord. Tunneldalens forløb kan i øvrigt a æses i forekomsten af ferskvandssand omkring Knudbro Bæk. Følle Bund har populært sagt fungeret som»tragt«for vandmasserne. Følle Bund, der fremstår som et naturpræget strandengsområde, er med sit nuværende udseende et resultat af en naturgenopretning, et Vandmiljø II-projekt, som blev afsluttet i oktober 2004.

6 6 Randmorænen Den randmoræne, som helt dominerer landskabet nord for Kalø Vig, er et resultat af et sent isfremstød ved sidste istids afslutning. Dette isfremstød, som man har betegnet Det Ungbaltiske Fremstød, dækkede den sydlige del af Djursland frem til den Østjyske Israndslinje. Isfremstødet tog form af to markante istunger, der dels skubbede morænea ejringer sammen i de langstrakte bakker, man kan se i området, og dels skabte Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Fra kysten hæver det bakkede landskab sig op mod randmorænens overkant, markeret af områdets højeste punkter, Trehøje ved Balskov (106 meter over havet) og Store Bavnehøj ved Kalø (102 meter over havet). Den vestlige del af området, fra Eskerod til Ugelbølle, er præget af småskove, overvejende løvskov, hvis skovbryn danner ne landskabsrum og fremhæver dybden i de mange ne udsigter mod Kalø Vig som området frembyder. Østsiden af Knudbro Ådal som den tager sig ud fra Dibbelsbrovej. Den østlige del af området er præget af den markante tunneldal vest for Rønde. Tunneldalen, der skærer sig ned i randmorænen, har frembragt et meget markant bakkehæld på dalens østside der står tydeligt, når man kommer ad hovedvejen mod Rønde eller når man kører mod øst ad motortra kvejen. Randmorænen nordvest for Følle

7 7 Den pixelerede og noget overdrevne højdemodel over området viser de fremherskende landskabstræk nord for Kalø Vig. Med den valgte skyggelægning på højdemodellen bliver det tydeligt, at området udgør et sydvendte bakkehæld (der her så at sige»ligger i skygge«). Tunneldalen vest for Rønde fremstår ligeledes tydeligt (markeret med gul pil). Pilen viser den retning, som smeltevandet tog, da tunneldalen skabtes i slutningen af sidste istid. Endelig kan man også bemærke, at det vestvendte bakkeheld på tunneldalens østside fremstår mindre uroligt end det sydvendte bakkehæld i den øvrige del af området. Det svarer til det indtryk, man får af området, når man kører fra vest mod øst ad motortra kvejen.

8 8 Strandrørsump Stenstrand Kysten Sandstrand Strandoverdrev Strandeng Åben klint og stenstrand på østsiden af Ugelbølle Hoved. Strandrørsump Strandoverdrev Kalø Vigs kystlinje er gennemgående iget og desuden kendetegnet ved små bugter eller vige og ret afvekslende Åben Klint Tilgroet klint kyst- og strandforhold. På den korte strækning mellem Løgten Bugt og Følle Vig veksler stranden således mellem strandrørsump, strandoverdrev, stenstrand og sandstrand. Samme kystlinje kan desuden fremvise såvel åbne som tilgroede klinter og ade strandengsarealer. Strandrørsump sydvest for Galgebakke i Løgten Bugt. Stranden her er ufremkommelig. Strandrørsump øst for Galgebakke. Heller ikke her er det muligt at komme ned til vandet. Det fredede strandengsområde Mågeøen. Området er åbent for offentligheden og et af Kalø Vigområdets større kystnære opholdsarealer.

9 9 Et lille stykke offentligt ejet skov ved Ugelbølle Strand er med til at opretholde de små intime rum som kendetegner kysten i bunden af Kalø Vig. Skoven i sig selv spiller kun en beskeden rolle som naturområde. Den tilgroede klint ved Følle Hoved er ufremkommelig på grund af den meget stenede strandbred og den tætte urskovagtige bevoksning på skrænten. Følle Strand. Områdets badestrand. Her er feriefritidslivet helt dominerende. Kysten ud for stranden er fyldt med småbåde bl.a. fritids skernes små joller. Det store naturgenoprettede strandengsområde Følle Bund udnyttes i et vist omfang til græsning og høslet. Hvis området skal opretgoldes som strandengsområde skal græsningen også opretholdes. Kontrasten mellem det ade forland og den kuperede moræne er særlig tydelig her.

10 10 Forhistorisk tid Foto af marksystemnord for Skrejrup. Forhistorisk tids markante gravanlæg, først og fremmest de meget synlige høje, er kun sparsomt tilstede i området. Især i den vestlige del, omkring Rodskov og Ugelbølle, er der kun bevaret få synlige gravhøje. Blot re rundhøje er i dag tilbage i de dele af Hornslet og Mørke sogne, der ligger syd for motortra kvejen. Før i tiden har der været betydeligt ere, hvad markeringen af forsvundne (overpløjede) ikke fredede høje viser. Tætheden af såvel eksisterende som forsvundne høje er noget større i den østlige del, nemlig i de dele af henholdsvis Thorsager og Bregnet sogne, som ligger syd for motortra kvejen. Indtrykket af et lidt»tyndt«områder, hvad gravhøje angår, bliver forstærket af den meget store tæthed af gravhøje i de tilgrænsende områder i Kaløskovene (Hestehave og Ringelmose Skov) og i området syd for Smouen. Gravhøje er kun ét vidnesbyrd om forhistorisk tid. I området er der således fundet boplads- og bygningsspor fra stenalder, bronzealder og jernalder. Der har med andre ord boet mennesker i området gennem forhistorisk tids forskellige perioder. Nord for Skrejrup, i det område, der i dag gennemskæres af motortra kvejen, har Kulturarvstyrelsen registreret et areal med spor af jernalderagre dateret 500 f. Kr. 374 e. Kr. Registreringen er sket på baggrund af P. Harder Sørensens studier af luftfotos i På et luftfoto fra 1979 kan man med lidt god vilje ane uregelmæssigt afgrænsede marklodder i landskabet. Grundet bedre og dybere markpløjning gennem de seneste årtier vil man næppe længere kunne nde spor af agersystemer.

11 11 Kulturarvsstyrelsens registrerede fortidsminder og kulturarvsarealer. Hver enkelt lokalitet er nærmere beskrevet på fundogfortidsminder/. Det er kun en del af de registrerede fortidsminder de synlige der samtidig er fredede fortidsminder.! Afgrænsning Sognegrænse Registreret fortidsminde Kulturarvsarealer Flintehøj Om højen hedder det i Nationalmuseets berejsningsrapport fra 1894: Dens Størrelse kan ikke bestemmes, da man kun seer dens Plads, som ligge meget højt med Affald til alle Sider og ved en mangeaarig Dyrkning er udslæbt. Man kunde næsten antage, at her har været to Høje en østlig og en vestlig tæt ved hinanden; men Sporene ere meget utydelige. Dysse eller jættestue I nyberejsningen 1982 hedder det om denne lokalitet:»runddysse. Mål: 0,0 x 13,5 x 11,0 m., længde i Ø/V, længdedimensionen noget usikker pga. sammenbygning med S-enden af 2216:45 (dyssen). Højden følger markniveauet mod Ø og S; mod V et op til 1 m. højt terrassehak ved randstenene. 19 store randsten bevaret. Nogle mangler mod Ø og ind mod 2216:45. Kammer: 2 bæresten i N, 2 i S, Ø-siden mangler, en lav sten angiver SØ-afgrænsning. 2 sæt gangsten op mod kammeret i V med 2 tærskelsten.

12 12 Middelalderen Middelalderen, der som periode strækker sig fra vikingetidens afslutning o til Reformationen i 1536, er ikke mindst til stede i områdets kirker og landsbyer. Hertil kommer ere vejforløb, der sandsynligvis også har eksisteret i tiden før Reformationen, samt de gamle administrative skel, som er synlige i landskabet i kraft af levende hegn og diger. Gamle skel og grænser Herredsskel, sogneskel og ejerlavsskel hører til de ældste administrative og juridiske grænser i landskabet. I princippet usynlige administrative og juridiske streger, men i praksis ofte synlige i kraft af diger eller hegn, hvis forløb trækker de gamle skel op. De eksisterende hegn har selvsagt ikke nogen særlig stor tidsdybde, mens digerne kan være gamle, der hvor fx. sognediger tillige har tjent som ejerlavsskel. Herredsgrænserne, der er de ældste, og formodentlig stammer fra 1000-tallet, er ikke relevante her, da området ligger centralt i det gamle Øster Lisbjerg Herred. Hvad angår sognegrænserne blev de este sognegrænser i Danmark lagt fast i middelalderen, men for en dels vedkommende justeret efter Reformationen. Sognet betegnede oprindeligt det område, fra hvilket befolkningen søgte samme kirke. Alene hegnets (og digets) uregelmæssige forløb som afgrænsning af matr. 13i, Rodskov By, Hornslet viser, at der her er tale om et gammelt ejerlavsskel (og for øvrigt også et gammelt sogneskel). I baggrunden anes Kalø Slotsruin. Flinthøjvej, der nu er lukket for biler, er bevaret som cykelsti mod Hornslet. Det er med stor sandsynlighed Eskerod-bøndernes gamle kirkevej. Senere blev sognene udgangspunkt for afgrænsningen af sognekommunerne, der eksisterede i perioden Der er ikke grund til at antage andet end at sognegrænserne for Hornslet, Mørke, Thorsager og Bregnet sogne er gamle og formodentlig fra middelalderen Ejerlavene, der ofte bruges synonymt med bylavene, var den primære administrative enhed frem til I 1500-tallet betegnede ejerlavet fællesskabet af jordejere i en landsby eller landsbyens gårde. Begrebet blev senere identisk med den samlede enhed af landsby og landsbyjord. Ejerlavsgrænserne falder typisk sammen med sognegrænserne, hvad der sådan set blot bekræfter, at de to skel eller grænser har en betydelig alder. I området er en ganske stor del af de gamle sognegrænser markeret af diger eller hegn. Især sogne, ejerlavs- og nuværende kommunegrænse nord for Vosnæsgård jorder er meget intakt med et meget langt, ubrudt digeforløb. Mod øst er det især sognegrænsen for den sydlige del af Thorsager sogn, som er markeret af levende hegn. For ejerlavsgrænsernes vedkommende er det ikke mindst de gamle diger omkring Kalø og Følle Mølles jorder, der står tilbage i landskabet.

13 13! # Afgrænsning Sognegrænse Vandmølle Vadested Kirkevej Dige i ejerlavsskel Dige i sogneskel Hegn i sogneskel Hegn i ejerlavsskel Gamle veje Først med Videnskabernes Selskabs kort fra omkring 1789 får man et brugbart billede af (de større) vejes forløb gennem landskabet. Det er bl.a. derfor noget usikkert at udpege et vejforløb som oprindelig middelalderligt. På den anden side ved man, at især én type veje har været overordentlig vigtige i ældre tid: kirkevejene. Med en vis usikkerhed kan man udpege de veje, der i ældre tid har tjent som kirkeveje eller kirkestier mellem sognets kirke og dets landsbyer. For landsbyerne omkring Kalø Vig har det betydet veje og stier op over randmorænen til henholdsvis Hornslet, Mørke og Thorsager. Lokal tra k har gået nord-syd. Det beskedne levende hegn, der i dag afgrænser markvejen, er et gammelt ejerlavsskel for Kalø hovedgårds nordligste jorder. Den smukt slyngede markvej, som desuden byder på en fantastisk udsigt over det centrale Djursland, var i # Kaløs storhedstid en vigtig adgangsvej mod nord. # # # #! Følle Mølle, Bregnet #! Kalø Hgd., Bregnet Vosnæsgård Hgd., Skødstrup Gl. Løgtenvej, her i et landskabeligt smukt forløb syd for Balskov, bliver nord for motortra kvejen til Balevej og senere Møllevej. Nord for Mørke fører Skaføgårdsvej op til hovedgården Skaføgård. Dette vejforløb har udgjort Skaføgårds forbindelsesvej til ind- og udskibningsstedet ved Gl. Løgten. Vejen er endnu et eksempel på, at den lokale tra k i området tidligere gik nord-syd, dvs. op over randmorænen, mens tra kken ud i den store verden til og fra Djursland dels har fulgte kysten, dels fulgt et vejforløb på randmorænen. Det sidste gælder således for den gamle Kaløvej til Viborg der har passeret et af områdets to»tra kknudepunkter«, nemlig det ved Asenbakken (det andet knudepunkt var Rostved, hvor Århus-Grenaa-hovedlandevejen og Randers-Ebeltofthovedlandevejen krydsedes neden for Djurslands administrative centrum Kalø hovedgård. Vadestederne I en tid, hvor vejene i høj grad fulgte landskabet og vandskellene, var der et andet forhold, som var afgørende for vejens forløb, nemlig mulighederne for at krydse vandløb og sumpede områder. Vadestederne er derfor vigtige i billedet af de ældre vejforløb. Det er ikke noget større problem i den vestlige del af området, hvor vandløbene er forholdsvis små, men det har været en større udfordring at krydse Dibbelbæk med omgivende engområder, Knudbro Bæk og Følle Bund mod øst. Der er således god grund til at Følle Mølle ligger hvor den ligger, nemlig der, hvor den gamle Århuslandevej krydser dalbunden i den snævre og dybe tunneldal, der løber gennem området vest og nordvest for Rønde. Vadestederne havde navne, fordi de var vigtige og uomgængelige overgange i landskabet. Der er næppe mange, der i dag tænker nærmere over det, når de passerer Folevad, Dibbelbro eller Knudbro. Men vadestederne ndes, og det samme gør navnene.

14 14 Kirker og landsbyer Mørke kirkes imponerende kirkegårdsdige. Her nder man ere såkaldt»levende fortidsminder«, dvs. kulturplanter, som er ført til stedet i en ern fortid. Ved siden af borg- og klosterruiner er kirkegårdenes diger de vigtigste lokaliteter for disse gamle kulturplanters overleven. Med afviklingen af de gamle sognekommuner mistede sognebegrebet sin verdslige betydning. En kirke giver en landsby status. Det er således ikke noget tilfælde, at den danske landsbykirke næsten uden undtagelse er landsbyens højst placerede, mest synlige og mest strålende bygning. Kirken var, især i ældre tid, landsbyens omdrejningspunkt, hvor de store begivenheder Menneskeædende løve i Mørke kirkes syddør. Vi har i dag vanskeligt ved at forestille os, hvad de gode kirkegængere fra sognets sydligste by, Ugelbølle, har tænkt ved mødet med dette grumme motiv. i livet som dåb, kon rmation, bryllup og begravelse blev markeret. Ingen af landsbyerne i undersøgelsesområdet er kirkelandsbyer, og man har i de berørte landsbyer end ikke kunnet se sin sognekirke, der lå»gemt«på den anden side af»bakken«.

15 15 Hornslet kirke Mørke kirke Thorsager kirke Bregnet kirke Hornslet kirke Den første kirke i Hornslet var en lille trækirke opført engang i 900-tallet. Den oprindelige kirke blev senere i tallet erstattet af en kvadrestenskirke, som er delvist bevaret i den midterste del af den nuværende kirkebygning. Som herregårdskirke for det nærliggende Rosenholm slot blev Hornslet kirke udvidet op gennem renæssancen bl.a. med en overbygning på kirkens våbenhus. Denne lidt usædvanlige tilbygning til våbenhuset skulle have tjent som bibliotek for egnens teologistuderende. Landsbyerne Eskerod og Rodskov, der begge ligger i sognet, har vel hver haft deres kirkeveje og givet også mere ydmyge kirkestier til Hornslet kirke. For Rodskovs vedkommende har kirkevejen formodentlig gået forbi Asenbakken på den højestliggende del af bakkedraget. Her passerede den gamle vej fra Kalø til Hærvejen forbi, og her lå i den katolske middelalder et kapel, der var opført som valfartskirke for vejfarende. Ikke langt derfra lå også en af de mange helligkilder, Karls kilde. Karls kilde var viet til Sankt Karl, Carolus Magnus, hvis helgendag er den 28. januar. Mange af den tidlige kristendoms helligkilder var i øvrigt overtaget fra hedensk tid, hvad der for den sags skyld også godt kan være tilfældet her. Navnet karl betyder mand, men var også kælenavn for Thor jf. Karlsvognen. Mørke kirke Mørke kirke er nok den mindst spektakulære af de re. Den oprindelige del af kirken kirkens kor og skib er fra romansk tid. Til den oprindelige kvadrestenskirke er der senere tilføjet tårn og våbenhus i røde munkesten. Kirken ligger landskabeligt smukt oven for de lave eng- og moseområder sydvest for Gammel Mørke. Thorsager sogn har også haft sine kilder med helligt og helbredende vand. Det kan dog være svært at lokalisere kilderne fordi det kræver kendskab til navne, der for længst er gået af brug: Nu kunde det være brydsomt nok at nde frem til et Trendemarks Skel med rindende Vand, hvis ikke Kunstens Udøvere havde Steder at henvise til. Et saadant havde ligget i Tokhøjsvadet paa den gamle Løgtenvej mellem Skifthøj og Tokhøj, mellem Bavnehøj, Trehøje og Skaldehøje i Bale-Ommestrup og Ugelbølle Bymarker, men det var blevet forladt, fordi Vandet tørrede ud. (Aage Sørensen i Randers Amts Historiske Samfund 1946). Den gamle Løgtenvej, som omtales her, ndes i øvrigt ikke mere, men helt op i 1800-tallet har det været en vigtig og benyttet vej. I det hele taget har den lokale tra k i de tre gamle sogne Hornslet sogn, Mørke sogn og Thorsager sogn forløb i nord-sydlig retning (ikke mindst kirkevejene og senere hovvejene). Thorsager kirke Thorsager sogns kirke er enestående ved at være Jyllands eneste rundkirke. Kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet, på et tidspunkt, da det stadig var muligt at sejle ind til Thorsager via Kolindsund. Det meget solide bygningsværk med den specielle udformning tyder på, at kirken også har været tænkt som til ugtssted i ufredstider. Fra 1313 til 1950 tilhørte Thorsager kirke Kalø gods. Bregnet kirke Bregnet kirke, områdets erde sognekirke, er opført i sidste halvdel af det 15. århundrede. Der har dog tidligere ligget en romansk kirke fra 1100-tallet her, og arkæologiske udgravninger har afdækket en landsby omkring kirken. Bregnet kirkes døbefont stammer formodentlig fra denne ældre kirke. Øst for Bregnet kirke, inde i det, der i dag er Ringelmose Skov, har der ligget en meget søgt helligkilde, Tobiaskilde, som man har valfartet til i middelalderen på grund af kildens helbredende virkning på øjensygdomme.

16 16 Hovedgårde og møller Indtil udskiftningen omkring år 1800 bringer opbrud i de fastlagte mønstre, er det et forholdsvis enkelt billede, der tegner sig af Danmark uden for købstæderne og København. Ejerlavene, der var den primære administrative enhed i Danmark, var enten hovedgårdsejerlav, landsbyejerlav (landsbyen med tilhørende landsbyjord) eller enestegårde. På Djursland er enestegårdene identiske med områdets gamle vandmøller (med tilhørende jord). Ser man bort fra vandmøllerne, der har haft særlige betingelser, så er historien om det danske bondeland indtil udskiftningen omkring år 1800 en historie om kirkens og kronens ejendom, hovedgårdenes opkomst og ekspansion og tilegnelse af bøndergårde gennem fæstevæsnet. Vosnæsgård Kirken og Kronen Op gennem middelalderen voksede kirkens ejendom ganske betragteligt som følge af den omfattende testamentering og ejendomme og jord. Øm Kloster havde i 1509 fået overdraget hovedgården Skivegård i Rodskov. I 1514 k Øm Kloster ligeledes en hovedgård i nabolandsbyen Eskerod. Det er uklart, om denne hovedgård er en af de tre gårde, som Øm Kloster ejede i Eskerod i I Mørke sogn menes Ommestrupgård at have været i Århus Bispestols eje. Det samme gælder muligvis Hvidtvedgaard i Thorsager sogn. Også Kalø var en overgang (indtil 1407) pantsat til Århus Bispestol. Ved Reformationen i 1536 blev kirkerne og klostrenes gods inddraget af Kronen. Herregårdene Mens sporene fra kirkerne, klostrene og Kronens tid som jordejere er sparsomme, og typisk blot vil være til stede som for længst glemte stednavne i landskabet, så er hovedgårdenes tilstedeværelse i området anderledes synlig. Først og fremmest afgrænses området mod øst og vest af de to hovedgårde Kalø og Vosnæsgård. Selv om Kalø ikke længere er en hovedgård i traditionel forstand, så er dens historiske aftryk i landskabet særdeles intakte, både i landskabet nordøst for Rønde og i landskabet syd for denne. Vosnæsgård blev i perioden udvidet med nogle gårde i Skødstrup sogn. I 1656 blev landsbyerne Vosnæs (5 gårde) og Imdrup (2 + ere) nedlagt for at indgå i Vosnæsgård. Vosnæsgård, der ligger i Århus Kommune, har i nyere tid udstrakt sine aktiviteter til skovområdet sydvest for Eskerod og ejer her bl.a. en kampestensbygning, der formodentlig er opført som skovløberbolig i begyndelsen af forrige århundrede. Rosenholm gods, beliggende i Hornslet sogn, har direkte og indirekte haft stor betydning for historien i den østlige del af området nord for Kalø Vig. Det var således Margrethe Krabbe til Rosenholm som i 1714 etablerede udskibningsstedet ved Gl. Løgten, og godset har desuden tidligere ejet betydeligt fæstegods i området. Det vides med sikkerhed, at godset har haft fæstegårde i Eskerod. Ud over at være kirkevej har den nuværende Flinthøjvej formodentlig også været hovvej for Eskerod-bønderne i Rosenholms fæste. Til historien om godserne i området hører også historien om de forsvundne hovedgårde som Svovlkjær (nær Bale) der blev»opslugt«af Rosenholm i 1574, Skivegården (nærved hvor Ørnebjerggård ligger i dag), Ommestrup (omtrent hvor byen ligger i dag) og den tidligere omtalte hovedgård i Eskerod. Når man medregner de eksisterende som de forsvundne hovedgårde i området, er det egentlig ikke overraskende, at landskabet mellem landevejen og Kalø Vig i Hornslet og Mørke sogne har mange træk fra det klassiske herregårdslandskab.

17 17 Original 1-udskiftningskort over Følle Mølle Den smukt restaurerede højrumslade på Kalø hovedgård stammer fra første halvdel af tallet. Respektfuld restaurering har betydet, at laden fremstår som et smukt vidnesbyrd om 1700-tallets bygningskultur og ikke mindst tømrerhåndværket. Det pastorale landskab omkring Følle Mølle. De gamle hegn og diger, græsengene, krat og småskove, små vandløb, snoede vejforløb, stenkistebroer og vandmøllen giver under ét billedet af et landskab, nogenlunde som det kunne have set ud i den sene middelalder. Den ne stenkistebro, hvor den gamle Århuslandevej krydser Følle Bæk umiddelbart øst for Følle Mølle, er gemt væk under vejbanens asfaltlag, men den bærende brokonstruktion er efter alt at dømme overordentlig gammel.

18 tallet Ejerlavet var i ældre tid den primære administrative enhed. I 1600-tallet var ejerlavet etableret som den samlede enhed af landsby og landsbyjord hvis der da ikke var tale om et hovedgårdsejerlav eller et mølleejerlav. Ser man bort fra eventuel ejendom under Kronen, faldt al jord og al ejendom ind under en af de tre kategorier herregård, landsby eller mølle/enestegård. I undersøgelsesområdet indgår disse ejerlav: En del af Kalø hovedgårds jorder, Følle Mølles jorder samt landsbyejerlavene Eskerod By, Rodskov By og Havhuse (Hornslet sogn), Balskov (Mørke sogn), Skrejrup By (Thorager) samt Ugelbølle, Følle og Rønde By (Bregnet sogn). Hertil kommer dele af Ommestrup By og Bale By, uden for undersøgelsesområdet. I årene lod Christian V agerjorden til landets gårde, store som små, opmåle og vurdere i forhold til jordens ydeevne (bonitet). Ydeevnen blev angivet i tønder hartkorn. En tønde land (á kvadratalen) virkelig god jord modsvarede 1 tønde hartkorn. Eller sagt på en anden måde: på 1 tønde land virkelig god jord kunne der produceres 1 tønde (= 112 kg)»hårdt korn«(rug eller byg.»øster-lisbjerg, og det meste af Mols og Sønderhald herreder (have) særdeles gode lermuldede Jorder, og er en ypperlig kornegn«beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark, 1810, s.62.»i de meget gode Sogne, som have muldlerede Jorder, og hvor man lægger god Vind paa hør og Ærtesæd, saasom i Øster- Liisbjerg og Mols herred, der er Drivten: 1 ste Aar, Byg eller Hør efter to pløjninger. 2 det Aar, Rug efter én Pløjning, 3 die Aar, Byg efter to Pløjninger. 4 de Aar, Ærter efter én Pløjning. 5 te, Byg efter to, Havre efter én Pløjning 6 te, havre efter én Pløjning»Morgenfruer udbrede sig slemt langs med Kalløe Wiig.«skriver Hugo Matthiessen i sin bog Det gamle land Billeder fra tiden før udskiftningen. Med morgenfruer menes der Chrysantemum Segetum, i 1600-tallet en sand plage: Morgenfruen i al dens Glans var for ham (bonden) i Sandhed den onde Urt, den frygteligste Fjende, naar den først slap ind paa hans Ager Alle Slags Ukrudt var vel efter Datidens Betragtning Frugterne af en forbandet Jord formedelst Syndefaldet ; Tidsel og Torn nævnes ganske vist i den hellige Skrift som de fornemste, og meget afskyelige var de til visse men værst i den hele Flok dog sikkert de onde Urter. Fattigmands Trusel lød fra gammel Tid deres bitre Navn. Hugo Matthiessen s Derpaa udlægges Jorden til Græs, for en Deel med kløver hos nogle i re, hos andre i fem Aar. I disse gode Egne er Udsæden paa en Gaard paa 4 til 5 Tdr. Hartkorn 4 Tdr. Rug, 8 Tdr. Byg, 2 til 4 Tdr. Ærter, 6 Tdr. Havre, og 3, 4 6 til 8 skp. Hørfrø, som saaes i Grønjord.«Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark, 1810, s.62. Ja, det var en kompliceret sag at være bonde i det gamle bondesamfund, hvor gødning desuden altid var en mangelvare.

19 19 Ejerlav, landsbyer og hovedgårde. Den vej, der i dag løber fra Ugelbølle ned til kysten, hedder Tangvejen. Det kunne godt være et eksempel på eftertidens trang til at bevare historien i lokale vejnavne. Men tang spillede faktisk en vigtig rolle som gødning før udskiftningen:»til Gjødningens Formerelse bruges i Øster-Liisbjerg Herred, paa Mols og ere andre Steder den lange Græstang, som faas om Efteraaret, den lægges i tykke lag, hvor Kreaturerne skal gaa fra og til Vand.«Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark, 1810, s.79 Ved Ugelbølles udskiftning i 1784 hedder det således:»en almindelig Vey anlægges til Nall Engen, som tillige gaar til Lande Veyen og saaledes kand blive brugt til Tang Vey«. Skrejrup By, Thorsager!! Eskerod By, Hornslet Balskov, Mørke! Rodskov By, Hornslet Havhuse, Hornslet Ugelbølle By, Mørke!! Følle By, Bregnet! Følle Mølle, Bregnet Rønde By, Bregnet!! Kalø Hgd., Bregnet Vosnæsgård Hgd., Skødstrup! I modsætning til»morgenfruen«chrysantemum Segetums klare gule farve har hørrets koboltblå været et syn, man har kunnet lide.»af Handelsplanter dyrkes i hele Amtet Hør, men dog meest i Øster-Liisbjerg Herred og paa Mols. I Byerne Følle, Ugelbølle, Rynde m.. er Høravl og Kløveravl i meget god Gang.«Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark, 1810, s Som i andre kystområder har skeri spillet en vis rolle for tilvejebringelsen af de daglige fornødenheder. Sjældent dog som andet end et supplement:»kalløe Wiig strækker sig Mill ind i landet, og dens Indløb er kun 11/2 Mill breed mellem Aarhus og Skjøds Hoved. I denne Wiig falder god Fiskeri med Aalegaarde, Bundgarn, Vaad og Kroge, men er dog mere i Af- end Tiltagning.«Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmarks. 1810, s.112

20 20 Balskov ejerlav Det nuværende Balskovgårds smukke kampestenslænger kan opleves, når man passerer forbi på Balevej. Man kan uden overdrivelse fastslå, at herregårdene i og 1700-tallet ganske dominerede det åbne land. Opkøb af bøndergårde og nedlæggelse af hele landsbyer hørte til dagens orden, indtil landboreformerne i midten af 1700-tallet satte en stopper for dén udvikling. Senere fulgte en afvikling af herregårdenes ejerskab til bondejorden. Med lensa øsningen i 1919 skete yderligere en decimering af mange herregårde ved frasalg af jord til Denne mark, i den sydlige ende af Balskov ejerlav og i det meget kuperede landskab syd for Gl. Løgtenvej, genkendes på Original-1 kortet. Udstrækning og afgrænsning har ikke ændret sig nævneværdigt siden 1794, men der har næppe været tale om kun én afgrøde på den store mark i 1700-tallet. På Original-1 kortet er ageren eller markens navn bevaret, men vanskeligt at tyde. husmandsbrug. Det vil kræve en større forskningsindsats at få fastslået, hvilke herregårde der ejede hvad, indbyrdes og i forhold til den enkelte herregårds andel af gårde og huse i omegnens landsbyer. Det kan dog give et indtryk af ejendomsforholdene i tiden at Kalø i 1805 ejede godt re gange så meget bondejord, som hovedgodset selv. For Rosenholm og Vosnæsgård var de tilsvarende tal endnu større, godt ni gange så meget bondejord, som hovedgodset.

21 21 Ved første øjekast kan det godt se ud, som om Balskov ejerlav i Mørke sogn falder uden for de gængse kategorier. Ejerlavet ligner et hovedgårdsejerlav uden dog at være det, men det er heller ikke umiddelbart til at bestemme som et landsbyejerlav. Går man tilbage til Christian V s matrikel fra 1688, gurerer Balskov imidlertid som en landsby med 3 gårde. På Original 1-udskiftningskortet fra 1794 er der to (sammenbyggede) gårde centralt placeret i ejerlavet. I 1843 bliver de to gårde lagt sammen af baron Hans Henrik Rosenkrantz til Rosenholm, og nogle år senere tillægges en gård i Ugelbølle. I midten af 1800-tallet har Balskov således sin største udstrækning. I 1921 afgives der jord til 9 statshusmandsbrug i den nordøstlige del af området omkring Tokhøjvej og Balskovhøjvej. De lige veje og det skarpt vinkelrette knæk viser, at der er tale om nyere vejforløb anlagt med husmandsudstykningen. Udskiftningskort over Balskov ejerlav, optegnet Det er et såkaldt Original I-kort, som var gældende Gamle veje i skoven vest for Balskovgård. Alder ukendt, men formodentlig ældre end 1794.

22 22 Eskerod optegnet efter Original-1 kort Landsbyerne Sparregården Overgård Ser man på de danske landsbyer omkring udskiftningen, det vil sige omkring år 1800, bliver man slået af, hvor forskelligt de tager sig ud. De enkelte elementer er ganske vist på mange måder de samme. Bebyggelsen består af gårde, samlet omkring en gennemgående vej eller en forte. Mange landsbyer, hvis ikke de este, har desuden en smed, et gadekær, der også er blevet brugt til vanding af kreaturerne, og måske et par huse. Det er langt fra altid tilfældet. Når man oven i købet tager i betragtning, at mange landsbyer typisk de, som var underlagt eller ejet af en (gods)ejer var blevet egaliseret i 1700-tallet (dvs. gjort lige store, hvad tofte og øvrige jordandel angik), så kan det godt undre, at landsbyerne ikke er mere ens i strukturen. Den danske geograf Fritz Hastrup udformede i 1960 erne en typologi over danske landsbytyper. Det er stadig en god indgang til en karakteristik af de danske landsbyer. Edelsborg Christianseje Højgård Eskerod kendes fra et dokument dateret 1446, hvor navnet skrives Escherudt. Det er et såkaldt»rydningsnavn«, der almindeligvis indikerer, at landsbyen er anlagt på ryddet skovgrund her en askebevoksning. I 1682 består landsbyen af 5 gårde og 2 huse med jord. Nogle år senere skulle én af gårdene have ligget øde. I begyndelsen af 1800-tallet boede der 111 personer i Eskerod, fordelt på 20 husstande. Den største husstand i landsbyen var på 15 personer, men ellers var det gennemgående små Louisenlund husstande selv på byens største gårde. En opgørelse fra 1830 taler om 6 gårde, heraf 2 selvejere, 1 selvejerbolsted, 5 huse med jord og 6 huse uden jord. Sydøst for Eskerod ligger Havhusene, eller Strandhusene, som stedet hedder i Det er en lille bebyggelse med 4 gårde, som i TRAP har status af»samling af gårde og huse«. Det er et eget ejerlav, men kan vel kanpt betegnes som en landsby.

23 23 Rodskov optegnet efter Original-1 kort Ugelbølle optegnet efter Original-1 kort Stadsgård Rodskovgård Smedjen Carolinehøj Solgård Lykkesholm Hovgårde Rodskov kendes fra et dokument dateret 1429, hvor navnet skrives Ruæschouff. Det er også et såkaldt rydningsnavn, der oversat til nutidsdansk betyder»ryddet skovstykke«. Rodskov og Eskerod har ganske mange træk til fælles. Begge landsbyer er opført i skovrydninger, og ligger fremdeles omgivet af småskove. Begge landsbyer ligger i et meget kuperet og skrånende terræn, og begge landsbyer er slyngede vejbyer i Frits Hastrups registrering. Ingen af de to landsbyer har tilsyneladende haft en egentlig forte, selv om Skovagervej og Hovgårdvej i Rodskov synes af være blevet opfattet som en (langstrakt) forte. Endelig er såvel de este gårde som de gamle gadeforløb i stor udstrækning bevaret i begge byer, hvilket gør dem yderst bevaringsværdige kulturhistorisk set. I forbindelse med udskiftningen 1783 skete der en vis ud ytning fra Rodskov, bl.a. Ny Elkjærgaard (opr. Elkjærgaarden eller Ud yttergården) nord for motortra kvejen og Kjerkegaard (ved foden af Kirkebakke, ligeledes mod nord). Landsbyens husmænd k ligeledes tildelt beskedne jordlodder på hver 5 skepper hartkorn (en skæppe var knap 700 kvadratmeter) på de magre jorder i området»spanien«. Husmændene blev de este steder tabere i forbindelse med udskiftningen. I det omfang, de ikke blev jordløse, blev de typisk henvist til de erneste og mindst givtige udkantsområder i ejerlavet. Ugelbølle kendes fra et dokument dateret 1459, hvor navnet skrives Vgebyll. Endelsen -bølle har formodentlig sin oprindelse i det olddanske ord for bolig bo-læikr. Endelsen -bølle er forøvrigt sjældent forekommende i Jylland nord for Kongeåen, og alene derfor er det interessant, at der øst for Hjortshøj i Århus Kommune ligger en landsby med navnet Kankbølle (Kank = kannike). I 1682 bestod landsbyen af 8 gårde og 8 huse med jord. Af de forskellige udskiftningskort fremgår, at der må have været omkring 15 gårde i Ugelbølle før udskiftning og ud ytning (4 gårde). Ugelbølle er en slynget vejeby ifølge Frits Hastrups typologi. I modsætning til Eskerod og Rodskov er der her tale om en meget mere tæt landby, med gårdene liggende samlet omkring forte og gadekær. Flere af gårdene har i øvrigt været dobbeltgårde, og i den sydøstlige ende af byen har der ligget en næsten sammenbygget række af relængede gårde. Landsbyens forte, angivet med gult på ovenstående kort, har været a ukket, således at forte har kunnet tjene som indelukke for kvæget om natten. På kortet er de led, der har tjent til at a ukke forten, angivet med en orange markering. Det lille, beskedne hus ved landsbyens gadekær har formodentlig været landsbysmedjen. Smeden har skullet bruge vand til at afkøle det glødende jern. Landsbyens huse, som der er en del af, er koncentreret i byens vestlige og især nordvestlige del. En del af den gamle vejstruktur i Ugelbølle er bevaret i Ryomvej, Damvej, Østergårdsvej og Overgårdsvej. Gammeltklingende navne som Smedestien og Toften er af nyere dato. Der er kun få spor af gårdene.

24 24 Skrejrup optegnet efter Original-1 kort Rønde optegnet efter Original-1 kort Den ældste kro Århus-Grenaa-landevej Skrejrup omtales i et dokument fra1491, hvor navnet skrives Skrerop. Endelsen -rup (egentlig -torp) indikerer, at landsbyen er en ud ytterby. Forstavelsen er muligvis et personnavn, men det er noget usikkert. Skrejrup er karakteriseret som en slynget vejeby i Frits Hastrups typologi. Gårde og huse ligger da også på begge sider af forte, der med lidt god vilje kan betegnes som en slynget vej. Den er omkring udskiftningen en lille, tæt og klart afgrænset landsby. Skrejrup påkalder sig ikke umiddelbart større opmærksomhed med sin beskedne størrelse og tilbagetrukne beliggenhed, men faktisk er den et meget nt eksempel på en landsby med stor tidsdybde og stor autenticitet. Ikke alene er landsbyen i dag som for 400 år siden præget af gårdene. Ser man nærmere efter, ligger ikke mindre end 5 af landsbyens gårde på nøjagtig samme sted som i slutningen af 1700-tallet. Også vejforløbene til og fra byen er oprindelige. Gl. Rønde omtales i et dokument fra1338, hvor navnet skrives Rinde. Herom skriver Chr. Hald :»...det er samme Ord som det rindi, der indgaar i norske Stednavne i Betydningen»Bjærgryg, Jordryg«. Det ville stemme godt med Røndes Beliggenhed«. I 1682 er der 8 gårde, 4 huse med jord og hele 9 huse uden jord. Det usædvanlige forhold mellem gårde og huse uden jord skyldtes naturligvis landsbyens nære tilknytning til Kalø hovedgård, hvor de mange jordløse landarbejdere i Rønde har arbejdet. Om det skyldes landsbyens usædvanlige form eller andre grunde, så afstår Fritz Hastrup i hvert fald fra at typebestemme den. I den forbindelse synes det iøjnefaldende, at landsbyen allerede i 1791 fremtræder med et vist præg af»transitby«. I hvert fald er den gamle Århus-Grenaalandevej (og kroen) meget fremtrædende på de gamle udskiftningskort. Det fremgår også af kortet, at den gamle Århus-Grenaalandevej på strækningen syd om Gl. Rønde har været kantet af stendiger.

25 25 Følle omtales i et dokument fra1313 som Følwik hv. Følwiik. Endelsen -wik eller wiik er det, som navneforskeren Chr. Hald kalder en afslebet form af ordet Vig, Følvigen med andre ord. At der i den gamle (ud yttede) Følle Strandgård i dag er stutteri synes således i tråd med historien. Det er ikke så ofte, at der ndes oplysninger om en landsby i tiden før Chr. V s Matrikel fra Det gør der for Følles vedkommende, og det skyldes først og fremmest, at halvdelen af Følles jord i 1313 var ejet af Århus Domkapitel, som omhyggeligt førte bog over kapitlets ejendomme. De er med andre ord skriftlige kilder til Følles ældste historie. I en gennemgang af Følles historie før 1688 i Østjydsk Hjemstavn fra 1949 konkluderer artiklens forfatter, at»følle By i den ældste Del af Middelalderen sandsynligvis har bestaaet af tre store Gaarde og en halv Snes Smaagaarde og Huse med og uden Jord.«I følge kapitlet selv var der tale om 12 ejendomme, af hvilke de 9 var beboet og de 3 lå øde hen. Hvad der skyldtes de 3 øde ejendomme eller huse står hen i det uvisse. Det var dog ikke pesten, da den først kom til Norden i Matriklen fra 1688 angiver, at der var 14 gårde, 2 huse med jord og 4 huse uden jord i Følle by. Ved udskiftningen i 1782 var der fremdeles 14 gårde, hvoraf de 3 tilhørte Vosnæsgård, mens 3 tilhørte hospitalet i Århus. Mens landbrug selvfølgelig har været det altdominerende erhverv i Følle, er der også vidnesbyrd om, at byen har været hjemsted for en del vævere, såvel mænd som kvinder, i en tid, hvor væveri var hjemmeproduktion. Følle omtales lige frem som»vævernes by«. Det passer for øvrigt godt med, at området var kendt for en stor hørproduktion, jf. tidligere. Følle optegnet efter Original-1 kort På trods af, eller måske netop på grund af, at Følle ligger»klemt inde«mellem Landevejen og vejen mellem Randers og Ebeltoft, så har Følle bevaret meget af den ældre struktur der har ikke været basis for nogen større udbygning af landsbyen. Et af Følles mest charmerende træk er de velbevarede gyder, der skråner ned mod Bygaden. Det gælder således Elmebakken, Justegyde, Brovej og Smedegyden. Det hører efterhånden til sjældenhederne at nde autentiske gamle stengærder i landbyerne. Følle er i den henseende en undtagelse, da byen kan fremvise indtil ere stengærder langs de gamle gyder. Her Elmebakken, hvor man omsætter og renoverer stengærderne med respekt for traditionen. Den ne Justegyde, der ligeledes hører til landsbyens gamle gyder.

26 26 Udskiftningen Røndegård, højt beliggende i landskabet og med udsigt ned over markerne mod Kalø Vig. Blandt de store træer omkring gården mangler, så vidt det kan ses, kun den obligatoriske blodbøg, der i mange gårdhaver var havens omdrejningspunkt og stolthed. I mange landsbyer, hvor gårdenes beliggenhed eller antal gjorde en»ren«stjerneudskiftning umulig, måtte der ud ytning til. Det var typisk kun en del af landsbyens gårde, der i første omgang blev ud yttet. Senere skete der en lidt mere tilfældig ud ytning, hvor det viste sig formålstjenligt. Det velkendte landskab med gårde beliggende rundt om i det åbne land blev etableret igennem 1900-tallet. Den smukke og velholdte Gl. Røndegård, der navnet til trods ligger i Følle, er en traditionel bondegård; med en ikke helt almindelig kælder under stuehusets ene ende. Gården blev»efterladt«da Røndegårds ejer i 1879 yttede bedriften over på jorderne syd for Landevejen og her opførte en ny og mere tidssvarende ejendom, som har vundet hævd på navnet Røndegård. Især i de tidlige år efter udskiftningen og ud ytningen var det imidlertid det almindeligste at nedbryde den gamle gård og genopføre den igen ude på marken. Det var alt andet lige faktisk både muligt og overkommeligt med de gamle bindingsværksbygninger.

27 27 Disse græsområder er nok det nærmeste, man kommer udskiftnings landskabstype»eng med krat og lav bevoksning«, som i særlig grad er udbredt i den centrale del af området. Det har tilbage i tiden været ideelle græsningsområder og er det stadigvæk. Det er også her, man i dag nder områdets kvægbesætninger. " " " " "" " " " " " " "" " " " """ " " " " """ " " "" " " " "" "" " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " " "! "" Afgrænsning Vej Gård Vandmølle Skov Eng Eng med småkrat Mose Lergrav " " " Udskiftningen, der i undersøgelsesområdet fandt sted over en ti-årig periode fra , betød, at den enkelte bonde k sin egen jord i et stykke og så vidt muligt med forbindelse til gården. Hvor landsbyens placering på landsbyjorden og gårdene beliggenhed i landsbyen tillod det, valgte man gerne en stjerneudskiftning. Både Ugelbølle, Følle og Skrejrup er stjerneudskiftet. I landsbyfællesskabets tid, før udskiftningen, var den dyrkbare jord blevet fordelt efter et sindrigt, men retfærdigt system hvor den enkelte bonde havde sine jordlodder liggende spredt ud over hele landsbymarken. Det betød mange små, oftest lange, agerstrimler, og det betød en meget lidt rationel dyrkning. Til gengæld var der ingen fordring på store sammenhængende markenheder, og landbrugslandskabet i fællesskabstiden før udskiftningen har da også været meget»spraglet«, uens og på sin vis tilfældigt. Udskiftningens mest umiddelbare resultat, når man så ud over markerne, var fremvæskten af et langt mere geometrisk ordnet landskab, hvor kileformede jordstykker blev afgrænset af lange, lige diger eller hegn. En helt klassisk stjerneudskiftning, som man har foretaget den i landsbyen Skrejrup. Ager- og engjord har været jævnt fordelt over landsbyjorden, så det har ikke været nødvendigt at supplere med tillægsjord her og der. Hver gård har fået et helt regulært»stykke af kagen«.!!!!!

28 28 En amtsvej I midten af 1800-tallet var tiden kommet til at udbygge vejnettet i Jylland med nye hovedlandeveje (statslige) og nye amtsveje (amtslige). I forhold til i den øvrige del af riget, kom vejbyggerierne på Djursland sent igang. På Djursland blev der lavet re nye amtsveje: Århus-Grenå, Randers-Grenå, Ebeltoft-Grenå og Randers-Ebeltoft. Århus-Grenå, som er den af de re nye amtsveje, der har interesse her, blev færdig i 1856 hvad angår strækningen mellem Kalø og Skødstrup. Fra midten af 1850 erne og frem blev den nye amtsvej fra Århus til Grenå den akse, som udvikling og vækst i området drejede sig om. Før den nye amtsvej blev åbnet i midten af 1850 erne eksisterede der en ældre landevej mellem Århus og Grenå. Den gamle landevej løb tæt på kysten, steg ved Følle Mølle op over randmorænen og fortsætte ned mod Rodskov efter at have passeret tæt forbi Kalø gods. Denne ældste Århus-Grenå landevej eksisterer den dag i dag og er på strækningen mellem Vosnæsgård og Følle Mølle en mindre asfalteret landevej, mens den fra Følle Mølle og op til Kalø Hovedgård henligger som en meget pittoresk og populær stiforbindelse forbi det gamle Rønde. På kortet over Gl. Rønde i tiden omkring udskiftningen fremstår vejen som en ganske bred vej der på væsetnlige dele af strækningen er afgrænset af stendiger. Den gamle Århus-Grenå landevej på strækningen mellem Følle Mølle og Rønde by. Vejen er både en populær lokal sti og en del af den regionale vandrerute Molsruten, der på sin side indgår i den europæiske E1- ernvandrerute fra Grävelsjön i Sverige til Castellucio i Italein. Eksport af stude var i ere århundreder en hovedindtægtskilde for herregårdene. I løbet af 1800-tallet begyndte bønderne også at sælge levende kvæg bl.a. til århusslagterne, der kom til de markeder, som (ulovligt) blev afholdt ved Løgten Bugt. Det sjældne billede herover kunne meget vel vise en drift af kvæg til Århus. Kvæg som blev handlet til ernere destinationer som fx Lübeck, Norge, Sverige eller Holland, blev udskibet fra et moleanlæg i bunden af Løgten Bugt. Foto: Rosenholm Egnsarkiv. Der var også en anden gennemgående, men formodentlig knap så benyttet vej gennem området. Den forløb oppe på randmorænen tæt på vandskellet og er antagelig identisk med den gamle forbindelse mellem Kalø og Viborg.»Forbindelse«er vel i denne sammenhæng det rigtige ord, al den stund at der»ingen klar vejbane (var) mellem Hornslet og Rodskov. Tra kanterne måtte sno sig uden om bøndernes agre, hvor det var lettest at komme frem«som Sigrid Bak skiver i sin indsigtsfulde beretning om Århus-Grenålandevejens historie.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området. Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/5 2010 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr. 13.03.03-204 Sted: Funder-Pankas Matr.nr.: 14c, 19e Ejerlav: Funder By Sogn: Funder

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Mols Bjerge Emne: Landskab Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Mols Bjerge Mols Bjerge er et stærkt

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Følle. S ddjurs. Landskab Historie Struktur Bebyggelse KOMMUNE

Følle. S ddjurs. Landskab Historie Struktur Bebyggelse KOMMUNE Følle Landskab Historie Struktur Bebyggelse S ddjurs KOMMUNE Juni 2013 3 Indhold Landskabet Historien Struktur og bebyggelse side 4 12 30 L A N D S K A B E T Paleocænt ler eller plastisk ler, som det

Læs mere

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg. VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere